DANMARKS POSTSTEMPLER

Transkript

1 POSTMESTRENE Jens Christian Bruun Afsked Peter Herman Bruun Petersen V. Wowern Afsked Peter Slivsgaard oktr Afsked Laurits Jensen oktr Afsked Emil Kristian Nielsen oktr Niels Alfred Adsbøl oktr kst Eigil Frode Jørgensen pi opm RESERVESTEMPLER FRA JERNBANEPOSTKONTOR 1. Efter dannelsen af det sjællandske og fynske jernbanepostkontor i 1870 har man kunnet overskue bureautjenesten fra centralt hold og mere overordnet. Hvilke tanker, der lå bag, at man inden åbningen af København - Frederikssund valgte den samme inskription (SJÆLL: JB: PKT:) som allerede var i brug på København - Korsør, vides desværre ikke. Man havde 3 år før leveret det første stempel med endestationer til Jylland, men denne løsning valgtes altså ikke på Sjælland. Stemplerne kunne selvfølgelig adskilles, sålænge de var kombinerede (KOM 8, 86 og 181); men det forhindrede ikke, at KOM 86 brugtes på Korsørbanen, skønt det var leveret til Frederikssundbanen, og i årene efter 188 er der en vis vandring mellem de to baners stempler. Det indenrigske postreglement fastslog i hvert fald i 1903, at stempler skulle angive endestationerne, så det satte en stopper for fælles stempelbenyttelse mellem forskellige baner (udover Nord- og Kystbanen, der havde de samme endestationer). Der opstod derfor et problem, når en stræknings stempel var inde til reparation: Det ville reelt betyde, at alle strækninger skulle ligge inde med et ekstra stempel. Hvordan og hvornår ideen om strækningsanonyme reservestempler er opstået, vides ikke. I 1891 leveres et LAP-stempel FYEN JB. PKT. til Nyborg - Vamdrup, men det er nok snarere en fejlgravering, hvor man kom til at bruge det rekvirerende kontors navn i stedet for strækningen. I 1898 kendes et gammelt lapidarstempel fra København - Korsør med SJÆLL. JB. PKT. i brug i 82 TOG på København - Masnedsund. I 1902 fik Jylland sit første strækningsanonyme reservestempel og i 1904 fik Sjælland sit første. Det må have krævet tilladelse ovenfra at indføre disse nye stempler. På øerne fik reservestempelideen alligevel aldrig den store udbredelse. Efterhånden var der leveret så mange stempler, at de fleste strækninger lå inde med reserver, der kunne tages i brug, hvis der opstod et behov, og disse er (selvfølgelig) ikke umiddeibart forskellige fra brugsstempler. Når der fra arkivet haves oplysninger om et reservestempel, er det oftere et strækningsstempel end et egentligt reservestempel. Det første egentlige reservestempel (R1) har formentligt ligget i København. Da man senere (senest i 191) kom op på tre stempler, var de tilsyneladende placeret i København, Korsør og Nykøbing Fl. Der er i oversigten redegjort for, hvor de enkelte stempler har været placeret, for så vidt der haves arkivoplysninger. Men udover det lå der en hel del reservestempler med strækningsangivelse i forskellige byer. De lå i tasker/kufferter, hvor der udover selve stemplet lå alt til faget hørende, som stempelpude, signet, formularer og en sammenklappelig sorteringshylde. Samme udstyr anvendtes også i bureauer, der var indrettet i kupeer. Der vides at have været reservetaske i Strib/fra 193 Fredericia med NYBORG - FREDERICIA, i Fredericia med KØBENHAVN - FREDERICIA, i Nyborg og Korsør med KØBENHAVN - NYBORG, i Nykøbing Fl. med NYKØBING FL. - NAKSKOV, i Gilleleje med HELSINGØR - GILLELEJE, i Holbæk med HOLBÆK - NYKØBING SJÆLLAND og i Dianalund med SLAGELSE - TØLLØSE. Der er redegjort under de enkelte strækninger for disse forhold. Stemplernes inskription følger jernbanepostkontorets navn hed det Sjællandske Jernbane Postkontor og efter sammenlægningen med Fyen Jernbane Postkontor var Øerne samlet under Østifternes Jernbane Postkontor Ved omorganiseringen efter Genforeningen ændredes navnet til Jernbanepostkontor 1, hvad det hed Her dannedes Postens Transporttjeneste, der efter 1988 har stået for (resterne) af bureautjenesten. Brugen af reservestempler afhænger af flere forhold, og her skal opregnes 10 typer af tilfælde, som giver aftryk af reservestempler: Tilfælde 1: Tjenstgørende personale glemmer at tage stempel med (system stemplet følger manden ): Som nævnt lå der ved flere stationer reservestempler, som kunne tages i brug. Brugstid: normalt 1 dag. Tilfælde 2: Brugsstemplet glemmes i vognen og havner et andet sted (system: stemplet ligger i vognen ). Fejlen opstod typisk, hvis vognen blev omdirigeret af banerne. Også her måtte man tage et af stationernes reservestempler i brug. Brugstid: et par dage, alt efter hvor lang tid, det tog at efterlyse og lokalisere det bortkomne stempel. Tilfælde 3: Togforsinkelser fra tilsluttende strækninger, så posttog måtte afsendes uden dele af posten. Postvæsenets kommentarer til DSB-køreplanen indeholder en mængde kommentarer til, hvad man skal gøre, hvis et sådant uheld er ude. I en del tilfælde skulle der tillyses særtog, der så fik et reservestempel med. Bureauet blev enten indrettet i en kupe eller i en bureauvogn, hvis en sådan var til stede. Brugstid: 1 dag. Tilfælde 4: Reservestempler kom i brug, når der indsattes ekstra personale og tillystes særtog i travle perioder, typisk julen. Brugstid: normalt en ugestid. Tilfælde : Reservestempler kommer i brug, mens brugsstempler er til reparation, opgravering eller udskiftning. Brugstiden vil afhænge af gravørens hurtighed, men vil sjældent vare mere end en måned. Dette sker dog kun, hvis et brugsstempel ønskes udskiftet fra lokalt hold; er det fra Jernbanepostkontoret, fremsendes de nye stempler blot med begæring om, at de gamle indsendes, hvilket ikke giver anledning til et hul, der skal dækkes af et reservestempel. Tilfælde 6: Et brugsstempel bortkommer. Samme procedure som ved tilfælde 1 og 2, men brugstiden vil som i tilfælde være op imod en måned. Tilfælde 7: Bruger strækningen systemet stemplet følger manden sker der ofte mindre justeringer af arbejdsgangen personalet imellem. Nogle forekomster af reservestempler kan bedst forklares med, at man ved sådanne justeringer får brug for et ekstra stempel og måske lige ser tiden an, inden man bestiller et rigtigt stempel (hvis reservestemplet er et almindeligt strækningsstempel, bliver det bare ophøjet til brugsstempel). Tilfælde 8: Bruger strækningen systemet stemplet ligger i vognen, vil strækningen normalt råde over en reservepostvogn med stempel til brug, når den normale postvogn er på værksted eller lignende. Selve systemet med stempel i vognen blev søgt afskaffet i 1937 efter et par tyverisager, men fortsatte på de bureauer, der kørtes fra Slagelse. Brugstiden afhænger af værkstedsopholdets længde. Tilfælde 9: Der findes en række eksempler på, at egentlige reservestempler i længere tid er i brug som strækningsstempler. Det kendteste er fra Jylland, hvor Fredericia - Struer i fem år ( ) fast brugte (4 forskellige) reservestempler. På Øerne er der tilsyneladende også sådanne eksempler. Måske var der i T.2/ 3 København - Nyborg et reservestempel fast i brug, ligesom enkelte postkupeer brugte reservestempler. Det gælder T.804 Slagelse - Kalundborg og IC 139/148 København - Fredericia (- Aalborg) Mulighederne er diskuteret under de enkelte strækninger. Tilfælde 10: De egentlige reservestempler kendes i en række aftryk, der ikke direkte afspejler ægte brug - det drejer sig om kontrolaftfyk og provokerede aftryk. Da denne gruppe er ret talrig, kan den ikke negligeres, og tognummeret vil ofte afspejle en (tidligere) brug. Af disse 10 tilfælde kan man se, at brugstiden (udover de sidste to tilfælde) er af ganske kort varighed; dette forklarer den betydelige samlerinteresse, der har været omkring disse stempler. I den følgende stempelgennemgang kan jeg stå inde for de tidsmæssige rammeoplysninger, mens brugsdatoerne kun vil dække en brøkdel af den reelle brug; det vil være tilfælde, om en 1-dages brug vil være bevaret. I modsætning til de øvrige strækninger er derfor alle af mig kendte aftryk registreret, selvom det nok kun er en brøkdel. Dette første sjællandske reservestempel har måske erstattet et lapidarstempel fra København - Korsør (nr. 24), der havde inskriptionen SJÆLL JB. PKT. Det kendes på Sydbanen (i 82 TOG). Men ellers skal det bemærkes, at Jydske Jernbanepostkontor fik sit første reservestempel allerede i 1902 og denne nye inskrip- tionstype må have krævet en tilladelse ovenfra (indtil 1908 Postvæsenets overbestyrelse). Der kan være tale om to stempler, der i så tilfælde er meget ens. Stemplet må formodes henlagt ved dannelsen af Østifternes Jernbanepostkontor i 1908 og leveringen af R2 og R3. Det blev dog først indsendt ved den store oprydning i 193. Stempel KØBENHAVN-FREDERICIA T T KØBENHAVN - NYKØBING F T. 94, T. 96, T. 96, T. 96, T. 96, T. 94, T. 96, T. 96, T HILLERØD - FREDERIKSVÆRK T.-7-

2 SJÆLLANDSKE JERNBANES POSTEKSPEDITIONSBUREAU SJÆLLANDSKE JERNBANEPOSTKONTOR Lolland-Falsterske jernbanepostkontor indlemmes Bornholms jernbaner indlemmes Korsør - Nyborg overføres fra Dampskibspostekspeditionen ØSTIFTERNES JERNBANEPOSTKONTOR Fyn indlemmes JERNBANEPOSTKONTOR 1 Type BRO Ie-1 Inskription SJÆLLANDSKE/JERNB. POSTKT V k42 LEV OPH R k92 X 1 Type BRO Ie-2 Inskription ØSTIFTERNES/JERNB. POSTKT V X k42 TIL NED G Mus X 2 Type BRO Ie-3 Inskription ØSTIFTERNES/JERNB. POSTKT V k42 TIL NED G Mus Omdannet fra/til BRO Ie-4 Tildeling 3 Type BRO Ie-4 Inskription ØSTIFTERNES/JERNB. POSTKT V k42 X Omdannet fra/til BRO Ie-3 Tildeling 3a Type BRO IIIe Inskription ØSTIFTERNES/JB. PKT V k42 X 4 Type BRO IIe-1 Inskription JRB.-POSTKT. 1./!!! V k42 Omdannet fra/til sn 4 Tildeling Type BRO IIe-2 Inskription JRB.-POSTKT. BES KAS B k V k42 6

3 Stempel 2 Dette stempel erstatter formentlig stempel 1 og har ligesom dette 4-cifret tognummerrulle. Dette karakteristika er den bedste måde at adskille det fra fra det efterfølgende stempel 3. Som det ses, har stemplet været så langt væk som Bornholm i , idet bureauet på skibet København-Rønne var underlagt Jernbanepostkontoret. Det erstattedes af R7 i KØBENHAVN-KALUNDBORG T.169 (violet), T.162 (violet), T.162 (sort), T.162 (violet), T.166 (sort), T.162 (violet) ODENSE-SVENDBORG T KØBENHAVN-KORSØR eller NYBORG-FREDERICIA T NYBORG-FAAMBORG? T KØBENHAVN-RØNNE , , , , KØBENHAVN-NYBORG T.2 Stempel 3 R3 kendes fra R2 på sin 3-cifrede tognummerrulle og er leveret ikke længe efter dette. Der er desværre ingen arkivoplysninger, for der er muligvis tale om to stempler, idet aftryk før 191 og efter 1922 er ret forskellige. Er der to, kan man tænke sig at stempel 3 indsendes og erstattes med stempel 4. Til gengæld modsiges det af, at der ikke kendes tidlige aftryk af stempel 3a, som ellers er ret beskadiget i den ydre rand allerede i Stemplet erstattedes af stempel 4:1 i KØBENHAVN-NYKØBING F. X T.8X, T.8X, T.8X KØBENHAVN-KALUNDBORG T UKENDT STRÆKNING T.3X, T.3X UKENDT STRÆKNING T.006, T.XX? MASNEDSUND-KALLLEHAVE T.9XX, T.6X, T.007, T.X KØBENHAVN-NYBORG T.2 Stempel 3a Dette stempel vides der ikke stort mere om end det der fremgår af skemaet. Det afspejler, at bestanden stiger til tre reservestempler, men dette kan være sket allerede i 1908 (hvis det er en erstatning for R3a). Der kendes kun et (ægte) klip i Postmuseet. Der indsendes et reservestempel i 1937 med en bemærkning om ombyttes til København-Nykøbing Fl., idet der var leveret et ekstra reservestempel (R9) kort forinden KØBENHAVN-NYBORG-FREDERICIA T.018 Stempel 1:1 Stemplet her er formentlig leveret sammen med stempel 2:1 omkring 1927/28. Det afspejler at behovet øgedes til reservestempler, men leveringen af disse to er dog yderst moderat sammenlignet med hvad der i de samme år leveredes til Jylland. Det kendes i brug på Nyborg-Fåborg i to omgange 1928 og 193, første gang er det en stempeludskiftning, anden gang ligger årsagen i arbejdsgangen. Ifølge arkivet skulle det pr bruges både i T.3 Faaborg-Nyborg og i T.88 Nyborg-Svendborg, men der kendes kun aftryk fra førstnævnte. Det lå stadig i Nyborg I julen 1941 er det på Slagelse-Kalundborg sendes det til Høng-Tølløse, der havde fået en ekstra bureauvogn. Derefter kommer det i 193 til Nyborg-Fredericia, hvor det ligger i hvert fald til 19. Det er formentlig kommet til København, men der er ikke flere opiysninger, indtil det dukker op i et juletog Nakskov-Nykøbing F.-Næstved-Slagelse-Nyborg i sendes reservestempel nr. 010 til Kalundborg, og det er formentlig dette. Hvornår det indsendes, vides ikke, udover at det var før NYBORG-FAABORG T NYBORG-FAABORG T.3, T.3, T.3, T NYBORG-SVENDBORG SLAGELSE-KALUNDBORG T KØBENHAVN-HELSINGØR (NORDBANEN) T.-37(A) HØNG- TØLLØSE RESERVE, NYBORG T.-(A) JULETOG NAKSKOV-NYBORG T.030 og T KØBENHAVN-KALUNDBORG Stempel 2:1 Stemplet er som nævnt formentlig leveret sammen med stempel 1:1. Det kendes 1929 på Lollandsbanen (stempeludskiftning) og 1934 på København-Nyborg eller Nyborg-Fredericia. Derudover kendes provokerede aftryk og der haves et par arkivoplysninger. Stemplet blev indsendt da stempel 2:2 leveredes i NYKØBING F.-NAKSKOV T KØBENHAVN-NYBORG/NYBORG-FREDERICIA T KØBENHAVN-NYKØBING F T.-13(P) 19. SLAGELSE-KALUNDBORG T.-817(A) 198: KØBENHAVN-HELSINGØR (KYSTBANEN) T RESERVE, KØBENHAVN Stempel 3:1 Dette stempel blev leveret som erstatning (sammen med stempel 4:1) for to gamle Bro I-stempler, stempel 2 og stempel 3. Ved bestillingen indsendes et aftryk af stempel 1:1 eller stempel 2:1 med besked om, man ønsker to magen til, blot med kendetal 3 og 4. Stemplet kendes på Sydbanen i 1931, hvor man var i gang med en større stempelombytning. Der er provokeret aftryk fra 193 fra København- Nyborg og ved kontrollen 1942 står det på et lokaltog København-Roskilde. Et provokeret aftryk fra 1948 viser T.610, der løb København-Rungsted Kyst, hvor bureauet ellers var ophørt 1930, men da det er fra julen, kan alt tænkes! I 19 er det på Hillerød-Hundested i forbindelse med en stempelombytning, og i 198 sendes det til Nyborg, idet det er tiltænkt Nyborg-Fåborg, der indtil da havde 4 stempler til rådighed, men derefter kun to. Her er det registreret ved stempelkontrollerne frem til og med 1970 med varierende tognumre, der tilsyneladende afspejler brug på Nyborg-Svendborg og Nyborg-Fredericia. I 1970 viser aftrykket to sorte firkanter i stedet for 70, så der var nok ikke 7 i årstalscifferrullen. Man må formode, det blev indsendt derefter, og der graveredes ikke nogen erstatning KØBENHAVN-NYKØBING F T KØBENHAVN-FREDERICIA T.2018(P) KØBENHAVN-ROSKILDE T.-331(A) KØBENHAVN-RUNGSTED? T.610(P) 194. SLAGELSE-KALUNDBORG T.823(A) 19. HILLERØD-HUNDESTED T RESERVE, NYBORG X X.6X48(A) NYBORG-SVENDBORG T.172-(A), T.172-(A), T.184-(A), T.191(A), T.-(A) RESERVE, NYBORG T.6-6(A), X7.T.6-6(A), X9 T.6-6(A), T.94X8(A), XX T.2-(A) Stempel 4:1 Som nævnt blev dette stempel leveret sammen med stempel 3:1 som erstatning for stempel 2 og stempel R3. Det nåede vidt om i sit lange liv, og kun hovedtræk skal omtales her. Der findes et provokeret aftryk med T.31 fra 193; fra arkivet vides, at der var et reservestempel i brug i netop dette tog , mens der byttedes om på to gamle Bro Ie NYBORG-FREDERICIA. I 1948 er det ret beskadiget, og bliver repareret nogle år derefter sendes det til Tølløse-Høng, hvor det i mange år lå i reservevognen HTJC 24. (bemærk dog, at der kendes brugsaftryk!). Det kom på Slagelse-Kalundborg i 1970, men iindsendtes ved denne banes nedlæggelse til kontoret. Det fik ny cifferrulle i 1980, og kendes provokeret med tognumre fra København-Fredericia (T.304, 9392, 139) og København-Nykøbing F. (T.093, 04). Omkring 1986 blev det apteret som selvsværtende galgestempel og sn4 blev (næsten) udhugget (se R13) NYBORG-FREDERICIA T.-31-(P) 193. KØBENHAVN-NYKØBING F T.7-, T KØBENHAVN-ROSKILDE T.32(A) SLAGELSE-KALUNDBORG T ROSKILDE-KØBENHAVN T.-366(P) 193. SLAGELSE-KALUNDBORG T UKENDT STRÆKNING T.? 19. KØBENHAVN-FREDERICIA T.-2(A) TØLLØSE-HØNG T.82-, T.82-(A), T.82-(A), T.814-(A), T.82-(A), T.82-(A), T.814(A), T.82-(A), T.82-(A), T.82-(A) SLAGELSE-KALUNDBORG T.801-(A)

4 Type BRO IIe Inskription JRB.-POSTKT. 1./!!! V k42 TIL NED G Mus 1:1 Type BRO IIe-1 Inskription JRB.-POSTKT. 1./!!! V k42 TIL NED G Mus X 2:1 Type BRO IIe-2 Inskription JRB.-POSTKT. 1./!!! V k42 2:2 Type BRO IIe Inskription JRB.-POSTKT. 1./!!! V k42 X LEV OPH R k92 3:1 Type BRO IIe-1 Inskription JRB.-POSTKT. 1./!!! 4 V k42 X LEV OPH R k92 Omdannet fra/til BRO IIe-2 Tildeling 4:1 Type BRO IIe-2 Inskription JRB.-POSTKT. 1./!!! V k42 Omdannet fra/til BRO IIe-1 BRO IIe-1 -sn Tildeling 4:1a Type BRO IIe-1 Inskription JRB. POSTKT. 1./!!! V k42 X X :1 Type BRO IIe-2 Inskription JRB.-POSTKT. 1./!!! V k42 :2 Type BRO IIe-3 Inskription JRB.-POSTKT. 1./!!! V k42 :3

5 RESERVE, KØBENHAVN T.04(P), T.9392(P), T.304(P), T.304(P), T.304(P), T.304(P), T.-(p), T.9392(P), T.093(P) stempel :1 Stemplet erstatter indirekte stempel 4, idet det dog bestilles inden dette indsendes. Som det kan ses af nedenstående er der ikke den bedste dokumentation for dette stempel. Det eksisterede endnu i 198, men står ved denne kontrol på noget absurd. Det erstattes i 199 af stempel : KØBENHAVN-ROSKILDE T.-302(A) 19. UKENDT STRÆKNING T.-2(A) 19. KØBENHAVN-NYKØBING F T UKENDT STRÆKNING T.9221(A) 198. RESERVE, KØBENHAVN Stempel :2 Dette reservestempel erstatter stempel :1 og erstattes selv efter 20 år af stempel :3. Det leveredes med 4-cifret tognummerrulle plus en femte bogstavrulle med A- E, som var blevet standard for bureaustemplerne efter 191. Der er ingen aftryk af stemplet i stempelkontrollerne i 1960 erne, hvorfor man må formode, det lå som reserve i København. Det optræder først ved kontrollen i 1977, hvor det er i brug på København-Fredericia; samtidig konstateres det, at det kun kan stemple op til 79, og i stedet for en ny cifferrulle bestilles et nyt stempel, stempel : RESERVE, KØBENHAVN T. (P) KØBENHAVN-FREDERICIA T.4(P) Stempel 2:2 Dette stempel erstatter stempel 2:1 og leveredes som stempel :2 med 4-cifret tognummerrulle + bogstavrulle (A-E). I modsætning til stempel :2 fik det ny cifferrulle til årstallet i 1980, og var dermed hos kontoret til dannelsen af PTJ. Stempel 2:2 blev kort tid efter at det var leveret sendt til Slagelse-Kalundborg til brug i postkupeen i T.804 (der var etableret i en personvogn eller i en motorvogn litra MO). Stemplet meldes opbevaret i kufferten ved hver kontrol, og blev ved banen, selvom kupeen blev inddraget i maj Omkring 1970 ombyttes det med Tølløse-Høngs reservestempel stempel 4:1, der lå i personvognen HTJC 24. Herfra indsendes det til København Det kendes senere ægte brugt fra København-Kalundborg (197) og København-Fredericia (1988). De provokerede aftryk synes at vise, at også dette stempel har været i brug i postkupeen i IC139/ 148 efter SLAGELSE-KALUNDBORG T.804(A), T.804(A) T.804(A), T.804(A), T.804(A), T.804(A), T.804(A), T.804(A), T.801(A) TØLLØSE-HØNG T.82(A) 197. KØBENHAVN-KALUNDBORG T.4296,?.?.197 T RESERVE, KØBENHAVN T.7938(P), T.7938(P), T.7938(P), T.94(P), T. (P), T.139(P), T.139 (P) KØBENHAVN-FREDERICIA T.7928 Stempel :3 Stemplet erstattede stempel :2, men blev (formentlig ved en fejl) ikke leveret med bogstavrulle - en systematisk udeladelse ved 1979-stemplerne. Det kendes ikke ægte brugt, men kan have været i brug i IC 139/148 efter Det blev indsendt ved leveringen af PTJ-stemplerne, måske allerede da sn leveredes i aug RESERVE, KØBENHAVN T.304(P), T.04(P), (P), T.90(P), T.793(P), T.148(P) Stempel I et bilag til en stempelfortegnelse fra 1986 optræder dette stempel, og gudskelov er det en detallleret beskrivelse, for ellers lyder det særpræget, at tage et 6 år gammelt stempel og ændre det til et selvfarvende dagstempel. Men det er, hvad der skete: I maj 1986 etableredes en postkupe i IC 139/IC 148 København- Århus og retur. For denne kupes historie henvises til indledningen af PTJ-stempleme; her skal blot nævnes, at der var særdeles vanskelige arbejdsforhold, idet der var tale om en ganske almindelig pesonkupe i en litra B-vogn, hvor pakker måtte lægges i baggagenettet og to små borde på ca. 30 x 30 cm beregnet til passagernes øller og deslige måtte fungere som stempelbord! Man måtte have selvfarvende stempler under disse arbejdsforhold, og var man striks skulle der faktisk skiftes stempler i Fredericia. Til bureauet leveredes 3 selvfarvende, et KØBENHAVN- FREDERICIA (nr. 76) og to FREDERICIA-AALBORG (nr ), mens man i København altså desuden apterede det gamle R8 til brug her. Det gamle sn4 blev tilsyneladende slået ud, men kan dog anes. Også et jysk reservestempel (i Bro IIe med sn2, R26) kendes med T.148 (aftryk ved indsendelsen ), men om det også apteredes som selvfarvende galgestempel, vides ikke RESERVE, KØBENHAVN T.-(A), T.-139(P) Stempel 6 Dette stempel er bestilt sammen med et stempel KØBENHAVN-FREDERICIA (nr. 77), og ellers kunne man ikke vide, at det var bestilt af Jernbanepostkontor 1. Reelt er det en forløber for PTJ-stemplerne der leveredes et årstid senere. Jeg formoder det er leveret som erstatning for ovenfor omtalte apterede stempel stempel til brug i IC 139/148. Om det har været i brug vides ikke, da kupeen ikke stemplede forsendelser. Det er i så tilfælde ophørt i august 1988, hvor PTJ sn31-32 leveredes til kupeen RESERVE, KØBENHAVN T.0148(P og A)

6