DANMARKS POSTSTEMPLER

Transkript

1 Denne midterste jyske tværbane startede som en sidebane til den østjyske længdebane fra Skanderborg til Silkeborg. Den var drevet af DSB (der dengang hed De jydsk-fynske Statsbaner). I tidligere fremstillinger står der, at der ikke etableredes bureau på denne strækning, der ved åbningen havde to daglige togpar (27/28 og 29/30), men der blev faktisk ansat en pakmester med bopæl i Silkeborg, der ledsagede alle tog. Ved køreplansskiftet i maj 1875 forbedredes togtiderne så meget, at post kom 4 timer tidligere til Silkeborg, men det krævede en ændring ifølge brev af fra Postinspektøren for Nørrejylland: Denne Forandring af Togene paa Silkeborg Banen vil ikke medføre nogen forøget Udgift for Postvæsenet, men vil faa til Følge, at Pakmester Lorenzen, der besørger Posten paa denne Jernbanestrækning, maa beordres til fremtidig at faa Station i Skanderborg i Stedet for som hidindtil Silkeborg. Dermed var holdet i Skanderborg grundlagt. Diskussionen omkring stemplingen på denne strækning handler om et toringsstempel med inskriptionen SILKEBORG/JB. Der vides intet om dets tildeling, men det er i hvert fald havnet på Postmuseet. Spørgsmålet er, om pakmesterens bureau havde status som brevsamlingssted (som f.eks. Bramming- Ribe i 1875). Der har været fremført flere teorier end denne, at det skulle være et privat stempel (anskaffet af Lorenzen) eller måske tilhørte banen. For at det skulle være Lorenzens stempel taler, at det ikke rigtig ligner banens eller postvæsenets (men kan måske med lidt god vilje ligne et stempel til brevsamligssteder af Esrom - typen, der leveredes , men altså ikke var kurant i 1871). Her skal blot fastslås, at der ikke kendes mange aftryk, men at stemplet både kendes som sidestempel (transitstempling?) og brugt til annullering. Da der endnu ikke er noget, der direkte modbeviser, det har været i brug i toget, er det medtaget her. l 1877 åbnes den private Silkeborg-Herning bane, der (som forventet) hurtigt kom i økonomisk uføre, og blev overtaget af staten Men straks fra åbningen var der gennemgående bureauvogn i tog 54/53 og 56/55 (trods strækningen var ejet af to forskellige selskaber). Der ansattes to ekspedienter og to pakmestre og bestiltes to Lap-stempler SKANDERB.-HERNING JB., de første stempler, der angav endestationerne. Bureauet kørtes fortsat fra Skanderborg. Underligt nok glemte man at bestille annulleringsstempler til bureauet. Som nævnt i indledningen er det muligt, at man i perioden havde besluttet, at man skulle ophøre med at levere annulleringsstempler til bureauerne (Randers- Grenå, åbnet 1876, og Århus-Ryomgård. åbnet 1877, fik heller ikke annulleringsstempler fra starten). I juli 1878 bestilles Num 203 og 204 til banen (og ved en fejl tildeles de samme numre i august til Grenåbanen). Nummerstemplerne ophører ved den generelle beslutning herom i april I 1881 forlænges banen til Skjern, og fik en ekstra ekspedient; men først i 1884 leveres to nye stempler SKANDERBORG-SKJERN JB.: Fra starten var der kun et bureauførende togpar helt til Skjern og et par til Herning. Det gjorde nu ikke så meget, mente postinspektøren 12. maj 1881, da et ekstra par vilde egentlig kun komme de tarvelige Egne mellem Herning og Skjern tilgode. I det mørke Jylland kunne man nøjes med mindre, som da han 10.maj 1884 afviste ønsket om et ekstra morgentog med, at det er ikke noget usædvanligt i Jylland, at den til et Posthus ankomne Post først kan udbringes af Landpostbude Dagen efter Ankomsten. I 1884 hed de bureauførende tog fortsat 53/54 og 57/58, mens de i 1886 hed 103/ 114 (1/4 TOG) og 104/111 (2/3 TOG). Man kan se på køretiderne i 1886, at TOG 1 og 4 køres fra Skanderborg, mens 2 og 3 overnatter i Herning. Lapidarstemplerne nr. 3 og 4 erstattes omkring århundredskiftet med Bro I- stempler, nr. 5 i 1899 og nr. 6 i 1904, begge med 3-cifret tognummerrulle. Der var fortsat to bureauløb selvom numrene ændredes flere gange. Omkring 1897 blev de i 300 erne, og ved den store omnummerering i 1904 sidst i 900 erne. I 1909 var der bureau i 984/993 (overnatning i Skjern) og 983/996 (fra Skanderborg), alle med to mand. Aftentoget 996 fik post i Skjern fra Fredericia-Struer 1028 og 1031, i Herning fra Holstebro 1190 og i Silkeborg fra Langaa T.1200 og havde selv i Skanderborg forbindelse med nattoget 970 Aalborg-Fredericia og videre mod København. Det er flittigt stemplende, men ellers er det blot fremhævet for at vise, at banen nu var en del af et større puslespil i takt med, at flere og flere linier åbnedes. Fra 1914 kunne posten fra Herning til Fredericia også sendes over Brande-Vejle, og denne rute overtog omkring 1970 al posten den vej. I 1913 kommer bureauet op på 2½ bureaupar, da der i forbindelse med Kalundborgskibet afsendtes en bureauvogn fra Århus i 928, der fortsatte ad Skanderborg-Skjern i 985, manden fra Århus returnerede sammen med det ene Skanderborghold i 996. I den forbindelse fik man som en del af en større leverance på otte stempler til forskellige jyske strækninger et tredie stempel, nu i bro II (nr. 7), der blev et meget langlivet stempel (i brug i 35 år!). Der kendes herefter normalt dog kun aftryk af to stempler, nr. 6 og 7, mens overpakmesteren fra Århus stempel i 985 ikke kendes meget i brug. Århusstemplet er nr. 5 og efter 1915 et nyt Bro III-stempel, der bestemt brugtes internt, da det ser ret slidt ud på aftrykkene: Disse er med T.985 og lejlighedsvis T.996, hvor det løb ubenyttet retur. En personaleplan fra 1916 viser hele løbsplanen: 985/996 kørtes som nævnt af en overpakmester fra Århus, 983/996 af en pakmester fra Skanderborg og 993 (overnatning i Skjern)/ (ophold og tognummerskift i Silkeborg) af en anden pakmester fra Skanderborg, hvilket kræver 3 stempler i løb. Nr. 8 ser ud til at blive erstattet af nr. 9, som reelt er en fejlgravering, da stavemåden af Skjern var blevet ændret til Skern pr og tillige havde det kun to-cifret tognummerrulle. Da togene stadig havde numre i 900 erne, måtte det selvfølgelig ændres (i øvrigt til 4-cifret rulle), og det kom i brug trods stavefejlen. Derimod er det helt normalt, at nr. 6 ved omgraveringen (til nr. 10) ikke fik ændret stavemåde. l 1923 fik bureauet vendt sine tognumre i lighed med Langå-Struer og Fredericia-Struer, så der herefter nummereredes ulige fra Skjern og lige fra Skanderborg. I 1931 er der tre bureaupar, i 980/995, 982/997 og 994/ Sidstnævnte kræver stadig overnatning i Skjern, mens opholdet og tognummerskiftet nu fandt sted i Herning. Århus synes at være ude af billedet. I 1932 nåede sparekniven også denne strækning. og bureauparret 982/995 blev inddraget 15. juni, hvorefter her var to par tilbage. Det fremgår, at personaleløbene så således ud herefter: I 980 var der 3 mand med, hvor den ene dog stod af i Silkeborg for at køre Kjellerupbanens bureauer til Rødkærsbro i T.3 og tilbage med T.18. De to overpakmestre fortsatte derefter til Herning, hvor den ene stod af og den anden tog til Skjern. Han startede så 997, hvor der kom to mand på i Herning. Så var de 3, en overpakmester kun til pakker, en assistent til brevposten og en overpakmester kun til assistance. Assistenten stod af i Silkeborg. hvor manden fra Kjellerupbanen steg på, så der var stadig 3 til Skanderborg. Løbet 994/ kørtes også af en mand fra Skanderborg, der overnattede i Skjern. I 1935 får strækningen numre i 500 erne i forbindelse med den store omlægning efter Lillebæltsbroens åbning. I 1939 var man igen oppe på 3 par, 532/567, / (til og fra Århus) og 2543/ Stavemåden Skern slog i øvrigt igennem i løbet af i 30 erne, og fra 1938 rådede bureauet over 4 stempler (nr. 7, 10, 11 og 12). I 1946 kendes et reservestempel (R25. sn2) i brug på banen, og i 1949 får man to nye stempler (nr. 13 og 14), der tilsyneladende skal erstatte nr. 7 og 10, som man imidlertid ikke indsender, hvorfor man har 6 stempler. På den baggrund kan det måske ikke undre, at nr. 13 ikke kendes brugt. I 1951 erstattes nr. 11 af nr. 15, der blev det sidste stempel med Skern, idet stavemåden ændredes tilbage til Skjern pr I 1950 var man nået op på den mest intensive bureaukørsel i strækningens historie, nemlig 4 bureaupar (foranstillet 2 for godstog): Fra Skanderborg i 2532, 536, 548 og 558, fra Skjern (skråsteg for ophold og tognummerskift) 545/547 (ophold Silkeborg), 559 (kun fra Herning), 561/2563 (ophold Herning) og 571. I forbindelse med overgangen til bolle-å gik man også løs på andre ukurante stavemåder og opdagede da, at flere af stemplerne havde det nu ukurante Skern. Bureauet kunne fremvise 5 ældre stempler (både med og uden J) i første omgang i 1957, hvorfor man fik 5 nye, et uden sn (nr. 16) og fire med sn1-4 (nr ) til erstatning for nr. 7 og l 1959 finder man nr. 10 frem af glemselen, og får som erstatning nr. 21, som lægges som reserve i Skanderborg (hvad nr. 10 nok også har været i de sidste år). Hvornår ordningen med et reservestempel på Skanderborg B startede, vides ikke præcist - nok engang i 1950 erne - men den bestod til 1968, hvor nr. 21 sendtes til Fredericia, hvorefter banens reservestempler lå her. Man rådede altså fortsat over 6 stempler, hvilket unægtelig var i overkanten. Stempelkontrollerne igennem 60 erne viser 3 stempler i brug, og selvom der blev rokeret rundt, kendes nogle af stemplerne kun lidt eller ikke anvendt. Der skete samtidig en udtynding af betjeningen af Herning-Skjern strækningen; i 1965 er der kun et par over hele strækningen i 536/539, mens der nu er tre par ialt, idet de to andre par, 548/559 og 558/575, kun løber til Herning. Trods stempelbeholdningen forekommer rigeligt stor, bliver tre af stemplerne fra sn1, 3 og 4 udskiftet med nye (nr ), så bestanden opretholdtes på 6 stempler ialt. Ved stempelkontrollen i 1970 er nr. 22 (sn1-2), nr. 19 (sn2) og nr. 23 (sn4-2) i brug, mens tre andre ligger som reserve i Fredericia, nr. 16, 21 (begge uden sn) og nr. 24 (sn3-2). Da formålet med denne stempelkontrol er at indføre kendetal i stemplerne (og generelt få en oversigt over behovet), virker det logisk, at resultatet bliver, at de to uden sn bliver indsendt, mens der (som for de øvrige strækninger) bliver lavet et fint kartotekskort med, at kommende stempler skal have sn5. sn6 osv. Så vidt kom det aldrig, men de fire resterende stempler eksisterede til bureauets nedlæggelse i 1982, og nr. 23, der var i reserve i 1970, kom i brug Først i 70 erne ophørte bureaukørslen Herning-Skjern helt, og fra 1979 blev de to delstrækninger driftsteknisk totalt adskilte (meget synligt for publikum, idet Herning-Skjern trafikeredes med gamle brune MO-vogne, mens resten fik de nye røde regionaltog litra MR!). I 1974 fik strækningen tognumre i 700 erne, men der var nu kun et bureaupar tilbage, 789/792, der betjente mellemstationerne (primært Silkeborg), mens al københavnerposten gik med togene Struer-Herning- Vejle-Fredericia. Ved indførslen af MR-tog på strækningen omnummerededes bureauet til 3955/3970, men i 1982 blev det som nævnt inddraget.

2 SKANDERBORG - SILKEBORG Bureau Skanderborg - Silkeborg SILKEBORG - HERNING Bureau Skanderborg - Herning HERNING - SKJERN Bureau Skanderborg - Skjern ca Bureau Herning - Skjern nedlagt Bureau Skanderborg - Herning nedlagt Type NUM-1 Inskription 203 BES KAS B k V k42 LEV OPH R k92 A Type NUM-1 Inskription 204 BES KAS B k V k42 LEV OPH R k92 B Type CIR Inskription SILKEBORG J.B. BES KAS B k V k42 TIL NED G Mus X Type LAP VIIIa-1 Inskription SKANDERB. - HERNING JB. BES KAS B k V k42 LEV OPH R k92 TIL NED G Mus X Type LAP VIIIa-2 Inskription SKANDERB. - HERNING JB. BES KAS B k V k42 LEV OPH R k92 TIL NED G Mus X Type LAP IIIb-1 Inskription SKANDERBORG - SKJERN JB. BES KAS B k V k TIL NED G Mus 3 Type LAP IIIb-2 Inskription SKANDERBORG - SKJERN JB.BRO REK OMD S X k84 X Tidligste Seneste BES KAS B k86 X V k42 TIL NED G Mus 4

3 Bureauet var underlagt Jernbanepostkontoret (nr egentlig kom Herning-Skjern til at ligge i kontor 2 s territorium i den periode, men det nævnes udtrykkeligt, at den skulle henføres under kontor 3) Reservestempel er omtalt i teksten. Andre stempler: Pr indførtes brevkassetømning fra Sejs, og der leveres et Lokalportostempel Fra Sejs til Brug for Bureaupersonalet i 983/997". Dette posthornsstempel fulgte altså med i bureauvognen. Der kendes ialt 4 stempler med denne inskription SKANDERBORG - SKJERN JB. LAP IIIb-2, k84 1 TOG Tog 53 2 TOG Tog 54 3 TOG Tog 57 4 TOG Tog 58 SKANDERBORG - SKJERN JB. LAP IIIb-2, k86 1 TOG Tog 103 fra Skanderborg 2 TOG Tog 104 fra Herning 3 TOG Tog 111 fra Skanderborg 4 TOG Tog 114 fra Skjern

4 Type BRO Ie-1 Inskription SKANDERBORG-/SKJERN BES KAS B k V k42 LEV OPH R k92 5 Type BRO Ie-2 Inskription SKANDERBORG-/SKJERN BES KAS B k V k42 Omdannet fra/til BRO IIe-3 Tildeling 6 Type BRO IIe-1 Inskription SKANDERBORG-/SKJERN BES KAS B k V k42 X Type BRO IIIe Inskription SKANDERBORG-/SKJERN BES KAS B k V k LEV OPH R k92 8 Type BRO IIe-2 Inskription SKANDERBORG-/SKJERN BES KAS B k V k Type BRO IIe-3 Inskription SKANDERBORG-/SKJERN BES KAS B k V k42 X Omdannet fra/til BRO Ie-2 Tildeling 6a Type BRO IIe-4 Inskription SKANDERBORG-/SKERN BES KAS B k V k42 X 10 Type BRO IIe-5 Inskription SKANDERBORG-/SKERN BES KAS B k V k42 X LEV OPH R k92 11 Type BRO IIe-6 Inskription SKANDERBORG-/SKERN BES KAS B k V k42 LEV OPH R k92 12

5

6 Type BRO IIe-7 Inskription SKANDERBORG-/SKERN BES KAS B k V X k42 LEV OPH R k92 13 Type BRO IIe-8 Inskription SKANDERBORG-/SKERN BES KAS B k V k42 14 Type BRO IIe-9 Inskription SKANDERBORG-/SKJERN BES KAS B k V X k TIL NED G Mus 15 Type BRO IIe-10 Inskription SKANDERBORG-/SKJERN BES KAS B k V k42 16 Type BRO IIe-1 Inskription SKANDERBORG-/SKJERN 1 BES KAS B k V k42 1:1 Type BRO IIe-2 Inskription SKANDERBORG-/SKJERN 1 BES KAS B k V k42 TIL NED G Mus 1:2 Type BRO IIe Inskription SKANDERBORG-/SKJERN 2 BES KAS B k V k42 TIL NED G Mus 2:1 Type BRO IIe1 Inskription SKANDERBORG-/SKJERN 3 BES KAS B k V k42 3:1 Type BRO IIe-2 Inskription SKANDERBORG-/SKJERN 3 BES KAS B k V k42 TIL NED G Mus 3:2

7

8 Type BRO IIe-1 Inskription SKANDERBORG-/SKJERN 4 BES KAS B k V k42 4:1 Type BRO IIe-2 Inskription SKANDERBORG-/SKJERN 4 BES KAS B k V k TIL NED G Mus 4:2