Kystbeskyttelse - Kobæk Strand

Transkript

1 Kobæk Strand kystbeskyttelsesudvalg Notat sendes med mail til hele udvalget efter aftale med Ole Holst. Teknik og Miljø Dahlsvej Tlf.: chjor@slagelse.dk juni 2009 Sagsid.: Kontaktperson: Charlotte Jørgensen Dir.tlf.: Kystbeskyttelse - Kobæk Strand Bemærkninger til foreløbigt projekt modtaget fra Ole Holst den 19. maj 2009 vedr. kystbeskyttelse af Kobæk Strand Slagelse Kommune har den 18. maj 2009 modtaget Digelaget Kobæk Strand under stiftelse, - Oplæg til højvandsbeskyttende diger, marts Oplægget er fremsendt af Ole Holst, Kobæk Sønderstrand op vegne af digeudvalget. Slagelse Kommune ved Ole Skude og Charlotte Jørgensen har tidligere afholdt møde med initiativtagerne Ole Holst og Kent Martinussen, Kobæk Sønderstrand. Mødet blev afholdt den 13. oktober 2008 og havde med besigtigelse fokus på problemstillingerne for Kobæk Sønderstrand. Slagelse Kommune anbefalede, at man i første omgang så på problemstillingen i et større perspektiv, således at en fælles løsning blev undersøgt. Initiativgruppen er efterfølgende gået i dialog med de øvrige grundejerforeninger og lodsejere i området for at afsøge muligheden for en fælles løsning. Digeudvalget er gået sammen om at bestilt et forprojekt. Forprojektet bliver af digeudvalget fremlagt for grundejerforeningerne på informationsmøder den 26. og 27. juni 2009, hvor den foreløbige interesse hos de berørte skal klarlægges. Såfremt der er en overvejende tilslutning til projektet vil Digeudvalget rette en egentlig henvendelse til Slagelse Kommune efter Lov om Kystbeskyttelse. Det fremsendte oplæg af marts 2009 er udarbejdet at Morten Rosbæk Aps. Det fremsendte ligger sig meget tæt op ad Slagelse Kommunes Kystplan som er under udarbejdelse. Eneste afvigelse er at digeudvalget har tre scenarier til digforløb øst for Kobæk Sønderstrand.

2 Kystplanen er ligeledes udarbejdet af Morten Rosbæk Aps. Redegørelse Slagelse Kommune har lavet en foreløbig gennemgang af forprojektet i forhold til naturforhold i området samt de tre scenarier for digeforløb ved Kobæk Sønderstrand. Naturbeskyttelsesloven: 3 Øst, syd og vest for området er registreret som beskyttet natur. Arealet mod vest (ud til Storebælt) er beliggende i sommerhusområde, hvilket giver en reduceret beskyttelsen efter 3. En mulig placering af et dige i et 3-område vil kræve en dispensation. Denne dispensation skal gives af Kystdirektoratet efter høring af Miljøcenter og kommune. Ved en placering udenfor 3-området skal det godtgøres, at det ansøgte ikke vil ændre tilstanden indenfor det beskyttede område. 15 Syd og vest for sommerhusene er arealerne beliggende indenfor strandbeskyttelseslinjen. En mulig placering af et dige indenfor denne linje vil kræve en dispensation. Denne dispensation skal gives af Kystdirektoratet efter høring af Miljøcenter og kommune. 19b og bekendtgørelse nr. 408 af 01. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, 7 Internationale naturbeskyttelsesområder. Området syd og øst for Kobæk Sønderstrand er udpeget som EF- Fuglebeskyttelsesområde, EF-Habitatområde og Ramsarområder. Aktiviteter indenfor eller udenfor disse områder skal konsekvensvurderes i forhold til de udpegningsgrundlag der er for området. Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. Alle naturarealerne er del af udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde. Størstedelen som 1330 Strandeng og en mindre del som 2130 Grønsværsklit. Der er meget store botaniske interesser i området. Regionplan 2005 Området med vest er udlagt som økologisk forbindelse. Områderne nord, øst og syd er udlagt til beskyttelsesområde. Lindeskov Overdrev er en del af bevaringsværdigt kulturmiljø udpeget omkring Espe Hovedgård.

3 Vurdering af forprojekt Slagelse Kommune forholder sig som udgangspunkt positivt til, at der ansøges om et fælles projekt for Kobæk Strand, hvilket også er anbefalingen i Slagelse Kommunes kommende Kystplan. Ved en gennemgang af det ansøgte i forhold til områdets naturforhold har vi følgende bemærkninger: Slagelse Kommune anbefaler at det ansøgte dige placeres så tæt til de ejendomme som der søges sikret, således at der ikke sker en påvirkning af beskyttede naturtyper og internationale naturbeskyttelsesområder. Slagelse Kommune kan med udgangspunkt i lovgivning, Regionplan 2005, administrationsgrundlag for lov om kystbeskyttelse ikke anbefale et digeforløb, der unødigt inddrager naturarealer. Ved en evt. etablering af højvandsbeskyttende diger eller spuns skal det i et evt. videre projekt godtgøres, hvilke ændringer det giver i tilstanden af området beskyttede naturtyper og internationale beskyttelsesområder. I området er der en række beskyttelseshensyn og planforhold som gør at Slagelse Kommune vil føre en restriktiv linje i sine anbefalinger til Kystdirektoratet for alternative digeforløb. Hvis I som ansøger fastholder ønsket om et digeforløb, som afsnører dele af Natura 2000 område øst for Kobæk Sønderstrand, skal I godtgøre ved en grundig miljøkonsekvensvurdering, at det ansøgte ikke vil skade bevaringsmålsætningerne. Slagelse Kommune har ikke området prioriteret som et muligt naturgenopretningsprojekt for nuværende. Store dele af arealet er ejet af Skov- og Naturstyrelsen. Skov- og Naturstyrelsen orienteres med kopi af dette notat. Af Lov om Kystbeskyttelse fremgår det af formålsparagraffen at kystbeskyttelse skal ske med en afvejning af en række hensyn, heriblandt naturens frie udfoldelse 1, stk. pkt 5. Er der spørgsmål til det fremsendte er I velkomne til at tage kontakt Venlig hilsen Charlotte Jørgensen Kopi sendt til: 2 Skov- og Naturstyrelsen Storstrøm. Att: Mikkel Clausen (Mibor@SNS.dk) Bilag: Udpegningsgrundlag for Natura 2000 områderne * EF-Fuglebeskyttelsesområde 95

4 SPA 95 Skælskør Nor, Skælskør Fjord og Gammelsø Vejledni ng Sangsvane T F2, F4 Rørhøg Y F3 Grågås T F4 Troldand T F4 Udpegningsgrundlaget omfatter de arter, for hvilke det skal sikres, at de kan overleve og formere sig i deres udbredelsesområde. For at en art kan indgå i udpegningsgrundlaget skal arten være angivet på EFfuglebeskyttelsesdirektivet bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1 eller regelmæssigt forekomme i antal af international eller national betydning, jf. artikel 4, stk.2. For de arter der opfylder betingelser efter artikel 4, stk. 1 og/eller stk. 2 er det angivet i hvilke perioder af artens livscyklus denne forekommer i de udpegede beskyttelsesområder: Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. Det er desuden angivet hvilke kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder ovennævnte betingelser: F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende. * Habitatområde 143

5 H143 DK005Y229 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø Kort Havkort Udpegn. grundlag 143 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1188 Klokkefrø (Bombina bombina) 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9170 Vinteregeskove i østlige (subkontinentale) egne 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld * Ramsar-område R19 Farvandet mellem Skælskør Nor og Glænø (samme område som F95 og F96) Ramsarkonventionen er en aftale mellem lande om at beskytte vådområder af international betydning, især som levesteder for vandfugle. Vådområder skal her forstås i en bred betydning og omfatter strandenge, moser, søer, fjorde og lavvandede havområder med en vanddybde på under 6 meter

6