MÆGLINGS- OG KLAGEINSTITUTIONEN FOR ANSVARLIG VIRKSOMHEDSADFÆRD 2016

Transkript

1 ÅRSBERETNING MÆGLINGS- OG KLAGEINSTITUTIONEN FOR ANSVARLIG VIRKSOMHEDSADFÆRD 2016 Det danske nationale kontaktpunkt OECD s retningslinjer for multinationale virksomheder

2 2

3 Formandens forord Et år med fokus på menneskerettigheder i tekstilsektoren MKI s arbejde har i 2016 særligt haft fokus på menneskerettigheder i tekstilsektoren. MKI offentliggjorde i oktober 2016 en endelig udtalelse i en sag om menneskerettighedskrænkelser i tekstilsektoren i Bangladesh. I sagen fandt MKI, at den indklagede virksomhed ikke arbejdede med nødvendig omhu i overensstemmelse med OECD s retningslinjer, da virksomheden bl.a. ikke havde stillet de nødvendige krav til og fulgt op på at leverandøren respekterede de ansattes grundlæggende menneske- og arbejdstagerrettigheder, herunder retten til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Det er ingen hemmelighed, at dette har været en særdeles vanskelig sag, men også en sag vi har lært meget af. MKI lægger stor vægt på at udvikle sin sagsbehandling. Vi har derfor bl.a. efterspurgt feedback fra parterne i sagen, som indgår i MKI s interne evaluering af sagsbehandlingen. Vi har særlig fokus på at forbedre mæglingsprocessen og skabe de bedst mulige vilkår for, at parterne sammen kan nå en løsning, der fremmer OECD s retningslinjer og ansvarlig virksomhedsadfærd til glæde for parter og samfund. Sagens problematikker er ikke kun relevant for den indklagede virksomhed men for tekstilsektoren generelt. Derfor har MKI haft fokus på denne sektor som indsatsområde og har også afholdt en workshop for tekstilvirksomheder, der ønsker hjælp til at komme mere i dybden med, hvordan man indarbejder processer for nødvendig omhu og samtidig får konkrete redskaber til arbejdet. Workshoppen var den første af en række workshops, som MKI forventer at afholde i den kommende tid. Foruden tekstilsektoren er bygge- og anlægssektoren, den finansielle sektor og indkøb i den offentlige sektor identificeret som særlige indsatsområder, hvor MKI planlægger at afholde workshops for interesserede virksomheder. Vi arbejder løbende på at udvikle workshopformatet i tæt dialog med virksomheder og andre interessenter med henblik på at løse vor forpligtelse til at promovere OECD s retningslinjer på en for de invol verede så praktisk og relevant måde som muligt har budt på andre aktiviteter. I november afholdt MKI i samarbejde med DIEH (Dansk Initiativ for Etisk Handel) et dialogmøde for offentlige institutioner på såvel statsligt som kommunalt plan med henblik på at drøfte, hvordan offentlige institutioner arbejder med nødvendig omhu for eksempel i deres indkøbsprocesser. Formålet med mødet var at afdække vidensbehov og eventuelle barrierer for arbejdet med nødvendig omhu med henblik på at kunne tilbyde de offentlige institutioner, der allerede er i gang, bistand til deres indsats samt sætte fokus på området for institutioner, der endnu ikke arbejder aktivt med nødvendig omhu. MKI har ved udgangen af 2016 fået et nyt medlem. Jens Erik Ohrt, der er konsulent i LO, er udtrådt af MKI. Jens Erik har været medlem af MKI siden 2012, og jeg vil gerne rette en stor tak til Jens Erik for den betydelige indsats, som han har lagt i institutionens arbejde og for hans bidrag til MKI s sagsbehandling. Vi har samtidig sagt velkommen til et nyt medlem. Erhvervs- og vækstministeren har efter indstilling fra LO udpeget Rasmus Raabjerg Nielsen, der er konsulent i LO, hvor han bl.a. arbejder med CSR og international arbejdstagerrettigheder. På vegne af institutionen Mads Øvlisen, formand 3

4 Overblik over MKI s sagsbehandlingsproces Offentliggørelse: Klage Indledende vurdering Er de formelle kriterier opfyldt? Nej Afvises Ingen offentliggørelse eller aktindsigt Ja Max 2 uger fra henvendelsen indgives* Løsning på egen hånd Institutionen opfordrer parterne om at prøve at løse uoverensstemmelsen Hvis parterne løser uoverensstemmelsen Afsluttes Ingen offentliggørelse eller aktindsigt Max 2½ måneder fra henvendelsen indgives* Forundersøgelse Hvis parterne ikke løser uoverensstemmelsen, afslutter institutionen en forundersøgelse mhp. at beslutte om uoverensstemmelsen skal behandles i institutionen Afvises Kort udtalelse offentliggøres uden benævnelse af parternes navne Accepteres Mægling Hvis institutionen tilbyder mægling, indkaldes parterne til møde mhp. at afgøre om der kan mægles i sagen eller om sagen skal undersøges Undersøgelse Der foretages en undersøgelse af sagen Max 3 måneder fra henvendelsen indgives* Mægling faciliteres af formanden Hvis mæglingen ikke lykkes Påstanden kan ikke dokumenteres Hvis mæglingen lykkes Max 6 måneder fra henvendelsen indgives* Afsluttes Udtalelse om at klagen ikke er begrundet Offentliggørelse om mægling eller undersøgelse med parternes navne Mæglingsresultat offentliggøres med parternes navne Udtalelse om manglende begrundelse offentliggøres med parternes navne Klagen kan dokumenteres Udtalelse på baggrund af undersøgelse Institutionen kommer med en udtalelse og forslag til forbedringer Udtalelse offentliggøres med parternes navne 4 *Vejledende tidsfrister Max 9 måneder fra henvendelsen indgives*

5 Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd er det danske kontaktpunkt for OECD s retningslinjer. Retningslinjerne forpligter de lande, der har tilsluttet sig til at oprette nationale kontaktpunkter/national Contact Points (forkortet NCP). Mæglings- og klageinstitutionen har til formål at behandle sager, hvor OECD s retningslinjer for multinationale virksomheder kan være overtrådt. Institutionen kan behandle klager over private virksomheder, danske offentlige virksomheder og danske statslige eller regionale myndigheder. Klager, der rejses i MKI, vedrører typisk problemstillinger, der ikke findes enkle løsninger på. For det første er der ofte tale om krænkelser, der foregår langt uden for Danmarks grænser. For det andet kan der være tale om forhold, for eksempel blandt leverandører, som den enkelte virksomhed kan have svært ved at påvirke direkte. OECD s retningslinjer skaber et vigtigt udgangspunkt, der skal hjælpe alle parter til at løse konflikter på en tilfredsstillende måde. MKI består af en formand, et sagkyndigt medlem som er udnævnt af Erhvervsministeren, og tre medlemmer som er indstillet af deres respektive organisationer og udnævnt af Erhvervsministeren. I år har MKI sagt velkommen til et nyt medlem, Rasmus Raabjerg Nielsen. Rasmus er konsulent i LO, hvor han bl.a. arbejder med international CSR, EU og internationale forhold herunder arbejdstagerrettigheder. Rasmus har desuden en baggrund i Erhvervsministeriet samt Europa- Kommissionen. Rasmus er indstillet af LO. Formand: Mads Øvlisen, tidligere erhvervsleder og nuværende rådgiver for FN Global Compact Sagkyndigt medlem: Linda Nielsen, professor ved Københavns Universitet Rasmus Raabjerg Nielsen, konsulent i LO, indstillet af LO Karin Buhmann, professor (mso), dr. scient. adm. og PhD, ansat ved CBS, indstillet af 92-gruppen Kim Haggren, underdirektør for erhvervsjura og CSR i DI, indstillet af DI 5

6 MKI s endelige udtalelse i klagesagen om tekstilsektoren Mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI) offentliggjorde den 17. oktober 2016 sin endelige udtalelse i en sag om efterlevelse af OECD s retningslinjer for multinationale virksomheder. Sagen drejede sig om, hvorvidt en dansk tekstilvirksomhed, PWT Group A/S, havde handlet i overensstemmelse med OECD s retningslinjer og udvist nødvendig omhu (due diligence) i forhold til en leverandør i Bangladesh, hvor virksomheden fik produceret tøj. Leverandøren havde til huse i Rana Plaza-bygningen, som styrtede sammen i april Ved sammenstyrtningen omkom 1138 personer og flere end 2000 personer blev såret. I sagen fandt MKI, at PWT Group ikke arbejdede med nødvendig omhu i overensstemmelse med OECD s retningslinjer. PWT Group stillede ikke de nødvendige krav til og fulgte ikke op på at leverandøren respekterede de ansattes grundlæggende menneskeog arbejdstagerrettigheder, herunder sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. PWT Group kunne dog ikke gøres ansvarlig for Rana Plaza-bygningens sammenstyrtning. MKI kom i udtalelsen med en række anbefalinger til PWT Group med henblik på, at arbejdet med nødvendig omhu fremover kan leve op til OECD retningslinjernes krav. MKI vil følge op på udtalelsen efter 1 år og bede virksomheden om at udarbejde en redegørelse for opfølgning på anbefalingerne og for virksomhedens arbejde med at udvikle beslutningsog risikosystemer. I forbindelse med offentliggørelse af udtalelsen, skrev formanden: Med denne udtalelse understreger MKI, at virksomheder skal leve op til principperne i OECD s retningslinjer og stille krav til leverandører om at træffe passende foranstaltninger til at sikre sundhed og sikkerhed på arbejdspladserne. Det omfatter i dag også en risikobaseret vurdering af bygningskonstruktioners sikkerhed. Den endelige udtalelse kan findes på MKI s hjemmeside: under punktet udtalelser endelige udtalelser. 6

7 Centrale begreber i MKI's udtalelse i PWT-sagen, og hvad virksomheder kan lære af sagen MKI s endelige udtalelse i sagen om Clean Clothes Danmark og Aktive Forbrugeres klage over PWT Group A/S beskriver en række centrale begreber, der er vigtige i forhold til at definere det ansvar en dansk virksomhed har i forhold til udenlandske leverandører. Særligt nødvendig omhu og direkte forbindelse er begreber, som andre virksomheder med fordel kan være opmærksomme på og forholde sig til i deres arbejde med ansvarlig leverandørstyring og OECD s retningslinjer for multinationale virksomheder. Nødvendig omhu (due diligence) betegner de processer som virksomheder forventes at have på plads for dels at kunne identificere de områder, hvor der er risiko for, at de kan have en negativ indvirkning, dels for at kunne forebygge og afhjælpe eventuel negativ indflydelse og endelig at kunne redegøre for virksomhedens indsats for at håndtere negativ indvirkning. Nødvendig omhu omfatter således pligten til at identificere, forebygge og afhjælpe aktuelle og potentielle negative indvirkninger, som beskrevet i OECD s retningslinjer. Der er forskel på, hvordan nødvendig omhu skal implementeres i egen virksomhed og ift. leverandører. Ifølge OECD s retningslinjer skal virksomheder undgå at forårsage eller bidrage til negative indvirkninger gennem egne aktiviteter. 1 Derudover skal virksomheder også søge at forebygge eller afhjælpe negative indvirkninger, de ikke har bidraget til, men hvor de negative indvirkninger er direkte forbundet med virksomhedens aktiviteter, produkter eller serviceydelser hos en forretningspartner. 2 Det betyder, at virksomheder skal stille krav til deres leverandører om, at leverandørerne forebygger negative indvirkninger. Virksomhederne skal følge op på, at dette rent faktisk sker. I sin udtalelse fandt MKI det dokumenteret, at virksomheden havde fået produceret op til ganske tæt på tidspunktet for sammenstyrtningen, og at der ikke var dokumentation for, at forretningsforholdet var ophørt. MKI tillagde det således ikke betydning, at irksomheden ikke fik produceret tøj på det tidspunkt bygningen styrtede sammen. MKI vurderede, at indklagede og leverandøren også på ulykkestidspunktet var direkte forbundet jf. OECD s retningslinjer, kap. II, punkt 12. Det forventes derfor, at virksomheden forsøger at bruge sin indflydelse på den leverandør, hvor den negative indvirkning er sket. Ifølge Mæglings- og klageinstitutionens udtalelse bør virksomhedernes systematiske arbejde med nødvendig omhu hos leverandører blandt andet omfatte: Krav til leverandører i form af CSR-politik, anmodning til leverandører om selvevaluering baseret på en risikoanalyse, gennemgang af selvevalueringer med henblik på at bestemme, hvilke forhold der skal kontrolleres (her tages desuden højde for leverandørens betydning og branche- og landrisici), rapportering om resultater og opfølgning. Virksomheder bør endvidere sikre, at virksomhedens CSR politik lever op til OECD s retningslinjer for multinationale virksomheder, særligt for så vidt angår grundlæggende menneske- og arbejdstagerrettigheder. Virksomheder bør gennemgå deres leverandørers selvevalueringer. Sammenholdt med en analyse af branche- og landerisici og må man på den baggrund vælge, hvilke forhold, der skal kontrolleres. Virksomheder bør rapportere og kommunikere om dette arbejde og om hvilke tiltag, der er gennemført hos leverandøren for at forebygge potentielle risici. 3 I PWT-sagen var det ikke klart for virksomheden, hvordan 'direkte forbundet' til en leverandør, som holdt til i Rana Plaza bygningen i henhold til OECD s retningslinjer skal opfattes, og hvilken betydning det har. Virksomheden havde bl.a. redegjort for, at den ikke fik produceret tøj hos leverandøren på det tidspunkt hvor bygningen styrtede sammen, og mente dermed ikke, at den var direkte forbundet til den negative indvirkning. 1 OECD s retningslinjer, kap II punkt OECD s retningslinjer kap II, punkt OECD s retningslinjer kap. II, punkt 10 og kap. IV, punkt 5 og tilhørende kommentar nr CSR-kompasset.dk Virksomheder kan hente inspiration til dette arbejde både i FN s Global Compact, FN og OECD. Alle organisationer har udviklet en række vejledninger til konkrete tiltag for nødvendig omhu, som bl.a. er tilgængelige gennem Business & Human Rights Resource Centres hjemmeside 4. For danske virksomheder kan et være særligt relevant at se på CSR Kompasset, som er et gratis online leverandørstyringsværktøj udarbejdet i overensstemmelse med de internationale retningslinjer for samfundsansvar. 5 7

8 Nødvendig omhu i MKI s udtalelse og øvrige NCP ers udtalelser I kølvandet på offentliggørelsen af MKI s udtalelse af 17. oktober 2016 afholdt MKI den 20. december 2016 et informationsmøde om nødvendig omhu (due diligence) i NCP-sager for virksomheder, brancheorganisationer og NGO er. På mødet adresserede formanden for MKI, Mads Øvlisen, forventninger til virksomheders arbejde med nødvendig omhu bl.a. med baggrund i MKI s udtalelse. Derudover gennemgik advokat Thomas Trier, Nordic Law Group, en række udtalelser om nødvendig omhu fra andre nationale kontaktpunkter. Selvom MKI og de øvrige NCP er er ikke-retlige institutioner, der ikke har kompetence til at træffe retligt bindende afgørelser, bidrager deres udtalelser til øget viden om samfundsmæssige krav og forventninger til virksomheders nødvendige omhu. Gennemgangen af NCP ernes udtalelser viste, at der kan udledes en hel del omkring de konkrete forventninger til virksomhedernes nødvendige omhu i praksis, herunder særligt at virksomhederne skal have en systematisk tilgang til arbejdet med nødvendige omhu samt kunne dokumentere deres arbejde. 8

9 Den nødvendige omhu menneskerettigheder de sidste 5 år i de Nationale Kontaktpunkter, af advokat Thomas Trier Hansen I maj 2011 trådte de nye reviderede OECD retningslinjer for multinationale selskaber i kraft. En af de væsentligste ændringer var, at retningslinjerne integrerede FN s principper om Menneskerettigheder og Erhvervsliv i retningslinjernes kapitel IV, ligesom omtalen af menneskerettigheder i kapitel I blev harmoniseret med principperne. Sidenhen har OECD s nationale kontaktpunkter haft lejlighed til at vurdere om virksomheder har udvist den nødvendige omhu i praksis. Denne artikel gennemgår om det er muligt at udlede nogle generelle tendenser af denne praksis, og om der kan udledes nogle fællesnævnere af de forskellige kontaktpunkters udtalelser. Lidt om sagerne I perioden modtog de nationale kontaktpunkter globalt 89 klager om menneskerettigheder. Lidt over en tredjedel af dem er ikke blevet accepteret til videre behandling. Det skyldes eksempelvis, at det nationale kontaktpunkt ikke var det rette kontaktpunkt eller, at spørgsmålet var blevet behandlet af et andet. Omtrent en fjerdedel af de modtagne sager er stadig under behandling. I forbindelsen med disse sager kan det nationale kontaktpunkt have lavet en indledende vurdering om, hvorvidt sagen kan viderebehandles. Disse vurderinger kan til tider også indeholde udtalelser, der kan bidrage til forståelsen af om en situation er omfattet af retningslinjerne, og er derfor, i et vist omfang, også inddraget i gennemgangen. 9

10 Endvidere er flere sager færdiggjort efter en mægling eller efter, at parterne har indgået en aftale. I sådanne tilfælde, er det begrænset, hvor meget kontaktpunktet udtaler sig om efterlevelsen af kravet om nødvendig omhu. Alligevel kan de indeholde nogle rettesnore for, hvad der omfattes af retningslinjerne. Endelig er det ikke alle sager, som direkte omhandler spørgsmålet om den nødvendige omhu. Nationale kontaktpunkter i alle verdensdele har modtaget sager, men det er primært kontaktpunkterne i Europa og USA, der har færdigbehandlet sagerne. Denne artikel tager udgangspunkt i 15 sager, der afspejler hvilke situationer og virksomheder, der omfattes af retningslinjerne, og hvordan man forstår indholdet af den nødvendige omhu og elementer i udtalelserne. Hvem kan indklages for de nationale kontaktpunkter og hvilke rettigheder er omdrejningspunkt i klagerne Kontaktpunkterne behandler typisk sager mod virksomheder uanset deres størrelse og industri. Det er oftest produktionsindustrien, mineindustrien, men også finansielle virksomheder. Eksportkreditagenturer og lignende statslige organer har også været indklaget, og det schweiziske kontaktpunkt har i december 2016 vurderet, at en NGO også kan omfattes af retningslinjerne. Selvom forhold hos underleverandører, herunder arbejdstagerforhold, ofte tiltrækker sig størst opmærksomhed, så kan alle rettigheder komme i spil. Spørgsmål om oprindelige folks rettigheder, herunder spørgsmålet om free, prior and informed consent; retten til vand og privatlivets fred har eksempelvis været genstand for behandlingen. Hvilken situation er typisk vurderet af de nationale kontaktpunkter Retningslinjerne præciserer, at der skal være en relation mellem den indklagede virksomhed og den negative indvirkning på en menneskerettighed. Det kan ske ved at virksomheden har forårsaget eller bidraget til negative indvirkninger gennem egne aktiviteter. Derudover kan det ske ved, at de negative indvirkninger er direkte forbundet med virksomhedens egne forretningsaktiviteter mv. gennem en forretningsrelation. Det er i al væsentlig den sidste situation, som de nationale kontaktpunkter har taget stilling til. Ud af de 15 gennemgåede sager har der blot været et tilfælde, hvor dette ikke var tilfældet, men de behandlende kontaktpunkter fandt ikke, at indklagede havde tilsidesat retningslinjerne. Forretningsrelationen kan være af meget forskellig karakter. Der kan eksempelvis være tale om leverandører; investeringer (næsten uanset investeringens størrelse); joint ventures eller aftageres brug af produktet, også selvom man ikke har godkendt aftageren. Hvad kræves af virksomheden Selv om mange forskellige relationer i princippet kan være omfattet af retningslinjerne, så gør kontaktpunkterne det også klart, at den indklagede, når den ikke selv har forårsaget eller bidraget til den negative indvirkning, ikke har ansvaret efter retningslinjerne for selve den negative indvirkning på menneskerettigheder. Det ansvar ligger hos den forretningsrelation, der har forårsaget eller bidraget til den negative indvirkning. Klar kommunikation og dokumentation Den indklagede vurderes i forhold til, om man systematisk har kommunikeret sine forventninger til sine forretningsrelationer og vurderet hvilke væsentlige risici, der eventuelt måtte være i forhold til forretningsrelationerne og i forhold til hele menneskerettighedsspektret. Derudover forventes det også, at den indklagede evner at dokumentere, hvordan den håndterer sin nødvendige omhu i virksomheden og hvordan den kommunikerer om det internt og eksternt. Dokumentationsbyrden hviler på den indklagede. Kan indklagede ikke i tilstrækkelig grad dokumentere sin tilgang, så er der en væsentlig risiko for, at kontaktpunktet vil finde, at den indklagede ikke har efterlevet retningslinjerne. Uanset at den indklagede også forventes at kunne måle og kommunikere fremskridt i sin opfølgning på sine indsatser, så er det sjældent, at dette spørgsmål behandles direkte af kontaktpunkterne. I enkelte tilfælde er det dog fremhævet, at manglende ekstern 10

11 rapportering om sine indsatser for at adressere negative indvirkninger forbundet til forretningsrelationer ikke er i overensstemmelse med retningslinjerne. Systematisk og robust tilgang til arbejdet med risici og opfølgning Selvom der er anerkendt, at der ikke er en one-sizefits-all model for den nødvendige omhu, så synes omdrejningspunktet i flere sager at have været om indklagede kan redegøre for, at denne har haft en systematisk tilgang til at vurdere væsentlige risici samt til at træffe beslutninger i den anledning, og om tilgangen er robust. Det kan bestå i eksempelvis en velovervejet systematisk screening af forretningsrelationer for derved også at sikre en pragmatisk tilgang, navnlig når man har et stort antal af forretningsrelationer. En sådan tilgang betyder også, at der er accepteret at prioritere sine efterfølgende opfølgningsindsatser. Endvidere ses der også at være udtrykt en forventning om, at man løbende opdaterer sine risici-vurderinger. Dernæst lægger kontaktpunkterne vægt på, om man, ligeledes systematisk, har fulgt op på sin risikovurdering og udøvet sin indflydelse overfor forretningsforbindelsen for at få denne til at forebygge, eller afbøde og genoprette følgerne af negative indvirkninger. Hvordan dette skal gøres konkret, er meget situationsafhængigt, og det er ikke muligt på grundlag af de relativt få sager at udlede meget. Dog er det klart, at ingen systematisk opfølgning eller passivitet, også efter at den negative indvirkning har fundet sted, vil medføre, at indklagede vurderes til at have tilsidesat retningslinjerne. Det kan også udledes af nogle af udtalelserne, at det ikke blot kan være enkeltstående tiltag men snarere en tilpasset vifte, der har en vis effektivitet. Initiativer, hvor man sammen med andre i branchen, udøver sin indflydelse, er anerkendt af kontaktpunktpunkterne som en vigtig tilgang, men det fritager ikke den indklagede for at benytte sig af egne muligheder for at øge indflydelse, ligesom man konstant må tilstræbe at øge sin indflydelse på sine forretningsrelationer. Opsummering Selv om de nationale kontaktpunkter siden 2011 har kunnet vurdere virksomheders mv. efterlevelse af OECD s retningslinjers forventning om nødvendig omhu, er grundlaget for at vurdere praksis stadigt spinkelt. Mange udtalelser er relativt korte og indeholder derfor kun få fortolkningsbidrag, ligesom de selvfølgelig tager udgangspunkt i en meget konkret situation. Alligevel ses der at være lagt vægt på dokumentation; systematik og robuste tilgange for såvel identifikation som opfølgning på risici og i forhold til at udøve og øge sin indflydelse på sine forretningsrelationer. Kommunikation af forventninger og indsatser synes også at være betydelige elementer for at kunne efterleve retningslinjerne. Udtalelsernes format varierer meget fra land til land, hvilket kan gøre det svært at sammenligne dem og udlede tendenser af dem. Det kunne være ønskeligt om der kunne laves et fast format med en vejledning for, hvordan udtalelserne opbygges. Dette kunne muligvis også sikre en vis gennemsigtighed for klageren; den indklagede og den almindelige interesserede. 11

12 MKI s indsats på strategiske fokusområder Mæglings- og klageinstitutionen har til opgave at udbrede viden om OECD s retningslinjer. For at styrke sin informationsindsats har MKI udvalgt en række indsatsområder, som institutionen har haft særlig fokus på i 2016 og fortsat vil fokusere på i Den finansielle sektor MKI har i det forgangne år indledt arbejdet med at sætte fokus på operationalisering af OECD s retningslinjer i den finansielle sektor. Der vurderes at være et generelt informations- og vidensbehov i branchen og der mangler kendskab til OECD s retningslinjer og forpligtigelsen til at udøve nødvendig omhu for investorer. I oktober deltog MKI-medlem Linda Nielsen i et dialogmøde med pensionsselskaber og NGO er arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke, hvor hun holdt oplæg om Mæglings- og klageinstitutionen, OECD s retningslinjer og ansvarlige investeringer. Samfundsansvar i offentlige indkøb Den offentlige sektor køber årligt ind for meget store beløb. Kommuner, regioner og statens institutioner kan bruge denne indkøbskraft til at sikre efterspørgslen og understøtte udbuddet af varer og ydelser, der er produceret under ansvarlige forhold. MKI ønsker at bistå det offentlige med at fremme ansvarlighed i det offentliges aktiviteter, herunder vejledning til, hvordan retningslinjerne kan efterleves, når det offentlige køber ind. Offentlige indkøbere har ligesom private virksomheder en forpligtelse til at følge internationale retningslinjer for multinationale virksomheder, herunder OECD s retningslinjer for multinationale virksomheder og FN s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv. Dette indebærer blandt andet, at myndigheder gennem nødvendig omhu (due diligence) skal identificere, forebygge og afbøde mulige negative indvirkninger på CSR-principperne, herunder menneske- og arbejdstagerrettigheder. Som led i sin indsatsstrategi afholdt MKI i samarbejde med Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) i november et vellykket dialogmøde, hvor centrale statslige, regionale og kommunale aktører på området for offentlige indkøb deltog. På dialogmødet drøftede man erfaringer med ansvarlige indkøb, og MKI informerede og vejledte om det offentliges forpligtelse til at følge de internationale CSR-retningslinjer. Oplæg fra DK Company. 12

13 Samfundsansvar i tekstilsektoren På Mæglings- og klageinstitutionens konference om nødvendig omhu i november 2015 var der fra de deltagende virksomhedsrepræsentanter ønske om en udførlig og dybdegående gennemgang af kravene til nødvendig omhu (due diligence), som de fremgår af OECD s og FN s retningslinjer. MKI har derfor arbejdet på at udvikle et workshopforløb for virksomheder, der har behov for at komme i gang med arbejdet med nødvendig omhu i praksis og få redskaber til at arbejde videre på egen hånd. Det er MKI s hensigt, at en due diligence workshop skal samle virksomheder inden for enten samme branche eller samme størrelse. MKI har i første omgang valgt at afholde en due diligence workshop for tekstilsektoren, der er identificeret som et særligt fokusområde for MKI s informationsarbejde. Workshoppen blev afholdt i oktober 2016 i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIEH. Workshoppen var målrettet tekstilsektoren og de problematikker, som er specifikke for sektoren bl.a. i forhold til leverandørkæden. Formålet med workshoppen var at give virksomheder et overblik over internationale CSR-retningslinjer, samt redskaber til at implementere processer for nødvendig omhu i deres leverandørkæder. Workshoppen blev afholdt hos DK Company i Vejle, der også på workshoppen præsenterede virksomhedens arbejde med at indarbejde processer for nødvendig omhu i leverandørkæden. Workshoppen bød på teoretisk gennemgang af internationale CSR-retningslinjer samt konkrete praktiske øvelser, hvor deltagerne fik mulighed for vidensdeling og erfaringsudveksling. Bl.a. blev virksomheders rolle i forhold til mulige krænkelser af internationale CSR retningslinjer gennemgået, samt hvordan virksomheder identificerer, forebygger og afhjælper aktuelle og mulige krænkelser på mennesker og miljø. Der kunne også hentes inspiration til, hvordan virksomheder kan udvikle generelle politikker for CSR. MKI vil i 2017 fortsætte arbejdet med at afholde due diligence workshops for diverse brancher. Due diligence workshop for tekstilsektoren. 13

14 Internationalt samarbejde i FN og OECD To gange årligt deltager MKI i møder for NCP er i OECD i Paris. Derudover har MKI i deltaget i det årlige FN forum om erhvervsliv og menneskerettigheder. Temaet for 2016udgaven af FN s årlige forum den november i Geneve var 'Leadership and Leverage: Embedding human rights in the rules and relationships that drive the global economy'. Flere sessioner havde i år særligt fokus på investeringer, som er et emne, som også MKI prioriterer. Der var flere engagerede oplæg fra bl.a. institutionelle investorer om deres processer om nødvendig omhu (due diligence) og drøftelser om, hvordan en investor forholder sig til 'engagement', 'divestment', eller andre skridt i forhold til at påvirke virksomhederne, som der bliver investeret i. Karin Buhmann fra MKI deltog med en præsentation i en session organiseret af en række NGO er, bl.a. Folkekirkens Nødhjælp, der handlede om inddragelse af lokalbefolkningen i undersøgelser om indvirkning af agro-industri. Kapacitetsopbygning NCP erne imellem De seneste år har flere og flere OECD kontaktpunkter afholdt seminarer for kontaktpunkterne med henblik på kapacitetsopbygning. Formålet med seminarerne er at samle repræsentanter fra de nationale OECD kontaktpunkter fra hele verden med det formål at drøfte problemstillinger, der er fælles på trods af kontaktpunkternes forskelligheder. 14 I april 2016 havde det israelske kontaktpunkt inviteret til seminar, hvor fokus var på OECD retningslinjerne og strategier for udbredelsen af information og kendskab til de internationale retningslinjer og drøftelse af, hvordan man styrkede kendskabet i virksomheder. Der var også en drøftelse og erfaringsudveksling om de indledende trin i sagsbehandlingen, når de nationale kontaktpunkter enten accepterer eller afviser at behandle en klage. I september 2016 stod det italienske kontaktpunkt bag et 2-dags seminar i Rom, hvor kontaktpunkterne udvekslede synspunkter og erfaringer i udførelsen af deres opgaver. Seminaret fokuserede specifikt på, hvordan kontaktpunkterne arbejder for at fremme OECD-retningslinjerne blandt virksomheder og hvad kontaktpunkterne lægger vægt på i forbindelse med den indledende sagsbehandling af en klage. I den forbindelse fremlagde de deltagende kontaktpunkter konkrete eksempler på sager. Det ungarske NCP afholdt for andet år i træk i november et møde i Budapest med henblik på udvikling af NCP'er gennem gensidig læring. MKI-medlem Karin Buhmann deltog med et oplæg på baggrund af MKI s sag om nødvendig omhu i tekstilsektoren. Deltagere fra andre NCP er, OECD Watch og arbejdstagerorganisationer og arbejdsgiverorganisationer bidrog til en levende debat om NCP ernes organisation, uafhængighed, sags- og klagebehandling og kommunikation.

15 Nordisk NCP-samarbejde Den danske mæglings- og klageinstitution har et tæt samarbejde med de øvrige nordiske kontaktpunkter. I august 2016 mødtes repræsentanter for de nordiske nationale kontaktpunkter i Helsinki for at drøfte udfordringer og udveksle erfaringer om kontaktpunkternes arbejde med at fremme OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder. Mødet blev afholdt af det finske nationale kontaktpunkt i anledning af OECD retningslinjernes 40 års jubilæum. Fra MKI deltog medlem Karin Buhmann, der holdt oplæg om, hvordan MKI behandler klager og arbejder for at fremme efterlevelsen af OECD's retningslinjer blandt danske virksomheder. I forlængelse af det nordiske NCP-møde havde det finske kontaktpunkt arrangeret en konference for det finske erhvervsliv og civilsamfund om OECD s retningslinjer og kontaktpunkternes virke, herunder udbredelse af kendskabet til OECD s retningslinjer og mulighed for at behandle klager om konkrete krænkelser. 15

16 Kontakt Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé København Ø Telefon Andre nyttige links Svanemærket tryksag