Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Transkript

1 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar Ansvarlig vækst er det offentliges samfundsansvar fremhævet på lige fod med det private erhvervslivs samfundsansvar. Der er bred enighed i Rådet for Samfundsansvar om, at det er en rigtig og nødvendig prioritering. Det er afgørende, at den offentlige sektor går foran som et godt eksempel på alle planer og agerer som drivkraft for virksomheders arbejde med samfundsansvar. SEKRETARIAT: Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Mail rfs@erst.dk raadetforsamfundsansvar.dk Der er mange offentlige myndigheder og institutioner på både statsligt, regionalt og kommunalt niveau, og der findes efter rådets opfattelse på nuværende tidspunkt ikke et overblik over, hvordan den offentlige sektor arbejder med samfundsansvar. Der er derfor behov for større klarhed over og indsigt i, hvordan den offentlige sektor allerede arbejder og kan arbejde med samfundsansvar. Derfor anbefaler Rådet for Samfundsansvar, at regeringen iværksætter en statusanalyse af det offentliges arbejde med samfundsansvar. Rådets anbefalinger til formål og indhold af denne analyse er beskrevet i det nedenstående. Rådet vurderer også, at en sådan analyse kan være nyttig for regeringen i forhold til at følge op på regeringens handlingsplan for virksomheders samfundssansvar. Endelig mener rådet, at der fremover vil være stigende behov for at kvalificere debatten om det offentliges rolle både nationalt som internationalt. En statusanalyse bør ses som et nyttigt bidrag i denne sammenhæng. 2. Evaluering af det offentliges rolle Statusanalysen har til formål at gøre status over arbejdet med samfundsansvar i det offentlige med fokus på, hvor det offentlige selv driver

2 2/5 virksomhed. Denne rolle kan inddeles i a) hvor det offentlige agerer i egne virksomheder på linje med private virksomheder og b) hvor det offentlige agerer via private virksomheder i form af offentligt indkøb. Denne del beskrives nærmere neden for under statusanalysen i pkt. 3. Det er dog samtidig vigtigt at være opmærksom på, at det offentliges rolle hverken kan eller bør afgrænses hertil. Internationalt anerkendes det, at staten og det offentlige har et særligt ansvar i forhold til den myndighedsudøvende rolle, herunder gennem regulering. Det er klart, at en samlet statusanalyse af den myndighedsudøvende rolle er både kompleks i sig selv og vanskelig at afgrænse. Det ændrer dog ikke ved, at den myndighedsudøvende rolle har afgørende betydning for muligheder og barrier i forhold til skabelsen af et gunstigt klima for virksomheders samfundsansvar både over for offentlige og private virksomheder. En samlet analyse bør derfor suppleres af en evaluering af den myndighedsudøvende rolle eksempelvis ved at identificere konkrete barrierer og muligheder for udøvelsen af samfundsansvar. I forhold til menneskerettighedsområdet fremlagde rådet i januar 2012 sine anbefalinger til regeringen om implementering af staternes ansvar for at beskytte mod virksomheders krænkelser af menneskerettighederne (UN Guiding Principles - Protect). Her peger rådet på en række initiativer, herunder behovet for at undersøge lovområder med henblik på at identificere, hvilke der har relevans for forebyggelse af menneskerettighedskrænkeler og hvilke områder, der kan hæmme virksomhedernes respekt for menneskerettighederne. Disse anbefalinger bør medtages i en evaluering af det offentliges rolle. Endelig bør relevante eksempler på initiativer i andre lande medtages, da de ofte kan tjene som vigtige erfarings- inspirationskilder. 3. Statusanalysens formål: Statusanalysen af det offentliges rolle som udøver af virksomhed bør have til formål at tilvejebringe et samlet, overskueligt og velstruktureret datasæt, der kan skabe overblik over arbejdet med samfundsansvar i det offentlige, herunder: Systematiseret information og dokumentation af det nuværende arbejde med samfundsansvar både på kommunalt, regionalt og statsligt niveau. Identifikation af muligheder, som man i den offentlige sektor bør fokusere på at udnytte i det fremadrettede arbejde med sam-

3 3/5 fundsansvar set i henholdsvis et kortsigtet og langsigtet perspektiv. Identifikation af barrierer for at fremme arbejdet med samfundsansvar, herunder om offentlige institutioner som myndigheder er underlagt særlige vilkår i forhold til samfundsansvar i private virksomheder. Analysen bør desuden identificere hvilke fokusområder inden for samfundsansvar, der kan skabe størst værdi både for den enkelte offentlige aktør og for det omgivende samfund. Analysen skal give mulighed for at tilrettelægge den fremtidige indsats om det offentlige samfundsansvar, så den skaber størst mulig samfundsmæssig værdi under hensyntagen til de særlige vilkår, som den offentlige sektor agerer under. Analysen skal også gøre det muligt at sammenligne arbejdet med samfundsansvar i offentlige instanser med private virksomheder, herunder identificere, om der er områder hvor indsatsen i det offentlige bør udbygges for at sikre ligestilling mellem offentlige og private virksomheder. Analysen kan således bl.a. danne udgangspunkt for det kommende samarbejde mellem regeringen, kommuner og regioner om at udarbejde fælles offentlige retningslinjer for, hvordan man som myndighed kan undgå krænkelser af internationale retningslinjer. 4. Anbefalinger til statusanalysens indhold Rådet mener, at statusanalysen især bør afdække følgende spørgsmål: Hvilke aktører i den offentlige sektor kan arbejde med samfundssansvar? Statusanalysen bør afdække, hvilke aktører i den offentlige sektor, der relevant kan arbejde med samfundsansvar på såvel kommunalt, regionalt og statsligt niveau, herunder om der er særlige forudsætninger hos forskellige offentlige aktører for at arbejde med samfundsansvar sammenlignet med private virksomheder. Hvordan forstår offentlige aktører deres samfundsansvar? Analysen bør afdække hvordan offentlige aktører selv definerer samfundsansvar i det offentlige med henblik på at identificere muligheder og barrierer for at fremme arbejdet. Hvem arbejder og hvordan arbejdes der med samfundsansvar? Indholdsmæssigt anbefaler rådet, at statusanalysen afdækker både hvem hos de offentlige aktører, der arbejder med samfundsansvar og hvordan i forhold til en bred vifte af mulige CSR-aktiviteter. Der bør i den forbindelse ske en sammenligning med tilsvarende indsatser i private virksomheders arbejde med samfundsansvar.

4 4/5 Analysen bør afdække hvilke CSR-aktiviteter, der findes i den offentlige sektor i forhold til: Ledelse, strategi og værdier Medarbejdere Innovation Kunder/borgere Leverandører Miljø og klima Korruption Overholdelse af internationale principper for samfundsansvar (FN s Global Compact, OECD s retningslinjer for Multinationale Selskaber og FN s anbefalinger om Menneskerettigheder og Erhvervsliv) Hvilke muligheder og barrierer er der for at fremme offentlige aktørers arbejde med samfundsansvar? På baggrund af afdækningen af ovenstående spørgsmål bør analysen pege på muligheder og barrierer for at fremme samfundsansvar i det offentlige på henholdsvis kort og længere sigt. 5. Erfaringer fra udlandet Rådet anbefaler, at statusanalysen inddrager andre sammenlignelige landes erfaringer med CSR i den offentlige sektor. Eksempelvis mener rådet, at det vil være relevant at undersøge de svenske erfaringer med bæredygtighedskrav til statsejede selskaber. Ligeledes vurderer rådet, at det vil være relevant at undersøge erfaringer fra Norge, Holland og Storbritannien i forhold til at arbejde med samfundsansvar i offentlige indkøb. Eksempelvis har den svenske stat fra 2012 med succes stillet krav til statslige aktieselskaber om at opstille bæredygtighedsmål og strategier for samfundsansvar. Senest har det svenske finansministerium indkaldt ledelsen af de statslige aktieselskaber til dialog, hvor regeringens forventninger til selskabernes arbejde med samfundsansvar udtrykkes, og hvor bestyrelsesformanden forventes at oplyse om selskabets arbejde med samfundsansvar. 6. Mulige udviklingsområder Statusanalysen bør pege på, hvilke områder offentlige aktører med fordel kan fokusere deres arbejde med samfundsansvar på, dels for at sikre at offentlige aktører respekterer internationale principper for samfundsansvar, herunder menneskerettigheder, dels for at identificere områder inden for samfundsansvar, som kan skabe størst værdi og supplerer de kerneydelser, som det offentlige står for.

5 5/5 Statusanalysen bør også afdække om en sammenligning mellem indsatsen i offentlige og private virksomheder viser, at der er områder, hvor indsatsen i det offentlige bør udbygges, herunder fx med hensyn til ansvarlig leverandørstyring. Ligeledes bør mulighederne for, at offentlige aktører etablerer fælles auditering i forbindelse med leverandørstyring undersøges. 7. Dataindsamling Som udgangspunkt anbefaler rådet, at statusanalysen bygger på en kombination på kvalitative data eksempelvis indsamlet gennem interview/spørgeskemaer fra relevante aktører og desk-research af tilgængelige data (eksempelvis styrelsers, kommuners værdier/strategiplaner og lignende). Overordnet screening af tilgængelige data, herunder de offentlige aktørers værdier/strategiplaner og lignende, kan danne baggrund for de kvalitative og kvantitative delundersøgelser. Afrapportering Analysen bør afrapporteres i en offentligt tilgængelig rapport. Rådet for Samfundsansvar indgår gerne i en drøftelse af resultaterne, når disse foreligger.