Lillerød Andelsvandværk

Transkript

1 Beredskabsplan Januar 2013 Krüger A/S Gladsaxevej 363 DK-2860 Søborg Danmark Telefon: Telefax:

2 Beredskabsplan Side: 1/41 0. Beredskabsplanens rammer og anvendelse Beredskabsplanens formål og anvendelsesområde Lovgrundlag Beredskabsplanens opbygning - læsevejledning Fase 1 - Foranalyse Indledende situationsvurdering Foreløbig risikovurdering Fase 2 Alarmering og information Beredskabsgruppen og alarmeringsplan Mødested og dagsorden Opgaver og ansvar i beredskabsgruppen Logbog Information Alarmering af forbrugerne Alarmering af følsomme forbrugere Ekstern information Intern information Fase 3 - Genopretning af vandforsyningen Nødvandforsyning Kildesporing Skylning af systemet Beredskabsinstrukser Fase 4 Afslutning og dokumentation Lister L1 Telefon/mailliste Beredskab L2 Liste over informationsopgaver Skabeloner S1 Henvendelse om unormal vandforsyning S2 Udkast til dagsorden for møder i Beredskabsgruppen S3 Skabelon for Logbog S4 Skabelon for forbrugerinformation S5 Skabelon Information ved telefonopkald S6 Informationer på hjemmesiden S7 Skabelon - Pressemeddelelse Instrukser I1 Mikrobiel forurening af drikkevandet I2 Instruks for kildesporing O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

3 Beredskabsplan Side: 2/41 0. Beredskabsplanens rammer og anvendelse 0.1 Beredskabsplanens formål og anvendelsesområde Denne beredskabsplan er gældende for A.m.b.a. og har til formål at sikre hurtig og korrekt indgriben ved en beredskabssituation. En beredskabssituation defineres som en situation, som kræver øjeblikkelig reaktion/handling. Situationen kan udløses af en hændelse i vandforsyningen, der vurderes at kunne udgøre en risiko for menneskers sundhed og sikkerhed, eller hændelser der kan volde omfattende materielle skader. En beredskabssituation kan eksempelvis udløses af nedenstående hændelser: Pludselig opstået forurening af drikkevandet. Større ledningsbrud, der kan udgøre en fare for f.eks. trafik og bygninger. Strømsvigt, der kan medføre længerevarende svigt i forbrugernes vandforsyning. Andre tekniske nedbrud og driftshændelser, som vurderes at kunne udgøre en risiko for forbrugernes sundhed og sikkerhed. Denne beredskabsplan indgår som en del af Allerød Kommunes overordnede beredskabsplan. 0.2 Lovgrundlag Lovgrundlaget for denne plan er: Beredskabsloven. Lovbekendtgørelse nr af 23. december 1992 og lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009 med senere ændringer. Vandforsyningsloven. Lov nr. 299 af 8. juni 1978 og lovbekendtgørelse nr af 31. oktober 2011 med senere ændringer. Desuden er der hjælp at hente i: Planlægning af beredskab for vandforsyninger. Vejledning nr. 8, 2002 fra Miljøstyrelsen. Vejledning nr. 9243, 2010 vedr. håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning nr. 1 om sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i drikkevand. Vejledning fra Miljøstyrelsen 1992 Vejledning nr. 3 om vandkvalitet, Vejledning fra Miljøstyrelsen Akutte drikkevandsforureninger en praktisk guide. Beredskabsstyrelsen, O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

4 Beredskabsplan Side: 3/ Beredskabsplanens opbygning - læsevejledning I beredskabsplanen er beredskabet inddelt i følgende 4 faser: - Foranalyse - Alarmering og information - Genopretning af vandforsyning - Afslutning og evaluering, jf. figur Figur 0.1: Faseopdeling af beredskabet Beredskabsplanen er bygget op af et hoveddokument, som i de følgende fire kapitler beskriver retningslinjer for hver fase i beredskabet. Derudover består beredskabsplanen af bilagsdel som består af: En række lister, herunder en telefonliste, som også fungerer som alarmeringsplan. Listerne giver et hurtigt overblik over væsentlige informationer/forhold som skal anvendes i en beredskabssituation. En række skabeloner, herunder skabelon for modtagelse af anmeldelse og udarbejdelse af diverse informationsmaterialer. Skabelonerne skal udfyldes eller tilrettes i forbindelse med en beredskabssituation. En række instrukser, herunder instruks for mikrobiel forurening. Instrukserne i beredskabsplanen er på forskelligt detaljeringsniveau. Nogle instrukser giver direkte anvisninger på problemløsningen, mens andre giver overblik og kortfattede gode råd til problemløsningen. O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

5 Beredskabsplan Side: 4/41 1. Fase 1 - Foranalyse Ved en henvendelse om atypisk vandforsyning skal der udføres en foranalyse for at vurdere, om der er tale om en beredskabssituation. En atypisk vandforsyning er defineret som: En af SRO anlægget genereret alarm En forbrugeropringning En alarmering fra Falck eller beredskabet Enhver anden kontakt til vandværkets ledelse eller vagt, der gør opmærksom på en atypisk forsyningssituation Overskridelse af vandkvalitetskriterier Henvendelse om atypisk vandforsyning registreres i skabelon S1. Det er meget vigtig at spørge ind til alle relevante informationer, når et opkald modtages, da alle informationer er afgørende for situationsvurderingen. Foranalysen består dels af en indledende situationsvurdering af hændelsen og dels af en vurdering af risikoen. Foranalysen foretages hurtigt og under pres, så det er vigtigt ikke at undervurdere omfang og risiko. Et flowdiagram for foranalysen er vist i figur 1.1. O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

6 Beredskabsplan Side: 5/41 Figur 1.1: Flowdiagram for foranalyse 1.1 Indledende situationsvurdering Til den indledende situationsvurdering kan som udgangspunkt anvendes skemaerne vist på figur 1.2, hvor tallene svarer til tal fra Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre, nr. 9243, 2010 fra Miljøstyrelsen. Det væsentligste ved den indledende situationsvurdering er en vurdering af, om der er tale om en kategori 1 hændelse, hvor situationen kan løses ved brug af vandforsyningens egne ressourcer, eller om der er tale om en kategori 2 hændelse eller derover. O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

7 Beredskabsplan Side: 6/41 Vurderes det ved den indledende situationsvurdering, at der er tale om en truende forsyningssituation eller der er risiko herfor (kategori 2 eller 3) tilkaldes den beredskabsansvarlige i i prioriteret rækkefølge - jf. figur 1,1 - og der foretages en foreløbig risikovurdering. Kategori 1 - Alm. driftsforstyrrelse Eksempler: - Driftsalarm - Rørbrud - Misfarvning af vand i mindre områder - Måler- eller installationsproblemer - Mindre lokale strømudfald Kriterier: Der er tale om almindelige hændelser, der kan løses af vandforsyningens personale eller vanlige samarbejdsparter og - hvor der ikke er sundhedsrisiko - eller langvarige afbrydelser af forsyningen Kategori 2 - Større driftsforstyrrelse Eksempler: - Driftsalarm - Større rørbrud - Misfarvning af vand i større områder - Måler eller installationsproblemer med risiko for tilbagestrømning - Større lokale strømudfald - Stoppet behandlingsanlæg op til 12 timer Kriterier: - Coliforme 1-20/100 ml på værk - Kim 37 C over 5-50 per ml på værk eller per ml på net - Kim 22 C over per ml på værk eller per ml på net Kategori 3 - Truet forsyningssikkerhed eller krisesituation Eksempler: - Alarm (indbrud eller hærværk) - Dårlig lugt eller smag af vandet - Stoppet behandlingsanlæg på mere end 12 timer - Tilbagestrømning fra virksomhed, renseanlæg eller lignende - Mikrobiel eller kemisk forurening Kriterier: - Mistanke om sygdomstilfælde eller konstaterede sygdomstilfælde - Uheld med kemikalietransport ved boring - E-coli over 1/100 ml på værk - Coliforme over 20/100 ml på værk - Kim 37 C over 50 per ml på værk eller 200 per ml på net - Kim 22 C over 500 per ml på værk eller per ml på net Figur 1.2: Kategorisering af hændelsen 1.2 Foreløbig risikovurdering Risikoen består på dette tidspunkt primært af en vurdering af risikoen for yderligere spredning af forureningen samt en vurdering af de sundhedsmæssige forhold. Mens risikoen for spredning varetages af sker vurderingen af de sundhedsmæssige forhold af embedslægen. Sundhedsmæssige konsekvenser Konsekvenserne fokuserer først og fremmest på de sundhedsmæssige konsekvenser. O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

8 Beredskabsplan Side: 7/41 Vurderingen handler både om, hvor mange der kan forventes berørt af hændelsen, og om hvilke sundhedsmæssige konsekvenser hændelsen kan få. Skemaet i figur 1.2 angiver, ved hvilke grænser for bakteriel forurening en hændelse falder i kategori 3, som kræver, at beredskabsgruppen skal indkaldes. Er der tale om en kendt forureningskilde, kan det almindeligt anvendte laboratorium bistå med at identificere og kvantificere forureningen. Hvis der er tale om en kemisk forurening eller hvis det ikke er givet, hvilken forureningstype der er tale om, skal der inddrages specialister, såsom Teknologisk Institut, Statens Seruminstitut eller Beredskabsstyrelsens Kemiske Laboratorium. Der bør i denne situation altid udtages en større vandprøve til nedfrysning dette muliggør udvidelsen af analysen senere i forløbet. Denne sundhedsmæssige vurdering foretages af embedslægen, men indtil denne er på banen og analyseresultater foreligger, baseres vurderingen på tallene i figur 1.2. Forsyningssikkerheden Med i vurderingen indgår oplysninger om og forventninger til forsyningssikkerheden i de kommende timer og dage. Varighed Med i vurderingen inddrages endelig også oplysninger om, hvor længe forureningen har varet, hvor meget den er blevet spredt, og hvad der kan gøres for at reducere konsekvenserne. Hvis den foreløbige risikovurdering resulterer i en kategori 2 hændelse følges den normale driftsinstruks. Hvis risikoen vurderes som stor (kategori 3) er der tale om en beredskabssituation, og beredskabet skal kontaktes dvs. beredskabet går ind i Fase 2 - alarmering og information. O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

9 Beredskabsplan Side: 8/41 2. Fase 2 Alarmering og information 2.1 Beredskabsgruppen og alarmeringsplan Beredskabsgruppen nedsættes ved større hændelser, hvor der er enten en truet forsyningssikkerhed eller en krise (kategori 3 jf. figur 1.2.). Beredskabsgruppen indkaldes af Beredskabschefen. Beredskabsgruppen består af følgende medlemmer: Beredskabschefen (Beredskabsmyndighed). Kommunens tilsyn med vandværker (Drikkevandsmyndighed). En eller flere repræsentanter fra vandværket. En kommunikationsmedarbejder fra Allerød kommune (Kommunale myndighed). Embedslægen (deltagelse i beredskabsgruppen aftales med udgangspunkt i den enkelte situation). Telefonnumre og adresser på Beredskabsgruppens medlemmer findes i telefonlisten; L1. Listen er også s alarmeringsplan. kontakter som udgangspunkt Beredskabschefen i Allerød Kommune via Mødested og dagsorden Beredskabsgruppens mødested er: Vandværksvej Allerød Mødestedet er valgt for at sikre adgang til relevant IT. Udkast til dagsorden for møder i Beredskabsgruppen findes i Skabelon S2 2.3 Opgaver og ansvar i beredskabsgruppen Beredskabsgruppen skal overvåge og koordinere den nødvendige indsats samt informere borgerne og pressen om den aktuelle situation. Beredskabschefen leder gruppens arbejde, men kan uddelegere dette ansvar. O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

10 Beredskabsplan Side: 9/41 Beredskabschef/indsatsleder Leder af Beredskabsgruppen Information til det politiske niveau Samordner med politi og andre myndigheder Iværksætter nødstrømsforsyning samt øvrigt praktisk Adgang til økonomiske midler Pressen Drikkevandsmyndighed Modtager melding fra vandforsyningen eller andre om atypisk vandforsyning Kontakt til Embedslægeinstitutionen for at vurdere sundhedsrisikoen Sikrer at nødvendige foranstaltninger iværksættes, evt. ved påbud Koordinerer al information herunder ansvarlig for kommunikation med pressen Sikrer at forbrugere informeres, herunder informere om hvilke foranstaltninger forbrugerne skal træffe. Kontakter drikkevandsmyndighed ved atypisk vandforsyning Indkalder Beredskabsgruppen efter foranalyse Iværksætter handlinger til udbedring af skader såsom kildeopsporing, kontakt til laboratorium, reparationer, desinfektion, udskylning mm. Etablerer nødvandforsyning baseret på materiel leveret fra beredskabsmyndigheden Etablere nødstrøm til drift af vandværker Aflukning af sektioner mv. Genopretter normal drift Embedslægeinstitutionen Tager stilling til, om der er sundhedsfare for forbrugerne Varetager forhold vedrørende sundhed og fastlægger de nødvendige forholdsregler 2.4 Logbog I enhver situation, hvor Beredskabsgruppen er indkaldt, fører repræsentanten fra vandforsyningen en logbog, hvor alle vandforsyningens aktiviteter i relation til den aktuelle hændelse med præcis tidsangivelse (dato og klokkeslæt) nedfældes. Endvidere anbefales det, at det afta- O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

11 Beredskabsplan Side: 10/41 les at de øvrige parter fører en logbog, så historikken senere kan sammenstykkes. Logbogen har følgende formål: at kunne dokumentere forløbet at kunne rekonstruere forløbet og opsamle viden at danne grundlag for indberetning til Beredskabsstyrelsen Skabelon til logbog findes i S3 Logbogen føres af alle involverede parter med præcis angivelse af handling, tidspunkt (dato og klokkeslæt) og initialer. Fotodokumentation vil ofte være et værdifuldt supplement til logbogen. Der udtages og opbevares repræsentative prøver af vand, kemikaliespild mv., der skal kunne bruges som bevismateriale ved eventuel placering af ansvar for forurening mm. 2.5 Information Helt centralt er det, at den aktuelle Beredskabsgruppe får afklaret, hvem der har ansvaret for kommunikationen til de forskellige målgrupper forbrugere, ledere, myndigheder (beredskab, sundhed, drikkevand) og kommunens politiske ledelse. I Liste L2 findes en oversigt over de opgaver, der erfaringsmæssigt skal varetages i forbindelse med en beredskabssituation. Listen er en tjekliste til den ansvarlige ledelse og kan bruges til at skabe overblik over opgaver, ressourcebehov og ansvarlige personer. Endvidere kan listen bruges til at få overblik over, hvilke opgaver skal være klar til at håndtere i en beredskabssituation. Ikke alle opgaver vil være relevante i den givne situation, ligesom der kan være behov for at supplere listen Alarmering af forbrugerne Alarmering af forbrugerne sker som beskrevet nedenfor og efter Beredskabsgruppens anvisninger. O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

12 Beredskabsplan Side: 11/41 I helt ekstraordinære situationer kan der blive tale om, at alarmering af forbrugerne varetages af politiet. Dette gælder, hvor der er behov for hurtig information til forbrugerne om akut sundhedsfare Alarmering af følsomme forbrugere Særlig følsomme forbrugere som institutioner, fødevarevirksomheder og lignende alarmeres direkte ved telefon eller . En liste over udvalgte følsomme forbrugere er vist i L1, men listen skal suppleres med kommunes liste over følsomme forbrugere Ekstern information Beredskabsgruppen udpeger en overordnet ansvarlig for al information. Denne person har ansvaret for al ekstern information. Information kan ske i form af: Vandforsyningens hjemmeside (Er der tale om beredskabssituationer med strømsvigt skal hjemmesiden ikke anvendes) SMS-alarm system Radio og tv Aviser Løbesedler (ophænges eller omdeles beredskabet kan bidrage med mandskab) Personlig eller telefonisk kontakt Information direkte fra vandforsyningen må KUN ske efter aftale med Beredskabsgruppen/den heraf udpegede ansvarlige. Skabelon for forbrugerinformation findes i S4 Skabelon for information ved telefonbesvarelse findes i S5 Skabelon for information på hjemmeside findes i S6 Pressen må kun informeres af den af Beredskabsgruppen udpegede ansvarlige. Beredskabsgruppen eller den udpegede ansvarlige fastlægger omfanget af information herunder afholdelse af pressemøder, pressemeddelelser, interviews etc. En pressemeddelelse skal ud over tydelig afsender og dato også tydeligt oplyse, hvad problemet er, hvor det har ramt, og hvad der gøres for at løse problemet. Desuden skal forventet varighed oplyses. Det er vigtigt ved udsendelse af pressemeddelelser at være meget præcis, så der ikke skabes unødig frygt. O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

13 Beredskabsplan Side: 12/41 Endvidere er det vigtigt at oplyse, hvor journalisterne kan få flere oplysninger. Paradigma for pressemeddelelse findes i Skabelon S Intern information Intern information har følgende målgrupper: Beredskabsgruppen Vandforsyningens personale Politikere og direktion Call center eller anden telefoncentral Hjemmesidens redaktør Beredskabsgruppen informeres ved truet forsyningssikkerhed ved hyppige møder, mens der ved større kriser afholdes daglige møder eller møder efter aftale. Vandforsyningens personale holdes løbende orienteret om status, deres roller samt arbejdsmiljø og sikkerhed i forbindelse med forureningen. Kommunens politikere (borgmester og udvalgsformand)samt direktionen holdes løbende orienteret og får kopier af alle skriftlige meddelelser. Call center, hvis et sådant oprettes, eller den telefonomstilling der henvises til omkring forureningen/krisen skal være bemandet til at klare et større antal opkald. Personerne, der bemander telefonerne, skal være løbende orienteret om, hvad der kan oplyses om status, risiko, sikkerhed samt forventninger til problemets tidsmæssige horisont. Der kan henvises til hjemmesiden vedr. uddybende forklaringer. HUSK: Information til forbrugerne når problemet er løst. O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

14 Beredskabsplan Side: 13/41 3. Fase 3 - Genopretning af vandforsyningen 3.1 Nødvandforsyning Nødvandforsyning bør etableres, når den normale forsyning er afbrudt over en længere periode, eller når der er konstateret en sundhedsfarlig forurening, som ikke umiddelbart kan afhjælpes. Vurderingen af hvorvidt vandet er sundhedsfarligt foretages altid i samarbejde med embedslægen. Muligheden for nødvandforsyning bør være forberedt i god tid. Nødvandforsyning kan ske gennem - nødforsyningsledninger - midlertidige ledninger - transportable beholdere Nøddrikkevand vil ikke altid kunne leve op til kravene til drikkevandskvalitet. Nøddrikkevandet skal holdes under bakteriologisk kontrol. Denne kontrol aftales med embedslægen. 3.2 Kildesporing Ved bakteriel forurening af drikkevandet kan der med fordel foretages identifikation af bakterierne for hurtigt at få klarlagt kilden. Kilden vil typisk være mennesker, dyr, overfladevand eller spildevand. For kildesporing af bakterier kontaktes Teknologisk Institut, Kemi- og Vandteknik (TI), som bl.a. kan foretage en DNA baseret fækal kildesporing, der i løbet af 12 timer giver svar på, om forureningen er human eller fra dyr. Ligeledes kan der foretages identifikation af coliforme bakterier og dermed hjælpe med til at definere, om der er tale om sygdomsfremkaldende bakterier. For bakteriel forurening gælder, at forhøjet kimtal er et varsel om forurening, forhøjet coliforme bakterier er et tegn på forurening, medens tilstedeværelse af E-coli er tegn på en alvorlig forurening. Bemærk: Vandværkets ledelse bør altid være orienteret og bør træffe en kvalificeret beslutning, når der er registreret forhøjede kimtal eller konstateret spor af Coli, selv om grænseværdierne overholdes. Kildesporing udføres bedst på store vandprøver eller integrerede vandprøver. O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

15 Beredskabsplan Side: 14/ Skylning af systemet Så snart forureningskilden er lokaliseret og bragt til ophør, skal ledningsnettet renses. Udskylningen fastlægges ved beregning af vandmængder i ledningsnet mv. og kontrolleres ved udtagning af vandprøver til analyse efter nærmere aftale med Embedslægen. Efterhånden som ledningsanlægget tages i brug, skal der tages relevante analyser, der kan godkendes (efter aftale med Embedslægen), før vandet kan frigives til drikkevandsformål. 3.4 Beredskabsinstrukser Der er udarbejdet to instrukser til praktisk håndtering af en mikrobiel forurening og kildeopsporing. Instrukserne skal være kendt af ledelse og medarbejdere i og opdateres én gang om året. Beredskabsinstrukser: I1 Mikrobiel forurening I2 Kildeopsporing O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

16 Beredskabsplan Side: 15/41 4. Fase 4 Afslutning og dokumentation Når situationen er normaliseret, skal det besluttes, hvordan forbrugerne informeres, så tilliden til genskabes, og der følges op, ind til det vurderes, at situationen er normaliseret. Derudover skal der nedsættes en evalueringsgruppe, som gennemfører en evaluering af beredskabshændelsen for at høste erfaringer og indbygge denne læring i vandforsyningens normale drift. Hvis hændelsen giver anledning til ændring af beredskabsplanen, skal disse ændringer foretages. Evalueringen kan tage udgangspunkt i: Hvad gik godt? Hvad skal forbedres næste gang? f.eks. inden for delemnerne: Forureningens opdagelse Den indledende fase og varsling Beredskabsgruppen og bemanding Det politiske niveau Kommunikation, intern og ekstern Kildeopsporing Nødforsyning Afblæsning Forebyggelse O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

17 Beredskabsplan Side: 16/41 Lister O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

18 Beredskabsplan Side: 17/41 L1 Telefon/mailliste Beredskab Beredskabsplan Liste L1 -Telefonliste Udarbejdet af: Dato: Godkendt af: Dato: Beredskabsgruppen Beredskabschef Navn Titel Telefon/mobil telefon/mail 1 Thøger Refshauge Beredskabschef Telefon Telefon mobil: Vagt Allerød Kommune - Drikkevandsmyndighed Navn Titel Telefon/mobil telefon/mail 1?? A/S Funktion Navn/adresse Telefon/mobil telefon/mail 1 Vagttelefon Driftsleder Lars Funk Assistent Michael Fisker Webmaster Annette Johnsson Embedslæge Funktion Navn/adresse Telefon/mobil telefon/mail Embedslægeinstitutionen, døgnvagt Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Vagttelefon øst Islands Brygge København S Hovedstaden, Borups Alle 177, blok D-E, København NV. Mandag torsdag , Fredag Vagttelefon Fax: Mail: [email protected] Beredskab/Politi O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

19 Beredskabsplan Side: 18/41 Funktion Navn/adresse Telefon/mobil telefon/mail Alarmcentral/politi Nordsjællands Politi Prøvestensvej Helsingør 112 Telefon: Mail: [email protected] Øvrige relevante telefonlister Bestyrelse og direktion i A/S Funktion Navn/adresse Telefon/mobil telefon/mail 1 Bestyrelsesformand Hans Clemensen Næstformand Steffen Møller Kasserer Lars Bloch Bestyrelsesmedlem Kristian Ladefoged Bestyrelsesmedlem Lars Gottlieb Øvrigt Beredskab Funktion Navn/adresse Telefon/mobil telefon/mail Falck Falck Teleservice ( ) Laboratorier Funktion Navn/adresse Telefon/mobil telefon/mail DONSlab Eurofins Miljø A/S Milana Lejrvej 29 Kr. Værløse 3500 Værløse Ladelunden Vejen Bakkegårdsvej 406A 3050 Humlebæk Mail: [email protected] Mail: miljø@eurofins.dk Vagt: Mail: [email protected] Statens Serum Institut Teknologisk Institut Artillerivej København S Gregersensvej Taastrup Mail: [email protected] Mail: [email protected] O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

20 Beredskabsplan Side: 19/41 Sårbare/særlige forbrugere Funktion Navn/adresse Telefon/mobil telefon/mail Børnehuse: Børnehuset Viktoria Blommevej Børnehuset Engblommen Blommevej Børnehuset Mariehønen Prøvestensvej Børnehuset Kastanien Violvej Rønnehuset Violvej Børnehuset Myretuen Ørnevang Børnehuset Gravensten (samt Fritidshjem) Kollerødvej 8 B Vuggestuer: Gravensten Vuggestue Kollerødvej 8 A Kirsebærgårdens Vuggestue Kirsebærgården Rønneholtparkens Vuggestue Violvej Ørnevang Vuggestue Uglevang Børnehaver: Børnehaven Gravensten Kollerødvej 8 C Børnehaven Kirsebærgården Kirsebærgården Skovvang Børnehave Ørnevang Takshavens Børnehave Takshaven 2 A Æblehavens Børnehave Æblehaven 1 A Ørnevang Børnehus Uglevang Kirsebærgårdens Børnehave Rådhusvej Børnehaven Muldvarpen (Københavns kommune) Ville Heise Park Fritidshjem/klub: Violen Fritidshjem Violvej Ørnevang Fritidshjem Uglevang Fritidsklubben Rønnen Ligustervangen Skoler: Engholmskolen Rådhusvej Lillerød skole Frederiksborgvej Skovvangsskolen Poppelvej 1 A Allerød Amtsgymnasium Rådhusvej Idræt og fritid: Lillerødhallerne Banevang Engholmhallen Rådhusvej 5 (halinspektør Karsten Eriksen) FH hallen Skovensvej 8 (Ole Guldager AK) O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

21 Beredskabsplan Side: 20/41 Skovvang Stadion Poppelvej 1b / Omsorgscentre: Demenscentret Mimosen Ellevej Allerød Omsorgscenter Engholm Rådhusvej Plejehjemmet Solvænget Kirkehaven Bofællesskabet Skovbo, AAB Gl.Lyngevej 39 B, C, E Afd.19, Lillerød Boligforening (Værestedet Kilen) Violvej 9 ( -23) Presse Funktion Navn/adresse Telefon/mobil telefon/mail DR DR Nyheder, TV avisen DR Nyheder, Radioavisen Københavns Radio DR Byen Emil Holms Kanal København C DR Byen Emil Holms Kanal København C DR Byen Emil Holms Kanal København C P4 København - DR Byen Emil Holms Kanal København C Telefon: Telefon: Mail: [email protected] Telefon: Mail: [email protected] Telefon: el Mail: [email protected] Fax: TV2, Lorry Allégade Frederiksberg Telefon: Mail: [email protected] Fax: Ritzaus Store Kongensgade København K Telefon: Mail: [email protected] Fax: Lokalavis Allerød Nyt M.D. Madsensvej Allerød Telefon: Mail: [email protected] O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

22 Beredskabsplan Side: 21/41 Nabo Vandværker Vandværk Navn/adresse Telefon/mobil telefon/mail Blovstrød Vandværk I/S Henrik Østergård Høvelte Vandværk Kollerød Vandværk Lynge Overdrevs Vandværk Lynge Vandværk Uggeløse Vandværk Vassingerød Vandværk Formand John Lindgren, Hyrebakken 12, 3460 Birkerød Tekniske problemer Formand Finn Brøndum, Flintholmvej 4, 3450 Allerød Tekniske problemer Formand Kjel B. Johansen, Søbredden 19, 3450 Allerød Tekniske problemer Formand Svend Pedersen, Bygmarken 11, 3540 Lynge Vandværk Formand Mogens Kieffer Tekniske problemer Vandværk Formand Per Nielsen, Bøgevangen 17, 3540 Lynge Leverandører og udlejning af materiel Funktion Navn/adresse Telefon/mobil telefon/mail Tage Bagger (se telefonliste) / K. Thomsen El Krüger A/S (SRO-anlæg og tekniske problemer på vandværket) (se telefonliste) Rambøll (Forbrugsafregningssystemet) MN It-Service Gladsaxevej Søborg Jes Nielsen Jan Nielsen PC Ansvarlig Michael Nielsen TDC (APL-ledning, AK ) O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

23 Beredskabsplan Side: 22/41 L2 Liste over informationsopgaver Opgaver Ansvarlig Beredskabsgruppen udpeger én person der udtaler sig til pressen. Det gøres klart for alle at kun denne person må udtale sig (ensartethed i budskabet) Oprettelse af telefonsluse der kan sikre arbejdsbetingelser for Beredskabsgruppen og den/de berørte kommuner Beredskabsgruppen afklarer, hvem der har ansvaret for kommunikationen med de aktuelle målgrupper, og hvilken form kommunikationen skal have Tidsplan for offentliggørelse af information. Eksempelvis tidspunkter for morgenmøder, pressemøder, koordineringsgruppemøder, pressemeddelelser, opdatering af hjemmeside, laboratoriedata ect Løbende kontakt til drikkevandsmyndigheden og Embedslægen (skriftlig, mundtlig) Callcenter i og i den berørte kommune underrettes og bemandes for besvarelse af borgerhenvendelser. Information og dialog med s bestyrelse, og det politiske niveau i den berørte kommune (skriftlig, mundtlig) Løbende underretning af medarbejderne (morgenmøder, ) Brandvæsnets vagtcentral og politiet underrettes løbende. Politiet kan udsende beredskabsmeddelelser, højtalervogn, sirene. Følsomme forbrugere underrettes pr. telefon, , skrift Information på hjemmesiden i og den berørte kommune, tekst, kort, adresseliste, spørgsmål/svar Information via SMS-system Udarbejdelse af løsblade (kogeanbefaling, orienteringsskrivelser) til berørte forbrugere Trykning af løsblade til husstandsomdeling Husstandsomdeling af løsblade Opsætning og udskiftning af løbesedler i butikker ect. (der udarbejdes en liste så det kan kontrolleres at gamle sedler erstattes med nye) Oprettelse af voice response, der kan oplyse om basisinformationer i og den berørte kommune Udarbejdelse af pressemeddelelser, trykt, tv, radio Formidling af pressemeddelelser, trykt, tv, radio Opret relevante grupper O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

24 Beredskabsplan Side: 23/41 Skabeloner O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

25 Beredskabsplan Side: 24/41 S1 Henvendelse om unormal vandforsyning Modtagelse af anmeldelse Den person, som modtager anmeldelse om unormal vandforsyning, skal notere følgende: Dato og tidspunkt for anmeldelsen Hvem der modtager anmeldelsen Anmelderens navn, adresse og telefonnummer Hvad, hvor og hvornår anmelderen har observeret Eventuelle symptomer, skader el. lign. O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

26 Beredskabsplan Side: 25/41 S2 Udkast til dagsorden for møder i Beredskabsgruppen Indledende møde: 1. Status og orientering om hændelse 2. Fastlæggelse af Beredskabsgruppens sammensætning 3. Fastlæggelse af ansvarsfordeling for gruppens medlemmer 4. Aftale om mødesteder og mødetidspunkter for næste møde 5. Vurdering af sundhedsskadelighed og udstedelse af påbud i henhold til Vandforsyningsloven 6. Aktivitetsplan indtil næste møde a. Alarmering b. Undersøgelse af hændelsens udbredelse og sundhedsfare c. Kildeopsporing d. Etablering af nødforsyning e. Tiltag til genopretning af normal vandforsyning 7. Kommunikation a. Internt i vandforsyningen og berørt kommune (embedsmænd og politikere) b. Eksternt til borgere, virksomheder og presse 8. Fastlæggelse af bemandingsniveau a. Kommune b. Vandforsyning c. Andre 9. Eventuelt Efterfølgende møder: 1. Siden sidst a. Kommunikation og presse b. Borgerhenvendelser c. Politiske tilbagemeldinger d. Orientering om opfølgning på aktivitetsplan siden sidste møde 2. Vurdering af påbud (fortsat opretholdelse/ophævelse) 3. Aktivitetsplan ind til næste møde a. Alarmering b. Undersøgelse af hændelsens udbredelse og sundhedsfare c. Kildeopsporing d. Etablering af nødforsyning e. Tiltag til genopretning af normal vandforsyning 4. Kommunikation a. Internt vandforsyning og kommune (embedsmænd og politikere) b. Eksternt til borgere, virksomheder og presse 5. Eventuelt. O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

27 Beredskabsplan Side: 26/41 S3 Skabelon for Logbog Handling/hændelse Dato/tidspunkt Initialer O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

28 Beredskabsplan Side: 27/41 S4 Skabelon for forbrugerinformation Første meddelelse Information til Forbrugerne hos Der er den xx.xx.xxxx konstateret problemer med det drikkevand, der leveres fra til forbrugerne i Allerød Kommune [Definer området med vejnavne og kort]. Problemerne kan have betydning for beboerne og virksomhederne i området: arbejder på at indkredse forureningskilden og begrænse forureningen. DET FRARÅDES INDTIL VIDERE AT DRIKKE VANDET SAMT VASKE SIG ELLER TAGE BAD I VANDET. Der er opstillet en midlertidig aftapningsmulighed på hver af følgende adresse 1. Adresse: Tidsrum 2. Adresse: Tidsrum Hvor og hvornår kan jeg få flere oplysninger Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at oplyse, hvornår vandet igen kan benyttes på almindelig vis, men på s hjemmeside, vil vi løbende holde dig opdateret om forureningen. Hvis du ikke kan få besvaret dine spørgsmål på hjemmesiden er du velkommen til at ringe til XXXXX, men vi beder dig have tålmodighed, da vi forventer mange opkald. Med venlig hilsen O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

29 Beredskabsplan Side: 28/41 Kogeanbefaling DRIKKEVANDET ER FORURENET - KOG VANDET FØR DU DRIKKER DET! Der er konstateret et mindre indhold af bakterier i drikkevandet fra. Denne forurening berører forbrugere i [Definer området med vejnavne og kort]. arbejder på at indkredse forureningskilden og begrænse forureningen. DET FRARÅDES INDTIL VIDERE AT DRIKKE VANDET UDEN FØRST AT KOGE DET. Embedslægen anbefaling lyder mere præcist: Drikkevand: Undgå at drikke vandet direkte fra hanen. Kog vandet et par minutter før det anvendes som drikkevand. Vær opmærksom på at kaffemaskiner ikke koger vandet. Madlavning: Brug kogt vand til madlavning også til skylning af salat eller andre grøntsager, som du og din familie vil spise rå. Vandet kan godt bruges til kogning af grøntsager og kartofler. Opvask: Vandet kan bruges til opvask i vaskemaskine. Ved opvask i balje bruges kogt vand. Personlig hygiejne: vandet må godt bruges til brusebad og karbad. Brugt afkølet kogt vand til tandbørstning. Tøjvask: vandet må godt bruges til tøjvask. Hvis du har drukket vandet behøver du ikke at være bange for at blive syg. Der er kun en lille risiko for at vandet kan gøre brugerne syge. Men har du symptomer på en mave-tarm infektion anbefales du, at kontakte din praktiserende læge. Hvor og hvornår kan jeg få flere oplysninger Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at oplyse, hvornår vandet igen kan benyttes på almindelig vis, men på s hjemmeside, vil vi løbende holde dig opdateret om forureningen. Vi offentliggør nye informationer om forureningen i [dag, dato og tidspunkt i medie]. Hvor kan jeg stille spørgsmål Hvis du ikke kan få besvaret dine spørgsmål på hjemmesiden er du velkommen til at ringe til Embedslægen på telefon XXXXX vedrørende helbredsmæssige spørgsmål eller til på telefon XXXXX, men vi beder dig have tålmodighed, da vi forventer mange opkald. Med venlig hilsen O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

30 Beredskabsplan Side: 29/41 Ved afslutningen Vandet kan nu igen drikkes Du kan igen frit bruge vandet fra vandhanerne. Hyppigt gentagne analyser har vist, at drikkevandet i dit forsyningsområde igen er rent. LAD VANDET LØBE i 10 MINUTTER. Før du begynder at bruge vandet, skal alle hanerne med koldt vand åbnes. Lad vandet løbe kraftigt i 10 minutter. Det kan ske, at der kommer brunligt vand ud af hanerne, når du åbner dem for at skylle systemet igennem. Misfarvningen har intet at gøre med forureningen. Misfarvningen skyldes, at jernforbindelser der har været aflejret i rørene løsnes ved der skylles med store vandmængder. Disse jernforbindelser udgør ingen sundhedsfare men lad blot vandet løbe lidt længere ind til vandet er synligt rent. Derefter kan du bruge vandet frit igen. vil fortsat følge udviklingen i vandkvaliteten. Få flere oplysninger på vores hjemme side Hvis du ikke kan få besvaret dine spørgsmål på hjemmesiden er du velkommen til at ringe til XXXXX. Med venlig hilsen O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

31 Beredskabsplan Side: 30/41 S5 Skabelon Information ved telefonopkald Eksempler på spørgsmål og svar: Nedenfor er listet en række spørgsmål, som erfaringsmæssigt er blevet stillet i forbindelse med en bakteriologisk forurening af drikkevandet. De vigtigste spørgsmål om, hvad vandet kan bruges til er også med på listen. Spørgsmål og svarlisten kan f.eks. anvendes som hjælp ved telefonbesvarelser eller på hjemmesiden. Husk at revidere listen efter forholdene i den konkrete situation. Information om forureningen Hvad er vandet forurenet med? Der er registreret et lavt indhold af colibakterier og fækale colibakterier. Hvor meget er vandet forurenet? Der er fundet forurening i en meget lille mængde men drikkevand må ikke indeholde colibakterier, så derfor skal vandet koges og forbrugerne informeres. Hvilke symptomer kan forureningen give? Generelt giver vandet ikke anledning til sygdom. Risikoen for at pådrage sig en mave-tarm infektion, hvis du her drukket vandet, skønnes af Embedslægen at være meget lav. Men har du symptomer fra fordøjelseskanelen anbefales du at kontakte din praktiserende læge. Embedslægen har ikke modtaget henvendelse fra personer, der har haft symptomer. Hvor stammer bakterierne fra? Colibakterier er en stor gruppe af bakterier, der er naturligt forekommende i jord, forrådnede planter og overfladevand. E. coli er en fækalcolibakterie, der udgør en naturlig bestanddel af tarmfloraen hos dyr og mennesker (afføring). Fund af E. coli i drikkevand tyder på en frisk forurening, idet disse bakterier har kort levetid i naturen. Ved fund af E. coli er der en risiko for, at der kan være sygdomsfremkaldende bakterier og virus tilstede. Hvordan er forureningen opstået? Årsagen til forureningen kendes endnu ikke. Hvornår blev forureningen opdaget? Den rutinemæssige kontrol d. XXXXXX viste, at vandet var forurenet. Hvor længe har vandet været forurenet? Vandet er forurenet i perioden fra XXXXXX-XXXXXX. Der er altså gået maximalt X antal dage fra forureningen er sket til den er opdaget. Hvornår kan jeg drikke vandet igen? Det kan vi desværre ikke sige. Vi udtager dagligt vandprøver på ledningsnettet for at følge forureningens udvikling og indkredse forureningskilden. O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

32 Beredskabsplan Side: 31/41 Kan jeg hente rent vand et sted? Nej, den bedste løsning er at koge vandet, så derfor vil der ikke blive opstillet tankvogne. Hvor kan jeg følge sagens udvikling? Pressen vil løbende blive orienteret alle medier (radio, TV, aviser). Vores hjemmeside vil hele tiden indeholde de seneste oplysninger i sagen. Direkte berørte forbrugere informeres med husstandsomdelte informationsbreve. Information om brug af vandet Hvor lang tid skal vandet koge? Vandet skal koge i to minutter. Kan jeg koge vandet i en elkedel? Ja, men du skal koge vandet op to gange med 1-2 minutters mellemrum. Hvad kan vandet bruges til? Generelt kan du bruge vandet som hvis du var på ferie sydpå Drikke og madlavning Det forurenede vand må ikke drikkes direkte fra vandhanen - kog vandet i 2 minutter først. Vandet må ikke bruges til skylning af salat og andre grønsager, der spises rå. Hertil skal der bruges kogt vand. Hvis vandet ikke lugter grimt kan det sagtens bruges til kogning af kartofler m.m., for bakterierne dør ved kort tids kogning. Ligeledes kan vandet bruges til bagning af f.eks. franskbrød, rundstykker og boller, da de opvarmes tilstrækkeligt i ovnen til at dræbe colibakterier Personlig hygiejne Tandbørstning og rengøring af tandprotese skal ske med kogt vand. Vandet kan godt bruges til bruse- og karbad. Vær opmærksom på at børn ikke drikker vandet. Hænderne kan vaskes som sædvanligt, men før madlavning bør hænderne vaskes i afkølet kogt vand. Opvask Man kan godt bruge vandet til opvask med opvaskemaskine. Opvask i hånden skal foregå med kogt vand, idet der kan ske smitte via hænder eller genstande. Institutioner Institutionsopvaskemaskiner, der ved slutskyl opnår en temperatur af vandet på mindst 80 grader celcius, kan anvende forurenet vand. Tøjvask Vandet kan anvendes til tøjvask. Rengøring Vandet kan bruges til rengøring. Vanding af urtehave O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

33 Beredskabsplan Side: 32/41 Vandet kan bruges til vanding af urtehave, dog skal salat og andre grønsager, der spises rå skylles med kogt vand inden de spises. Husdyr Husdyr må gerne drikke vandet. Hvor lang tid kan det kogte vand holde sig i køleskabet? Hvis den flaske som vandet er hældt i ellers er ren, bør vandet kunne holde sig i lang tid. Nu er flasken imidlertid ikke steril og den bliver åbnet og lukket gentagne gange, hvilket betyder at der kan tilføres bakterier fra omgivelserne. Det betyder at den reelle holdbarhed er nedsat, men 1-2 uger bør det kogte vand kunne holde sig. Information om omkostninger for forbrugeren Hvad koster det at koge vandet? Hvis en person koger 5 liter vand pr. døgn er udgiften Hvad koster det at nedkøle en liter vand? Prisen for at nedkøle en liter vand er selvfølgelig afhængig af, hvilken temperatur, det vand man lægger ind i køleskabet har. Hvis man lader vandet køle af til ca grader, koster det ca. 10 øre at nedkøle en liter. Kan jeg få erstatning for at skulle koge vandet? Som forbruger hos vandforsyningen kan du naturligvis forvente at du får leveret rent drikkevand. Men ifølge regulativet må enhver forbruger, uden at have krav på erstatning tåle de ulemper, der måtte opstå ved svigtende levering. Vi yder derfor ikke erstatning til forbrugere, der er nødt til at koge vandet. Hvad koster det at skylle ud, når kogeanbefalingen er ophævet? 1 tapsted giver i gennemsnit et vandforbrug på ca. 9 l/min, når der åbnes helt op for hanen. Det svarer til 90 l på de 10 minutter, der skal skylles igennem. 1 lejlighed har typisk 3 tapsteder (køkken, håndvask, bruser) svarende til 270 l. Med en m3-pris på XX kr. svarer det til en udgift på XX kr. 1 parcelhus har typisk 7 tapsteder (køkken, 2 håndvaske, 2 brusere, bryggers, udendørshane) svarende til 630 l. Med en m3-pris på XX kr. svarer det til en udgift på XX kr. Andre spørgsmål Skal jeg rense min varmtvandsbeholder? Nej, det er ikke nødvendigt. I en varmtvandsbeholder er temperaturen konstant så høj, at de bakterier vi har med at gøre ikke kan klare det. Det er nemlig ikke kun temperaturen, der er bestemmende for, hvornår bakterierne går til. Det er også et spørgsmål om, hvor lang tid bakterierne er påvirket af en given temperatur. Jo højere temperatur, jo kortere tid skal der til før bakterierne er døde. Og endelig kan det jo fremhæves, at man ikke bør drikke det vand, der kommer fra den varme hane. O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

34 Beredskabsplan Side: 33/41 S6 Informationer på hjemmesiden På hjemmesiden kan bl.a. offentliggøres Kort over berørte områder Liste med berørte vejnavne Adressesøgning, er jeg berørt? Kort over nødvandforsyninger Liste over nødvandforsyninger Spørgsmål og svar jf. S5 Omdelt kogeanbefaling jf. S4 Pressemeddelelser jf. S7 Beredskabsgruppen er ansvarlig for, at der bliver lagt information på Lillerøds Andelsvandværks hjemmeside Informationen skal indeholde følgende oplysninger: Årsag til meddelelsen Hvem berører meddelelsen (entydig gruppe eller geografisk område) Hvad skal de, som meddelelsen angår, gøre? Hvilke foranstaltninger gøres for udbedring af skade? Udsendes yderligere information, hvor og hvornår Hvor findes yderligere information O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

35 Beredskabsplan Side: 34/41 S7 Skabelon - Pressemeddelelse [overskrift med kun et budskab] Vandet skal koges i (angiv område) [hovedbudskab på 2-3 linjer] Vandforsyningen har i samråd med embedslægen d.d. udstedt kogeanbefaling, der betyder at forbrugerne i (angiv område/afgrænsning) skal koge vand til drikke og madlavning i 2 minutter. Borgere i andre dele af s forsyningsområde har ingen grund til at koge vandet. [Hvad betyder det for forbrugeren] Embedslægen vurderer at risikoen for at forbrugerne pådrager sig en mave-tarm infektion, hvis de har drukket af vandet, er meget lav. Men ved symptomer fra fordøjelseskanalen anbefales det at kontakt en praktiserende læge. [hvornår er det slut nyt om sagen] Kogeanbefalingen opretholdes ind til videre ind til d. dato. Herefter vil vandforsyningen i samråd med embedslægen igen orientere (medie) de berørte forbrugere, om eventuelle forholdsregler for brug af drikkevandet. [Hvad er der sket - årsagen] Kort om hændelse (2-3 linjer) [Hvad gør vi] Kort om hvilke tiltag der gøres for at afhjælpe situationen. Læs mere om forureningen af drikkevandet på og kommunens hjemmeside For yderligere information XXXXX O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

36 Beredskabsplan Side: 35/41 Instrukser O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

37 Beredskabsplan Side: 36/41 I1 Mikrobiel forurening af drikkevandet Følgende 10 punkter beskriver en handlingsplan for bekæmpelse af en mikrobiel forurening. Aktiviteterne er anført i den rækkefølge, som de forventes at skulle udføres i. Der vil dog ofte være tale om delvist parallelle forløb. Der skal føres logbog under hele forløbet se S3. Handlingsplanen tager udgangspunkt i, at der er tale om en beredskabssituation. 1. Beredskabsgruppen indkaldes I samarbejde med Beredskabschefen aftales indledende aktiviteter, som straks iværksættes til minimering af krisens omfang. 2. Indledende vurdering af om der kan være tale om en akut risiko En meget væsentlig vurdering er, om forureningen har en karakter, der nødvendiggør øjeblikkelig advarsel af forbrugerne, selv om der endnu ikke er skabt overblik over forureningens art, omfang osv. Hvis dette skønnes at være tilfældet, skal denne aktivitet omtalt under denne instruks pkt. 5 straks iværksættes. Eksempel: Situationer hvor der er konstateret alvorlige sygdomstilfælde, dødsfald mv. med mistanke om, at vandkvaliteten er årsagen hertil. 3. Bestemmelse af forureningens art. Arten og farligheden af den opståede forurening betyder meget for, hvilken type beredskab der skal iværksættes. Derfor er en tidlig afklaring heraf vigtig. De forskellige handlingsmuligheder ved forurening af drikkevandet er vist i tabel 1. Mulige former for forurening: Bakteriologisk forurening, kemisk forurening (fra vand, jord og luft) og radioaktiv nedfald. Metode: Vandforsyningens personale bedømmer vandkvaliteten ud fra lugt og en visuel bedømmelse samt interview af eventuelle anmeldere (eksempelvis private forbrugere) og andre forbrugere i det berørte område. Så snart det er muligt, skal forureningens art bestemmes gennem kontakt til laboratorier og analyse af vandprøver. Er der tale om en kendt forureningskilde, kan det almindeligt anvendte laboratorium bistå med at identificere og kvantificere forureningen. Hvis der er tale om en kemisk forurening eller hvis det ikke er givet, hvilken forureningstype der er tale om, skal der inddrages specialister, såsom Statens Seruminstitut eller Beredskabsstyrel- O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

38 Beredskabsplan Side: 37/41 sens Kemiske Laboratorium. Der bør i denne situation altid udtages en større vandprøve til nedfrysning dette muliggør udvidelsen af analysen senere i forløbet. Hvis der er tale om en bakteriel forurening af drikkevandet kan der med fordel foretages identifikation af bakterierne for hurtigt at få klarlagt kilden. Kilden vil typisk være mennesker, dyr, overfladevand eller spildevand. For kildeopsporing af bakterier kontaktes Teknologisk Institut, som bl.a. kan foretage en DNA baseret fækal kildesporing, der i løbet af 12 timer giver svar på, om forureningen er human eller fra dyr. Ligeledes kan der foretages identifikation af coliforme bakterier og dermed hjælpe med til at definere, om der er tale om sygdomsfremkaldende bakterier. For bakteriel forurening gælder, at forhøjet kimtal er et varsel om forurening, forhøjet coliforme bakterier er et tegn på forurening, medens tilstedeværelse af E-coli er tegn på en alvorlig forurening. Bemærk: Vandværkets ledelse bør altid være orienteret og bør træffe en kvalificeret beslutning, når der er registreret forhøjede kimtal eller konstateret spor af Coli, selv om grænseværdierne overholdes. Kildesporing udføres bedst på store vandprøver eller integrerede vandprøver. 4. Afklaring af sundhedsrisiko og heraf følgende forholdsregler Embedslægen forestår afklaring af den aktuelle sundhedsrisiko og fastlægger heraf følgende forholdsregler. 5. Bestemmelse af forureningskilden Det er vigtigt hurtigst muligt at lokalisere forureningskilden, for hermed at kunne stoppe en fortsat forurening af vandforsyningen. Mulige kilder kan bl.a. være: Forurening fra kildepladser, forurening fra vandværk, forurening fra trykforøgere, forurening fra indtrængning i ledningsnettet og forurening fra installationer hos forbrugerne (industri, landbrug, husholdning osv.). Metode: Gennem analyse af vandprøver mange steder på ledningsnettet og registrering af forbrugerhenvendelser indkredses forureningen, og kilden bestemmes. Instruks for kildeopsporing findes i I2. Når kilden er lokaliseret, skal det vurderes, om der kan foretages tiltag til sikring mod fortsat forurening eksempelvis ved lukning af vandværker, pumpestationer mv jf. tabel Bestemmelse af forureningens omfang/udstrækning En nærmere fastlæggelse af forureningens omfang/udstrækning er vigtig. Hermed kan indsatsen målrettes, oprensning kan planlægges hvis kilden er lokaliseret og stoppet og eventuelle restrektioner i anvendelsen af vand, kan begrænses til det berørte område. Omfang/udstrækning af forureningen bestemmes ved udtagning og analyse af vandprøver på ledningsnettet og hos forbrugere. O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

39 Beredskabsplan Side: 38/41 I takt med at forureningens omfang afgrænses, skal den fortsatte forureningsspredning minimeres ved sektionering af ledningsnettet/omlægning af forsyningsområder. 7. Varsling og information af forbrugerne Varsling af befolkningen iværksættes i henhold til beredskabsplanen. Vandforsyningen forestår som udgangspunkt kun varsling efter aftale med Beredskabschefen. 8. Afhjælpning af følgerne Vandforsyningen skal bistå ved vurdering af behovet for etablering af nødvandsforsyning samt etablering heraf. 9. Gennemskylning af vandledninger Så snart forureningskilden er lokaliseret og bragt til ophør, skal ledningsnettet renses. Udskylningen fastlægges ved beregning af vandmængder i ledningsnet mv. og kontrolleres ved udtagning af vandprøver til analyse efter nærmere aftale med Embedslægen. Efterhånden som ledningsanlægget tages i brug, skal der tages relevante analyser, der kan godkendes (efter aftale med Embedslægen), før vandet kan frigives til drikkevandsformål. 10. Evaluering og erfaringsopsamling Når situationen er normaliseret skal indsatsen evalueres og erfaringerne skal nedskrives. Hvis forløbet giver anledning til ændring af beredskabsplanen skal disse ændringer foretages. O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

40 Beredskabsplan Side: 39/41 Tabel 1. Handlemuligheder ved forurening af drikkevandet Episode Aktion Bemærkning Bakteriologisk forurening af distributionsnettet Bakteriologisk forurening på værket eller vandtårn Kemisk forurening Kogeanbefaling Afgrænsning af området, og ensretning af vandtilførsel ind i sektionerne Skylning af nettet Hypochlorit eller anden desinfektion kan undtagelsesvis anvendes, hvis det ikke er tilstrækkeligt at skylle de introducerede bakterier ud af vandforsyningssystemet. Eftervækstpotentialet skal vurderes. Brugsforbud og etablering af tappesteder i nabokommuner Aflukning af enheden Vurdering af hvor længe enheden kan være ude af drift Vurdering af behov for kogeanbefaling Vurdering af om der kan/skal anvendes desinfektion Nødvandforsyning etableres - brugsforbud Afgrænsning af området, og ensretning af vandtilførslen ind i sektionerne Skylning af nettet Drikkevandsmyndigheden via Embedslægeinstitutionen udsteder retningslinjerne for indholdet i anbefalingen Drikkevandsmyndigheden Underrettes Drikkevandsmyndigheden via Embedslægeinstitutionen udsteder retningslinjerne for indholdet i anbefalingen O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

41 Beredskabsplan Side: 40/41 I2 Instruks for kildesporing Når der opdages en mikrobiologisk forurening i en vandforsyning, er det vigtigt at gøre sig klart, hvor i systemet forureningen kan være kommet ind. Såfremt ingen af stederne kan udelukkes for en mulig forureningsindtrængning til drikkevandet, må man gå systematisk til værks og fra starten udtage prøver på relevante steder. I selve ledningsnettet må der vælges en række passende prøvesteder. Desuden skal man være opmærksom på, at forureningen ikke alene begrænser sig til selve vandet. Ved forurening af vandet har mikroorganismer samtidigt præference for at sætte sig på de overflader, hvor vandet strømmer igennem. Boringer Det bør især undersøges, om alle tørbrønde og deres nærmeste omgivelser yder 100% beskyttelse mod ind- og nedsivning af overflade og spildevand. Ligeledes bør det kontrolleres, om der er risiko for tilløb af spildevand til tørbrønden, f.eks. gennem den ledning, som oprindeligt var lavet for at bortlede vand fra tørbrønden. Det bør endvidere undersøges, om der står vand i tørbrønden, samt om der er risiko for, at der kan løbe/suges vand fra tørbrønden ned i boringens forerør, f.eks. via en utæt forerørsforsegling, ventilation eller pejlestuds på borerøret. Desuden bør det kontrolleres, om man overholder de udlagte fredningsbælter, hvor der bl.a. ikke må gødes eller holdes husdyr, samt om der forefindes ukendte nedsivningsanlæg nær boringerne, eller om der evt. er udspredt gylle, ajle eller anden husdyrgødning nær boringerne. Råvandsledning Råvandsledningen, hvor der mange gange dagligt opstår over- og undertryk, når råvandspumperne starter og stopper, bør undersøges for utætheder, som kan give risiko for, at der kan trænge vand ind, som kan forurene råvandet ved tilbagesugning. Behandlingsanlæg Iltningsanlæg Det bør kontrolleres, om iltningsanlægget er tilstrækkeligt beskyttet mod støv og blade, som kan tilføres iltningsbakken og/eller det underliggende filtersand. Ventilationsåbninger til iltningstårne, filtre, beholdere mv. bør have fald udad og være forsynet med insektnet. Ved anlæg med kompressor kan denne være gået ud af drift, så vandet slet ikke iltes. I visse dele af landet indeholder grundvandet en del metan, som af metan-bakterier kan udnyttes til dannelse af slim/skum. Skumlaget kan udnyttes af andre bakterier og give anledning til et forhøjet kimtal. Reaktionsbeholder Erfaringer tyder på, at reaktionsbeholderen ikke altid er nødvendig for selve behandlingen, men den kan til gengæld medføre kraftig stigning i 22 0 C-kimtallet. O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-

42 Beredskabsplan Side: 41/41 Sandfilter Sandfiltre bør efterses for rådnende blade, dansemyggelarver og andre forureninger. Det bør desuden tilsikres, at sandet er permanent dækket af vand, og at der ikke er kanaldannelse eller sammenkitning. Det bør kontrolleres, om forurenet rentvand evt. kan have forurenet sandfiltret under returskylning, samt om alle ventiler er korrekt stillet og om der evt. kan ske/være sket returløb af spildevand til vandværket og/eller dets beholdere. Vandtårn/-beholder Beholdere og andre bygværker, herunder betondæk og tag, bør undersøges for større eller mindre revner/huller, der muliggør indsivning af overfladevand, evt. forurenet med afføring fra fugle og dyr, som passerer hen over anlægget. Beholderen bør desuden efterses for defekte ruder, som muliggør, at fugle, insekter m.v. kan komme ind i beholderen. Endvidere bør det undersøges, om beholderen er fri for døde dyr (muldvarpe, mus, snegle og andet) samt om alle ventilationsåbninger er sikret mod f.eks. fugle, insekter og skadedyr. Ved rørgennemføringer bør det kontrolleres, at disse er tætte, så vaskevand eller toiletspildevand ikke kan finde vej til drikkevandet gennem gulvafløb. Desuden bør det oplyses, om der i praksis er en god omsætning af vandet i reservoiret (tvungen strømning). Ledningsnettet Vandforsyningsanlæggets ledningsnet bør undersøges for lækager, som kan medføre indsugning af forurenet vand, idet der gennem tiden er anvendt rør af meget varierende kvalitet, og som er nedlagt på meget forskellig måde. Pludselige trykændringer kan give utætheder/ledningsbrud. Ledningsnettet i ejendomme bør undersøges for, om der for nyligt er foretaget reparationer, om der evt. kan være sket sammenblanding med varmt brugsvand, om der er god hygiejne i huset, hvor prøver er udtaget, og om kontraventiler er defekte eller i øvrigt ude af funktion. Ved fejl i tilkoblinger, ventiler og betjening til vandforsyningsanlæg kan der ske forurening af drikkevandssystemet. I landbrugsområder bør det undersøges, om der kan ske indsugning af gylle, ajle eller lignende væsker. Det bør kontrolleres, om prøvehanerne er egnede og korrekt placerede, som f.eks. uden studs, kort tilslutningsrør og uden stagnerende vand mv., jf. tilsynsvejledningens kapitel 4.5. Det skal sikres, at prøven er udtaget fra den korrekte hane, således at der ikke fås et forkert resultat i form af f.eks. forhøjede kimtal eller påvisning af coliforme bakterier. Endvidere bør det oplyses, om der inden for de seneste par måneder har været udført reparationsarbejder på nogen dele af vandforsyningsanlægget (alle ovennævnte dele samt nettet). O:\2095\Vand\Anlæg\\Beredskabsplan\Lillerød-