I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder."

Transkript

1 Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som bærere af et åndens budskab fra fortiden er folkenes historiske mindesmærker det levende vidnesbyrd i nutiden om overleveringer gennem århundreder. Menneskeheden, der dag for dag bliver sig stærkere bevidst, at de menneskelige værdier er en enhed, betragter mindesmærkerne som en fælles arv og erkender sig over for fremtidens generationer solidarisk ansvarlig for bevaringsarbejdet. Den forpligter sig til at give dem uforfalsket videre i deres rigdom. Det er følgelig af væsentlig betydning, at de principper, som bør gælde for konservering og restaurering, udvikles i fællesskab og formuleres på internationalt plan, hvorefter det helt må overlades hver enkelt nation at sørge for gennemførelsen indenfor rammerne af egen kultur og egne traditioner. Ved for første gang at formulere disse grundlæggende principper bidrog Athen-charteret af 1931 til udviklingen af et omfattende internationalt fælles virke, som har givet sig tydeligt udslag i nationale vedtagelser, i ICOM s og UNESCO s arbejde og i sidstnævnte organisations oprettelse af det Internationale Center for Studiet af Konservering og Restaurering af Genstande af Kulturel Betydning«. Begge dokumenter omfatter monumenter og områder på land. Den maritime kulturarv de bevaringsværdige skibe - er ikke indbefattet på trods af det nære slægtskab. Derfor besluttede den 4de EMH kongres der fandt sted i Barcelona i at oversætte VENEDIG CHARTERET til et specielt charter for den maritime arv i Europa under navnet BARCELONA CHARTERET: DEFINITIONER ARTIKEL 1 Begrebet den flydende maritime kulturarv omfatter det enkelte traditionelle skib hvor der findes vidnesbyrd om en særlig civilisation eller en betydningsfuld udvikling, samt fartøjets særlige håndtering, sømandsskabet og det maritime håndværk. Det gælder for såvel større skibe som for beskedne småfartøjer der har en særlig kulturhistorisk værdi. ARTIKEL 2 Restaurering, vedligehold og brug af traditionelle skibe (»bevaringsarbejdet«) må have tilknytning til alle de videnskaber og tekniske fagområder, der kan bidrage til udforskning og beskyttelse af den maritime kulturarv.

2 MÅL ARTIKEL 3 Formålet med at bevare, restaurere og holde de traditionelle skibe sejlende er at beskytte dem som kunstværker og historiske vidnesbyrd samt bevare og videreføre fortidens færdigheder i håndværk og sejlads. BEVARELSE ARTIKEL 4 Forudsætningen for en fortsat overlevelse for de sejlende traditionelle skibe er en permanent og fortsat vedligeholdelse. ARTIKEL 5 Brugen af traditionelle skibe i en samfundsmæssig brugbar sammenhæng letter altid deres bevarelse. En sådan brug er derfor at foretrække, men formålet må ikke på afgørende måde ændre skibets ydre fremtræden. Nødvendige ændringer forårsaget af ændret brug, bør holdes inden for disse grænser. ARTIKEL 6 Et traditionelt skib er uadskillelig fra den historie det bærer vidnesbyrd om og det farvand det besejlede. Derfor bør skibets hjemhavn og sejlområde ideelt afspejle denne historie. RESTAURERING ARTIKEL 7 At restaurere et skib er en højt specialiseret indsats. Målet er at bevare og tydeliggøre skibets æstetiske, funktionelle og historiske værdi med respekt for originalt materialevalg og autentiske dokumenter. Restaureringen må i alle tilfælde tage udgangspunkt i skibets foreliggende historie suppleret med opfølgende studier. ARTIKEL 8 Restaureringen af traditionelle skibe udføres bedst ved hjælp af tidstro materialer og teknikker. Hvor det viser sig at tidstro materialer og teknikker ikke kan bruges, kan bevarelsen af det sejlende skib opnås ved brug af moderne konserveringsmaterialer, hvis egnethed er blevet påvist videnskabeligt og efterprøvet i praksis.

3 ARTIKEL 9 Restaureringen af et historisk skib behøver ikke at føre skibet tilbage til sin oprindelse. Nogle skibe har stor historisk værdi fra en senere periode i deres aktive arbejdsliv. Restaureringen til en hvilken som helst periode bør kun udføres efter omhyggelige overvejelser med hensyn til kvaliteten af den historiske og tekniske dokumentation tilgængelig fra den valgte periode. ARTIKEL 10 Obligatorisk navigations- og sikkerhedsudstyr skal indgå så harmonisk i helheden som muligt, men samtidig afvige så meget fra det originale skib, at restaureringen hverken æstetisk eller historisk bliver forfalsket. ARTIKEL 11 Tilføjelser kan ikke tillades, medmindre de respekterer skibets vigtigste dele, den traditionelle opbygning, helhedsbilledet og balancen i kompositionen. ARTIKEL 12 Ved restaureringer bør der altid være præcis dokumentation i form af analytiske og kritiske rapporter, illustreret med tegninger og/eller fotografier og videofilm m.m. Hvert trin i arbejdet med adskillelse, materialebehandling, samling og tilføjelse af nye dele, såvel som tekniske og strukturelle særpræg som afdækkes i løbet af restaureringen, bør indeholdes i dokumentationen. BARCELONA CHARTERET blev vedtaget af EMHs repræsentantskab 28. september 2002 i Enkhuizen. Underskrevet på Fregatten JYLLAND den 30. marts 2003, hvor originaldokumentet opbevares.

Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF

Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF Europa-Kommissionen - Generaldirektoratet for Miljø Forvaltning af Natura 2000-områder Habitatdirektivets artikel 6 92/43/EØF April 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...7 1.1. ARTIKLEN SET I RELATION

Læs mere

DE FORENEDE NATIONERS DEKLARATION OM OPRINDELIGE FOLKS RETTIGHEDER

DE FORENEDE NATIONERS DEKLARATION OM OPRINDELIGE FOLKS RETTIGHEDER DE FORENEDE NATIONERS DEKLARATION OM OPRINDELIGE FOLKS RETTIGHEDER De Forenede Nationers Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder Udgivet af: Grønlands Hjemmestyre www.nanoq.gl Oqaasileriffik/Sprogsekretariatet

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere

NA kapital skal bruges til at fremme vores væsentligste formål og skal styres ansvarligt.

NA kapital skal bruges til at fremme vores væsentligste formål og skal styres ansvarligt. 11 koncept NA kapital skal bruges til at fremme vores væsentligste formål og skal styres ansvarligt. NA medlemmer i hele verden skænker penge til at opfylde vort fællesskabs hoved formål. Det er forpligtende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

HVAD NATUREN DOG SIGER

HVAD NATUREN DOG SIGER NATURRÅDET / INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN HVAD NATUREN DOG SIGER ET MODERNE EVENTYR OM BIOINVASION OG MORAL Af Christian Coff FOTO:BIOFOTO/BAUER Der var engang to riger som lå tæt ved

Læs mere

gladsaxe.dk DAP Pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv

gladsaxe.dk DAP Pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv gladsaxe.dk DAP Pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv 1 DAP pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv Forord Dokumentation af pædagogiske læreplaner i vuggestue, børnehave og dagpleje

Læs mere

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber Af Jørn Nielsen og Søren Hertz I dette kapitel ønsker vi at beskrive og konkretisere væsentlige dele af vores praksis. Artiklen kan læses som en forlængelse

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Internationaliseringen der blev væk. Forslag til styrkelse af grundskolens internationalisering

Internationaliseringen der blev væk. Forslag til styrkelse af grundskolens internationalisering Internationaliseringen der blev væk Forslag til styrkelse af grundskolens internationalisering Rådet for Internationalisering af Uddannelserne Maj 2010 Rådet for Internationalisering af Uddannelserne Rådet

Læs mere

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling KULTURARVSSTYRELSEN SLOTSHOLMSGADE 1 1216 KØBENHAVN K TELEFON 72 26 51 00 kuas@kuas.dk www.kuas.dk FONDEN REALDANIA NICOLAI EIGTVEDS GADE 28 1216 KØBENHAVN K Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes

Læs mere

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne

Det Konservative Folkepartis partiprogram. Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Giv ansvaret tilbage til borgerne Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative Folkepartis partiprogram Indhold Giv ansvaret tilbage til borgerne Det Konservative

Læs mere

Vejledning til uddannelsesakkreditering

Vejledning til uddannelsesakkreditering Vejledning til uddannelsesakkreditering Nye uddannelser indenfor Kulturministeriets område September 2014 (Videreførelse af tidligere Vejledning til ansøgning udarbejdet af EVA i 2010) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Kulturarv som et aktiv i byfornyelse BYFORNYELSE

Kulturarv som et aktiv i byfornyelse BYFORNYELSE Kulturarv som et aktiv i byfornyelse BYFORNYELSE Kolofon Kulturarv som et aktiv i byfornyelse Publikationen er udgivet af: Indenrigs- og Socialministeriet Publikationen er udarbejdet af: Helle nysted Andersen,

Læs mere

At arbejde med personer med udviklingshæmninger socialpædagogens rolle

At arbejde med personer med udviklingshæmninger socialpædagogens rolle International Association of Social Educators At arbejde med personer med udviklingshæmninger socialpædagogens rolle Diskussionspapir At arbejde med personer med udviklingshæmninger socialpædagogens rolle

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv. Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad

Læs mere

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden 5 Indhold Gymnasier til fremtiden... 7 Regeringens

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Hvad vil vi med professionsuddannelser? www.dm.dk

Hvad vil vi med professionsuddannelser? www.dm.dk Hvad vil vi med professionsuddannelser? www.dm.dk DM Dansk Magisterforening Hvad vil vi med professionsuddannelser? DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende

Læs mere

Forsvar for fortiden

Forsvar for fortiden AF CARSTEN DUE-NIELSEN Er fortidens fremtid truet? Det kunne man forestille sig efter at have læst Bernard Eric Jensens indlæg om faghistorikeres historiebegreb. 1 Indlægget kan umiddelbart tolkes som

Læs mere

Politik Politik for for Herning Herning Kommune

Politik Politik for for Herning Herning Kommune Erhverv Parkpolitik Politik Politik for for Herning Herning Kommune Samarbejde med borgere En mangfoldighed af oplevelser Udvikling af grønne områder Grønne indfaldsveje Klimaet og de bynære grønne områder

Læs mere