Nå, er du kommet dig over det?

Transkript

1 Tema Tab har ikke noget med alder at gøre Nå, er du kommet dig over det? Anné Høj Andersens datter, Merete, døde sidste år, 54 år gammel på grund af kræft i hjernen. Tiden læger ikke alle sår. Det ved Anné Høj Andersen alt om. Hun kæmper hver dag en brav kamp for at finde fodfæste og en ny hverdag efter at have mistet både sin mand og sin eneste datter. I 2013 var der på 65 år og derover, som mistede deres partner. At miste sin ægtefælle er så stort et tab, at det regnes for en af de mest sorgfyldte forandringer, et menneske kan opleve. Af JyTTE Dreier Foto TOMAS Bertelsen Morgen og aften er fortsat de værste tidspunkter på døgnet for 77-årige Anné Høj Andersen fra Søborg. For der var engang, da der hver eneste dag tikkede en sms ind, eller hun modtog et telefonopkald fra datteren Merete, der ville sikre sig, at alt var vel hos hende. Vi var så tæt forbundne en forbundenhed, som tog til i styrke, efter at min mand døde i Vi var hinandens bedste venner og tog del i hinandens liv på den gode måde. Jeg har aldrig nogensinde følt mig så ensom, som jeg gør nu, siger Anné Høj Andersen. For Anné Høj Andersens eneste datter Merete døde i april sidste år, 54 år gammel, på grund af kræft i hjernen samme sygdom, som hendes far, Annés mand, døde af. Selv om min mand havde været syg længe, og jeg vidste, at han ikke ville blive rask, var det frygteligt, da han døde. Jeg kunne slet ikke forestille mig at skulle klare mig uden ham. Min datter havde det også svært, så vi støttede hinanden i tykt og tyndt og tog på weekendophold og på ferie til Holland sammen for at komme videre, fortæller Anné Høj Andersen. Ikke brug for professionel hjælp Anné synes, at det var svært at finde fodfæste efter dødsfaldet, men hun følte ikke, at hun havde behov for eksempelvis at tale med en psykolog. Hun fik i stedet kontakt til en sorggruppe i Herlev, som hun fik stor glæde af. Det er faktisk sådan, at fire af dem fortsat mødes én gang om måneden, og de har knyttet et tæt venskab. I begyndelsen af 2012 fik datteren Merete konstateret en diskusprolaps og blev opereret. Hun begyndte straks at gå til genoptræning, men det hjalp ikke, og hun fik det værre og værre. Til sidst blev hun indlagt, og det viste sig, at hun havde en ondartet svulst i hjernen, som man ikke kunne fjerne fuldstændigt. Anné Høj Andersen flyttede i hverdagene mere eller mindre ind hos Merete for at hjælpe og støtte hende, mens Meretes kæreste var der i weekenderne. Det var så rædselsfuldt at opleve sin datter blive så syg. Min stærke, dejlige pige, der kort tid forinden tit og ofte kom forbi på sin cykel for at sige hej, nu lå hun der og kunne nærmest ingenting. Der findes ikke ord for, hvor slemt det var, siger hun. 6 tæt på kræft Maj 2014

2 Selv om der er dage, hvor det er fuldstændig uoverskueligt at tænke på at skulle gå udenfor en dør, så tvinger Anné Høj Andersen sig til at gøre det. Hvis jeg først får isoleret mig i min lejlighed, går det galt, siger hun. Jeg glemmer det aldrig. Jeg kommer aldrig over det. Jeg ser min datter for mig hele tiden! Og sætninger som Tiden læger alle sår, må man ikke sige. For det gør tiden ikke, men tiden gør, at man forhåbentligt finder en ny vej at gå. Anné Høj Andersen Er du kommet dig over det? Et halvt år efter Meretes død mødte Anné en bekendt: Hun spurgte: Nå, er du kommet dig over det? Jeg glemmer det aldrig. Jeg kommer mig aldrig over det. Jeg ser min datter for mig hele tiden! Og sætninger som Tiden læger alle sår, må man ikke sige. For det gør tiden ikke, men tiden gør, at man forhåbentligt finder en ny vej at gå, siger Anné Høj Andersen. Når Anné tænker tilbage, føler hun, at omsorgen fra familien, venner og naboer var større, da hendes mand Henry døde. Jeg fik mere opmærksomhed dengang. Folk spurgte til mig, og jeg blev inviteret ud. Sådan var det ikke helt sidste år. Jeg fik selvfølgelig opmærksomhed fra mine nærmeste, men jeg blev også fra flere sider nærmest mødt af en mur af tavshed, eller sætningen: Du klarer dig flot. I dag er det som om, de tænker, at det her må hun være kommet sig over. Maj 2014 tæt på kræft 7

3 Ud af busken Det er en kamp for Anné at få en ny hverdag, men hun gør et ihærdigt forsøg. Hun har en ven, som hun lærte at kende på et højskoleophold efter Henrys død. De spiser sammen på en café engang i mellem. Meretes kæreste, Gunnar, har hun også god kontakt til. Anné Høj Andersen er via Kræftens Bekæmpelse startet i en gruppe for efterladte til voksne børn i Hillerød. Det har stor betydning at mødes med andre i samme situation. Vi savner bare vores børn så meget. Anné fastslår, at selv om det er mere end slemt at miste sin partner og i hendes tilfælde også sit eneste barn, er det vigtigt, at man kommer ud blandt andre mennesker. Der er dage, hvor det er fuldstændig uoverskueligt at tænke på at skulle gå udenfor en dør. Det kan være så udmattende, men jeg gør det. Hvis jeg først får isoleret mig i min lejlighed, går det galt, siger hun. Ud over sorggrupperne deltager Anné Høj Andersen i kurser på Folkeuniversitet, og så møder hun op i menighedshuset hver eneste fredag. Sorg har ingen udløbsdato Ældres sorg skal tages langt mere alvorligt, og forståelsen af, at sorg er noget, man kommer igennem, skal ændres. Ny sorgforståelse, der handler om, at man hele tiden pendulerer mellem to spor, der handler om at erkende tabet og at forholde sig til det nye liv, skal implementeres, lyder det fra en ekspert i efterladte. VVi bagatelliserer ældres sorg. I samfundet er der en kulturel forestilling om, at det ikke alene er naturligt, men også lettere at tage afsked med sin partner, når man bliver ældre. Den måde, vi taler om ældres sorg på, er eksempelvis ved at spørge om, hvor gammel vedkommende blev. Er man gammel nok, er det jo naturligt, at man skal tage afsked med sin ægtefælle. Vi forventer slet ikke, at det er en kæmpe stor livsforandring at skulle leve alene efter at have været sammen i måske år, at den ældre efterladte måske mistrives i det forandrede liv og kan have behov for støtte fra omgivelserne, siger Jorit Tellervo, projektleder i Palliativt Videncenter (PAVI). Tab har ikke noget med alder at gøre Jorit Tellervo fastslår, at vi ikke kan bruge den kronologiske alder til noget som helst. Sorg handler om den relation, der har været mellem to mennesker. Vi taler om at komme videre og komme over det. Men sorg er ikke noget, der skal overstås. Det er noget, vi skal lære at leve 8 tæt på kræft Maj 2014

4 Tema Tab har ikke noget med alder at gøre Mange ældre efterladte mistrives, når ægtefællen dør danskere over 65 år lever et liv i ensomhed. At miste sin ægtefælle er den største risikofaktor for ensomhed. Nogle tror måske, at det handler om at bede bordbøn osv. Det er en myte. Nej, vi har et dejligt samvær med foredrag, sang og masser af snak. Jeg kan kun opfordre andre i samme situation til at gøre det samme. Der er omsorg, nærvær og medmenneskelighed, og man går derfra med følelsen af, at jeg ikke er helt alene i verden, selv om det føles sådan, siger Anné. n jdr@cancer.dk Jeg har aldrig nogensinde følt mig så ensom, som jeg gør nu, siger Anné Høj Andersen. 40 pct. af de ældre, som havde mistet deres ægtefælle inden for de seneste fem år, før de blev interviewet, er ensomme. Ældre, der mister deres ægtefælle, har overraskende høj forekomst af symptomer på posttraumatisk stress (PTSD). PTSD er en lidelse, der opstår som følge af en oplevelse, som er så voldsom, at den truer personens fysiske og psykiske sundhed. To måneder efter ægtefællens død lider 18 pct. af PTSD. De fleste selvmord i Danmark sker blandt ældre mennesker. Tab af ægtefælle udgør en særlig risiko. Fra interview med efterladte til ældre selvmordere ved man, hvilke hændelser der øger risikoen: Tab af ægtefælle, svær sygdom hos én selv eller nærtstående, oplevelser af ensomhed, mangel på en fortrolig, samt psykiske lidelser, især depressiv lidelse. Kilder: Ensomme Gamles Værn samt data fra Ældredatabasen ifølge PAVI med resten af livet. Tidligere handlede sorgforståelsen om, at vi skulle igennem nogle faser, eksempelvis adskillelse, afsked og nyorientering, og så var det det. I dag ved vi, at sorgen fortsætter resten af livet. Sorgen er som regel meget intens det første års tid, og så tilpasser de fleste sig det ændrede liv, mens savnet og længslen efter afdøde bliver mindre, forklarer Jorit Tellervo. To spor I den nye sorgforståelse handler det om at kunne pendulere mellem to spor. Det ene spor er det tabsrelaterede spor (tab, smerte og glæde), mens det andet er det reetablerende spor (ny rolle og ny identitet). Sorg er forskellig fra menneske til menneske, og sorgen fortsætter med forskellig intensitet resten af livet. Men vi skal lære, at det er helt i orden, at man holder pauser fra tabet og fra det, vi havde sammen med afdøde. For den, der har mistet, skal pludselig løse nye opgaver, som for eksempel at betale regninger, sende bilen til syn, lave mad og måske finde ny rejsefælle. På den måde pendulerer man hele tiden mellem de to spor, der handler om at erkende tabet og forholde sig til det nye liv, siger Jorit Tellervo. Den nye sorgforståelse betyder også, at man kan holde pause fra tabet. Det er meget anstrengende at være i sorg. Derfor er det uhyre vigtigt, FAKTA Hvert år dør ca danskere, og heraf er flere end 80% over 65 år. Forskning viser, at mange ældre efterladte mistrives, når partneren dør. Og for hver femte efterladte er sorgen så invaliderende, at de udvikler en kompliceret sorg og har behov for særlig hjælp og støtte. Maj 2014 tæt på kræft 9

5 Når ægtefællen dør STOP klichéer som: Hvor gammel blev han? STOP: Sorg handler ikke om alder. Nu må du se at komme over det! STOP: Man kommer ikke over sorg. Det er jo naturens gang! S TOP : Mennesker i sorg har brug for nærvær. Nu må du se at komme videre! STOP: At miste sin ægtefælle er en stor livsændring. Spørg i stedet, hvordan det går i det nye liv. Sig til, hvis der er noget, jeg kan gøre. STOP: Lav en aftale: Jeg kommer på onsdag. Jeg aner ikke, hvad jeg skal sige! S TOP : Smid berøringsangsten væk og spørg: Hvordan har du det? Kilde: Jorit Tellervo Efterladt fortæller om at miste Ved at scanne QR-koden kan du se en film med Aksel Balle, der har mistet sin kone og psykolog Jeppe Nilou, der giver gode råd. Sådan gør du: Hent og installer en gratis appli-kation (f.eks. Scanlife) til din smart-phone og scan koden Eller send en sms med teksten scan til Følg instruktionen og scan koden. Vær opmærksom på at anvendelse af 2d-koder og sms sker til alm. sms- og datatakst og betales via mobilregningen. at man holder frikvarter og kan pendulere ud og ind af sorgen. Jeg har eksempelvis mødt en kvinde, som nogle uger efter ægtefællens død gik i biografen, og efter filmen var hun meget overrasket over, at hun ikke havde tænkt på sin afdøde mand i to timer. I den tidligere sorgforståelse vidste vi ikke, hvor individuelt sorg forløber og betydningen af at holde pauser fra sorgen, siger Jorit Tellervo. Hver femte efterladte udvikler kompliceret sorg Ny forskning viser, at hver femte efterladte udvikler såkaldt kompliceret sorg, hvilket betyder, at man ikke kan pendulere mellem det at erkende tabet og forholde sig til det nye liv. Man kan eksempelvis ikke forholde sig til at skulle betale regninger, lave mad, man melder fra til sammenkomster, eller man isolerer sig, mens andre undgår sorgen og har travlt med at komme videre med det nye liv. Vi ved, at pludseligt dødsfald og langvarig sygdom (over seks måneder) forud for dødsfaldet øger risikoen for at udvikle kompliceret sorg. Et langt sygdomsforløb er ekstremt stressende og kan bevirke, at den efterladte er kørt helt ned, mens pludseligt dødsfald kan betyde, at man ikke nåede at få sagt eller gjort det, man gerne ville, inden partneren døde, siger Jorit Tellervo og tilføjer: Men der findes i dag gode behandlingsmetoder mod kompliceret sorg, for eksempel medicinsk behandling mod depression og/eller psykologisk behandling. Vi vil findes Jorit Tellervo er i gang med projektet Når ægtefællen dør, der skal give os viden om sorg hos ældre mennesker og støttemuligheder. Der skal laves oplysningsmaterialer blandt andet et OBS-indslag, en bog, der giver viden om ældre og sorg, lindrende indsats til efterladte og en pjece, der oplyser om sorgstøttetilbud til voksne og ældre efterladte i landets kommuner. Jorit Tellervo håber, at indsatsen blandt andet kommer til at betyde, at alle over 60 år, som mister en partner, automatisk Kærlighed og sorg går ikke over. Vi lever med den, vi går igennem den. Sorgen kan forandre sig med tiden og få en anden plads, men vi bærer den fortsat med os, siger Jorit Tellervo i Palliativt Videncenter. bliver kontaktet af en kommunal forebyggelsesmedarbejder, så man sikrer, at man kan få hjælp og støtte, hvis man har behov for det. Vi andre, der kender en efterladt, skal også vise flaget. Vi er alt for tilbøjelige til at sige: Kom forbi, hvis det er. Det skal vi lade være med, for man føler jo tit og ofte, at man er en byrde, eller ikke har overskuddet til det. Jeg har samarbejdet med efterladte i mange år, og de siger, vi vil findes, eller sagt med andre ord: Efterladte har brug for, at andre tager initiativ. Hellere en gang for meget end en gang for lidt, fastslår Jorit Tellervo. Sorg er et vilkår Jorit Tellervo håber, at projektet, der slutter i efteråret 2015, vil være med til at sikre, at vi får ændret sorgkulturen, så vi undgår, som tilfældet er i dag, at mange efterladte får et liv med stor ensomhed, stress eller psykisk sygdom, der i værste fald kan munde ud i selvmord. At miste en, vi holder af, er et fælles vilkår. Prøv at tænke, når du møder ældre i sorg: I dag er det dem. I morgen er det mig. For sådan er det. Sorgens vilkår gælder for os alle. n jdr@cancer.dk 10 tæt på kræft Maj 2014

6 Gode råd til efterladte Kilde: Rådgivningsleder Else Carlstedt, Kræftrådgivningen i Hillerød Sorgen kan indeholde mange tanker og følelser: Vrede, savn, lettelse, håb, fortvivlelse og frygt for egen sundhed og sygdom: Hvorfor skulle han også dø fra mig lige nu? Hvem skal hjælpe mig, hvis jeg bliver syg? Åh, hvor jeg dog savner hende her ved kaffen hver morgen. Selvom din ægtefælles død var ventet, kan du alligevel opleve det som et chok, når det sker. Måske tænker du, at ingen har forberedt dig på, at det ville ske allerede nu. Vær opmærksom på, at dine venner og bekendtes hverdag ikke er nær så påvirket af din ægtefælles død, som din hverdag er. Derfor ser det ud til, at deres verden bare fortsætter uforandret. Det gør din ikke. Måske er der i din omgangskreds andre, som har mistet, og som dermed kender til sorgen. Måske kan du have gavn af at tale med ligestillede? Vi ved, at for langt de fleste mennesker letter det en lille smule, hver gang man fortæller om sine oplevelser og sorgen også til nogen, som ikke kendte din ægtefælle. Det kunne eksempelvis foregå i en gruppe for mennesker, der har mistet en nærtstående. Og af og til knyttes der helt særlige relationer, når man er med i en sorggruppe, hvor man deler noget, som måske siges allerførste gang. Når nogen i din familie eller omgangskreds siger: at du klarer det vel nok flot, kan det være et udtryk for, at de bliver usikre på, hvad de skal gøre og sige til dig, som vil være hjælpsomt for dig. Det kan også være et udtryk for, at du måske selv forsøger at undertrykke din sorg, at du ikke ønsker at ligge de andre til last. Men du har naturligvis lige så meget ret til at tale om din sorg, som alle andre, også selvom dødsfaldet var ventet. Ind imellem kan du opleve, at du har glemt, at din partner er død. Du kan tage dig selv i at tænke, at om lidt står han/ hun op og spiser morgenmad, eller at han/hun snart kommer hjem fra Netto. Når din ægtefælle, som måske har været syg gennem en længere periode, dør, vil du også kunne opleve en slags lettelse. En lettelse over, at han/hun slap for lidelser, men måske også en lettelse over, at du ikke længere er bundet til hjemmet eller hospitalet. Nu kan du rejse, besøge venner, gå ud at handle uden at tænke på tiden. Tema Tab har ikke noget med alder at gøre Du kan gøre dig mange tanker om, hvordan du vil kunne klare dig fremover. Hvem skal hjælpe med regnskabet, banken, med det praktiske og andre opgaver, som din ægtefælle tog sig af? Du ønsker ikke at belaste dine børn og bekendte for meget. Men bed dem hjælpe dig med det, du har brug for. De fleste vil faktisk gerne bruges, når de tilbyder deres hjælp. Mærkedage såsom din eller din ægtefælles fødselsdag, den dag, han/hun døde, jeres bryllupsdag, kan være særligt vanskelige at komme igennem. Det kan være en god idé at lave en plan for, hvad der skal ske på disse dage: Besøge gravstedet, drikke kaffe med familie eller venner, tage fotoalbummene frem og tale om den afdøde. Nogen siger, at sorgen overtages af savnet, når der er gået et stykke tid. Erindringen om den afdøde vil være med dig resten af livet også selvom du vil komme til at opleve glæde, udvikling og måske også kærlighed igen. Grupper for efterladte Uanset, hvor stor en familie, venner eller netværk, du har, er det nemt at føle sig fortabt og alene, når man mister en nærtstående på grund af kræft. Alle, der mister, uanset alder, får som regel altid lige efter dødfaldet meget opmærksomhed fra omgivelserne, men som tiden går, forsvinder den, og det sker ikke mindst blandt ældre mennesker. Men sorgen er der jo fortsat. Derfor kan det være en stor hjælp at mødes med ligesindede. Og her kan vi hjælpe, siger Laila Walther, chef for Patientstøtte og Lokal Indsats i Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse har kræftrådgivninger flere end 30 steder i landet, og på alle kræftrådgivninger er der tilbud om forskellige grupper. Og er der ikke en gruppe eller nok deltagere til en gruppe for ældre i din nærmeste kræftrådgivning, er der muligt at deltage i en gruppe i en af de andre rådgivninger. Ældres sorg er bestemt et område, som vi kommer til at arbejde langt mere med i vores rådgivningsarbejde i de kommende år, herunder at udvikle nye patientstøttetilbud, fastslår Laila Walther. Maj 2014 tæt på kræft 11