Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012

Transkript

1 Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012 Annas og min rejse begyndte på Odense Banegård d. 17. november kl. 8. Selv om det var tidligt, var humøret højt, da vi satte kursen mod Kastrup Lufthavn. Nogle timer senere landede vi i München, hvor vi skulle skifte fly. Turen til Birmingham gik problemfrit. Vi var rigtig spændte på at møde vores værtsfamilier, og allerede kl engelsk tid blev vi hentet i lufthavnen af Hope og Hannah, som vi i de næste to uger skulle bo hos og gå i skole med. Hopes forældre blev nødt til at køre os hjem til Hannahs hus, fordi Hannahs forældre var på arbejde i Frankrig, imens jeg boede der. Allerede den første aften skulle vi møde alle Hannah og Hopes venner. Vi skulle nemlig med dem til en 18-års fødselsdagsfest. Hannah og Hopes venner kom hjem til Hannah senere på aftenen, og da alle var klar til afgang tog vi en taxa til festen. Det var en fantastisk aften, hvor vi fik hilst på en masse sjove mennesker, som det senere skulle vise sig, at vi kom til at bruge meget mere tid sammen med i løbet af de to uger. Om mandagen blev det så langt om længe tid til at tage med Hannah i skole på Ellowes Hall Sports College. Det var en mærkelig fornemmelse rent faktisk at glæde sig til at skulle i skole, men jeg kunne næsten ikke vente med at opleve det. Det viste sig også at foregå på en lidt anerledes måde end i Danmark. Afdelingen Hannah og hendes venner gik på hedder Sixth Form. Da de kun går der i to år i modsætning til vores tre år i gymnasiet, er hun allerede færdig til sommer. Dette betyder, at de alle sammen allerede har sendt deres universitetsansøgninger ud. Lærerne var rigtig søde og sjove. De gik meget op i at inddrage os i timerne, og de spurgte f.eks. meget ind til vores viden om forskellige emner, når vi var med i historie. Der var kun omkring 10 elever i hver klasse, hvilket jeg syntes var helt fantastisk, fordi der var mere fokus på den enkelte elev. Der var mere disciplin i den engelske skole, end man ser herhjemme. Et eksempel var, at man kun tiltalte lærerne sir og ms. hvilket Anna og jeg lige skulle vænne os til. Sammenholdet mellem alle eleverne i Sixth Form var rigtig godt. Alle opførte sig godt over for hinanden, og især Hannah og Hopes vennekreds gjorde stort indtryk på os. Det varede heller ikke længe før Anna og jeg blev en del af den. Hannah og Hopes venner og veninder var rigtig gode til at inddrage os i alle mulige ting. Vi blev inviteret med i biografen, hvilket var en lidt mærkelig oplevelse. Jeg kunne næsten ikke tro mine egne ører, da jeg i biografen blev spurgt, om jeg helst ville have sukker på mine popcorn. Det var jeg dog ikke interesseret i. Annas vært, Hope, har en amerikansk mor. Derfor blev vi inviteret til Thanksgiving d. 22. november. Det var en rigtig sjov aften med al den traditionelle mad. Da Hope og hendes familie er meget religiøse, havde de inviteret en del mennesker fra kirken hjem til sig på denne aften. Dette gav sam-

2 tidig Hope anledning til at invitere hele vennekredsen. Det var en rigtig sjov aften med en masse søde mennesker. Thanksgiving hos Hope Dagen efter Thanksgiving skulle vi endelig til London. Anna og jeg havde set meget frem til denne oplevelse, da ingen af os nogensinde havde været der før. Vi blev fulgt af en lærer hele dagen, da skolen ikke ville sende os fire piger af sted alene. Vi havde en helt fantastisk dag i London, hvor vi b.la. så King s Cross Station, som er kendt fra Harry Potter-filmene, Big Ben, London Eye, Buckingham Palace, Covent Garden og China Town. Vi var udmattede, da vi sent fredag aften ankom i Dudley og hver især satte kursen hjemad.

3 Et hurtigt smut forbi King s Cross Station, da vi var i London. 4 glade piger i London Eye.

4 Foran Buckingham Palace. Aftenen før vores hjemrejse inviterede vennekredsen os med på en pub ved navn Meadowlark. De ville gerne sige pænt farvel. Vi mødtes på pubben og spiste en masse god mad. Derefter tog vi alle sammen hjem til Hope for at spille bordtennis og efterfølgende se film. Vi fik sagt pænt farvel til dem alle sammen. Det var ret trist at skulle sige farvel til nogle folk, man hurtigt var kommet til at holde af uden at vide om man overhovedet ser dem igen. Især mange af de engelske piger var kede af det. Vi måtte bare forsikre dem om, at vi kom tilbage for at besøge dem til næste år, hvilket også hjalp lidt på vores eget humør. Ready for take off!

5 Lørdag d. 1. december skulle vi hjem. Jeg blev hentet hjemme hos Hannah tidligt om morgenen. Jeg var rigtig træt og bestemt ikke klar til allerede at sætte kursen mod Danmark. Hopes forældre kørte os til lufthavnen i Birmingham. Turen hjem til Danmark gik fint med et enkelt flyskift i Frankfurt. Vi var to trætte piger der ankom i Odense kl Selv om jeg efter to vidunderlige og oplevelsesrige uger ikke havde været helt klar til at tage hjem, var det skønt at gense min familie igen. Jeg nåede aldrig stadiet, hvor jeg havde særlig meget hjemve. Det skyldtes nok de konstante indtryk og mange oplevelser. Derfor indså jeg først hvor meget jeg faktisk havde savnet dem alle sammen, da de tog imod mig herhjemme. Turen til England var et fantastisk eventyr. Vi havde det sjovt og fik en masse nye venner. Livet som udvekslingsstudent var så fedt. Det sidste led i udvekslingen bliver, at Hope og Hannah til februar skal besøge os her i lille Danmark, hvilket Anna og jeg ser meget frem til!