Notat. Middelfart Kommunes udbudsstrategi

Transkript

1 Staben Middelfart Kommune Østergade Middelfart Telefon Direkte Fax Dato: 21. januar 2011 Sagsnr.: Notat Middelfart Kommunes udbudsstrategi Med virkning fra valgperioden er der i kommunestyrelseslovens 62b krav om at Byrådet i starten af valgperioden udarbejder en udbudsstrategi på alle driftsområder og i slutningen af valgperioden udarbejder en tilhørende opfølgningsredegørelse. Udbudsstrategien afløser servicestrategiordningen på udbudssiden. Udbudsstrategien har til formål at give byrådet et redskab til at sætte konkurrenceudsættelse på den politiske dagsorden og sikre at byrådet tager konkret stilling til om og på hvilke driftsområder man vil foretage konkurrenceudsættelse, herunder hvordan anvendelsen af konkurrenceudsættelse kan øges. Udtrykket driftsområder skal forstås som driften af kommunale serviceopgaver. Overordnet skal udbudsstrategien indeholde: En angivelse af, på hvilke driftsområder man påtænker at udbyde opgaver Konkrete mål for konkurrenceudsættelse, herunder for særligt udbudsegnede opgaver Strategi for at nå byrådets mål for øget kompetenceudsættelse Byrådet skal angive konkrete mål for konkurrenceudsættelse, herunder for særligt udbudsegnede opgaver. Byrådet vurderer selv hvilke områder, der vurderes særligt udbudsegnede ligesom Byrådet selv vurderer hvilke og hvor mange mål, der skal opstilles. Middelfart Kommune konkurrenceudsætter løbende opgaver, tjenesteydelser og indkøb og har allerede en række aftaler herom. Der er dels tale om egne udbud, dels udbud foretaget af 12-bygruppen. Middelfart Kommune vil løbende revidere hvilke kommunale opgaver der med fordel kan udbydes for derigennem at sætte fokus på service og kvalitet og dermed øge effektiviteten i den kommunale opgaveløsning. Konkurrenceudsættelse er et godt redskab til at nå disse mål, idet der dog skal være opmærksomhed på, at man ved en uhensigtsmæssig brug af konkurrenceudsættelse risikerer at spille kommunens interne kompetencer af hænde og på lang sigt begrænse konkurrencen og dermed kommunens konkurrencesituation. I det omfang der er tale om udlicitering af egentlige kommunale driftsopgaver skal medarbejderne i overensstemmelse med gældende overenskomster og allerede vedtagne personalepolitiske retningslinjer sikres information og indflydelse på udbudsprocessen, således at der i god tid inden konkret beslutning herom, er mulighed for at drøfte de arbejds- og personalepolitiske konsekvenser, således at medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i det konkrete beslutningsgrundlag.

2 Der henvises i øvrigt til de af Hovedudvalget vedtagne retningslinjer for medarbejdersidens inddragelse ved udbud og udlicitering og større rationaliserings- og omstillingsprojekter. Konkrete mål for konkurrenceudsættelse, herunder forslag til strategi Gennem konkurrenceudsættelse skal Middelfart Kommune at afprøve det kommunale udgiftsniveau i forhold til et uændret serviceniveau for at sikre en effektiv udnyttelse af ressourcerne. Middelfart kommune har i 2009 en IKU (Indikator for Konkurrence Udsættelse) på 24,8 svarende til den 5. højeste i regionen. I forbindelse med Økonomiaftalen for 2009 blev målsætningen for kommunernes konkurrenceudsættelse opjusteret til 26,5 % i Det indebærer en forøget konkurrenceudsættelse specifikt for Middelfart Kommune på 25,4 mio. Regeringen har tilkendegivet at den sigter efter en konkurrenceudsættelsesgrad på 31,5 % i Bliver KL og regeringen enige om dette mål skal der i Middelfart Kommune konkurrenceudsættes for yderligere kr. 101,8 mio., i forhold til niveauet i 2009 Samlet set forventes Middelfart Kommune i valgperioden at øge IKU fra 2009 niveau på 24,8 til ca. 27, hvis vi fortsætter med samme gennemsnitlige stigningstakt, som vi har set de sidste 3 år. Forslag til strategi For at nå målene for konkurrenceudsættelse er indkøbsfunktionen fra budget 2010 opnormeret med én medarbejder. Indkøbsfunktionen bistår forvaltningerne med foretagelse af udbud, herunder også i forhold til serviceopgaver. Der er i bilag 4 eksempler på hvilke konkrete opgaver, der overvejes at sende i udbud pt. Det vil være svært at nå regeringens mål om en IKU for Middelfart på 31,5 uden, at der sættes yderligere fokus på udbud og udlicitering. Forvaltningen gør opmærksom på, at det er et større arbejde at udlicitere og konkurrenceudsætte, hvorfor forvaltningen i givet fald skal have tilført yderligere udbuds/udliciteringsressourcer. Det foreslås at Middelfart fastholder den eksisterende strategi med at Indkøbsfunktionen løbende sætter flere udbud i værk. Proces: Forslaget sendes i høring ved Hovedudvalget Forslag til udbudsstrategi sendes til behandling i Økonomiudvalg og Byråd Byrådet vedtager udbudsstrategi 2

3 Bilag 1: Redegørelse for beregning af Indikator for Konkurrenceudsættelse/ IKU Andelen af konkurrenceudsatte områder er indtil 2009 opgjort med udgangspunkt i indikatoren for kommunernes brug af private leverandører, PLI. I Økonomiaftalen for 2009 besluttede parterne fremover at anvende indikatoren for konkurrenceudsættelse, IKU. Forskellen på de to indikatorer er, at IKU medregner de opgaver, som en kommune sætter i udbud og selv vinder. I Økonomiaftalen for 2009 blev målsætningen for kommunernes konkurrenceudsættelse endvidere opjusteret fra 25 % til 26,5 % i Dette var en teknisk korrektion, da en række af de opgaver, som kommunerne har overtaget fra amterne, er kendetegnet ved en høj udliciteringsgrad. Regeringen har for nylig tilkendegivet (i Økonomiaftalen for 2011), at den sigter efter en konkurrenceudsættelsesgrad på 31,5 % i KL og Regeringen indleder forhandlinger om dette emne i efteråret IKU for Middelfart Middelfarts IKU er forøget gennem de sidste tre regnskabsår fra 23,4 % i 2007, 23,9 % i 2008 til 24,8 % i Det fremgår af tabellen i bilag 2, at Middelfart har den 5. højeste IKU i 2009 ift. resten af regionen. Der er for hver enkel kommune foretaget individuelle korrektioner, så selskabsdannelsen på forsyningsområdet ikke trækker IKU en ned i Målet om en IKU på 26,5 % i 2010, forudsætter, at der i Middelfart skal konkurrenceudsættes for yderligere 25,4 mio. kr. Hvis KL og regeringen bliver enige om målet på 31,5 %, skal der i Middelfart Kommune konkurrenceudsættes for 101,8 mio. kr. ekstra i forhold til niveauet i Hvad flytter IKU en i praksis? 1. Hvad får IKU til at stige? Eksempel 1 Tandregulering: Hidtil har Middelfart selv varetaget tandreguleringen, hvorfor kommunen har afholdt lønudgiften (udgiften er bogført på en art 1.0). Hvis det besluttes, at tandreguleringen fremadrettet skal sende regninger til henholdsvis Fredericia og Middelfart Kommune, vil udgiften blive bogført som en tjenesteydelse (art 4.0). Dette medfører en stigning i IKU en. Hvis Fredericia og Middelfart beslutter, at der i stedet skal udbetales et tilskud (som bogføres på en art 5.9), vil dette ikke føre til en forøgelse af IKU en. Det skyldes, at hovedkonto 4, hvor tandregulering hører til, ikke er nævnt på positivlisten (jf. næste afsnit og bilag 3). Eksempel 2 Privatisering af plejehjem: Hvis Rudbækshøj bliver overtaget af ISS, skal kommunen ikke længere betale for lønudgiften. I stedet vil regningen skulle bogføres som en tjenesteydelse (art 4.9) og dermed føre til, at IKU en stiger. Eksempel 3 Hjemtagelse af børn- og unge: Hvis familieafdelingen beslutter at trække en borgere hjem fra et kommunalt tilbud udenfor Middelfart (regningen bliver bogført på en art 4.7 Betalinger til andre kommuner) og derefter vælger at placere vedkommende på et opholdssted, eller en kost- eller efterskole (regningen bogføres på en art 4.0), vil dette påvirke IKU en i positiv retning. 2. Hvad får IKU til at falde? 3

4 Eksempel 4 Genhusning af rengøring: Frem til 2008 havde Middelfart Kommune udliciteret en stor del af rengøringen. Med oprettelsen af den kommunale rengøringsenhed skal der ikke længere betales for en tjenesteydelse (art 4.9) men derimod en lønudgift (art 1.0), da Middelfart nu selv aflønner personalet. Såfremt vi havde været i udbud og selv vundet opgaven, havde vi kunnet indberette den, så området ville forøge IKU en. 3. Hvad påvirker ikke IKU en? Eksempel 6 Privat- og efterskoler under Skoleudvalget. Såfremt privat- og efterskoler ikke er en foranstaltning, som det er tilfældet på familieområdet, vil regningen blive betalt via statens 12-delsafregning, som bogføres på en art 4.6 betalinger til staten. Dermed vil ændringer i efterspørgslen på privat- og efterskolepladser ikke påvirke IKU en. Hvordan er IKU opgjort? Groft sagt, udregnes IKU ved at: 1) tage regnskabsudgifterne for kommunens tjenesteydelser, 2) tillægge kommunalt vundne udbud, og derefter 3) sætte det i forhold til de samlede udgifter. Konkret udregnes IKU som forholdet mellem nedenstående variable ganget med 100. Tæller: o Bruttodriftsudgifter på hovedkonto 0-6 (med undtagelse af områderne nævnt i bilag 2) på arterne 4.5 (Entreprenør og håndværkerydelser) og 4.9 (Øvrige tjenesteydelser). o Bruttodriftsudgifter på art 4.0 (tjenesteydelser uden moms) på hovedkonto 4-5 (sundhedsområdet samt sociale opgaver og beskæftigelse). o Bruttodriftsudgifter på art 5.9 (øvrige tilskud og overførsler) på en række udvalgte områder. Jf. bilag 3. Derudover tillægges de kommunalt vundne udbud, som er indberettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. I 2009 har Middelfart ikke indberettet kommunalt vundne udbud til ministeriet. Nævner: o Bruttodriftsudgifter på hovedkonto 0-6 (med undtagelse af områderne nævnt i bilag 4) på hovedarterne 1-4 ekskl. art. 4.6 (betalinger til staten) og art 4.7 (betalinger til andre kommuner) o Bruttodriftsudgifter på art 5.9 (øvrige tilskud og overførsler) på en række udvalgte områder. Jf. bilag 3. 4

5 Bilag 2 Kommune Fanø Kommune 31,0 37,7 38,3 561 Esbjerg Kommune 23,8 25,9 27,6 575 Vejen Kommune 24,5 27,6 27,3 530 Billund Kommune 22,9 25,7 24,9 410 Middelfart Kommune 23,4 23,9 24,8 461 Odense Kommune 19,6 24,1 24,1 420 Assens Kommune 22,5 25,2 23,9 492 Ærø Kommune 19,3 23,0 23,6 630 Vejle Kommune 22,7 24,3 23,6 430 Faaborg-Midtfyn Kommune 20,5 21,4 23,5 Gennemsnit 21,5 23,2 23,3 621 Kolding Kommune 23,3 24,5 23,2 480 Nordfyns Kommune 23,1 22,3 23,1 580 Aabenraa Kommune 25,1 25,7 23,1 482 Langeland Kommune 21,1 22,1 23,0 573 Varde Kommune 23,5 23,4 23,0 510 Haderslev Kommune 20,5 20,0 21,9 550 Tønder Kommune 19,6 21,0 20,7 440 Kerteminde Kommune 21,9 22,3 20,5 540 Sønderborg Kommune 17,8 19,2 20,3 607 Fredericia Kommune 20,0 19,8 20,3 479 Svendborg Kommune 17,7 18,7 19,6 450 Nyborg Kommune 16,1 17,1 17,8 5

6 Bilag Regionale udviklingsopgaver Aktivitetsbestemt medfinansiering Den politiske organisation Vækstfora Lønpuljer og barselspuljer 6

7 Bilag 4 Middelfart Kommune Udbudsstrategi Udvalg Opgaver, der på-tænkes udbudt (/markedsafprøvet) i funktionsperioden Udbudsår Forventet effekt (ift. omkostningsniveauet i 2010) Økonomiudvalget Vinduespolering X Effektivisering på 10 % Planteservice X Effektivisering på 5 % Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget Skoleudvalget Arbejdsmiljøcertificering X Ingen effekt men forbedret arbejdsmiljø. Svømmehalskørsel X Ingen, genudbud Kørsel Skrillingeskolen X Ingen, genudbud Kørsel af specialbørn X Ingen, genudbud Børn-, Unge- og Fritidsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Vikar, sundhed X 10 % Kørsel til genoptræning X Ingen, genudbud Aktivitetskørsel X Ingen, genudbud Teknisk Udvalg Miljø- og Energiudvalget Affaldshåndtering, herunder septiktanke, dagrenovation, papir, industribeholdere og containere på genbrugspladser.? 7

8 8