Funktionalitetsundersøgelse af sammenkoblede brandsikringsanlæg.

Transkript

1 Funktionalitetsundersøgelse af sammenkoblede brandsikringsanlæg. 1

2 Illustration forside, udarbejdet af Grontmij, gengivet med tilladelse fra HGG. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Problemformulering Lovgivning Drifts- og vedligeholdelsesplan Kommende fremtidige ændringer qua DBI-retningslinier i høring Opsummering af problemformuleringen Funktionsundersøgelse af aktive brandsikringsanlæg Inspektioner/cases Resultater Diskussion og perspektivering Konklusion Referencer...53 Bilag

4 1. Introduktion. Efter indførslen af funktionsbaserede brandkrav i Danmark i 2004, fastlægges brandsikkerheds-niveauet i en brandstrategirapport og eftervises i en brandteknisk dokumentation. Hvorved kravet i Bygningsreglementet, BR10 [1], til brandteknisk dokumentation, der beskriver bygningen design, og valgte brandsikkerhedstiltag er opfyldt. Det har medført at der installeret flere aktive brandsikringsanlæg. Beredskabscenter Aalborgs (BCA) statistik for automatiske brandalarmerings-anlæg,(aba-anlæg)[2], viser at der i perioden fra 2004 til 2012 var en tilgang på 191 anlæg, en tilgang årligt på ca. 21 anlæg i gennemsnit. I perioden fra 1995 til 2004 var der en tilgang på 116 anlæg, som årligt er ca. 13 anlæg i gennemsnit. Det var således en forøget tilgang af aktive brandalarmeringsanlæg med overførsel til vagtcentral på ca. 32 % fra 2004 til Figur 1,Antal installerede ABA-anlæg i Aalborg Kommune [2] 4

5 I 2012 modtog Beredskabscenter Aalborg vagtcentral 308 alarmer fra automatiske brandalarmeringsanlæg. Årsagerne til aktiveringen af de automatiske brandalarmeringsanlæg fremgår i nedenstående figur Stk Figur 2, Antal årsager til aktivering af automatiske brandalarmeringsanlæg Aalborg kommune 2012[2). Det er det automatiske brandalarmerings anlæg, der overfører alarmsignaler til en modtagende vagtcentral, der sender brandvæsnet af sted. ABA-anlæg udført efter DBI-retningslinie 232[3], er et anlæg hvortil der er krav om 1. gangs inspektion med fejlfri inspektionsrapport fra akkrediteret inspektionsfirma, og efterfølgende krav til årlig service og akkrediteret inspektion. Endvidere er der krav til driftsansvarlige skal have gennemført brugerkursus [4]. Disse anlæg betragtes således i branchen som pålidelige. Dansk Brand- og sikringsteknisk institut har udsendt en rapport, om pålideligheden af ABA-anlæg [5], af den fremgår at i 2011 var 99.1 % af de undersøgte ABA-anlæg funktionsdygtige. Det er bemærkelsesværdigt at ud af 308 overførte alarmer til Beredskabscenter Aalborgs vagtcentral, er der kun 10, hvor der var reel brand. De 10 brandforløb er beskrevet i tabel 1. Tabel 1, Brand årsager, ved de 10 reelle brande ved automatiske brandalarmeringsanlæg Aalborg kommune 2012[2). Brand nr. Initialbrand i Brandspredning Slukket ved ankomst BCA slukkede 1 Skraldespandbrand nej ja nej 6 2 Komfur ja nej ja 6 3 Malerkabine nej ja nej 1 4 Tørretumbler ja nej ja 6 5 Sæbeautomat nej nej ja 3 6 Rengøringsmaskine nej ja nej 3 7 Papir nej ja nej 1 8 Rygeovn nej nej ja 1 9 Tørretumbler nej nej ja 6 10 Kedel, isolering nej nej ja 1 Anvendelses. Kategori 5

6 Ud af disse 10 ABA-detekteringer hvor der var ild/røg, var der 2 brande der havde spredt sig, fra objektet der var gået ild i, til omkringliggende inventar. De resterende 8, var så små at der ikke skete brandspredning inden brandvæsnets ankomst. Det ses af Figur 2, at der primært er drifts-, og adfærdsrelaterede handlinger der medfører aktivering af ABA-anlægget. Der er grupperne; teknisk fejl på 24 og ukendt på 35, der kan dække over et vist antal alarmer at teknisk karakter. Det er dog ikke muligt at differetiere dette nærmere, da der i dag, ikke følges op registreringen. Der foreligger derfor ikke dokumentation fra en installatøren, om årsagen til den tekniske fejl, eller hændelsen egentlig var ukendt. Formålet med denne brandtekniske projektopgave er at søge pålideligheden af øvrige brandsikrings anlæg afdækket. Når ABA-anlæg, som regnes som pålidelige anlæg, reelt set i Aalborg Kommune har medført 298 unødvendige udrykninger gennem byen, i Det er derfor interessant at undersøge funktionaliteten, af de anlæg der ikke får udført 1. gangs inspektion og efterfølgende service og årlige inspektion. Flere lande rundt om i verdenen har introduceret funktionsbaseret brandkrav, som et supplement til de præskripte krav. En af grundene hertil var et ønske om at kunne bygge billigere, uden at reducere brandsikkerhedsniveauet. Et studie har observeret at der rent faktisk er sket det modsatte, samt det at bygge efter brandteknisk dimensionering[6], har forøget omkostningerne. Dels til brandrådgiveren da denne skal bruge flere timer på at dokumenterer brandsikkerheden end tidligere, samtidige er udgifterne til brandsikringsanlæg forøget, da der ofte skal installeres flere forskellige brandsikringsanlæg, for at opnå det ønskede sikkerhedsniveau. [7] Peoria Fire Department i USA, har i 2005, undersøgt årsagen til at fejlraten for ny installerede brandalarmsystemer, steg fra 33 % til 70 %. Topscoren i fejlprocent på 41 % skyldes ufærdige installationer, anden pladsen på 28,8 % var fejlinstallation. Tredje pladsen på 25 % var ledningsproblemer, fjerde pladsen på 3 %, skyldtes forkert placering af detektorer, og endelig på femte pladsen med 1,8 % er andre uspecificerede årsager. De sidste 4 punkter giver en samlet fejlrate på 58,1 %, som konkluderes henført til manglende kvalifikationer i form af manglende teori hos installatøren af brandsikringsanlæggene. [8]. Kravene til installatører i USA og Danmark er forskellige og vil ikke blive belyst yderligere i denne rapport. Vores naboiand som vi ofte sammenligner os med, oplevede i 1996 en brand i Düsseldorf lufthavn. Mod forventning havde branden den tragiske konsekvens at 17 personer omkom, og 62 fik skadet af branden. Regner vi ikke alle med, at brandsikkerheden er helt i top i en europæisk lufthavn? Efterfølgende viste brandefterforskningen, som blev foretaget af NFPA, at årsagen til at branden fik denne tragiske konsekvens. Var at varslingsanlægget ikke havde den ønskede funktionalitet, da varslingssystemet også blev brugt til almindelig informationer til lufthavnsgæsterne. Varslingsmeddelelse om brand blev ikke automatisk iværksat, og de første 10 minutter af branden initialfase, blev der meddelt fejlagtig information i via varslingsanlægget.[9]. Traditionelt tester man brandsikringsanlæg ved idriftsættelsen af en bygning, inden aflevering til bygherren. I komplekse bygninger er det nødvendigt at forberede den fremtidige driftsorganisation, således at det er klart beskrevet hvordan brandsikringsanlæggene skal testes, og hvordan anlæggene skal vedligeholdes. Dette for at sikre at den ønskede funktion, er opretholdt i hele bygningens levetid. Man skal have driftsfasen med i alle fire projektfaser, projektforslag, for- og hovedprojektering, byggefasen og driftsfasen. Det er vigtigt for funktionaliteten af de aktive brandsikringsanlæg, at der inden bygningen 6

7 idriftsættes, klart er dokumenteret over for bygherre, hvilken krav der er til kontrol og vedligeholdelse af de sammenkoblede brandsikringsanlæg [10]. I Providence Fire Department, USA, har man erkendt at det er nødvendigt at være medvirkende til at styre processen. Fra design af bygningen, under udførelsen og i driftsfasen, for at få den ønskede funktionalitet og kvalitet af de aktive sammenkoblede brandsikringsanlæg [11]. 1.1 Problemformulering. Der ønskes undersøgt om de sammenkoblede brandsikringsanlægs funktionalitet er som beskrevet og forudsat i brandstrategien, og personsikkerhedsniveauet i bygningen dermed er tilstrækkeligt. De forudsætninger der ligger til grund for den brandtekniske dokumentation, skulle de aktive sikringsanlæg gerne kunne honorere, i hele bygningens levetid. Der er således i de respektive standarder forudsat en masse sikkerhedsbarriere i form af, dels redundant forsyning, og dels en forventning om en fejlmelding via det styrende aktive brandsikringsanlæg. For Automatisk brandsikringsanlæg (ABA) installeret efter DBI-retningslinie 232 [3], og Automatisk sprinkleranlæg (AVS) installeret efter DBI-retningslinie 251/4001[12], er der for at sikre kvaliteten og funktionaliteten af disse to anlægstyper krav om at et uvildigt akkrediteret inspektionsfirma kontrollerer anlæggene, inden ibrugtagning og efterfølgende en gang årligt. Det bevirker at disse anlæg har en høj pålidelighed, hvilket fremgår af DBI rapport 2012 [13], som viser at 95,4 % af de inspicerede sprinkleranlæg var funktionsdygtige på inspektionstidspunktet. For øvrige anlæg, f.eks. varslingsanlæg, brandventilationsanlæg, og overtryksventilationsanlæg, er der ingen krav om årlig inspektion eller 1. gangs inspektions fra akkrediteret inspektionsfirma. Funktionsundersøgelserne forventer at dokumenterer virkningsgraden for de ovennævnte anlæg hvortil der ikke er krav om inspektion. I brandstrategien er der ofte indarbejdet flere funktioner, der ikke er omfattet af de gængse standarder for brandsikringsanlæg. Der kan eksempelvis være krav til, at det automatiske brandsikringsanlæg skal styre andre funktioner. Eksempelvis kan der være krav om at, ved detektering skal: brandjalousier lukke, rullende trapper stoppe, elevator køre til terrænniveau. Solafskærmning/mørklægningsgardin skal kører op, så flugtvej kan benyttes. Branddøre mellem varslingszoner skal automatisk lukke, så 2 varslingszoner ikke samtidig belaster flugtvejssystemet. Projektopgaven vil belyse myndighedskravet til funktionaliteten af brandsikringsanlæg i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, endvidere vil det blive belyst hvilken rolle det lokale redningsberedskab har i driftsfasen af bebyggelsen. Resultaterne fra denne brandtekniske projektopgave, forventes at have branchens almene interesse i forbindelse med vurdering af, funktionaliteten af de sammenkoblede aktive brandsikringsanlæg. Det er derfor funktionaliteten af de enkelte anlæg der undersøges, og ikke en detaljeret undersøgelse af enkeltkomponenterne i de specifikke anlæg. 7

8 Projektopgaven forventes at kunne bidrage med faktuel vide til debat om følgende punkter: o o o Skal der ændres på kravene til inspektion af brandsikringsanlæg? Skal der ændres på krav om dokumentation, for drifts-, kontrol-, og vedligeholdelse af brandsikringsanlæg? Skal der ændres på de objekter redningsberedskabet går brandsyn på? 1.2 Lovgivning. Byggesagsbehandling / Byggetilladelse i opførelsesfasen. De aktive brandsikringsanlæg som installeres er omfattet af forskellig lovgivning, afhængig af om byggeriet er i opførelsesfases eller i driftsfasen. I opførelsesfasen skal bebyggelsen have en byggetilladelse. Brandkrav stillet i medfør af byggeloven [14] ser således ud, er illustreret i Figur 3. Energistyrelsen udsteder lovene,herunder byggeloven [14] Bygningsreglementet [1]. Vejledninger - eksempelvis DBIretningslinier Byggevaredirektivprøvnings og produktstandarder Eksempelsamling [15], og information [6] er vejledninger til Bygningsreglementet. = Byggetilladelse til funktionsbaseret byggeri. Figur 3, Visualisering af lov hierarki ved ansøgning om byggetilladelse. Samfundets niveau til brandsikkerhed, fastsættes i lovgivningen. Da Bygningsreglementet er funktionsbaseret, er det overordnede krav, at en bygning skal opføres og indrettes så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning. Der skal ligeledes være forsvarlig mulighed for personredning og slukningsarbejder.[1] Bygherre/rådgivere kan vælge at benytte de udarbejdede vejledninger til bygningsreglementet. Ved mindre kompliceret byggeri, der er opført som beskrevet i Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri [15], behøves der ikke fremlægges yderligere dokumentation for at det krævede brandsikkerhedsniveau er opfyldt. Der fremgår af Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2012 [15], hvilke standarder mv. der kan anvendes som grundlag for dimensionering, udførelse, kontrol og vedligeholdelse. Heriblandt finder man DBI-retningslinie 232 ABA [3], DBI-retningslinie 251/4001, Automatisk sprinkleranlæg [12], DBI-retningslinie 24 Varslingsanlæg [16], DBI Brandteknisk vejledning 27 Brandventilation [17]. Ved mere komplekse bygninger, kan bygherre dokumentere at acceptkriterierne som fremgår af Information om brandteknisk dimensionering [6], er opfyldt. Der henvises i øvrigt i Information om brandteknisk dimensionering [6], til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri [15]. Aktive brandsikringsanlæg kan udføres og serviceres efter de ovennævnte retningslinier uden yderligere dokumentation. 8

9 Bygningsreglementet [1] stiller krav om at den ønskede brandsikkerhed, er til stede i hele bygningens levetid, i vejledningsteksten til afsnittet (5.1. stk. 2) i BR10 [1], fremgår det at de brandtekniske installationer bør kontrolleres og vedligeholdes løbende. Byggesagsbehandleren får hjemmel i BR10 [1], til at forlange dokumentation for hvordan bygherre vil kontrollerer og vedligeholde, de brandtekniske installationer og bygningsdele. Hvis det i det enkelte tilfælde skønnes nødvendigt. Typisk er byggesagsbehandlere/bygningsinspektører organiseret i Teknisk Forvaltning, hvor der sagsbehandles efter BR10 [1] og udsteder byggetilladelser med hjemmel i byggeloven [14]. Det er ligeledes i byggeloven [14], at Kommunalbestyrelsen får hjemmel til at behandle byggesager. Byggeloven stiller derimod ingen krav til hvorledes kommunalbestyrelsen organiserer sig. Der er ikke noget krav om at man skal gennemgå og bestå et kursusforløb, før man må foretage byggesagsbehandling i kommunerne. Af Dabyfo - Forum for danske bygningsmyndigheders medlemsliste [18], fremgår det at danske byggesagsbehandlere/bygningsinspektører typisk er uddannet inden for byggeri, som Arkitekter, Ingeniører, og Bygningskonstruktører. Benyttelse af bygningen i driftsfasen Bygningsreglementet [1] gør opmærksom på i vejledningsteksten, at visse byggerier er omfattet af Beredskabslovgivningen, det drejer som om bygninger hvor mange personer samles, og om brandfarlige virksomheder og oplag. Kommunalbestyrelsen får hjemmel i Beredskabsloven [19], til at foretage brandsyn. Forsvarsministeren har i Bekendtgørelse 175 om brandsyn og offentliggørelse af resultater af brandsyn foretaget i forsamlingslokaler [20]. Bestemt hvilke objekter, brandmyndigheden skal foretage brandsyn på, og med hvilket interval. De objekter der er omfattet af både Byggeloven [14] og Bek.175 om brandsyn [20], er: Butikker og forsamlingslokaler der benyttes af mere end 150 personer, og undervisningslokaler (anvendelses kategori 2 og 3). Hoteller og daginstitutioner (anvendelses kategori 5). Plejeinstitutioner (anvendelses kategori 6). Brandkrav stillet i medfør af Beredskabsloven [19], til regulering af benyttelsen i driftsfasen er illustreret i Figur 4. Forsvarsministeren udsteder lovene, herunder beredskabsloven [19] Bek. om brandsyn[20], bek. om brandværnsforanstaltninger [21]. Driftsmæssige forskrifter [22], = Brandsyn af byggeri i driftsfasen. Figur 4, Visualisering lov hierarkiet ved brandsyn. 9

10 Det brandmyndigheden skal påse ved brandsynet fremgår af bekendtgørelse 212 om driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v. [22]. Det er bl.a. at: Generelt: o Automatiske- branddørlukningsanlæg, brandalarmeringsanlæg, sprinkleranlæg og brandventilationsanlæg skal kontrolleres og vedligeholdes så de er pålidelige i hele bygningen levetid. Instruktion af personale, alarmering, varsling, evakuering, brandslukning. Ordensregler Flugtveje Brandslukningsmateriel Branddøre Flugtvejsbelysning, (kontrollerer person er instrueret, samt instruks). Varslingsanlæg, (kontrollerer der er evakueringsinstruks, samt betjeningsvejl.). Attest fra autoriserede el-installatør o hvert 3. år, attest på flugtvejsbelysning mindst 1 lux, varslingsanlæg har krævede lydstyrke, automatiskdørlukningsanlæg (ABDL-anlæg) er funktionsdygtige. Driftsmæssige forskrifter [22] supplerer de byggeteknisk krav der er fastlagt i byggetilladelsen, ved at stille krav til driften af lokaliteten. Såfremt der er objekter det ikke falder ind under bek. 175 om brandsyn [20], har Beredskabsmyndigheden hjemmel i bek. 174 om brandværnsforanstaltninger [21], til at påbyde disse objekter yderligere driftmæssige foranstaltninger. Således at der er sammen sikkerhedsniveau på objektet som hvis det var omfattet af bek. 175 om driftmæssige forskrifter [20]. Det betyder at det kun er inde for samme kategorier, der kan stillede krav om yderligere driftmæssige foranstaltninger. Såfremt der stilles dette krav bliver ejeren/brugeren, pligtig til at udarbejde en drift og vedligeholdelsesplan. Typisk bliver den bestemmelse bl.a. anvendt til at gøre en mindre restaurant med mindre end 150 personer brandsynspligtig, hvis det er vurderet at der eksempelvis ikke er optimale flugtvej fra lokaliteten. I modsætning til personer der behandler byggesager efter byggeloven [14], er der et uddannelseskrav til en Beredskabsinspektør, der skal foretage brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling. Det fremgår af Beredskabsloven [19], og udmøntes i bek. 41 om personel i redningsberedskabet [23]. Der er ingen krav om forudgående uddannelse, for at blive optaget på kurset. 10

11 1.3 Drifts- og vedligeholdelsesplan. Det ønskes undersøgt om en drifts og vedligeholdelsesplan, krævet i forbindelse med byggesagsbehandlingen, er opbygget således at eventuelle fejl og mangler vil blive opdaget i forbindelse med kontrol og servicering af det specifikke anlæg. Af tidsmæssige grunde er der kun udført analyse af én drifts- og vedligeholdelsesplan. Der er fremskaffet drifts-, kontrol-, og vedligeholdelsesplan for Case 2, og den er anonymiseret og vedlagt som bilag 1. I drifts-, kontrol-, og vedligeholdelsesplanen, er der i afsnittet omhandlende bygningens aktive brandsikringstiltag, beskrevet følgende under automatisk brandventilationsanlæg. Anlægget skal drives og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Anlægget skal afprøves regelmæssigt af driftsansvarlig person. Driftsansvarlig person skal være fortrolig med anlæggets funktion, og fører logbog over hændelser. Anlægget skal funktionsafprøves mindst en gang i kvartalet, omfattende opstart af ventilatorer, åbning eller lukning af spjæld. Spjæld bør desuden motioneres hver anden dag. I drifts-, kontrol-, og vedligeholdelsesplanen, er der i afsnittet omhandlende bygningens aktive brandsikringstiltag, beskrevet følgende under varslingsanlæg. Anlægget skal drives og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Anlægget skal afprøves regelmæssigt af driftsansvarlig person. Anlægget skal funktionsafprøves i samvirke med AVS-anlæg. Årligt skal det kontrollers at anlægget er serviceret. Der er ikke i drifts-, kontrol-, og vedligeholdelsesplanen bilag, i form af brandstrategirapport, og brandteknisk dokumentation, så driftsansvarlig kan ikke se, hvilken standarder anlæggene er udført efter. Det fremgår af Case beskrivelsen, at det i dette tilfælde er DBI-retningslinier, ABV 27 [17], AVA 024 [24], der er valgt som standard for anlæggene. I disse retningslinier er der krav til anlægsdokumentation, det fremgår af DBI retningslinie 024, varslingsanlæg [24], at anlægsdokumentationen minimum skal bestå af: Orienteringsplaner, i form af gruppeplaner visende hver varslingstrykgruppe. Orienteringsplanerne skal udføres i henhold til DBI forskrift 232 [3]. Betjeningsvejledning, der beskriver hvordan alle de funktioner der indgår i systemet betjenes. Vedligeholdelsesvejledning indeholdende. o Afprøvningsvejledning o Installationstegning, as built, visende kabelføring og placering af alle systemdele, herunder varslingstryk, alarmgivere, samledåser og kontrol- og indikeringsudstyr. o Tegninger over forbindelser i evt. samledåser. o Kopi af certifikater og datablade for alle komponenter i systemet. Driftsjournal, alle hændelser noteres, (fejl, kontrol, service). Funktionsbeskrivelse o Hvilke bygningsafsnit er omfattet o Hvilke anlæg aktiverer varslingsanlægget (ABA, AVS). 11

12 o Aktiveres varslingssignalet ikke samtidigt i alle bygningsafsnit, skal der findes funktionsdiagram af, hvilke ABA-gruppeområder/sprinklerventiler/varslingstrykgrupper, der aktiverer det enkelte bygningsafsnit. Anlægsdokumentationen skal bl.a. give den driftsansvarlige og servicemontøren et overblik over anlæggets opbygning. I afsnittet diskussion og perspektivering vil der blive fulgt op på om drifts-, kontrol-, og vedligeholdelsesplanen, vil registrerer de eventuelle fejl og manglede der bliver konstateret ved funktionsundersøgelsen af Case Kommende fremtidige ændringer qua DBI-retningslinier i høring. Efter påbegyndelse af denne projektopgave er der udsendt DBI-retningslinie 001 [25] og 002 [26] i høring den 19. november 2011, men forventet implementering 1. marts For at kunne præsenterer ændringen i sammenhæng, beskrives opbygningen af DBI-retningslinie systemet. 001, Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg [27]. 002, Certificering af personer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg [28]. 003, Certificering af systemer og systemdele til brandsikringsanlæg [29]. 004, Færdigmelding, inspektion og godkendelse af brandsikringsanlæg [30]. 005, Drift og vedligeholdelse [4]. 006, Sammenkoblede anlæg [31]. Konsekvens af påtænkte ændring af DBI-retningslinie 001 [25,27] og 002 [26,28]. Tabel 2, Omfattede DBI-retningslinier før/efter revision af DBI-001. Brandsikringsanlæg omfattet af: DBI-retningslinie 001, 3. udgave, juni 2009 [27] ABA-232 [3] ja Ja AVS-251/4001 [12] ja ja ABV-027 [33] nej ja VAR-024* [24] nej ja ARS-253** [42] nej ja AGA-233*** [43] nej ja *VAR er varslingsanlæg, tidligere skrevet som AVA, da det i cases er automatiskvarslingsanlæg. ** ARS er automatiske rumslukningsanlæg. *** AGA er automatiske gasalarmanlæg. DBI-retningslinie udgave marts 2013 [25] 12

13 Det fremgår at såfremt revisionen af DBI-retningslinie 001 [25], implementeres, er der efter 1. marts 2013, krav til firmaer der vil arbejde med bl.a. automatiske brandventilationsanlæg og varslingsanlæg, (for lige disse to typer brandsikringsanlæg er fristen forlænget til 1. marts 2014). For at opnå godkendelse hertil er der bl.a. krav til: Installationsfirmaet har en organisationsplan, kommunikation skal foregår på dansk. Certificeret person, mindst en kvalificeret person i firmaet i henhold til retningslinie 002[26]. Fagleder, med relevant kursusbevis, og erfaring med enkelte type brandsikringsanlæg. Kvalificerede montører, med bestået relevant faguddannelse. Forsikring efter dansk rets almindelige regler. Kvalitetssystem. Idriftsættelse og udvidelser sker i henhold til retningslinie 004[30]. Reparation, service og vedligeholdelse, sker i henhold til retningslinie 005 [4]. reparation skal være påbegyndt senest 24 timer efter rekvirering af anlægsejer. Ændring af DBI-retningslinie 002 [26]. er en konsekvens af ændring af retningslinie 001 [25], 002 [26] kommer til at omfatte de i Tabel 2 oplistede brandsikringsanlæg som ved 001 [25]. 002 [26] beskriver i detaljer uddannelseskravene m.m. til certificerede personer. DBI-retningslinie 003, Brandsikringsanlæg, certificering af systemer og systemdele til brandsikringsudstyr, 4. udgave [32], er udsendt i høring den 20. december Konsekvens af påtænkte ændring af DBI-retningslinie 003 [29,32]. Tabel 3, Omfattede DBI-retningslinier før/efter revision af DBI-003. Brandsikringsanlæg omfattet af: DBI-retningslinie 003, 3. udgave, juni 2009 [29] ABDL-231, [35] ja ja ABA-232, [3] ja Ja AVS-251/4001, [12] ja ja ABV-027, [33] nej ja VAR-024, [24] nej ja ARS-253, [42] nej ja AGA-233, [43] nej ja Ny Retningslinie 254-2,[44] nej ja DBI-retningslinie 003, 4. udgave i høring december 2012 [32]. Der er ikke i høringsudgaven [32], sat en ikrafttrædelsesdato. Ændringen betyder at det nu er en forudsætning, at der er anvendt certificeret systemer og komponenter, for at færdigmeldte anlæg efter DBI retningslinie 004 [30], kan godkendes. Hvis/når implementeringen sker af de 3 DBI retningslinier; 001 [25], 002 [26], og 003 [32], der er i høring vinteren 2012/13. Er det således efter overgangsperiodernes udløb, ikke længere muligt at installerer bl.a. brandventilationsanlæg, efter DBI retningslinie 027 [33]. Uden installationsfirmaet er godkendt, personer der projekterer og installere er godkendt, endvidere skal systemet og komponenter være godkendte. 13

14 1.5 Opsummering af problemformuleringen. Der er i dette indledende afsnit beskrevet følgende, som er motiverende for at udarbejde denne brandtekniske projektopgave: Indførelse af funktionsbaserede brandkrav har medført installering af flere brandsikringsanlæg. Virkningsgraden for ABA-anlæg er oppe på 99,1% [5], trods dette ses det af Beredskabscenter Aalborg i 2012, rykkede ud til ABA-alarmer 298 gange, og der var kun var ildløs i 10 tilfælde [2]. Årsagerne til 298 unødvendige udrykninger gennem byen med store tunge køretøjer, og den risici der ligger i det, er primært adfærdsrelaterede. Bygeloven[14] giver byggesagsbehandleren hjemmel til at meddele byggetilladelse til opførelsen, samt evt. stiller krav til dokumentation for hvordan, kontrol og service af brandtekniske installationer gennemføres. En granskning af en drifts-, kontrol-, og vedligeholdelsesplan fra en af de undersøgte cases, viste at det kontrolniveau der var lagt op til i planen, ikke indeholdte den krævede dokumentation i DBIretningslinier, samt brandstrategi og brandtekniskdokumentation og tegningsmateriale. Beredskabsloven [19] bestemmer hvad der skal foretages brandsyn på, og hvad der skal kontrolleres ved brandsynet. Der er ikke en koordinering mellem byggeloven [1], og beredskabsloven [19], der sikrer kontrol af brandteknisk installationer i byggeri opført efter information om brandteknisk dimensionering [6]. Funktionsundersøgelse skal gerne vise en trend i virkningsgraden for de uinspicerede anlæg, det er primært varslingsanlæg, brandventilationsanlæg og overtryksventilations-anlæg der er undersøges. 14

15 2.0 Funktionsundersøgelse af aktive brandsikringsanlæg. I efteråret 2012 er der i Aalborg Kommune afsluttet 4 byggesager, der er i alle sager mindst 4 forskellige aktive brandsikringsanlæg som er sammenkoblede. 3 af byggerierne er større tilbygninger til eksisterende bebyggelse, en enkelt er en nyopførelse. Der er i byggesagsbehandlingen krævet en udvidet inspektion foretaget af et akkrediteret inspektionsfirma, inden der kan udstedes ibrugtagningstilladelse. Endvidere er der foretaget frivillig udvidet inspektion på en eksisterende bebyggelse, også med 4 aktive brandsikringsanlæg. Denne udvidet inspektion er foretaget sammen med repræsentant for firmaer RMGinspektion, der har ønsket at bidraget med deres kompetence til denne brandtekniske projektopgave. Det akkrediterede inspektionsfirma RMG-inspektion, har bidraget med udvidet inspektionsrapporter for yderligere 7 cases. Det er inspektionsrapporter fra disse tilsammen 12 cases der danner grundlaget for denne brandtekniske projektopgave. Inspektionsrapporterne er anonymiseret, der er i hvert enkel case henvist til inspicerende inspektionsfirmas sagsnummer, og data kan verificeres ved henvendelse til pågældende inspektionsfirma som foruden RMG-inspektion er DBI, Dansk brand- og sikringsteknisk institut. I ovenstående er det henvist til udvidet inspektion. Det er et begreb der ofte nævnes i branchen, i forbindelse med komplekse bygninger, dimensioneret efter information om brandteknisk dimensionering [6]. Der forefindes ingen DBI-retningslinie der omhandler udvidet inspektion. De udleverede Udvidet inspektionsrapporter fra RMG-inspektion, inspicerer alle i bygningen tilstedeværende brandsikringsanlæg. Dvs. varslingsanlæg, brandventilationsanlæg, nød- og panikbelysning, inspiceres efter den i brandstrategirapporten nævnte DBI-retningslinie/vejledning. Endvidere inspiceres funktionaliteten af de specielle funktioner der er beskrevet i brandstrategirapporten. Som nævnt i problemformuleringen er det krav til inspektion af automatisk brandalarmanlæg [3], og automatisk sprinkleranlæg [12]. Der er således krav om anlæggene skal inspiceres og godkendes inden ibrugtagning. De undersøgte Cases med brandventilationsanlæg, er alle udført efter DBI-retningslinie 27 [17], hvori der ikke er krav om inspektion af brandventilationsanlæg. DBI-retningslinie 027 [33], er afløseren, som blev gældende fra 1. juni 2012, med en overgangs periode på 6 måneder, hvori begge kunne anvendes. Brandventilationsanlæg udført efter DBI-retningslinie 027 [33], er underlagt kravet om inspektion inden ibrugtagning samt krav om årlig inspektion. DBI-retningslinie 006, sammenkoblede brandsikringsanlæg [31], skal sikre at der er en signalforbindelse fra ABA-centralen ud til en anden komponent, eksempelvis varslingsanlægget. Men det kontrollerer ikke om varslingsanlægget er i funktionel stand. Ved den årlig inspektion af et ABA-anlæg [3], hvor der er sammenkoblede brandsikringsanlæg jf. DBI-retningslinie 006 [31], sker der således ikke en kontrol af den samlede funktionalitet af samtlige brandsikringsanlæg. 15

16 Tabel 4 beskriver de cases der indgår i dette studie. Tabel 4, Case beskrivelse Case nr. Antal [m 2 ] total/tilbygget Anvendelse Anvendelses kategori jf. BR10 [1] Inspektionsfirma sagsnummer /3.000 Shopping center 1, 2 & 3 RMG /3.500 Shopping center 1, 2 & 3 DBI-IF00026/IG /- Shopping center 1, 2 & 3 RMG /PBN /- Skole 2 & 3 BCA notat/dbi-b /7.500 Sportskompleks Shopping center 2 & 3 RMG Skole 2 & 3 RMG Badeland 3 RMG Overtryksventilationsanlæg RMG Overtryksventilationsanlæg RMG Diskotek 3 RMG Butik 3 RMG og Geografisk flacering af cases i Danmark Case 1-5 Case 9-10 Case 12 Case 8 Case 6 Case 7 Case 11 Figur 5, Geografisk placering af Cases. 16

17 2.1 Inspektioner/cases Case 1. Case 1 er et shopping center på samlet ca m 2, bygget i 1985, hvor der i efteråret er ibrugtaget en tilbygning på ca m 2. Der er i forbindelse med udvidelsen udarbejdet en brandstrategirapport i 2011, der beskriver funktionaliteten af det eksisterende byggeri, samt beskriver funktionaliteten af tilbygningen. RMG-inspektion sagsnummer er Tabel 5, sammenkobling af aktive anlæg, case 1 Aktivering af Termisk Brandventilation Kombination af Tale/tone Varsling Alarmoverførsel ABDLbranddøre/porte ABA detektor pågældende røgzone zone 1-2 ja Ja og nabo røgzone AVS nej zone 1 nej nej ABV nej - nej nej Brandtryk pågældende røgzone og nabo røgzone zone 1-2 Ja, men forsinket 2+3 min. nej ABV-Termisk ABV i eksisterende bygning aktiveres af ABV nybygning. Anlægsdokumentation iht. DBI- 027 [17] Fejloverførsel fra ABV-central 1. Fejloverførsel fra ABV-central 2 Fejloverførsel fra ABV-central 3 Fejloverførsel på erstatningsluft dør Fejloverførsel på erstatningsluft dør Fejloverførsel fra ABV-central 4 AVA-Tone/tale Anlægsdokumentation iht DBI 024 [16] Dokumentation i form af målerapport vedr. taleforståelighed og lydtryk Fejloverførsel på strømsvigt AVA-rack. Fejloverførsel på varslingssløjfe Varslingsanlæg delt i 2 varslingszoner Nød- og panikbelysning Mangler: belyste flugtvejsskilt, panikbelysningsarmatur Dokumentation i form af målerapport for panikbelysningen. Øvrige forhold Røgskørt fejlmonteret Røgskørt mangler Brandskydeport lukker ikke tæt. AVS ABA Rød skrift = Aktivitet med uønsket funktionalitet. Lilla skrift = Aktivitet med ønsket funktionalitet. Figur 6, Visualisering af sammenkobling af brandsikringsanlæg, case 1. 17

18 Case 2. Case 2 er et ældre shopping center på samlet ca m 2. I efteråret er der ibrugtaget en tilbygning på ca m 2. Bygningen er i 3 plan, alle etager er internt forbundet med rulletrapper. Der er i forbindelse med udvidelsen udarbejdet en brandstrategirapport i Udvidelsen har medført krav om installering af mekanisk brandventilation, automatisk varslingsanlæg, bygningen havde AVS anlæg. DBI-inspektion sagsnummer er IG00015 & IF Tabel 6, sammenkobling af aktive anlæg, case 2 Aktivering af Mekanisk Brandventilation Tale varsling Alarmoverførsel Rulletrapper standser Elevator til niveau 1. AVS ja ja ja ja ja ABV - - nej nej nej AVA nej - - ja ja Varslingtryk ja ja ja, også ved ugentlig test af AVS ja ja AVA-Tale Anlægsdokumentation iht DBI 024 [16] Dokumentation i form af målerapport vedr. taleforståelighed og lydtryk Varslingsanlæg ikke EN 554 mærket materiel. (gammelt anlæg skal udskiftes). Fejloverførsel på strømsvigt AVArack. Fejloverførsel på tekniske fejl. Rulletrapper standsen ved aktivering af varslingstryk Varsling svært hørebar på øvereste etage pga. Mekanisk brandventilation. Øvrige forhold Elevator kører til Niveau 1. Rulletrapper standser ved aktivering af varslingstryk. ABV-Mekanisk Anlægsdokumentation iht. DBI- 27 [17] Fejloverførsel fra ABV-central 1. Redudant energiforsyning. Udsugningskapacitet. Brandmodstandsevne F400 AVS Nød- og panikbelysning Rød skrift = Aktivitet med uønsket funktionalitet. Lilla skrift = Aktivitet med ønsket funktionalitet. Figur 7, Visualisering af sammenkobling af brandsikringsanlæg, case 2. 18

19 Case 3. Case 3 er et shoppingscenter på ca m 2 shoppingscenter i Var oprindeligt et badeland, der er ombygget til et Der er i forbindelse med ombygningen i 2007 udarbejdet en brandstrategirapport i RMG-inspektion Notat rev. 1, dateret , sign. PBN. Tabel 7, sammenkobling af aktive anlæg, case 3 Aktivering af Mekanisk/termisk Brandventilation Tale varsling Alarmoverførsel Rulletrapper standser Brandjalousi ABA ja ja ja ja nej AVS nej ja ja nej nej ABV - nej nej nej nej AVA nej - nej nej nej ABDL nej nej nej nej ja AVA-Tale Ingen Fejloverførsel til ABA når fejl generes på varslingsanlæg. AVA kan ikke høres når brandventilatorer er opstartet, anlægget når kun at meddele kode til personale, inden det overdøves af ABV. ABV-Mekanisk/Termisk Generer ikke fejl til ABA ved strømforsyningssvigt, ene forsyning. Fejloverførsel fra erstatningsluftsåbninger. Aktivering af termisk brandventilation, standser komfortventilationene. (Fitness). Nød- og panikbelysning Mangler: nekelte belyste flugtvejsskilt. Dokumentation i form af målerapport for panikbelysningen. Øvrige forhold Rulletrapper standser. ABDL-anlæg aktiverer brandjalousier. AVS Aktiverer ikke AVA i tilfælde af ABA nedbrud. ABA Rød skrift = Aktivitet med uønsket funktionalitet. Lilla skrift = Aktivitet med ønsket funktionalitet. Figur 8, Visualisering af sammenkobling af brandsikringsanlæg, case 3. 19

20 Case 4. Case 4 er en skole (gymnasial) på ca m 2, bygget og ibrugtaget i efteråret Byggeriet er opført efter en brandstrategirapport, beskriver funktionaliteten af de sammenkoblede brandsikringsanlæg. DBIinspektion sagsnummer er IB Notat fra Beredskabscenter Aalborg [34] beskriver følgende mangler ved 1.gangsinspektionen, på trods af at byggeriet var færdigmeldt, Inspektionsfirmaet udarbejder ikke et notat eller en inspektionsrapport for dette besøg, men vælger at lade så mange mangler udbedres, inden næste inspektion hvor der skrives inspektionsrapporter. Tabel 8, sammenkobling af aktive anlæg, case 4 Aktivering af Mekanisk Brandventilation Tale Varsling Alarmoverførsel Atrium sprinkling ABDLbranddøre/porte Elevator kører til stueetagee ABA detektor ja ja - ja ja Linie/flamme det nej ja ja ja nej ja AVS nej - nej del af nej - ABV nej - nej - nej - Brandtryk - ja ja - nej ja Atrium sprinkling ja ja ja - nej - ABV-Mekanisk Anlægsdokumentation iht. DBI- 27 [17] Fejloverførsel fra ABV-central. Fejloverførsel på erstatningsuft dør Fejloverførsel på erstatningsluft vinduer AVA-Tale Anlægsdokumentation iht DBI 24 [16] Dokumentation i form af målerapport vedr. taleforståelighed og lydtryk Fejloverførsel på strømsvigt AVA-rack. Fejloverførsel på varslingssløjfe Nød- og panikbelysning Mangler: Central var beskadiget pga. vandskade, så ingen dele af anlægget virkede. Dokumentation i form af målerapport for panikbelysningen. AVS Atrium sprinkling aktiveres ikke, da linierøgsdetektor ikke fungerer. ABA Øvrige forhold ABDL-dør i kælder ikke funktionsdygtig, da den ike var monteret. Røgventilation i trapperum, aktiveres ikke på ABAdetektering i trapperummet. Elevator kører til stueetagen Rød skrift = Aktivitet med uønsket funktionalitet. Lilla skrift = Aktivitet med ønsket funktionalitet. Figur 9, Visualisering af sammenkobling af brandsikringsanlæg, Case 4. 20

21 Case 5. Case 5 er et samlet sportskomplex bestående af en storhal, en træningshal, en storskøjtehal og en lille skøjtehal, samt en svømmehal og wellnessområde. Desuden er der et foyerområde, og konferencelokaler. I efteråret 2011 er der ibrugtaget en tilbygning på ca m 2, indeholdende svømmehal og konferencelokaler, samt udvidelse af foyerområde. Der er i forbindelse med de forskellige udvidelser udarbejdet en Helhedsplan, der samler de forskellige brandstrategirapport, og dermed sikrer at det ønskede sikkerhedsniveau er til stede. Der blev i byggetilladelsen krævet at inspektion på samtlige anlæg. Siden september 2012, har Beredskabscenter Aalborg, forsøgt at få udarbejdet en inspektion af de samlede anlæg. Denne inspektion blev krævet i byggesagsbehandlingen, på varslingsanlæg og brandventilationsanlæg, da tilbygningen sammenbygger de nye brandtekniske installationer med de eksisterende installationer. Det er endnu ikke lykkedes at få udført inspektionen, der pågår dialog mellem de involverede partere, dels om placering af ansvar for de eksisterende installationer, dels om udgiften til inspektionen, og hvor stor en andel, skal der på byggesagen. Der er udført inspektion på ABA-, og AVS-anlæg, inden ibrugtagning af tilbygningen, da dette er et krav i DBI-retningslinie. Det er endnu ikke ved indgangen i februar 2013, lykkedes at få nogle af parterne til at rekvirerer en inspektion, derfor kommer datarubrikkerne for denne case til at stå tomme. 21

22 Case 6. Case 6 er et shopping center på ca m 2, bygget og ibrugtaget i foråret Byggeriet er opført efter en brandsikringsbeskrivelse, der beskriver funktionaliteten af de sammenkoblede brandsikringsanlæg. RMG-inspektion sagsnummer er Tabel 9, sammenkobling af aktive anlæg, case 6 Aktivering af Mekanisk/termisk Brandventilation Tale Varsling Alarmoverførsel Elevator kører til stueetagen ABA detektor ja ja Ja nej Redundant linierøgdetektor ja/mekanisk.* ja nej nej AVS - - ja - ABV - - nej - * Mekanisk ABV i torveområdet aktiveres også af redundant linierøgsdetektor, erstatningsluft aktiveres ikke. ABV-Mekanisk Anlægsdokumentation iht. DBI-27 [17]. Underdimensioneret ventilatorer, krav 45 M3, målt 15 M3. Fejloverførsel fra erstatningsluftvinduer til ABA. Fejloverførsel til ABA, ved fejl i elforsyning. Fejloverførsel på erstatningsluft dør 1 stk erstatningsuft dør. 2 stk røggardiner. Dok. for brandmodstandsevne AVS ABV-Termisk. Anlægsdokumentation for fri aaerodynamisk åbningsareal, max. snelast, samt CEmærkning. ABA AVA-Tale Anlægsdokumentation iht DBI 024 [16] Dokumentation i form af målerapport vedr. taleforståelighed og lydtryk Fejloverførsel til ABA. Opbygget i 2 selvstændige højtalere kredse. ABV overdøver varsling, ved aktivering med linierøgdetektor. Rød skrift = Aktivitet med uønsket funktionalitet. Lilla skrift = Aktivitet med ønsket funktionalitet. Nød- og panikbelysning Dokumentation i form af målerapport for panikbelysningen. Øvrige forhold Elevator kører til stueetagen Rulletrapper stopper ved ABA. Opkørsel af natlukkefunktion/gitrer. Figur 10, Visualisering af sammenkobling af brandsikringsanlæg, Case 6. 22

23 Case 7. Case 7 er en Handelsskole på ca m 2 (brandventileret etageareal), bygget og ibrugtaget i efteråret Byggeriet er opført efter en brandstrategirapport som beskriver funktionaliteten af de sammenkoblede brandsikringsanlæg i et atrium, hvor personsikkerheden er afhængig af funktionaliteten af brandventilationsanlægget. RMG sagsnummer: Tabel 10, sammenkobling af aktive anlæg, case 7 Aktivering af ABA detektor Mekanisk Brandventilation ja ABA ABV-Mekanisk Kun 74 % af nødvendige kapacitet på brandventilatorer. Kun 26% af erstatningsluft arealet er tilstede. Fejlovervågning på diselgenerator. Fejlovervågning på ABV-anlæg. Rød skrift = Aktivitet med uønsket funktionalitet. Lilla skrift = Aktivitet med ønsket funktionalitet. Figur 11, Visualisering af sammenkobling af brandsikringsanlæg, Case 7. 23

24 Case 8. Case 8 er et oplevelsescenter, vandland m.m. på ca m 2, bygget og ibrugtaget i foråret Byggeriet er opført efter en brandstrategirapport, der beskriver funktionaliteten af de sammenkoblede brandsikringsanlæg. Tabel 11, sammenkobling af aktive anlæg, case 8 Aktivering af Mekanisk Brandventilation Tale Varsling Alarmoverførsel ABA detektor ja ja ja AVS-vandtåge - - nej ABV ABV-Mekanisk Fejloverførsel til ABA. fejloverførsel af UPS-forsyning. Kapacitet tilstrækkelig. AVA-Tale Anlægsdokumentation iht DBI 024 [16] Dokumentation i form af målerapport vedr. taleforståelighed og lydtryk. Kabler ikke brandsikrer. Nød- og panikbelysning Dokumentation i form af målerapport for panikbelysningen. På inspektionsdagen stod anlægget i fejl. AVS-vandtåge ABA Øvrige forhold Dieselgeneratorsanlæg som nødstrømsforsyning, ikk eindkørt på inspektionsdagen, funktion kunne derfor ikke verificeres. Brandgardinerrs strømforsyning er UPS-forsynet, der mangler fejloveførsel på denne. Rød skrift = Aktivitet med uønsket funktionalitet. Lilla skrift = Aktivitet med ønsket funktionalitet. Figur 12, Visualisering af sammenkobling af brandsikringsanlæg, Case 8. 24

25 Case 9. Case 9 er et overtryksventilationsanlæg, der overvåges 4 stk. trappeforrum ved p-kælder via et fælles ventilationsanlæg.. Anlægget er omfattet af DS/EN , Brandventilations, specifikation for trykdifferentialsystemer komponenter Byggeriet er opført efter et brandteknisk notat. RMG sagsnummer: Tabel 12, sammenkobling af aktive anlæg, case 9 Aktivering af ABA detektor Overtryksventilationsanlæg ja ABA ABV-Mekanisk Verifikation af overtrykket i forrum er minimum ca. 50 Pa. Verifikation af maksimal nødvendige kraft til åbning af flugtvejsdøre ikke overstiger ca.100 N. Verifikation af at anlægge regulerer til de ændrede forhol, når en flugtvejsdør til forrummet åbnes, indenfor 3-5 sekunder. Verifikation af at den gennemsnitlige luftgennemstrømning gennem 1 åben flugtvejsdør er minimum ca. 0,75 m/sek. Verifikation af at den gennemsnitlige luftgennemstrømning gennem 2 åbne flugtvejsdøre, i et og samme forrum er minimum ca. 0,75 m/ sek. Fejlovervågning af frekvensomformerfejl. Fejlovervågning af forsyningsspænding helt frem til ventilationstavlen. Anlægget udviste i vist omfang utilfredsstillede funktion jf. kravspecifikation. Rød skrift = Aktivitet med uønsket funktionalitet. Lilla skrift = Aktivitet med ønsket funktionalitet. Figur 13, Visualisering af sammenkobling af brandsikringsanlæg, Case 9. 25

26 Case 10. Case 10 er et overtryksventilationsanlæg, der overvåger trapperum fra stueetage (kælder) til 11. sal. Anlægget er omfattet af DS/EN , Brandventilations, specifikation for trykdifferentialsystemer komponenter Byggeriet er fra 2011, og det er opført efter en brandstrategirapport. Tabel 13, sammenkobling af aktive anlæg, case 10 Aktivering af ABA detektor Overtryksventilationsanlæg ja ABA ABV-Mekanisk Dokumentation for taglemme sne- og vindlast, samt airrealeasespjæld. Dokumentation for CE-certifikater for anvendt udstyr, samt samlede system. Luftindtag og luftafkast på tag placeret som foreskrevet. Airrealeasekanaler brandisoleret. Trappeventilation (anemostat) i stueplan skal afspærres/lukkes i forbindelse med tryksætning. Affaldsskaktindkast i stueplan skal afspærres i forbindelse med tryksætning. Fejl overføres til ABA. Alarm overføres til brandvæsnet. Stop af al komfortventilation ved tryksætning. Luftindtag vendende mod to verdenshjørner og med detektering og spjældlukning for røg hidrørende fra facade, samt fejlsignal i tilfælde af spjældlukning. Betjening af røgudluftning i trapperum skal forhindres ved tryksætning. Airrealease korrekt placeret i stueetagen. Fejlsignal hvis sikkerhedsafbryderen for den alternative el-forsyning til ventilator afbrydes. Trykforhold i stueetagen skal forbedres (muligvis ved omprogramering af elevator, så dører holdes lukket). Ved afprøvningerne blev taglemme for airrealease, trykudligning og tilførsel af luft til overtryksventilator fejlramt ved sikringsoverbrænding. Rød skrift = Aktivitet med uønsket funktionalitet. Figur 14, Visualisering af sammenkobling af brandsikringsanlæg, Case 10. Lilla skrift = Aktivitet med ønsket funktionalitet. 26

27 Case 11. Case 11 er et diskotek på ca m 3 (brandventileret rumvolumen), ibrugtaget igen i efteråret Brandventilationsanlægget er formodentligt installeret i 2001/2002. Personsikkerheden er afhængig af funktionaliteten af brandventilationsanlægget. Brandventilationsanlægget aktiveres af alarmtryk i personaleområder, samt ABA-objektovervågning af centraludstyr og eltavler, samt overvågning af bygningshulrum i diskotek og tagrum. RMG sagsnummer: Tabel 14, sammenkobling af aktive anlæg, case 11. Aktivering af Objektovervågning af centraludstyr/eltavler/hulrum Alarmtryk i personaleområde Mekanisk Brandventilation. ja ja ABAobjektovervågning. ABV-Mekanisk Elinstallation er ikke udført i brandsikker stand. Elinstallation er ikke udført korrekt, udkobling af fejlstrømsafbryder, medfører svigt at samtlige ventilatorer. Erstatningsluft -døre eftergåes for korrekt åbningskraft. Ventilatorer har ingen brandmodstandsevne Øvrige forhold. Mangler instrukser for sikring af erstatningsluft * ) "gardin" på balkon forhindrer erstatningslufts gennemstrømning Rød skrift = Aktivitet med uønsket funktionalitet. Lilla skrift = Aktivitet med ønsket funktionalitet. Figur 15, Visualisering af sammenkobling af brandsikringsanlæg, Case 11. * ) Drifts og vedligeholdelse. Der skal udarbejdes klare instrukser, og indarbejdes rutiner, der kan dokumenteres i logbog, for oplåsning af facadedøre, samt konstant åbning af mellemliggende døre, da funktionaliteten af erstatningsluften er afhængig af tilstrækkelig erstatningsluft. 27

28 Case 12. Case 12 er en supermarked på ca m 2, bygget og ibrugtaget i efteråret Byggeriet er opført efter en brandsikringsbeskrivelse, der beskriver funktionaliteten af de sammenkoblede brandsikringsanlæg. RMG-inspektion sagsnummer er Tabel 15, sammenkobling af aktive anlæg, case 12. Aktivering af Mekanisk/termisk Brandventilation Tale Varsling Alarmoverførsel ABA detektor ja ja ja AVS - - ja ABV ABV-Mekanisk Anlægsdokumentation iht. DBI-27 [17]. Aktivering via manuel tryk, aktivering af erstatningslufts. Dokumentation for brandventilatorer F200. Erstatningslufts arealer ikke tilstrækkelige jf. brandstrategien. Fejloverførsel til ABA i tilfælde af svigt i normal el forsyning. Komfortventilation standser ikke ved aktivering af ABV. Dokumentation for krævet brandventilationskapaci tet. ABV-Termisk. Anlægsdokumentation for fri aaerodynamisk åbningsareal, max. snelast, samt CEmærkning. AVA-Tale Anlægsdokumentation iht DBI 024 [16] Dokumentation i form af målerapport vedr. taleforståelighed og lydtryk Fejloverførsel til ABA. Tidsforsinkelse så kort, at kun en sløjfe afspilles, inden brandventilatorer overdøver varsligen. Nød- og panikbelysning Panikbelysningsarmatur defekt. Panikbelysningsarmatur og belyst flugtvekjskilt samt spot mangler. Øvrige forhold Brandport ABDLfejlramt. Brandjalousi mellem Butik og arkade/torv er sikringsgitter uden brandmodstandsevne. Ikke muligt at nødåbne låger i kassesluser. Mangler røgskørter mod torv. Nødgenerator der forsyner ABV og brandjalousier m.m skal overfører fejlsignel til ABA AVS ABA Rød skrift = Aktivitet med uønsket funktionalitet. Lilla skrift = Aktivitet med ønsket funktionalitet. Figur 16, Visualisering af sammenkobling af brandsikringsanlæg, Case

29 3.0 Resultater. I dette afsnit bearbejdes resultaterne af funktionsundersøgelserne. Der er data fra 11 cases som er funktionsundersøgt. Da anlæggene ikke er identiske, er der variationer i antal af de forskellige anlæg. Eksempelvis er der 11 brandventilationsanlæg, og 7 varslingsanlæg. Resultaterne vil visse steder blive præsenteret i procenter, det er vigtigt at fastslå at disse undersøgelser af en forholdsvis lille population, kan vise en trend. Den præsenteret procent skal ikke betragtes som vel dokumenteret, da det enkelte individ i en mindre gruppe påvirker den procentuelle sandsynlighed, i højere grad end i en større gruppe. Tabel 16, samlet resultat af inspektionerne, godkendt/ikke godkendt. Case nr. Antal m 2 Anvendelse Samlet inspektionsresultat: Aktive brandsikringsanlæg. total/tilbygget /3.000 Shopping center Ikke godkendt ABA, AVS, ABV-27, AVA /3.500 Shopping center Ikke godkendt AVS, ABV-27, AVA /- Shopping center Betinget godkendt. AVS, ABV-27, AVA /- Skole Ikke godkendt AVS, ABV-27, AVA /7.500 Sportskompleks - AVS, ABV-27, AVA Shopping center Ikke godkendt AVS, ABV-27, AVA Skole Betinget godkendt ABV Badeland Betinget godkend ABA, AVS, ABV-27, AVA Overtryksventilationsanlæg Ikke godkendt ABA; DS/EN Overtryksventilationsanlæg Ikke godkendt ABA, DS/EN Diskotek Ikke godkendt ABV Butik Ikke godkendt ABA, AVS, ABV-27, AVA-024. Gradueringen ikke godkendt og betinget godkendt er hentet fra konklusioner i inspektionsrapporterne Procent Godkendt uden anmærkninger Ikke godkendt Betinget godkendt Figur 17, samlet resultat af inspektionerne, 11 i alt. 29

30 Brandventilationsanlæg konstaterede mangler. I Tabel 17 samles resultaterne fra funktionalitetsundersøgelserne, anlæggene er forskellige i opbygning, der har ganske givet ikke været samme dokumentationsmateriale i hver enkelt sag, derfor er der felter der er tomme i tabellen. Dette bevirker ligeledes at den registrerede procent af de forskellige fejl kan have forskelligt datagrundlag, så resultatet skal betragtes som en trend, frem for eksakt dokumenteret statistik, hvortil datagrundlaget er for spinkelt. Tabel 17. ABV, Resultat af funktionsundersøgelserne. Case nr. Anlægdokumentation jf. DBI retningslinie Udsugningskapacitets behov, beregnet/målt flow [m 3/ h] Erstatningsluftåbninger, fejloverførsel til ABA. Fejloverførsel fra ABV central til ABA. Brandmodstandsevne af ventilator. dokumenteret MMekanisk/termisk 1 nej - nej nej - termisk 2 nej / nej ja mekanisk ja ja - begge 4 nej / nej nej ja mekanisk nej / nej nej nej mekanisk /1.320 nej nej - mekanisk / nej - mekanisk nej - mekanisk nej - mekanisk 11 nej nej mekanisk 12 nej - nej nej begge I nedenstående Figur 18, viser de samlede registrerede mangler på de funktionsundersøgte anlæg Procent ja; 0 nej 100 Anlægs dokumentation jf. DBI 27/027 ja; 60 nej 40 Udsugningskapicitet tilstrækkelig ja 17 nej 83 Erstatningsluft, fejl overføres til ABA ja; 11 nej 89 Fejloverførsel til ABA ved fejl i ABV-central ja; 40 nej 60 Brandmodstandsevne tilstrækkelig Figur 18, samlet resultat af ABV inspektionerne. 30

31 Graduering af fejl og mangler. Graduering af konstaterede fejl og mangler ved funktionsundersøgelserne, sker med udgangspunkt i DBIretningslinie 004 [30]. Denne anvendes når et akkrediteret inspektionsfirma skal inspicere et anlæg. Ved 1. gangs inspektionen må der kun forefindes fejl og mangler i kategori C. Er der fejl og mangler i kategori B og A, kan anlægget ikke godkendes. Det fremgår af DBI-retningslinie 004 [30] at: Fejl og mangler skal vurderes ud fra følgende kriterier: A: Betydende fejl og mangler, som kan medføre, at anlægget i en given situation ikke vil være funktionsdygtigt. B: Fejl og mangler, som kan medføre, at dele af anlægget, i en given situation ikke vil være funktionsdygtigt. C: Mindre fejl og mangler, som på sigt kan medføre, at anlægget eller dele heraf i en given situation ikke vil yde den beskyttelse, der er forudsat af anlægsejer, kommunalbestyrelsen eller forsikringsselskabet. De konstaterede fejl og mangler i funktionalitetsundersøgelserne vil i denne brandtekniske projektopgave blive gradueret således: A-fejl 5 point. B-fejl 3 point. C-fejl 1-point. D-korrekt funktion markeret med + (og 0 point til scoren). Graduering af konstaterede fejl og mangler ved Brandventilationsanlæg. Tabel 18. Graduering af fejl, case 1. Case 1, registreret ved funktionalitetsundersøgelsen. A-fejl B-fejl C-fejl D-korrekt. Score ABV i eks. bygning aktiveres ikke af ABV nybygning. 3 Manglende anlægsdokumentation iht. DBI-27 [17] 5 Manglende fejloverførsel fra ABV-central 1. 3 Manglende fejloverførsel fra ABV-central 2 3 Fejloverførsel fra ABV-central 3 + Manglende fejloverførsel på tilluft dør 3 Manglende fejloverførsel på tilluft dør 3 Manglende fejloverførsel fra ABV-central 4 3 Tabel 19. Graduering af fejl, case 2. Case 2, registreret ved funktionalitetsundersøgelsen. A-fejl B-fejl C-fejl D-korrekt funktion. Score Manglende anlægsdokumentation iht. DBI-27 [17] 5 Manglende redundant energiforsyning 5 Manglende fejloverførsel fra ABV-central 1. 3 Udsugningskapacitet tilstrækkelig. + Brandmodstandsevne på ventilatorer tilstrækkelig. + Tabel 20. Graduering af fejl, case 3. Case 3, registreret ved funktionalitetsundersøgelsen. A-fejl B-fejl C-fejl D-korrekt funktion. Score Manglende fejloverførsel til ABA ved strømsvigt 3 Fejloverførsel på tilluft dør + Aktivering af ABV standser komfortventilation

32 Tabel 21. Graduering af fejl, case 4. Case 4, registreret ved funktionalitetsundersøgelsen. A-fejl B-fejl C-fejl D-korrekt funktion. Score Manglende anlægsdokumentation iht. DBI-27 [17] 5 Manglende fejloverførsel på erstatningslufts vindue. 3 Manglende fejloverførsel på erstatningslufts dør. 3 Manglende fejloverførsel fra ABV-central. 3 Tabel 22. Graduering af fejl, case 6. Case 6, registreret ved funktionalitetsundersøgelsen. A-fejl B-fejl C-fejl D-korrekt funktion. Score Underdimensionerede ventilatorer. 5 Manglende anlægsdokumentation iht. DBI-27 [17] 5 Manglende fejloverførsel fra erstatningslufts vindue. 3 Manglende fejloverførsel ved el-forsyningssvigt. 3 Funktionsfejl på erstatningslufts dør. 3 Manglende fejloverførsel på tilluft dør 3 Funktionsfejl på røggardiner. 3 Manglende anlægsdokumentation termisk brandvent. 5 Tabel 23. Graduering af fejl, case 7. Case 7, registreret ved funktionalitetsundersøgelsen. A-fejl B-fejl C-fejl D-korrekt funktion. Score Kun 26 % af erstatnings luftsarealet er tilstede. 5 Brandventilatorer har kun ca. 74 % af kapaciteten. 5 Manglende fejlovervågning på dieselgenerator. 3 Manglende fejloverførsel fra ABV-central. 3 Tabel 24. Graduering af fejl, case 8. Case 8, registreret ved funktionalitetsundersøgelsen. A-fejl B-fejl C-fejl D-korrekt funktion. Score Manglende fejloverførsel til ABA 3 Manglende fejloverførsel fra UPS-forsyning 3 Udsugningskapacitet tilstrækkelig + Tabel 25. Graduering af fejl, case 9. Case 9, registreret ved funktionalitetsundersøgelsen. A-fejl B-fejl C-fejl D-korrekt funktion. Score Manglende verifikation af overtrykket i forrum er minimum ca. 50 Pa. Manglende verifikation af maksimal nødvendige kraft til åbning af flugtvejsdøre Manglende verifikation af at anlægge regulerer til de 3 ændrede forhold, når en flugtvejsdør til forrummet åbnes, indenfor 3-5 sekunder. Manglende verifikation af at den gennemsnitlige 3 luftgennemstrømning gennem 1 åben flugtvejsdør er minimum ca. 0,75 m/sek. Manglende verifikation af at den gennemsnitlige luftgennemstrømning gennem 2 åbne flugtvejsdøre, i et og samme for-rum er minimum ca. 0,75 m/ sek. Manglende fejlovervågning af forsyningsspænding helt 3 frem til ventilationstavlen. Anlægget udviste i vist omfang utilfredsstillende 3 funktion jf. kravspecifikation. Manglende fejlovervågning af frekvensomformerfejl

33 Tabel 26. Graduering af fejl, case 10. Case 10, registreret ved funktionalitetsundersøgelsen. A-fejl B-fejl C-fejl D-korrekt funktion. Score Manglende dokumentation for taglemme sne- og 3 vindlast, samt airrealeasespjæld. Manglende dokumentation for CE-certifikater for 3 anvendt udstyr, samt samlede system. Luftindtag og luftafkast på tag ikke er placeret som 3 foreskrevet. Airrealeasekanaler er ikke brandisoleret. 3 Trappeventilation (anemostat) i stueplan skal 3 afspærres/lukkes i forbindelse med tryksætning. Affaldsskaktindkast i stueplan skal afspærres i 3 forbindelse med tryksætning. Manglende fejl overføres ikke til ABA. 3 Alarm overføres ikke til brandvæsnet. 1 Stop af al komfortventilation ved tryksætning. 3 Luftindtag vendende ikke mod to verdenshjørner, 3 manglende detektering og spjældlukning for røg hidrørende fra facade, samt fejlsignal i tilfælde af spjældlukning. Betjening af røgudluftning i trapperum skal forhindres 5 ved tryksætning. Airrealease ikke korrekt placeret i stueetagen. 5 Manglende fejlsignal hvis sikkerhedsafbryderen for den 3 alternative el-forsyning til ventilator afbrydes. Trykforhold i stueetagen skal forbedres (muligvis ved 5 omprogramering, af elevator, så dør holdes lukket). Ved afprøvningerne blev taglemme for airrealease, 5 trykudligning og tilførsel af luft til overtryksventilator gentagne gange fejlramt ved sikringsoverbrænding. Tabel 27. Graduering af fejl, case 11. Case 11, registreret ved funktionalitetsundersøgelsen. A-fejl B-fejl C-fejl D-korrekt funktion. Score Elinstallation ikke udført i brandsikker stand. 5 Elinstallation er ikke udført korrekt, udkobling af 5 fejlstrømsafbrydere, medfører svigt at samtlige ventilatorer. Erstatningsluft, døre efterses for korrekt åbningskraft. 3 Brandventilatorer har ingen brandmodstandsevne 5 Tabel 28. Graduering af fejl, case 12. Case 12, registreret ved funktionalitetsundersøgelsen. A-fejl B-fejl C-fejl D-korrekt funktion. Score Manglende anlægsdokumentation iht. DBI-27 [17] 5 Aktivering af ABV via manuelt tryk, aktiverer ikke 5 erstatningsluftsåbninger. Manglende dokumentation for brandmodstandsevne 3 ventilatorer. Areal af erstatningsluft ikke tilstrækkeligt. 5 Manglende fejloverførsel ved elforsyningssvigt. 3 Komfortventilation standser ikke ved aktivering af ABV. 3 Manglende dokumentation for krævet brand 5 ventilatores kapacitet

34 Visualisering af graduering af fejl, brandventilation. I nedenstående præsenteres de konstaterede fejl og mangler ved funktionsundersøgelsen, som blev gradueret i forrige afsnit. Formålet med figuren er at visualiserer antal af konstaterede fejl i de 4 kategorier, på hver case A-fejl B-fejl C-fejl D-korrektfunktion 2 Stk. 0 Case 1 Case 2 Case 3 Case 4 Case 5 Case 6 Case 7 Case 8 Case 9 Case 10 Case 11 Case 12 Figur 19, grafisk afbildning af graduering af fejl, brandventilation. I nedenstående præsenteres den samlede score af de graduerede fejl, med antal i hver kategori. Tabel 29. Samlet score ved graduering af fejl, alle cases brandventilation. Graduering af fejl ved funktionalitetsundersøgelsen. A-fejl B-fejl C-fejl D-korrekt funktion. Totale antal fejl i kategorierne stk. score = 0 Det ses i Tabel 29 at der er 20 fejl, gradueret som A-fejl, hvilket betyder at anlægget har så alvorlige fejl og mangler at man ikke kan regne med at anlægget er funktionsdygtigt. Der er 39 fejl, gradueret som B-fejl, der betyder at dele af anlægget ikke er funktionsdygtigt. På flere cases er der flere samtidige B-fejl, hvilket bevirker at den samlede score af funktionaliteten på anlægget bliver A- fejl. Der er 4 fejl, gradueret som C-fejl, årsagen til dette kan være at der bliver fokuseret mindre på de sidste detaljer ved inspektionen, når der til en start er konstateret alvorlige mangler, som A-, og B-fejl. En anden årsag kan være den at noget at det materiale der skal kontrolleres, ikke er til stede. I Figur 18 ses det at der i samtlige tilfælde ikke er den nødvendige anlægsdokumentation tilstede, og mangler heri kan give C-fejl. D-korrekt funktion kategorien, har en samlet total score på 6, det skal ses som et udtryk for at denne kategori er underrepræsenteret da der ikke i alle inspektionsrapporterne er oplistet, hvad der er afprøvet og hvad der virker, men mere er fokuseret på at fremhæve eventuelle manglerne på anlæggene. I Tabel 16, der viser samlet resultat af inspektionerne, fremgår det at cases 3, 7 og 8 er betinget godkendt, ved 1. gangs inspektionen. I ovenstående Figur 19, ses det at samtlige anlæg har B-fejl, efter gradueringen i denne brandtekniske projektopgave. I inspektionsrapporterne er 3 anlæg gradueret som betinget godkendt, på trods af at DBI-retningslinie 004 [30], bestemmer at ved 1. gangs inspektion, må det kun være fejl i kategori C, ellers kan anlægget ikke godkendes. 34

35 Case 3 er det objekt hvor der er foretaget frivillig inspektion, og ikke skrevet en reel inspektionsrapport, så vurderingen af anlægget som betinget godkendt, kan være forkert, men virker meget rimeligt da der total kun er kategoriseret en B-fejl på anlæggene. I case 7, har inspektøren valgt at meddele betinget godkendelse i maksimalt 2 måneder, hvor der så udføres reinspektion. I Case 8 er anlægget godkendt, Inspektøren har ikke kategoriseret fejlene i rapporten, gradueringen i denne brandtekniske projektopgave kan være vurderet i anden kategori end ved inspektionen, eller inspektøren kan have vurderet at det nok går som i case 7. Tabel 30 viser sammenhængen mellem den samlede score af graduerede fejl for brandventilationen, og det samlede inspektionsresultat fra de udleverede inspektionsrapporter. Det ses at der er fornuftig sammenhæng mellem scoren og inspektionsresultatet. Jo højere score, jo flere fejl og mangler på anlægget. Case 10 er højdespringeren med en total score på 51, hvorimod førnævnte case 3 og 8 ligger med lav score, begge anlæg opnåede jo også betinget godkendelse. Case 7 som ligeledes blev betinget godkendt, med reinspektion efter 2 måneder, opnåede en score på 16, hvilket indikerer, det er væsentlige mangler, der er på anlægget. Tabel 30, viser forholdet mellem score i gradueringen og resultat af inspektionerne, brandventilation. Case nr. Brandventilation score i gradueringen i denne brandtekniske projektopgave. Samlet inspektionsresultat jf. inspektionsrapporter: 1 23 Ikke godkendt 2 13 Ikke godkendt 3 3 Betinget godkendt Ikke godkendt Ikke godkendt 7 16 Betinget godkendt 8 6 Betinget godkend 9 18 Ikke godkendt Ikke godkendt Ikke godkendt Ikke godkendt

36 Varslingsanlæg, konstaterede mangler. I nedenstående tabel samles de tilgængelige resultater fra funktionalitetsundersøgelserne, anlæggene er forskellige i opbygning, der har ganske givet heller ikke været samme dokumentationsmateriale i hver enkelt sag, derfor er der felter der er tomme i tabellen. Dette bevirker ligeledes at den registrerede procent, af de forskellige fejl kan have forskelligt datagrundlag, så resultatet skal betragtes som en trend, frem for eksakt dokumenteret statistik, hvortil datagrundlaget er for spinkelt. Tabel 31. Resultat af funktionsundersøgelserne, Varslingsanlæg. Case nr. Anlægs dok.jf DBI- 24/024[16,24] dokumentation på tilstrækkeligt lydtryk dokumentation på acceptabel taleforståelighed Fejloverførsel til ABA ved strømsvigt Når varsling at høres, inden opstart af ABV Øvrigt bemærket. 1 nej nej nej nej termisk 2 nej nej nej nej nej Rack ikke EN ** Ja ja nej nej 4 nej nej nej nej *** nej nej nej nej nej 7* nej nej nej ja ** kabler ikke brandsikrer 9* * * nej nej nej nej nej Antal *Ingen AVA, ** Ikke nævnt, *** Ventilatorer placering gør at der, ikke er et problem. Nedenstående figur viser de samlede registrerede mangler på de funktionsundersøgte anlæg Procent ja 0 nej 100 Anlægs dokumentation jf. DBI 24/024 ja 15 nej 85 Dokumentation på tilstrækkeligt lydtryk ja 15 nej 85 Dokumentation på acceptabel taleforståelighed ja 15 nej 85 Fejloverførsel til ABA ved strømsvigt ja 0 nej 100 Når varsling at høres inden opstart af ABV* * % andel hvor der var mekaniske ventilatorer placeret inden døre overdøvede ventilatorer varslingsanlægget. Figur 20, viser samlet resultat for de inspicerede varslingsanlæg. 36

37 Graduering af fejl og mangler, varslingsanlæg. Graduering af konstaterede fejl og mangler ved funktionsundersøgelserne, sker efter samme metode som benyttet ved brandventilation. Tabel 32. Graduering af fejl, case 1. Case 1, registreret ved funktionalitetsundersøgelsen. A-fejl B-fejl C-fejl D-korrekt. Score Manglende anlægsdokumentation iht. DBI-24 [10] 5 Manglende målerapport, lydtryk/taleforståelighed 3 Manglende fejloverførsel på elforsyningssvigt AVA-rack 3 Manglende fejloverførsel fra varslingssløjfe + Manglende opdeling i 2 varslingszonen 3 Tabel 33 Graduering af fejl, case 2. Case 2, registreret ved funktionalitetsundersøgelsen. A-fejl B-fejl C-fejl D-korrekt funktion. Score Manglende anlægsdokumentation iht. DBI-24 [10] 5 Manglende målerapport lydtryk/taleforståelighed 3 Manglende fejloverførsel på elforsyningsvigt AVA-rack. 3 Varslingsanlæg ikke EN godkendt. 5 Manglende fejloverførsel på tekniske fejl fra AVA 3 Rulletrapper standser ved aktivering af varslingstryk + Varsling svært hørebar pga. brandventilatorer 5 Tabel 34. Graduering af fejl, case 3. Case 3, registreret ved funktionalitetsundersøgelsen. A-fejl B-fejl C-fejl D-korrekt funktion. Score Manglende fejloverførsel til ABA. 3 Varslings svært hørebare pga. brandventilatorer Tabel 35. Graduering af fejl, case 4. Case 4, registreret ved funktionalitetsundersøgelsen. A-fejl B-fejl C-fejl D-korrekt funktion. Score Manglende anlægsdokumentation iht. DBI-24 [10] 5 Manglende målerapport lydtryk/taleforståelighed 3 Manglende fejloverførsel på elforsyningssvigt AVA-rack. 3 Fejloverførsel fra varslingssløjfe. + Tabel 36. Graduering af fejl, case 6. Case 6, registreret ved funktionalitetsundersøgelsen. A-fejl B-fejl C-fejl D-korrekt funktion. Score Manglende anlægsdokumentation iht. DBI-24 [10] 5 Manglende målerapport lydtryk/taleforståelighed 3 Manglende fejloverførsel til ABA. 3 Manglende opbygning i 2 højtaler kredse 3 Varslings svært hørebare pga. brandventilatorer

38 Tabel 37. Graduering af fejl, case 8. Case 8, registreret ved funktionalitetsundersøgelsen. A-fejl B-fejl C-fejl D-korrekt funktion. Score Manglende anlægsdokumentation iht. DBI-24 [10] 5 Manglende målerapport lydtryk/taleforståelighed 3 Kabler ikke brandsikrer 3 Tabel 38. Graduering af fejl, case 12. Case 12, registreret ved funktionalitetsundersøgelsen. A-fejl B-fejl C-fejl D-korrekt funktion. Score Manglende anlægsdokumentation iht. DBI-24 [10] 5 Manglende målerapport lydtryk/taleforståelighed 3 Manglende fejloverførsel til ABA.. 3 Varslings svært hørebare pga. brandventilatorer Visualisering af graduering af fejl, varslingsanlæg. I nedenstående præsenteres de konstaterede fejl og mangler ved funktionsundersøgelsen, for varslingsanlæg. Formålet med figuren er at visualiserer antal af konstaterede fejl i de 4 kategorier, på hver case. 3,5 3 2,5 2 1,5 A-fejl B-fejl C-fejl D-korrektfunktion 1 stk 0,5 0 Case 1 Case 2 Case 3 Case 4 Case 6 Case 8 Case 12 Figur 21, grafisk afbildning af graduering af fejl, varslingsanlæg. 38

39 Samlet oversigt over graduering af fejl. Tabel 39. Samlet score ved graduering af fejl, alle cases, varsling. Graduering af fejl ved funktionalitetsundersøgelsen. A-fejl B-fejl C-fejl D-korrekt funktion. Totale antal fejl i kategorierne stk. score = 0 Det ses at der er 11 fejl der er gradueret som A-fejl, hvilket betyder at anlægget har så alvorlige fejl og mangler at man ikke kan regne med at anlægget er funktionsdygtigt, samtlige anlæg har A-fejl. Der er 16 fejl gradueret som B-fejl, hvilket betyder at dele af anlægget ikke er funktionsdueligt. Det ses på 6 ud af 7 cases, at der er flere samtidige B-fejl, hvilket bevirker at den samlede score af funktionaliteten på anlægget bliver A-fejl. Der ses ikke at være nogle fejl gradueret som C-fejl, årsagen til dette kan være at der bliver fokuseret mindre på de sidste detaljer ved inspektionen. Hvis der til en start er konstateret alvorlige mangler A-, og B- fejl. En anden årsag kan være den, at noget at det materiale der skal kontrolleres, og mangler heri kan give C-fejl, ikke er til stede. Der er på samtlige 6 cases ikke den nødvendige anlægsdokumentation tilstede. D-virker kategorien, har en samlet total score på 3 stk., det skal ses som et udtryk for at denne kategori er underrepræsenteret da der ikke i alle inspektionsrapporterne er oplistet, hvad der er afprøvet og hvad der virker, men mere er fokuseret på at fremhæve eventuelle manglerne på anlæggene. Nedenstående tabel viser sammenhængen mellem den samlede score af graduerede fejl for varslingsanlæg, og det samlede inspektionsresultat fra de udleverede inspektionsrapporter. Der er konstateret A-fejl på samtlige anlæg og flere B-fejl på 6 ud af 7 anlæg, det skulle bevirke at ingen af anlæggene har opnået godkendelse, trods det er 3 af anlæggene der har opnået betinget godkendelse. Forklaringen herpå kan måske være at brandventilationen scorer flere fejl end varslingsanlægget, og en manglende godkendelse af brandventilationsanlægget, gør at det samlede anlæg ikke opnår godkendelse, og varslingsanlægget dermed ikke får sammen grundige eftersyn. Tabel 40, viser forholdet mellem score i gradueringen og resultat af inspektionerne, varslingsanlæg. Case nr. Varsling score i gradueringen i denne brandtekniske projektopgave. Samlet inspektionsresultat jf. inspektionsrapporter: 1 14 Ikke godkendt 2 24 Ikke godkendt 3 8 Betinget godkendt Ikke godkendt Ikke godkendt 7 - Betinget godkendt 8 11 Betinget godkend 9 - Ikke godkendt 10 - Ikke godkendt 11 - Ikke godkendt Ikke godkendt 103 Case 4 og case 8, har samme score og har samme fejltyper, men den samlede inspektionsresultat af anlæggene er forskellige, henholdsvis ikke godkendt og betinget godkendt. Det kan tolkes som om varslingsanlæg ikke vægter på samme måde som brandventilation, da resultaterne fra disses score lagde sig mere op af det samlede inspektionsresultat, som konstateret i forrige afsnit. 39

40 Visualisering af fejl-typer for brandventilationsanlæg (ABA) og varslingsanlæg (AVA). Figur 22 er et radar-diagram af fejl-typerne, og det viser tydeligt, at A-, og B-fejl er stærkest repræsenteret, hvorimod C-fejl og D-korrekt funktion er meget svagt repræsenteret. Det ses at der er væsentligt flere fejl ved Brandventilationsanlæg (ABV), end ved varslingsanlæg (AVA). A-fejl D-korrekt funktion 10 0 B-fejl ABV AVA C-fejl Figur 22, Radar-diagram for graduering af fejl på brandventilations- og varslingsanlæg. I nedenstående tabel ses den samlede score fra gradueringen af scoren for varslings- og brandventilationsanlæg, sammenlignet med det resultat det samlede anlæg opnåede i inspektionsrapporten. Tendensen er jo lavere score jo mere funktionelt anlæg, men metoden kan ikke anvendes generelt, da en A-fejl medfører at anlægget ikke kan godkendes, og A-fejl gradueres med score 5. Der ses en tendens til at såfremt brandventilationsanlægget scorer højt, og dermed ikke kan godkendes, så er fokus på resten, knapt så skarpt rettet, da der under alle omstændigheder skal udføres en reinspektion. Dette taler for at hvert specifikt anlæg skal underlægges sin egen inspektion, med egen inspektionsrapport. Det samlede resultat kunne evt. præsenteres over for bygherre, forsikringsselskaber og myndigheder i en form for helhedsinspektionsrapport, der har til formål at samle de sidste løse ender, dvs. de funktioner der ikke naturligt er hidhørende under de specifikke anlæg. Tabel 41, viser forholdet mellem score i gradueringen og samlet resultat af inspektionerne. Case nr. Varsling, score i gradueringen. Brandventilation score i gradueringen. Samlet score begge anlæg. Samlet inspektionsresultat jf. inspektionsrapporter: Ikke godkendt Ikke godkendt Betinget godkendt Ikke godkendt Ikke godkendt Betinget godkendt Betinget godkend Ikke godkendt Ikke godkendt Ikke godkendt Ikke godkendt

41 4.0 Diskussion og perspektivering. Pålideligheden af aktive brandsikringsanlæg. I nedenstående figur visualiseres resultaterne af funktionsundersøgelserne af brandventilationsanlæg og varslingsanlæg, samt virkningsgraden statistisk dokumenteret af DBI, af Automatisk brandalarmerinsganlæg og sprinkleranlæg. ABV, konstateret i denne brandtekniske opgave, Ikke godkendt. A-fejl = 70 % af anlæggene. B-fejl = 100 % af anlæggene. AVS, pålidelighed, 95,4% [13] Er det samlet sikkerhedsniveau i bygnigen tilstrækkeligt? AVA, konstateret i denne brandtekniske opgave, Ikke godkendt. A-fejl = 100 % af anlæggene. B-fejl = 100 % Af anlæggene. ABA, pålidelighed, 99,1% [5] Figur 23, visualisering af pålideligheden af aktive brandsikringsanlæg ABA, Automatisk brandalarmeringsanlæg [3]. Disse anlæg er ikke medtaget i funktionsundersøgelserne, da de som nævnt i lovgivningsafsnittet er underlagt kravet om anmærkningsfri 1. gangs inspektion inden ibrugtagning, og efterfølgende krav om årlig inspektion. Underforstået at det i brandstrategien er fastlagt at det er DBI-retningslinie 232 [3], der anvendes som designgrundlaget for det automatiske brandsikringsanlæg. Når den er valgt er det selvfølgelig kravet i denne, til drifts kontrol og vedligehold der er gældende. Brandrådgiveren kan vælge at benytte en anden standard for installation og drift af det automatiske brandalarmeringsanlæg. DBI-report 2012 [5], har undersøgt pålideligheden af automatiske brandsikringsanlæg, og kommet frem til at 99,1 % af de undersøgte anlæg var funktionsdygtige på undersøgelsestidspunktet. Der var dog 0,9 % anlæg med A-fejl, som ikke kan opnå godkendelse, derudover var der 57,9 % anlæg med fejl i kategori B- og C., hvilket betyder at på anlæg med B-fejl skal fejlen være udbedret inden for 2 måneder, ved C-fejl skal fejlen være udbedret ved næste inspektion, ellers opgraderes fejlen til B-fejl. 41

42 Konstaterede fejl i DBI-report 2012 [5], er kategoriseret således. procent ,6 43,8 23,2 9,4 3,2 15,2 0,6 Bygningsmæssige Administrative Anlægsmæssige Anlægsfunktion Sekundære funktioner Anlægsejers egenkontrol Funktionsvurdering Fig. 24 fordeling af fejl på ABA-anlæg [5]. Det ses at topscoren er administrative fejl med 43,8 %, som dækker over manglende ajourføring af orienteringsplaner, driftsjournal og produktionsmæssige ændringer. På andenpladsen er anlægsmæssige fejl, som f.eks. batterikapacitet og alarmtryk. Anlægs ejers egenkontrol kommer ind på 3. pladsen, med 15,2 %. Det konstateret at top 3 er fejl der er adfærdsrelateret, og tegner sig for 82,2 % af de samlede fejl. På trods af disse fejl, har anlæggene en funktionsdygtighed på 99,1 %. Hvorfor er der så kun reelt brand i 3 % af tilfældene, når ABA-anlæg melder brand i Aalborg Kommune [2]. I Statistik fra Beredskabscenter Aalborg [2], ses det i fig. 2, at årsagerne til de unødvendige kørsler til ABAanlæg skyldes for 227 alarmeres vedkommende uheldig brugeradfærd, de sidste 71 tilfælde er kategoriseret som ukendt (35 stk.), Teknisk fejl (24 stk.), og trykfald på AVS (12 stk.). Teknisk fejl er ikke dokumenteret tilstrækkeligt, og kunne kategoriseres som ukendt. Ukendt er når brandvæsnet har konstateret en detektor i alarm, uden at kunne finde en årsag. Der skal en mere detaljeret og ensartethed i registreringen for at få det reelle billede af tekniske fejl. Regeringen og Venstre, Dansk folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, har indgået aftale om redningsberedskabet i [46]. Parterne har aftalt at der i 2013 skal gennemføres en analyse der skal belyse de sikkerhedsmæssige aspekter ved automatiske brandalarmeringsanlæg. Endvidere skal analysen belyse eventuelle erhvervsøkonomiske konsekvenser af tiltag på området. Effektiviseringen er sat til en besparelse i 2014 på 7,3 million kroner. I Vineland, New Jersey, siger statistikken at der kun er reel brand i 3 % af tilfældene, hvor brandvæsnet kaldes ud via automatiske brandalarmeringsanlæg [45]. Det er samme procentsats som registreret i Aalborg Kommune [2]. Der er i samme journal, en case, fra Canada, hvor 3 højhuse oplevede at 70 % af 244 udkald var falske. De falske alarmer kunne inddeles i 4 grupper: 1) fejlbetjening. 2) håndværkere påbegynder arbejde uden at notificere. 3) system fejl. 4) skade på anlægget. Det lykkedes at nedbringe fejlraten med 50 42

43 %, ved at: fokuserer på uddannelse, forbedrer procedurer og kommunikation, undersøger årsagerne til falske alarmer, og uddele bøder til lejerne for forsagelse af fejlalarmer. En svensk brandingeniør studerende har undersøgt fejlalarm problematikken i Sverige, og konstateret at der kun er reel brand i 6,4 % af tilfældene, når de aktive brandsikringsanlæg i Sverige alarmerer brandvæsenet [47]. AVS, Automatisk sprinkleranlæg[12]. Det samme er gældende for AVA som ABA, med hensyn til krav om anmærkningsfri 1. gangs inspektion rapport, inden ibrugtagning, og efterfølgende krav om årlig inspektion. DBI Report 2012, pålidelighed af automatiske sprinkleranlæg [13], viser at det i 2011 var 95,4 % af de inspicerede anlæg funktionsdygtige, og virkede efter hensigten. Der var således 4,6 % med A-fejl, og 58,5 % med B. og C-fejl. Det fremgår af Beredskabscenter Aalborgs statistik [2], at der i 2012 er registreret 12 stk. trykfald på AVS, der er overført til vagtcentralen via en ABA-central. Ud af de 10 reelle brande overført af ABA-anlæg, var der ingen der skyldes aktivering af sprinkleranlæg. 30,0 25,0 20,0 Procent 15,0 10,0 5,0 0,0 23,7 16,4 27,2 22,0 6,0 0,5 7,0 Bygnings mæssige Administrative Anlægsmæssige Anlægsfunktion Sekundære funktioner Fig. 25 fordeling af fejl på AVS-anlæg [13]. Differencen i type fejl mellem ABA og AVS anlæg. Anlægsejers egenkontrol Personsikkerhed Der hvor der er størst afvigelse i fejl kategorierne, er i kategorien administrative, som dækker ajourført driftsjournal og orienteringsplaner m.m., hvor differencen på ABA er + 27,4 %. Det kan sandsynligvis forklares med at ABA anlæg er mere detailstyret mht. placering af detektorer end AVS anlægget er. Bygningsmæssige fejl dækker bl.a. funktionalitet af branddøre/porte, ændring i produktionen, differencen på AVS, er %. Som sandsynligvis kan forklares med at AVS anlægget er mere følsomt over for produktionsændringer mht. anlægsopbygning, end ABA-anlæg. Anlægsfunktion, som dækker fejlsignaler og signalbehandling. Her er differencen på AVS på + 13,2 %. 43

44 I kategorien anlægsejers egenkontrol, er der en difference på ABA + 8,2 %, hvilket sandsynligvis kan forklares med at for AVS udført efter DBI-retningslinie 251/4001 [12], er der krav om ugentlig afprøvning, det er der ikke til ABA udført efter DBI-retningslinie 232 [3]. Automatisk brandventilationsanlæg [17,33]. Det er foruroligende at kunne konstatere at der i 40 % af de undersøgte cases ikke er den nødvendige kapacitet tilstede i brandventilatorerne. En case har kun 1/3 del af den nødvendige kapacitet. Det vurderes at det ganske givet kan få katastrofale konsekvenser, såfremt der var opstået en brand. De forudsætninger der ligger til grund i brandstrategien, for et acceptabelt personsikkerhedsniveau er ikke længere tilstede, når kun der fjernes 1/3 del af den producerede røg mængde. Der mangler anlægsdokumentation jf. DBI-retningslinie 27 [17], for 6 cases, hvilket svarer til 100 %, da der ikke er oplyst om materialet mangler eller er fundet i orden i resterende 3 cases. Overtryksventilationsanlæggene er ikke udført i henhold til DBI-retningslinie. Der er bl.a. følgende krav til indholdet af anlægsdokumentationen, hvoraf det fremgår af DBI-retningslinie 27 [17] at: Enhver installation der er krævet i medfør af bygningsreglementet, tekniske forskrifter eller i brandsikringsbeskrivelse evt. med tilhørende brandteknisk dokumentation for byggeriet, skal af installatøren færdigmeldes til byggemyndigheden med en beskrivelse af anlægget og en erklæring om, at anlægget er udført, kontrolleret og funktionsprøvet til overensstemmelse med kravspecifikationerne Anmeldelsen skal som minimum omfatte: Funktionsbeskrivelse, herunder beskrivelse af eventuelt systemopbygning og samvirke med andre aktive brandsikringstiltag. Erklæring om at brandventilationsanlægget og dets samvirke med andre aktive brandsikringstiltag er kontrolleret og fundet i orden. Såfremt installatøren/byggetilsynet læser kontrolleret, som om der skal udføres flowmålinger på brandventilatorer, ville de i funktionsundersøgelsen konstaterede underdimensionerede ventilatorer været blevet fundet inden byggeriet meldes klar til ibrugtagning. Det er konstateret at det er problematisk at få erstatningsluft åbningerne til at fungere. Hvis der opstår fejl på disse, sker der i 83 % af de undersøgte tilfælde, ikke fejloverførsel til det automatiske brandalarmeringsanlæg. Konsekvensen er at den driftsansvarlig og modtagende vagtcentral, ikke bliver opmærksom på at der er en fejl. Fejlen skal således findes/konstateres ved den almindelige drift og vedligehold. Konsekvensen af at erstatningsluft åbninger ikke virker, er som nævnt tidligere, brandventilationen fungerer ikke som forudsat, og fjerner ikke den mængde røg der er nødvendig, for at opretholde et acceptabelt personsikkerhedsniveau i bygningen. I 89 % af tilfældene sker der ikke ved fejl på brandventilationscentralen, overførsel til det automatiske brandalarmeringsanlæg. Konsekvensen er som nævnt tidligere. Det vurderes at en del af årsagen til de foruroligende resultater, kan være at brandventilationsentreprisen, ofte løses af flere entreprenører, en leverer brandventilatoren og centralen, en anden leverer dørene/ vinduerne til erstatningsluft åbningerne, og en tredje skal sammenkoble enhederne. Høringsudkast DBIretningslinie 001 [25], 002 [26], 003 [32], må forventeligt afhjælpe en del af denne problemstilling, da der 44

45 som nævnt i afsnit 1.4 vil blive krav om godkendelse af firma, krav om certificering af personer, samt krav om certificering af systemer og systemdel, såfremt høringsudkast bliver implementeret. Den 1. december 2012 udløb overgangsperioden, det betyder at alle brandventilationsanlæg efter den dato, skal udføres efter DBI-retningslinie 027 [33], såfremt man i brandstrategien har valgt at udføre efter DBI-retningslinie. Det betyder som beskrevet i afsnit 2, at der skal udføres inspektion af akkrediteret inspektionsfirma, og anlægget skal opnå godkendelse. Det vurderes at denne ændring vil medfører at de i funktionsundersøgelsens, konstaterede fejl og mangler i en eller anden grad vil ændre sig positivt, vel vidende at det først er inden for en årrække der kommer krav til certificering af firmaer og personer, og systemer. Varslingsanlæg [16, 24]. Det ses at samtlige 6 undersøgte varslingsanlæg, ikke havde den jf. DBI-retningslinie 24 [16]/024 [24], krævede anlægsdokumentation. Anlægsdokumentationen består bl.a. af: Tegningsmateriale der viser opbygningen af anlægget, samt illustrerer kredse, samt redundans opbygning i 2 strenge, der skal sikrer at der ved svigt i en kreds er 50 % funktionalitet i anlægget alligevel. Det skal lige ledes dokumentere, at der er benyttet godkendte produkter i henhold til standarden. I case 4 fandt man ved inspektionen et varslingsrack, der var gammelt og ikke opfyldte kravet til standarden. Dette på trods af at man i brandstrategien, havde beskrevet at varslingsanlægget i hele bebyggelsen blev opgraderet til at være udført i henhold til DBI-retningslinie 024 [24]. Hvis installatøren altid blev mødt med kravet om at leverer denne dokumentation, ville denne sandsynligvis være mere opmærksom på at gennemlæse brandstrategien for at leve op til sin forpligtigelse. Man må forvente at bygherren har en ret stor forventning til, at de brandtekniske installationer lever op til de gældende standarder, som beskrevet i brandstrategien. Det kan undre hvor er byggetilsynet har været i denne sag. Hvad betyder de konstaterede mangler for varslingsanlæggene, hvilken konsekvens har det for det generelle sikkerhedsniveau? I de cases hvor der var mekaniske brandventilatorer installeret indendørs i bebyggelsen, overdøvede brandventilatorerne i 100 % af tilfælde varslingsanlægget. Varslingsanlægget formåede derfor ikke at komme igennem med budskabet til personerne der opholdt sig i bebyggelsen, der nåede dog at blive afspillet koden/beskeden til personalet, der så skal gøre sig klar til evakuering af bebyggelsen. I forhold til hvordan brandsikkerhedsniveauet dokumenteres, som beskrevet i lovgivningsafsnittet 1.2, ligges sikkerhedsniveau af myndighederne i form af information om brandteknisk dimensionering [6], og brandrådgiveren dokumenterer at der ikke opstår kritiske forhold i bebyggelsen, herunder strålingsintensitet fra røggaslaget, samt røggaslaget højdemæssige placering i rummet, ved at sammenligne brandens udvikling, med beregninger af tidsforløbet for evakueringer. Så længe der er en fornuftig margen, fra alle er evakueret til der opstår kritiske forhold i bebyggelsen er sikkerhedsniveauet dokumenteret. Når varslingssignalet pludselig ikke er hørebart, hvilken indflydelse får det så på evakueringstiden? det er ikke undersøgt, i denne rapport, men det er dokumenteret at en af forudsætningerne i evakueringsberegningen ikke holder, da det ikke er sandsynligt at personerne påbegynder en evakuering, fordi en ventilator starter op, det må formodes det forøger erkendelsestiden, og dermed den samlede evakueringstid. Det er et område der kan søges dokumenterer nærmere, evt. i en anden brandteknisk projektopgave.. 45

46 Det at brandventilatorer overdøver varslingssignalet, viser at man ikke betragter de brandtekniske installationer som en helhed, hvis funktionalitet er afhængig af hinanden, men betragter anlæggene som specifikke enkelte anlæg. Det ses at 85 % af de undersøgte varslingsanlæg ikke er overvåget forstået på den måde at såfremt der opstår en fejl i varslingsanlægget, eksempelvis strømsvigt, generes der ikke en fejl i ABA anlægget, og dermed forbliver fejlen ukendt. I eksemplet kan man sige, så vil batteribackup enheden tage over, det er korrekt, men den har begrænset levetid, og typisk efter et par døgn er den ikke funktionel mere, så er der et varslingsanlæg uden strøm og batteri, hvis vi ser på drifts- kontrol-, og vedligeholdelsesplanen fra case 4, bilag 1, vil varslingsanlægget skulle tilses månedligt, så i det tilfælde vil varslingsanlægget kunne stå uvirksomt i næsten en måned, forudsat at fejlen er opstået lige efter sidste kontrol, og at der foretages de planlagte kontroller med de planlagte intervaller. Det siger sig selv at et varslingsanlæg der ikke virker, har indflydelse på sikkerhedsniveauet i bygningen, konsekvenserne er ikke dokumenteret. Forudsætningen for den brandtekniske dokumentation som nævnt tidligere er helt væk, i forhold til evakueringsberegningen. I afsnit 1, nævnes der en hændelse i Düsseldorf lufthavn [9], hvor konsekvensen af et ikke funktionelt varslingsanlæg var 17 omkomne personer, og 62 tilskadekomne. I de tilfælde hvor funktionen var til stede, blev der ved en fejl på varslingsanlægget overført en fejl til det automatiske brandalarmeringsanlæg, hvorefter både den driftsansvarlige modtager en alarm, typisk på dennes mobiltelefon, samtidig modtager den vagtcentral hvor ABA-anlægget er overført til, en fejlalarm. Vagtcentralmedarbejderen kontakter derefter den driftsansvarlige og sikrer sig at denne er bekendt med alarmen, og igangsætter en udbedring af fejlen. Når fejlen er udbedret vil fejlen forsvinde på vagtcentralens skærm, og ikke før. I 85 % af de undersøgte cases forelå der ikke dokumentation for varslingsanlæggets lydtryk/ taleforståelighed, der er derfor ikke sikkerhed for at anlæggene opfylder de krav der er til lydtryk og taleforståelighed, der er med andre ord ikke foretaget kvalitetssikring på anlægget i form af dokumentation på lyd målinger, det formodes dog at der i alle tilfælde er kommet lyd ud af varslingsanlægget. Konsekvensen af for lavt lydtryk og manglende taleforståelighed kan være at folk ikke hører eller forstår de befinder sig i en evakueringssituation, og dermed ændres forudsætningen for evakueringsberegningen, med samme konsekvens som nævnt tidligere. Case 9 & 10, overtryksventilationsanlæg. Disse inspektioner er medtaget da evakueringsproblemstillingen i trapperum, ses løst med overtryksventilerede trapper. Det kan af konstruktionsmæssige eller arkitektoniske årsager være en udfordring, at etablerer sikkerhedstrapper med ventilerede forrum. Så vælges modellen med tryksatte trapper, de inspicerede anlæg viser at der er yderst relevant, at der udføres en uvildig inspektion på sådanne anlæg, for funktionsverifikation. Der er ingen DBI-retningslinier eller anden vejledning ej heller specifik krav i lovgivningen der beskriver hvorledes sådanne anlæg skal udføres og kontrolleres. De undersøgte anlæg er inspiceret op imod DS/EN Fremtiden, implementering efter revision af 001 [25], 002 [26], og 003 [32]. Hvad kan vi forvente hvis høringsforslagene for revisioner af 001 [25], 002 [26] og 003 [32], blive implementeret? Kommer funktionsdygtigheden op i nærheden af AVS 95,4 % [13], og ABA 99,1 % [5]. Jeg 46

47 vurderer at vi på sigt kan forvente at alle omfattede anlæg, hvortil der er krav om 1. gangs inspektion af uvildig akkrediteret inspektionsfirma, inden ibrugtagning, kan komme op i sammen niveau mht. funktionsdygtighed, som ABA [5] og AVS [13]. Kravet om 1. gangs inspektion af alle anlæg, vil sikrer at der ikke vil forekomme de mangler der er konstateret ved funktionsundersøgelserne, som er manglende: anlægsdokumentation, målerapporter, dokumentation på anvendt korrekt certificeret komponenter og systemer. Ligeledes vil der ved 1. gangs inspektionen blive udført de nødvendige kontroller mht. fejloverførsler til ABA. Det er vurderet at det er nødvendigt at der i inspektionsrapporterne skal skrives hvad der er testet, og hvad der har den rette funktionalitet og hvad der evt. har fejlfunktionalitet. Så inspektionsrapporten dermed dokumenterer hvad der er testet og hvad der havde den rette funktion på testdagen. Det fremgår ikke stringent af de undersøgte cases, hvad der er testet og fundet i orden, der er efter min vurdering fokuseret på at registrerer det der havde fejlfunktionalitet. Der kærves inspektion årligt af ABA [5], AVS [13] og ABV [33], anlæggene har gennem årene oplevet en teknologisk udvikling, inspektionsintervallet er ikke ændret, det vurderes at en nærmere analyse, indeholdende et repræsentativt antal anlæg, hvor inspektionsintervallet forlænget, for at konstaterer hvilken konsekvens det har på virkningsgraden af anlæggene. Analysens resultat kan dokumentere om inspektionsintervallerne kan forlænges, og samtidige have den ønskede funktionalitet på anlæggene.. I skrivende stund er det ABA [3], AVS [12] og ABV [33], hvortil der er krav om inspektion af uvildig akkrediteret inspektionsfirma inden ibrugtagning, og en inspektionsrapport uden A-, og B-fejl. Der er f.eks. ikke dette inspektionskrav til varslingsanlæg [24], vil kvaliteten af disse anlæg højnes ved at der bliver stillet krav til godkendelse af firmaer og personer der skal arbejde med varslingsanlæg? For de funktionsundersøgte varslingsanlæg ses det i fig. 21 at samtlige anlæg har A-, og B-fejl. Kan vi forvente at se en reduktion af disse fejl, ved implementering af kravet i DBI-retningslinie 001 [25], til uddannet certificeret person i godkendt installationsfirmaet, hvor uddannelseskravet består af relevant grunduddannelse og erhvervserfaring samt bestået eksamen i følgende prøver, som er uddrag fra DBI-retningslinie 002 [26]: prøven Del A-1, omhandler: 10 generelle spørgsmål i bygningsreglement, Eksempelsamling af byggeri, Tekniske forskrifter og driftmæssige forskrifter. 10 specifikke spørgsmål omhandlende projektering og installation i relation til det gældende krav dokument, som personen skal certificeres til. Prøven Del A-2 omhandler: 10 specifikke spørgsmål i det for personcertificeringen gældende kravdokument, i case omhandlende projektgennemgang af afdækning af forprojekterede fejl og afvigelser. Fælles for begge prøver er at mindst 60 % skal besvare for at bestå. Min vurdering er at det ikke vil få en effekt på kvaliteten af anlæggene, funktionsundersøgelserne har dokumenteret at der ikke af frivillighedens vej bliver leveret det der forventes i DBI-retningslinie, som er en forudsætning for at det af myndigheden godkendte sikkerhedsniveau er opfyldt. Denne brandtekniske projektopgave kommer ikke yderligere ind på uddannelses af personer, der arbejder med aktive brandsikringsanlæg som udførende og inspicerende personer, men det er et områder der kan belyses yderligere evt. i en brandteknisk projektopgave. 47

48 Drifts-, kontrol-, og vedligehold. I afsnit 1.3 blev drifts-, kontrol-, og vedligeholdelsesplanen for case 2, bilag 1, analyseret med henblik på at undersøgte, om den vil være et effektivt værktøj, til at opfylde bygningsreglementets [1] funktionskrav, til at brandtekniske installationer skal være virksomme i hele bygningens levetid. Tabel 19 viser fejl og graduerer disse for brandventilationsanlægget i case 2. Tabel 33 viser fejl og graduerer disse for varslingsanlægget i case 2. Det er konstateret at der for begge anlæg mangler anlægsdokumentation. Som beskrevet i afsnit 1.3, er der meget væsentligt information i dette materiale som er nødvendigt for den driftsansvarlige for at udføre en valid kontrol af det samlede anlæg. Disse fejl er da også gradueret i afsnit 3 i tabeller som A-fejl, som ved en uvildig inspektion af akkrediteret inspektionsfirma vil få scoren Ikke godkendt. Det vurderes at drifts-, kontrol- vedligeholdelsesplanen fra case 2, ikke bidrager med den nødvendige viden/information, så den driftsansvarlige kan foretage kontrol, og vedligehold af en kvalitet der sikrer at bygningsreglements [1], krav til funktionelle anlæg i hele bygningens levetid, er opfyldt. Da den ikke fortæller eksakt hvad der skal testes, og hvad resultatet af testen skal være. Endvidere er det ikke muligt ud fra materialet i planen at få overblik over placeringer af systemdele, brandspjæld, styringscentraler, nødgenerator, osv. Desuden er grundlaget for brandsikkerheden i bygningen, i form af brandstrategi, brandteknisk dokumentation, ikke en del af planen. Det er derfor vurderet at afvigelser fra de valgte DBIretningslinier konstateret ved funktionsundersøgelsen, ikke vil blive konstateret i den efterfølgende drift af anlæggene. Hvad skal en drifts-, kontrol-, og vedligeholdelsesplan indeholde, for at den driftsansvarlige person har et godt grundlag, for at opretholde funktionaliteten af anlæggende i hele bygningens levetid? Beredskabsstyrelsen har et bud på dette, da de netop i udsendt Tekniske forskrift for højlagre [40], har stillet krav om der skal udarbejdes en drifts-, kontrol-, og vedligeholdelsesplan for alle brandmæssige foranstaltninger i højlagret. I vejledning til tekniske forskrifter for højlagre [41], er der beskrevet hvad drifts-, kontrol-, og vedligeholdelsesplanen som minimum bør indeholde, hvilke er: o o o o o o o o o Brandtekniske tilladelser med tilhørende tegningsmateriale og brandteknisk dokumentation. Beskrivelse af hvordan og hvor ofte de aktive og passive brandsikringstiltag, herunder brandmateriel skal vedligeholdes og kontrolleres. Frekvens og dokumentation for inspektion, kontrol og vedligeholdelse af de akive og passive brandsikringstiltag, herunder inspektionsrapport af sprinkleranlæg og automatisk brandalarmanlæg (1. inspektion og de efterfølgende inspektionsrapporter). Logbog over brandtekniske installationer, hvori alle væsentlige begivenheder indgår. Skemaer for egenkontrol. Attester fra autoriserede el-installatør og dokumentation for termografering. Vejledning i betjening og afprøvning af brandtekniske installationer. Plan for uddannelse og instruering af personale, samt øvelser med lokale redningsberedskab, hvis krævet. Rapporterne fra redningsberedskabets brandsyn, herunder redegørelsen for, hvorledes virksomheden har håndteret eventuelle anbefalinger, påbud og forbud. Beredskabsstyrelsen har tydeligvis erkendt at der er behov for at kræve en drifts-, kontrol-, og vedligeholdelsesplan, for højlagre, hvor tabet i tilfælde af brand er store værdier, hvilket står i skærende kontrast til bygningsreglementets [1] funktionskrav om at brandtekniske installationer løbende bør kontrolleres og vedligeholdes. Samt at byggesagsbehandleren kan forlange dokumentation for hvordan kontrollen foretages, hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde. Og det er vel og mærke for byggerier med op til flere tusinde brugere, hvor det primært er personsikkerhed anlæggene skal sikre. 48

49 Bygningsreglementet BR10 [1], har funktionskravet til at de brandtekniske installationer skal være funktionelle i hele bygningens levetid, og byggesagsbehandleren kan hvis det skønnes nødvendigt, kræve at se dokumentation for hvordan vedligeholdelse af installationerne er planlagt udført. Denne metodefrihed er konstateret i afsnit 1.3, ved gennemgang af drifts- kontrol- og vedligeholdelsesplan, fra case 2, bilag 1, at være utilstrækkelig, til at leve op til førnævnte krav i BR10 [1]. Det er tidligere I dette afsnit nævnt, hvordan et studie [45] fik dokumenteret nedbringelsen af fejlraten med 50 %, ved at: fokuserer på uddannelse, forbedrer procedurer og kommunikation, undersøger årsagerne til falske alarmer, og uddele bøder til lejerne for forsagelse af fejlalarmer. Dette er emner der kan motiveres i drift og vedligeholdelsesplanen, da det er adfærdsrelaterede aktiviteter der ønskes ændret, der ses en parallel til de konstaterede årsager til fejlalarmerne i statistik for Beredskabscenter Aalborg [2]. I afsnit 1 henvises der til en artikel i Fire Protection Engineering [10], hvori forfatteren beskriver nødvendigheden af en velfungerende drift af disse brandmæssigt komplekse bygninger, der argumenteres for af det allerede i forprojekt fasen skal tænkes på driften at bygningen, således at der projekteres brandtekniske installationer, der er udformet således at det mulige at foretage kontrol og vedligehold. Det anbefales at der i byggefasen udføres periodiske inspektioner, og inden aflevering skal driftsansvarligt personale grundigt introduceres til anlæggene og dokumentationsmaterialet. Lovgivningen. Brandsyn sikrer ikke funktionaliteten af de brandtekniske installationer i byggeri opført efter information om brandsikring af byggeri [6], det blev belyst i afsnit 1.2, at der ikke er hjemmel til at foretage brandsyn på de objekter. Medmindre bebyggelsens anvendelse gør objektet brandsynspligtigt jf. bekendtgørelse 175 om brandsyn [20]. I afsnit 1.2 blev det belyst at der i bekendtgørelse 174 [21], gives beredskabsmyndigheden hjemmel til at stille krav om yderligere driftmæssige foranstaltninger, og benyttes denne hjemmel, skal ejeren/brugeren udarbejde en drift og vedligeholdelsesplan med de stillede driftmæssige foranstaltninger indarbejdet. Det er den drifts- og vedligeholdelsesplan der henvises til i bekendtgørelse 175 [20], hvoraf det fremgår af 5 at beredskabsmyndigheden skal påse ved brandsynet at bl.a. driftsmæssige vilkår i drifts- og vedligeholdelsesplanen er overholdt. Som kontrol af at tolkningen af paragrafferne er korrekt, er Beredskabsstyrelsen bedt verificere sammenhængen, det skete i mail af 3. december 2012 [38], og ved red. slutning er der ikke modtaget svar. Det vurderes ikke at denne hjemmel er tiltænkt anvendt for at gøre byggeri opført efter information om brandteknisk dimensionering [6], brandsynspligtigt. Det vurderes at der ikke sker henvisning til den dokumentation, byggesagsbehandleren kan kræve hvis det skønnes nødvendigt, og som i øvrigt ikke omtales som drifts- og vedligeholdelsesplan i bygningsreglementet [1]. I 2012 ændrede man på uddannelsen af personer der skal foretage brandsyn, der blev indført to kategorier, A og B. Det fremgår af bekendtgørelse 331 [36], ved bestået eksamen på brandteknisk grunduddannelse må man foretage brandsyn på objekter omfattet af bekendtgørelse om driftmæssige forskrifter [22], og ved bestået eksamen på brandteknisk videreuddannelse må man foretage brandsyn på alle objekter, også brandfarlige virksomheder m.m. Det fremgår at man også må foretage brandsyn af: Byggerier godkendt efter funktionsbaseret brandkrav/brandteknisk dimensionering med krav om driftsmæssige forskrifter. 49

50 Det fremgår af lektionsplanen fra brandteknisk videreuddannelse [37], at der til emnet er afsat teori i 1time og 45 min, og en efter følgende case på 4 timer, til emnet: Sagsbehandling af brandsyn i forhold til, brandsynspligtige objekter med driftmæssige krav ifl. Brandstrategirapport og brandteknisk dokumentation. Kursuslederen på pågældende kursus er i mail af [39], kontaktet med ønske om at blive henvist til relevant lovgivning hvor der findes hjemmel til at foretage disse brandsyn, ved red. slutning er der ikke modtaget svar. Det ønskes afklaret om der er lovhjemmel til, at kræve brandsyn af andre objekter/anvendelsesområder som defineret i bekendtgørelse om driftmæssige forskrifter [22]. Løsningsforslag/oplæg til debat. Denne brandtekniske projektopgave har afdækket funktionaliteten af sammenkoblede brandsikringsanlæg, og dokumenteret en trend i virkningsgraden for brandventilationsanlæg og varslingsanlæg, fælles for anlæggene er der ikke var krav om akkrediteret uvildig inspektion ved ibrugtagningstidspunktet. Ved at opbygge et system der kræver akkrediteret inspektions på alle aktive brandsikringsanlæg, vurderes det at være forventeligt at funktionsdygtigheden hæves op på samme høje niveau som DBI dokumenterer for ABA [5], og AVS [13]. Man fortsætter med at udbygge det system, der er kendt. Det vil sikre funktionaliteten af de i brandstrategien krævede aktive brandsikringsforanstaltninger, at der blev udarbejdet en DBI-retningslinie. Hvis funktion skal samle alle inspektionerne af de specifikke anlæg, samtidig skal der foretages en kontrol af alle de ekstra foranstaltninger, der er defineret som nødvendige i brandstrategirapporten, for at opretholde det i bygningsreglementet [1] og information om brandteknisk dimensionering [6] krævede personsikkerhedsniveau for bebyggelsen. Denne brandtekniske projektopgave, har afdækket andre områder der er relevante at diskuterer, når funktionaliteten af aktive brandsikringsanlæg diskuteres, hvilket er: Fejlalarmer, skal vi fortsat accepterer at en fejlrate på ca. 97 %. Nedsættelse af fejlalarmer, kan det ske ved at ændre på overførsel af alarmer til vagtcentralen: (forsinket, manuelt). Skal personalet uddannes, til at håndterer branden i initialfasen, qua den lange indsatstid i komplekse bygninger [48]. Skal Beredskaberne reagerer på alarmer fra brandalarmeringsanlæg installeret pga. personsikkerheden, uden for brugstiden. Skal der stilles detaljeret krav til indholdet i drifts-, kontrol-, og vedligeholdelsesplan, vil det nedbringe fejlalarmer. Skal objekter dimensioneret efter information om brandteknisk dimensionering [6], automatisk være brandsynspligtigt. Hvordan sikres funktionaliteten af eksisterende brandsikringsanlæg. 50

51 5.0 Konklusion. Funktionsundersøgelsen vurderes at vise en trend, antallet af funktionsundersøgelser skønnes ikke stort nok til et statistisk grundlag. Da populationen er for lille og det enkelte anlæg har for stor tyngde i forhold til den samlede mængde. Funktionsundersøgelserne viser en klar tendens, som er at funktionaliteten af brandventilationsanlæg, varslingsanlæg og tryksatte trapper, ikke når det niveau og forventet kvalitet som fastlæges i brandstrategien, og dermed er sikkerhedsniveauet, som er aftalt mellem brandrådgiveren og myndigheden, ikke opnået. De udførte følsomhedsanalyser er ligeledes ikke dækkende, da flere redundante funktioner i anlæggene mod forventning ikke er til stede. Implicit er det sikkerhedsniveau som samfundet stiller ikke opnået. Resultatet af funktionsundersøgelserne er nedslående, med 73 % ikke godkendt, 17 betinget godkendt, og 0 % ikke godkendt, er det en bekymring at vi i Danmark en dag kan stå med en brand i en bygning opført efter information om brandsikring af byggeri [6], med samme frygtelige konsekvens som vores naboland oplevede da Düsseldorf lufthavn brændte i 1996 [9]. Svar på spørgsmål i problemstillingen: o Skal der ændres på kravene til inspektion af brandsikringsanlæg? Jeg mener det er nødvendigt at der udføres inspektion på samtlige anlæg, og de skal opnå godkendelse inden ibrugtagelse, samt efterfølgende inspektioner, intervaller mellem inspektioner skal fastlægges efter en nærmere analyse af behov. o Skal der ændres på krav om dokumentation, for drifts-, kontrol-, og vedligeholdelse af brandsikringsanlæg? Hvis vi samfundsmæssigt ønsker at nedbringe antallet af unødvendige udrykninger gennem byerne til fejlalarmer (298 stk. i Aalborg i 2012 [2]), er det nødvendigt at stille krav til dokumentation af driften, og stille krav til en driftsorganisation der skal have procedurer og instrukser der regulerer adfærden, således at fejlalarmerne minimeres. En nærmere analyse vil kunne afdække behov og struktur. Det er politisk, hvilken vej samfundet vil vælge, hvis der skal sættes ind på at nedbringe de unødvendige udrykninger, disse muligheder skal/kan bl.a. undersøges/overvejes: Flere detektor skal detekterer brand inden overførsel til brandvæsen, eller måske undlade at overføre alarmer til brandvæsnet, og i stedet pålægge personalet at tilkalde og bekæmpe. Hermed får personalet en opgave i tilfælde af brand, og skal via deres driftsorganisation opretholde et uddannelsesniveau, som der måske skal/kan stilles krav til. Hvad så med de bygninger uden personale, efter lukketid? Er de aktive brandsikringsanlæg installeret pga. personsikkerhed? hvis ja, skal det så stadig være beredskabet opgave at tilse disse uden for åbningstid? Måske som entreprenøropgave for forsikringsselskaberne, måske skal vægterfirmaet kontrollere om der er brand uden for lukketid, inden beredskabet rekvireres, eller skal der reguleres på gebyret/bøderne for fejlalarmer. Driftspersonalet skal engageres i førsteindsatsen, da det er dem der er på stedet, og kan påbegynde slukningen, af den lille overskuelige brand inde den udvikler sig til en stor brand. Studiet af indsatstider i høje bygninger [48], viser at der går ca. 29 minutter fra alarmereing til klar til indsats på 14 sal. I den periode kan personalet have gjort en kæmpe forskel på brandudviklingen. 51

52 o Skal der ændres på de objekter redningsberedskabet går brandsyn på? Det er helt naturligt at redningsberedskaberne skal foretage brandsyn på bygninger opført efter information om brandsikring af byggeri [6], de har i forvejen deres gang på bygninger i drift, omfattet af bek. 175 om brandsyn [20]. Den brede befolkning har en forventning om at beredskaberne har styr på sikkerheden, og de Kommunalt redningsberedskaber har behov, for at få lovhjemmel til at opfylde denne forventning. Hvis der skal ændres på forholdene skal Energiministeriet og Forsvarsministeriet samarbejde, og nå til enighed om hvilken vej samfundet vil. Erhvervet vil sparer penge på en reduktion af fejlalarmerne da de ikke skal betale gebyr til beredskaberne. Hvis en analyse viser det er forsvarligt helt at udelade overførsel af alarmer, og lade personalet stå for den del, spare der yderligere penge på tilslutningen til vagtcentralen. Derimod kan der sandsynligvis forvente udgifter, til uddannelse og træning af personalet. Omvendt vil beredskaberne miste indtægter, fra gebyrer ved minimering af fejlalarmerne. Overføres alarmerne ikke til vagtcentralerne, er konsekvensen at antallet af alarmeringer af beredskaberne falder drastisk, således det kan få indflydelse på de enkelte kommuners risikobaserede dimensionering. Der er dokumenteret en klar foruroligende trend i funktionsundersøgelserne, det er bekymrende, hvis der ikke bliver handlet for det er for sent, og vi en dag oplever den katastrofale brand, som ingen ønsker. Med de forventede revisioner af DBI-retningslinie 001 [25], 002 [26], og 003 [32], og inspektionskrav på brandventilationsanlæg pr. 1. december 2012 [33], er det forventeligt at funktionsdygtigheden af anlæggene forbedres. Med kendskab til resultaterne i denne brandtekniske opgave, er det ønskeligt der iværksættes en indsats, for at eksisterende brandsikringsanlægs funktionalitet undersøges, for at sikre at samfundets krav til personsikkerhed er opfyldt. Denne brandtekniske projektopgave har belyst flere områder, der har indflydelse på funktionaliteten af brandsikringsanlæggene. Der kunne være interessant at få afdækket sammenhængen mellem fejlalarmerne og drifts-, kontrol-, og vedligeholdelses af anlæggene, og dermed få afdækket muligheder for nedsættelse af fejlalarmerne, og få fastlagt et minimumskrav til funktionelle drifts-, kontrol-, og vedligeholdelsesplaner. Ønsket med denne brandtekniske projektopgave er at bidrage til at skabe debat, og forhåbentligt fører dette til at sikkerhedsniveauet hæves på byggerier opført efter information om brandteknisk dimensionering [6], således at samfundets krav til sikkerhed er opfyldt. 52

53 Referencer 1. Energi- og Bygningsministeriet, Energistyrelsen, Bygningsreglementet, BR Beredskabscenter Aalborgs interne statistik for automatiske brandalarmer. 3. DBI retningslinie 232, Automatisk brandalarmanlæg, anlægsejers driftsansvarlige person ABA. Dansk brand og sikringsteknisk institut 1. udgave marts DBI retningslinie 005, Automatiske brandsikringsanlæg, drifts og vedligeholdelse, Dansk brand- og sikringsteknisk institut, 3. udgave maj DBI Report 2012 version 01, pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA anlæg) 6. Erhvervs- og Boligstyrelsen, Information om brandteknisk dimensionering, april Maria Boe Hede, Comparative Evaluation of Prescriptive, performance-based and risk-based fire safety in an office building., march Peoria Fire Department, Failure rates of new fire alarm installations, Hovard M.Munding, jan 17, NFPA, Fire investigation summary, Düsseldorf Airport terminal fire April 11, David R. Hague, Commissioning: A new buzz word?, Fire Protection engineering 4 th quarter Providence fire department, guidelines for preparation of fire protection system narrative reports. Publication FP DBI-retningslinie 251/4001, Automatisk sprinkleranlæg, Dansk brand- og sikringsteknisk institut, 1. udgave DBI Report 2012 version 01, pålidelighed af automatiske sprinkleranlæg (AVS anlæg) 14. Økonomi- og Erhvervsministeriet lovbekendtgørelse nr af 14. oktober 2010 (Byggeloven). 15. Energistyrelsen, eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri DBI retningslinie 24, Varslingsanlæg, Dansk brand- og sikringsteknisk institut, 1. udgave maj DBI vejledning 27, Brandventilation, Dansk brand- og sikringsteknisk institut. 3. udgave Dabyfo, Forum for danske bygningsmyndigheders medlemsliste, Forsvarsministeriets lovbekendtgørelse nr 660 af 10/06/2009 (Beredskabsloven) 2. juli Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 175 af 25. februar 2008, om brandsyn og offentliggørelse af resultater af brandsyn foretaget i forsamlingslokaler. 21. Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 174 af 25. februar 2008 om brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker, Forsvarsministeriet. 22. Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 212 af 27. marts 2008 om driftmæssige forskrifter for hoteller m.v. plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker. 23. Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 41 om personel i redningsberedskabet DBI retningslinie 024, Varslingsanlæg, Dansk brand- og sikringsteknisk institut, 2. udgave maj DBI retningslinie 001, Automatiske brandsikringsanlæg, godkendelse af installationsfirmaer. Dansk brand og sikringsteknisk institut, 4. udgave marts (I høring). 26. DBI retningslinie 002, Automatiske brandsikringsanlæg, certificering af kvalificerede personer. Dansk brand og sikringsteknisk institut, 5. udgave marts (I høring). 27. DBI retningslinie 001, Automatiske brandsikringsanlæg, godkendelse af installationsfirma. Dansk brand- og sikringsteknisk institut, 3. udgave juni DBI retningslinie 002, Automatiske brandsikringsanlæg, Certificering af kvalificerede personer. Dansk brand- og sikringsteknisk Institut, 4. udgave juni

54 29. DBI retningslinie 003, Automatiske brandsikringsanlæg, certificering af systemer og systemdele. Dansk brand- og sikringsteknisk institut, 3. udgave juli DBI retningslinie 004, Automatiske brandsikringsanlæg, færdigmelding, inspektion og godkendelse. Dansk brand og sikringsteknisk institut, 4. udgave juli DBI retningslinie 006, Sammenkoblede brandsikringsanlæg, Dansk brand- og sikringsteknisk institut. 2. udgave DBI retningslinie 003, Automatiske brandsikringsanlæg, certificering af systemer og systemdele. Dansk brand og sikringsteknisk institut, 4. udgave, høringsudgave udsendt 20.december DBI retningslinie 027, Brandventilationsanlæg, Dansk brand- og sikringsteknisk institut. 1. udgave 1. juni Beredskabscenter Aalborg, Notat fra 1. inspektion, Case 4, 11. oktober DBI retningslinie 231, Automatiske branddørlukningsanlæg, projektering, installation og vedligeholdelse, Dansk brand- og sikringsteknisk institut, 2. udgave oktober Forsvarsministerens bekendtgørelse nr. 331 af 30. marts 2012 Om ændring af bek. om personel i redningsberedskabet. 37. Beredskabsstyrelsen, Brandteknisk Grunduddannelse, BGU, , og Brandteknisk Videre uddannelse, BVU, , lektioner og kompetencemål. 38. Mail fra René Kærup til Beredskabsstyrelsen, vedr. afklaring af spørgsmål til brandsynsbekendtgørelsen, dateret 3. december Mail fra René Kærup til Beredskabsstyrelsen, vedr. afklaring af hjemmel til at foretage brandsyn på byggeri opført efter information om brandsikring af byggeri, dateret Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr om tekniske forskrifter for højlagre, 13. december Beredskabsstyrelsen, Vejledning til tekniske forskrifter for højlagre, 19. december DBI Forskrift 253, Automatisk rumslukningsanlæg med inertgas, Dansk brand- og sikringsteknisk institut, udgave DBI forskrift 233, Automatiske gasalarmanlæg, Dansk brand- og sikringsteknisk institut, 1. udgave DBI retningslinie (forslag til ), 254-2, vandtågeanlæg i bygninger, klassifikationstest. 45. National Fire Protection Association, 1 Batterymarch Park, Quincy, MA , Unwanted Fire Alarms, April Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, Aftale om redningsberedskabet i november Karin Brännbäck, Automatisk brandskydd, tryggt eller falsk trygghet?, Luleå tekniska universitet, november Therese Schiang-Frank og Lise Kamstrup Røssel, Undersøgelse af indsatstider i høje bygninger, DTU Byg

55 Bilag. 1. Drifts,- kontrol- og vedligeholdelsesplan, Case 2,

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90