Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark.

Transkript

1 Ottestrup Kirke Den romanske kirke er i rå og kløvet kamp regelmæssige skifter med tildannede hjørnesten. Den oprindelige murhøjde er 4,30. Norddøren er bevaret, men udvidet. Syddøren er helt tilmuret. Gotiske ændringer og tilføjelser: I 1400-tallet er kirken blevet overhvælvet. Koret har almindeligt gotisk krydshvælv med ret flade kapper. Skibets krydshvælv er yngre. Tårnet er af munkesten med ret smal, spids tårnbue. Våbenhuset er af kamp- og munkesten. Kirkens ejerforhold Ottestrup Kirke omtales i roskildebispens jordebog omkring I 1684 fik justits- og kanceliiraad Poul Nielsen (Rosenpalm) jus patronatus til kirken. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark. Omkring 1800 erhvervedes den af H.H. Eickstedt, der lagde den ind under Store Frederikslund (Kindertofte sogn). I 1918 overgik kirken til selveje. Altertavlen Højrenæssance fra 1597 med dele af gotisk tavle fra ca Den gotiske tavle: I midtskabet er en reliefskåret fremstilling af de hellige tre konger, der bringer gaver til Jesusbarnet. De tværdelte sidefløje har figurer af de tolv disciple, en del uden deres attributter. Renæssancerammen: Høj fodstykke med to indskriftsfelter. Indskrifterne er på latin. Den ene en religiøs indskrift, den anden: I året 1597 efter Kristi fødsel, den 3. juli, er denne tavle fuldført på kirkens bekostning. Steffen Poulsen Skaaning var da Guds ords tjener her, forbarm dig, o Gud, over ham. Topstykket med to portalfelter, der hviler på en baldakinformet overdel. I fyldningerne er der malet munk- og viffetvåben og på frisen: Ebbe Munck thill Freilbrou Gaard. (Lensmand på Antvorskov, de to våben er hans fædrene og mødrene). Alterbordet Muret op ad østvæggen. Tegl overpudset og beklædt med træ. alterbordsforside er af eg fra ca Der er tre fyldninger, den midterste med forkrøppet rammeværk. Mellem fyldningerne har der været pilastre. Døbefonten Romansk af granit. Kummen har foroven en tovsnoning, forneden en svag dobbelt rundstav og herover seks brede tunger. Svær tovstav omkring skaftet, der går i et med kummen. Flad cementeret fod. Altersølvet Kalken fra Sekssidet fod, sekskantet skaft. Langs kanten af foden er en trelinjet indskrift med versaler: til denne forgyldte kalk og disk, indviet til gudstjeneste i Ottestrup Kirke, gav den fromme og ædle fru Margrete Bassesdatter, ægtefælle til den salige Emmeche Ottesen til Rollerup, fem sølvdaler, for hvilke begges våben er graveret den 20. december i året 1581, på den tid da hr. Steffen Poulsen Skaaning var denne kirkes præst og christian Gris og Per Hansen var kirkens værger. På to af fodens sider er graveret de to våben. På de fire andre sider er graverede bladornamenter. Alterstagerne er fra ca

2 Prædikestolen Højrenæssance, malet Storfelterne har malerier af evangelisterne og Kristus. I de nederste småfelter er der skriftsteder: Matt. 3, Mark 1, Luk. 19, Joh. 6 samt våben og bogstaverne ENM og FIM, henviser til Ernst Normann, , lensmand på Antvorskov og fru Ingeborg Hansdatter Arenfeldt. De øvre småfelter har et skriftsted på latin med versaler og Anno Præstestolen Nu placeret på korets nordvæg. Fra 1625 og af samme hånd som alterbordsforsiden. Dørrammen har enkle pilastre og brudt topstykke med reliefskåret kerubhoved samt gennembrudte spir svarende til prædikestolhimmelens. Foroven et gitter, forneden en halvrundt portalfelt med udsvejfede sider, dækket af båndagtigt planteornamentik i fladt relief. Tårnrummet Der er opsat fragmenter, der oprindeligt har siddet andre steder i kirken. De er aftrukket med en særlig teknik og opsat her. Heriblandt også renæssanceornamenter. Kirken har altså haft endnu en tredje udsmykning.

3 Kalkmalerierne Kalkmalerierne er blevet til i sengotisk tid fra Man ser en uvilje mod tomme, ubemalede flader. Farverne er rødt, sort, gråt og en enkelt gang grønt. Der er et mylder af personer, og man skimter i malerierne snusfornuftige og hverdagsagtige træk. I sengotisk tid er mange af kirkerne blevet overhvælvet, hvilket har øget behovet for udsmykning. Der fandtes malermestre. I Ottestrup kirke er skibets malerier af Vinderslevmesteren (ca. 1500). Han har foruden Ottestrup kirke malet i Vinderslev kirke syd for Viborg og Maria Magdalene kirke på Djursland og Marvede kirke i Sydsjælland. Korets malerier er af Kongstedmaleren fra ca Kalkmalerierne findes i skibets og korets hvælvinger og på tårnbuens underside. De blev afdækket i 1905 og restaureret i 1908 af Eigil Rothe. Koret: De tre (fire) evangelistsymboler i hver sin kappe. Lukas: oksen. Markus: løven. Johannes: ørnen. (Matthæus: englen. Matthæussymbolet i østkappen over altertavlens baldakin er nu overkalket) Østhvælvingen - østkappen Kristus som verdensdommer, siddende på regnbuen med sin kappe bredt ud til begge sider. Han løfter sine hænder til velsignelse samtidig med, at han viser sine sår. Nådens lilje til venstre og straffens flammesværd til højre. Over hans hoved skriftbånd med minuskler: Salvator mundi salva mos (verdens frelser, frels os) ved venstre side jomfru Maria, der holder om sit blottede bryst: Ecce ubera que lactasti (Se det bryst, du diede). På højre side Johannes Døberen klædt i dyreskind (man kan se dyrehovedet mellem hans ben). Skriftbånd: Esto propicius (Vær nådig). Østhvælvingen - nordkappen Sct. Peter, der modtager de frelste ved himmerigets port. Ved siden af kæmper en djævel med skamler på benene (en spedalsk) og en engel om en sjæl. På vej til himmeriget ses genkendelige personer: Pave, biskop og konge. Himmerigets port ligner et almindeligt dansk kirketårn, og skodderne er slået for de blyindfattede ruder.

4 Østhvælvingen - vestkappen Adam og Eva arbejder efter syndefaldet. Adam hakker, Eva spinder. Adam er i almindelig middelalderlig arbejdsdragt. Østhvælvingen - sydkappen Helvedesgab fyldt med fordømte mennesker, også her er en biskop og en konge. Som i nordkappen kæmpes der om sjælene. De fordømte er krøblinge. Forskellige nøgne sjæle er på vej ind, én bliver kørt i trillebør, i midten én, som har en djævel på ryggen. En haltefanden kommer med en sjæl, men en engel er ved at komme til undsætning. Vesthvælvingen - sydkappen Judas forråder Jesus med et kys i Getsemane Have. Af tjeneren Malkus, der fik hugget et øre af, som Jesus satte på igen, ses kun de stribede bukser. Peter står til venstre med sin krumsabel. Hætteklædte soldater med morgenstjerner og langskaftede stridshamre, tungt rustede i panser og plade, er kommet for at hente Jesus. Vesthvælvingen - vestkappen Jesus til forhør hos Pontius Pilatus.

5 Vesthvælvingen - østkappen Korsfæstelsen. Maria og Johannes ved korsets fod. De to røvere, der blev korsfæstet ved siden af Jesus, den ene med hovedet bortvendt. Vesthvælvingen - nordkappen Korsegang. Simon fra Kyrene bærer tværbjælken til korset. Simon er rejseklædt. Karikerede spottere og haltefandener. Der ses en direkte forbindelse mellem ondskab og legemlige skavanker. Sct. Barbara Ved trappen til prædikestolen et billede af Sct. Barbara. Den unge kristne pige fra Nicomedia i Lilleasien, hvis onde far lukkede hende inde i et tårn. Tårnet havde to vinduer, men hun skabte straks et tredje som symbol på treenigheden. Efter mange pinsler blev hun halshugget, men faderen og bødlen blev ramt af lynet. Sct. Barbare beskytter mod lynbrand og eksplotionsfare. Hun er skytsengel for grubearbejdere og artillerister. Tårnbuen - sydvangen Gæssene klynger de to ræve op i galgen. Det kan være en advarsel mod lægprædikanter, der netop kunne tænkes at bruge sådan en sæbekasseprædikestol, eller det kan være menigmands kritik af de rige kirkefyrster, der tænkte mere på deres egen pengepung end på folkets salighed. Tårnbuen - nordvangen Ræven prædiker for gæssene, en anden løber bort med sin fangst. Kilde: Nationalmuseet: Danmarks Kirker