Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4, tekstrække.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække."

Sidsel Laustsen
10 år siden
Visninger:

1 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 17. februar 2013 kl Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4, tekstrække. Salmer. DDS 336 Vor Gud han er så fast en borg Dåb: DDS 450 Du kommer, Jesus, i vor dåb DDS 674 v.2+7 Sov sødt, barnlille DDS 639 Når i den største nød vi stå DDS 487 Nu fryde sig hver kristenmand Altergang: DDS 466 Vor Herres Jesu mindefest DDS 624 Gud er Gud, før jorden skabtes Tekstlæsninger. 1 Mos 3,1-19; 2 Kor 6,1-2; Matt 4,1-11

DDS 336 Vor Gud han er så fast en borg Dåb: DDS 450 Du kommer, Jesus, i vor dåb DDS 674 v.

2 2 Prædiken. Nu er festen forbi. Nu gælder det kampen mod den onde, der som en brølende løve går rundt og prøver, om han kan opsluge os. Med kollektens ord er vi sat ind i gamle kalkmaleriers tilværelsesforståelse, hvor den frygtindgydende djævel lusker omkring i al sin hæslighed og ondskab og forsøger at få magt over mennesket. Sker det får satan magten så er mennesket nådesløst fortabt forsvundet for evigt i helvedesgabet. I onsdags askeonsdag sluttede fastelavnstiden da begyndte fasten med al sin alvor. Fastelavnsmasken, som vi legende kunne gemme os bag ved, blev revet af os. Nu står vi her ubeskyttet kun som os selv med vort eget lille og utilstrækkelige jeg uden legens og festens flugtveje, som for en stund kunne føre os væk fra virkeligheden. Nu er det alvor. 7 ugers fastetid ligger foran os. Lyder det hele en smule overdrevet? Ja, måske gør det det. For de fleste af os er det kun en søndag på vej til forår og påske. Faste tror vi er noget for muslimer og til nød for katolikker. Vi griner lidt af det. Hvorfor skulle vi dog give afkald på noget som helst? Det er da selvpineri og selviscenesættelse. Det er ikke godt for andet end at gøre sig selv interessant. Sådan tænker vi måske. Og hvorfor skulle vi egentlig gøre bod? Vi har ikke gjort noget forkert. Vi skylder ikke nogen noget. Al den snak om synd lige så snart man vover sig ind i kirken det er bare for meget sådan kan man høre folk sige. At gøre bod er et gammeldags begreb. Det betyder at gøre noget godt igen. Det er det samme ord som bøde. Man kan idømmes bod eller en bøde, når man er kendt skyldig i en overtrædelse af loven. I den katolske kirke kender vi boden som resultatet af skriftemålet. Her kan man idømmes bod: at tænde et lys, at bede fadervor fem gang - eller 10 Ave Maria er. Og vi griner lidt af det. Det er da nemt, siger vi. Bare tænd et par lys og så synd videre. Men mon ikke vi alle ved, at sige sådan er et karikeret syn på sagen? Indimellem ønsker vi måske ligefrem, at vi på en eller anden håndgribelig måde kunne gøre det godt igen. At boden gav os lov til at glemme. At vi ikke skulle føle, at vi gik rundt

Sker det får satan magten så er mennesket nådesløst fortabt forsvundet for evigt i helvedesgabet. I onsdags askeonsdag sluttede fastelavnstiden da begyndte fasten med al sin alvor.

3 3 med en stadigt voksende last på ryggen, fordi ingen reelt anerkender vores skyld mod Gud og næsten, og dermed heller ikke giver os mulighed for at gøre det godt igen. I det hele taget er det med synden ofte misforstået. Det er, som om synden er delt ud i småbidder, som så bliver anbragt rundt omkring og får betegnelsen synd hæftet på sig. Sådan får vi en mængde enkeltsynder alt efter, hvordan man kan blive enige om det der, hvor man nu færdes. Selvfølgelig er der ting, vi ikke må. Der er de 10 bud en god rettesnor. Men talen om alle disse enkeltsynder cementerer synet på kirken, som et kedeligt sted, - et sted, hvor der er så meget, man ikke må. Hvor alt det sjove er forbudt. Det er klart, at synden viser sig i enkelthandlinger, hvor vi handler forkert overfor vores medmenneske. Men i deres grund udspringer alle disse forkerte handlinger af det samme forhold vi kunne kalde det for en form for grundsynd. Grundsynden er det faktum, at vi altid tænker på os selv først. Vi vil frem i verden - koste hvad det koste vil - og dette projekt gør, at vi ikke tager et nej for et nej. Det er det, syndefaldshistorien fortæller om. Og selvfølgelig skal vi høre den i dag. Historien fra det gamle testamente om, hvordan den onde i skikkelse af slangen frister Eva, som derefter forfører Adam. Afsløret af Gud skubber de behændigt skylden bagud i rækken, men Gud lader sig ikke narre, og forbandelsen rammer dem alle. Nu kender mennesket forskel på godt og ondt. Menneskets plads er ikke længere i paradiset, men i denne verden og her har vi levet siden med godt og ondt som et grundvilkår i vores liv med den synd, som vi har arvet efter de første mennesker at vi altid først tænker på os selv - et liv med ryggen vendt mod Gud. Sådan blev det, da paradisets porte lukkede sig efter Adam og Eva og sådan ville det stadig være, hvis ikke Jesus siden havde rettet op på det. Fastens begyndelse er spændt ud mellem to fortællinger om fristelse Eva og Adam, der blev fristet af slangen i paradiset og som faldt for fristelsen og så Jesus, der af satan blev fristet ude i ørkenen, men som bestod denne prøve. Jesus lod sig ikke friste. Han svarede igen og skønt menneskelig svag stod han imod og overvandt satan. Derfor kaldes Jesus for den anden Adam. Og på grund af ham er paradisets porte ikke længere lukkede. Da han lukkede munden på satan ude i ørkenen, åbnedes paradisets porte på klem. Snart skal han åbne dem helt.

Sådan får vi en mængde enkeltsynder alt efter, hvordan man kan blive enige om det der, hvor man nu færdes. Selvfølgelig er der ting, vi ikke må. Der er de 10 bud en god rettesnor.

4 4 Vi er i fastetiden. Den kan bruges og misbruges til mange ting. Nogle bruger den til at kigge tilbage. Det fremkalder jammer og klage over misbrugte muligheder, ødelagte forhold, overset lykke. Andre misforstår fastetiden på en anden måde. Jeg var en tur hos Boghandleren. Udvalget er bredt, men meget iøjnefaldende er de mange bøger om slankekure. Det er jo også en form for faste at gå på slankekur måske endda sådan en kur, hvor man helt renser sig selv. Man bliver som et nyt menneske, siges der ren i krop og sjæl. Men det er en illusion. Selvfølgelig sker der ikke noget ved at smide et par kilo; men at tro, at man derved bliver fuldstændig ren et helt nyt menneske er virkelighedsflugt. Det er igen en maske, som man tager på det perfekte menneskes maske. Det er jegets dyrkelse af sig selv. Det handler om det form og figurmæssigt standardiserede menneske, der lægger endnu et åg på sine medmennesker og ikke mindst er det et signal om, at hvis livet ikke lykkes for dig hvis du er tyk eller grim eller ked af det, så er det din egen skyld. Du kunne bare gå på kur. Du er selv skyld. Men der findes en tredje faste. Denne faste er ikke menneskets kredsen om sig selv om fortidens ødelagte muligheder eller om det lykkeliv, man tror, man kan skabe for sig selv. I denne tredje faste ligger centrum et helt andet sted. Denne fastes midte er Jesus, der er på vej til Jerusalem og også det medmenneske, som han har forpligtet os på. Jeg talte før om Jesus som den anden Adam. Han blev fristet ligesom den første Adam, for Jesus var et menneske, der kunne fristes. Men: Jesus var ikke kun menneske, han var også Gud derfor kunne han stå imod, da satan lokkede ham. Det var Gud, der vandt kampen denne gang og næste gang, hvor det virkeligt gælder Skærtorsdag aften i Gethsemane have. Jesus lod sig ikke friste til et liv i satans tjeneste det kom til at betyde døden for ham og liv for os. Jesus gjorde bod på vore vegne det var ham, det betalte vores gæld. Dermed fik vi frihed fra synden. Som Luther siger det, så er vi på samme tid både synder og retfærdig retfærdig nemlig i troen på, at Jesus på korset har gjort os retfærdige han har fået os til at vende rigtigt overfor Gud han åbnede porten til paradis på vid gab.

Det er jo også en form for faste at gå på slankekur måske endda sådan en kur, hvor man helt renser sig selv. Man bliver som et nyt menneske, siges der ren i krop og sjæl. Men det er en illusion.

5 5 I fadervor beder vi led os ikke ind i fristelse. Det kunne være en passende afslutning i dag. Det betyder nemlig ikke: lad os stå imod, hvis nogen byder os et stykke chokolade, når vi er på slankekur. Men det betyder: bevar os fra fristelsen at tro, at vi kan frelse os selv af egen magt. Men gør os for Jesu skyld retfærdige og skikkede til dit rige. Amen

Det betyder nemlig ikke: lad os stå imod, hvis nogen byder os et stykke chokolade, når vi

Relaterede dokumenter

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af