Aggersborg Kirke. Her mødes fortid og nutid

Transkript

1 Aggersborg Kirke Her mødes fortid og nutid

2 INTRO: Når du besøger Aggersborg Kirke, bør du give dig god tid. Gå hen til vestsiden af det flotte dobbeltsidige dige af kampesten og nyd den vidunderlige udsigt. Giv frit løb for fantasien. Her er man i pagt med jernalderfolk, vikinger og middelalder.

3 Man kan fantasere om: Vikingernes asatro med Odin og Tor. Oprettelsen af verdens største ringborg (Se den fine udstilling i det lille museum.) Harald Blåtand og kristendommens indførelse (ca. 960) Knud den Hellige ( ). Han stoppede her, før han blev dræbt i Odense. Derfor spøger han stadig i området. Oprettelsen af kirken. Bondeplageren Mads Speitzer spøger også. Han indgik et væddemål med Fanden og vandt! Man kan også give sig til at gætte på: Hvor på stedet lå den kongsborg, som er beskrevet flere steder? Hvor er vikingernes gravplads? Hvorfor blev den mægtige befæstning forladt igen efter få års anvendelse? Ingen kender svarene endnu. Her fornemmer man en tid med masser af aktiviteter: Færgefart, handel, håndværk, og landbrug, - ja endog et møntsted på Løgstørsiden.

4 HOGBACK Før vi går ind i kirken skal vi stoppe ved en sten, der står lige før indgangen. Den er unik: Det hedder en Hogback = En svineryg. Der findes ikke mange af dem i Danmark. Oprindelsen er keltisk, måske fra Irland. I Irland var man kristne ca. 200 år før Danmark. Svineryggen her er fra tidlig middelalder (ca. 1100) MEN: Én eller anden stormand har kendt til skikken, og har ønsket et gravmæle med maner. Han har været kristen, for der er hugget et liggende kors på den ene side. Stenen er formet som et hus med krum langvæg og krum tagryg - akkurat som de huse, der var bygget i

5 fæstningsanlægget lige uden for kirken. KIRKENS ALDER OG MATERIALE Kirken er i romansk byggestil og lavet af granitkvadre, der er hugget af de mange kampesten fra området. Et enormt arbejde uden nutidens hjælpemidler. I slutningen af 1000-tallet lavede man et stenfundament til en kirke. Af ukendte årsager blev kirken aldrig bygget, og af lige så ukendte årsager blev dette fundament kun delvist anvendt, da den nuværende kirke blev påbegyndt. Omkring 1150 stod kun koret opført i sten. Måske har der også været en apsis (= runding). Skibet var en mindre træbygning, ca. 4 x 9 meter. Der har sandsynligvis været lerstampet gulv og ingen stole eller bænke. I sydmuren kan man stadig se Præstedøren. Hr. pastoren skulle jo gerne komme standsmæssigt ind til sin menighed! Iøvrigt var det kun præsten, der måtte opholde sig i koret. Det nuværende skib af sten blev bygget omkring Da kirken endelig stod færdig var den uden våbenhus og klokketårn men havde to indgange! En kvindedør mod nord (den er nu tilmuret) og en mandsdør i syd. Dengang sad mænd og kvinder bestemt ikke sammen.

6 I middelalderen byggede man et våbenhus foran syddøren. I 1884 blev det erstattet af et nyt i pudsede mursten. Klokketårnet blev også bygget i middelalderen. Det er opført i tegl med marksten som indermur. Både våbenhus og tårn er senere blevet hvidkalket og kan dermed ses i miles afstand. Et sikkert kendingsmærke for bådfolkene ude på fjorden. KLOKKERNE I TÅRNET Den gamle klokke er et rent klenodie fra 1601, støbt af Adam Nielsen i Kolding og skænket af Preben Bild, Aggersborggård. (Død 1602)

7 Den nye klokke er fra 1992, støbt af Pacard i Frankrig og skænket af familien Nørgaard, Aggersborggård. Den bærer indskriften: Til Guds ære, i glæde og sorg, jeg ringer for sjæle i Aggersborg.

8 KIRKENS INDRE Det første indtryk er rolig harmoni og smukke almuefarver, der bliver fremhævet af de hvidkalkede mure. Træarbejderne i kirkebænke og paneler er enkle og regelmæssige.

9 Når man går op mod koret og alteret er der pludselig et brud på regelmæssigheden. I vægpanelet er en åbning, der er sat lys på, og vi står over for en RUNEINDSKRIFT. Da kirken blev restaureret i fandt man adskillige runer i pudset. En hilsen fra de mennesker, der arbejdede her for 800 år siden og altså fra en tid, hvor runerne var levende skrift. Den lange indskrift i nordvæggen siger: Gud (bevare) Thorlich fra Hære (=norsk gårdnavn). Stat der. Peter S(val)e skrev mig. Amen.

10 DØBEFONTEN Det er sandsynligt, at en lokal stenhuggergruppe har lavet den romanske døbefont. Den har cirkelrund kumme og en omvendt terningformet fod. På foden er der små løvedyr med et kors i midten. Også ved afløbet til dåbsvandet er der påbegyndt et mønster, men stenhuggeren er åbenbert blevet træt, for det er aldrig blevet færdigt. PRÆSTESTOLEN I Aggersborg står præstestolen lidt gemt inden for korbuen. Teksten på gavlstykket siger: Forsøger eder self om i ere i troen. Altså en formanende pegefinger: Prøv dig selv og find ud af, om du er i troen.

11 Ikke langt fra præstestolen er der på væggen endnu en runeindskrift, hvor der står Ave Maria - en 800 år gammel hilsen til Jomfru Maria. ALTER OG ALTERTAVLE Det murede alterbord er skjult bag paneler. Se alterdugen en ofte glemt del af inventaret. Borten er smukt håndarbejde med kors og træ som mønster. Lysestagerne er af ukendt oprindelse. Alterbilledet skildrer Kristus på korset og opstandelsen med overskriften: Jeg er opstandelsen og Livet. (Joh. 11, 25). Billedet passer ikke helt til alterbordet og rager ca. 40 cm. ud til begge sider. Det er da heller ikke kirkens oprindelige alterbillede, eftersom det først blev købt i Tavlen var skænket til Østerbølle Kirke i 1598, men ved en renovering i begyndelsen af 1930'erne blev den tilovers. Efter en del forhandlinger og skriverier, hvor man også var uenige om stand og kunstnerisk værdi, blev det bestemt, at: Såfremt altertavlen uden udgift for Østerbølle Kirke og provstiudvalget godkender overdragelsen, kan den overtages for en pris af 200 kroner. Aggersborg menighedsråd købte tavlen og flyttede det oprindelige alterbillede over på nordvæggen.

12 Nordvæggens tavle gengiver nadveren med Jesus og de 12 apostle. Man får også et kig på en diset måne, der viser sig mellem truende stormskyer. ( Man skal nemlig lige huskes på, at Jesus blev korsfæstet kort efter nadveren!) På topstykket ser vi treenighedssymbolet: En ligesidet trekant med Guds øje i midten. Øjet, som ser alt.

13 PRÆDIKESTOL OG LYDHIMMEL Familien Bild til Aggersborg skænkede ikke kun klokken men også prædikestolen (Omkring år 1600.) Det er enkelt snedkerarbejde, men meget smukt og regelmæssigt. På lydhimmelen står: Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det. (Luk. Kap.11, vers 28 ALTERSKRANKEN Indskriftem lyder: Denne Omgang er bekaasted og udstaferet af Fornemme og Meenige Sogne Mend Aar 1704 den ottende February. Vi ved ikke, om alterskranken på det tidspunkt var ny, eller om den trængte til renovering, men det må ikke glemmes HVEM, der havde reageret. KIRKESKIBET I LOFTET Mange kirker har et modelskib hængende fra loftet i den del af kirken, vi også kalder skibet. Hvorfor nu det? Og hvorfor sejler skibet altid mod øst med koret og alteret i spidsen? Der findes sikkert flere forklaringer, men her er én af dem: Skibet er symbol på rejsen gennem livet fra jorden til himlen. På denne rejse er man udsat for både storm og stille. Det sejler mod øst til den opadgående sol med Kristi genkomst. Modelskibet i Aggersborg er skænket af skibsfører Kristian Fisker Jensen i 1938

14 KIRKENS ORGEL I 2011 fik kirken et nyt orgel. (Bygget i 1982 af Jensen & Thomsen, Hillerød). Det har 6 stemmer fordelt på 1 manual og pedal og er helt mekanisk. Orgelhus og træpiber er udført i fyrretræ. GRAVKAPELLET I TÅRNRUMMET Tårnrummet er lukket med et imponerende smedejernsgitter. Engang var det familiegravsted for familien Speitzer ( ). På nordvæggen hænger stadig et epitafium (= gravmonument med indskrift). Kisterne er senere flyttet til kirkegården. Familien gav flotte gaver, bl.a. kirkens kalk, disk og oblatæske, men i dag huskes kun den af sønnerne, der var regulær bonde- og hustruplager. DONATIONER Kirken tilhørte Aggersborggård indtil De forskellige ejere har traditionen tro skænket kostbart inventar og udsmykning.

15 KIRKERESTAURERING Ved udgravningerne og restaureringen blev der fundet mange spændende ting. (Nu alle på Nationalmuseet) Her skal blot nævnes: 341 mønter. De ældste helt fra Svend Grathes tid ( ). En smuk guldring med dybrød sten (granat) fra 1000-årene. Et sjældent pilgrimstegn fra senmiddelalder med bispehelgenen St. Servatius fra Maastricht (Holland). Sct Servatius blev påkaldt mod: Fodsmerter, feber og frostskader. Desuden kunne han hjælpe med at holde mus og rotter væk fra marker og lader. Væsentligste Kildemateriale: Aggersborg gennem 1000 år. Rettelser / yderligere oplysninger modtages med tak på: [email protected]

16 Solen synges ned ved vestgærdet. Der står et slot i vesterled tækket med gyldne skjolde; did går hver aften solen ned bag rosenskyernes volde. Det slot blev ej med hænder gjort; mageløst står det smykket; fra jord til himmel når dets port; Vorherre selv det har bygget. Ingemann 1838