Anvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning
|
|
|
- Johan Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg,
2 Hvorfor er kloridindtrængning interessant? 2 Primært i.f.m. anlægskonstruktioner - ofte op til 120 års levetid
3 Værktøj til simulering af kloridindtrængning i beton 3 Indhold Teori omkring kloridindtrængning Program til simulering af kloridindtrængning Nye testdata til brug i programmet Eksempel på brug af programmet Opsummering
4 Kloridindtrængning i beton 5 Klorider diffunderer gennem betonen mod armering 4,5 cm [Cl - ] ~ 560 mm Når tærskelværdien overskrides er der risiko for korrosion af armeringen. Kloridindhold i beton Kloridtærskel værdi Efter 35 år Efter 120 år Dybde
5 Kloridindtrængning i beton 6 Indtrængning af klorid er styret af: Betonsammensætning: Cementtype Flyveaske/mikrosilica Vand/cement-forhold Betonens tæthed udvikling over tid (afhænger af bindersammensætning) Kloridbinding (ca. 95% af kloriderne binder sig til reaktionsprodukterne) Eksponeringsbetingelser varierende? Anvendelse af beskyttende membran eller coating.
6 Kloridindtrængning i beton 7 For at opnå lang levetid for betonkonstruktioner stilles der funktionskrav til betonen på større anlægsprojekter: Kloridindtrængningshastigheden: Fx målt som diffusionskoefficient ved 28 og/eller 56 døgn målt efter CTH-metoden - NT BUILD 492 : Farvet af sølvnitrat Diffusionskoefficienten anvendes til at forudsige levetiden for betonkonstruktioner
7 Kloridindtrængning i beton 8 Normalt anvendte model for kloridindtrængning: Simplificeret model for konstant tilstrømning af kloridioner gennem betonen i en diffusionslignende proces - Fejlfunktionsløsningen til Fick s 2. lov. Kloridbinding er ikke skilt fra selve transportmekanismen Modellen skal kalibreres med empiriske data fra beton eksponeret i lignende miljø i meget lang tid (år) for at kunne forudsige kloridindtrængning ud fra en tidlig måling af diffusionskoefficienten.
8 Kloridindtrængning i beton 9 Ny model for kloridindtrængning (Aalborg Portland): Kloridbinding adskilles fra selve transportmekanismen Betonens tæthedsudvikling modelleres ud fra to tidlige bestemmelser af CTH diffusionskoefficient Diffusion løses numerisk for hver dybde fra betonoverfladen frem til den ønskede eksponeringstid. CBI data - 20,5 år AP Model Fejlfunktionsløsning - ukalibreret Lavalkali baseret beton med 25% flyveaske og 3% microsilica
9 Kloridindtrængning i beton 10 Fordele ved ny model: Modellen er mere konsistent ift. fysiske og kemiske processer Der er ikke behov for omfattende empiriske data Det er nemt i modellen at vurdere konsekvensen af ændrede betingelser: Eksponering, bindersammensætning, overfladebehandling, etc.
10 Program til simulering af kloridindtrængning 11 Transportegenskaber Betonsammensætning Kloridbinding Anvendelse af membran Eksponeringsbetingelser
11 Program til simulering af kloridindtrængning 12
12 Program til simulering af kloridindtrængning 13
13 0,00 0,01 0,02 0,03 0,04 0,05 0,06 0,07 0,08 0,09 0,10 0,11 0,12 0,13 0,14 0,15 0,16 0,17 0,18 0,19 0,20 Chloridindhold, mg/g-binder Program til simulering af kloridindtrængning 14 Beregnet kloridindtrængning efter 120 år 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 Valgt tærskelværdi 5,0 mg/g binder 0,00 Dybde, m Med dæklagstykkelse på 4,5 cm: Ingen problemer efter 120 år.
14 Inputdata til kloridprogram 15 CTH data på betoner med forskellige bindersammensætninger E40 beton Ækvivalent v/c-forhold: 0,38 Ren cement 20 % FA 12 % FA + 4 % MS Cement Lavalkali Rapid Hvid Lavalkali Rapid Hvid Lavalkali Rapid Hvid 28 d CTH 10,9 7,0 10,8 14,3 7,4 7,7 8,4 2,9 5,1 56 d CTH 9,2 7,0 7,4 7,1 4,3 5,7 3,9 2,4 2,7 112 d CTH 7,0 6,7 6,2 4,2 2,3 3,0 2,4 1,3 1,7 180 d CTH 6,0 5,5 5,8 2,3 1,3 2,6 1,6 1,1 1,5 360 d CTH 6,0 5,1 4,8 0,7 0,8 0,9 0,8 1,0 0,6
15 Eksempel på anvendelse af program 16 Betonkonstruktion placeret i havmiljø: Beton E40: Projekteret: 0,38 - opnået: 0,40 Dæklagstykkelse: 5 cm Tærskelværdi: 5 mg/g binder Hvilke konsekvens har det på levetiden af konstruktionen? Har det overhovedet noget at sige?
16 Eksempel på anvendelse af program 17 Vand/cement-forhold på 0,38 forventet
17 Eksempel på anvendelse af program 18 Vand/cement-forhold på 0,40 - opnået
18 Eksempel på anvendelse af program 19 Hvor stor skal dæklagstykkelsen være for at kompensere for det høje v/c-forhold: ca. 6,5 cm
19 Opsummering 20 Baggrundsmateriale vedrørende AP model: Ny model for kloridindtrængning i beton på baggrund af accelereret prøvning, Beton, maj 2015 Program til simulering af kloridindtrængning, Beton, februar 2016 Notater vedrørende beskrivelse af model og brugervejledning for program er udarbejdet.
20 Opsummering 21 At bemærke Det anbefales at vurdering af levetid varetages af fagkyndige med erfaring og viden på området Programmet er under stadig udvikling Ved interesse kan Aalborg Portland kontaktes.
21 Anvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning i praksis Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg,
Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Hvorfor interesserer vi os for dette? 2 Primært ifm. anlægskonstruktioner Mindst 120 års levetid
Værktøjer til beregning af chloridindtrængning i beton
Værktøjer til beregning af chloridindtrængning i beton Søren L. Poulsen, konsulent, Teknologisk Institut, Beton IDA temaaften på Navitas: Tunneller, alternativ armering og chloridindtrængning i beton,
Svind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019
Svind i betongulve Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 1 Svind i betongulve Agenda: Svind i betongulve Svindmekanismer Svindforsøg med gulvbetoner Gode råd. 2 Svind i betongulve 3
Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.
1 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Cementegenskaber vs. betonegenskaber 2 Indhold: Hvilke informationer gives der typisk på cement fra producenten?
Temperatursimulering og kontrol i beton som et optimeringsværktøj i elementproduktion
Temperatursimulering og kontrol i beton som et optimeringsværktøj i elementproduktion Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2017-06-08 Er der noget at optimere ift. beton i vores produktion?
Praktisk hærdeteknologi
Praktisk hærdeteknologi Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2016-06-08 Praktisk hærdeteknologi hvorfor? 2 Er der risiko for revner på grund af betonens temperatur? Er styrken høj nok til at
Betonhåndbogens kapitel 19.3 om Kloridindtrængning
Betonhåndbogens kapitel 19.3 om Kloridindtrængning Jens Mejer Frederiksen, Chief Project Manager, Specialist concrete, Bridge design and Management 1 Emner for i dag Grundlæggende forhold Eksempler på
Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. 2007 BYG-DTU 150 års jubilæum
Spændvidden i Dansk Betonforening Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. Vejlefjord Broen Opført 1975-80 Fundering Piller Splash zone Over splash zone
Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant
Overfladekvalitetens betydning for kloridindtrængning
Betonreparation og renovering 2016 Overfladekvalitetens betydning for kloridindtrængning Marianne Tange Hasholt Konklusion Betonens overfladekvalitet har stor betydning for hvor hurtigt klorider trænger
Holdbarhed af CRC. Belastede bjælker i saltvand
Holdbarhed af CRC Matricen i CRC er ekstremt tæt og har stort set ikke nogen kapillarporøsitet - kun gelporer - og derfor er permeabiliteten meget lav. Det betyder at CRC er meget bestandigt overfor påvirkninger
Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103
Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103 Baggrund Modenhedsbegrebet, som beskriver temperaturens indflydelse på hærdehastigheden,
Betonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen
13 Betonsygdomme København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen 1 Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført siden BBB og frem til DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner
Materialeundersøgelser
Materialeundersøgelser Betonundersøgelser Betonteknologi og korrosion. Specialundersøgelser på bl.a. broer og bygninger. COWI rådgiver om beton i Danmark såvel som i udlandet. Vi finder årsager til problemer,
Ældning af synlige betonoverflader
Ældning af synlige betonoverflader Resultater og konklusioner af accelererede og udendørs ældningsforsøg Tommy Bæk Hansen, aalborg portland group, september 2007 Indledning De resultater der vises i det
Væsentlige resultater fra den foregående resultatkontraktperiode. Dorthe Mathiesen, Centerchef Kick-off referencegruppemøde E1 d. 28. okt.
Væsentlige resultater fra den foregående resultatkontraktperiode Dorthe Mathiesen, Centerchef Kick-off referencegruppemøde E1 d. 28. okt. 2013 Indhold Målet Samarbejdet Projektstart Væsentligste resultater
Baggrunden for fremtidens betonkrav
Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton
LEVETIDSMODELLERING FOR CHLORIDBELASTEDE
LEVETIDSMODELLERING FOR CHLORIDBELASTEDE BETONKONSTRUKTIONER Udarbejdet af: Søren L. Poulsen December 2014 Forord Resultaterne i denne rapport er frembragt gennem en delaktivitet i projektet Ny teknologi
Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3
Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer
Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Martin Kaasgaard, konsulent, Teknologisk Institut Dansk Betondag, 18. september 2014 Formål Udvikling af betonrør, der er modstandsdygtige
Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden
Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak
EKSPONERINGSKLASSER OG NYE BETONKRAV DS/EN 206 DK NA
EKSPONERINGSKLASSER OG NYE BETONKRAV DS/EN 206 DK NA INDHOLD Ny DS/EN 206 plus nationale krav Miljøklasserne forsvinder hva så? Behov for bedre vejledning og vidensniveau Hvad har man brug for som rådgiver?
Durability Design - Workshop om nyt koncept
Durability Design - Workshop om nyt koncept Rådgiverens Holdning - COWI Carola Edvardsen, Betonspecialist, Afd. 1706 1 Baggrund Arbejdet af Prof Gehlen er kendt fra fib Com 5. COWI benytter fib Bulletin
Elektrokemiske ikke-destruktive undersøgelsemetoder
Betonreparationsdagen 2008 Elektrokemiske ikke-destruktive undersøgelsemetoder Peter Vagn Nygaard, FORCE Technology e-mail: [email protected] Konstruktionsbeton Universielt byggemateriale - Universielt korrosionproblem
Bilag 5.A Klorid - RTC
Bygværk 70-0-171 OF af H-vej 77, Nørresundbygrenen Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen Bilag 5.A Klorid - RTC 1. Kloridmålinger Der er lavet i alt 21 kloridprofiler. Seks af profilerne er taget
Bygherrens syn på holdbarhed. Christian Munch-Petersen IDA
Bygherrens syn på holdbarhed Christian Munch-Petersen IDA 2015-04-27 Bygherrer En-gangs bygherrer Professionelle bygherrer Bygge til sig selv eller til andre? Vejdirektoratet, Banedanmark, Storebælt, Øresund
Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner
Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner Titel Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner Udarbejdet af Teknologisk Institut
DS/EN 206 DK NA. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut
DS/EN 206 DK NA Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut DS/EN 206 DK NA Nye muligheder i den nye standard Høringssvar Eksempler på høringssvar relevante for producenter Brug af tilsætninger EN
1. Indledning 17 1.1 Formål 17. 2. Sammenfatning 17 2.1 Eksponeringsklasser 17 2.2 Levetid 17 2.3 Normative krav 17
PRÆFABRIKEREDE FUNDERINGSPÆLE AF BETON APPENDIKS 1 16 Appendiks 1 Valg af miljøklasser og sammenholdelse af tillægskrav til EN 206-1 i de nationale applikationsdokumenter DS 2426, DIN 1045-2 og SS 13 70
Projektering af synlige betonoverflader
Projektering af synlige betonoverflader Tjekliste til anvendelse i projekteringen af betonkonstruktioner med synlige betonoverflader Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, Søren F. Johansen, Dalton
Dansk Betonreparationsdag, 18 november 2008. Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m.
Dansk Betonreparationsdag, 18 november 2008 Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m. Birit Buhr Jensen ([email protected]) COWI 1 Konklusion Undersøgelser - ikke mindst NDT - er et must for
BioCrete TASK 7 Sammenfatning
BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning
10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund.
10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund. Jeg har været i anlægsbranchen siden 1973. Anlægsmæssigt deltaget i 2 stålværksbyggerier og 2 større brobyggerier.
19.2 Karbonatisering. Af Jens Mejer Frederiksen. Betonhåndbogen, 19 Betons holdbarhed
19.2 Karbonatisering Af Jens Mejer Frederiksen Figur 1. Beton med utilstrækkelig tæthed overfor luftens kuldioxid (CO₂) kan ikke beskytte armeringen imod rustdannelse på lang sigt. Da rust fylder op til
Center for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Miljøscreening af betonbro Udført af: Karsten Tølløse Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Miljøscreening af betonbro Karsten Tølløse Dato: December 2002 ISBN:
PELCON Pelcon Materials & Testing ApS Vandtårnsvej 104 DK-2860 Søborg, Danmark CVR nr.
Pelcon Materials & Testing ApS Vandtårnsvej 104 DK-2860 Søborg, Danmark +45 39 56 50 00 [email protected] www.pelcon.dk CVR nr. 2797 0397 Rapport Sture Lindmark, Tekn Dr, Civ Ing Fuktcom Konsult Lindmark
Vand anvendes også i betonproduktion - fx til at vådholde betonen under hærdeprocessen og til afvaskning af udstyr som blandemaskiner og roterbiler.
3.3 Blandevand Af Christian Munch-Petersen, EMCON A/S Vand er en hovedkomponent i beton. Vand danner sammen med cement den lim, der binder tilslaget (sand og sten) sammen. Samtidigt er vand med til at
Materialer beton og stål. Per Goltermann
Materialer beton og stål Per Goltermann Lektionens indhold 1. Betonen og styrkerne 2. Betonens arbejdskurve 3. Fleraksede spændingstilstande 4. Betonens svind 5. Betonens krybning 6. Armeringens arbejdskurve
Korrosion i Betonkonstruktioner
Korrosion i Betonkonstruktioner d. 27. april 2015 Arrangør: Dansk Betonforening Katodisk beskyttelse Grundlæggende principper og anvendelse i nye og eksisterende konstruktioner v. Peter Vagn Nygaard Armeringskorrosion
Beton optager CO 2. Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft. Aalborg Portland Group. Research and Development Centre
1 Beton optager CO 2 Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft Aalborg Portland Group Karbonatisering Baggrund 2 Baggrund CO 2 emission fra cementproduktion? CO 2 emission fra cementproduktion
Velkommen Christian Munch-Petersen. Måske når vi også noget om:
Velkommen Christian Munch-Petersen Måske når vi også noget om: www.betonhaandbogen.dk DS/EN 206 DK NA Gælder DS/EN 206 DK NA for betonelementer? Ja Men Og I DS/EN 206 DK NA står i Anvendelsesområde :
Landbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bærende konstruktioner Vejledning vedrørende anvendelse af beton i konstruktioner Krav til miljøklasser, materialekvaliteter, blanding m.v. Bygninger Teknik Miljø
Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus
Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Beton typer, egenskaber, anvendelse og restaurering Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, maj 2013 BETON
Selvkompakterende beton med stålfibre til brokonstruktioner
20 SEPTEMEBER 2012 Selvkompakterende beton med stålfibre til brokonstruktioner 1 DANSK BETONDAG 2012 Anders Nybroe, MT Højgaard A/S Thomas Kasper, COWI A/S Indhold Stålfiberbeton-konsortiet Demoprojekt
Hvid beton - sikkerhed og æstetik
Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Hvid beton - sikkerhed og æstetik Project Manager Tommy Bæk Hansen Marketing Manager Brian Schou Nielsen Project Manager Hans Bruun Nissen Aalborg
Beton er miljøvenligt på mange måder
Beton er miljøvenligt på mange måder Beton i DK Færdigblandet Betonelementer Huldæk Letbetonelement er Betonvarer Murermester ca. 2 tons beton per indbygger per år 2,5-5% af al CO 2 -emission kommer fra
Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering
Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Erik Brandt, Igennem mange år var det praksis at udføre undertage som ventilerede konstruktioner I begyndelsen af 1990 erne kom der nye produkter
Langtidsholdbarhed af beton i marint miljø: Undersøgelse af danske broer
Langtidsholdbarhedafbetonimarintmiljø: Undersøgelseafdanskebroer HenrikErndahlSørensen UllaHjorthJakobsen Disposition HenrikErndahlSørensen: Prøveudtagning Chloridprofiler Chloridindtrængningsparametre
GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning
GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning Grå styrke Det er ikke lige meget, hvilken type cement, du anvender. Cementstyrken angives efter cementstandarden DS/EN 196-1 i styrkeklasserne
Katodisk beskyttelse - design
Katodisk beskyttelse - design Ruth Sørensen, MSc, PhD, Seniorspecialist, COWI A/S [email protected] 1 Katodisk beskyttelse - design Princip Historik Design, grundlag/parametre Design, anodesystem Eksempler og
BRANDSKADET BETON UNDERSØGELSE OG UDBEDRING
UNDERSØGELSE OG UDBEDRING Mari Brandl Afdelingsleder, Afd. Renovering og Bygningsfysik Projekt: Brandskadet lejlighed. Brand I lejlighed på 8. etage Konstruktion: 15. Etagers højhus In-situ støbt beton
CBL sikrer, at oplysninger om den enkelte kunde og resultater m.v. behandles fortroligt.
Generelt Cement- og Betonlaboratoriet (CBL) i Aalborg Portlands Research and Development Centre (RDC) blev etableret i 1977 i forbindelse med en sammenlægning af CtO-Laboratoriet, Cementlaboratoriet og
GRØN BETON GRØN BETON
CENTER FOR GRØN BETON CENTER FOR GRØN BETON center for ressourcebesparende betonkonstruktioner Marianne Tange Hasholt Anette Berrig Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut December 2002 center for ressourcebesparende
FUTURECEM Fremtidens cement. Jesper Sand Damtoft
FUTURECEM Fremtidens cement Jesper Sand Damtoft 2 http://sciencenordic.com/what-makes-climate-change-part-two https://climate.nasa.gov/faq/14/is-the-sun-causing-global-warming/ 3 4 https://politiken.dk/indland/politik/art7090196/radikale-
Center for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Holdbarhed Hovedrapport Udført af: Marianne Tange Hasholt Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Holdbarhed Hovedrapport Marianne Tange Hasholt Dato: December
Tilladelse efter 19 stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven til brug af cementprodukter for etablering af interimsperron ved Ny Ellebjerg
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljøbeskyttelse M.J. Erikssson A/S Gammel Køge Landevej 773 2660 Brøndby Strand Att.: Anders Peter Jensen Tilladelse efter 19 stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven
10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton
10.3 E-modul Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen Forskellige materialer har forskellige E-moduler. Hvis man fx placerer 15 ton (svarende til 10 typiske mellemklassebiler) oven på en
BETONCOVERMETER OG HALVCELLE ELCOMETER MODEL 331 2
STRENOMETER INFORMATION BETONCOVERMETER OG HALVCELLE ELCOMETER MODEL 331 2 BESKRIVELSE Covermeter Et covermeter, eller armeringsjernpejler, er et instrument, der måler tykkelsen på et betonlag som ligger
SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON
SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON Anders Henrichsen Dansk Belægnings Teknik A/S DAKOFA Onsdag den 17. april, 2013 KONKLUSIONER I DET ER IKKE ØKONOMISK OG TEKNISK ATTRAKTIVT AT ANVENDE GENBRUGSMATERIALER
CEMENT I GRÅ MÆNGDER Mobilsilo til landbrugets større betonopgaver
CEMENT I GRÅ MÆNGDER Mobilsilo til landbrugets større betonopgaver GRÅ BETON- OPGAVER Mobilsilo er en stærk løsning til landbrugets større betonopgaver Når landbrugets større byggeopgaver skal gennemføres,
Hvor mangler vi viden om reparationer og reparationsprodukter? v. Gitte Normann Munch-Petersen
Hvor mangler vi viden om reparationer og reparationsprodukter? v. Gitte Normann Munch-Petersen Agenda Reparation af nye konstruktioner Reparationsmetoder Branchenetværk Reparation af nye konstruktioner
Beton fremstilles af en blanding af delmaterialerne: cement, tilslag, vand, tilsætninger og tilsætningsstoffer.
2 Krav til beton Af Christian Munch-Petersen Figur 1. Kravdokumenter for beton fra Danmark, Sverige, Holland og England. Basisbetonbeskrivelsen og DS 411 er udgået, men har dannet grundlag for de nugældende
Center for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Anvisning i grøn beton Udført af: Marianne Tange Hasholt Anette Berrig Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Indholdsfortegnelse 0. FORORD...3 1. HVAD ER GRØN
Drift og vedligehold af betonoverflader
Drift og vedligehold af betonoverflader Version 4 Maj 2010 Mange betonoverflader forsynes inden aflevering til bygherren med en belægning eller overfladebehandling, som er bestemmende for, hvorledes de
Betons elasticitetsmodul. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Betons elasticitetsmodul Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er elasticitetsmodul? 2. Typiske værdier for elasticitetsmodul 3. Indflydelse af forskellige parametre 4. Styring af elasticitetsmodul
CRC fiberarmeret højstyrkebeton til bærende konstruktioner
CRC fiberarmeret højstyrkebeton til bærende konstruktioner Af direktør Bendt Aarup, CRC Technology ApS CRC en forkortelse for Compact Reinforced Composite er en fiberarmeret højstyrkebeton, der i stigende
Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen?
Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen? Martin Kaasgaard Teknologisk Institut Baggrund modenhedsfunktionen Modenhedsfunktionen anvendes til at relatere hærdeprocessen
Copenhagen Metro Team I/S Metrovej København S Sagsnr Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljøbeskyttelse Copenhagen Metro Team I/S Metrovej 11 2300 København S [email protected] Relevante underentreprenører 23-09-2016 Sagsnr.
Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)
Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab
Sikagard-551 S Elastic Primer Sikagard-552 Aquaprimer Sikagard-545 W Elastofill som mellemcoat Sikagard-550 W Elastic som topcoat
Produktdatablad Version: 03.07 Sikagard -545 W Sikagard -545 W Elastisk mellemlag og maling Produktbeskrivelse er en elastisk acryl/polymerdispersion. er en del af et revneoverbyggende system bestående
Anvendelsestilstanden. Per Goltermann
Anvendelsestilstanden Per Goltermann Lektionens indhold 1. Grundlæggende krav 2. Holdbarhed 3. Deformationer 4. Materialemodeller 5. Urevnede tværsnit 6. Revnede tværsnit 7. Revner i beton Betonkonstruktioner
Center for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Fugttransport, svind- og temperaturdeformationer samt krybning Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Fugttransport, svind-
Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23
Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut,
STÆRK PÅ OVERFLADEN. Specialist i overfladebehandling og renovering af stål og beton
STÆRK PÅ OVERFLADEN Specialist i overfladebehandling og renovering af stål og beton Betonrenovering Overfladebehandling Wire Wrapping Glass Flake Lining Specialbelægninger Unikke kompetencer styrker samarbejdet
10.7 Volumenændringer forårsaget af hydratisering
10.7 Volumenændringer forårsaget af hydratisering Af Gitte Normann Munch-Petersen Figur 1. Ved hydratiseringen reagerer cement med vand. Til venstre Rapid cement efter 5 minutters hydratisering og til
