Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
|
|
|
- Johanne Jepsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
2 Hvorfor interesserer vi os for dette? 2 Primært ifm. anlægskonstruktioner Mindst 120 års levetid
3 Indhold 3 Baggrund Kloridindtrængning i beton modellen Vigtige parametre Kloridbinding Tæthedsudvikling Verificering Væsentlig anvendelse Konklusion Er dette en levetidsmodel?
4 Hvorfor interesserer vi os for dette? 4 Eksempel: Beton i havvand 4,5 cm [Cl - ] ~ 560 mm [Na + ] ~ 480 mm [Mg 2+ ] ~ 55 mm [SO 2-4 ] ~ 28 mm Kloridindhold i beton Efter 35 år Kloridtærskel værdi Dybde
5 Udvikling i branchernes udbudsmaterialer 5 Kloridindtrængningshastigheden er én uf ad mange parametre der indgår i den samlede vurdering af en betonkonstruktions forventede levetid I stigende grad stilles der holdbarhedsmæssige funktionskrav for vores større anlægsprojekter. Primært vedr. kloridindtrængningshastigheden. Typisk krav til egenskaber efter 28 og/eller 56 døgn Det er APs vurdering, at eksisterende modeller til simulering af kloridindtrængning ikke egner sig til at forudsige kloridindtrængningen i en beton på baggrund af disse tidlige funktionskrav. Denne model er udviklet for at svare på bl.a. Hvad betyder betonens tæthed de første 1-2 måneder i forhold til egenskaberne de efterfølgende 120 år?
6 Hvilken beton har længst levetid? 6 - tæthed + 28D 56D
7 Hvilken beton har længst levetid? 7 - tæthed Hvad er bedst? + 28D 56D ~3,5md ~20md
8 Indtrængning af klorider i beton primære parametre 8 Typisk anvendte modeller for kloridindtrængning Fejlfunktionsløsning Fick s 2. lov Eksponeringsmiljø Fysiske Reaktioner mellem egenskaber ioner i porevæske (bl.a. porøsitet) og binder i beton Forudsætter ingen interaktion mellem klorider og beton, samt konstante eksponeringsbetingelser!
9 Indtrængning af klorider i beton primære parametre 9 AP model: Diffusion løses numerisk! Koncentration af klorider Eksponeringsmiljø D for klorider i væske = 1,81x10-9 m 2 /s RF% % af klorider er bundne! Reaktioner mellem ioner i porevæske og binder i beton Fysiske egenskaber (bl.a. porøsitet)
10 Reaktion mellem klorider og hærdnet beton - kloridbinding 10
11 22 mg/g-binder Reaktion mellem klorider og hærdnet beton - kloridbinding 11 Denne udtrykkes sædvanligvis ved såkaldte Freundlich isotermer c tot = α c f β Kloridbindingsisoterm for LAVALKALI (25%FA+3%MS), v/c=0,41 På baggrund af kendt indtrængningsprofil α = 0,352 β = 0, g/l
12 Tæthedsudvikling 12 To typiske metoder i Skandinavien til accelereret prøvning af kloridindtrængning i beton NT BUILD 492 Måling varer 1-3 døgn! NT BUILD 443 Måling varer 35 døgn!
13 Tæthedsudvikling 13 Disse to testmetoder er designet til at give de samme værdier for diffusionskoefficienter. NT BUILD 492 NT BUILD 443 Mulighed for at oversætte migrationsværdi til klorindtrængningsprofil
14 Tæthedsudvikling 14 Beton med LAVALKALI (25%FA+3%MS) v/c = 0,41. D nssm (migrationskoefficienter, NT BUILD 492) målt til Modenhed, D nssm x10-12 m 2 /s døgn 62 4,0 Kan overføres til kloridprofiler iht. NT BUILD 443 (bemærk kloridkoncentration i væske er 16,5%) Kloridbinding D nssm = 4,0 x m 2 /s D = 36 x m 2 /s
15 Tæthedsudvikling 15 Tæthedsudvikling kan fastsættes på baggrund af målinger til forskellige terminer NT BUILD 492 Beregnet af modellen
16 Tæthedsudvikling 16 Den maksimale tæthed af en beton kan også skønnes ved: Powers model for mikrostrukturudvikling Kombineret med kompositteori. Metoden er udviklet i 1990 erne af Ole Mejlhede Jensen i samarbejde med Per Freiesleben Hansen og Lauge Fuglsang-Nielsen
17 Tæthedsudvikling 17 Powers model for mikrostrukturudvikling i cementpasta (tilpasset af Per Freiesleben og Ole Mejlhede Jensen) Hydratiseringsgrad, α fra 0 til 100% (her sættes til 100%) Initial porøsiteten, p p = (v/c) ækv / ((v/c) ækv + ρ w /ρ binder ) - ρ w er densitet af vand, ρ binder er densitet af binder, og (v/c) ækv er den ækvivalente vandcementtal. Volumenandel af gelvand, V gw Volumenandel af kemisk svind, V cs Volumenandel af kapillarvand, V cw Volumenandel af ureageret cement, V ce Volumenandel af gelstof, V gs Volumenandel af mineraler der ikke er C-S-H gel, V CH V CH = α x 0,15 (typisk) Effektiv diffusion af klorider i gel-matrix (V gs + V gw + V ce ), D gw D gp (effektiv diffusionskoefficient af klorider i gel-proper, V gs +V gw -V CH ). Denne værdi blev foreslået til 4,6x10-12 m 2 /s af Garboczi og Bentz i Materials and Structures 25 (1992). Dette svarer til 1/400 af kloriders effektive diffusionskoefficient i vand (D cw =1,81 x10-9 m 2 /s) Effektiv diffusion af klorider i cementpasta. D p Denne ligning af foreslået af Lauge Fuglsang Nielsen. n = D cw /D gm og c = V cw + V cs Effektiv diffusion af klorider i beton, D eff Denne ligning er foreslået af Maxwell. Og kompenserer for at tilslag og luftporer ikke er tilgængelig for diffusion af klorider. ɸ er volumenandelen af tilslag og luft i betonen
18 Tæthedsudvikling 18 Den maksimale tæthed af en beton kan også skønnes ved: Powers model for mikrostrukturudvikling Kombineret med kompositteori Metoden er udviklet i 1990 erne af Ole Mejlhede Jensen i samarbejde med Per Freiesleben Hansen og Lauge Fuglsang-Nielsen Fra tidligere slide er D ( uendelig ) skønnet til 4,4 x m 2 /s Ved beregning iht denne model bliver D ( uendelig ) lig 4,47 x m 2 /s
19 Verificering 19 LAVALKALI beton med 25% flyveaske og 3% mikrosilica Modenhed, D nssm x10-12 m 2 /s døgn 28 12,2 62 4, ,5 Kloridbindingsisoterm, C tot = 0,352 c f 0,684 Sammenlignelig beton, eksponeret i 14 g/l havvand i 20,5 år
20 Verificering 20 LAVALKALI beton med 25% flyveaske og 3% mikrosilica Modenhed, D nssm x10-12 m 2 /s døgn 28 12,2 62 4, ,5 Kloridbindingsisoterm, C tot = 0,352 c f 0,684
21 Verificering 21 LAVALKALI beton med 25% flyveaske og 3% mikrosilica Modenhed, D nssm x10-12 m 2 /s døgn 28 12,2 62 4, ,5 Kloridbindingsisoterm, C tot = 0,352 c f 0,684 Fejlfunktionsløsningen overestimerer effekten af tidlige transportparametre
22 Væsentlig anvendelse 22 Hvad betyder det for kloridindtrængningen i betonens levetid, at konstruktionen er udsat for klorideksponering før tiltænkt? at betonen har en langsom tæthedsudvikling i forhold til anden beton der sammenlignes med? Eksempel Fiktive D nssm ved NT BUILD 492, for to betoner: x10-12 m 2 /s Modenhed, døgn Beton Lav tidlig D nssm Beton Høj tidlig D nssm 28 4,9 20,1 62 1,6 6, ,6 2,5 uendelig 0,55 0,55 Eksponeret i havvand med 14 g/l klorid, 14 dage efter støbning
23 Væsentlig anvendelse 23 3 mm forskel
24 Væsentlig anvendelse 24 3 mm forskel < 1 mm forskel (Husk: dæklagstolerance er ±5 mm)
25 Konklusion 25 For betoner designet til lang holdbarhed diffusionskoefficienter de første 2-3 måneder har forsvindende lille effekt på levetiden. Tæthed ved fremskreden hærdning er altafgørende for levetiden Skal der stilles funktionskrav? I så fald, ville 6, 8 eller 12 måneders terminer vise sig langt mere retvisende for konstruktionens holdbarhed
26 Er dette en levetidsmodel? 26 NEJ Der er FULD mangel på enighed omkring forskellige bindersammensætningers kritiske kloridtærskelværdi (ikke kun i DK, men også globalt) Derfor, kan eksisterende modeller kun anvendes til at sammenligne transportmekanismer og transporthastigheder, men kan ikke bruges som endelig svar på en betonkonstruktions levetid i forhold til kloridinitieret armeringskorrosion medmindre: Modellerne anvendes på velkendte betoner, der erfaringsmæssigt (gennem flere årtiers eksponering og opfølgning) har opnået veldokumenterede egenskaber i forhold til kloridinitieret armeringskorrosion i relevante» eksponeringsmiljøer» klimatiske forhold Det kan være ganske farligt, at basere konklusioner omkring en betonkonstruktions levetid udelukkende på kloridindtrængningshastigheden.
Anvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning
Anvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2017-06-08 Hvorfor er kloridindtrængning interessant? 2 Primært i.f.m. anlægskonstruktioner -
Værktøjer til beregning af chloridindtrængning i beton
Værktøjer til beregning af chloridindtrængning i beton Søren L. Poulsen, konsulent, Teknologisk Institut, Beton IDA temaaften på Navitas: Tunneller, alternativ armering og chloridindtrængning i beton,
Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant
Overfladekvalitetens betydning for kloridindtrængning
Betonreparation og renovering 2016 Overfladekvalitetens betydning for kloridindtrængning Marianne Tange Hasholt Konklusion Betonens overfladekvalitet har stor betydning for hvor hurtigt klorider trænger
Alkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen
Alkalikiselreaktioner i beton Erik Pram Nielsen Indhold 2 Intro lidt kemi Principskitse Hvad påvirker potentiale og omfang for ekspansion? Tilslag Eksempel: Springere på overflade af vådstøbt betonflise
Betonhåndbogens kapitel 19.3 om Kloridindtrængning
Betonhåndbogens kapitel 19.3 om Kloridindtrængning Jens Mejer Frederiksen, Chief Project Manager, Specialist concrete, Bridge design and Management 1 Emner for i dag Grundlæggende forhold Eksempler på
Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103
Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103 Baggrund Modenhedsbegrebet, som beskriver temperaturens indflydelse på hærdehastigheden,
Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen
Proportionering af beton København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Hvad er beton? Beton består af tilslagsmaterialer Og et bindemiddel (to-komponent lim) + 3 Hvad er beton? 15-20 % vand
10.7 Volumenændringer forårsaget af hydratisering
10.7 Volumenændringer forårsaget af hydratisering Af Gitte Normann Munch-Petersen Figur 1. Ved hydratiseringen reagerer cement med vand. Til venstre Rapid cement efter 5 minutters hydratisering og til
Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.
1 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Cementegenskaber vs. betonegenskaber 2 Indhold: Hvilke informationer gives der typisk på cement fra producenten?
Praktisk hærdeteknologi
Praktisk hærdeteknologi Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2016-06-08 Praktisk hærdeteknologi hvorfor? 2 Er der risiko for revner på grund af betonens temperatur? Er styrken høj nok til at
EKSPONERINGSKLASSER OG NYE BETONKRAV DS/EN 206 DK NA
EKSPONERINGSKLASSER OG NYE BETONKRAV DS/EN 206 DK NA INDHOLD Ny DS/EN 206 plus nationale krav Miljøklasserne forsvinder hva så? Behov for bedre vejledning og vidensniveau Hvad har man brug for som rådgiver?
Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning
Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning Kolding 2. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Sulfatfaser under hydratisering C A + 3CSH + 26 H C AS H (Ettringit) 3 2 6 3 32 CaSO 4 Overskydende
Svind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019
Svind i betongulve Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 1 Svind i betongulve Agenda: Svind i betongulve Svindmekanismer Svindforsøg med gulvbetoner Gode råd. 2 Svind i betongulve 3
Absorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Absorption i tilslag til beton Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er absorption? 2. Hvordan indgår absorption i en betonblanding? 3. Indflydelse af normale variationer i absorption 4.
Dagens betonteknologi DBF-møde 4. oktober 2006. Betons egenskabsudvikling
Dagens betonteknologi DBF-møde 4. oktober 2006 Betons egenskabsudvikling Mette Geiker Dept. of Civil Engineering BYG DTU Geiker Dagens betonteknologi - DBF, 4. oktober 2006 1 Abstrakt Betonens behov for
Hvor mangler vi viden om reparationer og reparationsprodukter? v. Gitte Normann Munch-Petersen
Hvor mangler vi viden om reparationer og reparationsprodukter? v. Gitte Normann Munch-Petersen Agenda Reparation af nye konstruktioner Reparationsmetoder Branchenetværk Reparation af nye konstruktioner
Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. 2007 BYG-DTU 150 års jubilæum
Spændvidden i Dansk Betonforening Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. Vejlefjord Broen Opført 1975-80 Fundering Piller Splash zone Over splash zone
Baggrunden for fremtidens betonkrav
Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton
Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer
Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Martin Kaasgaard, konsulent, Teknologisk Institut Dansk Betondag, 18. september 2014 Formål Udvikling af betonrør, der er modstandsdygtige
10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton
10.3 E-modul Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen Forskellige materialer har forskellige E-moduler. Hvis man fx placerer 15 ton (svarende til 10 typiske mellemklassebiler) oven på en
BioCrete TASK 7 Sammenfatning
BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning
LEVETIDSMODELLERING FOR CHLORIDBELASTEDE
LEVETIDSMODELLERING FOR CHLORIDBELASTEDE BETONKONSTRUKTIONER Udarbejdet af: Søren L. Poulsen December 2014 Forord Resultaterne i denne rapport er frembragt gennem en delaktivitet i projektet Ny teknologi
Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald
Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på
Bygherrens syn på holdbarhed. Christian Munch-Petersen IDA
Bygherrens syn på holdbarhed Christian Munch-Petersen IDA 2015-04-27 Bygherrer En-gangs bygherrer Professionelle bygherrer Bygge til sig selv eller til andre? Vejdirektoratet, Banedanmark, Storebælt, Øresund
Holdbarhed af CRC. Belastede bjælker i saltvand
Holdbarhed af CRC Matricen i CRC er ekstremt tæt og har stort set ikke nogen kapillarporøsitet - kun gelporer - og derfor er permeabiliteten meget lav. Det betyder at CRC er meget bestandigt overfor påvirkninger
BETONTILSÆTNINGSMIDDEL GØR DET MULIGT AT STØBE NED TIL -15 C
BEMIX ANTIFROST BETONTILSÆTNINGSMIDDEL GØR DET MULIGT AT STØBE NED TIL -15 C ANVENDELSESOMRÅDE anvendes i mørtel og beton ned til -15 o C og er forebyggende ved risiko for frostskader i stedet for isolering
YDEEVNEDEKLARATION. Nr CPR 9808/05 Gyldighedsdato
Nr. CPR 9808/05 Gyldighedsdato 01.01 2017 1. Byggevaretype: Flyveaske fra kul og biomasse forbrænding i henhold til EN 450-1:2012. 2. Byggevareidentifikation: EmiFlyveAske 3. Byggevarens tilsigtede anvendelse:
Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen?
Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen? Martin Kaasgaard Teknologisk Institut Baggrund modenhedsfunktionen Modenhedsfunktionen anvendes til at relatere hærdeprocessen
Transportegenskaber for beton med superabsorberende polymerer
Transportegenskaber for beton med superabsorberende polymerer Dette bachelorprojekt er udarbejdet af Alexander Frederik Forsberg, s082486 Anders Bøwig Rasmussen, s082498 Under vejledning af Ole Mejlhede
Ældning af synlige betonoverflader
Ældning af synlige betonoverflader Resultater og konklusioner af accelererede og udendørs ældningsforsøg Tommy Bæk Hansen, aalborg portland group, september 2007 Indledning De resultater der vises i det
YDEEVNEDEKLARATION Gyldighedsdato
Gyldighedsdato 10.11 2016 Nr. 01 1. Byggevaretype: Flyveaske fra kul og biomasse forbrænding 2. Byggevareidentifikation: Asfaltfiller 3. Byggevarens tilsigtede anvendelse: Asfaltproduktion 6. Systemerne
PELCON Pelcon Materials & Testing ApS Vandtårnsvej 104 DK-2860 Søborg, Danmark CVR nr.
Pelcon Materials & Testing ApS Vandtårnsvej 104 DK-2860 Søborg, Danmark +45 39 56 50 00 [email protected] www.pelcon.dk CVR nr. 2797 0397 Rapport Sture Lindmark, Tekn Dr, Civ Ing Fuktcom Konsult Lindmark
Materialer beton og stål. Per Goltermann
Materialer beton og stål Per Goltermann Lektionens indhold 1. Betonen og styrkerne 2. Betonens arbejdskurve 3. Fleraksede spændingstilstande 4. Betonens svind 5. Betonens krybning 6. Armeringens arbejdskurve
DS/EN 206 DK NA. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut
DS/EN 206 DK NA Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut DS/EN 206 DK NA Nye muligheder i den nye standard Høringssvar Eksempler på høringssvar relevante for producenter Brug af tilsætninger EN
Temperatursimulering og kontrol i beton som et optimeringsværktøj i elementproduktion
Temperatursimulering og kontrol i beton som et optimeringsværktøj i elementproduktion Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2017-06-08 Er der noget at optimere ift. beton i vores produktion?
Materialeundersøgelser
Materialeundersøgelser Betonundersøgelser Betonteknologi og korrosion. Specialundersøgelser på bl.a. broer og bygninger. COWI rådgiver om beton i Danmark såvel som i udlandet. Vi finder årsager til problemer,
Revner i betonkonstruktioner. I henhold til EC2
Revner i betonkonstruktioner I henhold til EC2 EC2-dokumenter DS/EN 1992-1-1, Betonkonstruktioner Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner DS/EN 1992-1-2, Betonkonstruktioner Generelle regler
Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S
3.5.2 Mikrosilica Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Figur 1. Mikroskopbillede af mikrosilica. Middeldiameteren af de kugleformede partikler er ca. 0,1μm (en ti-tusindedel millimeter) Mikrosilica er
Bilag 5.A Klorid - RTC
Bygværk 70-0-171 OF af H-vej 77, Nørresundbygrenen Undersøgelse af bro 70-0-171, Nørresundbygrenen Bilag 5.A Klorid - RTC 1. Kloridmålinger Der er lavet i alt 21 kloridprofiler. Seks af profilerne er taget
VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S
VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj
Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3
Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter
Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Udført for: E-mineral Udført af: Jørn Bødker Taastrup, den 27. september 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske. Vejledning til Betonproducenter
Vurdering af eksisterende betonkonstruktioner Dansk betonforening Tirsdag d. 11. september 2018
Vurdering af eksisterende betonkonstruktioner Dansk betonforening Tirsdag d. 11. september 2018 Kl. 15.00-15.10 - Velkomst og kort introduktion dagens program ved Birgitte Leth, Idé og foredragsudvalg
10.4 Svind. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton
10.4 Svind Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen Figur 1. Plastiske svindrevner. Volumenreduktion i beton kaldes svind. Svind kan medføre revnedannelse, hvis volumenformindskelsen ikke
Standarder for betonreparationer, status og fremtiden
Standarder for betonreparationer, status og fremtiden ved Arne Damgård Jensen Teknologisk Institut, Beton 1 Arne Damgård Jensen Indhold 1. Hvad er sket, hvad sker nu og i fremefter? 2. REPTON status 3.
Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden
Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak
5.2 Luftindhold i frisk beton
5.2 Luftindhold i frisk beton Af Martin Kaasgaard, Lars Nyholm Thrane og Claus Pade Figur 1. Pressuremeter til måling af luftindhold i frisk beton. Betonen kompakteres i beholderen, låget sættes på, og
Alkalikiselreaktioner i armerede betonkonstruktioner
Alkalikiselreaktioner i armerede betonkonstruktioner Ricardo Antônio Barbosa Dansk Betondag 2017 Hvor langt er vi kommet? For ca. 65 år siden importerede vi alkalikiselreaktioner, AKR, til Danmark 2 DTU
Farvevariationer for nystøbt beton
Farvevariationer for nystøbt beton 1 Farvevariationer for nystøbt beton Farvevariationer hvad ser vi? Lyse og mørke område Brunlige misfarvninger Andet Hvad er den fysiske forandring i betonens overflade?
Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus
Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus Beton typer, egenskaber, anvendelse og restaurering Henrik Terkelsen arkitekt maa, partner Erik Møller Arkitekter København, maj 2013 BETON
15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE. EF Wessels Have
15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE EF Wessels Have Strandvejen 128 2900 Hellerup Tlf. 39 61 01 61 www.ollgaard.dk [email protected] CVR: 19474984 Medlem af FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører Forord
Hydratisering og udtørring af nystøbt cementpasta med forskellige v/c-forhold
Hydratisering og udtørring af nystøbt cementpasta med forskellige v/c-forhold Janus Loke Høybye Niklas O. Lauersen s080037 s072880 Vejleder: Björn Johannesson Bachelor projekt Juni 2011 DTU BYG Danmarks
Betonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen
13 Betonsygdomme København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen 1 Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført siden BBB og frem til DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner
Væsentlige resultater fra den foregående resultatkontraktperiode. Dorthe Mathiesen, Centerchef Kick-off referencegruppemøde E1 d. 28. okt.
Væsentlige resultater fra den foregående resultatkontraktperiode Dorthe Mathiesen, Centerchef Kick-off referencegruppemøde E1 d. 28. okt. 2013 Indhold Målet Samarbejdet Projektstart Væsentligste resultater
Center for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Beton med stenmel Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med stenmel Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen
Transportprocesser i umættet zone
Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret
Kemiaflevering uge 37
Kemiaflevering uge 37 Kenneth Buchwald Johansen, 1laba0807 Opgave 1: Afstem redoxligningen Cl 2 Cl +ClO 3 : 0 1 5 3( 2) Cl 2 Cl + ClO 3 (basisk væske). Vi kan se at Cl 2 både reduceres og oxideres. Det
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE JORDSTABILISERING AAB UDBUD MARTS 2018
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE UDBUD MARTS 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 4 2.1 Kalk 4 2.2 Cement 4 2.3 Andre bindemidler 4 2.4 Råjord 4 3 UDFØRELSE 4 3.1 Stabilisering in situ 5 3.2 Stabilisering
Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Betonworkshop 27. oktober 2017 Oversigt Agenda Beton og miljøpåvirkninger Grøn beton Bæredygtighed
Center for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Holdbarhed Hovedrapport Udført af: Marianne Tange Hasholt Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Holdbarhed Hovedrapport Marianne Tange Hasholt Dato: December
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?
ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,
Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor
Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen
TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient
TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient Teknologisk Institut, Byggeri Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient Deskriptorer: Beton, temperaturudvidelseskoefficient
19.3 Chloridindtrængning
19.3 Chloridindtrængning Af Jens Mejer Frederiksen Figur 1. Storebæltsforbindelsen her højbroen set fra Sprogø var en af de første konstruktioner i Danmark, hvor beregning og måling af chloridindtrængning
Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering
Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering Erik Brandt, Igennem mange år var det praksis at udføre undertage som ventilerede konstruktioner I begyndelsen af 1990 erne kom der nye produkter
ISO 12944:2018. Oversigt over de vigtigste ændringer for malere og ordregivere
ISO 12944:2018 Oversigt over de vigtigste ændringer for malere og ordregivere Om denne brochure Denne brochure sammenfatter de vigtigste ændringer i ISO 12944 (revisioner udført i 2017 og 2018), som er
Forklaring. Størrelsesforhold i biologien DIFFUSION. Biofysik forelæsning 8 Kapitel 1 (8) Mindste organisme: 0.3 :m = m (mycoplasma)
Størrelsesforhold i biologien Forklaring Mindste organisme: 0.3 :m = 3 10-7 m (mycoplasma) Største organisme: 3 10 1 m (blåhval) Største Organismer : 10 Mindste = Enkelte celler: 0.3 :m - 3 :m Største
CRC fiberarmeret højstyrkebeton til bærende konstruktioner
CRC fiberarmeret højstyrkebeton til bærende konstruktioner Af direktør Bendt Aarup, CRC Technology ApS CRC en forkortelse for Compact Reinforced Composite er en fiberarmeret højstyrkebeton, der i stigende
Beton afgiver ingenting til indeklimaet - tværtimod
1 Beton afgiver ingenting til indeklimaet - tværtimod afdampning fra beton Problemstilling Betonkonstruktioner anklages ofte for at afgive sundhedsfarlig dampe som forårsager et dårligt indeklima. Er det
Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner
Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner Titel Metoder til identifikation og reduktion af udførelsesfejl på anlægskonstruktioner Udarbejdet af Teknologisk Institut
Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll
Styring af revner i beton Bent Feddersen, Rambøll 1 Årsag Statisk betingede revner dannes pga. ydre last og/eller tvangsdeformationer. Eksempler : Trækkræfter fra ydre last (fx bøjning, forskydning, vridning
Agenda. Ny Storstrømsbro. Indledning og Baggrund Beskrivelse af broen. Levetid og krav til beton. Geometri Konstruktion Fundering Byggemetoder
Ny Storstrømsbro Dansk Betondag 10. september 2015 Projektchef Niels Gottlieb Agenda Indledning og Baggrund Beskrivelse af broen Geometri Konstruktion Fundering Byggemetoder Levetid og krav til beton 1
Holdbarhed af stålfiberarmeret beton
Holdbarhed af stålfiberarmeret beton Anders Solgaard, COWI A/S 1 Introduktion Anders Ole Stubbe Solgaard Civilingeniør (Bygning) In-Plane Shear Test of Fibre Reinforced Concrete Panels PhD Studerende (COWI
Beton optager CO 2. Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft. Aalborg Portland Group. Research and Development Centre
1 Beton optager CO 2 Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft Aalborg Portland Group Karbonatisering Baggrund 2 Baggrund CO 2 emission fra cementproduktion? CO 2 emission fra cementproduktion
BETONS TIDLIGE EGENSKABSUDVIKLING
BETONS TIDLIGE EGENSKABSUDVIKLING Som funktion af temperaturen EMCON A/S OG VIA UNIVERSITY COLLEGE Udarbejdet af: Gitte Normann Munch-Petersen & Christian Munch-Petersen 10. januar 2013 Indhold 1 Forord...
Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt
JORDSTABILISERING UKP-P UDBUD
PARADIGME UDBUD Marts 2018 L.nr. Ref. 2. 2 1. Entrepriseaftale 1. ALMENT Projektgennemgangmøde 2. MATERIALER Matial (Bindemiddel) Kontrolmetode Prøvnings Opklaring af om projekt og information forstået
Biofysik forelæsning 8 Kapitel 1 (8)
Størrelsesforhold i biologien Forklaring Mindste organisme:.3 :m = 3-7 m (mycoplasma) Største organisme: 3 m (blåhval) Største Organismer : Mindste = Enkelte celler:.3 :m - 3 :m Største Celler : Mindste
