Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.
|
|
- Stine Eva Nissen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.
2 Cementegenskaber vs. betonegenskaber 2 Indhold: Hvilke informationer gives der typisk på cement fra producenten? Hvilke oplysninger kan man få på cementer fra Aalborg Portland? Hvordan påvirkes en betons egenskaber i frisk og hærdnet tilstand af den anvendte cements egenskaber?
3 Klassifikation af cementer 3 Cementstandarden EN Hovedtyper Navn Cementklinker, % Anden hoveddel, % Andre bestandele, % CEM I Portlandcement CEM II Portlandkomposit -cement CEM III Slaggecement CEM IV Puzzolancement CEM V Kompositcement
4 Cementer på Aalborg Portland RAPID cement BASIS cement Lavalkali Sulfatbestandig HVID cement Betegnelse DS/EN CEM I 52,5N (LA) CEM II/A-LL 52,5R (LA) CEM I 42,5N SR5 (EA) CEM I 52,5R SR5 (EA) Cementtyper: CEM I: Portlandcement CEM II/A-LL: Portlandkalkstencement (max. 20% kalksten) Styrkeudvikling N: Normal styrkeudvikling R: Hurtig styrkeudvikling Alkaliindhold LA: Lavt alkaliindhold EA: Ekstra lavt alklaiindhold Sulfatbestandighed: SR5: Sulfatbestandig cement, med et C 3 A indhold under 5%
5 Ydeevnedeklaration 5 Ydeevnedeklarationer kan downloades via Kunder kan downloade yderligere information: Typiske egenskaber, cementinformation, etc.
6 Cement fra Aalborg Portland Betegnelse DS/EN 197 Trykstyrke 1 døgn 2 døgn 7 døgn 28 døgn RAPID cement BASIS cement Lavalkali HVID cement CEM I 52,5N (LA) 24 MPa 35 MPa 51 MPa 67 MPa CEM II/A-LL 52,5R (LA) 29 MPa 41 MPa 57 MPa 66 MPa CEM I 42,5N SR5 (EA) 12 MPa 19 MPa 32 MPa 60 MPa CEM I 52,5 R SR5 (EA) 24 MPa 42 MPa 60 MPa 75 MPa Afbinding 125 min 130 min 110 min 105 min Fillerindhold 5% 14% 0 0 Finhed 430 m 2 /kg 590 m 2 /kg 340 m 2 /kg 490 m 2 /kg Chlorid 0,05% 0,08% 0,02% 0,04% C 3 A 8 % 8 % 5 % 5 % Alkali - Na ækv 0,6% 0,6% 0,4% 0,2% Chromat 2 mg/kg 2 mg/kg 2 mg/kg 2 mg/kg Varmeudvikling 354 kj/kg 336 kj/kg 251 kj/kg 370 kj/kg
7 Cements egenskaber 7 Primære cementegenskaber der indvirker på betons egenskaber i praksis: Styrkeudvikling Vandbehov Finhed Afbindingstid
8 Styrkeudvikling 8 Der måles på standadiserede mørtler Fast v/c-forhold Standardiseret sand Lagret i vand ved 20 C
9 Styrkeudvikling 9 Styrken af beton til en given termin afhænger udelukkende af: Forholdet mellem vand og cement: v/c-forholdet Men i praksis også af: Hærdetemperaturen Betonens luftindhold (luft har ingen styrke) Tilslagets styrke
10 Styrkeudvikling 10 Betonstyrke vs. cementstyrke P25 A35
11 Styrkeudvikling 11 Styrken udvikler sig forskelligt for forskellige cementtyper:
12 Cements egenskaber 12 Primære cementegenskaber der indvirker på betons egenskaber: Styrkeudvikling Vandbehov Finhed Afbindingstid
13 Vandbehov 13 Cements vandbehov Måles på en cementpasta Bestemmes typisk ifm. måling af afbindingstid Cement Vandbehov, % v/c-forhold i pasta Basis 29 0,29 Rapid 28 0,28 Lavalkali 26 0,26 Aalborg White 31 0,31
14 Vandbehov 14 Cements vandbehov En betons vandbehov afhænger hovedsageligt af tilslagets vandbehov Ændring i cementens vandbehov: Beton med 300 kg Basis cement: Cementens vandbehov = 29% = 87 liter vand Ny cement eller ændring i vandbehov: fx - 2% = 27% = 81 liter vand => forskel på 6 liter vand!
15 Cements egenskaber 15 Primære cementegenskaber der indvirker på betons egenskaber: Styrkeudvikling Vandbehov Finhed Afbindingstid
16 Cementens finhed 16 Finhed: Cementens specifikke overflade (m 2 /kg), overfladeareal per vægtenhed Måles i et Blaine-apparat Ud fra et fast punkt på cementens kornkurve Cement Finhed, m 2 /kg Filler Basis % Rapid 430 <5% Lavalkali 340 0% Aalborg White 490 0%
17 Cementens finhed 17 Finheden indvirker på betonens: Vandbehov for samme konsistens: Øges med øget finhed Kemisk reaktivitet: Øges med øget finhed: Hurtigere styrkeudvikling Hurtigere varmeudvikling, men ikke nødvendigvis større total varmeudvikling Afbindingstid: Sænkes med øget finhed Glitbarhed : Nogle elementfabrikker foretrækker at anvende Rapid cement til betoner, der skal glittes, andre foretrækker Basis cement operatørafhængigt.
18 Cements egenskaber 18 Primære cementegenskaber der indvirker på betons egenskaber: Styrkeudvikling Vandbehov Finhed Afbindingstid
19 Afbindingstid 19 Afbindingstid: Måles som tid for opnåelse af en vis modstand mod nedsynkning af nål i et Vicatapparat i cementpasta:
20 Afbindingstid 20 Afbindingstiden afhænger hovedsageligt af: Cementens kemiske sammensætning Cementens finhed Evt. fugtskadning lagringsforhold Temperatur (høj temperatur => hurtig afbinding) Betonens v/c-forhold (lavt v/c-forhold => hurtig afbinding) Anvendelse af tilsætningsstoffer (accelerator, retarder og plastificering): Plastificering har en tendens til at øge afbindingstiden Sort plast anvendes ofte som en retarder Lyn afbinding: Manglende eller mangelfuld gipstilsætning Falsk afbinding: Afvanding af gips i cementmølle eller silo. Betonen stivner umiddelbart, men kan røres op igen.
21 Afbindingstid 21 Cement vs. beton Afbindingstid angivet for cement er ikke det samme som glittetid på en given beton i praksis Forskelle i afbindingstid for cement er ikke af stor betydning for afbindingstiden i en beton To forskellige cementer med samme afbindingstid, kan have meget forskellig glittetid. P25 A35
22 Opsummering 22 Cementegenskaber er opgivet efter EN 197-1, og oplyses til en vis grad af producenterne i Ydeevnedeklarationer Aalborg Portland giver yderligere oplysninger til kunder via Ekstranet Cementegenskaberne kan fortælle om cementens egnethed i en given beton, hvor der stilles krav jf. betonstandarden EN 206 og DS 2426 Cementegenskaberne kan ikke altid overføres til beton i praksis, hvor man skal tage hensyn til betonsammensætning og hærdebetingelser.
23 23 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.
Praktisk hærdeteknologi
Praktisk hærdeteknologi Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2016-06-08 Praktisk hærdeteknologi hvorfor? 2 Er der risiko for revner på grund af betonens temperatur? Er styrken høj nok til at
Læs mereRette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant
Læs mereHVAD ER CEMENT Dirch H. Bager aalborg portland group. DBF 4. oktober 2006. Research and Development Centre 1. Cement
HVAD ER CEMENT Dirch H. Bager aalborg portland group DBF 4. oktober 2006 1 Cement 2 1 Cement 3 Cement 4 2 Cementklinker Oxider Symbol Calciumoxid CaO Siliciumoxid SiO 2 Aluminiumoxid Al 2 O 3 Jernoxid
Læs mereTemperatursimulering og kontrol i beton som et optimeringsværktøj i elementproduktion
Temperatursimulering og kontrol i beton som et optimeringsværktøj i elementproduktion Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2017-06-08 Er der noget at optimere ift. beton i vores produktion?
Læs mereSvind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019
Svind i betongulve Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 1 Svind i betongulve Agenda: Svind i betongulve Svindmekanismer Svindforsøg med gulvbetoner Gode råd. 2 Svind i betongulve 3
Læs mereI serien BETON-TEKNIK kan der ligeledes findes uddybende information om betonteknologiske emner i form af enkeltartikler.
Cement og Beton 22. udgave, september 2016 4 Cement og Beton Bogen henvender sig til teknikere, håndværkere og andre som ønsker kortfattet viden om Aalborg Portlands produkter og deres anvendelse til fremstilling
Læs mereGRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning
GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning Grå styrke Det er ikke lige meget, hvilken type cement, du anvender. Cementstyrken angives efter cementstandarden DS/EN 196-1 i styrkeklasserne
Læs mereAf Jesper Sand Damtoft, Aalborg Portland
3.5.3 Slagge Af Jesper Sand Damtoft, Aalborg Portland Figur 1. Mikroskopbillede af granuleret højovnsslagge. Udstrækningen af partiklen midt i billedet er ca. 200 μm (en femte-del millimeter) Granuleret
Læs mereAf Niels Christian Dodensig Lundgaard, Aalborg Portland A/S, Cementir Holding
3.1 Cement Af Niels Christian Dodensig Lundgaard, Aalborg Portland A/S, Cementir Holding Cement er den vigtigste komponent i den lim, som binder sand og sten sammen til beton. Cement er et pulver (en binder)
Læs mereAnvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning
Anvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2017-06-08 Hvorfor er kloridindtrængning interessant? 2 Primært i.f.m. anlægskonstruktioner -
Læs mereHvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Hvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. Hvordan ser indblandet luft ud? 2 Pasta m. indbl. luft Nat. Luft Pasta m. indbl. luft Udskift med billede fra Anita Pasta
Læs mereProportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen
Proportionering af beton København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Hvad er beton? Beton består af tilslagsmaterialer Og et bindemiddel (to-komponent lim) + 3 Hvad er beton? 15-20 % vand
Læs mereUdover disse tre komponenter indeholder beton typisk tilsætningsstoffer og tilsætninger som flyveaske, mikrosilica og kalkfiller.
4 Betonsammensætning Af Christian Munch-Petersen Figur 1. Beton består af en række delmaterialer, der kan sammensættes i mange forskellige blandingsforhold. I øverste række tilslag i forskellige størrelser.
Læs mereStyrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen?
Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen? Martin Kaasgaard Teknologisk Institut Baggrund modenhedsfunktionen Modenhedsfunktionen anvendes til at relatere hærdeprocessen
Læs mereStyrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand
Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg 1 Fisketrappen i Klokkerholm 2 Hvorfor en fisketrappe? I forbindelse
Læs mereProduktion af færdigblandet SCC
Produktion af færdigblandet SCC Jørgen Schou 1 Blandemester instruks for produktion af SCC-beton Nærværende instruks omhandler særlige supplerende forhold ved produktion af SCC-beton - og ud over hvad
Læs mereFremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald
Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på
Læs mereFå fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø
Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles
Læs mereCement og Beton. Håndbogen om cement, beton og mørtel. Rørdalsvej 44 Postboks 165. fon +45 98 16 77 77 fax +45 98 10 11 86
Cement og Beton Håndbogen om cement, beton og mørtel Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 Postboks 165 9100 Aalborg Telefon +45 98 16 77 77 Telefax +45 98 10 11 86 cement@aalborgportland.com www.aalborgportland.com
Læs mereChloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton
Chloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton Generalforsamling i DBF, København, 14. marts 2013 Chlorid-indtrængning i beton
Læs mereRestprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer
Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Claus Pade, Miljø-workshop, Teknologisk Institut, 5. oktober 26 Restprodukttyper Kraftværker Renseanlæg Forbrændingsanlæg Andet Bundaske Kulforbrænding
Læs mereHvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber. Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen
Hvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen Cementtemperaturens indvirkning på betonegenskaberne 2 Indhold Baggrund Cementtemperaturen Betontemperaturen
Læs mereSelvkompakterende Beton (SCC)
Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Beton med stenmel Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med stenmel Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen
Læs mereCement og Beton. Håndbogen om cement, beton og mørtel. Styrke i særklasse
Cement og Beton Håndbogen om cement, beton og mørtel Styrke i særklasse Cement og Beton 18. udgave, september 2007. Gennemrevideret i forhold til 17. udgave. 4 Cement og Beton Bogen henvender sig til
Læs mereBetons elasticitetsmodul. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Betons elasticitetsmodul Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er elasticitetsmodul? 2. Typiske værdier for elasticitetsmodul 3. Indflydelse af forskellige parametre 4. Styring af elasticitetsmodul
Læs mereÆldning af synlige betonoverflader
Ældning af synlige betonoverflader Resultater og konklusioner af accelererede og udendørs ældningsforsøg Tommy Bæk Hansen, aalborg portland group, september 2007 Indledning De resultater der vises i det
Læs mereDS/EN 206 DK NA. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut
DS/EN 206 DK NA Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut DS/EN 206 DK NA Nye muligheder i den nye standard Høringssvar Eksempler på høringssvar relevante for producenter Brug af tilsætninger EN
Læs mereCBL sikrer, at oplysninger om den enkelte kunde og resultater m.v. behandles fortroligt.
Generelt Cement- og Betonlaboratoriet (CBL) i Aalborg Portlands Research and Development Centre (RDC) blev etableret i 1977 i forbindelse med en sammenlægning af CtO-Laboratoriet, Cementlaboratoriet og
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Beton med alternativ flyveaske Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med alternativ flyveaske Marianne
Læs mereTilladelse efter 19 stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven til brug af cementprodukter for etablering af interimsperron ved Ny Ellebjerg
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljøbeskyttelse M.J. Erikssson A/S Gammel Køge Landevej 773 2660 Brøndby Strand Att.: Anders Peter Jensen Tilladelse efter 19 stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven
Læs mereUdvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer
Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Martin Kaasgaard, konsulent, Teknologisk Institut Dansk Betondag, 18. september 2014 Formål Udvikling af betonrør, der er modstandsdygtige
Læs mereGenanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt
Dansk Beton Forening 08.11.2017 - IDA: PELCON Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt Peter Laugesen Pelcon Materials & Testing ApS Pelcon assignments since 2004 Pelican Self Storage,
Læs mereAnvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23
Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut,
Læs mereBlandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.
Blanding af mørtel på byggeplads For at blande en mørtel på pladsen skal materialer, der indgår i mørtlen, udmåles og blandes således, at den færdige mørtel er korrekt sammensat. Det skal dokumenteres,
Læs mereYDEEVNEDEKLARATION. Nr CPR 9808/05 Gyldighedsdato
Nr. CPR 9808/05 Gyldighedsdato 01.01 2017 1. Byggevaretype: Flyveaske fra kul og biomasse forbrænding i henhold til EN 450-1:2012. 2. Byggevareidentifikation: EmiFlyveAske 3. Byggevarens tilsigtede anvendelse:
Læs mereDen store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. 2007 BYG-DTU 150 års jubilæum
Spændvidden i Dansk Betonforening Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. Vejlefjord Broen Opført 1975-80 Fundering Piller Splash zone Over splash zone
Læs mereYDEEVNEDEKLARATION Gyldighedsdato
Gyldighedsdato 10.11 2016 Nr. 01 1. Byggevaretype: Flyveaske fra kul og biomasse forbrænding 2. Byggevareidentifikation: Asfaltfiller 3. Byggevarens tilsigtede anvendelse: Asfaltproduktion 6. Systemerne
Læs mereMed ny EN 206 forsvinder DS 2426. Anette Berrig Chefkonsulent. Sammenfatning Dansk Betondag 2012
Med ny EN 206 forsvinder DS 2426 Anette Berrig Chefkonsulent Sammenfatning Dansk Betondag 2012 Ny EN 206 for beton forventes at træde i kraft i efteråret 2013 Generelt er der ikke meget nyt under solen
Læs mereI cementpasta indgår udover cement og vand ofte tilsætninger (flyveaske, mikrosilica, kalkfiller o.a.). Desuden indeholder beton luft.
6 Proportionering Af Gitte Norann Munch-Petersen, Ingeniørskolen i Horsens Beton kan beskrives so bestående af tilslagsaterialer - sand og sten - der er liet saen ed ceentpasta priært ceent og vand. Ved
Læs mereVelkommen Christian Munch-Petersen. Måske når vi også noget om:
Velkommen Christian Munch-Petersen Måske når vi også noget om: www.betonhaandbogen.dk DS/EN 206 DK NA Gælder DS/EN 206 DK NA for betonelementer? Ja Men Og I DS/EN 206 DK NA står i Anvendelsesområde :
Læs mereSulfatbestandighed -eller sulfatnedbrydning
Sulfatbestandighed -eller sulfatnedbrydning Kolding 2. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Sulfatfaser under hydratisering CA 3CSH 26 H CASH () 3 2 6 3 32 CaSO 4 Overskydende faser: C-S-H CH Porevæske
Læs mereAbsorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.
Absorption i tilslag til beton Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. 1 Agenda 1. Hvad er absorption? 2. Hvordan indgår absorption i en betonblanding? 3. Indflydelse af normale variationer i absorption 4.
Læs mereDANSK BETONDAG 2012 BALLASTBETON I LIMFJORDSTUNNELEN
DANSK BETONDAG 2012 BALLASTBETON I LIMFJORDSTUNNELEN JØRN A. KRISTENSEN PROJEKTCHEF JKR@RAMBOLL.DK HISTORIK Limfjordstunnelen er udført i perioden 1965-1969 Reparationer i 1990 erne herunder sammenspænding
Læs mere3D printmaterialer. 3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort Jens Henriksen 1
3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort 24-02-2017 Jens Henriksen 1 24-02-2017 Jens Henriksen 2 Hvad skal materialet kunne: Pumpes Flydeevne og formstabilitet Langsom
Læs mereBeton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark
Dansk standard DS 2426 4. udgave 2011-01-03 Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark Concrete Materials Rules for application of EN 206-1 in Denmark DS 2426 København DS projekt: M253247
Læs mereSulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning
Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning Kolding 2. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Sulfatfaser under hydratisering C A + 3CSH + 26 H C AS H (Ettringit) 3 2 6 3 32 CaSO 4 Overskydende
Læs mereAlkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen
Alkalikiselreaktioner i beton Erik Pram Nielsen Indhold 2 Intro lidt kemi Principskitse Hvad påvirker potentiale og omfang for ekspansion? Tilslag Eksempel: Springere på overflade af vådstøbt betonflise
Læs mereAnvendelse af flyveaske fra SSV3 og AVV2 til betonfremstilling. Anvendelse i jordfugtig beton
Anvendelse af flyveaske fra SSV3 og AVV2 til betonfremstilling Anvendelse i jordfugtig beton 31. januar 2017 Titel: Anvendelse af flyveaske fra SSV3 og AVV2 til betonfremstilling Anvendelse i jordfugtig
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bærende konstruktioner Vejledning vedrørende anvendelse af beton i konstruktioner Krav til miljøklasser, materialekvaliteter, blanding m.v. Bygninger Teknik Miljø
Læs mereBetonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.
Betonteknologi Torben Andersen Center for betonuddannelse Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Beton er formbart i frisk tilstand. Beton er en kunstigt fremstillet bjergart, kan bedst sammenlignes
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3
Læs mereBaggrunden for fremtidens betonkrav
Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton
Læs mereForbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen
Læs mereNy metode til simulering af kloridindtrængning i beton. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.
Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Hvorfor interesserer vi os for dette? 2 Primært ifm. anlægskonstruktioner Mindst 120 års levetid
Læs mereBioCrete TASK 7 Sammenfatning
BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning
Læs mereAfprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103
Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103 Baggrund Modenhedsbegrebet, som beskriver temperaturens indflydelse på hærdehastigheden,
Læs mereGenvinding af resourcer i slagge fra
Genvinding af resourcer i slagge fra forbrænding af affald - udviklingsprojekt 2011-2014 6. april 2011 Claus Pade, Teknologisk Institut (Jens Kallesøe & Søren Dyhr-Jensen, AFATEK) 1 Projektets partnerkreds
Læs mereBygningskonstruktør Uddannelsen
ORIGINAL Bygningskonstruktør Uddannelsen 7. semesters specialeopgave Onur Ot Højstyrkebeton i energirigtige løsninger Forår - 2014 1 Titelblad Titel Udarbejdet af Adresse : Højstyrkebeton : Onur Ot : Bækkedal
Læs mereSIKKERHEDSDATABLAD. 1/9 Revision: 2011-06-01 Produktnr.: PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN
1/9 PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1.1. Produktidentifikator PR-nr. 1735368 BASIS cement ABC cement BASIS AALBORG CEMENT MESTER AALBORG CEMENT RAPID cement RAPID
Læs mereLIFE05 ENV/DK/000153. Anvendelse af aske fra forbrænding af spildevandsslam (bioaske) i betonproduktion. Lægmands-rapport, 2007
LIFE05 ENV/DK/000153 Anvendelse af aske fra forbrænding af spildevandsslam (bioaske) i betonproduktion Lægmands-rapport, 2007 INDLEDNING Formålet med projektet er at fjerne tekniske hindringer for udnyttelsen
Læs mereCEMENT I GRÅ MÆNGDER Mobilsilo til landbrugets større betonopgaver
CEMENT I GRÅ MÆNGDER Mobilsilo til landbrugets større betonopgaver GRÅ BETON- OPGAVER Mobilsilo er en stærk løsning til landbrugets større betonopgaver Når landbrugets større byggeopgaver skal gennemføres,
Læs mereInnnovationskonsortium ( ) Grøn Omstilling af Cement- og Betonproduktion Innovationsfonden
Innnovationskonsortium (2014-2018) Grøn Omstilling af Cement- og Betonproduktion Innovationsfonden Parter Virksomhedsparter Aalborg Portland A/S Sweco A/S Rambøll Danmark A/S MT Højgaard A/S Unicon A/S
Læs mereBETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013
BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD Generelt, Eurocode 2, empirisk model Norske undersøgelser fra 2013 Sammenligning med danske undersøgelser Diskussion af resultater
Læs mereBetonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen
13 Betonsygdomme København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen 1 Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført siden BBB og frem til DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner
Læs mere10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton
10.3 E-modul Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen Forskellige materialer har forskellige E-moduler. Hvis man fx placerer 15 ton (svarende til 10 typiske mellemklassebiler) oven på en
Læs mereGRØN BETON GRØN BETON
CENTER FOR GRØN BETON CENTER FOR GRØN BETON center for ressourcebesparende betonkonstruktioner Marianne Tange Hasholt Anette Berrig Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut December 2002 center for ressourcebesparende
Læs mereFUTURECEM Fremtidens cement. Jesper Sand Damtoft
FUTURECEM Fremtidens cement Jesper Sand Damtoft 2 http://sciencenordic.com/what-makes-climate-change-part-two https://climate.nasa.gov/faq/14/is-the-sun-causing-global-warming/ 3 4 https://politiken.dk/indland/politik/art7090196/radikale-
Læs mereTemperatur og hærdning
Vedr.: Til: Vinterstøbning og styrkeudvikling i terrændæk EXPAN Betons styrkeudvikling ved lave temperaturer I vintermånederne med lave temperaturer udvikles betonens styrke meget langsommere end resten
Læs mereLangtidsholdbarhed af beton i marint miljø: Undersøgelse af danske broer
Langtidsholdbarhed af beton i marint miljø: Undersøgelse af danske broer Disposition 1. Prøveudtagning 2. Chloridindtrængning 3. Mikroskopi og SEM-EDX Broer Vejlefjordbroen 1975-80 Alssundbroen 1978-81
Læs mereAgenda. Ny Storstrømsbro. Indledning og Baggrund Beskrivelse af broen. Levetid og krav til beton. Geometri Konstruktion Fundering Byggemetoder
Ny Storstrømsbro Dansk Betondag 10. september 2015 Projektchef Niels Gottlieb Agenda Indledning og Baggrund Beskrivelse af broen Geometri Konstruktion Fundering Byggemetoder Levetid og krav til beton 1
Læs mereBETONS TIDLIGE EGENSKABSUDVIKLING
BETONS TIDLIGE EGENSKABSUDVIKLING Som funktion af temperaturen EMCON A/S OG VIA UNIVERSITY COLLEGE Udarbejdet af: Gitte Normann Munch-Petersen & Christian Munch-Petersen 10. januar 2013 Indhold 1 Forord...
Læs mere10.7 Volumenændringer forårsaget af hydratisering
10.7 Volumenændringer forårsaget af hydratisering Af Gitte Normann Munch-Petersen Figur 1. Ved hydratiseringen reagerer cement med vand. Til venstre Rapid cement efter 5 minutters hydratisering og til
Læs mereLandbrugets Byggeblade
Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Konstruktioner Arkivnr. 102.09-22 Bærende konstruktioner Udgivet Febr. 1992 Vejledning vedrørende anvendelse af beton i konstruktioner Revideret 08.04.2003
Læs mereAarsleff Rail A/S Industriholmen Hvidovre. Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Aarsleff Rail A/S Industriholmen 2 2650 Hvidovre 19-tilladelse for anvendelse af cement- og betonprodukter til jetgrouting, sprøjtebeton
Læs mereÅrsmøde Mørtelstandarder. Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen
Årsmøde 2018 Mørtelstandarder Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen LOVGIVNING Konstruktionsnormer Den første norm for bygningskonstruktioner udkom i 1893 Byggematerialer E. Suenson,
Læs mereTI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad
Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet
Læs mereTegningsbilag - Broer. Entreprise Vej og broer, Fordelerring. Rettestrup Rønnede >>> Næstved Omfartsvej Nord. maj 2013.
Tegningsbilag - Broer Entreprise 12810.200 Vej og broer, Fordelerring Rettestrup Rønnede >>> Næstved Omfartsvej Nord maj 2013 Revision 2 Tegningsfortegnelse Revision Dato 1 2 3 4 12810-200-001 Tegningsfortegnelse
Læs mereMetoder til genanvendelse af farvede glasskår til produktion af tegl og beton og til vejbygning
Miljøprojekt Nr. 889 2004 Metoder til genanvendelse af farvede glasskår til produktion af tegl og beton og til vejbygning Del 2 - Pilotforsøg Marianne Tange Hasholt, Dorthe Mathiesen og Helge Hansen Teknologisk
Læs mereBeton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll
Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Betonworkshop 27. oktober 2017 Oversigt Agenda Beton og miljøpåvirkninger Grøn beton Bæredygtighed
Læs mereHVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? 11-10-2012. Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206
Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206 Chefkonsulent Anette Berrig Dansk Byggeri HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? REVISION AF AAB FOR BETONBROER 1 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Beton med betonslam Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med betonslam Marianne Tange Hasholt Dorthe
Læs mereHYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG UKP-P UDBUD
1.1 PARADIGME UDBUD August 2017 / 1. Entrepriseaftale (SB) Projekt gennemgang Projektgennemgangsmøde Byggemøde ved Godkendt referat Mødereferat Hele entreprisens opstart entrepriseaftalen 2. / 2.5 Kapitel
Læs mereBilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk
Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside
Læs mereEKSPONERINGSKLASSER OG NYE BETONKRAV DS/EN 206 DK NA
EKSPONERINGSKLASSER OG NYE BETONKRAV DS/EN 206 DK NA INDHOLD Ny DS/EN 206 plus nationale krav Miljøklasserne forsvinder hva så? Behov for bedre vejledning og vidensniveau Hvad har man brug for som rådgiver?
Læs mereBetoncentret
Betoncentret Eftermiddagens program Ca. 13.20: Ca. 13:30: Ca. 14:00: Ca. 14.15: Ca. 14.35: Ca. 14.50: Ca. 15:15: Introduktion v/ Thomas Juul Andersen Droner i byggeriet v/ Wilson Ricardo Leal Da Silva
Læs mereFarvevariationer for nystøbt beton
Farvevariationer for nystøbt beton 1 Farvevariationer for nystøbt beton Farvevariationer hvad ser vi? Lyse og mørke område Brunlige misfarvninger Andet Hvad er den fysiske forandring i betonens overflade?
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Beton med reducerede CO 2 emissioner Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med reducerede CO 2 emissioner
Læs mereFREQUENTLY ASKED QUESTIONS
FREQUENTLY ASKED QUESTIONS LETKLINKERBETON Frequently Asked Questions Dette notat har til formål, at svare på generelle tekniske spørgsmål fra rådgivere og entreprenører, i forhold til Hiltis anker portefølje,
Læs mereFormfyldning med SCC, DR Byen SCC-Konsortiet, Delprojekt P33
Formfyldning med SCC, DR Byen SCC-Konsortiet, Delprojekt P33 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut, Betoncentret Taastrup, maj 2007 Titel: Forfatter:
Læs mere2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:
NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll
Læs mereAf Christian Munch-Petersen, Emcon A/S
3.5.2 Mikrosilica Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Figur 1. Mikroskopbillede af mikrosilica. Middeldiameteren af de kugleformede partikler er ca. 0,1μm (en ti-tusindedel millimeter) Mikrosilica er
Læs mereBetonegenskaber, passiv miljøklasse. Indflydelse af nye typer af flyveaske
Betonegenskaber, passiv miljøklasse Indflydelse af nye typer af flyveaske 14. marts 2017 Titel: Betonegenskaber, passiv miljøklasse Indflydelse af nye typer af flyveaske Rekvirent: DONG Energy A/S, Fuel
Læs mereDefinitioner. Aggressivt miljø:
Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt
Læs mereKørestrømsanlæg. AAB Beton. Banestyrelsen. Dokument: AAB Beton Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071
Dokument: Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: 01.11.2001 Ref.: 071 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Atkins Danmark Kørestrøm Pilestræde 58 1112 København K BWS LLA VPE Tlf. 8233 9000 Lokal 79626
Læs mereBetonbogen FRA CEMENT TIL BETON
Betonbogen FRA CEMENT TL BETON En vejledning i beton og betonfremstilling udarbejdet for Cementfabrikkernes tekniske Oplysningskontor af dr. techn. Erik V. Meyer i samarbejde med overingeniør C. S. Forum,
Læs mereSamspil mellem indre og ydre frostskader i beton
Samspil mellem indre og ydre frostskader i beton Hvem er vi? Andreas Benjamin Elbrønd Bachelor i civil byggeteknologi fra DTU i juni 2015 Kandidatstuderende på DTU i civil byggeteknologi. Einar Norðbø
Læs mereAalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 322 Offentligt Den Hjul! 2012 Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Holdbarhed Hovedrapport Udført af: Marianne Tange Hasholt Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Holdbarhed Hovedrapport Marianne Tange Hasholt Dato: December
Læs mereOfte stillede spørgsmål til anvendelsen af flyveaske i beton i Sverige
Ofte stillede spørgsål til anvendelsen af flyveaske i beton i Sverige 1. Hur gör danska betongtillverkare på vintern, använder do ingen aska eller? Danske betonproducenter anvender også aske o vinteren.
Læs mere