Censorvejledning. for. prøveperioden maj/juni for beskikkede censorer. formål opgaver praktiske forhold

Transkript

1 Censorvejledning for prøveperioden maj/juni 2015 for beskikkede censorer formål opgaver praktiske forhold Februar 2015 Side 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Ændringer som følge af folkeskolereformen Nyt navn for prøverne i folkeskolen Ny prøve i faget idræt Ny prøve i valgfaget madkundskab Ny og frivillig prøve i faget håndværk og design i skoleåret 2014/ Oplysninger om kurser m.v. fra ungdomsskolen på beviser Andre ændringer Kommunale censorer Afholdelse af prøver til udtræk Opgaver til lodtrækning ved mundtlige prøver Lyd- og billedoptagelse ved mundtlige prøver Adgang til at overvære voteringen Prøveafholdelse på et andet sted end skolen Videokonference ved mundtlige prøver Anvendelse af elektroniske hjælpemidler Præcisering af regler om bortvisning Tekstopgivelser i forbindelse med prøver i udlandet Krav til censorer Censorindberetninger Flere eksaminatorer ved prøver Flere censorer ved mundtlige prøver Meddelelse af karakterer ved gruppeprøver Format m.v. for beviser Fejl og mangler ved prøver Klageregler Afholdelse af omprøve Vigtigt materiale for den statsligt beskikkede censor Nye initiativer Mulighed for adgang til internettet ved skriftlig prøve i dansk 9. og 10. klasse Forsøg med adgang til internettet ved skriftlige prøver i fremmedsprog - 9. klasse Mulighed for at tilrettelægge prøven i fysik/kemi som gruppeprøve og 10. klasse Mulighed for at aflægge prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab 9. klasse Pilotforløb med digital prøve i dansk læsning og retskrivning og frivillig digital prøve i matematiske færdigheder Digital prøve i dansk læsning og retskrivning Digital prøve i matematiske færdigheder Indstilling som statslig beskikket censor Kvalifikationer Censorkurser Inhabilitet Mundtlig censor Generelle regler Skriftlig censur Retningslinjer om praktiske og proceduremæssige forhold ved prøveafholdelsen...17 Side 2

3 8. Forsendelsesprocedure Skriftlige prøver i dansk og matematik i 9. klasse og 10. klasse Tidsplan - skriftlige prøver i dansk og matematik i 9. klasse og 10. klasse Skriftlige prøver i engelsk, tysk og fransk i 9. klasse og 10. klasse Tidsplan - skriftlige prøver i engelsk, tysk og fransk i 9. klasse og 10. klasse Procedure for den skriftlige censur Brug af computer og internet ved prøverne Generelle regler om brugen af computer ved de skriftlige afgangsprøver Support Nedbrud eller lignende Printere, udskrivning og identifikation Kladder Tilsynsførende Kopi af besvarelsen USB-stik og lignende Andre filer Elektroniske ordbøger og onlineordbøger Ingen ændring i reglerne om hjælpemidler Snyd Musikafspillere og den skriftlige prøve Karaktergivning Uenighed ved karakterfastsættelse Mundtlig censur Bedømmerne (censorer og eksaminatorer) Bemærkninger Forberedelse og eksamination Prøveoplæg/fordybelsesområde må gå igen to gange Prøveformer Tekstopgivelser/undervisningsbeskrivelser og prøveoplæg Håndarbejde og sløjd og Håndværk og Design Madkundskab Censors forfald Manglende aflevering Prøve med forberedelse forud for prøveafholdelse Elevens noter Afslutning af eksaminationen Hvornår er en mundtlig/praktisk prøve gået i gang? Klager Grafisk oversigt over klageproceduren Censorernes evalueringsrapporter Kontaktpersoner Praktiske forhold i forbindelse med skriftlig censur Evalueringsskema for hvert fag/hver prøve Lønordreblanket Tidsterminer for maj-juni prøverne Udbetaling af forskud Udspecificeret regning Udbetaling af censorvederlag Hvornår afregnes for den skriftlige censur?...39 Side 3

4 15. Praktiske forhold i forbindelse med mundtlig censur Udbetaling af rejse- og opholdsudgifter Udbetaling af forskud Hotelregninger/kvitteringer/boner Regler for udbetaling af rejse- og opholdsudgifter Udgifter til transport Togrejser Bil eller motorcykel Skib/færge Broafgift/Brobizz Fly Taxikørsel Anden transport Time- og dagpenge Hvornår udbetales forskud og rejse- og opholdsudgifter Valg af hotel...42 Bilag 1, Tidsplan i Side 4

5 Forord Censorvejledning maj/juni 2015 indeholder de væsentligste oplysninger, som de skriftlige og mundtlige censorer skal vide om prøveafholdelsen. Vejledningen henvender sig hovedsageligt til de statsligt beskikkede censorer. Dette gælder især afsnittene vedrørende de praktiske og økonomiske forhold. De øvrige afsnit kan med fordel læses af de lokalt beskikkede censorer. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen/februar 2015 Formål I henhold til Prøvebekendtgørelse nr af 15. september 2014 om folkeskolens prøver, 48, stk. 1, skal censor: påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler medvirke til og påse, at eleverne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse. Censor skal desuden: afgive indberetning til skolens leder, hvis det konstateres, at kravene, efter 48, stk. 1, ikke er opfyldt. Giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor ligeledes indberetning herom til skolens leder, jf. 48, stk. 4. Skolens leder skal, efter 48, stk. 5, videresende indberetningen til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen med sine eventuelle bemærkninger. Baggrundsmaterialer At være beskikket censor indebærer, at du skal kende gældende regler, som det fremgår af Prøvebekendtgørelsen og andre bestemmelser (se oversigt på side 6), der omfatter prøveafholdelse, herunder i særdeleshed de vurderingskriterier, der ligger til grund for afgivelse af karakterer. Generelt Desuden henvises til vores hjemmeside Der henvises endvidere til vedrørende Fælles Mål og til om 7-trins-skalaen og vejledende karakterbeskrivelser. Censorvejledningen fremhæver de væsentligste bestemmelser i henhold til gældende regler om prøveafholdelsen. Censor må derfor orientere sig om mere specifikke forhold i ovennævnte regler. Censor bedes sætte sig grundigt ind i afsnittene om de praktiske forhold i forbindelse med mundtlig og skriftlig censur, så administrationen af censors afregning for censuren kan foregå så hurtigt og problemfrit som muligt for alle parter. Side 5

6 1. Ændringer som følge af folkeskolereformen I oktober 2014 trådte den nye bekendtgørelsen om folkeskolens prøver i kraft med følgende ændringer: 1.1 Nyt navn for prøverne i folkeskolen Ordene "afgangsbevis", "afgangsprøver" og "afsluttende prøver" er konsekvensrettet i overensstemmelse med folkeskolereformen (lov nr af 26. december 2013). Folkeskolens afgangsprøver benævnes fremover "9.-klassesprøver" og samlebetegnelsen for prøverne på 9. og 10. klassetrin er "folkeskolens prøver". Afgangsbeviser benævnes fremover "beviser". 1.2 Ny prøve i faget idræt Der er udformet en ny prøve i faget idræt, jf. bilag 1, afsnit 2, pkt. 14. Prøven er en udmøntning af lov nr af 26. december 2013, ved hvilken idræt er blevet gjort til prøvefag. Den nye prøve i faget idræt, der udtrækkes som en del af den naturfaglige blok, er obligatorisk fra skoleåret 2014/ Ny prøve i valgfaget madkundskab Der er udformet en ny prøve i det nye valgfag madkundskab, jf. bilag 1, afsnit 3, pkt. 19. Der er tale om udmøntning af lov nr af 26. december Ny og frivillig prøve i faget håndværk og design i skoleåret 2014/15 Med lov nr af 26. december 2013 om folkeskolereformen blev der indført et nyt valgfag, håndværk og design, der erstatter de hidtidige valgfag håndarbejde og sløjd. Det nye valgfag bliver først obligatorisk fra skoleåret 2015/16, men skolerne kan vælge at tilbyde undervisning i faget allerede fra skoleåret 2014/15. Såfremt en skole vælger at tilbyde håndværk og design som valgfag allerede fra skoleåret 2014/15, kan skolen afholde prøve i faget efter reglerne herom i bilag 1, afsnit 3, pkt. 20. De gældende prøver i håndarbejde og sløjd finder fortsat anvendelse for skoler, der ikke ønsker at udbyde det nye valgfag håndværk og design fra skoleåret 2014/ Oplysninger om kurser m.v. fra ungdomsskolen på beviser Det er i bilag 3 præciseret, at eventuelle fag og kurser, der er gennemført i den kommunale ungdomsskole kan medtages på beviset. Forslaget er en udmøntning af lov nr af 26. december 2013, hvorefter beviser fra folkeskolen fremover efter elevens valg kan udvides med oplysninger om kompetencer opnået i den kommunale ungdomsskole. Side 6

7 2. Andre ændringer 2.1 Kommunale censorer Fremover skal samtlige skriftlige prøver bedømmes af en faglærer (eksaminator) og en statslig beskikket censor. Ændringerne er begrundet i et ønske om at skabe ens vilkår i forhold til bedømmerne ved samtlige skriftlige prøver i folkeskolen. 2.2 Afholdelse af prøver til udtræk Der er i Prøvebekendtgørelsen indsat en ny regel 6, stk. 2, som giver mulighed for, at også prøver til udtræk kan afholdes i prøveterminen december-januar, hvilket hidtil ikke har været muligt. Det er en forudsætning for anvendelsen, at undervisningen i alle prøvefag i den pågældende fagblok afsluttes i den nævnte prøvetermin. Ændringer vil imødekomme et stort ønske fra skolerne. 2.3 Opgaver til lodtrækning ved mundtlige prøver Der er indsat en ny regel i 20, stk. 2, hvorefter udtrukne muligheder i forbindelse med en mundtlig prøve kan udtrækkes op til to gange. Baggrunden er at sikre ensartethed i forhold til samtlige prøver med mundtlig besvarelse. 2.4 Lyd- og billedoptagelse ved mundtlige prøver Der er i 21, stk. 5, indsat en ny bestemmelse med henblik på at tydeliggøre, at lyd- og billedoptagelse ved mundtlige prøver ikke er tilladt. Skolens leder kan dog tillade, at en elev kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve, forudsat at censor og eksaminator har samtykket heri. Formålet er at sikre ensartethed i retsgrundlaget for prøver og eksamen inden for de uddannelser, der hører under Undervisningsministeriet. Det bemærkes, at ministeriet ofte modtager henvendelser omkring dette spørgsmål. 2.5 Adgang til at overvære voteringen Der er, i Prøvebekendtgørelsen indsat en ny regel 21, stk. 6, som præciserer, at skolens leder kan tillade, at ikke-erfarne eksaminatorer kan overvære en votering. 2.6 Prøveafholdelse på et andet sted end skolen Der er, i 22, stk. 2, indsat en regel, hvor skolens leder kan beslutte, at prøveaflæggelse kan foregå et andet sted end på skolen. Bestemmelsen er indført for at imødegå de mange henvendelser fra skolerne om, hvorvidt det er et krav, at prøverne afholdes fysisk på den pågældende skole. 2.7 Videokonference ved mundtlige prøver Der er, i 22, stk. 3, indsat en ny regel, der giver mulighed for, at en prøve med mundtlig besvarelse kan afholdes som videokonference mellem elev, eksaminator og censor. Formålet er at gøre prøverne mere tidssvarende og sikre ensartethed i retsgrundlaget for prøver og eksamen inden for uddannelser, der hører under Undervisningsministeriet. 2.8 Anvendelse af elektroniske hjælpemidler Det er, i 23, stk. 2, præciseret, at skolens leder kun undtagelsesvist kan beslutte at begrænse adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler, herunder medbragte elektroniske hjælpemidler, hvis det er nødvendigt af kapacitetsmæssige grunde. Præciseringen er sket for at undgå tvivl om, at bestemmelsen kun må anvendes restriktivt, og når det vurderes påkrævet for at gennemføre en prøve. Side 7

8 2.9 Præcisering af regler om bortvisning Reglerne om bortvisning, herunder skolelederens beføjelser i forbindelse med bortvisning, er blevet præciseret, jf. Prøvebekendtgørelsens 39. Reglerne er blevet indført som følge af, at mange skoler har rettet henvendelse og forespurgt til forståelsen heraf Tekstopgivelser i forbindelse med prøver i udlandet Der er i 40, stk. 3, indsat en regel om, at en ansøgning om godkendelse af afholdelse af folkeskolens prøver i udlandet skal ledsages af en foreløbig tekstopgivelse. Baggrunden er, at der på nuværende tidspunkt ikke kræves dokumentation for undervisningens gennem-førelse, hvilket kan skabe tvivl omkring den forudgående undervisning Krav til censorer Der er i 45 og 46, stk. 2, indsat krav om, at censorer skal have gennemført et undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve, indenfor de sidste tre år. Herved tydeliggøres det, at beskikkelse som censor til en eller flere af folkeskolens prøver kræver, at den pågældende har den nødvendige og tidsmæssigt, forsvarlige undervisningserfaring Censorindberetninger Der er foretaget en udvidelse af indberetningspligten vedrørende uregelmæssigheder mv. ved prøverne, således at pligten hertil ikke kun er begrænset til de beskikkede censorer ( 27, stk. 5, om beskikkede censorers indberetninger om uregelmæssigheder m.v. ved prøverne), jf. Prøvebekendtgørelsens 48, stk. 4 og Flere eksaminatorer ved prøver Der er indsat en ny regel i 49, stk. 3, der giver mulighed for, at mere end én eksaminator kan deltage i en prøve, hvis flere lærere har haft ansvaret for elevens undervisning. Baggrunden er bl.a., at ministeriet meget ofte modtager henvendelser fra skoler, der oplyser, at de har svært ved at foretage et valg, når der har været to lærere, der har haft ansvaret for elevernes undervisning i et bestemt fag Flere censorer ved mundtlige prøver Som konsekvens af den nye regel i 49, stk. 3, jf. foregående punkt, er der tilsvarende indsat en ny regel i 50, stk. 2, om antallet af censorer, der kan medvirke ved en mundtlig prøve, hvor der har deltaget mere end én eksaminator. Formålet er at skabe proportionalitet imellem antallet af eksaminatorer og censorer i forbindelse med bedømmelsen Meddelelse af karakterer ved gruppeprøver Der er i bekendtgørelsens 52, stk. 2, indsat en regel, der gør det muligt for elever, der deltager i en gruppeprøve, at få meddelt deres karakter samlet og i gruppens påhør. Der er tale om en imødekommelse af et udbredt ønske fra eleverne, der ønsker åbenhed om bedømmelsen og begrundelserne knyttet til disse, når der har været tale om en gruppe-prøve. Enighed mellem eleverne er en betingelse Format m.v. for beviser Reglerne om beviser er blevet ændret, så det fremover vil være op til skolens leder at vælge udseende, papir, layout m.v., så længe de overholder bekendtgørelsens krav til indholdet i beviser, jf. prøvebekendtgørelses kapitel 8 samt bilag 3. Der er tale om forenkling af administrative procedurer forbundet med udstedelse af beviser. Forslag til skabeloner for udformning af beviser vil blive offentliggjort på Side 8

9 2.17 Fejl og mangler ved prøver Reglerne omkring fejl og mangler ved prøver er blevet præciseret, således at skolens leder fremover får mulighed for at annullere en allerede afholdt prøve, såfremt der er tale om fejl og mangler af særlig grov karakter. En tilsvarende mulighed er tillige indført for Undervisningsministeriet, såfremt der er tale om fejl eller mangler i en prøve, der er stillet af ministeriet, jf. 59, stk Klageregler Reglerne vedrørende klage i forbindelse med prøver er blevet præciseret, jf. 61. Bedømmernes udtalelser til brug for en klagesag skal fremover sendes til skolens leder inden for en bestemt frist, ligesom klager skal have mulighed for at kommentere på bedømmernes udtalelser, inden der træffes en endelig afgørelse. Der er tale om en justering af kendte regler, så de følger forvaltningslovens bestemmelser om bl.a. partshøring Afholdelse af omprøve Der er indsat nye bestemmelser, i 59 og 61, hvorefter skolens leder forpligtes til at tilbyde afholdelse af omprøve snarest muligt. Med ændringerne tydeliggøres det, at skolens leder har pligt til - på samme måde som ved sygeprøve m.v. - at foranstalte en eventuel omprøve afholdt snarest muligt. Side 9

10 3. Vigtigt materiale for den statsligt beskikkede censor Nedenstående er vigtige love, regler og vejledninger m.v.: Bekendtgørelse nr af 15. september 2014 om folkeskolens prøver (Prøvebekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse Bekendtgørelse nr. 856 af 1. juli 2014 formål, kompetencemål og færdighed- og vidensmål for folkeskolens fag og emner. De nye forenklede Fælles Mål træder i kraft fra skoleåret 2015/16. Dette gælder dog ikke for håndværk og design og madkundskab. Læs mere på: Retningslinjer om praktiske og proceduremæssige forhold ved prøveafholdelsen i folkeskolen Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens prøver Prøvevejledningerne for fagene Fælles mål for fagene Prøver, Evaluering, Undervisning (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens årlige evaluering af prøveforløbet i de enkelte fag) Rettevejledninger Prøveeksempler og vejledende prøveoplæg til mundtlig matematik Side 10

11 4. Nye initiativer Folkeskoleforligskredsen blev i november 2014 enige om flere initiativer til videreudvikling af prøverne i folkeskolen. En del af disse initiativer giver jer nye muligheder i dette skoleår. 4.1 Mulighed for adgang til internettet ved skriftlig prøve i dansk 9. og 10. klasse Til prøven med internetadgang bliver der udviklet et selvstændigt opgavesæt med fire opgaver, hvor der er mulighed for anvendelse af internettet i skriveprocessen. Opgaverne i prøvesættet vil kræve, at eleverne benytter internettet. I denne prøve skal eleven blandt andet via søgning på nettet og læsning af multimodale tekster arbejde med billeder og filmklip, undersøge forskellige forhold og på den baggrund skrive sin besvarelse. 10. klassesprøven består af 3 dele (a, b og c), og det er alene del b og c, der er omfattet af forsøget med adgang til internettet. Færdighed i og viden om informationssøgning på nettet er en naturlig forudsætning i denne prøve, ligesom evnen til at forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk. 4.2 Forsøg med adgang til internettet ved skriftlige prøver i fremmedsprog 9. klasse Til prøven med internetadgang bliver der udviklet et selvstændigt opgavesæt, hvor der er mulighed for anvendelse af internettet i skriveprocessen. Det digitale opgavesæt består af en opgave, og eleverne skal besvare hele opgaven. Nogle af opgaverne i prøvesættet vil kræve, at eleverne benytter internettet. Der er tale om et to-årigt forsøg. Skoler, der deltager i forsøget skal deltage i en efterfølgende evaluering. Nærmere beskrivelse af forsøgsprogrammet vil være på - under punktet aktuelt. 4.3 Mulighed for at tilrettelægge prøven i fysik/kemi som gruppeprøve 9. og 10. klasse maj/juni 2015 Med den nye mulighed for afholdelse af gruppeprøve, får den enkelte elev mulighed for enten at vælge at aflægge prøven som gruppeprøve eller at aflægge prøven som en individuel prøve. Eleverne kan gå op i grupper á 2-3 elever. Afholdelse af gruppeprøve i faget gælder kun ved prøveform A, og medfører ingen ændringer for, hvad den enkelte elev prøves i. For de elever, som går til gruppeprøve, er følgende gældende for prøveform A: Gruppen trækker et fælles prøveoplæg Gruppen samarbejder under prøvens praktisk/mundtlige del Selve bedømmelsen er individuel og afspejler den enkelte elevs præstation. 4.4 Mulighed for at aflægge prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab 9. klasse Den projekt- og produktorienterede prøveform indebærer, at eleverne op til prøveaflæggelsen skal udarbejde et produkt (fx et filmklip, en tredimensionel genstand, et rollespil eller en plakat), der under eksaminationen inddrages i besvarelsen af problemstillingen. Side 11

12 Da fagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab alle indgår i den humanistiske udtrækspulje, kan en prøve i henholdsvis samfundsfag, historie eller kristendomskundskab kun gennemføres, hvis et af de pågældende fag udtrækkes. For de elever, som går til en prøve i selvvalgt problemstilling, er følgende forhold centrale i prøveformen: Eleven udarbejder alene eller i gruppe en problemstilling, som knytter sig til det emne fra undervisningen, som eleven har trukket og et produkt, som biddrager til at belyse problemstillingen ved en fremlæggelse. Arbejdet gennemføres i den sidste del af undervisningstiden og med lærervejledning. Selve produktet indgår ikke i bedømmelsen. Eleven får alene eller i gruppe forberedelsestid forud for eksaminationen, hvor der arbejdes med nogle uddybende spørgsmål formuleret af læreren. Eleven eksamineres alene eller i gruppe, hvor der indledes med et oplæg knyttet til produktet. Efterfølgende gennemføres en dialog om det samlede prøveoplæg. Du kan læse mere om initiativerne på vores hjemmeside: Styrelsen har bedt skoler, som har tilmeldt elever til de nye prøveformer, om at orientere censor herom. Side 12

13 5. Pilotforløb med digital prøve i dansk læsning og retskrivning og frivillig digital prøve i matematiske færdigheder 5.1 Digital prøve i dansk læsning og retskrivning Den 4. maj 2015 får elever mulighed for at aflægge prøven i dansk læsning og retskrivning digitalt som led i et pilotforløb. Hvis pilotforløbet som forventet gennemføres med succes i maj 2015, får alle skoler mulighed for at vælge, om deres elever skal tage prøven digitalt allerede fra næste skoleår 2015/ Digital prøve i matematiske færdigheder Den 7. maj 2014 blev der afholdt et pilotforløb med en digital prøve i matematiske færdigheder. Pilotforløbet blev gennemført med succes, og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har derfor besluttet, at alle skoler frivilligt kan tilmelde sig den digitale prøve i matematiske færdigheder ved sommer terminen De digitale prøver afvikles fra på samme måde som de digitale prøver i biologi og geografi. Side 13

14 6. Indstilling som statslig beskikket censor Censorer, der bliver indstillet som statsligt beskikkede censorer, skal have undervist og ført til prøve i faget inden for de seneste tre år. Arbejdet som censor skal medvirke til en ensartet bedømmelse på tværs af landet og tilgodese hensynet til elevens retssikkerhed, herunder sikre, at det alene er elevens præstation ved prøven, som vurderes uden inddragelse af elevens daglige skolearbejde og adfærd. Dette bidrager til at skabe et godt og troværdigt censorsystem. Det er den enkelte skoleleder, der indstiller lærer til - for en periode - at fungere som censor. En sådan indstilling er Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens garanti for, at læreren er fagligt og har den fornødne viden og erfaring til at virke i arbejdet som censor. 6.1 Kvalifikationer Arbejdet som statsligt beskikket censor stiller ud over faglige krav og pædagogiske krav også nogle menneskelige krav, som omfatter evnen til at kunne samtale, beredvillighed til at forhandle, imødekommenhed og hjælpsomhed. 6.2 Censorkurser Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen afholder hvert forår censorkurser. Det forventes, at samtlige statsligt beskikkede censorer deltager i disse kurser. Det er læringskonsulenterne i de enkelte prøvefag, der er kursusholdere. Formålet med disse kurser er, at censorerne: bliver opdateret i forhold til regler og procedurer i forbindelse med folkeskolens prøver får mulighed for at danne netværk med andre statsligt beskikkede censorer i samme fag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen afholder udgifter til transport, forplejning og oplægsholdere, og censors ansættelsessted afholder udgiften til løn. 6.3 Inhabilitet Du skal som censor være opmærksom på forvaltningslovens regler om inhabilitet. Reglerne om inhabilitet er med til at sikre, at der ikke kan sås tvivl om bedømmelsen af elevpræstationerne. Følgende forhold kan bl.a. gøre dig inhabil: Hvis du er i nær familie med en elev eller eksaminator. Hvis du har en nær tilknytning til en elev eller eksaminator. Hvis du har en særlig personlig interesse i bedømmelsen af en eller flere elevpræstationer. Hvis du tidligere har været indblandet i klagesager med en elev eller eksaminator. Hvis du bliver bekendt med, at der er forhold, der gør, at du kan være inhabil, skal du straks underrette din skoleleder. Det er din skoleleder, der træffer afgørelse om, hvorvidt du er inhabil eller ej. Du må ikke selv deltage i behandlingen og i afgørelsen i spørgsmålet om inhabilitet. Side 14

15 Uddrag fra forvaltningsloven, kapitel 2, om inhabilitet): 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis 1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, 2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn eller andre nærtstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, 3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald, 4) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår, eller 5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn. Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag. 6.4 Mundtlig censor Den mundtlige censorvirksomhed skal være et kvalitetsløft for alle parter. Kontakten med kolleger fra andre dele af landet åbner ofte øjnene for nye og anderledes måder at håndtere undervisningen og tilrettelæggelse af prøven. Ideer på tværs af landet kan medføre erkendelse af anderledes undervisningsformer og medvirke til en ensartet forståelse af tolkninger af bestemmelserne. Det sidste er et vigtigt aspekt i arbejdet som censor. En censor kan dermed kvalificere sig selv og tilføre sit eget undervisningssted en værdifuld viden. 6.5 Generelle regler De generelle regler vedrørende mundtlig og skriftlig censur fremgår af Prøvebekendtgørelsen. 46 omfatter også tilfælde, hvor skolen skal foranstalte prøveafholdelse for elever fra skoler, der ikke er prøveafholdende og for privatister. Uddrag fra Prøvebekendtgørelsens kapitel 6- Bedømmere (censorer og eksaminatorer): 42. Ved bedømmelsen af elevens præstationer medvirker censorer, medmindre andet er fastsat i bilag 1 og Undervisningsministeriet beskikker censorer til prøver med skriftlig besvarelse. Ministeriet kan beskikke censorer til andre prøver. Stk. 2. Undervisningsministeriet beskikker censorer efter indstilling fra skolernes ledere. Ministeriet kan beskikke andre censorer end de af skolelederne indstillede. 44. Censorerne pålægges censoropgaver af Undervisningsministeriet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ved de mundtlige og praktiske prøver i folkeskolen pålægges censoropgaverne af lederen af censors skole. Beskikker Undervisningsministeriet censorer til disse prøver, pålægger ministeriet dem censoropgaverne. 45. Skolens leder er ansvarlig for at påse, at de censorer, der indstilles af denne, er kvalificerede til at gennemføre et undervisningsforløb frem til den pågældende prøve, og at de indstillede censorer har gennemført et fuldt undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve, inden for de sidste tre år. 46. Censorerne må ikke være ansat på den skole, hvor de skal virke som censorer. Når skolens leder fordeler censorarbejdet, skal det tilstræbes, at der ikke forekommer gentagen og gensidig censur indenfor en samlet periode på Side 15

16 to år. Stk. 2. Censorer, der beskikkes af Undervisningsministeriet, skal have gennemført et undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve, inden for de sidste tre år. Stk. 3. For censor gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet. 47. Får en beskikket censor pludseligt forfald, eller opstår der lignende nødstilfælde ved mundtlige og praktiske prøver, udpeger skolens leder en anden censor, som opfylder kravene i 45. Uddrag fra Prøvebekendtgørelsen, kapitel 7, om Bedømmelse: 51. Der foretages ved alle prøver en individuel bedømmelse af elevens præstation. Stk. 2. Bedømmelse sker efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. 52. Når bedømmelsen af en prøve foreligger, meddeles bedømmelsen straks eleven. Ved gruppeprøver skal bedømmelsen meddeles eleven individuelt uden gruppens påhør, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Fremsætter eleverne til en gruppeprøve forud for prøven ønske om, at bedømmelse skal meddeles samtidigt for alle i gruppen, kan bedømmelsen meddeles samlet i hele gruppens påhør. Hvis blot én af eleverne ikke ønsker en bedømmelse i gruppens påhør, skal bedømmelsen meddeles eleverne individuelt i overensstemmelse med stk Skriftlig censur Uddrag af karakterbekendtgørelsen 14. Hvor en censor eller eksaminator medvirker, fastsætter denne karakteren. Hvor der ved bedømmelsen medvirker både en censor og en eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem. Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Stk. 3. Hvor der er uenighed om, hvorvidt præstationen eller standpunktet skal bedømmes til Bestået eller Ikke bestået, er censors bedømmelse afgørende. 15. Hvis der medvirker flere censorer eller flere eksaminatorer ved bedømmelsen, har de under ét henholdsvis censor- og eksaminatorkompetencen efter 14, stk. 1. Inden for hver gruppe, henholdsvis censorgruppen og eksaminatorgruppen, fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt i mellem to karakterer. Side 16

17 7. Retningslinjer om praktiske og proceduremæssige forhold ved prøveafholdelsen Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer om praktiske og proceduremæssige forhold ved prøveafholdelsen, jf. Prøvebekendtgørelsens 3. Målet for beskrivelserne i retningslinjerne er at skabe den mest hensigtsmæssige gennemførelse af prøverne. Det er faglæreren, som skal kontakte den statslige beskikkede censor pr. mail eller telefon. Når censor sender opgavebesvarelserne tilbage til skolen, vedlægges kontaktoplysninger. Oversigtsmæssigt skal Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fremhæve følgende: Skolen beslutter hensigtsmæssig forsendelse i overensstemmelse med gældende regler for prøveafholdelsen. Skolen giver fyldestgørende oplysninger til bedømmerne om kontaktadresser mv. (tlf., , adresser) til faglæreren. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen betaler som hidtil al forsendelse, som den statsligt beskikkede censor har og dermed også forsendelse fra den statsligt beskikkede censor til faglæreren. Bedømmerne kan modtage kopi af hinandens karakterlister for tidsmæssigt at lette drøftelsen. Karakterlisten kan sendes via mail. Hvis karakterlisten sendes via mail, må elevnavne ikke fremgå af listen, men skal erstattes af et elevnummer, som også skal fremgå af elevbesvarelsen. Det er vigtigt at eleverne ikke kan identificeres på karakterlisten, hvis denne sendes via mail. Skolens leder kontrollerer efter modtagelse af begge bedømmeres karakterlister, at skolen har modtaget de endeligt, fastsatte og enslydende karakterer. Side 17

18 8. Forsendelsesprocedure Bemærk, at der er 2 forsendelsesprocedurer en for dansk og matematik og en for engelsk, tysk og fransk. Procedurerne adskiller sig ved deadlines. 8.1 Skriftlige prøver i dansk og matematik i 9. klasse og 10. klasse Elevbesvarelserne bedømmes af statsligt beskikket censor og faglærer. Forsendelsen af elevbesvarelser kan ske på én af de to beskrevne måder. De farvede felter markerer forskellene mellem de to muligheder. Mulighed nr. 1 med ét eksemplar af elevbesvarelsen: Umiddelbart efter prøvens afholdelse sender skolens administration elevbesvarelser og karakterlister som sikker post til den statsligt beskikkede censor. Mulighed nr. 2 med to eksemplarer af elevbesvarelsen *: Umiddelbart efter prøvens afholdelse sender skolen karakterliste og elevbesvarelserne som sikker post til den statsligt beskikkede censor, samtidig med at faglæreren får et eksemplar udleveret. Censor retter i perioden frem til den 21. maj 2015 Censor sender senest den 21. maj 2015 elevbesvarelse og kontaktoplysninger til skolens leder som sikker post. Karakterliste vedlægges i en lukket konvolut med oplysninger om holdets/klassens betegnelse udenpå. Skolens leder udleverer elevbesvarelserne og censors kontaktoplysninger til faglæreren. Skolens leder opbevarer karakterlisten. Censor sender kontaktoplysninger til skolen (faglæreren) senest den 21. maj Oplysningerne kan med fordel sendes via mail. Skolens leder udleverer censors kontaktoplysninger til faglæreren. Faglæreren retter elevbesvarelserne og sender karakterlisten til censor senest den 1. juni Karakterlisten skal ikke sendes som sikker post, hvis faglærer har en kopi af karakterlisten. Karakterlisten kan sendes via mail. Hvis karakterlisten sendes via mail, må elevnavne ikke kunne identificeres, men skal erstattes af et elevnummer, som også skal fremgå af elevbesvarelsen. Skolens leder udleverer censors karakterliste til faglæreren. Når censor har modtaget faglærerens karakterliste, sender censor sin karakterliste til faglæreren. Karakterlisten kan sendes via mail. Side 18

19 Mulighed nr. 1 med ét eksemplar af elevbesvarelsen: Mulighed nr. 2 med to eksemplarer af elevbesvarelsen *: Faglæreren kontakter censor inden for det tidsrum, censor har angivet i sine kontaktoplysninger. Censor og faglærer drøfter og fastsætter de endelige karakterer efter karakterbekendtgørelsens 14, stk. 1 og 2, i perioden den juni 2015 Når bedømmelsen er afsluttet, underskriver censor og faglærer hver sin karakterliste med de endelige karakterer. Kun de endelige karakterer må fremgå af karakterlisten. Hvis der er rettet i karakterlisten, skal tidligere afgivne karakterer være ulæselige. Karakterfastsættelsen skal være afsluttet senest den 12. juni Censor sender karakterlisten til skolens leder. Karakterlisten skal ikke sendes som sikker post, hvis censor har en kopi af karakterlisten. Censor sender elevbesvarelserne og karakterlisten som sikker post til skolens leder. Censor og skolen kan aftale en anden procedure. Faglærer afleverer elevbesvarelserne og karakterlisten til skolens leder. Skolens leder kontrollerer, at der er overensstemmelse mellem de to karakterlister. Skolens leder må først være bekendt med karaktererne, når de er endelig fastsat. * Denne mulighed forudsætter, at elevbesvarelser udarbejdet på papir kopieres, så kopieringen ikke forringer besvarelsens læsbarhed, og at elevbesvarelser udarbejdet på computer printes i to eksemplarer, som begge underskrives af eleven og attesteres af tilsynsførende. Side 19

20 8.1.1 Tidsplan - skriftlige prøver i dansk og matematik i 9. klasse og 10. klasse Dato i 2015 Afsender/ansvarlig Emne 21. maj Den statsligt beskikkede censor og faglærere 1. juni Faglærer Bedømmelse af opgavebesvarelser afsluttes, og opgaverne sendes i henhold til forsendelsesproceduren (jævnfør nedenstående link): Bedømmelse af opgavebesvarelser afsluttes, og opgaverne sendes i henhold til forsendelsesproceduren (jævnfør nedenstående link): og-10,-d-,-klasse proever/afholdelse/forsendelsesprocedurer/proever-i-dansk-og-matematik-i-9,-d-,-klasse- og-10,-d-,-klasse juni Bedømmerne Drøftelse og fastsættelse af bedømmelsen. Drøftelsen kan evt. begynde tidligere, hvis bedømmerne er enige heri. 12. juni Censorer/skolen Karakterlister returneres underskrevet, og drøftelser mellem lærer og censor skal være afsluttet. 12. juni Skolen/censorer Skriftlig censur skal være afsluttet. Side 20

21 8.2 Skriftlige prøver i engelsk, tysk og fransk i 9. klasse og 10. klasse Elevbesvarelserne bedømmes af statsligt beskikket censor og faglærer. Forsendelsen af elevbesvarelser kan ske på én af de to beskrevne måder. De farvede felter markerer forskellene mellem de to muligheder. Mulighed nr. 1 med ét eksemplar af elevbesvarelsen: Umiddelbart efter prøvens afholdelse sender skolens administration elevbesvarelser og karakterlister som sikker post til den statsligt beskikkede censor. Mulighed nr. 2 med to eksemplarer af elevbesvarelsen *: Umiddelbart efter prøvens afholdelse sender skolen karakterliste og elevbesvarelserne som sikker post til den statsligt beskikkede censor, samtidig med at faglæreren får et eksemplar udleveret. Censor retter i perioden frem til den 28. maj Censor sender senest den 28. maj 2015 elevbesvarelse og kontaktoplysninger til skolens leder som sikker post. Karakterliste vedlægges i en lukket konvolut med oplysninger om holdets/-klassens betegnelse udenpå. Skolens leder udleverer elevbesvarelserne og censors kontaktoplysninger til faglæreren. Skolens leder opbevarer karakterlisten. Censor sender kontaktoplysninger til skolen (faglæreren) senest den 28. maj Oplysningerne kan med fordel sendes via mail. Skolens leder udleverer censors kontaktoplysninger til faglæreren. Faglæreren retter elevbesvarelserne i perioden frem til den 8. juni Faglæreren sender senest den 8. juni 2015 karakterlisten til censor. Karakterlisten skal ikke sendes som sikker post, hvis faglærer har en kopi af karakterlisten. Karakterlisten kan sendes via mail. Hvis karakterlisten sendes via mail, må elevnavne ikke kunne identificeres, men skal erstattes af et elevnummer, som også skal fremgå af elevbesvarelsen. Skolens leder udleverer censors karakterliste til faglæreren. Når censor har modtaget faglærerens karakterliste, sender censor sin karakterliste til faglæreren. Karakterlisten kan sendes via mail. Faglæreren kontakter censor inden for de tidsrum, censor har angivet i sine kontaktoplysninger. Side 21

22 Mulighed nr. 1 med ét eksemplar af elevbesvarelsen: Mulighed nr. 2 med to eksemplarer af elevbesvarelsen *: Censor og faglærer drøfter og fastsætter de endelige karakterer efter karakterbekendtgørelsens 14, stk. 1 og 2, i perioden den juni Når bedømmelsen er afsluttet, underskriver censor og faglærer hver sin karakterliste med de endelige karakterer. Kun de endelige karakterer må fremgå af karakterlisten. Hvis der er rettet i karakterlisten, skal tidligere afgivne karakterer, være ulæselige. Karakterfastsættelsen skal være afsluttet senest den 22. juni Censor sender karakterlisten til skolens leder. Karakterlisten skal ikke sendes som sikker post, hvis censor har en kopi af karakterlisten. Censor sender elevbesvarelserne og karakterlisten som sikker post til skolens leder. Censor og skolen kan aftale en anden procedure. Faglærer afleverer elevbesvarelserne og karakterlisten til skolens leder. Skolens leder kontrollerer, at der er overensstemmelse mellem de to karakterlister. Skolens leder må først være bekendt med karaktererne, når de er endelig fastsat. * Denne mulighed forudsætter, at elevbesvarelser udarbejdet på papir kopieres, så kopieringen ikke forringer besvarelsens læsbarhed, og at elevbesvarelser udarbejdet på computer printes i to eksemplarer, som begge underskrives af eleven og attesteres af tilsynsførende. Side 22

23 8.2.1 Tidsplan - skriftlige prøver i engelsk, tysk og fransk i 9. klasse og 10. klasse Dato i 2015 Afsender/ ansvarlig Emne 28. maj Den statsligt beskikkede censor og faglærere Bedømmelse af opgavebesvarelser afsluttes, og opgaverne sendes i henhold til forsendelsesproceduren (jævnfør nedenstående link): proever/afholdelse/forsendelsesprocedurer/proever-i-engelsk-tysk-og-fransk-i-9,-d-,-klasse-og-10,- d-,-klasse 8. juni Faglærer juni Bedømmerne 22. juni Censorer/skolen Bedømmelse af opgavebesvarelser afsluttes, og opgaverne sendes i henhold til forsendelsesproceduren (jævnfør nedenstående link): proever/afholdelse/forsendelsesprocedurer/proever-i-engelsk-tysk-og-fransk-i-9,-d-,-klasse-og-10,- d-,-klasse Drøftelse og fastsættelse af bedømmelsen. Drøftelsen kan evt. begynde tidligere, hvis bedømmerne er enige heri. Karakterlister returneres underskrevet, og drøftelser mellem lærer og censor skal være afsluttet. 22. juni Skolen/censorer Skriftlig censur skal være afsluttet. Side 23

24 9. Procedure for den skriftlige censur Alle sider i udskriften skal være forsynet med oplysninger om: elevens navn (eller initialer), elevens nummer ifølge karakterlisten, skolens navn, prøvens og opgavens art, klasse eller hold og sidenummer og det samlede antal ark. Dette kan for eksempel være skrevet som top-/bundtekst, inden prøven begynder. Når en elev ønsker at aflevere sin besvarelse, skal det ske til en tilsynsførende. Eleven må først forlade sin plads, når den tilsynsførende har kvitteret for modtagelsen af elevbesvarelsen. Eleven afgør selv, hvilke ark der indgår i besvarelsen, som skal afleveres til bedømmelse. Elevens samlede besvarelse kan bestå af: håndskrevne ark, udskrevne ark fra computeren, tegninger og grafer på specialpapir, udfyldte svarark. Den tilsynsførende skal sikre sig og kontrollere: at alle identifikationsoplysninger er på besvarelsen, at antallet af ark svarer til det i felterne noterede, at arkene er fortløbende nummereret, at eleven har underskrevet første side af besvarelsen afleveres 2 eksemplarer af elevbesvarelsen underskrives begge af eleven og tilsynsførende (første side af elevbesvarelsen) Den tilsynsførende skal med sin underskrift attestere, at besvarelsen er endeligt afleveret til bedømmelse. Besvarelsesark (i papir eller i digital form) ikke bringes ud af prøvelokalet. Eventuelle ikkeafleverede besvarelsesark indsamles af de tilsynsførende, som afleverer dem til skolens leder. Umiddelbart efter prøvetidens udløb afleverer de tilsynsførende alle besvarelser inklusive eventuelle USB-stik eller lignende (back-up af besvarelsen) til skolens leder eller dennes stedfortræder. USB-stik eller lignende skal opbevares på skolen, indtil bedømmelsen er færdig. Side 24

25 9.1 Brug af computer og internet ved prøverne Der henvises til: Generelle regler om brugen af computer ved de skriftlige afgangsprøver Skolens leder kan undtagelsesvist beslutte at begrænse adgangen til brug af it-udstyr og internet under prøveaflæggelsen eller i forberedelsen forud for mundtlige prøver. Det gælder også beslutningen om, hvorvidt eleverne må medbringe deres eget it-udstyr. Skolens leder kan tillade, at eleverne medbringer deres egen computer til prøverne. Det er skolelederens ansvar at kontrollere, at eleverne ikke benytter computerne til kommunikation med andre, og at kravene i øvrigt overholdes i forhold til gældende regler. Inden prøven opstilles det computerudstyr, der skal anvendes ved prøven, med en sådan indbyrdes afstand, at eleverne hverken kan nå hinanden eller læse hinandens skærmtekster. Forud for prøveafholdelsen skal elev og tilsynsførende være bekendt med reglerne for brug af computer, herunder konsekvenser ved nedbrud eller lignende. Ved prøvetidens udløb skal opgavebesvarelsen foreligge færdigudskrevet på papir. Prøvernes varighed er den samme som for elever, der ikke benytter computer Support I prøvetiden skal der være it-support til rådighed for de elever, der har behov for det. Dette gælder også elever, der medbringer deres egen computer. Hvis it-supporten ikke er til stede i lokalet, skal skolens leder sikre, at de tilsynsførende er bekendt med it-supportens kontaktoplysninger i prøvetiden Nedbrud eller lignende Opstår der under prøven strømsvigt eller andre væsentlige problemer med computerudstyret, som ikke umiddelbart kan afhjælpes, skal prøven i princippet fortsætte uden anvendelse af computer. Hvis problemerne medfører væsentlige gener for prøvens afholdelse, retter skolens leder eller itsupporten straks henvendelse til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, som vil råde og vejlede skolens ledelse i den konkrete situation Printere, udskrivning og identifikation Inden prøven begynder, skal skolens leder sikre, at alle elever har mulighed for at udskrive. Det er skolens leder, der afgør, om udskrivningen skal ske via skolens netværksprintere, eller om eleverne skal medbringe deres egne printere til prøven. Skolen skal sikre, at udskrivningerne ikke virker forstyrrende på prøveafholdelsen. Der bør i god tid fastlægges en udskrivningsprocedure, som skal være velkendt af eleverne. Under prøven skal eleverne have mulighed for at udskrive deres udkast, hvis de ønsker det. Hvis eleverne udskriver fra samme printer, skal det være muligt at identificere den enkelte elevs besvarelse. Eleverne må kun få adgang til egne udskrifter. Side 25

26 9.1.5 Kladder Der er ikke krav om kladder. Kladder er ikke mere omfattet af bestemmelserne i Prøvebekendtgørelsen. Det er eleven, der afgør hvilke ark, der er kladder. Besvarelsesark (i papir eller i digital form) ikke bringes ud af prøvelokalet. Eventuelle ikke-afleverede besvarelsesark indsamles af de tilsynsførende, som afleverer dem til skolens leder Tilsynsførende Tilsynsførende må ikke være it-support. Ingen lærer må føre tilsyn med elever, som læreren selv underviser i det pågældende fag. Når en elev ønsker at aflevere sin besvarelse, skal det ske til en tilsynsførende. Eleven må først forlade sin plads, når den tilsynsførende har kvitteret for modtagelsen af opgavebesvarelsen Kopi af besvarelsen Det er skolens leder, der afgør, om skolen skal opbevare kopi af elevens besvarelse, mens bedømmelsen foregår. Kopien kan være i elektronisk form eller på papir USB-stik og lignende Hvor der anvendes USB-stik, cd er mv., skal de udleveres af skolen umiddelbart før, prøven begynder. Hvis eleverne medbringer egne USB-stik eller cd er mv., skal de på forhånd være godkendt af skolen og være forsynet med både skolens og elevens navn. I de fag, hvor eleven må medbringe noter, optegnelser mv., kan skolens leder tillade, at de er tilgængelige på USB-stik og cd er. Skolens leder skal dog sikre sig, at det enkelte USB-stik eller cd en kun indeholder de filer, programmer, hjælpemidler og noter mv., som må benyttes ved den enkelte prøve, jævnfør de enkelte prøvevejledninger og afsnittet om hjælpemidler Andre filer Anvender eleven andre programmer eller filer end fastsat for faget, opfattes det som uretmæssigt at skaffe sig hjælp, jævnfør 39 i Prøvebekendtgørelsen Elektroniske ordbøger og onlineordbøger Det er tilladt at benytte elektroniske ordbøger, herunder onlineordbøger. Hvis eleverne anvender elektroniske ordbøger, er det en forudsætning, at de også har adgang til en trykt ordbog. 9.2 Ingen ændring i reglerne om hjælpemidler Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen gør opmærksom på, at der med mulighed for adgang til internettet hverken ændres i reglerne for de enkelte prøver eller i de tilladte hjælpemidler. Eleverne må således ikke benytte adgangen til internettet til at kommunikere med andre via e- mail eller sociale medier som for eksempel Messenger, Facebook, Twitter med flere, men alene til at få adgang til de tilladte hjælpemidler, som er nævnt under de enkelte fag i Prøvebekendtgørelsens bilag 1 og 2. Muligheder og begrænsninger for brug af hjælpemidler vil desuden fremgå af prøvevejledningerne for de enkelte fag. Side 26

27 9.3 Snyd Skolens leder skal sikre, at snyd undgås Det er fortsat skolelederens ansvar, herunder ved tilsyn og it-foranstaltninger, at sikre, at eleverne ikke kommunikerer utilsigtet eller benytter ulovlige hjælpemidler. Det er på den baggrund vigtigt, at skolens leder informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Skolens leder kan undtagelsesvis beslutte at begrænse adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler, herunder medbragte elektroniske hjælpemidler, hvis det er nødvendigt af kapacitetsmæssige grunde, jævnfør Prøvebekendtgørelsens 23, stk Musikafspillere og den skriftlige prøve Der findes ikke regler om brugen af Ipods eller andre musikafspillere ved folkeskolens prøver. Prøvebekendtgørelsen indeholder imidlertid regler, der relaterer sig til brugen af musikafspillere: Skolen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der umuliggør, at eleverne kan kommunikere med hinanden, jf. Prøvebekendtgørelsens 22, stk. 1. Skolen skal sikre, at eleverne har hensigtsmæssige arbejdsforhold under prøven, jf. Prøvebekendtgørelsens 22, stk. 1. Det vil sige, at der skal være ro, og at eleven ikke må forstyrres. Anvendelse af hjælpemidler er tilladt, medmindre der er fastsat begrænsninger i brugen heraf i reglerne for de enkelte fag, jf. Prøvebekendtgørelsens 23, stk. 1. Reglerne om anvendelse af hjælpemidler til de enkelte afgangsprøver fremgår af bilag 1 og 2 i Prøvebekendtgørelsen. Endvidere findes der en oversigt over tilladte hjælpemidler på Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen hjemmeside: En elev, som ved en prøve gribes i snyd, bortvises fra prøven, jf. Prøvebekendtgørelsens 39. Skolelederen er ansvarlig for afholdelse af prøverne, jf. Prøvebekendtgørelsens 3, hvilket betyder, at skolelederen har ansvaret for, at afholdelse af prøverne foregår efter reglerne. Det er således også skolelederens beslutning, om eleverne må bruge Ipods eller andre musikafspillere ved de skriftlige prøver. Side 27