Velkommen til dette års udgave af BDO Barometret

Transkript

1 bdo barometret 2013

2

3 Velkommen til dette års udgave af BDO Barometret BDO Barometret bygger i år på kvantitative data fra over regnskaber fra BDO s kunder i perioden 2007 til Tallene har vi suppleret med kvalitative data, som vi har indhentet i spørgeskemaundersøgelser foretaget blandt vores kunder. Den seneste gennemførte vi i april 2013, og vi fik svar fra over respon denter. BDO Barometret er dermed den mest detaljerede og velunderbyggede undersøgelse af de små og mellemstore virksomheders aktuelle virkelighed i Danmark. Det er andet år i træk, vi udgiver BDO Barometret, og vores mål med BDO Barometret 2013 er at bidrage til vækstdebatten med veldokumenteret og faktabaseret viden for herigennem at understøtte de små og mellemstore virksomheder. En stor tak Vi skylder alle vores kunder, der i april måned tog sig tid til at besvare spørgeskemaet, en stor tak. Uden jeres input var det ikke muligt at udarbejde BDO Barometret. Venlig hilsen BDO Stig Holst Hartwig Administrerende direktør

4

5 Bdo barometret indhold Kapitel 1 - Tæt på små og mellemstore virksomheder... 7 Kapitel 2 - Små og mellemstore virksomheder - det generelle billede Kapitel 3 - Små og mellemstore virksomheder - og kommunerne Kapitel 4 - Detail Kapitel 5 - Engros Kapitel 6 - Industri Kapitel 7 - Bygge og anlæg Kapitel 8 - Turisme Kapitel 9 - Videnservice Kapitel 10 - Datagrundlag... 49

6

7 Bdo barometret kapitel 1 tæt på små og mellemstore virksomheder Ny vækst, og hvordan den fremmes, er tidens vigtigste debatemne. Vækstpakker og vækstinitiativer trækker dagligt overskrifter i medierne, og at emnet er mere aktuelt end nogensinde, viser dette års BDO Barometer med alt tydelighed. Det er anden gang, vi udgiver BDO Barometret, hvori vi måler, hvordan de små og mellemstore virksomheder (SMV er) har det økonomisk, og hvordan virksomhederne selv bedømmer deres fremtidsudsigter. De små og mellemstore virksomheder er fundamentet for Danmarks økonomi. Det er her danskerne tjener deres løn, det er her de nye arbejdspladser opstår, det er her iværksætterånden hersker, og det er her innovationen udspringer fra. Gode vilkår for de små og mellemstore virksomheder er altafgørende for en positiv udvikling i landets konkurrenceevne og beskæftigelse. SMV erne er med andre ord nøglen til at genstarte den danske vækstmotor. Derfor er alle vækstunderstøttende initiativer både nødvendige og helt afgørende for at fremtidssikre den danske økonomi og dermed vores velfærdssamfund. Veje til vækst BDO er landets fjerdestørste revisionsvirksomhed, og vi er specialister i at udarbejde regnskaber, at revidere samt rådgive små og mellemstore virksomheder om at skabe udvikling og vækst. Vi har indgående kendskab til, hvordan vores kunder har det, og det er blandt andet den viden, vi bruger, når vi udarbejder BDO Barometret. BDO Barometret bygger på kvantitative data fra over regnskaber fra BDO s kunder i perioden 2007 til Tallene suppleres med kvalitative data hentet i spørgeskemaundersøgelser foretaget blandt vores kunder. Den seneste spørgeskemaundersøgelse gennemførte vi i april 2013, og vi fik svar fra over respondenter. Vores mål med BDO Barometret er at bidrage til vækstdebatten med veldokumenteret og faktabaseret viden for herigennem at understøtte væksten i denne centrale del af det danske erhvervsliv. På vej mod lysere tider På de følgende sider banker vi igen let på barometret og aflæser, hvordan erhvervsklimaet udvikler sig. Udgangspunktet tager vi i et SMV indeks, der helt overordnet illustrerer, hvordan den økonomiske udvikling har været hos de mange virksomheder, der indgår i vores analyse. SMV indekset viser, at udviklingen går den rigtige vej. Virksomhederne passer godt på sig selv, mens de holder fokus på at tilpasse deres aktiviteter de nye markedsvilkår og at fastholde omsætningen.

8

9 Bdo barometret SMV erne udgør rygraden i dansk økonomi og står for næsten 60 % af omsætningen i det private erhvervsliv. Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen Kommunal opbakning I år inddrager vi også en kommunal vinkel i BDO Barometret. I de senere år er der kommet et stadigt større fokus i kommunerne på, hvordan de kan understøtte erhvervslivet, og kommunerne er begyndt at konkurrere om at tiltrække nye virksomheder. En spændende udvikling, som vi afdækker. Vi ser ligeledes på, hvordan virksomhederne selv mener, de bakkes op af deres kommuner. Brancheforskelle Vi lader tallene tale Vi stiller gerne vores viden om det danske erhvervsliv til rådighed. Har du uddybende spørgsmål til tallene og vores analyse af dem, er du velkommen til at kontakte os. Det samme gælder naturligvis, hvis du ønsker at få mere at vide om vores forretning generelt. God læselyst. Venlig hilsen BDO Virksomhederne udviser mange fælles træk på tværs af brancher, men de rummer også en række forskelle. Derfor dykker vi dybere ned i seks udvalgte branchegrupper: Detail Engros Industri Bygge og anlæg Turisme Videnservice.

10 10 Bdo barometret 2013 SMV - generelt FIGUR 1: SMV indeks SMV INDEKS Omsætning Direkte omkostninger Lønninger Resultat af primær drift Omsætning Direkte omkostninger Lønninger Resultat af primær drift (2007 = indeks 100) SMV Omsætning 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Direkte omkostninger -66 % -66 % -66 % -61 % -62 % -62 % Tabel 1: Økonomisk udvikling Lønninger -17 % -17 % -18 % -21 % -20 % -20 % Virksomheder Øvrige omkostninger -7 % -7 % -8 % -9 % -9 % -9 % Omsætning 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Resultat af primær drift 10 % 10 % 8 % 9 % 9 % 9 % Direkte omkostninger -66 % -66 % -66 % -61 % -62 % -62 % Lønninger -17 % -17 % -18 % -21 % -20 % -20 % Øvrige omkostninger -7 % -7 % -8 % -9 % -9 % -9 % Resultat af primær drift 10 % 10 % 8 % 9 % 9 % 9 %

11 Bdo barometret kapitel 2 Små og mellemstore virksomheder - det generelle billede Aktivitetsniveauet er stabiliseret Årets SMV indeks viser, at de små og mellemstore virksomheder er godt på vej til at stabilisere deres aktiviteter på et nyt niveau. Finanskrisen ramte i 2008 og resulterede i to katastrofeår i 2009 og 2010, hvor både virksomhedernes omsætning og resultat af primær drift gik markant ned. I 2011 viste tallene, at virksomhederne igen havde knækket kurven og vendt udviklingen. Den positive tendens er marginalt fortsat i 2012, hvor udviklingen går den rigtige vej - langsomt, men sikkert. De virksomheder, der har klaret sig igennem finanskrisen, er godt på vej til at tilpasse deres aktivitetsniveau til et nyt relativt stabilt omsætningsleje - genereret i et marked kendetegnet ved en stadig skarpere konkurrence. Øget tilpasningsevne Mange virksomheder betalte dyre lærepenge, da finanskrisen ramte i udgangen af Efter flere års konstant fremgang var de ikke gearet til, at omsætningen kunne svigte på både den korte og lidt længere bane. Kombinationen af en pludselig faldende omsætning og en manglende evne og vilje til at tilpasse omkostningerne betød, at bundlinjen tog et ordentligt dyk. De virksomheder, der har overlevet, har lært lektien. Fokus ligger nu både på at fastholde toplinjen via en øget salgsindsats og samtidig sikre bundlinjen ved at holde fokus på omkostningerne. Virksomhederne geares nu ikke kun efter, at omsætningen kan gå op, men også efter at den kan gå ned. Virksomhedsejerne er meget opmærksomme på løbende at tilpasse, så de har det rigtige antal medarbejdere, fornuftige lagre, og at omkostningerne er tilpasset det aktuelle aktivitetsniveau. Fokus på at holde fast i omsætningen Belært af de senere år, hvor mange virksomheder oplevede, hvor sårbare de var i forhold til vigende omsætning, tegner der sig et billede af, at de små og mellemstore virksomheder fortsat er bekymrede for at miste omsætning, hvis priserne sættes op. I de fleste brancher er der en direkte sammenhæng mellem de indkøbspriser, virksomhederne har, og de priser virksomhederne vælger at sælge sine varer til. Men den øgede konkurrence, som mange brancher oplever fra både ind- og udland, betyder, at virksomhederne er tilbageholdende med at justere priserne op, når deres indkøbspriser stiger. I nogle brancher er dette mere udtalt end i andre, men det typiske billede er, at jo skarpere konkurrence, der er i en branche, jo mere tilbageholdende er virksomhederne med at sætte priserne op. I stedet vælger virksomhederne selv at afholde den øgede udgift til vareforbrug, hvilket igen er med til at udhule virksomhedernes indtjening.

12 12 Bdo barometret 2013 I stedet for at lempe kreditmulighederne overfor bankerne - som selv fik statshjælp - kræver Finanstilsynet nu stramninger overfor banker, så de skal afvikle engagementer, som i de 3 seneste regnskabsår har givet driftsmæssige underskud. Det virker lidt som Ebberød Bank at give statstilskud til bankerne med den ene hånd for derefter at pålægge bankerne at stramme op eller i værste fald nedlukke engagementer på grund af finanskrisen. Citat fra en BDO-kunde Fortsat svækket indtjeningsevne I tabellen Økonomisk udvikling på side 10 analyserer vi udviklingen over de seneste 6 år ved at sammenligne, hvor stor en andel af omsætningen, der anvendes på direkte omkostninger, på lønninger og på øvrige omkostninger, samt hvor stort resultatet af den primære drift er i forhold til omsætningen. Gennem denne metode får vi et indblik i, hvad omsætningen reelt bruges til, og vi kan aflæse, hvad det er, der påvirker resultatet. Indekset for den primære drift når endnu ikke 2007-niveauet på trods af, at omsætningen nu ligger over niveauet fra År sagen er, at virksomhederne i hele perioden nok har kunnet styre de direkte omkostninger, så de nogenlunde fulgte udviklingen for omsætningen. Men virksomhederne har ikke i samme grad kunnet styre omkostningerne til lønninger, som har ligget på et højere niveau i det meste af perioden. Samlet betyder det, at virksomhedernes indtjeningsevne fortsat er lavere end før finanskrisen. Virksomheder passer på sig selv Det er vores vurdering, at der er sket et mentalitetsskifte hos de små og mellemstore virksomheder i retning af, at de nu i langt højere grad end tidligere passer på sig selv. Op til 2008 var fokus konstant på nye muligheder og vækstfremmende initiativer, hvor indstillingen var, at det at løbe en risiko var en helt naturlig del af det at drive en virksomhed. Sammenhængen mellem det at søge vækst og øge en virksomheds risici accepteres naturligvis fortsat, men villigheden til at løbe risiciene er ikke længere til stede på samme niveau som tidligere. Tendensen ser vi ikke mindst i tilgangen til finansiering. Når virksomhederne umiddelbart - i mindre omfang end forventet - tilkendegiver, at adgang til finansiering ikke er så stor en udfordring, så skyldes det, at interessen eller behovet ikke er til stede. Stadig flere virksomheder prioriterer selvfinansiering og ønsker ikke at investere, førend de selv over driften har akkumuleret den nødvendige kapital. Det overraskende lave finansieringsbehov kan også hænge sammen med, at ulemperne og risiciene ved gældsætning yderligere er blevet forstærket af banker, som selv er kommet under pres eller gået konkurs. Det har ofte efterladt virksomhederne i kritiske situationer, hvor de ikke har vidst, om de var købt eller solgt. Om de selv har oplevet problemet eller blot hørt om det i medierne - så har det ikke været fremmende for villigheden til at stifte gæld. Der skabes ikke flere job Lønudgifterne har de senere år ligget stabilt på et højt niveau med en stigning sidste år på 2,8 %. Stigningen kan dække over to ting. Enten har virksomhederne udvidet medarbejderstaben, eller så har de valgt endelig at give beskedne lønstigninger,

13 De Største udfordringer 2013 Bdo barometret % 10% 20% 30% 40% Vigende efterspørgsel efter produkter og ydelser 30% SMV - generelt Kvalificeret personale Øgede krav fra det offentlige Tilstrækkelig finansiering Andet 20% 16% 14% 13% Mangel på produktudvikling 4% FIGUR 2: De største udfordringer De Største udfordringer Utilstrækkelige leverandører og varer 3% % 10% 20% 30% 40% 0% 10% 20% 30% 40% Vigende efterspørgsel efter produkter og ydelser 30% 31% Kvalificeret personale Øgede krav fra det offentlige Tilstrækkelig finansiering Andet 20% 16% 14% 13% 18% 15% 15% 12% Mangel på produktudvikling Utilstrækkelige leverandører og varer 4% 3% 3% 6% 0% 10% 20% 30% 40% GRAF Forventninger til omsætningen 31% noget de ellers har været meget tilbageholdende med. Da de 18% 2,8 % stort set svarer til pristalsreguleringen*, vurderer vi, at det primært er sidstnævnte scenarie, der gør sig gældende. 15% 15% Hvis vi sammenholder det med, at BDO Barometret alene indregner de overlevende virksomheder, og at antallet af konkurser 12% fortsat ligger på de senere års relativt høje niveau - så er der ingen 6% tvivl om, at de små og mellemstore virksomheder samlet set kun i beskedent omfang har øget medarbejderstaben det 3% seneste år Den næststørste udfordring, som virksomhederne angiver, de har, er kvalificeret arbejdskraft. Tallene viser, at andelen er steget fra 18 % i 2012 til 20 % i I en tid, hvor de fleste faggrupper oplever høj ledighed, er det tankevækkende, at manglen på kvalificeret arbejdskraft fortsat fylder så meget for virksomhederne. De administrative byrder ved at drive en virksomhed i Danmark er ligeledes en af de største udfordringer for de små og mellemstore virksomheder. Når vi ved, at de store internationale danske virksomheder overvejende ansætter i udlandet fremfor i Danmark - så er det bekymrende for den fremadrettede jobskabelse, at de små og mellemstore virksomheder viser stor tilbageholdenhed, da de i GRAF Forventninger til omsætningen denne sammenhæng burde være det store trækkende lokomotiv. De største udfordringer Vigende omsætning er fortsat virksomhedernes største bekymring, men det ser dog ud til, at virksomhederne er knap så bekymrede som sidste år ved samme tid. I 2012 var det 31 % af virksomhederne, der angav den vigende omsætning som deres største udfordring, mens det i 2013 er faldet til 30 %. Når vi ser på nøgletallene, forstår vi, at mange er bekymrede for den vigende efterspørgsel, for hvis der er noget virksomhederne har lært af den periode, vi lige har været igennem, er det, hvor sårbare de er over for store udsving på omsætningen. Finansiering - fortsat en udfordring? I vores spørgeskemaundersøgelse har vi spurgt ind til virksomhedernes villighed til at investere, og deres bedømmelser af mulighederne for at opnå den nødvendige finansiering. På den positive side er, at virksomhedernes villighed til at investere er lidt større, end vi så sidste år. 2 % færre angiver, at de ikke forventer investeringer, og forskydningen er primært sket til de lidt større investeringer. Adspurgt om adgangen til finansiering svarer virksomhederne, at de vurderer deres muligheder for at få de nødvendige kreditrammer som uændrede. Men dette er ikke ubetinget positivt, da flere indikerer, at de i langt højere grad vælger at være selvfinansierende fremfor at søge ekstern finansiering. Samlet betyder det, at færre søger finansiering, men at det for dem, der søger, sandsynligvis ikke er blevet lettere. * Kilde: Nettoprisindekset, Danmarks Statistik

14 14 Bdo barometret 2013 SMV - generelt FIGUR 3: Forventninger til omsætningen i % 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Et fald Et fald på på over over 2020% % Et fald Et fald på på 10-20% % Et fald Et fald på på % % Samme omsætning En En stigning på på0-0-10% % En stigning på 10-20% % En stigning på over 20% % Figur 4 Forventninger til investeringer i 2013 FIGUR 4: Forventninger til investeringen i % 58 % 5 % 5 % 21 % 69 % Ingen investeringer Investeringer INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Investeringer på under 1 mio. kr. Investeringer 1-5 mio. kr. Investeringer 5-10 mio. kr. Investeringer på over 10 mio. kr. Investeringer på under 1 mio. kr. Investeringer 1-5 mio. kr. Investeringer 5-10 mio. kr. Investeringer på over 10 mio. kr.

15 Bdo barometret Pengeinstitutterne er i stigende grad fokuseret på egen konsolidering og nedbringelse af deres egen balance - fortrinsvis blandt de mindst indtjenende kunder i kundeporteføljen. De har haft fat i den store risk-management bog det seneste års tid og er i dag nøgletalsfikserede ud over alle grænser. Citat fra en BDO-kunde Den prioriterede selvfinansiering kan endvidere betyde, at virksomhederne holder igen med store investeringer, og/eller at det tager længere tid, inden investeringerne gennemføres. Finansieringsmulighederne afhænger fortsat af, hvilken branche virksomheden tilhører, og vi kan konstatere, at der er sket store forskydninger imellem de underliggende brancher. Nogle brancher har fået lettere ved at opnå finansiering, mens andre oplever, at netop deres branche har et dårligt ry hos långiverne, og at det er blevet sværere at opnå driftskreditter. Forventninger til fremtiden Forventningerne til den fremtidige omsætning er kølnet en smule i forhold til sidste år. Vi vurderede her, at virksomhederne sidste år havde et overvejende internt fokus og afventede udefra kommende forhold til at løfte omsætningen fx udenlandsk opsving eller nationale politiske initiativer. Den store udenlandske efterspørgsel er ikke kommet, og de politiske vækstinitiativer har været meget længe undervejs, hvorfor flere virksomheder nu har nedjusteret deres forventninger til vækst i erkendelse af den nye konkurrence- og markedssituation. Udviklingen siden 2012 viser, at færre er optimistiske omkring øget omsætning og forventer nu den samme omsætning for det næste år. Samlet er andelen af virksomheder, der forventer en stigning i omsætningen, faldet fra 54 % i 2012 til 47 % i Der er en lille stigning i andelen af virksomheder, der forventer et fald i omsætningen. Dette er dog koncentreret om et forventet fald på mellem 0-10 % i omsætningen. Samlet er andelen af virksomheder, der forventer et fald, steget fra 18 % i 2012 til 21 % i Grund til bekymring De nedtonede forventninger til den fremtidige omsætning og den forsigtige tilgang til investeringer er både forståelige og fornuftige ud fra virksomhedernes perspektiv og set i lyset af de senere års udvikling. Men sammenholder vi udviklingen med den politiske dagsorden i Danmark anno 2013, så er der grund til bekymring. De små og mellemstore virksomheder forventes at bidrage med en stor del af de nye arbejdspladser og derigennem til landets fremtidige økonomiske vækst. Dette kan dog blive vanskeligt, så længe virksomhederne udviser den tilbageholdenhed, vi kan iagttage. Derfor er der brug for nye politiske initiativer for igen at opbygge de små og mellemstore virksomheders tro på fremtiden, så de igen tør investere og derved skabe vækst. Vækstpakken - ikke alt skaber vækst Mange virksomheder vil nok opleve, at regeringens vækstpakke fra april 2013 er et fint og velmenende - men trods alt - utilstrækkeligt skridt i den rigtige retning.

16 16 Bdo barometret 2013 FIGUR 5: Vil en ændring af momsfradrag på hotelophold påvirke adfærden? 3% 3% 11% 4% 11% 4% Ja, i høj grad (mere end 25 %) Ja, i nogen grad (10-25 %) Ja, i mindre grad (5-10 %) Nej, ingen indflydelse 82% 82% Ja, i høj grad (mere end 25 %) Ja, i mindre grad (5-10 %) Ja, i nogen grad (10-25 %) Nej, ingen indflydelse Ja, i høj grad (mere end 25 %) Ja, i mindre grad (5-10 %) Ja, i nogen grad FIGUR ( : Vil %) en nedsat Nej, moms ingen øge indflydelse omsætningen? 17% 17% 21% 4% 4% 35% 35% Ja, i høj grad (mere end 50 %) Ja, i nogen grad (25-50 %) Ja, i mindre grad (5-25 %) Nej, ingen indflydelse Ved ikke 23% 21% (mere end 50 %) Ja, i mindre grad (5-25 %) 23% Ja, i nogen grad (25-50 %) dflydelse Ved ikke

17 Bdo barometret Danmark har den højeste momssats i Europa. Flere lande omkring os har moms på 6 til 16 %! Vi er således på forhånd et dyrere land at besøge end vores nabolande, og her går staten forrest ved at kræve den høje moms. Citat fra en BDO-kunde Virksomhedernes finansielle og mentale udgangspunkt er på et niveau, hvor der skal mere gennemgribende tiltag til, for at de gør en forskel. Tiltag, som ikke har overvejende symbolpolitisk karakter. Det af mange politikere oversolgte investeringsvindue med marginalt ændrede afskrivningsregler er et konkret eksempel. Effekten her har været beskeden. I samme kategori er tiltaget i vækstpakken om, at momsfradraget på hotelophold ændres fra 50 % til 75 %. Ændringen sker med ambitionen om at øge antallet af hotelophold og derved forbedre omsætningen for hotellerne. Vi har i vores spørgeskemaundersøgelse spurgt virksomhederne, om en sådan ændring vil få dem til at ændre adfærd og overnatte mere på hoteller. Svaret er ikke opløftende. 82 % af virksomhederne har angivet, at ændringen ikke vil få dem til at overnatte mere på hotel, mens kun 18 % forventer at overnatte mere. Færre administrative byrder De øgede krav fra det offentlige og de administrative byrder har været et tema i rigtig mange år. Undersøgelser viser, at de administrative byrder for virksomhederne ikke er blevet tungere i de seneste år, men de administrative byrder i Danmark er tungere, end de er i andre lande, som vi sammenligner os med. De administrative byrder er et kompliceret område at gennemskue, da der er mange forskellige former for byrder og mange interessenter at forholde sig til. Fakta er dog, at de små og mellemstore virksomheder generelt oplever, at de administrative byrder er tunge og ser det som en af deres største udfordringer, da deres ressourcer til administrative opgaver er begrænsede. Hvad skal der til? Vækstfremmende initiativer skal give effekt, ellers giver de ingen mening. Et initiativ, respondenterne af vores undersøgelse udtrykker, kan få stor effekt, og derfor efter vores opfattelse mangler i vækstpakken, er en differentiering af momsen på turisme. Sammenligner vi os med vores nabolande, er det netop et sted, hvor landene har valgt at differentiere for på den måde at gøre det attraktivt for udenlandske kunder at være turister. 79 % af vores respondenter svarer, at de tror, dette initiativ vil have en indflydelse på omsætningen. Turisme og oplevelser efterspørges i stadig højere grad, og flere turister søger gode oplevelser og forventer høj kvalitet. Det gælder lige fra campingpladser og hoteller til museer og forlystelser. Med en differentiering af momsen vil hele branchegruppen turisme tilgodeses, og ikke kun hotellerne, hvilket efter vores opfattelse vil være effektfuldt i forhold til at skabe en positiv vækst i hele branchen.

18

19 Bdo barometret Gode råd til politikerne Som vi igennem kapitlet flere gange har påpeget, så har de små og mellemstore virksomheder i Danmark brug for mere end symbolpolitik til at understøtte deres forretning. Attraktive vilkår og en bedre politisk opbakning vil kunne gøre en positiv forskel og indirekte komme hele samfundet til gavn. Det handler ikke om, at virksomheder bare gerne vil betale mindre i skat. I vores spørgeskemaundersøgelse tilkendegiver mange, at det er helt naturligt at skulle betale skat, hvis virksomheden tjener penge - det ser de ikke som det største problem! Det, virksomhederne primært ønsker, er, at det offentlige i højere grad understøtter, at virksomhederne bliver konkurrencedygtige - både i forhold til de større virksomheder og i forhold til udlandet. Sammenfattes de mange besvarelser, vi har modtaget i vores undersøgelser, kan vi opstille følgende gode råd til, hvordan erhvervsklimaet kan forbedres fra politikernes side: 1. Skabe lettere adgang til finansiering Det er fortsat en udfordring med finansiering. Adgang til finansiering er ikke virksomhedernes største udfordring, og udfordringen er blevet mindre end sidste år. Men det er vigtigt at huske, at der er nogen, der ikke tør spørge i banken, da de på forhånd forventer et nej. Der skal derfor ske større understøttelse fra det offentlige omkring finansiering, og det bør fortsat være et politisk prioriteret indsatsområde. 2. Speciel støtte til iværksættere Specielt for opstartsvirksomheder og innovative virksomheder med relativ stor vækst kan det være svært at opnå den tilstrækkelige risikovillige finansiering. Vækst er ofte forbundet med risiko, men gevinsten er også stor og nødvendig rent samfundsmæssigt. Politikerne bør i langt højere grad arbejde med at afdække og afhjælpe risiciene. 3. Øge offentlige investeringer Den nye vækstplan indeholder øgede offentlige investeringer. Dette er isoleret set positivt, idet det vil øge aktivitetsniveauet. Effekten og dynamikken af de øgede offentlige investeringer vil dog kunne forbedres, hvis der i højere grad åbnes op for, at de små og mellemstore virksomheder reelt kan byde ind på opgaverne. For nærværende favoriseres de store spillere med store indgangsbarrierer i form af blandt andet meget krævende og komplekse udbudskrav. 4. afskaffe unødvendige administrative byrder En lille eller mellemstor virksomhed har ikke de samme administrative ressourcer til rådighed som større virksomheder, der kan ansætte personale, der er uddannet til administration og ikke skal arbejde med andet. Det betyder, at små og mellemstore virksomheder i praksis er afskåret fra mange offentlige opgaver med lange og tunge administrative ansøgningsprocesser, udbudsregler og lignende, da de ikke har de nødvendige ressourcer til rådighed til at ansøge. 5. Bedre forståelse for de udfordringer små og mellemstore virksomheder står med Lange sagsbehandlingstider betyder, at små og mellemstore virksomheder kan have meget svært ved at styre deres virksomhed optimalt. Enkeltsager kan udgøre en betydelig andel af en virksomheds samlede omsætning, og lange behandlingstider betyder, at virksomhederne i perioder ligger stille, da de ikke har kapacitet til at påtage sig flere opgaver end dem, de har liggende til godkendelse. 6. Differentieret moms Momsen er et konkurrenceparameter for turismen. Vores nabolande har erkendt dette og arbejder med en differentieret moms på turisme for på den måde at gøre turismen konkurrencedygtig.

20 20 Bdo barometret 2013 g kommunerne FIGUR 7: I hvor høj grad understøtter kommunerne virksomhederne? SMV og kommunerne 4% 1% Hvor ønsker virksomhederne at kommunerne støtter dem? Kommunen understøtter virksomheden i meget lav grad Kommunen understøtter virksomheden i lav grad Kommunen understøtter virksomheden i passende grad 26% Andet Kommunen understøtter virksomheden i høj grad 20,6% Kommunens image 43% Kommunen understøtter virksomheden i meget høj grad 7,3% Information fra og dialog med kommunen Lave ejendomsskatter, afgifter og gebyrer 10,2% 11,7% Gode bolig- og skoleforhold for jeres ansatte 6,3% Kompetent og hurtig sagsbehandling 16,9% Mulighed 26% for at øge de fysiske rammer 5,8% 1 Kommunen Infrastruktur understøtter og kollektiv virksomheden transport i meget lav grad 12,2% 2 Kommunen understøtter virksomheden i lav grad Adgang til kvalificeret arbejdskraft 9,0% 3 Kommunen understøtter virksomheden i passende grad FIGUR 4 Kommunen 8: understøtter Hvor ønsker virksomheden virksomhederne, i høj grad 0% 5% at kommunerne 10% støtter 15% dem? 20% 25% 5 Kommunen understøtter virksomheden i meget høj grad Kompetent og hurtig sagsbehandling 16,9% Infrastruktur og kollektiv transport Information fra og dialog med kommunen Lave ejendomsskatter, afgifter og gebyrer Adgang til kvalificeret arbejdskraft 12,2% 11,7% 10,2% 9,0% Kommunens image Gode bolig- og skoleforhold for de ansatte Mulighed for at øge de fysiske rammer 6,3% 5,8% 7,3% Andet 20,6% 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0%

21 Bdo barometret kapitel 3 Små og mellemstore virksomheder - og kommunerne Landets kommuner er den offentlige instans, der er tættest på de små og mellemstore virksomheder. Kommunerne spiller en stor rolle i at fremme væksten i nærområdet ved at skabe gode rammer for erhvervslivet. I dette kapitel analyserer vi, hvordan virksomhederne bedømmer kommunernes indsatser, og vi formidler vores respondenters bud på, hvordan kommunerne i højere grad kan forbedre erhvervsklimaet. Flere respondenter angiver svaret Andet, og i kommentarerne kan vi se, at det typisk dækker over den samhandelssituation, hvor virksomhederne er leverandører til kommunerne. Mange virksomheder udtrykker frustration over, at det er svært at komme i betragtning som leverandør til kommunerne, da kommunerne enten er bundet af store landsdækkende SKI-aftaler eller ikke er dygtige nok til at udbyde fagentrepriser. Kommunal støtte til væksten Vi har i vores undersøgelse gravet dybere ned i virksomhedernes samspil med det offentlige. På spørgsmålet om, hvor det er vigtigst, at kommunen støtter virksomheden, for derved at understøtte væksten, udtrykker 16,9 % af virksomhederne ønsker om en kompetent og hurtig sagsbehandling. Dette efterfølges af ønsker om en god infrastruktur og kollektiv transport. Dette prioriteres af 12,2 % af de adspurgte. Godt 70 % af de deltagende virksomheder udtrykker, at kommunerne ikke understøtter væksten i deres virksomhed, og at de ikke bruger eller ikke kan bruge kommunen til noget. En respondent går så langt, at han udtaler: Jeg tror ikke, kommunen ved, at vi eksisterer. Det er umådelig svært at få lov at udvide sin virksomhed. Sagsbehand lingen er lang, tung og bureaukratisk Der er for lidt fornemmelse for, hvad det er for ting, vi bakser med ude i det virkelige liv. Citat fra en BDO-kunde

22 Mængden af indberetninger og kontroller stiger og stiger. Der kunne i det offentlige spares meget tid ved mere simple kontroller. For slet ikke at tale om gevinsten i det private erhverv, hvis antallet af indberetninger, dokumentationer og skærpede krav fra offentlige instanser mindskes. Citat fra en BDO-kunde

23 100% 80% 74,4% 73,8% 77,9% 82,5% 71,6% 74,7% Bdo barometret % 40% 20% 0% FIGUR 9: Andel af virksomheder, der ikke ønsker at flytte virksomheden 100% Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Hovedtotal 80% 74,4% 73,8% 77,9% 82,5% 71,6% 60% 40% 20% 0% Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Langt det fleste SMV virksomheder ønsker heldigvis ikke at flytte kommune. Mange SMVvirksomheder er bundet op på et lokalt kundegrundlag, og en flytning vil oftest betyde at der skal findes nye kunder. Hvis virksomheden skulle flytte I Region Syddanmark trækker Odense fra resten af Fyn, mens Kolding trækker fra det sydlige Jylland. I Midtjylland er det Vi har sat det lidt på spidsen i vores spørgeskemaundersøgelse og formuleret det som Hvis du I vores skulle undersøgelse flytte kommune, har vi søgt svar for på, på hvilke den kommuner måde at der få en indikation Aarhus, skarpt på, hvilke forfulgt kommuner af Herning, der der tiltrækker flest SMVvirksomheder. svaret, at de ikke ønsker at opfattes opleves som værende som mest attraktive attraktive for små for og SMV erne. mellemstore Mange virksomheder. flytte Vi kommune, har provokeret et udtryk lidt og formuleret for, hvor spørgsmålet: tæt SMV-virksomhederne er bundet op på har stadigt Hvis lokalsamfundet. du skulle flytte virksomheden til en anden kommune, Landets fire største byer er altså klart dem, der har den største hvilken ville du så vælge? For på den måde at få en indikation tiltrækningskraft. af, hvilke kommuner virksomhederne i givet fald finder mest attraktive. Der er dog regionale forskelle, det ser ud til, at virksomhederne i Region Syddanmark er mest Rettidig omhu tilbøjelige til at flytte, mens en større andel i Region Sjælland ønsker at blive der hvor de er. Mange Og har hvor stadig vil virksomhederne svaret, at ikke ønsker så flytte at flytte hen? kommune, Der er en helt Byernes klar tendens tiltrækningskraft til, at når på virksomhederne en virksomhed drives af den hvilket vil er flytte, et udtryk er det for, hvor primært tæt virksomhederne til større byer knyttet indenfor til deres øgede egen urbaniseringsgrad, region. som Danmark aktuelt oplever, og som lokalsamfundet og det lokale kundegrundlag, hvor en flytning vi forventer vil fortsætte de kommende år. oftest vil betyde, at der både skal findes nye kunder og - måske - nye medarbejdere. Blandt de virksomheder der har svaret, hvor de i givet fald vil flytte hen, kan vi se enkelte regionale forskelle. Virksomhederne i Region Syddanmark er mest tilbøjelige til at flytte, mens en større andel i Region Sjælland ønsker at blive, hvor de er. Og hvor vil virksomhederne så flytte hen? Der er en helt klar tendens til, at når en virksomhed vil flytte, er det primært til de større byer indenfor deres egen region. I Region Hovedstaden og Region Sjælland er det primært Københavns Kommune, der trækker, mens det i Region Nordjylland er Aalborg, der nævnes. Rent konkret oplever henholdsvis København og Aarhus, at der for øjeblikket kommer ca nye tilflyttere pr. år. Disse tilflyttere kommer overvejende fra yderområderne, hvilket uvægerligt vil forstærke de lokale virksomheders udfordringer med at fastholde og finde kvalificeret arbejdskraft. Udviklingen foregår med en sådan kraft og hastighed, at såvel kommuner som virksomheder i yderområderne konstant bør udfordre sig selv på - om de nu også gør tilstrækkeligt for at imødegå denne truende udvikling.

24 24 Bdo barometret 2013 Detail FIGUR 10: Detail indeks Omsætning Direkte omkostninger Lønninger Resultat af primær drift Omsætning Direkte omkostninger Lønninger Resultat af primær drift (2007 = indeks ) Omsætning 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Direkte omkostninger -75 % -75 % -74 % -71 % -71 % -71 % Lønninger -12 % -13 % -14 % -15 % -15 % -14 % Øvrige omkostninger -8 % -8 % -9 % -10 % -10 % -9 % Tabel 2: Økonomisk udvikling Resultat af primær drift 5 % 4 % 3 % 4 % 4 % 5 % Detail Omsætning 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Godt købmandskab gør en forskel Branchegruppen Direkte omkostninger detail er kendetegnet -75 % ved, -75 at de % direkte -74 % omkostninger -71 % udgør -71 % langt den -71 % største andel af de samlede omkostninger, og virksomhederne er derfor særligt opmærksomme Lønninger på disse. -12 % -13 % -14 % -15 % -15 % -14 % Branchen Øvrige omkostninger fastholder niveauet fra 2011, -8 % med -8 tendens % til -9 en % lille stigning. -10 % Omsætningen -10 % -9 stiger % med 1 % fra 2011 til 2012, og det samme gør de direkte omkostninger. Omkostningerne til lønninger Resultat stiger af primær kun 0,9 drift % hvilket betyder, 5 % at 4 resultatet % 3 af % primær4 drift % forbedres 4 % en smule. 6 % Det ser ud til at detailbranchen har fundet sit naturlige leje igen. Når branchen performer ringere end de gjorde i referenceåret 2007, aflæser vi det som et udtryk for, at markedet før finanskrisen var opskruet, og at branchen nød godt af det overforbrug, der var på det tidspunkt. Efter nogle turbulente år hvor markedet skulle rette sig, har vi de senere år oplevet en stabil udvikling for branchegruppen, hvor deres marked har normaliseret sig. Branchen opererer stadigt med en margin, der er væsentligt lavere end andre brancher. Det betyder, at det ligger i branchens DNA, at godt købmandsskab og skarp ledelse er en

25 Bdo barometret kapitel 4 detail Godt købmandskab gør en forskel Branchegruppen detail er kendetegnet ved, at de direkte omkostninger udgør langt den største andel af de samlede omkostninger, og virksomhederne er derfor særligt opmærksomme på disse. Branchen fastholder niveauet fra 2011 med tendens til en lille stigning. Omsætningen stiger med 1 % fra 2011 til 2012, og det samme gør de direkte omkostninger. Omkostningerne til lønninger stiger kun 0,9 %, hvilket betyder, at resultatet af primær drift forbedres en smule. Det ser ud til, at detailbranchen har fundet sit naturlige leje igen. Når branchen performer ringere, end den gjorde i referenceåret 2007, aflæser vi det som et udtryk for, at markedet før finanskrisen var opskruet, og at branchen nød godt af det overforbrug, der var på det tidspunkt. Efter nogle turbulente år, hvor markedet skulle rette sig, har vi de senere år oplevet en stabil udvikling for branchegruppen, hvor markedet har normaliseret sig. Branchen opererer med en indtjening, der er væsentligt lavere end andre brancher. Det betyder, at det ligger i branchens selvforståelse, at godt købmandskab og skarp ledelse er en forudsætning for overlevelse og for at lave et godt resultat i branchen. Med disse stærke traditioner har branchen vist, at den måske er den branche, der er bedst rustet mod ydre påvirkninger. En branche i rivende udvikling Enkelte grene af branchegruppen detail er fortsat under hårdt pres på toplinjen. Handlen med elektronik, beklædning, bøger og lignende er i en rivende udvikling, hvor mere og mere af omsætningen varetages af webbutikker i detailledet. Også inden for andre dele af detailbranchen har webbutikker etableret sig fx med salg af fødevarer. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er den samlede omsætning i detailbranchen meget stabil, når vi ser på branchen over tid, og omsætningen i webbutikkerne kan derfor kun hentes et sted - i de traditionelle, fysiske detailbutikker. Mange detailbutikker har taget kampen op imod denne udvikling, enten ved selv at etablere en webshop, eller ved at etablere en kædetilknytning, som sikrer, at man får del i internethandlen fra webbutikkerne. I vores spørgeskemaundersøgelse har 34 % indikeret, at de allerede er tilknyttet en webshop. At investere i en webshop kan derfor fortsat være en god ide, men det skal gøres helhjertet. Detailvirksomhederne skal være opmærksomme på, at en investering i en webshop kræver det samme som en investering i en ny fysisk butik, og det er nødvendigt at have det rette fokus.

26 arks Statistik er den samlede omsætning i detailbranchen meget stabil, når n over tid, og omsætningen til webbutikkerne kan derfor kun hentes et sted e, fysiske detailbutikker. 26 Bdo barometret 2013 ker har taget kampen op imod denne udvikling, enten ved selv at etablere ved at etablere en kædetilknytning som sikrer, at man får del i ra webbutikkerne. aundersøgelse har 34 % indikeret, at de har allerede er tilknyttet en tailbutikker, der har en webshop FIGUR 11: Andel af detailbutikker, der har en webshop 34% Ja Nej, men vi overvejer at åbne en webshop Nej, og vi overvejer heller ikke at åbne en webshop 41% Detail 25% ej, men vi overvejer at åbne en webshop FIGUR 12: Forventninger til omsætningen i 2013 Figur 13: Detailbranchens forventninger til omsætningen i % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% Nej, og vi overvejer heller ikke at åbne en webshop 0% Et fald Et fald på på over over 2020% % Et Et fald fald på på % % Et fald Et fald på på % % Samme omsætning En stigning på på 0-10% % En stigning på på 10-20% % En stigning på på over 20% % SMV 2013 Detail 2013 Detail 2012 SMV 2013 Detail 2013 Detail 2012 ] :42

27 Bdo barometret Som fysisk detailforretning er udfordringen med det hastigt stigende internetsalg alvorlig. Ikke blot for os, men for hele strukturen i de mindre bysamfund: Forretningerne forsvinder = færre folk = huse er svære at sælge = færre job = færre institutioner. Citat fra en BDO-kunde Flere forventer stilstand Detailbranchens forventninger til fremtiden adskiller sig fra resten af de små og mellemstore virksomheder ved at være meget koncentreret omkring en uændret omsætning i Internt i branchen er der dog sket et skred i forventningerne i forhold til dem, branchen udtrykte sidste år ved samme tid. Det er primært i form af, at flere forventer en uændret omsætning, da både færre er optimistiske og forventer en stigning, og færre er pessimistiske og forventer et fald. Dette stemmer fint overens med det år, vi netop har afsluttet, hvor der stort set var status quo i forhold til Det er den samme forventning, branchen har for Da vi bad branchen om at angive den største udfordring, de har i 2013, har 36 % angivet den vigende omsætning. Det er en branche, hvor konkurrencen er hård. Det er svært at differentiere sig, og der er en lille margin at arbejde med. Vi kan derfor frygte, at branchen har været for optimistisk i sin forventning til at fastholde omsætningen. Ikke så investeringslystne som andre brancher Som vi også tidligere har set, er detailbranchen mere tilbagehold ende med investeringer end resten af de små og mellemstore virksomheder. Investeringer, der fx skal gøres for at ændre indretningen i en detailbutik, er begrænsede sammenlignet med andre branchers investeringer, og den lave score kan være et udtryk for, at branchen ikke forventer at kunne finansiere selv mindre investeringer. Vi vil nok kunne få finansieret gode cases, men ved det reelt ikke pt., idet vi har valgt at forholde os defensivt med investeringer belært af tidligere erfaringer. Citat fra en BDO-kunde

28 28 Bdo barometret 2013 Engros FIGUR 13: Engros indeks Omsætning Direkte omkostninger Lønninger Resultat af primær drift Omsætning Direkte omkostninger Lønninger Resultat af primær drift (2007 = indeks 100) Omsætning 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Direkte omkostninger -77 % -77 % -78 % -75 % -76 % -75 % Tabel 3: Økonomisk udvikling Lønninger -10 % -10 % -12 % -13 % -13 % -12 % Øvrige omkostninger -4 % -5 % -6 % -6 % -6 % -8 % engros Resultat af primær drift 9 % 8 % 4 % 6 % 5 % 5 % Omsætning 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Direkte omkostninger -77 % -77 % -78 % -75 % -76 % -75 % Lønninger -10 % -10 % -12 % -13 % -13 % -12 % Øvrige omkostninger -4 % -5 % -6 % -6 % -6 % -8 % Resultat af primær drift 9 % 8 % 4 % 6 % 5 % 5 %

29 Bdo barometret kapitel 5 engros Omsætningen er tilbage på niveau Engros er en af de brancher, der vejrer morgenluft. Kurven er opadgående for alle nøgletal. Omkostningerne til lønninger er ikke steget i samme omfang som omsætningen, hvilket understøtter den positive udvikling i resultat af primær drift. De direkte omkostninger udgør trefjerdedele af omsætningen, og man skulle forvente, at udsvinget i varepriser skulle have en mere markant indflydelse på virksomhedernes primære drift, end det har. De øvrige omkostninger er steget for branchen, ligesom den er i de fleste andre brancher. For engrosbranchen er det primært omkostningerne til salg samt lokaler, der er steget. Engrosbranchen er en branche, der har haft det hårdt. Tallene viser nu, at det går i den rigtige retning, fordi branchens aktører generelt har været kreative og opfindsomme med at finde nye markeder og nye produkter. Efter nogle år, hvor branchen hurtigt har skullet tilpasse sig nye markedspriser og markedsvilkår, er branchen nu helt tilbage på sporet, og omsætningen følger de direkte omkostninger parallelt. Engrosvirksomhederne er gode købmænd, og de svingende priser er under kontrol. Det er dog en helt anden sag med omkostningerne til lønninger, der i hele perioden ligger over niveauet for 2007, og væsentlig over udviklingen for omsætningen. Omsætningen stiger i perioden fra 2011 til 2012 med 9,8 %, mens omkostningerne til lønninger kun stiger med 6,7 %. Lønninger udgør stadig en større andel af virksomhedernes omkostninger, end de gjorde før finanskrisen, men udviklingen går den rigtige vej, og andelen er mindre i 2012, end den var i Udfordringen for os vil altid være, om der er efterspørgsel efter vores produkt/ydelse. Citat fra en BDO-kunde

30 Nu vender udviklingen 30 Bdo barometret 2013 Af alle de brancher vi har undersøgt, er engrosvirksomhederne dem, der er mest optimistiske. Dette er en tendens vi også så sidste år, hvor branchegruppen også havde positive forventninger. I og med udviklingen er gået den vej, som branchen forventede sidste år, får optimismen Engros en ekstra tand opad, og branchen forventer nu endnu større stigninger, end de forventede sidste år. Engrosvirksomhederne Figur 15: Engrosbranchens er meget forventninger bevidste om, til omsætningen at det er omsætningen, i 2013 der skal trække deres udvikling. Hvor det sidste år var 33 % af branchen, der så en vigende omsætning og FIGUR 14: Forventninger til omsætningen i 2013 efterspørgsel som den største udfordring/trussel, er denne andel steget til 41 % i % Da 35% branchegruppen har omkostningerne under kontrol og har tilpasset virksomhederne det nuværende aktivitetsniveau, så er vejen til vækst, at de skal søge mere omsætning. 30% 25% Danske leverandører fravælges 20% En gros lever af at have de bedste leverandører med de rigtige priser, og der søges derfor 15% kontinuerligt efter nye alternativer til de leverandører, man har. Der har dog ikke været så stor 10% udskiftning af leverandørerne i 2012, som vi så i I 2012 har 10 % flere holdt fast i de samme leverandører, som de havde året før, da andelen med samme antal leverandører er 5% steget fra 46 % i 2011 til 56 % i % Et fald Et fald på på over Et fald Et fald på på 10- Et fald Et fald på på 0-10 Samme En En stigning på En En stigning på En En stigning på på over 2020% % 10-20% % 0-10% % omsætning % % % % over over 2020% Der er dog stadigt en tendens til, at der samlet kommer flere leverandører til, og at de nye % leverandører primært IKKE er danske. Andelen af virksomheder, der tilvælger danske SMV 2013 SMV 2013 En gros 2012 En gros 2013 leverandører, er lige så stor som andelen, der fravælger danske leverandører, så de danske leverandører Engros 2013 fastholder deres andel af markedet, mens andel af udenlandske leverandører øges. Engros 2012 Figur 16: Antal leverandører i forhold til sidste år FIGUR 15: Antal leverandører i forhold til sidste år 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 55 % 11 % 4 % 14 % 4 % 6 % 6 % Færre leverandører Samme antal leverandører Flere leverandører Danmark Europa Lande uden for Europa Samme antal [4] :43

31 Bdo barometret Hvis vi skulle flytte virksomheden, vil det eneste rigtige være at flytte udenlands for at få samme rammebetingelser, som dem vi konkurrerer med. Citat fra en BDO-kunde Nu vender udviklingen Af alle de brancher vi har undersøgt, er engrosvirksomhederne dem, der er mest optimistiske. Dette er en tendens, vi også så sidste år, hvor branchegruppen også havde positive forventninger. I og med udviklingen er gået den vej, som branchen forventede sidste år, får optimismen en ekstra tand opad, og branchen forventer nu endnu større stigninger, end de forventede sidste år. Engrosvirksomhederne er meget bevidste om, at det er omsætningen, der skal trække deres udvikling. Hvor det sidste år var 33 % af branchen, der så en vigende omsætning og efterspørgsel som den største udfordring, er denne andel steget til 41 % i samme leverandører, som de havde året før, da andelen af engrosvirksomheder med samme antal leverandører er steget fra 46 % i 2011 til 55 % i Der er dog stadig en tendens til, at der samlet kommer flere leverandører til, og at de nye leverandører primært IKKE er danske. Andelen af virksomheder, der tilvælger danske leverandører, er lige så stor som andelen, der fravælger danske leverandører, så de danske leverandører fastholder deres andel af markedet, mens andelen af udenlandske leverandører øges. Da branchegruppen har omkostningerne under kontrol og har tilpasset virksomhederne det nuværende aktivitetsniveau, så er vejen til vækst større omsætning. Danske leverandører fravælges Engros lever af at have de bedste leverandører med de rigtige priser, og der søges derfor kontinuerligt efter alternativer til de leverandører, virksomhederne har. Der har dog ikke været så stor udskiftning af leverandørerne i 2012, som vi så i I 2012 har 10 % flere holdt fast i de

32 32 Bdo barometret 2013 Industri FIGUR 16: Industri indeks Omsætning Direkte omkostninger Lønninger Resultat af primær drift Omsætning Direkte omkostninger Lønninger Resultat af primær drift (2007 = indeks ) Omsætning 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Direkte omkostninger -64 % -63 % -61 % -60 % -61 % -62 % Lønninger -18 % -19 % -21 % -23 % -21 % -22 % Øvrige omkostninger -6 % -7 % -8 % -8 % -8 % -8 % Tabel 4: Økonomisk udvikling Resultat af primær drift 12 % 12 % 10 % 9 % 10 % 8 % industri Industrien mærker presset De små Omsætning og mellemstore virksomheder 100 % indenfor 100 % branchegruppen 100 % industri, 100 % har, 100 sammenlignet % 100 % med de øvrige branchegrupper, været forholdsvist upåvirkede af den finansielle krise. Industrien Direkte omkostninger ramte finanskrisen med -64 fulde % ordrebøger -63 % og -61 benyttede % -60 denne % buffer -61 % til at -62 tilpasse % sig og sadle om i forhold til den nye markedssituation. Lønninger -18 % -19 % -21 % -23 % -21 % -22 % Branchen oplever et lille omsætningsfald i 2012, samtidigt med at omkostningerne til lønninger Øvrige omkostninger fortsat stiger. Det betyder -6 % samlet, -6 at % det primære -8 % resultat -8 % for % ikke er -8 på % højde med Generelt Resultat er af branchen primær drift god til at styre 12 % de direkte 12 % omkostninger, 10 % der 9 i % perioden 10 % bevæger 8 sig % på en konstant niveau i forhold til omsætningen. Faldet fra en omsætning på indeks 110 i 2011 til indeks 109 i 2012 svarer til et fald på 0,9 %, hvilket er et forholdsvist begrænset fald i omsætningen. Industrien mærker dog, ligesom andre branchegrupper, presset fra udlandet, og branchen viser i dette års spørgeskemaundersøgelse en øget pessimisme i forhold til de tilkendegivelser, vi fik sidste år.

33 Bdo barometret kapitel 6 industri Industrien mærker presset De små og mellemstore virksomheder indenfor branchegruppen industri har, sammenlignet med de øvrige branchegrupper, været forholdsvist upåvirkede af den finansielle krise. Industrien ramte finanskrisen med fulde ordrebøger og benyttede denne buffer til at tilpasse sig og sadle om i forhold til den nye markedssituation. Branchen oplever et lille omsætningsfald i 2012 samtidigt med, at omkostningerne til lønninger fortsat stiger. Det betyder samlet, at det primære resultat for 2012 ikke er på højde med Generelt er branchen god til at styre de direkte omkostninger, der i perioden bevæger sig på et konstant niveau i forhold til omsætningen. Faldet fra en omsætning på indeks 110 i 2011 til indeks 109 i 2012 svarer til et fald på 0,9 %, hvilket er et forholdsvist begrænset fald i omsætningen. Industrien mærker dog, ligesom andre branchegrupper, presset fra udlandet, og branchen viser i dette års spørgeskemaundersøgelse en øget pessimisme i forhold til de tilkendegivelser, vi fik sidste år. Niveauet for de øvrige omkostninger fastholdes Når vi betragter omkostningsfordelingen kan vi se, at de direkte omkostninger og omkostningerne til lønninger udgør en større andel i 2012, end de gjorde i Det er forholdsvist små stigninger, men effekten af begge forplanter sig direkte til bundlinjen, som forholdsmæssigt ikke når samme niveau som tidligere år. Som den eneste branchegruppe formår industrien at fastholde niveauet for de øvrige omkostninger. I andre branchegrupper ser vi store stigninger på salgs- og lokaleomkostninger, men i industrien formår virksomhederne at holde disse omkostninger på niveau med de tidligere år. Sværere at fastholde omsætningen Branchegruppen har i nøgletallene bevist, at de kan fastholde omsætningen på et pænt niveau. Der er dog tegn på opbrud, da virksomhederne i 2012 har måttet kæmpe hårdere for omsætningen. 9 % flere har i år angivet den vigende efterspørgsel efter produkter eller ydelser som den største aktuelle udfordring. Samtidig er branchens forventninger til næste års omsætning noget mere afdæmpede end de forventninger, de havde sidste år ved samme tid. Sidste år forventede kun 16 % et fald i omsætningen for Dette er steget til, at 37 % forventer et fald i omsætningen i Ser vi på tværs af hele SMV-segmentet, så er de samlede forventninger til omsætningen, at den fastholdes eller får en svag stigning. Sammenligner vi dette med industriens forventninger til den fremtidige omsætning, ser vi, at forventningerne her er langt mere spredt.

34 34 Bdo barometret 2013 Industri Figur 18: Industriens forventninger til omsætningen i 2013 FIGUR 17: Forventninger til omsætningen i % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% Industri 0% Et fald Et fald på på over over 2020% % Et fald Et fald på på % % Et fald Et fald på på % % Samme omsætning En En stigning på % % En En stigning på % % En En stigning på over over 2020% % SMV 2013 SMV 2013 Industri 2012 Industri 2013 Industri 2013 Sværere Industri at 2012 fastholde omsætningen Figur Branchegruppen 19: Ordrebogens har i nøgletallene størrelse i forhold bevist, til at sidste de kan årfastholde omsætningen på et pænt niveau. Der er dog tegn på opbrud, da virksomhederne i 2012 har måttet kæmpe hårdere for omsætningen. 9 % flere har i år angivet den vigende efterspørgsel efter produkter eller ydelser FIGUR som 18: den Ordrebogens største aktuelle størrelse udfordring. i forhold til sidste år 60% Samtidigt er branchens forventninger til det næste års omsætning noget mere afdæmpede, end de forventninger de havde sidste år ved samme tid. Sidste år forventede kun 16 % et fald i omsætningen 50% for 2012, dette er steget til at 37 % forventer et fald i omsætningen i Ser vi på tværs af hele SMV-segmentet, så er de samlede forventninger til omsætningen, at den 40% fastholdes eller får en svag stigning. Sammenligner vi dette med industriens forventninger til den fremtidige omsætninger, ser vi, at forventningerne her er langt mere spredt. 30% Der er dog stadigt et billede af, at de fleste industrivirksomheder forventer en stigende 6 % omsætning. 37 % forventer et fald, mens 48 % forventer en stigende omsætning i % 47 % 20% 8 % Eksporten skal redde omsætningen 10% I efteråret 2012 gennemførte 13 % vi en midtvejsmåling baseret på spørgeskemaer, 13 % hvor vi blandt spurgte andet denne branchegruppe om størrelsen på deres ordrebog, hvor de nye ordrer 0% kommer fra, Ordrebogen samt hvor er blevet ordrerne mindre forsvinder Ordrebogen fra. Samme er den samme spørgsmål var Ordrebogen bygget er ind blevet i den større undersøgelse vi gennemførte i foråret 2013, og vi kan nu give et bud på, i hvilken retning udviklingen går. Samme antal Danmark Europa Lande uden for Europa Danske ordrer Knapt Europæiske halvdelen ordreraf branchegruppen angiver, at deres ordrebog er uændret i forhold til samme periode Ordrer sidste fra lande år. uden 44 for % Europa angav i efteråret 2012, at de havde samme størrelse ordrebog, mens Ingenting tallet Samme i foråret kommer antal ordrer 2013 af er sig steget selv til 48 %. Af Der alle er både adspurgte i efteråret branchegrupper, 2012 og i foråret er industrien 2013 tegn på, den at langt ordrebogen mest risikovillige. vokser. I 2012 Kun 29 angav % 31 angiver, %, at de at havde forventer større ikke ordrebog, investeringer mens i 2013, antallet mod i 2013 et gennemsnit er faldet til for 29 alle %. branchegrupper på 41 Det %. er primært ordrer fra udenlandske kunder der giver en større nettotilgang af ordrer. For begge perioder gælder, at branchegruppen mister lige så mange ordrer til danske kunder, som de vinder ordrer til danske kunder, så den samlede ordrebog for branchegruppen er Hårdt uændret. belastet af administrative byrder 10 %

35 Bdo barometret Vi er en fødevarevirksomhed. En af de største udfordringer er løbende forøgede krav til certifikater. Offentlige myndigheder optræder ofte ikke som medspillere, men derimod som modspillere, der ikke formår at sætte sig ind i de udfordringer, en eksportvirksomhed har med eksport til hele verden... Citat fra en BDO-kunde Der er dog stadig et billede af, at de fleste industrivirksom heder forventer en stigende omsætning. 37 % forventer et fald, mens 48 % forventer en stigende omsætning i Eksporten skal redde omsætningen I efteråret 2012 gennemførte vi en midtvejsmåling baseret på spørgeskemaer, hvor vi blandt andet spurgte denne branchegruppe om størrelsen på deres ordrebog, hvor de nye ordrer kommer fra, samt hvorfra ordrerne forsvinder. Samme spørgsmål var bygget ind i den undersøgelse, vi gennemførte i foråret 2013, og vi kan nu give et bud på, i hvilken retning udviklingen går. Knap halvdelen af branchegruppen angiver, at deres ordrebog er uændret i forhold til samme periode sidste år. 44 % angav i efteråret 2012, at de havde samme størrelse ordrebog, mens tallet i foråret 2013 er steget til 47 %. Der er både i efteråret 2012 og i foråret 2013 tegn på, at ordrebogen vokser. I 2012 angav 31 %, at de havde en større ordrebog, mens antallet i 2013 er faldet til 29 %. Det er primært udenlandske kunder, der giver en større nettotilgang af ordrer. For begge perioder gælder, at branchegruppen mister lige så mange ordrer fra danske kunder, som de vinder ordrer fra danske kunder, så den samlede ordrebog for branchegruppen er uændret. Hårdt belastet af administrative byrder De administrative byrder fylder meget for virksomhederne indenfor industrien. Små og mellemstore virksomheder har ikke de samme administrative ressourcer som store virksomheder, hvorfor administrative byrder såsom indberetninger, registreringer og certificeringer opleves som uforholdsmæssig store belastninger. Samtidig oplever virksomhederne, at de administrative byrder er en hindring for, at de kan agere hurtigt på nye muligheder i markedet, og at de i sidste ende mister konkurrencekraft på grund af dette. Tidligere var netop fleksibiliteten, kombineret med medarbejdernes høje kompetenceniveau, en af industriens primære konkurrenceparametre. Danske virksomheder kunne hurtigt agere, omlægge produktion og levere nye produkter i en høj kvalitet. Hvis en virksomhed i dag får en mulighed for at producere et nyt produkt, skal virksomheden - i værste fald - igennem en række godkendelser og certificeringer sørge for at være registreret de rigtige steder og eventuelt søge byggetilladelse, hvis det kræver en udvidelse, hvilket påvirker fleksibiliteten i negativ retning.

36 36 Bdo barometret 2013 Bygge og Anlæg Økonomisk udvikling FIGUR 19: Bygge og anlæg indeks Omsætning Direkte omkostninger Lønninger Resultat af primær drift Omsætning Direkte omkostninger Lønninger Resultat af primær drift (2007 = indeks 100) Omsætning 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Direkte omkostninger -67 % -71 % -68 % -67 % -68 % -64 % Lønninger -19 % -16 % -20 % -24 % -21 % -23 % Tabel 5: Økonomisk udvikling Øvrige omkostninger -5 % -4 % -4 % -6 % -5 % -7 % bygge og anlæg Resultat af primær drift 9 % 10 % 7 % 4 % 6 % 5 % Omsætning 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Direkte omkostninger -67 % -71 % -68 % -67 % -68 % -64 % Lønninger -19 % -16 % -20 % -24 % -21 % -23 % Øvrige omkostninger -5 % -3 % -5 % -5 % -5 % -7 % Resultat af primær drift 9 % 10 % 7 % 4 % 6 % 6 %

37 Bdo barometret kapitel 7 bygge og anlæg Svært at opretholde optimismen Det kan ikke komme bag på nogen, at branchegruppen bygge og anlæg har været igennem nogle svære år. Fra den ene dag til den anden befandt virksomhederne sig på et helt andet marked, hvor især nybyggeriet nærmest gik i stå. Og branchegruppen har ikke fået gang i hjulene endnu. Aktivitetsniveauet faldt endnu en gang i 2012 og ligger nu på det laveste niveau, siden finanskrisen ramte i udgangen af Branchen har i perioden forsøgt at tilpasse sig den ændrede markedssituation og styrer de store omkostningsposter skarpt i forhold til aktivitetsniveauet, men virksomhederne har i 2012 ikke formået at tilpasse de øvrige omkostninger efter det stadigt faldende aktivitetsniveau, og resultatet af den primære drift når et nyt lavpunkt. Ingen kan sige, hvordan det havde set ud, hvis ikke renten netop nu var historisk lav, og hvis ikke regeringen havde lanceret håndværkerfradraget. Men det ser ikke umiddelbart ud som om, at håndværkerfradraget har påvirket den samlede aktivitet indenfor området, da der ikke er sket en positiv udvikling på nybyggerier. Vi har heller ikke registreret nogen omsætningsstigning hos vores kunder indenfor bygge og anlæg. Det ser ud til, at der skal større initiativer til for at tilgodese de små og mellemstore virksomheder indenfor bygge og anlæg, så de igen vil opleve, at udviklingen går den rigtige vej. I vores spørgeskemaundersøgelse fylder dette meget for virksomhederne indenfor bygge og anlæg. Mange stiller spørgsmål til, hvorfor kommunerne ikke bruger lokale håndværkere fremfor at udbyde i totalentrepriser, som de mindre lokale virksomheder ikke kan byde på. Vi oplever generelt banker og kreditforeninger som modspillere i stedet for medspillere. Som virksomhed i bygge branchen føler vi, at vi pr. automatik bliver ratet med minuspoint. Citat fra en BDO-kunde

38 38 Bdo barometret 2013 Bygge og Anlæg Figur FIGUR 21: Forventninger 20: til omsætningen til omsætningen i 2013 i % 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Et fald Et fald på på over Et fald Et fald på på 10- Et fald Et fald på på 0-10 Samme En En stigning på En En stigning på En En stigning på over 2020% % 10-20% % 0-10% % omsætning % % % % over over 2020% % Bygge og Anlæg SMV 2013 SMV 2013 Bygge og Anlæg 2012 Bygge og Anlæg 2013 Bygge og anlæg 2013 Ikke de store forventninger til omsætning Bygge og anlæg 2012 Hvis vi sammenligner branchens forventninger til omsætningen i de seneste to år, ser vi, at forventningerne nu er noget mere afdæmpede. Andelen af virksomheder, der forventer en stigning i omsætningen på 0-10 % er faldet fra 29 % Figur 22: Ordrebogens størrelse i forhold til sidste år i 2012, til 23 % i Andelen af virksomheder, der forventer at kunne fastholde den samme omsætning, FIGUR 21: er Ordrebogens faldet fra 33 % størrelse i 2012 til i 14 forhold % (!) i til sidste år Samlet var der i 2012, 19 % der forventede et fald i omsætningen, mens 48 % forventede en 50% stigning. Denne fordeling ser væsentlig anderledes ud med hensyn til forventningerne til 2013, 45% hvor 41 % forventer en stigning, mens 43 % (!) forventer et fald! 40% 35% Hvordan ser ordresituationen ud? 30% 1 % Vi har i vores spørgeskemaundersøgelse spurgt specifikt til ordresituationen i 2 bygge- % og 25% anlægsbranchen. Tidligere undersøgelser har vist, at bygge- og anlægsvirksomhederne er meget 20% konjunkturfølsomme (Se BDO Brancheanalyse Håndværkere), og de er derfor en god indikator 15% for, hvor meget 28 % de små og mellemstore 43 virksomheder % i Danmark er 26 påvirket % af den økonomiske situation. Vi har derfor spurgt til ordrebogens størrelse nu i forhold til for et halvt år 10% siden, for på den måde at få en pejling på, om vi går mod bedre tider. 5% Samlet ser det ud til, at branchegruppen oplever, at udviklingen lige nu står stille. 45 % angiver, 0% at deres ordrebog er den samme, mens andelen af virksomheder, der har fået en større ordrebog, Ordrebogen er omtrent er blevet mindre på samme størrelse Ordrebogen som er den andelen samme af virksomheder, Ordrebogen er blevet der har større fået en mindre ordrebog. Samme antal Danmark Europa Danske ordrer Dette er et skred i forhold til den indikation, vi fik for et halvt år siden. Dengang oplevede Europæiske ordrer flere virksomheder en større ordrebog, og der var samlet en nettotilgang af ordrer. Samme antal ordrer "SU Ordning" til lærlinge kunne være en god ide. Tåbelig APV, som ingen gider læse i og bruger for meget tid på at opdatere..

39 Bdo barometret Ekstrem langsom behandling i kommuner, mht. byggetilladelser... De er 100 % ligeglade med, om alt bremses. Hvorfor lave noget i dag, hvis vi kan vente til næste måned? Det er en kæmpe hindring for vækst og nye ansættelser, at kommuner arbejder langsomt. Citat fra en BDO-kunde Ikke de store forventninger til omsætning Hvis vi sammenligner branchens forventninger til omsætningen i de seneste to år, ser vi, at forventningerne nu er noget mere afdæmpede. Andelen af virksomheder, der forventer en stigning i omsætningen på 0-10 %, er faldet fra 29 % i 2012 til 23 % i Andelen af virksomheder, der forventer at kunne fastholde den samme omsætning, er faldet fra 33 % i 2012 til 14 % i Samlet var der i %, der forventede et fald i omsætningen, mens 48 % forventede en stigning. Denne fordeling ser væsentlig anderledes ud med hensyn til forventningerne til 2013, hvor 41 % forventer en stigning, mens 43 % forventer et fald! Hvordan ser ordresituationen ud? Tidligere undersøgelser har vist, at bygge- og anlægsvirksomhederne er meget konjunkturfølsomme*, og de er derfor en god indikator for, hvordan de små og mellemstore virksomheder i Danmark er påvirket af den økonomiske situation. Vi har derfor spurgt til ordrebogens størrelse nu i forhold til for et halvt år siden for at få en pejling på, om vi går mod bedre tider. Samlet ser det ud til, at branchegruppen oplever, at udviklingen lige nu står stille. 43 % angiver, at deres ordrebog er den samme, mens andelen af virksomheder, der har fået en større ordrebog, er omtrent på samme størrelse som andelen af virksomheder, der har fået en mindre ordrebog. Dette er et skred i forhold til den indikation, vi fik for et halvt år siden. Dengang oplevede flere virksomheder en større ordrebog, og der var samlet en nettotilgang af ordrer. Udbudsregler og krav fra udbyder kræver meget store indsatser i tilbudsfasen. Det giver et stort spild af produktion, fordi selv meget små opgaver udbydes med store krav til indsatsen i tilbuds fasen. Citat fra en BDO-kunde * Kilde: Se BDO Brancheanalyse Håndværkere

40 40 Bdo barometret 2013 Turisme FIGUR 22: Turisme indeks Omsætning Direkte omkostninger Lønninger Resultat af primær drift Omsætning Direkte omkostninger Lønninger Resultat af primær drift (2007 = indeks 100) Omsætning 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Direkte omkostninger -26 % -26 % -26 % -27 % -26 % -32 % Tabel 6: Økonomisk udvikling Lønninger -31 % -32 % -34 % -32 % -33 % -38 % turisme Øvrige omkostninger -25 % -27 % -27 % -26 % -27 % -24 % Resultat Omsætning af primær drift %% % % % % 100 % 14 % 100 % 5 % Direkte omkostninger -26 % -26 % -26 % -27 % -26 % -32 % Den Lønninger værste sommer i 20 år -31 % -32 % -34 % -32 % -33 % -38 % Sommeren Øvrige omkostninger 2012 bliver ikke husket -25 for % de varme -27 % sommeraftener. -26 % -26 I juni % var -27 % -24 % gennemsnitstemperaturen den koldest i 20 år, og gennemsnitstemperaturen for hele sommeren Resultat der af primær var den drift koldeste, vi 18 har % set siden 15 % år % 15 % 14 % 6 % Branchegruppen turisme havde derfor svært ved at fastholde omsætningen. Store dele af branchegruppen henter hovedparten af deres omsætning netop i sommermånederne, og virksomhederne er derfor afhængige af det gode vejr for at tiltrække kunderne til de danske attraktioner og feriesteder i stedet for at søge sydpå til varmere himmelstrøg. I forhold til 2011 faldt den samlede omsætning for branchen med 8,2 %, mens de direkte omkostninger faldt med 5 % og omkostningerne til lønninger faldt med 8 %. Samlet lander branchen derfor på et resultat, der er ringere i 2012 end det var i 2011.

41 Bdo barometret kapitel 8 turisme Den værste sommer i 20 år Sommeren 2012 bliver ikke husket for de varme sommeraftener. I juni var gennemsnitstemperaturen den koldeste i 20 år, og gennemsnitstemperaturen for hele sommeren var den koldeste siden år Branchegruppen turisme havde derfor svært ved at fastholde omsætningen. Store dele af branchen henter hovedparten af omsætningen netop i sommermånederne, og virksomhederne er derfor afhængige af det gode vejr for at tiltrække kunderne til de danske attraktioner og feriesteder. I forhold til 2011 faldt den samlede omsætning for branchen med 8,2 %, mens de direkte omkostninger faldt med 5 %, og omkostningerne til lønninger faldt med 8 %. Samlet lander branchen derfor på et resultat, der er ringere i 2012, end det var i Turismebranchen har nogle karakteristika, der gør den meget forskellig fra de øvrige branchegrupper. Der er stor spredning indenfor branchegruppen, da den rummer alt fra forlystelser og campingpladser til hoteller og museer. Ligesom i detailbranchen er det primære kundesegment de private, men hvor detailvirksomhederne typisk finder kunder og markedsfører sig lokalt, må turismevirksomhederne arbejde bredere med markedsføringen og salget, hvorfor salgsomkostningerne er højere. Et andet kendetegn for branchegruppen er de forholdsvis høje lokaleomkostninger. Turismevirksomhederne er i højere grad afhængige af deres fysiske placering, da selve placeringen oftest er deres primære produkt, og derfor har de højere lokaleomkostninger. Herudover er der en stor andel af branchegruppen, der forpagter en lokalitet, hvilket giver høje lokaleomkostninger på den primære drift var en smutter Normalt har branchegruppen haft god kontrol med omkostningerne til lønninger og de direkte omkostninger, men ikke i Branchen havde store forventninger til 2012, men blev ramt af den generelle økonomiske situation og den historisk ringe sommer. Det er helt normalt, at en branche oplever en mindre indtjening, når omsætningen pludselig svigter. Mange omkostninger kan ikke tilpasses fra dag til dag, og det vil have indflydelse på indtjeningen.

42 høje lokaleomkostninger på den primære drift var en smutter 42 Bdo barometret 2013 Normalt har branchegruppen haft god kontrol med omkostningerne til lønninger og de direkte omkostninger, men ikke i Branchen havde store forventninger til 2012, men blev ramt af den generelle økonomiske situation og den historisk ringe sommer. Det er helt normalt, at en branche oplever en mindre indtjening, når omsætningen pludselig svigter. Mange omkostninger kan ikke tilpasses fra dag til dag, og det vil have indflydelse på indtjeningen. Figur 24: Forventninger til omsætningen i 2013 FIGUR 23: Forventninger til omsætningen i 2013 Turisme 50% 45% 40% 28 35% % af de adspurgte i undersøgelsen peger på udfordringen med at finde tilstrækkelig finansiering 30% som deres største udfordring, hvilket er dobbelt så mange som gennemsnittet for alle 25% små og mellemstore virksomheder. Tidligere 20% var specielt hoteller attraktive investeringsprojekter, men de store fald på ejendomsmarkedet 15% har betydet, at investeringsvilligheden her er faldet markant. Det 10% samme udtryk får vi, når vi spørger til branchens mulighed for at opnå tilstrækkelige kreditrammer. 5% Turisme ligger markant under gennemsnittet for alle små og mellemstore virksomheder. For det samlede SMV-segment oplever 74 % at de har tilstrækkelige 0% kreditrammer til både drift og investeringer, mens tallet for Turismen er på kun 42 %. Et fald Et fald på på over Et fald Et fald på på 10- Et fald Et fald på på 0-10 Samme En En stigning på En En stigning på En En stigning på Turisme er over 20 en 20% % svær branche 10-20% % at være 0-10% % i, da det omsætning ofte kræver 0-10 store 0-10% % investeringer % % for over at over nå 2020% de % ønskede mål. SMV 2013 SMV 2013 Turisme 2012 Turisme 2013 Virksomhederne Turisme 2013 skal se længere frem i tiden end i andre brancher, hvorfor langsigtede planer og budgetter Turisme 2012 et vigtigt fokusområde og en forudsætning for, at branchen kan udvikle sig positivt. Forventninger konsolideres Når vi spørger branchegruppen om deres forventninger til omsætningen for 2013, er Figur 24: Kreditrammer til drift og finansiering virksomhederne noget mere forsigtige i deres skøn end sidste år. Færre forventer et fald i omsætningen FIGUR 24: og Kreditrammer færre forventer til en drift stigning og investering i omsætningen. Koncentrationen sker omkring en forventning om at fastholde omsætningen. Det er fortsat omsætning og finansiering, der er branchens to alt overskyggende udfordringer, de udgør Ja, tilsammen vi har tilstrækkelige 56 % af kreditrammer det samlede billede. 42% Den vigende til omsætning både drift og investering er på linje med resten af de små og mellemstore virksomheder 75% i Danmark, der alle oplever den vigende omsætning som den største udfordring, de har at kæmpe med. Det Ja, vi modsatte har tilstrækkelige billede kreditrammer ser vi, når til det drift, gælder udfordringerne med 35% at finde tilstrækkelig finansiering. men mangler Her finansiering adskiller til investering branchegruppen sig markant i forhold til de øvrige branchegrupper. 12% Nej, vi mangler tilstrækkelige kreditrammer til både drift og investering [2] 13% 23% 0% 20% 40% 60% 80% Turisme Alle SMV ere Turisme Alle SMV'ere

43 Bdo barometret Kreditforeninger er MEGET tunge at danse med. I vores branche er der en eller max. to, der vil give camping realkredit. De ser ikke på den enkelte virksomhed, men kigger kun generelt. Citat fra en BDO-kunde Forventninger konsolideres Når vi spørger turismebranchen om dens forventninger til omsætningen for 2013, er virksomhederne noget mere forsigtige i deres skøn end sidste år. Færre forventer et fald i omsætningen, og færre forventer en stigning i omsætningen. Koncentrationen sker omkring en forventning om at fastholde omsætningen. Det er fortsat omsætning og finansiering, der er branchens to altoverskyggende udfordringer. De udgør tilsammen 56 % af det samlede billede. Den vigende omsætning ligger på linje med resten af de små og mellemstore virksomheder i Danmark, der alle oplever den vigende omsætning som den største udfordring, de har at kæmpe med. Det modsatte billede ser vi, når det gælder udfordringerne med at finde tilstrækkelig finansiering. Her adskiller branchegruppen sig markant i forhold til de øvrige branchegrupper. 28 % af de adspurgte i undersøgelsen peger på udfordringen med at finde tilstrækkelig finansiering som deres største udfordring, hvilket er dobbelt så mange som gennemsnittet for alle små og mellemstore virksomheder. Tidligere var specielt hoteller attraktive investeringsprojekter, men de store fald på ejendomsmarkedet har betydet, at investeringsvilligheden her er faldet markant. Det samme svar får vi, når vi spørger til branchens mulighed for at opnå tilstrækkelige kreditrammer. Turisme ligger markant under gennemsnittet for alle små og mellemstore virksomheder. For det samlede SMV-segment oplever 74 %, at de har tilstrækkelige kreditrammer til både drift og investeringer, mens tallet for turismen kun er på 42 %. Turisme er en svær branche at være i, da det ofte kræver store investeringer for at nå de ønskede mål. Virksomhederne skal se længere frem i tiden end i andre brancher, hvorfor langsigtede planer og budgetter er et vigtigt fokusområde og en forudsætning for, at branchen kan udvikle sig positivt. Udlændinge giver udtryk for, at det er for dyrt at være turist i Danmark. Smertegrænsen for, hvad vi kan tage for turistovernatninger, er nået. Citat fra en BDO-kunde

44 44 Bdo barometret 2013 Videnservice Figur 26: Økonomisk udvikling FIGUR 25: Videnservice indeks Omsætning Direkte omkostninger Lønninger Resultat af primær drift Omsætning Direkte omkostninger Lønninger Resultat af primær drift (2007 = indeks 100) Omsætning 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Direkte omkostninger -24 % -23 % -22 % -23 % -27 % -24 % Lønninger -45 % -41 % -47 % -49 % -45 % -53 % Tabel 7: Økonomisk udvikling Øvrige omkostninger -17 % -17 % -18 % -18 % -18 % -16 % videnservice Resultat af primær drift 14 % 18 % 13 % 10 % 10 % 7 % Omsætning 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Direkte omkostninger -24 % -23 % -22 % -23 % -27 % -24 % Lønninger -45 % -41 % -47 % -49 % -45 % -53 % Øvrige omkostninger -17 % -18 % -18 % -18 % -18 % -16 % Resultat af primær drift 14 % 18 % 13 % 10 % 10 % 7 %

45 Bdo barometret kapitel 9 videnservice Er lønnen for høj? Virksomhederne indenfor branchegruppen videnservice fortsætter den positive udvikling og har formået at øge omsætningen i Branchen har dog ikke kunnet fastholde omkostningerne til lønninger og må se resultatet af den primære drift udvikle sig negativt. Hvis specialiseringen skal kapitaliseres, så er det vigtigt, at branchen ikke kun benytter specialiseringen til at tiltrække eller fastholde kunder, men også husker at værdisætte specialiseringen, så de øgede lønomkostninger også dækkes ind. Branchen har fået kontrol over de direkte omkostninger, der er på det laveste niveau siden De direkte omkostninger set i forhold til omsætningen udgør igen en mindre del, end de gjorde i Det er omkostningerne til lønninger, der er branchens udfordring. I forhold til lønomkostninger står videnservicevirksomhederne med det dilemma, at deres produkt/den vare de sælger, netop er de medarbejdere, der er ansat og de kompetencer, de har. Branchegruppen er i høj grad afhængig af specialister, og branchen er derfor oftest tilbageholdende med at tilpasse sig i organisationen, da de på den måde tager varer af hylden og begrænser deres muligheder for salg. Sammenholdes dette med den tendens, der er i branchen, der går i retning mod en yderligere specialisering for at kunne til byde noget, som konkurrenterne ikke kan, så er det her, branchen har et udviklingspotentiale. Vores udfordring er at ansætte de rette medarbejdere. Citat fra en BDO-kunde

46 Det er omkostningerne til lønninger, der er branchens udfordring. I forhold til lønomkostninger står videnservicevirksomhederne med det dilemma, at deres produkt/den vare de sælger, er netop de medarbejdere der er ansat og de kompetencer de har. 46 Branchegruppen Bdo barometret er i 2013 høj grad afhængig af specialister, og branchen er derfor oftest tilbageholdende Videnservice med at tilpasse i organisationen, da de på den måde tager varer af hylden og begrænser deres muligheder for salg. Sammenholdes dette med den tendens, der er i branchen, der går i mod at yderligere specialisere sig for at kunne tilbyde noget som konkurrenterne ikke kan, så er det her Vores anbefaling er, at man skal se på hvilke kompetencer, der efterspørges i fremtiden og branchen har et udviklingspotentiale. herudfra efteruddanne personale og eventuelt foretage de nødvendige tilpasninger af Hvis organisationen. specialiseringen skal kapitaliseres, så er det vigtigt, at branchen ikke kun benytter specialiseringen til at tiltrække eller fastholde kunder, men også husker at værdisætte specialiseringen, så de øgede lønomkostninger også dækkes ind. Problemer med finansieringen? FIGUR 26: Forventninger til omsætningen i 2013 Hvor videnservice tidligere har været et af de sikre kort, som nemt kunne opnå finansiering, udtrykker branchen nu, at de har fået sværere ved det. 15 % udpeger det som deres største 35% udfordring at skaffe tilstrækkelig finansiering, og branchen ligger nu over gennemsnittet for hele SMV-segmentet. 30% Da branchen ikke tidligere har haft udfordringer med at finde finansiering og har virksomhederne 25% ikke været opmærksomme på at opretholde en jævnlig dialog med bankerne, og derved sikret, at bankernes kendskab til virksomhederne har været til stede, når der skal søges 20% om finansiering. Det 15% bedste råd er derfor, at videnservicevirksomhederne ser deres bankmand i øjnene. Og gerne med jævne mellemrum. Hold banken opdateret, og på en professionel måde. Det kan lyde 10% omstændeligt med skriftlige forretningsplaner, perioderegnskaber og likviditetsoversigter, men det virker. Det behøver ikke fylde meget. Ofte vil nogle få ord og nøgletal 5% på et par PowerPoint-slides være tilstrækkeligt. Når vi spørger branchegruppen, om de har de kreditrammer, der er tilstrækkelige, ser vi samme 0% tendens; 72 % angiver, at de har kreditrammer til drift og investeringer, hvilket er ringere Et end fald Et fald gennemsnittet på på over Et fald Et fald på på for 10- hele Et fald Et fald SMV på på 0-10 segmentet, Samme hvor En En 74 stigning % mener på En En de stigning har tilstrækkeligt. på En En stigning på over 2020% % 10-20% % 0-10% % omsætning % % % % over over 2020% % Det virker ikke umiddelbart som den store forskel, det tankevækkende er dog, at sammenlignet med sidste år, SMV hvor 2013 Videnservice Viden var 2012 den branchegruppe Viden 2013 der havde absolut SMV 2013 lettest til at opnå kreditrammer, så er de nu landet under gennemsnittet. Videnservice 2013 Positiv I 2012 Videnservice angav omsætningsforventning % af branchen at de havde tilstrækkelige kreditrammer, denne andel er nu faldet til 72 %. Branchen er stadigt positive i forhold til deres forventninger til den fremtidige omsætning. De fleste forventer, at de kan øge omsætningen i Helt Figur naturligt, 28: Kreditrammer så ser branchen til drift deres og finansiering to største udfordringer i 2013, som den vigende omsætning FIGUR 27: samt Kreditrammer at kunne finde til og drift tiltrække og investering kvalificeret personale. Det overraskende er, at manglen på kvalificeret personale vægtes så højt i en tid, hvor de fleste faggrupper oplever høj ledighed. Det er vigtigt, 75% Ja, har tilstrækkelige at der sker kreditrammer løbende efteruddannelse af personalet. Vi er af den opfattelse, at 84% virksomhederne til både skal drift og huske investering at bruge nødvendige ressourcer på medarbejderne. 73% Vi anbefaler, at man foretager de nødvendige investeringer i aktiver, men vi anbefaler også, at man investerer i medarbejderne, da de ofte er det vigtigste aktiv i virksomheden. 12% Ja, vi har tilstrækkelige kreditrammer til drift, 7% men mangler finansiering til investering 12% [2] :42 Nej, vi mangler tilstrækkelige kreditrammer til både drift og investering 13% 9% 15% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Alle SMV ere Videnservice 2012 Videnservice 2013 Alle SMV'ere Videnservice 2012 Videnservice 2013

47 Bdo barometret Vi har et meget godt forhold til vores bank og har aldrig haft problemer med hensyn til kasse kreditter, lån osv. Virksom heden mødes efter eget ønske med banken halvårligt, hvor der vises resultater månedsvis samt information angående planer og ideer for de næste 6 måneder. Vi opfatter vores bank som en samarbejdspartner. Citat fra en BDO-kunde Positiv forventning til omsætning Branchen er stadig positiv i forhold til dens forventning til den fremtidige omsætning. De fleste virksomheder forventer, at de kan øge omsætningen i Helt naturligt så ser branchen dens to største udfordringer i 2013 som den vigende omsætning samt at kunne finde og tiltrække kvalificeret personale. Det overraskende er, at manglen på kvalificeret personale vægtes så højt i en tid, hvor de fleste faggrupper oplever høj ledighed. Vi anbefaler, at virksomhederne foretager de nødvendige investeringer i aktiver, men vi anbefaler også, at der investeres i medarbejderne, da de ofte er det vigtigste aktiv i virksomheden. Derfor skal virksomhederne se på, hvilke kompetencer der efterspørges i fremtiden og herudfra efteruddanne personalet og eventuelt foretage de nødvendige tilpasninger af organisationen. Problemer med finansieringen? Hvor videnservice tidligere har været et af de sikre kort, som nemt kunne opnå finansiering, udtrykker branchen nu, at de har fået sværere ved det. 15 % udpeger det som deres største udfordring at skaffe tilstrækkelig finansiering, og branchen ligger nu over gennemsnittet for hele SMV-segmentet. Da branchen ikke tidligere har haft udfordringer med at finde finansiering, har virksomhederne ikke været opmærksomme på at opretholde en kontinuerlig dialog med bankerne. Derved har de ikke sikret, at bankernes kendskab til virksomhederne har været til stede, da der blev behov for at søge om finansiering. Det bedste råd er derfor, at videnservicevirksomhederne ser deres bankmand i øjnene. Og gerne med jævne mellemrum. Hold banken opdateret og på en professionel måde. Det kan lyde omstændeligt med skriftlige forretningsplaner, perioderegnskaber og likviditetsoversigter, men det virker. Det behøver ikke fylde meget. Ofte vil nogle få ord og nøgletal på et par PowerPointslides være tilstrækkeligt. Når vi spørger branchegruppen, om de har de kreditrammer, der er tilstrækkelige, ser vi samme tendens: 72 % angiver, at de har kreditrammer til drift og investeringer, hvilket er ringere end gennemsnittet for hele SMV-segmentet, hvor 74 % mener, de har tilstrækkeligt. Det virker ikke umiddelbart som den store forskel. Det tankevækkende er dog, at sammenlignet med sidste år, hvor videnservice var den branchegruppe, der havde absolut lettest ved at opnå kreditrammer, så er de nu landet under gennemsnittet. I 2012 angav 83 % af branchen, at de havde tilstrækkelige kredit rammer, denne andel er nu faldet til 72 %.

48

49 Bdo barometret kapitel 10 Datagrundlag Datagrundlag BDO Barometret er udarbejdet ud fra data, vi har hentet i vores regnskabssystemer. Vi udarbejder årligt godt regnskaber, og det er blandt disse, vi har hentet de data, der danner udgangspunktet for vores analyse. Analysen er opbygget, så ingen kunder udstilles i vores data. Vi har kigget på regnskaber fra perioden 2007 til 2012 for at kunne påvise en udvikling over tid. Samlet ligger regn skaber til grund for de forskellige opgørelser af indeks og nøgletal. For at sikre at data er direkte sammenlignelige, har vi taget de personligt ejede virksomheder ud af datagrundlaget, der hvor omkostningerne til løn og gager har kunnet påvirke tallene. Dette har vi gjort for at gøre virksomheder i selskabsform sammenlignelige med personligt ejede virksomheder. Sideløbende med vores regnskabsanalyse har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt vores kunder. I spørgeskemaundersøgelsen spurgte vi ind til, hvilke udfordringer vores kunder selv mener, de står overfor, samt hvordan de ser på fremtiden. Undersøgelsen blev i år besvaret af over respondenter. Definition af SMV I BDO Barometret har vi valgt at læne os op ad EU s definition af en SMV-virksomhed, der angiver følgende karakteristika: Omsætning mindre end 375 mio. kr. Balance mindre end 320 mio. kr. Færre end 250 ansatte. Anvendte terminologier I BDO Barometret anvender vi en række faglige termer: Direkte omkostninger Disse kaldes ofte også variable omkostninger. Ved direkte omkostninger forstås omkostninger, der varierer sammen med omsætningen. De enkelte branchegrupper Branchegrupperne er opdelt efter den internationale NACEkode. Vi har dog lavet en yderligere opdeling af branchegruppen Handel, så vi i BDO Barometret opererer med to branchegrupperinger: Detail, hvilket er de virksomheder, der handler med private/ forbrugere, også kaldet Business to Consumer. Engros, hvilket er de virksomheder, der handler med andre virksomheder, også kaldet Business to Business. Industri dækker over alle produktionsvirksomheder indenfor SMV-segmentet.

50 Hvordan ser dine regnskabstal ud sammenlignet med dine konkurrenters? Find svaret på din mobil

51 Bdo barometret Bygge og anlæg dækker over alt inden for bygge og anlæg - fra entreprenører til alle de klassiske håndværksfag. Turisme er alle brancher med relation til turisme. Branchegruppen dækker derfor over alt fra caféer og restauranter, til museer, hoteller og campingpladser. Videnservice er virksomheder, der sælger timer, og dækker over advokater, revisorer, konsulenter og lignende. De enkelte branchegrupper I tabellen har vi opstillet sammenligninger mellem de enkelte hvor bliver omsætningen af -omkostningsposter i resultatopgørelsen frem til og med resultat af primær drift. Efter den metode vil omsætningen altid være 100 %, og de enkelte omkostningsposter angives derefter som en procentvis andel af omsætningen. Afslutningsvis vil vi nå frem til en rest, der udgør resultatet af primær drift i forhold til omsætningen. Søjlediagrammet - Forventninger til omsætningen - sammenligner svarene fra alle kunder, der deltog i undersøgelsen med svarene fra kunder i den pågældende branche. Kapitlerne 4 til 9 er alle udarbejdet efter den samme analysemodel. I hvert enkelt kapitel er data filtreret, så vi kigger på én branches nøgletal i hele kapitlet samt de svar, vi har fået ind via vores spørgeskemaundersøgelse fra BDO-kunder i den pågældende branche. Kapitlernes første figur - Økonomisk udvikling - omhandler udviklingen i perioden for udvalgte nøgletal. Vi har opstillet udviklingen som indekstal for at gøre dem sammenlignelige over perioden. Alle indekstallene er beregnet ved at summere årligt på det udvalgte nøgletal og efterfølgende indeksere det med udgangspunkt i summen for 2007, som vi har sat til indeks 100.

52

53 bdo barometret 2013 Copyright BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Juni 2013 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne brochure eller dele heraf er ikke tilladt uden BDO s skriftlige samtykke ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug for omtale. Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Publikationen dækker ikke specifikke situationer, og du bør ikke handle - eller undlade at handle - uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt venligst BDO for at drøfte de specifikke problemstillinger. BDO, vores partnere og medarbejdere påtager sig ikke ansvar for tab foranlediget af en handling, der er taget - eller ikke er taget - på baggrund af oplysningerne i denne publikation.

54

55

56 KontaKt os Du er altid velkommen til at kontakte os. Du finder vores kontorer over hele landet. Se mere på BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlems firmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 138 lande.