Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Transkript

1 Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation ved trimning af deres virksomheder. Der forventes dog fornyet tilbagegang i aktiviteten i de kommende år, og kombineret med at mange virksomheder ikke har meget at stå imod med, kan vi forvente, at de mange konkurser vi ser, fortsætter nogle år endnu. Udviklingen i bygge- og anlægsbranchen Med finanskrisens indtog i 2008 gik bygge- og anlægsbranchen nogle hårde år i møde. Indtil videre kulminerede det i 2010, hvor antallet af konkurser i branchen rundede De hårde tider blev også afspejlet i sidste års regnskabsanalyse, hvor regnskaberne stadig viser, at vi er et godt stykke fra en normalsituation. Analysen for regnskabsåret 2011 viser dog en fremgang, og dermed ser det ud til, at 2010 blev den foreløbige bund for krisen. Det er dog ikke nødvendigvis lyse tider vi går i møde. Selv om 2011 var et bedre år, så er der stadig mange virksomheder i bygge- og anlægsbranchen som er skrøbelige, og ikke kan tåle meget modgang før de står i en kritisk situation. Når vi ser på forventningerne til fremtiden, så vurderer Dansk Byggeri fornyet tilbagegang i 2012 og Det private boligbyggeri ligger på et meget lavt niveau, mens det almene byggeri falder, så der er nedgang i det samlede boligbyggeri både i år og til næste år. Erhvervsbyggeriet er på et historisk lavt niveau, og der er ikke udsigt til ny fremgang. Det offentlige byggeri bliver dog stimuleret af kickstarten. Samtidig forventes aktiviteten ved bygningsreparation at være vigende De fremrykkede renoveringsprojekter af de almene boliger er ikke kommet lige så hurtigt i gang, som finansministeriet har forudsat. Derimod er udsigterne for anlægsbranchen fornuftige, hvor branchen er båret frem af mange store projekter. Det betyder, at selv om regnskabsåret 2011 viste fremgang, så er krisen ikke nødvendigvis afblæst endnu, da der stadig er hårde tider forude. Grundlag for regnskabsanalysen For andet år i træk er grundlaget for regnskabsanalysen hentet i Experian (offentliggjorte regnskaber) suppleret med udsendelse af spørgeskemaer til de enkelte virksomheder. I årets regnskabsanalyse er der oplysninger fra virksomheder mod sidste år, og det høje antal deltagende virksomheder er dermed fastholdt. Beregningerne af nøgletal er foretaget af Dansk Byggeri, mens selve regnskabsanalysen primært er udarbejdet af en ekstern revisor. Fordelingen af de deltagende virksomheder i regnskabsanalysen er mindre virksomheder (omsætning < 15 mio. kr.), 166 mellemstore virksomheder (15-75 mio. kr.) og 144 store virksomheder (> 75 mio. kr.). Ved analyse af nøgletallene er det vigtigt at være opmærksom på, at selvom de fleste virksomheder tilhører kategorien mindre virksomheder, så vægter de store virksomheder qua deres størrelse tungt i analysen, og det kan derfor være svært at konkludere alt for entydigt på regnskabsanalysen. Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106, 1358 Kbh. K Postbox 2125, 1015 Kbh. K Telefon info@danskbyggeri.dk

2 Oversigtstabel Dækningsgrad 11,9 16,7 12,8 10,2 9,1 Overskudsgrad 2,3 4,4 1,7 2,5 2,9 Afkastningsgrad 8,8 10,3 3,8 5,1 5,2 Bedre dækningsgrad blandt små og mellemstore virksomheder, men fald hos de store Den samlede dækningsgrad for bygge- og anlægsbranchen er igen i år faldet, og virksomhederne realiserede for 2011 en dækningsgrad på 9,1% mod 10,2% i Det lave niveau for dækningsgraden indikerer, at virksomhederne fortsat har svært ved at tilpasse de direkte omkostninger til deres omsætning. Dekomponeres dækningsgraden mellem de deltagende virksomheder ses, at det primært er de store virksomheder, som fortsat oplever fald i dækningsgraden. Dækningsgraden for de store virksomheder blev i ,3% mod 10,9% sidste år. Derimod oplevede både de små virksomheder og de mellemstore virksomheder stigning i dækningsgraderne. De små virksomheder realiserede en dækningsgrad på 9% og de mellemstore virksomheder en dækningsgrad på 6% mod henholdsvis 6,8% og 2,4% sidste år. Det er positivt at se, at både de små og mellemstore virksomheder har forbedret deres dækningsgrad og dermed deres forhold mellem omsætning og direkte omkostninger. Denne omstillingsparathed burde også netop være de mindre virksomheders styrke. For andet år i træk er indtjeningen forbedret Ser vi på virksomhedernes samlede indtjening, dvs. det overskud virksomhederne har tilbage efter at alle produktions- og kapacitetsomkostninger samt afskrivninger på anlæg er trukket fra, er der modsat dækningsbidraget fremgang at spore for andet år i træk. Overskudgraden blev samlet set 2,9% i 2011 mod 2,5% i Det er positivt at se, at fremgangen skyldes, at regnskabsanalysens mange små og mindre virksomheder har forbedret deres indtjeningsbidrag i forhold til sidste år. De små virksomheder realiserede en overskudsgrad på 1,1% i forhold til -4,3% i 2010 og de mellemstore virksomheder realiserede en overskudsgrad på -0,1% i forhold til 5,5% i Desværre oplevede de store virksomheder en mindre tilbagegang til 3,2% i 2011 i forhold til sidste år, hvor de store virksomheders overskudsgrad blev 3,4%. Bygge- og anlægsbranchen har generelt som beskrevet været hårdt ramt af finanskrise de senere år, og branchen er fortsat kendetegnet ved en meget hård priskonkurrence virksomhederne imellem. Begge forhold som bevirker, at bygge- og anlægsvirksomhederne traditionelt har haft svært ved at opnå et fornuftigt niveau for overskudsgraden. Samlet set for branchen vurderes en overskudsgrad på 2,9% fortsat at være lav, og skal der være plads til blandt andet nye investeringer samt reinvesteringer i materielle anlægsaktiver i takt med at de slides op, har den samlede byggeog anlægsbranche behov for at forbedre deres indtjeningsniveau. Side 2 af 5

3 Stabilt afkast på kapitalen Afkastningsgraden blev i ,2% og er dermed næsten uændret i forhold til sidste år, hvor afkastningsgraden blev 5,1%. Afkastningsgraden er udtryk for virksomhedens afkast af den investerede kapital og kan dermed sammenlignes med de muligheder virksomhederne har for alternative investeringer. Fordeles afkastningsgraden på de forskellige virksomheders størrelse, så opnåede de store virksomheder en afkastningsgrad på 5,9% mod 6,7% i 2011, de mellemstore virksomheder en afkastningsgrad på 1,6% i forhold til sidste års negative afkast på -1,7% og sidst realiserede de små virksomheder en afkastningsgrad på 4% mod 1,2% i For at forbedre afkastningsgraden er bygge- og anlægsvirksomhederne meget afhængige af, at især de materielle anlægsaktiver til hver en tid udnyttes bedst muligt, og at der dermed ikke bindes mere kapital i aktiverne end hvad driften kan bære, samtidig med at overskuddet øges. Oversigtstabel Sikkerhedsmargin 31,5 26,1 12,0 10,6 18,5 Forrentning af egenkapital 21,3 22,4 6,3 2,9 5,3 Soliditetsgrad 29,8 31,6 33,1 29,2 29,7 Forbedret sikkerhedsmargin Sikkerhedsmarginen steg i 2011 til 18,5% i forhold til 10,6% i 2010 og udtrykker, hvor mange procent virksomhedernes omsætning kan tåle at falde, før driften giver underskud. Årsagen til den stigende sikkerhedsmargin skyldes primært, at omsætningen gennemsnitligt er steget i Desværre er det ikke alle virksomheder, som har positive sikkerhedsmarginer. Modsat de små og de helt store virksomheder, så har de mellemstore virksomheder igen i år en negativ sikkerhedsmargin på -234% mod -727% i Årsagen her er, at fortsat mange af de mellemstore virksomheder er kommet ud af regnskabsåret 2011 med negative resultater. De små virksomheder forbedrede deres sikkerhedsmargin til 31,2% i 2011 fra -189,3% i 2010 og de store virksomheder oplevede en mindre fremgang til 29,1% i 2011 mod 27,9% i Det ses tydeligt ved opdelingen af sikkerhedsmarginen efter virksomhedernes størrelse, at de store virksomheder vægter relativt tungt i analysen. Stigning i afkast til ejere Forrentningen af egenkapitalen (afkast af den bundne kapital i virksomhederne) steg i 2011 til 5,3% i forhold til 2,9% sidste år, og ejerne af bygge- og anlægsvirksomhederne blev i 2011 samlet set bedre honoreret af deres investering i virksomhederne. Dermed forbedres forholdet mellem risiko og afkast, og ejerne belønnes for at have investeret i bygge- og anlægsvirksomhed fremfor eksempelvis passiv pengeanbringelse, hvor markedsrenten for 2011 var på ca. 2,5%. Side 3 af 5

4 Selve niveauet for forrentning af egenkapitalen svinger traditionelt set en del blandt virksomhederne, alt efter om der er tale om en mindre personlig virksomhed eller et større børsnoteret selskab, idet selve baglandet har meget forskellige kapitalstrukturer. For 2011 blev egenkapitalforrentningen for de store virksomheder 9,9%, de mellemstore -20,8% og de mindre virksomheder 3,1% sammenlignet med 2010, hvor forrentningen blev henholdsvis 9,8%, -24,5% og -11,4%. Det vil sige, at alle tre kategorier af virksomheder har forbedret deres forrentning af egenkapitalen, omend både de små og de mellemstore virksomheder lider under deres lave eller ligefrem negative resultat fra driften. Højt niveau for soliditetsgraden fastholdes Egenkapitalens andel af den samlede balance også kaldet soliditetsgraden blev samlet set på 29,7% og er en stigning i forhold til sidste års 29,2%. Nøgletallet udtrykker, at 29,7% af virksomhedernes samlede aktiver er finansieret med egenkapital. Virksomhederne har formået at fastholde et højt niveau for soliditetsgraden, selvom både de små og de mellemstore virksomheder har oplevet tilbagegang i forhold til sidste år. De små virksomheders soliditetsgrad blev 27,7% og de mellemstore virksomheders soliditetsgrad blev 22,9% mod henholdsvis 35,6% og 23,5% i De store virksomheder har øget deres soliditetsgrad til 31,1% i 2011 mod 29,0% i 2010 og vidner formentlig om, at selskaberne har beholdt årets overskud som egenkapital frem for at udlodde hele årets resultat til aktionærerne i form af udbytte. Baggrunden herfor kan være både, at ejerne ønsker at styrke selskabets kapitalstruktur, men også at soliditet er blevet et fokusområde for både banker og investorer. I dag er det ikke usædvanligt, at banker i tillæg til kreditaftaler stiller specifikke governance betingelser som eksempelvis et minimumskrav til soliditetsgraden. Stadig mange virksomheder i en økonomisk kritisk situation Nedenfor fremgår en række minimumskrav for udvalgte centrale nøgletal og tabellen viser, hvor stor en andel af de deltagende virksomheder, som er i en økonomisk utilfredsstillende situation. Virksomheder i utilfredsstillende situation (Andel i %) (Andel i %) (Andel i %) (Andel i %) (Andel i %) Overskudsgrad under 3 % 22,9% 28,3% 47,5% 56,0% 48,2% Afkastningsgrad under 8 % 23,6% 26,2% 44,3% 64,1% 55,7% Soliditetsgrad under 10 % 14,9% 13,1% 12,1% 24,0% 24,3% Sikkerhedsmargin under 5 % 10,8% 15,8% 30,7% 33,2% 29,8% Der er ingen tvivl om, at der i 2010 var rigtig mange virksomheder som stod i en utilfredsstillende økonomisk situation, og 2010 var også året, hvor bygge- og anlægsbranchen havde rekord mange konkurser. Ovenstående nøgletal indikerer, at 2011 er blevet lidt bedre, men at stadig rigtig mange virksomheder har økonomiske problemer. Dette fremgår blandt andet ved, at 48,2% af de deltagende virksomheder har en overskudsgrad på under 3%, og 55,7% af virksomhederne har en af- Side 4 af 5

5 kastningsgrad på under 8%. De enkelte virksomheder kan klare en årrække med lave eller negative resultater, men spørgsmålet er, hvor mange virksomheder vil nå deres smertegrænse i Andelen af virksomheder, som har fået en soliditetsgrad på under 10%, er steget til 24,3% mod 24,0% i Dermed er flere virksomheder blevet mere sårbare overfor endnu et kriseår i byggeog anlægsbranchen. Det er positivt at se, at andelen af virksomheder med en sikkerhedsmargin under 5% er faldet til 29,8% i 2011 fra 33,2% i 2010, men antallet af virksomheder i denne kategori er stadig alt for højt og indikerer tydeligt, hvor sårbare virksomhederne reelt er, eftersom de ikke kan tåle et fald i omsætningen på 5% med uændrede kapacitetsomkostninger m.v., uden at resultatet af driften går fra overskud til underskud. Dermed er der hos en stor del af de deltagende virksomheder heller ikke plads til kuldsejlede projekter, uden at det kan få katastrofale økonomiske konsekvenser for virksomheden. Opgøres andelen af insolvente virksomheder (både med overskud og underskud) fås 15,6% i 2011 mod 15,8% sidste år. Dermed er der stadig rigtig mange virksomheder, som er truet på overlevelsesmulighederne, hvilket antallet af konkurser i 1. halvår af 2012 bekræfter. Dansk Byggeri forventer, at konkursniveauet for 2012 bliver på 700 til 750 konkurser, hvilket er mere end dobbelt så mange om året sammenlignet med før finanskrisens indtræden. Konklusion Bygge- og anlægsvirksomhederne er samlet set kommet godt igen, efter at finanskrisen for alvor slog igennem på årsrapporterne for regnskabsåret Især de store virksomheder har udvist meget stabile nøgletal for 2011 i forhold til sidste år, hvilket formentligt skyldes, at virksomhederne fremstår trimmet efter flere år med omkostningstilpasning, nedskæringer og besparelser. De mellemstore virksomheder kæmper fortsat for at få overskud, hvilket de fleste af deres nøgletal bærer præg af. I det lange løb kan det blive en kamp om overlevelse, idet der er grænser for, hvor mange år i træk, virksomhederne kan fortsætte med underskud. De små virksomheder har opnået markant bedre nøgletal for 2011, når der sammenlignes med sidste år, men der er stadig behov for fremgang, for at niveauet kan måles som bæredygtigt. Nøgletallenes turn around fra flere år med tilbagegang til dette års fremgang antyder, at regnskabsåret for 2010 blev den foreløbige bund på finanskrisen. Dermed er det ikke sagt, at der ikke er svære tider i vente, det bekræfter antallet af virksomheder i økonomisk krise samt antallet af konkurser i 1. halvår af 2012 helt klart. Det samme billede ses i Dansk Byggeris konjunkturanalyser, hvor der forventes fornyet tilbagegang i 2012 og Sammenfattende peger analysen dog på, at der er blevet ryddet op i branchen, og udbud er tilpasset efterspørgslen. Side 5 af 5