VEJLEDNING OM EU-REGLERNE OM OFFENTLIGE INDKØB AF VARER

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN OFFENTLIGE INDKØB I DEN EUROPÆISKE UNION VEJLEDNING OM EU-REGLERNE OM OFFENTLIGE INDKØB AF VARER INDEN FOR ALLE SEKTORER BORTSET FRA VAND- OG ENERGIFORSYNING, TRANSPORT OG TELEKOMMUNIKATION DIREKTIV 93/36/EØF Denne vejledning har ingen retsvirkning og afspejler ikke nødvendigvis Kommissionens officielle holdning

2 INDHOLDSFORTEGNELSE I. INDLEDNING: EU-REGLERNE OM OFFENTLIGE INDKØB AF VARER 1. FORBUDDENE I TRAKTATEN BESTEMMELSERNE OM SAMORDNING AF DE NATIONALE PROCEDURER Formål Retsvirkning...4 II. OFFENTLIGE VAREINDKØBSAFTALER DIREKTIV 93/36/EØF 1. HVAD FORSTÅS VED OFFENTLIGE VAREINDKØBSAFTALER? Definition Begrebet leverandør Begrebet ordregivende myndighed Kontraktens form Kontraktens genstand Offentlige indkøbsaftaler og offentlige bygge- og anlægskontrakter Offentlige indkøbsaftaler og offentlige tjenesteydelsesaftaler OFFENTLIGE VAREINDKØBSAFTALER, DER ER OMFATTET AF DIREKTIVET Tærskelbeløb Beregningen af kontraktværdien Metoder Tidspunktet for beregning Opdeling af kontrakter Undtagne kontrakter Aftaler på forsvarsområdet UDBUDSPROCEDURER Offentligt udbud Begrænset udbud Udbud efter forhandling Udbud efter forhandling med offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse Udbud efter forhandling uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse I-

3 3.4 Oplysning om afgørelser truffet af den ordregivende myndighed Afvisning af ansøgninger og bud Annullering af en udbudsprocedure Erklæring om indgåede kontrakter FÆLLES REGLER FOR OFFENTLIGGØRELSE Udbudsbekendtgørelser Forhåndsmeddelelse Udbudsbekendtgørelse Bekendtgørelse om tildelte ordrer Bekendtgørelsernes indhold og form Bekendtgørelsesmodeller Forhåndsmeddelelse Udbudsbekendtgørelser Bekendtgørelse om tildelte ordrer Fastsættelse af tidsfrister Offentliggørelse på nationalt plan Hvem offentliggør bekendtgørelserne? Minimums- og maksimumsfrister, der skal overholdes Offentligt udbud Begrænset udbud Udbud efter forhandling med forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse Oversigt Metode til beregning af frister Anmodninger om deltagelse Opfordringer til at afgive bud FÆLLES REGLER PÅ DET TEKNISKE OMRÅDE Hvilke tekniske specifikationer skal der henvises til Undtagelser Manglende europæiske standarder, europæiske tekniske godkendelser eller fælles tekniske specifikationer Forbud mod diskriminerende specifikationer Princippet om ækvivalens og gensidig anerkendelse og den nye metode inden for teknisk harmonisering og standardisering DELTAGELSE I UDBUDSPROCEDURER OG TILDELING AF ORDRER Fælles regler for deltagelse II-

4 6.1.1 Hvornår og hvorledes finder efterprøvningen af leverandørernes egnethed og ordretildelingen sted? Udvælgelsen og antallet af de ansøgere, der vil blive opfordret til at afgive bud eller til at forhandle Indkaldelse af bud fra leverandører fra andre medlemsstater Leverandørkonsortier Alternative bud i forhold til udbudsbetingelserne Underleverancer Udvælgelse af leverandører Leverandørens personlige forhold Optagelse i faglige registre Finansiel og økonomisk formåen Teknisk formåen Supplerende oplysninger Officielle lister over godkendte leverandører Ordretildelingskriterier Unormalt lave bud TILDELING AF SÆRLIGE ELLER EKSKLUSIVE RETTIGHEDER TIL AT UDFØRE EN OFFENTLIG SERVICEFUNKTION...56 III. BILAG I. FORTEGNELSE OVER OFFENTLIGRETLIGE ORGANER OG KATEGORIER AF OFFENTLIGRETLIGE ORGANER...61 II. LISTE OVER ORDREGIVENDE MYNDIGHEDER, DER ER UNDERLAGT WTO- AFTALEN OM OFFENTLIGE INDKØB...73 III. LISTE OVER VARER, MED HENBLIK PÅ INDKØB AF HVILKE DE AF DE ORDREGIVENDE MYNDIGHEDER, DER STÅR OPFØRT I BILAG II, OG SOM HØRER UNDER FORSVARSOMRÅDET, ER UNDERLAGT WTO-AFTALEN OM OFFENTLIGE INDKØB IV. LISTE OVER ADRESSER, HVOR SUPPLEMENTET TIL DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS TIDENDE KAN FÅS V. RÅDETS FORORDNING (EØF, EURATOM) NR. 1182/71 AF 3. JUNI 1971 OM FASTSÆTTELSE AF REGLER OM TIDSFRISTER, DATOER OG TIDSPUNKTER III-

5 I. INDLEDNING EU-REGLERNE OM OFFENTLIGE INDKØB AF VARER 1. FORBUDDENE I TRAKTATEN EF-traktaten omtaler ikke eksplicit offentlige indkøb. Dens bestemmelser repræsenterer dog fundamentale forpligtelser med generel anvendelse, som ordregiverne skal overholde ved indgåelsen af alle deres offentlige kontrakter, selv når der er tale om kontrakter, som navnlig på grund af den lave kontraktværdi ikke falder ind under anvendelsesområdet for EU-reglerne om offentlige indkøb. De principper i EF-traktaten, der bl.a. gælder for offentlige vareindkøbskontrakter, er princippet om frie varebevægelser, nærmere betegnet forbuddet i artikel 30 ff. mod kvantitative import- og eksportrestriktioner samt alle foranstaltninger med tilsvarende virkning 1. De produkter, der omfattes af nævnte princip og således af forbuddet mod foranstaltninger med tilsvarende virkning, er både produkter med oprindelse i medlemsstaterne og produkter, der kommer fra tredjelande, og som er overgået til fri omsætning i medlemsstaterne. Ved foranstaltninger med tilsvarende virkning forstås enhver ved lov eller administrativt fastsat bestemmelse, samt enhver handling eller adfærd fra en offentlig myndigheds side eller som tilskrives dem, der kan udgøre en direkte eller indirekte hindring, reel eller potentiel for handelen inden for EU. En sådan hindring kan både skyldes en foranstaltning, der medfører forskelsbehandling af importerede eller eksporterede produkter, og en foranstaltning, hvorefter der indføres lige behandling af indenlandske produkter og importerede produkter. I første tilfælde kan der f.eks. være tale om en import- eller eksporttilladelse. Det skal imidlertid bemærkes, at forbuddet mod kvantitative begrænsninger og foranstaltninger med tilsvarende virkning i førstnævnte tilfælde begrænses af den i artikel 36 indeholdte undtagelsesbestemmelse. 1 Pendanten til dette forbud findes i EKSF-traktaten i kombinationen af artikel 4 og 86. Artikel 4 fastslår, at i overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat ophæves og forbydes følgende inden for Fællesskabet som uforeneligt med fællesmarkedet for kul og stål: a)... kvantitative restriktioner for vareomsætningen. Desuden hedder det i artikel 86, andet afsnit, at medlemsstaterne forpligter sig til at afholde sig fra enhver forholdsregel, der er uforenelig med, at det i artiklerne 1 og 4 omtalte fælles marked består. I Euratom-traktaten forbyder artikel 93 kvantitative restriktioner. -1-

6 Efter denne artikel kan medlemsstaterne opretholde eller indføre sådanne restriktioner over for indførsel, udførsel eller transit, som er begrundet i hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi eller beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret. Denne tilladelse indrømmes imidlertid kun, hvis begrænsningerne eller foranstaltningerne hverken udgør et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne. I det andet tilfælde, dvs. hvor foranstaltninger anvendes ensartet på indenlandske produkter og importerede produkter, er der i almindelighed tale om foranstaltninger, hvorefter der med henblik på at beskytte sundheden, miljøet, forbrugerne osv. fastsættes tekniske og kvantitative bestemmelser eller stilles betingelser om godkendelse eller kontrol, som produkterne skal opfylde for at kunne markedsføres. Disse foranstaltninger er i modstrid med artikel 30, når de restriktive virkninger, de medfører på importen, ikke står i forhold til de absolutte krav, som kræves opfyldt. Således er det grundlæggende princip for tekniske bestemmelser og standarder medlemsstaternes gensidige anerkendelse af f.eks. kvalitetsstandarder og nationale regler for sammensætning, nationale fremgangsmåder ved tekniske afprøvninger og certificering osv. For fremtiden foretages der oftest kun harmonisering på EU-plan på dette område, når et absolut krav gør det uomgængeligt. Det er vigtigt at sørge for, at nødvendigheden af at imødekomme et væsentligt krav ikke misbruges til at indføre hindringer for samhandelen inden for EU. Med henblik herpå fastsætter 100 A i traktaten, at forslag til harmonisering inden for sundhed, sikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse skal bygge på et højt beskyttelsesniveau (derfor kan produkter, der er i overensstemmelse med EUharmoniseringen, kun i undtagelsestilfælde omfattes af restriktive foranstaltninger), og der indføres en smidigere og således hurtigere procedure for vedtagelsen af sådanne forslag. Desuden bestemmes det, at de undtagelsesforanstaltninger, som er begrundet i væsentlige krav, hvortil der henvises i artikel 36, eller som vedrører beskyttelse af arbejdsmiljøet eller miljøbeskyttelse, og som en medlemsstat finder nødvendige, efter at Rådet har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, skal kontrolleres af Kommissionen og Domstolen. -2-

7 2. BESTEMMELSERNE OM SAMORDNING AF DE NATIONALE PROCEDURER 2.1 Formål Ovennævnte generelle principper i traktaten opstiller negative forpligtelser, der forbyder enhver diskriminerende foranstaltning eller adfærd. Disse forbud var dog ikke i sig selv tilstrækkelige til at realisere et fælles marked inden for det specifikke område offentlige indkøb. De store forskelle i de nationale retsforskrifter på området og den manglende pligt til at udbyde offentlige kontrakter på EU-plan var meget befordrende for bibeholdelse af markedsfragmenteringen. Det viste sig derfor nødvendigt at fastsætte ensartede basisbestemmelser for deltagelse i udbudsforretninger i alle medlemsstater og sikre gennemsigtighed i udbudsprocedurerne, så det blev muligt at kontrollere, at traktatens principper overholdes. For at supplere forbuddet mod restriktioner i de frie varebevægelser vedtog Rådet derfor den 21. december 1976 direktiv 77/62/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb 2. Denne samordning hviler i det væsentlige på tre hovedprincipper: publicering af kontrakterne på EU-plan, så der kan skabes en reel konkurrence blandt de økonomiske aktører i alle medlemsstaterne forbud mod tekniske specifikationer for kontraktgenstanden, der kan virke diskriminerende anvendelse af objektive kriterier for deltagelse i udbudsprocedurerne og valg af ordremodtager. Dette første direktiv gav ikke de forventede resultater med hensyn til liberalisering af denne type kontrakter, dels fordi EU-lovgivningen ikke gav tilstrækkelige garantier og havde mange mangler, og dels fordi anvendelsen i medlemsstaterne bar præg af den protektionisme, der i så mange år havde kendetegnet offentlige indkøb. Der blev derfor vedtaget et nyt direktiv for at råde bod på manglerne i det foregående, nemlig Rådets direktiv 88/295/EØF af De vigtigste nyskabelser vedrørte bl.a.: afgrænsningen af anvendelsesområdet informationskravene og udbudsbetingelserne gennemsigtigheden i udbudsprocedurerne definitionen af de tekniske specifikationer. 2 Offentliggjort i EFT L 13 af For at tage hensyn til resultatet af handelsforhandlingerne under Tokyorunden i den interne EU-ret blev dette direktiv siden hen tilpasset og suppleret ved direktiv 80/767/EØF af , offentliggjort i EFT L 215 af Direktiv om ændring af direktiv 77/62/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb samt om ophævelse af visse bestemmelser i direktiv 80/767/EØF, offentliggjort i EFT L 127 af

8 Denne lovgivning blev siden erstattet af Rådets direktiv 93/36/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb 4. Ved dette direktiv blev reglerne for offentlige vareindkøbsaftaler bragt på linje med de allerede vedtagne strengere og mere detaljerede regler for offentlige bygge- og anlægskontrakter og bestemmelser, der hidtil havde været spredt i forskellige retsakter, samlet i én og samme retsakt. Denne kodifikation af reglerne forekom af meget stor betydning, så de økonomiske aktører i EU kunne disponere over en klar og gennemsigtig lovtekst og derved nemmere gøre de særlige rettigheder, der er blevet tildelt dem, gældende. Det skal bemærkes, at dette direktiv ikke kun gælder i EU-landene, men også i kraft af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde 5 i Norge, Island og Liechtenstein 6. Det skal desuden bemærkes, at Europa-Parlamentet og Rådet for øjeblikket er ved at behandle et forslag til direktiv 7, der har til formål at bringe bestemmelserne i direktiv 93/36/EØF på linje med bestemmelserne i den nye aftale om offentlige indkøb 8, der blev undertegnet af EU efter afslutningen af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden, der blev ført i Verdenshandelsorganisationens (WTO) regi. 2.2 Retsvirkning Med hensyn til direktivernes retsvirkning hedder det i EF-traktatens artikel 189, at et direktiv med hensyn til det tilsigtede mål er bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen. Medlemsstaterne er således forpligtet til at vedtage og gennemføre de bestemmelser og foranstaltninger, der er nødvendige for at bringe deres nationale ret i overensstemmelse med de direktivbestemmelser, som rettes til dem. Dette direktiv skulle senest være gennemført i medlemsstaterne den 14. juni Lovgiverne har dog bibeholdt de forpligtelser, som de forskellige tidligere bestemmelser indeholdt med hensyn til gennemførelses- og anvendelsesfristerne. De eneste anvendelsesfrister, der endnu ikke er nået, vedrører således Grækenland og Portugal ( ) og gælder udelukkende for bestemmelserne om kontrakter indgået inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation. Om direktiverne virker efter hensigten er ikke nødvendigvis afhængig af, at medlemsstaterne vedtager gennemførelsesforanstaltninger. 4 Offentliggjort i EFT L 199 af Offentliggjort i EFT L 1 af Kommissionens afgørelse om EØS af , offentliggjort i EFT 186 af Offentliggjort i EFT C 136 af Offentliggjort i EFT C 256 af

9 Ifølge Domstolens faste retspraksis om direkte retsvirkning kan en medlemsstat - hvis fristen for gennemførelse af et direktiv i den nationale ret er overskredet - ikke med det formål at modsætte sig, at bestemmelser med direkte retsvirkning finder anvendelse på dens område, gøre gældende, at formaliteterne i forbindelse med inkorporering af direktivet i den nationale ret ikke er afsluttet, eller at der findes bestemmelser i den nationale lovgivning, der strider mod et direktivs bestemmelser. Til afgørelse af, om bestemmelser har en sådan direkte retsvirkning, skal det ifølge de af Domstolen fastsatte principper i hvert enkelt tilfælde vurderes, at den pågældende bestemmelses art, baggrund og ordlyd vil kunne få direkte retsvirkning i forholdet mellem en medlemsstat og enkeltpersoner. Dette er i reglen tilfældet, hvis bestemmelsen indeholder en klar, præcis og ubetinget forpligtelse, som ikke giver medlemsstaten nogen skønsmulighed. Dog er det således, at direktivbestemmelser, når de opfylder de i Domstolens praksis forudsatte betingelser, kan påberåbes af borgerne ved de nationale domstole, og at samtlige forvaltninger, herunder sådanne lokalforvaltninger som kommuner, er forpligtet til at anvende disse bestemmelser 9. Domstolen finder nemlig, at det vil være ulogisk at statuere, at private kan påberåbe sig bestemmelser i et direktiv, der opfylder ovennævnte betingelser, ved de nationale domstole i tvister med en forvaltning, hvis det samtidig antages, at den pågældende forvaltning ikke er forpligtet til at anvende direktivets bestemmelser og kan tilsidesætte modstridende bestemmelser i den nationale ret. 9 Domstolens dom af i sag 103/88, anmodning om præjudiciel afgørelse, Fratelli Constanzo Spa mod Milano kommune, Sml. 1989, s. 1839, punkt

10 -6-

11 II. OFFENTLIGE VAREINDKØBSAFTALER DIREKTIV 93/36/EØF 1. HVAD FORSTÅS VED OFFENTLIGE VAREINDKØBSAFTALER? 1.1 Definition Ved offentlige vareindkøbsaftaler forstås gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt mellem en leverandør på den ene side og en ordregivende myndighed på den anden, og som til genstand har køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret af varer. Levering af sådanne varer kan som tillæg omfatte monterings- og installationsarbejde. 1.2 Begrebet leverandør Leverandøren kan både være en fysisk og en juridisk person eller et konsortium af leverandører. 1.3 Begrebet ordregivende myndighed Ved ordregivende myndighed forstås i henhold til artikel 1 i direktivet staten, regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige organer og sammenslutninger af en/et eller flere af disse lokale myndigheder eller offentligretlige organer. Begrebet staten Det skal i denne forbindelse understreges, at med henblik på direktivets anvendelse er begrebet staten ikke begrænset til statsforvaltningen i klassisk forstand, men omfatter ligeledes organer, der, selv om de ud fra et funktionsmæssigt synspunkt er placeret uden for denne forvaltnings traditionelle strukturer, ikke er en selvstændig juridisk person og udfører opgaver, som normalt henhører under statsforvaltningen, for hvilken de under forskellige former kun er repræsentanter. Dette punkt blev belyst af Domstolen i dens dom af i sag 31/87 10, hvor spørgsmålet, der skulle tages stilling til, var, om bestemmelserne i direktiv 71/305/EØF 11 finder anvendelse på offentlige bygge- og anlægskontrakter, der indgås af den lokale kommission for udskiftning for Waterland, der er et organ, der ikke er en selvstændig juridisk person. 10 Domstolens dom af i sag 31/87, anmodning om præjudiciel afgørelse, Gebroeders Beentjes B.V. mod Kongeriget Nederlandene, Sml. 1988, s Rådets direktiv 71/305/EØF af om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter, offentliggjort i EFT L 185 af , s

12 I henhold til Domstolens fortolkning i forbindelse med bygge- og anlægsdirektivet, som ligeledes gælder for vareindkøbsdirektivet, skal begrebet staten fortolkes på grundlag af funktionen, dvs. begrebet staten omfatter organer, der, selv om de formelt er adskilt fra den ordregivende myndighed, reelt for den ordregivende myndighed udgør et "redskab", der er fuldstændig afhængigt af denne, og hvorigennem den handler. I den foreliggende sag stadfæstede Domstolen, at et organ, hvis sammensætning og funktion er fastsat ved lov, og som er afhængigt af offentlige myndigheder via udnævnelsen af dets medlemmer, garantien for de forpligtelser, der følger af dets dispositioner, og finansieringen af de offentlige aftaler, som det pålægges at udbyde, skal anses for henhørende under staten, selv om det ikke formelt er en del heraf. Efter Kommissionens opfattelse bør dette princip, der er uddraget af Domstolen ud fra begrebet staten, ligeledes anvendes ved definitionen af de øvrige ordregivende myndigheder i direktivet, dvs. det bør udvides til at gælde for enhver type organ, der er oprettet ved en lov eller administrativ bestemmelse, der er udstedt af en af disse ordregivende myndigheder. Begrebet offentligretligt organ Hvad der skal forstås ved "offentligretligt organ" i direktivet defineres heri på grundlag af tre kumulative kriterier, hvorefter et offentligretligt organ betragtes som ethvert organ: 1) der specifikt har til opgave at imødekomme almenhedens behov, dog ikke industrielle eller kommercielle behov 2) som er en juridisk person 3) og hvis drift enten for mere end halvdelens vedkommende finansieres af staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer eller hvis drift er underlagt disses kontrol eller hvortil staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet. De organer, der er underlagt direktivets bestemmelser, er således ethvert organ, der er en offentlig eller privat juridisk person, og hvis forretningsstrategi eller virksomhed er eller kan være påvirket af en ordregivende myndighed som følge af den forbindelse, der består mellem dem i kraft af en eller flere af de forhold, der udgør det tredje kriterium, og som er oprettet med henblik på at imødekomme almenhedens behov. De eneste organer, der er oprettet med henblik på at imødekomme almenhedens behov og opfylder de øvrige kriterier, men som ifølge direktivet alligevel ikke betragtes som ordregivende myndigheder, er organer, hvis opgave specifikt er at imødekomme industrielle og kommercielle behov, dvs. behov, som de pågældende organer imødekommer gennem udøvelse af erhvervsaktiviteter af industriel eller kommerciel karakter og ved at udbyde varer eller tjenesteydelser på et marked med fri adgang og fuld konkurrence til andre erhvervsdrivende, hvad enten disse tilhører den private eller den offentlige sektor. Der er altså tale om organer, som udøver aktiviteter, der svarer til en privat entreprenørvirksomheds aktiviteter. -8-

13 Det skal understreges, at denne undtagelse i direktivet kun gælder for organer, som udøver sådanne erhvervsaktiviteter, fordi de er blevet oprettet med det specifikke formål at udøve netop disse aktiviteter. Undtagelsen gælder således ikke for organer, som, selv om de udøver kommercielle eller industrielle aktiviteter, oprindeligt er oprettet af hensyn til andre, almene interesser. Det kan f.eks. være et organ, der specifikt er oprettet for at udføre administrative opgaver i forbindelse med offentlige sociale formål, som for at holde balance i regnskaberne samtidig udøver en overskudsgivende kommerciel virksomhed. Det skal dog i hvert enkelt tilfælde undersøges, om der er tale om et offentligretligt organ, der er underlagt direktivets bestemmelser. For at opnå større gennemsigtighed i direktivets anvendelse gøres der i direktivet opmærksom på, at der i bilag I til direktiv 93/37/EØF 12 findes en fortegnelse over de organer og kategorier af organer, der opfylder kriterierne for at betragtes som offentligretlige organer. Fortegnelsen er så fuldstændig som muligt, og der er i direktiv 93/37/EØF fastsat en procedure for ajourføring af fortegnelsen Det er dog ikke en betingelse for at være underlagt forpligtelsen til at overholde direktivets bestemmelser, at et offentligretligt organ på forhånd står opført på fortegnelsen. Forpligtelsen påhviler det reelt fra det øjeblik, organet opfylder ovennævnte kriterier. Tilsvarende kan et organ, der står opført på fortegnelsen, blive unddraget denne forpligtelse, hvis det ikke længere opfylder et eller flere af de kumulative kriterier. 1.4 Kontraktens form Direktivet definerer offentlige vareindkøbsaftaler som "gensidigt bebyrdende aftaler, som indgås skriftligt, og som vedrører køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret af varer...". Med hensyn til aftalens form gælder direktivet kun for aftaler, der foreligger i skriftlig form. Hvad angår definitionen af de kontraherende parters ydelser, er definitionen derimod meget bred, og Kommissionen fortolker den meget bredt. På den ene side omfatter den hele viften af de forskellige former for vederlag - som skal kunne måles i penge - som den ordregivende myndighed forpligter sig til at yde leverandøren. På den anden side dækker direktivet alle de former, hvorunder leverandøren som modydelse for dette vederlag - med det samme og/eller i fremtiden - forpligter sig til at stille varer til den ordregivende myndigheds disposition. Hvis der anlægges en streng fortolkning, hvorved direktivets anvendelse begrænses til kun at omfatte aftaler, der er defineret som sådanne i de forskellige medlemsstater, vil direktivets anvendelsesområde reelt variere fra medlemsstat til medlemsstat alt efter, hvilket indhold sådanne aftaler kan have i henhold til den nationale ret, de er underlagt. Direktivets anvendelsesområde skal dog være det samme for alle, det er rettet til. I denne forstand er "åbne aftaler" eller "rammeaftaler" at betragte som offentlige vareindkøbsaftaler. "Åbne aftaler" eller "rammeaftaler" er aftaler, der indgås mellem en 12 Denne fortegnelse er gengivet i bilag I til denne vejledning. -9-

14 ordregivende myndighed og en eller flere leverandører, og hvori er fastsat vilkårene - f.eks. prisen, de mængder, der ønskes leveret, minimums- og/eller maksimumsmængder, leveringsbetingelser - for leverancer, der vil blive afgivet ordre på i løbet af et givet tidsrum, og for hvilke der således fastsættes faste mængder og priser i forbindelse med og i forhold til hver enkelt ordre. Værdien af sådanne aftaler skal med henblik på anvendelse af direktivet beregnes efter direktivets regler herfor, som behandles i punkt 2.2. Der kan opstå tvivl om, hvorvidt direktivet finder anvendelse eller ej, når der foreligger visse former for praksis, der blot udgør en forudsætning, der dog ikke er bindende for de ordregivende myndigheder og/eller leverandørerne, for indgåelse af flere på hinanden følgende og endnu ikke præciserede aftaler om køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret. I denne forbindelse skal det understreges, at sådanne former for praksis (kontraktmæssige, proceduremæssige, administrative osv.) under ingen omstændigheder må føre til, at direktivets bestemmelser ikke overholdes ved indgåelsen af aftaler, som direktivet definerer som offentlige indkøbsaftaler, hvis den anslåede kontraktværdi beregnet efter reglerne for beregning af kontraktværdien er større end det gældende tærskelbeløb. 1.5 Kontraktens genstand Offentlige indkøbsaftaler og offentlige bygge- og anlægskontrakter Ifølge ovennævnte definition af offentlige indkøbsaftaler kan leveringen af de varer, en sådan aftale vedrører, som tillæg omfatte monterings- og installationsarbejde, dvs. tjenesteydelser, som er nødvendige for, at varerne kan benyttes. Det er undertiden vanskeligt at afgøre, hvad der er genstanden for den offentlige kontrakt, man ønsker at indgå, og som følge heraf, hvilke regler der skal anvendes. For at afgøre, om der er tale om en vareindkøbsaftale eller en bygge- og anlægskontrakt, skal der tages hensyn til kontraktens genstand, og det skal undersøges, om dens formål er at stille varer, dvs. løsøregenstande, til den ordregivende myndigheds disposition, eller at overgive resultatet af et bygge- og/eller anlægsarbejde til den ordregivende myndighed, hvor dette resultat i sig selv udgør en fast ejendom (f.eks. en ny skole) eller er inkorporeret i en allerede eksisterende fast ejendom (f.eks. renovering af et teater) Offentlige indkøbsaftaler og offentlige tjenesteydelsesaftaler I direktiv 92/50/EØF om offentlige tjenesteydelsesaftaler 13 fastsættes for at trække en skillelinje mellem tjenesteydelsesdirektivets anvendelsesområde og vareindkøbsdirektivets anvendelsesområde værdien af aftalens forskellige bestanddele som referencekriterium. Ifølge denne regel skal en aftale, der både vedrører levering af varer og præstering af tjenesteydelser, der er omfattet af direktiv 92/50/EØF, betragtes som enten en offentlig indkøbsaftale eller en offentlig tjenesteydelsesaftale alt efter, om det er varernes værdi eller tjenesteydelsernes værdi, der er størst. 13 Rådets direktiv 92/50/EØF af om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler, offentliggjort i EFT L 209 af , s

15 Det skal endvidere understreges, at dette kriterium ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at afgøre, hvad en ordregivende myndighed skal gøre, hvis den ønsker at indgå en kontrakt, der vedrører tjenesteydelser, hvis værdi er større end varernes, men som tjenesteydelsesdirektivet ikke finder anvendelse på. I så fald skal det, inden dette kriterium benyttes, undersøges, om vareleverancen kan adskilles fra de øvrige aktiviteter. Det er nemlig således, at når vareleverancen kan adskilles fra de øvrige ydelser, den ordregivende myndighed ønsker udført, kan den ordregivende myndighed ikke påberåbe det forhold, at tjenesteydelsesdirektivet ikke finder anvendelse, til at unddrage sig vareindkøbsdirektivets bestemmelser. Under alle omstændigheder skal den tildele vareindkøbsaftalen under overholdelse af direktivets bestemmelser. Den etapevise anvendelse af kriteriet om mulighed for adskillelse og derefter af kriteriet om kontraktværdien følger af en dom, Domstolen afsagde på et tidspunkt, hvor tjenesteydelsesdirektivet ikke fandtes, og som følge heraf i en EU-regelsammenhæng, der svarede til den, der gjaldt i denne sag. Dommen 14 drejede sig om, hvorvidt direktiv 77/62/EØF finder anvendelse på aftaler om levering af edb-systemer. I denne sag var sagsøgtes hovedargument, at installeringen af meget store edb-systemer er en yderst kompleks opgave, der ud over anskaffelsen af maskinel omfatter udarbejdelse af programmel, planlægning, installering, vedligeholdelse, teknisk idriftsættelse af systemet og undertiden systemforvaltning, hvilket ville have krævet, at én enkelt virksomhed fik tildelt det fulde ansvar for hele denne opgave. I så fald og i betragtning af, at leveringen af maskinel er et underordnet element i forbindelse med installeringen af et edb-system, ville direktivet ikke finde anvendelse, fordi begrebet offentlige indkøbsaftaler kun omfatter aftaler, der som hovedformål har levering af varer. Domstolen kunne ikke acceptere dette argument, idet den fandt, at installeringen af et edb-system ikke kan adskilles fra opgaven med at udforme og forvalte systemet, hvorfor direktivet fandt anvendelse på leveringen af det nødvendige udstyr. I denne forbindelse bemærkede Domstolen, at man "kunne have rettet henvendelse til virksomheder, der har specialiseret sig i udvikling af programmeller for udformningen af de pågældende edb-systemer, og, under overholdelse af direktivet, indkøbe det faste udstyr i overensstemmelse med de af disse selskaber fastsatte tekniske specifikationer". 14 Domstolens dom af i sag C-3/88, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik, Sml. 1989, s

16 2. OFFENTLIGE VAREINDKØBSAFTALER, DER ER OMFATTET AF DIREKTIVET Ikke alle offentlige indkøbsaftaler af den art, der er defineret ovenfor, er underlagt de kontraktindgåelsesregler, der er fastsat i EU-direktivet. Disse finder nemlig først anvendelse, når kontraktværdien overskrider en bestemt beløbsgrænse, og når der er taget hensyn til en række undtagelser i relation til kontraktens genstand eller den virksomhed, den ordregivende myndighed udøver, eller de særlige bestemmelser, kontrakten er underlagt. 2.1 Tærskelbeløb Det tærskelbeløb, offentlige indkøbsaftaler skal være lig med eller større end for at være omfattet af direktivet, varierer. Generelt set skal alle ordregivende myndigheder overholde EU-procedurereglerne, når der er tale om kontrakter, hvis værdi, eksklusive moms, er på ECU eller derover. Dog skal de centrale indkøbsenheder, der står opført i bilag I 15 til direktivet, overholde direktivet, når der er tale om kontrakter, hvis værdi, eksklusive moms, er lig med eller større end det tærskelbeløb, som følger af GATT-aftalen om statslige indkøb 16. Dette tærskelbeløb er for øjeblikket på særlige trækningsrettigheder (SDR) 17. De enheder, der står opført i dette bilag, og som opererer inden for forsvarsområdet, skal kun overholde tærskelbeløbet på SDR, når der er tale om kontrakter vedrørende de varer, der er omhandlet i bilag II til direktiv 93/36/EØF 18. Når der er tale om kontrakter vedrørende andre varer, der ikke står opført i dette bilag, skal disse ordregivende myndigheder overholde tærskelbeløbet på ECU. Modværdien af tærskelbeløbene i national valuta samt tærskelbeløbet i GATT-aftalen udtrykt i ECU revideres i princippet hvert andet år med virkning fra den 1. januar Til grund for beregningen af disse modværdier lægges gennemsnittet af disse valutaers daglige værdi udtrykt i ECU og af ECU'ens daglige værdi udtrykt i SDR gennem de 24 måneder, der udløber den sidste dag i den august måned, der går forud for den revision, der gælder fra den 1. januar i det efterfølgende år. Modværdierne offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende (C-udgaven) i løbet af de første dage af november måned. Modværdien af ecuen og tærskelbeløbene indtil næste revision (som, medmindre der finder førtidig revision sted, gælder frem til den ) er følgende: 15 En liste over disse enheder er gengivet i bilag II. 16 EFT L 71 af , s EFT L 345 af , s Denne liste er gengivet i bilag III. -12-

17 Modværdi i national valuta af: ECU ECU SDR ECU Franc belge Franc luxembourgeois Dansk krone Deutsche Mark Drachmi Franc français Markka Nederlandse gulden Irish pound Lira italiana Oster. Schilling Pound sterling Peseta Escudo Svensk krona Hvad angår de bestemmelser i direktivet, der er omhandlet i punkt 2.1, skal det understreges, at Europa-Parlamentet og Rådet for øjeblikket er ved at behandle et forslag til direktiv 19, der har til formål at bringe bestemmelserne i direktiv 93/36/EØF i overensstemmelse med bestemmelserne i den nye aftale om offentlige indkøb 20, der er blevet undertegnet af EU efter afslutningen af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden i Verdenshandelsorganisationens (WTO) regi. 2.2 Beregningen af kontraktværdien Metoder Den metode, der benyttes til beregning af kontraktværdien, har selvsagt afgørende betydning, når det skal fastslås, om tærskelbeløbet er overskredet eller ej. For at sikre, at der benyttes ensartede beregningsmetoder overalt i EU, og forhindre, at kontraktværdien fastsættes til et kunstigt lavt niveau for derved at omgå EU-bestemmelserne om offentlige indkøb, fastsættes der i direktivet specifikke regler på dette område. 19 Offentliggjort i EFT C 136 af Offentliggjort i EFT C 256 af

18 Når der er tale om kontrakter, der har leasing, leje eller afbetalingskøb af varer til formål, varierer beregningsmetoden efter kontraktens varighed. Beregningsgrundlaget er følgende: kontraktens løbetid er 12 måneder eller derunder: den samlede anslåede værdi for hele kontraktens løbetid kontraktens løbetid overstiger 12 måneder: kontraktens samlede værdi, inklusive varens anslåede overskydende værdi ved kontraktens udløb kontraktens løbetid er ubegrænset eller i tilfælde, hvor kontraktens løbetid ikke kan fastsættes nærmere: den månedlige værdi multipliceret med 48. Når der er tale om kontrakter, der har regelmæssig karakter, eller som kan fornyes inden for et bestemt tidsrum, foretages beregningen: enten på grundlag af den reelle værdi af tilsvarende successive kontrakter indgået i løbet af de foregående 12 måneder eller det foregående regnskabsår, så vidt muligt korrigeret for forventede ændringer i værdi eller mængde gennem de 12 måneder, der følger efter indgåelsen af den oprindelige kontrakt eller på grundlag af den anslåede værdi af successive kontrakter indgået i løbet af de 12 måneder, der følger efter første levering, eller gennem regnskabsperioden, forudsat at denne er på over 12 måneder. Under alle omstændigheder må valget af den ene eller den anden af disse to beregningsmetoder ikke have til formål at omgå direktivernes bestemmelser. Hvis en ordregivende myndighed agter at indkøbe ensartede varer, der kan give anledning til, at der samtidig indgås flere aftaler om delindkøb, foretager den beregningen på grundlag af den anslåede værdi af alle disse delindkøb. Hvis denne værdi når op på det tærskelbeløb, der er gældende, skal alle delindkøb foretages i overensstemmelse med direktivets bestemmelser. Denne værdi skal desuden ligeledes danne grundlag for anvendelse af de ovenfor beskrevne metoder til beregning af værdien af leasing-, leje- og afbetalingskøbskontrakter. Ved ensartede varer skal forstås levering af varer, der tjener et identisk eller tilsvarende formål, f.eks. levering af forskellige levnedsmidler eller forskellige kontormøbler. Når der er tale om indkøbsaftaler, der udtrykkeligt omfatter optioner, skal kontraktværdien beregnes på grundlag af det totale, maksimalt autoriserede købs-, leasing-, lejeeller afbetalingskøbsbeløb, inklusive optionerne Tidspunktet for beregning Værdien af de varer, der ønskes indkøbt, kan variere efter forskellige faktorer. Tidspunktet for beregning af kontraktværdien kan således også vise sig at være af afgørende betydning ved bestemmelsen af, om en indkøbsaftale når op på det tærskelbeløb, der sætter direktivet i kraft. Uanset hvilken værdi en kontrakt er blevet anslået til tidligere, skal de ordregivende myndigheder ved beregningen af kontraktværdien benytte den værdi, som de varer, kontrakten vedrører, har på det tidspunkt, hvor udbudsproceduren indledes, ved -14-

19 afsendelse af en bekendtgørelse til offentliggørelse eller ved en opfordring til at forhandle Opdeling af kontrakter Endelig findes der et forbud af generel art, hvorefter ingen indkøbsaftale må opdeles for at omgå reglerne for beregning af kontraktværdien og i bredere forstand direktivet som sådant. F.eks. skal en ordregivende myndighed, der består af flere forskellige afdelinger, ved beregningen af en indkøbsaftales værdi tage højde for samtlige afdelingers indkøbsbehov, hvis afdelingerne ikke er administrativt selvstændige enheder og derfor ikke kan betragtes som ordregivende myndigheder, der selv kan indgå en indkøbsaftale i direktivets forstand. 2.3 Undtagne kontrakter Inden det anføres, hvilke kontrakter der ikke er omfattet af vareindkøbsdirektivets bestemmelser, skal det understreges, at eftersom der er tale om undtagelser, skal bestemmelserne desangående fortolkes restriktivt. Hvad angår indkøbsaftaler, der indgås inden for den offentlige forsyningssektor, fastsættes det i direktivet, at det ikke finder anvendelse på "aftaler, der indgås inden for de områder, der er nævnt i artikel 2, 7, 8 og 9 i Rådets direktiv 90/531/EØF af 17. september 1990 om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation 21 eller aftaler, som opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 2, i nævnte direktiv". Dette direktiv er blevet erstattet af Rådets direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation 22, og henvisninger til direktiv 90/531/EØF skal således læses som henvisninger til direktiv 93/38/EØF. De relevante artikler har følgende ordlyd: Artikel 2 1. Dette direktiv gælder for ordregivere, a) der er offentlige myndigheder eller offentlige virksomheder, og som udøver en af de former for virksomhed, der er omhandlet i stk. 2 b) der ikke er offentlige myndigheder eller offentlige virksomheder, og som bl.a. udøver en eller flere af de former for virksomhed, der er omhandlet i stk. 2, og som driver virksomhed på grundlag af særlige eller eksklusive rettigheder, der er indrømmet af en kompetent myndighed i en medlemsstat. 21 Offentliggjort i EFT L 297 af , s Offentliggjort i EFT L 199 af , s. 84 ff. -15-

20 2. Dette direktiv gælder for følgende former for virksomhed: a) tilrådighedsstillelse eller drift af faste net til betjening af offentligheden i forbindelse med produktion, transport eller distribution af i) drikkevand, eller ii) elektricitet, eller iii) gas eller varme eller forsyning af disse net med drikkevand, elektricitet, gas eller varme b) udnyttelse af et geografisk område med henblik på i) efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, eller ii) tilrådighedsstillelse af lufthavns- og havnefaciliteter, herunder i forbindelse med indre vandveje, eller af andre terminalfaciliteter for transportvirksomheder, der opererer til vands eller i luften. c) drift af net til betjening af offentligheden inden for transport med jernbane, automatiske systemer, sporvogn, trolleybus, bus eller kabel. For transportydelser anses et net for at bestå, hvis driften foregår på betingelser f.eks. vedrørende ruter, kapacitet og betjeningens hyppighed, der er fastsat af en kompetent myndighed i en medlemsstat d) tilrådighedsstillelse eller drift af offentlige telenet eller ydelse af en eller flere offentlige teletjenester. 3) I stk. 1, litra b), forstås ved særlige eller eksklusive rettigheder: rettigheder, som følger af en tilladelse, der er givet af en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat i henhold til en lov eller administrativ bestemmelse, og som tager sigte på at forbeholde et eller flere foretagender at udøve en virksomhed som omhandlet i stk. 2. En ordregiver anses navnlig for at have særlige eksklusive rettigheder, a) når den til opbygningen af de net eller faciliteter, der er omhandlet i stk. 2, kan benytte ekspropriation eller brugsret eller placere netudstyr på, under eller over offentlig vej b) når den i forbindelse med stk. 2, litra a), leverer drikkevand, elektricitet, gas eller varme eller til et net, der drives af et foretagende, der har særlige eller eksklusive rettigheder, der er indrømmet af en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat. 4. Betjening af offentligheden med bustransport betragtes ikke som virksomhed som omhandlet i stk. 2, litra c), når andre foretagender frit kan yde samme tjeneste, enten generelt eller i et bestemt geografisk område på samme vilkår som ordregiveren. 5) Når en ordregiver, som ikke er en offentlig myndighed, forsyner net, som skal betjene offentligheden, med drikkevand, elektricitet, gas eller varme, betragtes dette ikke som en virksomhed som omhandlet i stk. 2, litra a), når: a) for så vidt angår drikkevand eller elektricitet: - den pågældende ordregivers produktion af drikkevand eller elektricitet finder sted, fordi forbruget heraf er nødvendigt for -16-

21 udøvelsen af en anden virksomhed end den, der er omhandlet i stk. 2, og - forsyningen af det offentlige net kun afhænger af ordregiverens eget forbrug og ikke har oversteget 30% af dennes samlede drikkevands- eller energiproduktion beregnet som et gennemsnit over de sidste tre år, heri medregnet det løbende år b) for så vidt angår gas eller varme: - den pågældende ordregivers produktion af gas eller varme er et uundgåeligt resultat af udøvelsen af en anden virksomhed end den, der er omhandlet i stk. 2, og - forsyningen af det offentlige net kun tager sigte på en rationel udnyttelse af denne produktion og svarer til højst 20% af ordregiverens omsætning beregnet som et gennemsnit over de sidste tre år, heri medregnet det løbende år. 6. De i bilag I til X nævnte ordregivere opfylder ovennævnte kriterier. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om ændringer i deres lister for at sikre, at disse er så fuldstændige som muligt. Kommissionen reviderer bilag I til X efter fremgangsmåden i artikel 40. Artikel 6 1. Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, som ordregivere indgår i andet øjemed end udøvelse af de i artikel 2, stk. 2, omhandlede former for virksomhed, eller med henblik på udøvelse af sådan virksomhed i et tredjeland under omstændigheder, som ikke indebærer fysisk udnyttelse af et net eller geografisk område inden for Fællesskabet. 2. Dette direktiv gælder dog for kontrakter, der indgås af de ordregivere, som udøver en af de former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), nr. i), og som a) vedrører vandbygningsprojekter, kunstvanding eller dræning, forudsat at drikkevandsforsyningen udgør over 20% af den samlede mængde vand, der stilles til rådighed ved hjælp af de nævnte projekter eller kunstvandings- og dræningsanlæg, eller b) vedrører bortledning eller rensning af spildevand. 3. Ordregiverne giver efter anmodning Kommissionen meddelelse om enhver form for virksomhed, som de anser for undtaget i henhold til stk. 1. Kommissionen kan regelmæssigt i De Europæiske Fællesskabers Tidende til orientering offentliggøre oversigter over de virksomhedskategorier, som den anser for undtaget. I denne forbindelse tager Kommissionen hensyn til følsomme forretningsmæssige aspekter, som ordregiverne måtte påberåbe sig ved fremsendelsen af oplysningerne. Artikel 7 1. Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, der er indgået med henblik på videresalg eller udlejning til tredjemand, såfremt ordregiveren ikke har særlige eller eksklusive rettigheder med hensyn til salg eller udlejning af de produkter, som -17-

22 kontrakten vedrører, og andre virksomheder frit kan sælge eller udleje dem på samme betingelser som ordregiveren. 2. Ordregiverne giver efter anmodning Kommissionen meddelelse om alle de produktkategorier, som de anser for undtaget i henhold til stk. 1. Kommissionen kan regelmæssigt i De Europæiske Fællesskabers Tidende til orientering offentliggøre oversigter over de produktkategorier, som den anser for undtaget. I denne forbindelse tager Kommissionen hensyn til følsomme forretningsmæssige aspekter, som ordregiverne måtte påberåbe sig ved fremsendelsen af oplysningerne. Artikel 8 1. Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, som ordregivere, som udøver en virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra d), indgår om indkøb, der udelukkende har til formål at gøre det muligt for dem at udføre en eller flere teletjenester, når andre virksomheder frit kan yde den samme tjeneste i samme geografiske område og på vilkår, som i det væsentlige er identiske. 2. Ordregiverne meddeler efter anmodning Kommissionen alle de tjenestekategorier, som de anser for undtaget i henhold til stk. 1. Kommissionen kan regelmæssigt i De Europæiske Fællesskabers Tidende til orientering offentliggøre oversigter over de tjenestekategorier, som den anser for undtaget. I denne forbindelse tager Kommissionen hensyn til følsomme forretningsmæssige aspekter, som ordregiverne måtte påberåbe sig ved fremsendelsen af oplysningerne. Artikel 9 1. Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, a) som ordregivere, der er anført i bilag I, indgår om køb af vand b) som ordregivere, der er anført i bilag II, III, IV og V, indgår om levering af energi eller af brændsel til energiproduktion. 2. Rådet behandler igen bestemmelserne i stk. 1, når det modtager en rapport fra Kommissionen med passende forslag. De offentlige vareindkøbsaftaler, der indgås inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation, og som er undtaget fra direktiv 93/36/EØF s anvendelsesområde, er altså de kontrakter, der er omhandlet i ovennævnte artikler i direktiv 90/531/EØF, som ikke behandles i denne vejledning. Det synes dog at være på sin plads at knytte nogle bemærkninger til spørgsmålet vedrørende den skillelinje, der således er trukket mellem kontrakter, der henhører under vareindkøbsdirektivet, og dem, der henhører under direktiv 90/531/EØF. Det skal således bemærkes, at sidstnævnte direktiv, med de ændringer, der er fastsat i artikel 6, stk. 2, kun gælder for kontrakter, som ordregivende myndigheder, som udøver en aktivitet, der er omfattet af direktivet, indgår i forbindelse med udøvelsen af denne aktivitet. -18-

23 Som følge heraf kan en ordregivende myndighed, som samtidig udøver flere forskellige aktiviteter, kun gøre gældende, at direktiv 93/36/EØF ikke finder anvendelse, hvis der er tale om offentlige indkøbsaftaler, som den indgår i forbindelse med udøvelsen af de aktiviteter, der er omfattet af ovennævnte artikler i direktiv 90/531/EØF. Således skal f.eks. en kommune, der varetager sporvejsdrift, ikke indkøbe de køretøjer, der benyttes til denne virksomhed, under anvendelse af vareindkøbsdirektivet, hvorimod den skal anvende direktivet, når den indkøber materiel til sine skoler. Tilsvarende finder vareindkøbsdirektivet endvidere anvendelse, hvis en kommune, som ikke selv forestår landtransportvirksomhed, køber eller lejer transportmidler for at stille dem til disposition for et selskab, som på dens vegne driver et transportnet. Ligeledes undtaget fra direktivets anvendelsesområde er offentlige aftaler, der er underlagt andre procedureregler og indgås: i henhold til en international aftale, der i overensstemmelse med traktaten er indgået mellem en medlemsstat og et eller flere tredjelande om vareleverancer, der tager sigte på fælles gennemførelse eller udnyttelse af et arbejde fra signatarstaternes side. Det skal bemærkes, at aftaler af denne art skal meddeles Kommissionen, som kan indhente udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler 23 i henhold til en international troppestationeringsaftale og vedrørende virksomheder i en medlemsstat eller i et tredjeland i henhold til en international organisations særlige procedure. I denne forbindelse skal det præciseres, at internationale organisationer ikke betragtes som ordregivende myndigheder i direktivets forstand, hvorfor det ikke finder anvendelse på disse. Følgelig tager denne undtagelse sigte på aftaler, som en international organisations specifikke kontraktindgåelsesregler finder anvendelse på, selv om de indgås af ordregivende myndigheder. Endelig finder direktivet ikke anvendelse på offentlige indkøbsaftaler: der er erklæret hemmelige hvis gennemførelse skal ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger i henhold til den pågældende medlemsstats love eller administrative bestemmelser når hensynet til beskyttelsen af en medlemsstats vitale sikkerhedsinteresser kræver det. Disse tre tilfælde af undtagelser fra direktivets anvendelsesområde afspejler, hvilke områder inden for offentlige indkøb der allerede henhører under medlemsstaternes kompetence i medfør af EF-traktatens artikel 36, hvori der fastsættes en undtagelsesbestemmelse fra det forbud mod import- og eksportrestriktioner, der er fastsat i henholdsvis artikel 30 og 34. Som det er tilfældet med artikel 36, skal disse tre tilfælde af 23 Dette udvalg blev nedsat ved Rådets afgørelse 71/306/EØF (offentliggjort i EFT L 185 af , s. 15), ændret ved Rådets afgørelse 77/63/EØF (offentliggjort i EFT L 13 af , s. 15). -19-

24 undtagelser fra direktivets anvendelsesområde fortolkes snævert og efter de samme kriterier. 2.4 Aftaler på forsvarsområdet Uden at dette berører de undtagelser, der er omtalt i afsnittet "Undtagne kontrakter", gælder direktivet for alle varer, der er genstanden i offentlige indkøbsaftaler, herunder aftaler indgået af ordregivende myndigheder på forsvarsområdet, bortset fra de varer, som EF-traktatens artikel 223, stk. 1, litra b), finder anvendelse på. Ifølge denne artikel vedrører undtagelsen kun våben, ammunition og krigsmateriel af den art, der figurerer på den fortegnelse, der blev opstillet ved Rådets afgørelse af 15. april 1958, og under forudsætning af, at disse varer er bestemt specielt til militære formål. -20-

25 3. UDBUDSPROCEDURER Direktivet giver mulighed for at indgå offentlige indkøbsaftaler ved brug af tre forskellige udbudsprocedurer: offentligt udbud, begrænset udbud og udbud efter forhandling, som kun kan benyttes i en række undtagelsestilfælde, som er udtømmende opregnet i direktivet. Sidstnævnte procedure kan alt efter omstændighederne foregå med eller uden et konkurrencebaseret udbud af kontrakten. Vigtigt I forbindelse med offentlige udbud og begrænsede udbud kan de ordregivende myndigheder anmode de bydende om at præcisere de bud, de har afgivet, så der bedre bliver mulighed for at vurdere buddene, men det er dem forbudt at forhandle kontraktvilkårene med de bydende. Dette fundamentale princip, der sigter mod at øge gennemsigtigheden i de to procedurer, blev klart fastslået af Rådet og Kommissionen ved vedtagelsen af direktiv 89/440/EØF om bygge- og anlægskontrakter. Ved denne lejlighed erklærede de i fællesskab, at "fremgangsmåderne med offentligt eller begrænset udbud udelukker enhver forhandling med ansøgere eller bydende om grundlæggende elementer i kontrakterne, som ikke vil kunne ændres uden fare for konkurrencefordrejning, og der må navnlig ikke forhandles om priser; der må kun finde drøftelser sted med ansøgere eller bydende, når det sker med henblik på at præcisere eller supplere indholdet af deres bud eller de ordregivende myndigheders krav, og i det omfang dette ikke giver anledning til forskelsbehandling" Offentligt udbud Offentligt udbud er en procedure, hvorved alle interesserede leverandører efter offentliggørelsen af en udbudsbekendtgørelse kan afgive bud. 3.2 Begrænset udbud Begrænset udbud er en procedure, hvorved kun de leverandører blandt ansøgerne efter offentliggørelsen af en udbudsbekendtgørelse, der af den ordregivende myndighed opfordres til at byde, kan afgive bud. Begrænset udbud kan foregå ved en hasteprocedure, når det haster med at indgå kontrakter, og det derved er praktisk umuligt at overholde de normale tidsfrister i forbindelse med begrænset udbud. I så fald skal de ordregivende myndigheder anføre i den udbudsbekendtgørelse, der offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende, hvorfor hasteproceduren er valgt. Eftersom der er tale om et undtagelsestilfælde, der kan virke konkurrencebegrænsende, skal muligheden for at benytte denne udbudsform fortolkes restriktivt, dvs. den skal 24 Se EFT L 210 af , s

26 begrænses til tilfælde, hvor den ordregivende myndighed kan bevise, at der objektivt er tale om en hastesag, og at det reelt er umuligt at overholde de normale tidsfrister i forbindelse med denne udbudsform. Brugen af denne udbudsform skal således begrænses til produkttyper og mængder, hvor det kan bevises, at hastende levering er nødvendig. Ved levering af andre produkter skal en ikke-hastende udbudsform benyttes. Det skal i denne forbindelse understreges, at brugen af to udbudsprocedurer og dermed opdeling af en indkøbsaftale i to delkontrakter under ingen omstændigheder kan begrunde, at direktivet ikke finder anvendelse i det tilfælde, hvor opdelingen medfører, at den anslåede værdi af den ene eller de to kontrakter falder til under den tærskelværdi, der gælder for anvendelse af direktivet. Værdien af kontrakterne skal også i dette tilfælde beregnes i henhold til reglerne i punkt Udbud efter forhandling Udbud efter forhandling er en procedure, hvorved en ordregivende myndighed henvender sig til bestemte leverandører efter dens valg og forhandler kontraktens vilkår, f.eks. de tekniske, administrative eller finansielle vilkår, med en eller flere af dem. I forbindelse med udbud efter forhandling giver direktivet den ordregivende myndighed mulighed for at udvise fleksibilitet i såvel ordretildelingsfasen som under de indledende drøftelser. Proceduren kan dog ikke sidestilles med ordretildeling ved underhåndsbud. Den indebærer, at den ordregivende myndighed må spille en aktiv rolle i forbindelse med fastsættelsen af kontraktvilkårene, navnlig priser, tidsfrister, mængder, tekniske specifikationer og garantier. Endvidere fritager udbud efter forhandling ikke den ordregivende myndighed for pligten til at overholde visse regler for god forvaltning, bl.a. med hensyn til: at foretage en reel sammenligning af de indkomne bud og deres respektive fordele at anvende princippet om lige behandling af de bydende. Denne fleksible udbudsform kan kun benyttes, når der foreligger ekstraordinære kontraktindgåelsesomstændigheder, og er således kun tilladt i de i direktivet udtømmende opregnede tilfælde. Eftersom der er tale om undtagelser fra de regler i direktivet, der skal sikre, at de rettigheder, der tildeles ved traktaten i forbindelse med offentlige vareindkøbsaftaler, kan håndhæves effektivt, skal de fortolkes strengt 25, og det er op til den ordregivende myndighed, der agter at gøre undtagelser gældende, at bevise, at de ekstraordinære omstændigheder, der begrunder undtagelsen, også reelt foreligger 26. Alt efter omstændighederne kan der ifølge direktivet benyttes udbud efter forhandling med eller uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende. 25 Domstolens dom af i sag C-71/92, Kommissionen mod Spanien, Sml. 1993, s. 5978, punkt Domstolens dom af i sag 199/85, Kommissionen mod Italien, Sml. 1985, s. 1039, punkt

27 3.3.1 Udbud efter forhandling med offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse I forbindelse med denne procedure skal de ordregivende myndigheder udvælge de ansøgere, som de agter at forhandle med, blandt de ansøgere, der opfylder de kvalifikationskrav, der er fastsat i udbudsbekendtgørelsen. Disse kvalifikationskrav kan kun være dem, der er fastsat i direktivets artikel 20-24, dvs. de kan alene vedrøre leverandørens egne forhold og dennes tekniske, økonomiske og finansielle formåen. Udbud efter forhandling med offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse kan gennemføres ved en hasteprocedure, hvis det haster så meget med at indgå en aftale, at det er praktisk umuligt at overholde de normale tidsfrister i direktivet. De samme bemærkninger som ovenfor vedrørende gennemførelse af begrænset udbud ved en hasteprocedure gælder for udbud efter forhandling, og ordregivende myndigheder er desuden forpligtet til i udbudsbekendtgørelsen at begrunde, hvorfor der er benyttet hasteprocedure. Udbud efter forhandling med forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse kan benyttes, hvis der ved offentligt eller begrænset udbud kun er afgivet uregelmæssige 27 eller uantagelige 28 bud i henhold til nationale bestemmelser, der er forenelige med afsnit IV i direktivet (fælles regler for deltagelse, kvalitative udvælgelseskriterier, ordretildelingskriterier), forudsat at der ikke er foretaget afgørende ændringer i de oprindelige udbudsbetingelser, som disse er fastsat i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsmaterialet. I modsat fald skal det offentlige eller begrænsede udbud gøres fuldstændig om under fuld overholdelse af de bestemmelser i direktivet, der gælder for hver af disse procedurer. Som afgørende ændringer i de oprindelige udbudsbetingelser betragtes ændringer i vilkårene for f.eks. finansieringen, leveringsfristen og navnlig de tekniske specifikationer, der angiver, hvilke varer der skal leveres. Endvidere kan det kun betragtes som legitimt at benytte udbud efter forhandling, hvis den ordregivende myndighed på forhånd officielt har erklæret, at de bud, der er afgivet ved forudgående offentlige eller begrænsede udbud, er uregelmæssige eller uantagelige og har afsluttet denne procedure. Forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse ophører med at være en forpligtelse, hvis den ordregivende myndighed i udbuddet efter forhandling inkluderer alle de leverandører, der deltog i det forudgående offentlige eller begrænsede udbud, og som opfylder de i direktivets artikel omhandlede kvalitative udvælgelseskriterier, og som i forbindelse med den første procedure har afgivet bud, der opfylder de formelle krav i forbindelse med den pågældende udbudsprocedure Udbud efter forhandling uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse Udbud efter forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse kan benyttes i følgende undtagelsestilfælde: 27 F.eks. bud, der ikke stemmer overens med udbudsbetingelserne, bud, hvis priser ikke er fastsat under normale konkurrencevilkår, eller bud, der indeholder klausuler, der giver utilbørlige fordele. 28 F.eks. for sent afgivne bud eller bud fra bydende, der ikke har de fornødne kvalifikationer, eller bud, hvis pris enten er for høj i forhold til den ordregivende myndigheds budget eller unormalt lav. -23-

28 1) når der i forbindelse med et offentligt eller begrænset udbud ikke er afgivet noget bud eller ikke er afgivet noget egnet bud, forudsat at der ikke i forbindelse med udbuddet efter forhandling er foretaget afgørende ændringer i de udbudsbetingelser, der var gældende ved den foregående procedure, og forudsat at den ordregivende myndighed tilsender Kommissionen en rapport, der indeholder alle nødvendige oplysninger for at godtgøre, at disse betingelser er opfyldt. Ved ikke-egnede bud forstås bud, som selvfølgelig er uantagelige og uregelmæssige, men som i tilgift ikke har nogen relevans for den udbudte kontrakt og derfor er fuldstændig uegnede til at opfylde den ordregivende myndigheds behov, som disse er fastsat i udbudsmaterialet. Som følge heraf sidestilles afgivelsen af sådanne bud med den situation, hvor der ikke er afgivet bud 2) når der er tale om varer, som alene er fremstillet med henblik på forskning, forsøg, undersøgelse eller udvikling. Denne bestemmelse gælder ikke for masseproduktion, der har til formål at konstatere, om en vare er kommercielt levedygtig, eller at genindtjene forsknings- og udviklingsomkostninger. Den gælder heller ikke for udstyr, der er beregnet til brug i forsknings- eller forsøgslaboratorier 3) når der er tale om fremstilling eller levering af varer, der af tekniske eller kunstneriske årsager eller af årsager, der vedrører beskyttelsen af en eneret, kun kan overdrages en bestemt leverandør. Denne bestemmelse opstiller således to betingelser, som beviseligt skal være opfyldt kumulativt, nemlig dels årsagerne vedrørende den tekniske eller kunstneriske egenart eller beskyttelsen af en eneret og dels den omstændighed, at der kun findes én ganske bestemt leverandør. I en dom 29 vedrørende levering af lægemidler og farmaceutiske specialiteter, hvor der blev gjort enerettigheder gældende, understregede Domstolen således, at det ikke var tilstrækkeligt, at de pågældende varer var beskyttet af enerettigheder, men at det også skulle være således, at varerne kun kunne fremstilles eller leveres af en bestemt leverandør. Domstolen fastslog endvidere, at sidstnævnte betingelse kun var opfyldt, når der var tale om lægemidler og specialiteter, hvorom der ikke var konkurrence på markedet 4) i strengt nødvendigt omfang, når tvingende grunde som følge af begivenheder, der ikke kunne forudses af den ordregivende myndighed, ikke gør det muligt at overholde de frister, der kræves i forbindelse med offentligt udbud og begrænset udbud, herunder begrænset udbud ved hasteprocedure, og forudsat at de omstændigheder, der begrunder den tvingende nødvendighed, ikke kan tilskrives den ordregivende myndighed. Vigtigt Ved uforudsete begivenheder forstås begivenheder, der langt overskrider de normale rammer for det økonomiske liv og samfundslivet, f.eks. oversvømmelser eller jordskælv, der kræver prompte levering af livsnødvendige varer for at 29 Domstolens dom af i sag C-328/92, Kommissionen mod Kongeriget Spanien, Sml. 1994, s. 1583, punkt

29 hjælpe og beskytte ofrene. Det skal dog understreges, at brugen af denne undtagelsesprocedure kun er legitim ifølge direktivet, hvis det drejer sig om indkøb af typer eller mængder af varer, der er strengt nødvendige for øjeblikkeligt at imødegå den opståede nødsituation, dvs. ifølge de frister, der gælder i forbindelse med begrænset udbud ved en hasteprocedure, for en periode på ca. 1 måned. For de varer, der er nødvendige efter denne periode, har den ordregivende myndighed reelt mulighed for at foretage udbud på EU-plan efter de regler, der er fastsat i direktivet. På sundhedsområdet har Domstolen anerkendt, at der i betragtning af receptfriheden akut kan opstå behov for et bestemt lægemiddel på et sygehus. Den har dog afvist, at denne lægemiddelordineringsfrihed på forhånd kan begrunde, at der systematisk gøres brug af underhåndsbud ved alle indkøb af lægemidler og farmaceutiske specialiteter på sygehuse 5) når der er tale om supplerende leverancer fra den oprindelige leverandør, forudsat at: disse supplerende leverancer er beregnet til: - enten delvis fornyelse af sædvanlige leverancer eller installationer - eller udvidelse af allerede foretagne leverancer eller installationer et leverandørskifte ville gøre det nødvendigt for den ordregivende myndighed at anskaffe udstyr, der på grund af tekniske forskelle ville medføre: - en uforenelighed med de leverancer eller installationer, der var genstanden for den oprindelige kontrakt - eller uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder i forbindelse med brug og vedligeholdelse. Sådanne aftaler og aftaler, der kan fornyes, må normalt ikke have en varighed på over 3 år. 3.4 Oplysning om afgørelser truffet af den ordregivende myndighed Afvisning af ansøgninger og bud Ansøgere, der er blevet afvist, har ret til at anmode den ordregivende myndighed om at begrunde, hvorfor deres ansøgning er blevet afvist, og bydende, hvis bud er blevet afvist, har ret til at anmode den ordregivende myndighed om at begrunde, hvorfor deres bud er blevet afvist, og om at få oplyst navnet på den leverandør, der har fået tildelt ordren. Den ordregivende myndighed skal videregive de oplysninger, der anmodes om, inden for en frist på 15 dage regnet fra modtagelsen af anmodningen Annullering af en udbudsprocedure Ordregivende myndigheder kan beslutte at undlade at indgå en kontrakt, som de allerede har udbudt, eller at gøre udbudsproceduren om. -25-

30 I så fald skal de underrette Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer om den trufne beslutning. De skal endvidere meddele ansøgere eller bydende, der anmoder herom, begrundelsen for deres beslutning Erklæring om indgåede kontrakter For hver indgået kontrakt skal de ordregivende myndigheder udfærdige en erklæring indeholdende mindst følgende oplysninger: den ordregivende myndigheds navn og adresse samt kontraktens genstand og værdi navn på de valgte ansøgere eller bydende og begrundelsen herfor navn på de afviste ansøgere eller bydende og begrundelsen herfor navn på den valgte leverandør og begrundelsen for valget af hans bud, samt, hvis dette kendes, hvor stor en andel af kontrakten den valgte leverandør har til hensigt at give i underleverance til tredjemand når der er tale om udbud efter forhandling, hvilke ekstraordinære omstændigheder der begrunder brug af denne procedure. Disse omstændigheder kan naturligvis kun være dem, der er fastsat i direktivet. Erklæringen eller hovedpunkterne heri skal på forlangende tilsendes Kommissionen. -26-

31 4. FÆLLES REGLER FOR OFFENTLIGGØRELSE 4.1 Udbudsbekendtgørelser Gennemsigtighed i samtlige udbudstransaktioner og -procedurer er et af de vigtigste elementer i bestræbelserne på at skærpe konkurrencen mellem de økonomiske aktører og indføre reel konkurrence om offentlige indkøb i EU. For at forbedre denne gennemsigtighed er antallet af bekendtgørelser, som ordregivende myndigheder alt efter omstændighederne skal lade offentliggøre i De Europæiske Fællesskabers Tidende og i TED-databasen vedrørende aftaler indgået ved offentligt udbud, begrænset udbud eller udbud efter forhandling, blevet øget i det nye direktiv Forhåndsmeddelelse Denne bekendtgørelse har orienterende karakter og sigter mod at gøre potentielt interesserede leverandører bekendt med planerne for indkøb af varer. De ordregivende myndigheder skal snarest muligt efter deres regnskabsårs begyndelse ved hjælp af denne bekendtgørelse give underretning om samtlige de indkøb - opdelt på produktområder - som de agter at indgå inden for de efterfølgende 12 måneder. Denne form for offentliggørelse skal finde sted, når den samlede værdi af produktområderne som anslået efter de i direktivet ovenfor anførte regler er på mindst ECU. Produktområderne skal opstilles ved henvisning til positioner i den statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation (CPA) 30. Forhåndsmeddelelsens formål er, så snart indkøbsplanerne er blevet lagt 31, at vække potentielle leverandørers interesse og så vidt muligt at stille leverandørerne lige, selv de leverandører, der befinder sig længst væk fra den ordregivende myndighed Udbudsbekendtgørelse Forpligtelsen til at offentliggøre en bekendtgørelse ved iværksættelsen af udbudsproceduren er et nøgleelement i bestræbelserne på at skabe et fælles marked inden for offentlige indkøb. Den sætter de økonomiske aktører i alle medlemsstaterne i stand til at holde sig orienteret om, hvilke aftaler der indgås overalt i EU, og få de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, hvilke aftaler de er interesseret i at byde på. Denne forpligtelse gælder på de betingelser og med de begrænsninger, der er beskrevet ovenfor, såvel ved brug af offentligt eller begrænset udbud som ved brug af udbud efter forhandling. 30 Denne nomenklatur er offentliggjort i EFT L 342 af , s Dette tidspunkt afhænger af de forskellige nationale procedurer for planlægning af offentlige indkøb. -27-

32 4.1.3 Bekendtgørelse om tildelte ordrer Ordregivende myndigheder, der har indgået en kontrakt, skal, uanset hvilken udbudsprocedure (offentligt udbud, begrænset udbud, udbud efter forhandling med eller uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse) der er tale om, offentliggøre en bekendtgørelse, der indeholder de vigtigste oplysninger om de betingelser, hvorpå kontrakten er blevet indgået. Formålet med denne bekendtgørelse er at sikre en højere grad af gennemsigtighed i udbudsprocedurerne og samtidig vække større interesse og ønske om deltagelse hos et større antal leverandører på EU-plan. 4.2 Bekendtgørelsernes indhold og form Ordregivende myndigheder skal udfærdige bekendtgørelserne i overensstemmelse med de i bilag IV til direktivet gengivne modeller og skal afgive de oplysninger, som der anmodes om i modellerne. Når rubrikkerne i bekendtgørelsen har obligatorisk karakter, skal de oplysninger, der anmodes om heri, anføres. Når rubrikkerne ikke har obligatorisk karakter, og de oplysninger, der anmodes om heri, ikke er relevante for en given aftale, skal ordregivende myndigheder angive dette ved f.eks. i den pågældende rubrik at skrive "ikke relevant". Hvad angår udbudsbekendtgørelser, skal der gøres nogle bemærkninger til nogle enkelte af rubrikkerne. I rubrikken vedrørende de oplysninger og formaliteter, der er nødvendige for at vurdere leverandørens evne til at opfylde de økonomiske og tekniske minimumskrav, kan de betingelser, der skal være opfyldt, kun være dem, der er fastsat i artikel 22 og 23 i direktivet. I den rubrik, hvor ordretildelingskriterierne skal anføres, skal ordregivende myndigheder obligatorisk angive følgende: enten "den laveste pris" eller "det økonomisk mest fordelagtige bud" eller, hvis de benytter begrænset udbud og angiver ordretildelingskriteriet i opfordringen til at afgive bud, en henvisning til denne opfordring, f.eks. ved brug af udtrykket "det ordretildelingskriterium, der er fastsat i opfordringen til at afgive bud". Når ordregivende myndigheder angiver "det økonomisk mest fordelagtige bud", skal de enten i denne rubrik i bekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne præcisere enkeltelementerne i kriteriet nærmere. Hvis de vælger at anføre dem i udbudsbetingelserne, skal de anføre "de ordretildelingskriterier, der er anført i udbudsbetingelserne" i den relevante rubrik. I bekendtgørelser om åbne aftaler eller rammeaftaler skal det så vidt muligt klart præciseres, hvilke varer der er tale om, og hvilket mængdemæssigt omfang de planlagte indkøb har. -28-

33 For bekendtgørelser om tildelte ordrer giver direktivet mulighed for afvigelser. Offentliggørelsen af bekendtgørelsen skal naturligvis fortsat finde sted, men bestemte oplysninger om ordretildelingen kan i visse tilfælde udelades, hvis offentliggørelse heraf ville være lovstridigt, i modstrid med offentlige interesser, til skade for offentlige eller private virksomheders legitime forretningsinteresser eller til skade for en fair konkurrence mellem leverandørerne. De oplysninger, der afgives i bekendtgørelserne, skal på én og samme tid være klare og fuldstændige og koncise. Med henblik herpå fastsættes det i direktivet, at en bekendtgørelse ikke må fylde mere end én side i De Europæiske Fællesskabers Tidende, dvs. ca. 650 ord. 4.3 Bekendtgørelsesmodeller Der findes følgende bekendtgørelsesmodeller: Forhåndsmeddelelse 1. Navn, adresse, telefonnummer og telegramadresse samt telex- og telefaxnummer for den ordregivende myndighed og, hvis de afviger herfra, for det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få yderligere oplysninger. 2. Arten og mængden eller værdien af de varer, der skal leveres. CPA-referencenummer. 3. Foreløbig dato for iværksættelse af udbudsproceduren for det eller de pågældende leverancer. 4. Andre oplysninger. 5. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen. 6. Dato for Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgørelsen. -29-

34 4.3.2 Udbudsbekendtgørelser Offentligt udbud 1. Den ordregivende myndigheds navn, adresse, telefonnummer og telegramadresse samt telex- og telefaxnummer. 2. a) Den valgte udbudsform. b) Udbudsform i forbindelse med indkaldelsen af bud. 3. a) Leveringssted. b) Arten og mængden af de varer, der skal leveres. CPA-referencenummer. c) Angivelse af, om leverandørerne har mulighed for at afgive bud på dele af de ønskede leverancer. 4. Eventuel leveringsfrist. 5. a) Navn og adresse på det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få udleveret udbudsbetingelserne og de supplerende dokumenter. b) Sidste frist for fremsættelse af sådan anmodning. c) I givet fald det beløb, der skal erlægges for at få udleveret disse dokumenter, samt betalingsbetingelser. 6. a) Sidste frist for modtagelse af bud. b) Adresse, hvortil de skal sendes. c) Det eller de sprog, de skal være affattet på. 7. a) Personer, der har adgang til at overvære åbningen af buddene. b) Dato, klokkeslæt og sted for åbning af buddene. 8. I givet fald sikkerhedsstillelse og garantier, som forlanges. 9. De vigtigste finansierings- og betalingsvilkår og/eller henvisninger til retsforskrifter, hvoraf de fremgår. 10. I givet fald den retlige form, som det konsortium af leverandører, til hvem ordren tildeles, skal have. 11. Oplysninger om leverandørens egne forhold samt de oplysninger og formaliteter, der er nødvendige for at vurdere de minimumskrav af økonomisk og teknisk art, som leverandøren skal opfylde. 12. Periode, i hvilken den bydende er forpligtet til at vedstå sit bud. 13. Kriterier, der vil blive lagt til grund for tildelingen af ordren. Andre kriterier end den laveste pris skal nævnes, hvis de ikke er anført i udbudsbetingelserne. 14. I givet fald forbud mod alternative bud. 15. Andre oplysninger. 16. Dato for offentliggørelse af forhåndsmeddelelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende eller angivelse af, at der ikke er offentliggjort forhåndsmeddelelse. 17. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen. 18. Dato for Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgørelsen. -30-

35 Begrænset udbud 1. Den ordregivende myndigheds navn, adresse, telefonnummer og telegramadresse samt telex- og telefaxnummer. 2. a) Den valgte udbudsform. b) I givet fald begrundelse for brug af hasteproceduren. c) Udbudsform i forbindelse med indkaldelsen af bud. 3. a) Leveringssted. b) Arten og mængden af de varer, der skal leveres. CPAreferencenummer. c) Angivelse af, om leverandørerne har mulighed for at afgive bud på dele af de ønskede leverancer. 4. Eventuel leveringsfrist. 5. I givet fald den retlige form, som det konsortium af leverandører, til hvem kontrakten tildeles, skal have. 6. a) Sidste frist for modtagelse af bud. b) Adresse, hvortil de skal sendes. c) Det eller de sprog, de skal være affattet på. 7. Sidste frist for udsendelse af opfordringer til at afgive bud. 8. I givet fald sikkerhedsstillelse og garantier, som forlanges. 9. Oplysninger om leverandørens egne forhold samt de oplysninger og formaliteter, der er nødvendige for at vurdere de minimumskrav af økonomisk og teknisk art, som leverandøren skal opfylde. 10. Kriterier, der vil blive lagt til grund for tildelingen af kontrakten, hvis de ikke fremgår af opfordringen til at afgive bud. 11. Påtænkt antal eller største og mindste antal leverandører, der vil blive opfordret til at afgive bud. 12. I givet fald forbud mod alternative bud. 13. Andre oplysninger. 14. Dato for offentliggørelse af forhåndsmeddelelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende eller angivelse af, at der ikke er offentliggjort forhåndsmeddelelse. 15. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen. 16. Dato for Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgørelsen. -31-

36 Udbud efter forhandling 1. Den ordregivende myndigheds navn, adresse, telefonnummer og telegramadresse samt telex- og telefaxnummer 2. a) Den valgte udbudsform. b) I givet fald begrundelse for brug af hasteproceduren c) I givet fald udbudsform i forbindelse med indkaldelsen af bud. 3. a) Leveringssted. b) Arten og mængden af de varer, der skal leveres. CPA-referencenummer. c) Angivelse af, om leverandørerne har mulighed for at afgive bud på dele af de ønskede leverancer. 4. Eventuel leveringsfrist. 5. I givet fald den retlige form, som det konsortium af leverandører, til hvem kontrakten tildeles, skal have. 6. a) Sidste frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse. b) Adresse, hvortil de skal sendes. c) Det eller de sprog, de skal være affattet på. 7. I givet fald sikkerhedsstillelse og garantier, som forlanges. 8. Oplysninger om entreprenørens egne forhold samt de oplysninger og formaliteter, der er nødvendige for at vurdere de minimumskrav af økonomisk og teknisk art, som leverandøren skal opfylde. 9. Påtænkt antal eller største og mindste antal leverandører, der vil blive opfordret til at afgive bud. 10. I givet fald forbud mod alternative bud. 11. I givet fald navn og adresse på de leverandører, den ordregivende myndighed allerede har udvalgt. 12. I givet fald dato for forudgående offentliggørelser i De Europæiske Fællesskabers Tidende. 13. Andre oplysninger. 14. Dato for offentliggørelse af forhåndsmeddelelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. 15. Dato for afsendelse af bekendtgørelsen. 16. Dato for Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgørelsen. -32-

37 4.3.3 Bekendtgørelse om tildelte ordrer 1. Den ordregivende myndigheds navn og adresse. 2. Den valgte udbudsform. Ved udbud efter forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse, begrundelse (artikel 6, stk. 3). 3. Dato for tildeling af ordren. 4. Kriterierne for tildeling af ordren. 5. Antal modtagne bud. 6. Navn og adresse på den/de valgte leverandører. 7. Arten og mængden af de varer, der i givet fald leveres af leverandøren. CPAreferencenummer. 8. Pris eller prisramme (minimums-/maksimumspris). 9. I givet fald den del af kontrakten, der vil blive givet i underleverance til tredjemand, samt værdien af denne del. 10. Andre oplysninger. 11. Dato for offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. 12. Dato for afsendelse af denne bekendtgørelse. 13. Dato for Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgørelsen. 4.4 Fastsættelse af tidsfrister Det skal understreges, at de minimums- og maksimumsfrister, der angives i udbudsbekendtgørelserne, skal fastsættes således, at leverandører fra alle medlemsstaterne kan overholde dem på de samme betingelser. Det kan derfor ikke accepteres, at ordregivende myndigheder fastsætter disse frister ved f.eks. at angive et bestemt antal dage regnet fra datoen for offentliggørelse af bekendtgørelsen i et nationalt eller regionalt meddelelsesorgan, idet dette medfører større vanskeligheder for leverandører fra de øvrige medlemsstater end for nationale leverandører. 4.5 Offentliggørelse på nationalt plan For at sikre et ensartet informationsniveau på nationalt plan og EU-plan fastsættes det i direktivet, at bekendtgørelser, der offentliggøres i meddelelsesorganer eller i pressen i den ordregivende myndigheds land, ikke må indeholde andre oplysninger end dem, der er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Offentliggørelsen på nationalt plan må endvidere ikke finde sted før datoen for afsendelse af bekendtgørelsen til offentliggørelse på EU-plan og skal nævne denne afsendelsesdato. -33-

38 4.6 Hvem offentliggør bekendtgørelserne? Offentliggørelsen af bekendtgørelser varetages af Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer. Generelt skal de ordregivende myndigheder fremsende deres bekendtgørelser hurtigst muligt og ad den mest egnede vej, hvilket indebærer, at de ordregivende myndigheder så vidt muligt skal benytte de i direktivet fastsatte moderne kommunikationsmidler, så offentliggørelsen af bekendtgørelser finder sted så rettidigt, at de opfylder deres formål. Direktivet pålægger dem navnlig: at fremsende forhåndsmeddelelsen hurtigst muligt efter begyndelsen på hvert regnskabsår i tilfælde af begrænset udbud og udbud efter forhandling ved hasteprocedure, at fremsende udbudsbekendtgørelsen pr. telex, telegram eller telefax at fremsende bekendtgørelsen vedrørende tildelte ordrer senest 48 dage efter tildelingen af den pågældende ordre at være i stand til at fremlægge dokumentation for datoen for afsendelse af de forskellige bekendtgørelser til Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer. Offentliggørelser sendes til følgende adresse: Supplement til De Europæiske Fællesskabers Tidende Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer Rue Mercier 2 L-2985 Luxembourg Telefon: Telex: 1324 pubof LU 2731 pubof LU Telefax: Publikationskontoret offentliggør inden for 12 dage (5 dage i tilfælde af hasteprocedure) i supplementet til De Europæiske Fællesskabers Tidende 32 og i TED-databasen 33. Bekendtgørelserne offentliggøres i deres helhed på originalsproget og i resuméform på alle de øvrige sprog. Publikationskontoret foretager den nødvendige oversættelse og udarbejdelse af resuméer. Udgifterne i forbindelse med offentliggørelse i supplementet til De Europæiske Fællesskabers Tidende afholdes af EU. 32 Supplementet til De Europæiske Fællesskabers Tidende kan fås i alle medlemsstater ved henvendelse til de adresser, der er opgivet i bilag III. 33 For nærmere oplysninger om databasen og om måden at opnå adgang til den på bedes interesserede henvende sig til: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, Rue Mercier 2, L-2985 Luxembourg, telefon: (352) , telex: 1324 pubof LU, telefax: (352)

39 4.7 Minimums- og maksimumsfrister, der skal overholdes For at sikre, at alle leverandører i EU får mulighed for rettidigt at tilkendegive deres interesse for at deltage i udbudte kontrakter, fastsættes der i direktivet en række minimumsfrister, som skal overholdes i forbindelse med afviklingen af de enkelte faser i udbudsprocedurerne. Dette indebærer, at ordregivende myndigheder ikke må fastsætte frister, der er kortere end de i direktivet anførte, men at de naturligvis kan fastsætte længere frister, i nogle tilfælde er de endda forpligtet til det. Dog fastsættes der i direktivet også maksimumsfrister for fremsendelse af dokumenter vedrørende den enkelte kontrakt og fremsendelse af supplerende oplysninger Offentligt udbud a) Frist for modtagelse af bud: 52 dage regnet fra datoen for afsendelse af udbudsbekendtgørelsen til offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Disse frister kan forlænges i rimeligt omfang: hvis udbudsbetingelserne eller de supplerende dokumenter eller oplysninger på grund af deres omfang ikke kan tilvejebringes inden for de i direktivet fastsatte frister eller hvis buddene først kan afgives efter besigtigelse på stedet eller efter gennemsyn på stedet af bilagsmaterialet til udbudsbetingelserne b) maksimumsfrist for fremsendelse af udbudsbetingelserne og de supplerende dokumenter (forudsat at anmodning herom er fremsat rettidigt): senest 6 dage efter modtagelse af anmodningen c) maksimumsfrist for fremsendelse af yderligere oplysninger om udbudsbetingelserne (forudsat at anmodning herom er fremsat rettidigt): senest 6 dage før datoen for modtagelse af bud Begrænset udbud a) Frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse: 37 dage (ved hasteprocedure: 15 dage) regnet fra datoen for afsendelse af udbudsbekendtgørelsen til offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende b) maksimumsfrist for fremsendelse af yderligere oplysninger om udbudsbetingelserne (forudsat at anmodning herom er fremsat rettidigt): senest 6 dage (ved hasteprocedure: 4 dage) før udløbet af fristen for modtagelse af bud c) frist for modtagelse af bud: 40 dage (ved hasteprocedure: 10 dage) regnet fra datoen for udsendelse af den skriftlige opfordring til at afgive bud. Denne frist kan forlænges i rimeligt omfang, hvis der først kan afgives bud efter besigtigelse på stedet eller efter gennemsyn på stedet af bilagsmaterialet til udbudsbetingelserne Udbud efter forhandling med forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse Frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse: 37 dage (ved hasteprocedure: 15 dage) regnet fra datoen for afsendelse af udbudsbekendtgørelsen til offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende. -35-

40 4.7.4 Oversigt OFFENTLIGT UDBUD Udbudsbetingelserne og de supplerende dokumenter skal fremsendes senest 6 dage efter modtagelse af anmodning herom. Eventuelle supplerende oplysninger vedrørende udbudsbetingelserne skal fremsendes senest 6 dage før udløbet af fristen for modtagelse af bud. Minimumsfrist for modtagelse af bud regnet fra datoen for afsendelse af udbudsbekendtgørelsen til EFT: 52 dage BEGRÆNSET UDBUD OG UDBUD EFTER FORHANDLING MED FORUDGÅENDE OFFENTLIGGØRELSE AF EN UDBUDSBEKENDTGØRELSE Opfordringen til at afgive bud skal sendes samtidig til alle udvalgte ansøgere og skal være ledsaget af udbudsbetingelserne og de supplerende dokumenter. Minimumsfrist for modtagelse af anmodninger om deltagelse regnet fra datoen for afsendelse af bekendtgørelsen: 37 dage 15 dage (ved hasteprocedure) Eventuelle supplerende oplysninger vedrørende udbudsbetingelserne skal fremsendes senest 6 dage (4 dage ved hasteprocedurer) før udløbet af fristen for modtagelse af bud. UDELUKKENDE VED BEGRÆNSET UDBUD: Minimumsfrist for modtagelse af bud regnet fra datoen for udsendelse af opfordringen til at afgive bud: 40 dage 10 dage (ved hasteprocedurer) -36-

41 4.8 Metode til beregning af frister Fristerne for modtagelse af bud og for anmodninger om deltagelse beregnes i henhold til Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter. Det understreges, at efter denne forordning skal frister udtrykt i dage fra en bestemt begivenhed: a) regnes fra den dag, der følger efter den dag, hvor denne begivenhed indtraf b) regnes fra begyndelsen af den første time på den første dag, jf. a), og til udløbet af den sidste time på fristens sidste dag c) afsluttes ved udløbet af den sidste time på den følgende hverdag, hvis den sidste dag er en helligdag, søndag eller lørdag, og hvis fristerne ikke er udtrykt i timer. Hvis fristerne er udtrykt i timer, som det ofte er tilfældet med visse handlinger, der skal udføres af leverandørerne, udløber fristerne på den fastsatte dag og time. Fristerne omfatter helligdage, søndage og lørdage, medmindre disse udtrykkeligt er undtaget, eller fristerne er udtrykt i hverdage. De helligdage, der skal tages i betragtning, er de officielle helligdage i den medlemsstat, hvor handlingen skal udføres. For yderligere oplysninger henvises til den pågældende forordning Anmodninger om deltagelse Ved begrænset udbud og udbud efter forhandling med forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse kan anmodning om deltagelse fremsættes pr. brev, telegram, telex, telefax eller telefon. I de fire sidste tilfælde skal anmodningen bekræftes pr. brev, der afsendes inden udløbet af fristen for modtagelse af anmodninger om deltagelse. Ved hasteprocedurer skal anmodning om deltagelse fremsættes ad hurtigst mulig vej blandt de muligheder, der er anført i direktivet. Hvis anmodning fremsættes pr. telegram, telex, telefax eller telefon, skal anmodningen altid bekræftes pr. brev inden udløbet af ovennævnte frist Opfordringer til at afgive bud Såvel ved begrænset udbud som ved udbud efter forhandling med forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse skal opfordringer til at afgive bud fremsættes skriftligt og sendes samtidig til alle de udvalgte ansøgere. Opfordringsskrivelsen skal normalt være ledsaget af udbudsbetingelserne og de supplerende dokumenter og omfatte mindst følgende oplysninger: 34 Denne forordning er gengivet i bilag V. -37-

42 a) hvis skrivelsen ikke er ledsaget af udbudsbetingelserne og de supplerende dokumenter, fordi den ordregivende myndighed ikke råder over dem, idet de henhører under en anden myndighed, adressen på det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at få udleveret dokumenterne, og sidste frist for denne henvendelse samt det beløb, der eventuelt skal erlægges for at få udleveret dokumenterne, og betalingsbetingelser b) sidste frist for modtagelse af bud, den adresse, hvortil de skal sendes, og det eller de sprog, de skal være affattet på c) en henvisning til udbudsbekendtgørelsen d) angivelse af, hvilke dokumenter der evt. skal vedlægges, enten til støtte for erklæringer, der senere skal efterprøves, eller som supplement til de oplysninger, som ansøgeren har afgivet med henblik på at godtgøre, at han opfylder udvælgelseskriterierne e) ordretildelingskriterierne, hvis de ikke fremgår af udbudsbekendtgørelsen. Ved hasteprocedurer i forbindelse med begrænset udbud og udbud efter forhandling skal opfordringer til at afgive bud fremsættes ad hurtigst mulig vej. -38-

43 5. FÆLLES REGLER PÅ DET TEKNISKE OMRÅDE I de generelle dokumenter eller i selve kontrakterne skal de ordregivende myndigheder angive, hvilke tekniske specifikationer de varer, der skal leveres, skal overholde. I overensstemmelse med definitionerne i direktivet forstås ved: 1. "tekniske specifikationer" samtlige tekniske forskrifter, navnlig sådanne, der findes i udbudsbetingelserne, som fastlægger de krævede egenskaber for et materiale, et produkt eller en leverance, og hvorved materialet, produktet eller leverancen objektivt kan beskrives således, at de opfylder kravene for den anvendelse, den ordregivende myndighed har tiltænkt dem. Disse tekniske forskrifter omfatter kvalitetsniveau, brugsegenskaber, sikkerhed, dimensioner, herunder forskrifter for materialet, produktet eller leverancen med hensyn til kvalitetssikring, terminologi, symboler, afprøvning og prøvemetoder, emballering, mærkning og etikettering 2. "standard" en teknisk specifikation, der er godkendt af et anerkendt standardiseringsorgan til gentagen eller konstant anvendelse, men hvis overholdelse normalt ikke er obligatorisk 3. "europæisk standard" en standard, der er godkendt af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) eller af Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (CENELEC) som "europæisk standard" (EN) eller som "harmoniseringsdokument" (HD) i henhold til disse organisationers fælles regler 4. "europæisk teknisk godkendelse" en positiv teknisk vurdering af et produkts egnethed til anvendelse, der bygger på, at produktet opfylder de væsentlige krav, der gælder for bygge- og anlægsarbejder, i kraft af dets iboende egenskaber og de forskrifter, der gælder for dets ibrugtagning og anvendelse. Europæisk godkendelse udstedes af et organ, der er godkendt hertil af medlemsstaten 5. "fælles teknisk specifikation" en teknisk specifikation, der er udarbejdet efter en af medlemsstaterne godkendt procedure, og som er blevet offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende. 5.1 Hvilke tekniske specifikationer skal der henvises til De fælles regler på det tekniske område er blevet tilpasset EU s nye metode inden for standardisering og certificering og fastlægger, hvor stor frihed ordregivende myndigheder har ved fastsættelsen af specifikationerne for kontrakter. Direktivet fastslår således, at med forbehold af medlemsstaternes obligatoriske tekniske forskrifter, for så vidt som disse er forenelige med fællesskabsretten, defineres disse tekniske specifikationer ved henvisning til nationale standarder, der er udtryk for gennemførelse af europæiske standarder, ved henvisning til europæiske tekniske godkendelser eller ved henvisning til fælles tekniske specifikationer. -39-

44 I praksis skal denne bestemmelse fortolkes således, at den forpligter de ordregivende myndigheder til - bortset fra undtagelsestilfælde - at fastsætte de tekniske specifikationer for de varer, der skal leveres, ved henvisning til nationale standarder, der er udtryk for gennemførelse af europæiske standarder, til europæiske tekniske godkendelser eller til fælles tekniske specifikationer i alle tilfælde, hvor sådanne findes. Med denne bestemmelse har EU-lovgiverne villet benytte EU-standarderne til at fjerne de tilfælde af teknisk diskrimination, som misbrug af nationale standarder i udbudsbetingelserne har ført til. 5.2 Undtagelser Ordregivende myndigheder kan dog fravige denne generelle regel i følgende tilfælde: når standarderne, de europæiske tekniske godkendelser eller de fælles tekniske specifikationer ikke indeholder nogen bestemmelser, der giver mulighed for at fastslå overensstemmelse, eller når der ikke findes nogen teknisk metode, hvorved overensstemmelse med disse standarder, europæiske tekniske godkendelser eller fælles tekniske specifikationer kan fastslås når anvendelsen af den generelle regel bringer anvendelsen af Rådets direktiv 86/361/EØF af 24. juli 1986 om første fase af den gensidige anerkendelse af typegodkendelser af teleterminaludstyr 35 eller anvendelsen af Rådets beslutning 87/95/EØF af 22. december 1986 om standardisering inden for informationsteknologi og telekommunikation 36 i fare eller er til skade for andre EU-retsakter vedrørende nøje definerede tjenesteydelses- eller produktområder når anvendelsen af standarderne, de europæiske tekniske godkendelser eller de fælles tekniske specifikationer pålægger brug af produkter eller materialer, der er uforenelige med det udstyr, der allerede benyttes, eller medfører uforholdsmæssigt store udgifter eller tekniske vanskeligheder, men dog kun som led i en fast plan for overgang til brug af europæiske standarder, europæiske tekniske godkendelser eller fælles tekniske specifikationer inden for en nærmere fastlagt frist. Denne undtagelse gælder ligeledes, hvis en europæisk standard er utilstrækkelig, fordi den teknisk er forældet eller er blevet udarbejdet for at blive anvendt i en anden sammenhæng. I så fald kræves det naturligvis ikke, at der foreligger en plan for overgang til europæiske standarder. Dette ville dog være ønskeligt, hvis den ordregivende myndighed træffer de nødvendige foranstaltninger til at ajourføre den europæiske standard når det pågældende projekt indebærer en virkelig nyskabelse, hvor det vil være uhensigtsmæssigt at anvende eksisterende standarder, europæiske tekniske godkendelser eller fælles tekniske specifikationer. 35 EFT L 217 af , s. 21. Direktivet er blevet ændret ved direktiv 91/263/EØF, offentliggjort i EFT L 128 af , s EFT L 36 af , s

45 Ordregivende myndigheder, der benytter sig af disse muligheder for at fravige den generelle regel, skal anføre begrundelsen herfor i den udbudsbekendtgørelse, der offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende, eller i udbudsbetingelserne, medmindre dette ikke er muligt. I alle tilfælde skal begrundelsen være angivet i de ordregivende myndigheders interne dokumenter og skal på forlangende meddeles medlemsstaterne og Kommissionen. 5.3 Manglende europæiske standarder, europæiske tekniske godkendelser eller fælles tekniske specifikationer Hvis der ikke findes europæiske standarder, europæiske tekniske godkendelser eller fælles tekniske specifikationer: a) skal de tekniske specifikationer fastsættes ved henvisning til nationale tekniske specifikationer, der anerkendes som værende i overensstemmelse med de væsentlige krav, der er fastsat i EU-direktiverne om teknisk harmonisering, og efter de procedurer, der er fastsat i disse direktiver, og navnlig procedurerne i Rådets direktiv 89/106/EØF 37 b) kan de tekniske specifikationer fastsættes ved henvisning til nationale tekniske specifikationer for projektering, beregning og udførelse af bygge- og anlægsarbejder og for anvendelse af materialer c) kan der henvises til andre tekniske specifikationer. I så fald opfordrer direktivet til at fastsætte de tekniske specifikationer i rækkefølge ved henvisning til: i) nationale standarder, der er udtryk for gennemførelse af internationale standarder, som er godkendt i den ordregivende myndigheds land ii) andre nationale standarder og tekniske godkendelser i den ordregivende myndigheds land iii) enhver anden standard. 5.4 Forbud mod diskriminerende specifikationer Generelt set er det forbudt at fastsætte tekniske specifikationer, der nævner varer af et bestemt fabrikat eller hidrørende fra et bestemt sted eller specielle metoder, og som har til følge at favorisere eller udelukke bestemte virksomheder. Blandt specifikationer, der har en sådan diskriminerende virkning og derfor er forbudt, nævner direktivet navnlig angivelse af varemærker, patenter eller typer eller angivelse af en bestemt oprindelse eller en bestemt fabrikation. Det er dog tilladt at fravige dette generelle forbud, hvis kontraktens genstand ikke kan beskrives på anden måde ved hjælp af specifikationer, der er tilstrækkelig nøjagtige og forståelige for alle interesserede. Brugen af denne fravigelse må dog ikke have diskriminerende virkninger. Med henblik herpå pålægger direktivet, at sådanne angivelser ledsages af ordene eller dermed ligestillet. Desuden skal ordregivende myndigheder, der benytter sig af denne mulighed for fravigelse, altid kunne fremlægge bevis som begrundelse herfor. 37 EFT L 40 af , s

46 I denne forbindelse skal der henvises til Domstolens dom 38 afsagt den 25. januar 1995 i en sag, der drejede sig om en offentlig indkøbsaftale om levering og vedligeholdelse af en meteorologisk station, og hvor de tilhørende udbudsbetingelser fastsatte en teknisk specifikation ved henvisning til et bestemt edb-system uden at nævne, at leverandøren havde mulighed for at benytte et dermed ligestillet system. I dommen fastslog Domstolen, at undladelsen af at tilføje angivelsen eller dermed ligestillet efter angivelsen af et bestemt edb-system ikke blot kan medføre, at virksomheder, der benytter tilsvarende systemer, undlader at afgive bud, men også i strid med traktatens artikel 30 kan skabe hindringer for indførsler i handelen inden for Fællesskabet, idet kontrakten derved alene forbeholdes leverandører, der har til hensigt at anvende det specielt angivne system. Derfor statuerede Domstolen, at undladelsen af at tilføje angivelsen eller dermed ligestillet udgør en overtrædelse af bestemmelserne i direktivet og forbuddene i traktaten Princippet om ækvivalens og gensidig anerkendelse og den nye metode inden for teknisk harmonisering og standardisering Under alle omstændigheder må ovennævnte bestemmelser ikke fortolkes og anvendes på en sådan måde, at de forpligtelser, der følger af traktatens artikel 30, hvis liberaliseringsbestræbelser inden for offentlige indkøb direktivet netop sigter mod at supplere, begrænses. Hvis der gennem harmonisering på EU-plan er fastsat væsentlige krav, som produkterne skal opfylde, skal de ordregivende myndigheder anlægge den formodning, at produkter fremstillet i overensstemmelse med standarder, der er udarbejdet af kompetente standardiseringsorganer, opfylder de væsentlige krav, der er fastsat i det pågældende direktiv. De kan endvidere ikke afvise produkter alene med den begrundelse, at de ikke er fremstillet i overensstemmelse med disse standarder, hvis det over for dem dokumenteres, at produkterne opfylder de væsentlige krav, der er fastsat i EU-harmoniseringsretsakter. Hvis der ikke findes tekniske standarder eller forskrifter på EU-plan, må en ordregivende myndighed ikke afvise bud, hvori der påtænkes benyttet produkter fra andre medlemsstater, alene med den begrundelse, at disse produkter er i overensstemmelse med andre tekniske standarder eller forskrifter uden på forhånd at kontrollere, om de opfylder de krav, der fastsættes i kontrakten 39. I henhold til princippet om gensidig anerkendelse skal ordregivende myndigheder på lige fod tage produkter fra andre medlemsstater i betragtning, der er fremstillet efter tekniske forskrifter eller standarder, der sikrer egenskaber og en beskyttelse af legitime interesser, der svarer til dem, der gælder for produkter fremstillet efter de tekniske specifikationer, der er angivet i udbudsbetingelserne. Dokumentation herfor kan bl.a. fremlægges ved overholdelse af de procedurer for overensstemmelsesvurdering, der er opregnet i Rådets afgørelse af 13. december Domstolens dom af i sag 359/93, Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene, Sml. 1995, s. I Domstolens dom af i sag 45/87, Kommissionen mod Irland, Sml. 1988, s

47 om modulerne for de forskellige faser i procedurerne for overensstemmelsesvurdering med henblik på anvendelse i direktiverne om teknisk harmonisering (90/683/EØF) 40. I mangel af fælles teknisk referentiel sikrer disse procedurer for overensstemmelsesvurdering, der primært tager udgangspunkt i kvalitetsmålingsinstrumenter (prøvning og certificering af produkter, kvalitetssikring osv.), at de produkter, der skal leveres, har de egenskaber, som den ordregivende myndighed søger. For at sikre, at disse procedurer for overensstemmelsesvurdering anvendes sammenhængende og ensartet, anbefales det desuden at gøre brug af kompetente organer, der opererer på basis af lignende kriterier. Hvis organerne opfylder standarderne i EN serien og EN serien, består der en formodning om denne kompetence, hvilket f.eks. kan valideres ved autorisation. Den Europæiske Prøvnings- og Certificeringsorganisation (EOTC) har i denne forbindelse til opgave at fremme organiseringen af disse organer i en europæisk struktur, hvilket ligeledes kan lette de ordregivende myndigheders valg. 40 EFT L 380 af , s

48 6. DELTAGELSE I UDBUDSPROCEDURER OG TILDELING AF ORDRER Indførelsen af en effektiv konkurrence på EU-plan og derved gennemførelsen af en reel liberalisering af samhandelen inden for EU inden for offentlige vareindkøb gør det bydende nødvendigt at forhindre, at udvælgelsen blandt de konkurrerende leverandører og vurderingen af deres bud sker på grundlag af kriterier, der er vilkårligt valgt af de ordregivende myndigheder. Derfor fastsættes der i direktivets afsnit IV fælles regler for deltagelse, der omfatter bestemmelser om procedurerne for deltagelse i udbudsforretninger og fastlægger kriterierne for udvælgelsen blandt de potentielle leverandører og for tildelingen af ordrer. 6.1 Fælles regler for deltagelse Hvornår og hvorledes finder efterprøvningen af leverandørernes egnethed og ordretildelingen sted? I direktivet fastsættes det, at ordretildelingen sker på grundlag af de i kapital 3 i afsnit IV ("ordretildelingskriterier") fastsatte kriterier, efter at egnetheden hos de leverandører, der ikke er blevet udelukket i henhold til artikel 20 ("leverandørens hæderlighed"), er blevet efterprøvet. Direktivet fastslår endvidere, at de ordregivende myndigheder skal foretage denne efterprøvning i overensstemmelse med de kriterier for leverandørens økonomiske, finansielle og tekniske formåen, der er anført i artikel 22, 23 og 24. Efterprøvningen af leverandørernes egnethed skal således foretages såvel ved begrænset udbud og udbud efter forhandling som ved offentligt udbud. Det skal dog bemærkes, at et positivt resultat af denne efterprøvning ikke har den samme virkning i de tre procedurer. Ved offentlige udbud giver den omstændighed, at en bydende opfylder de på forhånd fastsatte udvælgelseskriterier, automatisk den pågældende bydende ret til at deltage i udbudsproceduren. Den ordregivende myndighed er således forpligtet til at tage alle bud fra denne bydende i betragtning. Ved begrænsede udbud og udbud efter forhandling kan ansøgere, der opfylder de på forhånd fastsatte udvælgelseskriterier, derimod blive udelukket fra proceduren, fordi den ordregivende myndighed - forudsat at den overholder visse betingelser, der er fastsat i punkt nedenfor - kan begrænse antallet af ansøgere, som vil blive opfordret til at afgive bud eller indbudt til en forhandling, og derved foretage et valg. Efter direktivets system udgør efterprøvningen af leverandørernes egnethed og ordretildelingen to særskilte handlinger i forbindelse med indgåelsen af en kontrakt. Domstolen har i sin fortolkning 41 af den tilsvarende bestemmelse i direktiv 71/305/EØF - uden dog at tillægge den kronologiske adskillelse af de i direktivet anførte to faser ufleksibel og formel karakter - understreget, at der bør være en klar adskillelse mellem de 41 Domstolens dom af i sag 31/87, anmodning om præjudiciel afgørelse, Gebroeders Beentjes B.V. mod Nederlandene, Sml. 1988, s

49 to faser med hensyn til de bestemmelser, der skal benyttes. Den bekræftede, at "selv om direktivet... ikke udelukker, at efterprøvningen af de bydendes egnethed og kontrakttildelingen kan finde sted samtidig, er de to handlinger underlagt forskellige regler". Det følger heraf, at man ved vurderingen af de indkomne bud f.eks. ikke kan støtte sig på de bydendes mere eller mindre omfattende finansielle formåen eller tage en bydende i betragtning, der ikke opfylder de på forhånd fastsatte udvælgelseskriterier, fordi man vurderer hans bud positivt. Endelig er ovennævnte generelle bestemmelse ledsaget af en forpligtelse fra de ordregivende myndigheders side til at iagttage fortrolighed med alle oplysninger, der afgives af ansøgere eller bydende Udvælgelsen og antallet af de ansøgere, der vil blive opfordret til at afgive bud eller til at forhandle Udvælgelsen af de leverandører, der vil blive opfordret til at afgive bud, kan kun ske blandt de leverandører, der har meldt sig som ansøgere til deltagelse i kontrakten, og som har de fornødne kvalifikationer til at opfylde kontrakten. Disse kvalifikationer kan kun vurderes på grundlag af de kvalitative udvælgelseskriterier, der er fastsat i direktivets artikel Direktivet siger herom i artikel 19: "Ved begrænset udbud eller ved udbud efter forhandling udvælger de ordregivende myndighed på grundlag af oplysningerne om leverandørens egen situation samt de oplysninger og formaliteter, der er nødvendige for at kunne vurdere de økonomiske og tekniske mindstekrav, som denne skal opfylde, blandt de ansøgere, der har de i artikel krævede kvalifikationer, de ansøgere, som de vil opfordre til at afgive bud eller til at forhandle". Vigtigt De ordregivende myndigheder er ikke forpligtet til at opfordre samtlige ansøgere, der opfylder de for tildeling af kontrakten stillede krav, til at afgive bud eller til at forhandle. De ansøgere, der modtager en sådan opfordring, skal derimod alle opfylde disse krav og må kun udvælges af den ordregivende myndighed på grundlag af disse på forhånd fastsatte gennemsigtige og objektive kvalitative udvælgelseskriterier. De ordregivende myndigheder vil således kun kunne begrænse antallet af ansøgere, der opfordres til at afgive bud eller til at forhandle, ved at foretage deres udvælgelse blandt de ansøgere, der har de bedste kvalifikationer i forhold til udvælgelseskriterierne i udbudsbekendtgørelsen. De ordregivende myndigheder skal endvidere - for at kunne benytte sig af muligheden for at udsende en opfordring til et mindre antal ansøgere end et eventuelt for stort antal ansøgere, der alle opfylder de for tildeling af kontrakten opstillede krav - på forhånd angive i udbudsbekendtgørelsen, hvor stort et antal leverandører - eller et mindste og største antal leverandører - der vil blive opfordret til at afgive bud eller til at forhandle. Hvis en sådan angivelse ikke er foretaget, må der ikke foretages nogen begrænsning i feltet af ansøgere, der har indgivet en formelt korrekt ansøgning og besidder de fornødne kvalifikationer. -45-

50 Ved begrænsede udbud skal det mindste og største antal ansøgere, inden for hvilket det antal ansøgere, der vil modtage opfordring, ligger, fastsættes i forhold til arten af de varer, der skal leveres. Direktivet fastsætter, at antallet af ansøgere ikke må være under fem. Analogt hermed må det konkluderes, at hvis en ordregivende myndighed ønsker at begrænse sine valgmuligheder og angive et præcist antal ansøgere i stedet for et mindste og største antal ansøgere, er der så meget desto mere grund til, at dette antal, som i så fald efter al sandsynlighed ikke vil blive forhøjet, ikke må være under fem. Vigtigt Direktivet fastsætter desuden, at antallet af ansøgere, der opfordres til at afgive bud, under alle omstændigheder skal være tilstrækkelig stort til at sikre reel konkurrence. En ordregivende myndighed kan dog, selv om den i overensstemmelse med direktivet på forhånd har fastsat et mindste antal, se sig ude af stand til at opfylde dette krav, fordi der blandt ansøgerne ikke er et tilstrækkelig stort antal leverandører, der har de fornødne kvalifikationer til at få tildelt ordren. I så fald må det antages, at en reel konkurrence er sikret, hvis antallet af ansøgere, der opfordres til at afgive bud, er mindst tre, forudsat at der har været et tilstrækkelig stort antal ansøgninger om deltagelse fra kvalificerede leverandører. Ved udbud efter forhandling med forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse fastsættes det i direktivet, at det mindste antal ansøgere, der opfordres til at forhandle, ikke må være under tre, forudsat, naturligvis, at der er et tilstrækkelig stort antal kvalificerede ansøgere Indkaldelse af bud fra leverandører fra andre medlemsstater Når der er tale om at udsende opfordring til ansøgere ved begrænset udbud og udbud efter forhandling, pålægger direktivet under alle omstændigheder de ordregivende myndigheder uden forskelsbehandling at indkalde bud fra leverandører fra andre medlemsstater, der besidder de fornødne kvalifikationer, på de samme betingelser som dem, der gælder for nationale leverandører, og pålægger medlemsstaterne at påse, at dette sker. I denne forbindelse består der generelt formodning om, at der ikke foreligger forskelsbehandling begrundet i nationaliteten ved udvælgelsen af leverandører, hvis den ordregivende myndighed sørger for, at forholdet mellem antallet af godkendte nationale ansøgere og godkendte ansøgere fra andre medlemsstater er det samme som forholdet mellem antallet af nationale ansøgere og ansøgere fra andre medlemsstater, der havde de fornødne kvalifikationer. Denne formodning foregriber dog på ingen måde resultatet af en mere dybtgående vurdering af grundlaget for udvælgelsen ved en eventuel kontrol Leverandørkonsortier Leverandørkonsortier kan afgive bud, uden at de har en bestemt retlig form. Dog kan det pålægges konsortiet at antage en bestemt form, hvis det får tildelt ordren, og hvis antagelsen af denne bestemte form er nødvendig for udførelsen af kontrakten. -46-

51 6.1.5 Alternative bud i forhold til udbudsbetingelserne De ordregivende myndigheder skal nøje angive de tekniske specifikationer for de varer, der ønskes leveret. Dog er det af stor betydning for både virksomhederne og brugerne, at der er mulighed for at tilbyde produkter, som, selv om de ikke svarer nøjagtigt til de produkter, den ordregivende myndighed efterspørger, overholder de fastsatte specifikationer. Denne mulighed er både en stimulerende faktor for forskningen i nye teknologier og giver brugerne et bredere udvalg af produkter og del i det tekniske fremskridt. Direktivet indeholder derfor bestemmelser om, at der kan afgives alternative bud. Denne mulighed er dog underlagt visse betingelser. I første række foreligger denne mulighed kun, hvis ordren tildeles det økonomisk mest fordelagtige bud og ikke buddet med den laveste pris. Der kan reelt kun foretages en retfærdig vurdering af et alternativt bud og en retfærdig sammenligning med bud, der opfylder andre krav, hvis buddene vurderes ud fra flere aspekter, hvilket indebærer, at der må lægges flere forskellige kriterier til grund for vurderingen. Direktivet overlader det til den ordregivende myndighed at afgøre, om den ønsker at tillade eller forbyde alternative bud, og at definere, hvilken type alternative bud den agter at tage i betragtning, samt på hvilke betingelser der kan afgives alternative bud, f.eks. i form af krav om, at der skal afgives et basisbud samtidig med det alternative bud. Hvis den ordregivende myndighed forbyder alternative bud, pålægger direktivet den at anføre i udbudsbekendtgørelsen, at alternative bud ikke antages. Hvis alternative bud derimod kan antages, er den ordregivende myndighed ikke forpligtet til at angive dette i udbudsbekendtgørelsen, men den skal i udbudsbetingelserne anføre, hvilke minimumskrav alternative bud skal opfylde, og på hvilke betingelser de kan afgives. Derefter kan den ordregivende myndighed kun tage de alternative bud i betragtning, der opfylder minimumskravene i udbudsbetingelserne. Dernæst kan den ordregivende myndighed ikke afvise et alternativt bud alene med den begrundelse, at det er udarbejdet med tekniske specifikationer, der er fastsat ved henvisning til nationale standarder, der er udtryk for gennemførelse af europæiske standarder, europæiske tekniske godkendelser eller fælles tekniske specifikationer eller ved henvisning til nationale tekniske specifikationer, der i henhold til procedurerne i EUdirektiverne om teknisk harmonisering anerkendes som værende i overensstemmelse med de væsentlige krav, som opstilles i disse direktiver, eller ved henvisning til nationale tekniske specifikationer for projektering, beregning og udførelse af bygge- og anlægsarbejder og for anvendelse af produkter. Endvidere kan en ordregivende myndighed, der har givet tilladelse til alternative bud, ikke afvise et alternativt bud alene med den begrundelse, at det, hvis det blev antaget, ville føre til indgåelse af en tjenesteydelsesaftale i stedet for en vareindkøbsaftale. Dette forbud gælder alternative bud, der ud over levering af varer omfatter præstering af tjenesteydelser til en højere værdi end varernes værdi (se punkt 1.5). -47-

52 6.1.6 Underleverancer Underleverancer inden for offentlige indkøb er ikke som sådanne underlagt direktivets bestemmelser. For at sikre gennemsigtighed i udførelsen af kontrakter fastsættes det imidlertid i direktivet, at den ordregivende myndighed i udbudsbetingelserne kan anmode den bydende om i sit bud at angive, hvor stor en del af kontrakten han eventuelt påtænker at give i underleverance til tredjemand. 6.2 Udvælgelse af leverandører I henhold til Domstolens retspraksis i forbindelse med bygge- og anlægsdirektivet, som med hensyn til udvælgelsen af deltagerne i kontrakter bygger på de samme principper og kriterier som dem, der ligger til grund for vareindkøbsdirektivet, kan efterprøvningen af leverandørernes egnethed kun ske på grundlag af de kvalitative udvælgelseskriterier, der er fastsat i direktivet 42. Disse kriterier vedrører leverandørernes hæderlighed og faglige kvalifikationer, dvs. deres optagelse i et fagligt register og økonomiske og finansielle formåen samt tekniske formåen. Vigtigt Sigtet med direktivets bestemmelser på dette område er dog ikke at fastlægge, hvilken kompetence de nationale myndigheder har til at fastsætte det egnethedsniveau, der kræves for at deltage i de forskellige offentlige aftaler, men at fastsætte, hvilke referencer eller bevismidler der kan fremlægges som dokumentation for denne egnethed 43. Den nationale kompetence på dette område er ikke ubegrænset, eftersom den er betinget af, at alle relevante bestemmelser i EU-retten, ikke mindst de forbud, der følger af EFtraktatens artikel 30, overholdes Leverandørens personlige forhold For det første indeholder artikel 20 en udtømmende liste over de forhold vedrørende leverandørernes egen situation, der kan føre til, at ordregivende myndigheder uden videre udelukker ansøgere eller bydende fra at deltage. Fra deltagelse kan således udelukkes enhver leverandør: a) hvis bo er under konkurs, likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs, som har indstillet sin erhvervsvirksomhed, eller som befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i national lovgivning b) hvis bo er begæret taget under konkursbehandling eller behandling med henblik på likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs eller enhver tilsvarende behandling, der er fastsat i national lovgivning 42 Domstolens dom af i sag 76/81, anmodning om præjudiciel afgørelse, S.A. Transporoute et travaux publics mod Ministère des travaux publics, Sml. 1982, s Domstolens dom af i de forenede sager 27, 28 og 29/86, anmodninger om præjudiciel afgørelse, S.A. Constructions et Entreprises Industrielles m.fl. mod andelsselskabet Association Intercommunale pour les autoroutes des Ardennes m.fl., Sml. 1987, s. 3368, og dom af i sag 31/87, anmodning om præjudiciel afgørelse, Gebroeders Beentjes B.V. mod Nederlandene, Sml. 1988, s

53 c) som ved retskraftig dom er blevet dømt for et strafbart forhold, som rejser tvivl om den pågældendes faglige hæderlighed d) som i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået en alvorlig fejl, som de ordregivende myndigheder beviseligt kan konstatere e) som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til lovgivningen i det land, hvor han er etableret, eller i den ordregivende myndigheds land f) som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter i henhold til lovgivningen i den ordregivende myndigheds land g) som svigagtigt har afgivet urigtige erklæringer om de forhold, hvorom der kræves afgivet oplysninger under anvendelse af direktivets bestemmelser om de kvalitative udvælgelseskriterier. I forbindelse med de under d) og g) nævnte forhold påhviler det den ordregivende myndighed at bevise, at der foreligger sådanne forhold. I de øvrige tilfælde er det ansøgeren eller den bydende, der, hvis den ordregivende myndighed forlanger det i udbudsbekendtgørelsen, skal bevise, at der ikke foreligger et eller flere af disse forhold. Imidlertid findes der i ovennævnte artikel i direktivet regler for, hvilke bevismidler den ordregivende myndighed kan forlange af leverandørerne. Den ordregivende myndighed skal således antage følgende som tilstrækkeligt bevis: for så vidt angår a), b) og c): fremlæggelse af en udskrift fra retsbøger eller i mangel heraf et tilsvarende dokument udstedt af en retslig eller administrativ myndighed i hjemlandet eller i det land, hvorfra leverandøren kommer, hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt for så vidt angår e) og f): en attest udstedt af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat. Såfremt det pågældende land ikke udsteder sådanne dokumenter eller attester, kan de erstattes af en erklæring afgivet under ed eller i medlemsstater, hvor edsaflæggelse ikke anvendes, af en højtidelig erklæring, der af vedkommende afgives over for en retslig eller administrativ myndighed, over for en notar eller over for en kompetent faglig organisation i hjemlandet eller det seneste opholdsland Optagelse i faglige registre Hvad angår dokumentation for de faglige kvalifikationer generelt, kan leverandøren i henhold til artikel 21 blive anmodet om at bevise, at han er optaget i et fagligt register eller handelsregistret, eller om at afgive en erklæring under ed eller fremlægge en attest som foreskrevet i lovgivningen i det land, hvor han er etableret. Det drejer sig om følgende registre, erklæringer eller attester: i Belgien i Danmark "Registre du commerce/handelsregister" "Aktieselskabsregistret", "Foreningsregistret" og "Handelsregistret" -49-

54 i Tyskland i Grækenland i Spanien i Frankrig i Italien i Luxembourg i Nederlandene i Portugal "Handelsregister" og "Handwerksrolle" "Âéïôå νéêό ή Âéïìç ανικό ή Åìðïñéêό Åðéìåëçôήñéï" "Registro mercantil" eller, når det drejer sig om enkeltpersoner, der ikke er registreret, en attest, hvori det attesteres, at den pågældende under ed har afgivet erklæring om, at han udøver det pågældende erhverv "Registre du commerce" og "Répertoire des métiers" "Registro della Camera di commercio, industria, agricoltura e artigianato" og "Registro delle Commissioni provinciali per l'artigianato" "Registre aux firmes" og "Rôle de la Chambre des métiers" "Handelsregister" "Registro Nacional das Pessoas Colectivas" i Det Forenede Kongerige og Irland kan leverandøren anmodes om at fremlægge en attest udstedt af "Registrar of Companies" eller "Registrar of Friendly Societies", hvori det attesteres, at leverandørens forretningsforetagende er "incorporated" eller "registered", eller, hvis dette ikke er tilfældet, en attest, hvori det attesteres, at den pågældende under ed har afgivet en erklæring om, at han udøver det pågældende erhverv i det land, hvor han er etableret, på et bestemt forretningssted og under et bestemt firmanavn i Østrig i Finland i Sverige Firmenbuch, Gewerberegister og Mitgliederverzeichnisse der Landeskammern Kaupparekisteri og Handelsregistret aktiebolags-, handels- eller föreningsregistren Finansiel og økonomisk formåen Hvad angår dokumentation for den finansielle og økonomiske formåen, fastsættes det i artikel 22, at denne normalt kan afgives på en eller flere af følgende måder: a) relevante erklæringer fra bank b) fremlæggelse af virksomhedens balance eller uddrag heraf, såfremt offentliggørelse af balancen er påkrævet i henhold til selskabslovgivningen i det land, hvor leverandøren er etableret c) en erklæring om virksomhedens samlede omsætning og dens omsætning i forbindelse med de varer, der er kontraktens genstand, inden for de seneste tre regnskabsår. Denne liste er ikke udtømmende: alt efter kontraktens art kan den ordregivende myndighed føle sig foranlediget til at kræve andre former for beviser. Disse skal imidlertid have konkret beviskraft, dvs. de skal være objektivt brugbare som bevis for, at leverandørerne besidder den fornødne økonomiske og finansielle formåen i forhold til kontraktens genstand og være ikke-diskriminerende. Alle krævede bevismidler skal angives i bekendtgørelsen, når det drejer sig om offentligt udbud, eller i bekendtgørelsen eller i opfordringen til at afgive bud, når det drejer sig om begrænset udbud eller udbud efter forhandling. -50-

55 Hvis leverandøren af rimelige grunde ikke er i stand til at fremlægge de krævede bevismidler, skal den ordregivende myndighed give ham adgang til at dokumentere sin finansielle og økonomiske formåen ved ethvert andet dokument. Dette dokument skal dog af den ordregivende myndighed anses for at være egnet hertil Teknisk formåen Hvad angår dokumentation for leverandørens tekniske formåen, findes der i artikel 23 en udtømmende liste over de bevismidler, som de ordregivende myndigheder kan kræve fremlagt af leverandørerne. Alt efter arten og mængden samt anvendelsen af de varer, der skal leveres, kan denne formåen dokumenteres på en eller flere af følgende måder: a) ved en liste over de vigtigste leverancer, der er foretaget i løbet af de sidste tre år, med angivelse af beløb og dato samt den offentlige eller private aftager: hvis det drejer sig om leverancer til offentlige ordregivende myndigheder, skal leverancerne dokumenteres ved attester udstedt eller påtegnet af den kompetente myndighed hvis det drejer sig om leverancer til private købere, skal leverancerne attesteres af køber; er dette ikke muligt, skal leverandøren blot erklære, at leverancerne er effektueret b) ved en beskrivelse af leverandørens tekniske udstyr, kvalitetssikringsforanstaltninger og undersøgelses- og forskningsfaciliteter c) ved oplysning om, hvilke teknikere eller tekniske organer leverandøren disponerer over, uanset om disse tilhører virksomheden eller ej, og specielt dem, der har ansvaret for kvalitetskontrollen d) ved prøver, beskrivelser og/eller fotografier af de varer, der skal leveres; disses ægthed skal kunne attesteres efter anmodning fra den ordregivende myndighed e) ved attester udstedt af officielle kvalitetskontrolinstitutter eller -organer, hvis kompetence er anerkendt, og som attesterer, at varer, som klart identificeres ved henvisning til bestemte specifikationer eller standarder, er i overensstemmelse med disse f) når de varer, der skal leveres, er komplekse eller undtagelsesvis skal tjene et særligt formål, ved en kontrol foretaget af de ordregivende myndigheder eller på disses vegne af et kompetent officielt organ i det land, hvor leverandøren er etableret, med forbehold af dette organs samtykke. Kontrollen vedrører leverandørens produktionskapacitet og eventuelt hans undersøgelses- og forskningsfaciliteter samt hans kvalitetskontrolforanstaltninger. Når der er tale om offentlige udbud, skal de bevismidler, der kræves som dokumentation for den tekniske formåen, angives i udbudsbekendtgørelsen. Når der er tale om begrænsede udbud eller udbud efter forhandling, skal de angives i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at afgive bud. Dog må ifølge ovennævnte artikel 23 omfanget af de oplysninger, der kræves afgivet af de ordregivende myndigheder, ikke "række ud over indkøbsaftalens genstand". De krævede oplysninger skal med andre ord begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at vurdere, om leverandørernes tekniske formåen står mål med de ønskede leverancer. -51-

56 Desuden skal de ordregivende myndigheder tage hensyn til legitime krav fra leverandørernes side om beskyttelse af tekniske hemmeligheder eller forretningshemmeligheder Supplerende oplysninger For at sikre gennemsigtighed i udvælgelsen er det forbudt senere at stille supplerende kvalitative krav. Senere kan de ordregivende myndigheder inden for de begrænsninger, der er fastsat ved ovennævnte udvælgelseskriterier, kun opfordre leverandørerne til at supplere eller uddybe de fremlagte attester og dokumenter. Det skal bemærkes, at der her er tale om en mulighed, som det står de ordregivende myndigheder frit for at benytte sig af. På den ene side kan en ordregivende myndighed således ikke for den samme kontrakt udnytte denne mulighed på diskriminerende vis. På den anden side indebærer denne bestemmelse i direktivet ikke en ret for en leverandør, der ikke på korrekt vis har dokumenteret, at han opfylder de for kontrakten fastsatte krav, til at modtage opfordring til at råde bod på forglemmelser Officielle lister over godkendte leverandører Nogle medlemsstater har officielle lister over godkendte leverandører. I praksis kan dette føre til forskelsbehandling af udenlandske leverandører, som har vanskeligere ved at få at vide, at der findes sådanne lister, og hvilke procedurer der skal følges for at blive opført på dem. På grundlag af denne konstatering har EU-lovgiverne i direktiv 93/36/EØF indsat bestemmelser, som ganske vist anerkender interessen i at have åbne lister over godkendte leverandører, men samtidig fastsætter, med hvilke begrænsninger og på hvilke betingelser medlemsstaterne kan gøre brug af dem. Listerne skal være tilpasset de i direktivet fastsatte kvalitative udvælgelseskriterier, der er beskrevet ovenfor, nærmere betegnet i artikel 20 [litra a) - d) og g)], 21, 22 og 23. Leverandører, der er optaget på sådanne lister i den medlemsstat, hvor de er etableret, kan for hver kontrakt og inden for de begrænsninger, der er anført nedenfor, benytte denne optagelse som alternativt bevismiddel for, at de opfylder de kvalitative kriterier i artikel Leverandører, der vælger at benytte dette alternative bevismiddel, skal forelægge den ordregivende myndighed en attest for optagelse udstedt af den kompetente myndighed, hvoraf det fremgår, hvilke oplysninger der har dannet grundlag for optagelsen på listen, samt hvilken klassifikation der følger af listen. Hvad angår beviskraften af en sådan attest, hedder det i artikel 29 i direktivet, at en af de kompetente organer attesteret optagelse på officielle lister udgør for de andre medlemsstaters ordregivende myndigheder kun i forhold til artikel 20, stk. 1, litra a) - d) og g), artikel 21, artikel 22, stk. 1, litra b) og c), og artikel 23, stk. 1, litra a), en formodning om kvalifikation. -52-

57 Oplysninger, som kan udledes af optagelsen på officielle lister, kan ikke drages i tvivl. Dog kan der, for så vidt angår bidrag til sociale sikringsordninger, afkræves alle opførte leverandører supplerende dokumentation i forbindelse med hver enkelt aftale. Ud over de beviser, der føres med disse objektive elementer, kan leverandøren med hensyn til de referencer, hvor der består formodning om kvalifikation, blive opfordret af den ordregivende myndighed til at afgive supplerende oplysninger, så hans kvalifikationer i forhold til den pågældende kontrakt kan vurderes. Hvad angår de referencer, hvor der ikke består formodning om kvalifikation, er leverandøren forpligtet til at fremsende den dokumentation, den ordregivende myndighed forlanger for at overholde direktivet. I henhold til Domstolens retspraksis 44 vedrørende lister over godkendte entreprenører, der er underlagt de tilsvarende bestemmelser i bygge- og anlægsdirektivet, skal det understreges, at beviskraften i attester for optagelse på en officiel liste over godkendte leverandører i en medlemsstat i forhold til andre medlemsstaters ordregivende myndigheder kun gælder de objektive elementer, der dannede grundlag for optagelsen, og ikke den klassifikation, der følger af optagelsen. De ordregivende myndigheder kan ganske vist ikke rejse tvivl om oplysninger, der kan udledes af en sådan optagelse, men de har dog beføjelse til at fastsætte, hvor høj en standard i henseende til økonomisk, finansiel og teknisk formåen der kræves opfyldt for at kunne deltage i en given kontrakt. Med ovennævnte begrænsninger har en leverandør, der i sit eget land er optaget på en liste over anerkendte leverandører, således ret til at gøre denne optagelse gældende som alternativt bevismiddel over for de ordregivende myndigheder i andre medlemsstater. En ordregivende myndighed kan derimod under ingen omstændigheder stille som betingelse for adgang til at deltage i en kontrakt eller for antagelse af en reference, at en leverandør, der er etableret i en anden medlemsstat, skal være optaget på en officiel liste i den ordregivende myndigheds land. Et sådant krav ville i realiteten udgøre en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ importrestriktion, der er forbudt ved traktatens artikel 30. Medlemsstater, der har officielle lister over anerkendte leverandører, skal dog åbne disse for leverandører fra andre medlemsstater og må med henblik på optagelse af disse ikke kræve andre beviser og erklæringer end dem, der kræves af landets egne leverandører, og under ingen omstændigheder andre end dem, der er fastsat i direktivets artikel Ordretildelingskriterier De kriterier, de ordregivende myndigheder skal lægge til grund for tildelingen af ordrer, er enten den laveste pris eller det økonomisk mest fordelagtige bud. Kriteriet om den laveste pris frembyder ingen fortolkningsproblemer, eftersom det alene er den pris, de bydende forlanger, der må tages i betragtning, og ordren skal tildeles den bydende, der forlanger den laveste pris. 44 Domstolens dom af i de forenede sager 27, 28 og 29/86, anmodninger om præjudiciel afgørelse, S.A. Constructions et Entreprises Industrielles m.fl. mod andelsselskabet Association Intercommunale pour les autoroutes des Ardennes m.fl., Sml. 1987, s

58 Kriteriet om det økonomisk mest fordelagtige bud kræver derimod en nærmere præcisering. Problemet består i at afgøre, hvilke elementer der skal være bestemmende for, hvilket bud der er det økonomisk mest fordelagtige. Med henblik herpå anfører direktivet, at de ordregivende myndigheder kan anvende forskellige kriterier, der varierer efter kontrakten, f.eks. pris, leveringsfrist, driftsomkostninger, rentabilitet, kvalitet, æstetisk og funktionel værdi, teknisk værdi, eftersalgsservice og teknisk bistand. Listen er ikke udtømmende, men af de anførte eksempler fremgår det, at de elementer, der er bestemmende for, hvilket bud der er det økonomisk mest fordelagtige, kun kan være objektive kriterier, der finder lige anvendelse på alle bud og specifikt er knyttet til kontraktens genstand. Der tillades variation i kriterierne for at tage højde for de forskellige krav, der følger af de forskellige leverancer og deres anvendelsesformål, som dette er fastlagt af den ordregivende myndighed. Når ordregivende myndigheder ikke benytter den laveste pris som det eneste kriterium ved ordretildelingen, men lægger forskellige kriterier til grund med henblik på at tildele ordren til det økonomisk mest fordelagtige bud, skal de angive disse kriterier i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne. Kriterier, som ikke er blevet offentliggjort på denne måde, vil ikke kunne anvendes ved udvælgelsen af det økonomisk mest fordelagtige bud. Det skal præciseres, at denne offentliggørelsespligt ikke anses for opfyldt - som fastslået af Domstolen 45 i forbindelse med en enslydende bestemmelse i direktivet om offentlige bygge- og anlægskontrakter - ved en generel henvisning til en national lovbestemmelse. Direktivet anfører endvidere, at kriterierne så vidt muligt skal anføres efter den betydning, som den ordregivende myndighed tillægger dem, med det vigtigste først. Det er vigtigt, at de bydende er orienteret om, på hvilket grundlag deres bud vil blive vurderet. Det skal understreges, at vareindkøbsdirektivet modsat de tidligere EU-regler ikke giver mulighed for at lægge andre kriterier til grund for tildelingen af ordrer end de ovenfor nævnte, når der er tale om bestemte nationale lovbestemmelser, der sigter mod at favorisere visse kategorier af bydende. Denne mulighed, som netop er blevet ophævet, må ikke forveksles med undtagelsesmuligheden under de regionale præferenceordninger, hvis gyldighed var begrænset til den 31. december Som følge heraf er den laveste pris eller det økonomisk mest fordelagtige bud de eneste kriterier, de ordregivende myndigheder kan lægge til grund for tildelingen af deres vareindkøbskontrakter Unormalt lave bud Når bud forekommer at være unormalt lave i forhold til ydelsen, skal den ordregivende myndighed - inden den kan afvise sådanne bud - skriftligt anmode de pågældende bydende om at fremlægge sådanne nærmere oplysninger om buddenes sammensætning, som den finder relevante, og kontrollere sammensætningen under hensyntagen til de modtagne begrundelser. 45 Domstolens dom af i sag 31/87, anmodning om præjudiciel afgørelse, Gebroeders Beentjes B.V. mod Nederlandene, Sml. 1988, s

59 Direktivet præciserer, hvilke typer begrundelser den ordregivende myndighed kan tage i betragtning, nemlig besparelser i fremstillingsprocessen, de anvendte tekniske løsninger, den bydendes usædvanligt gunstige betingelser for at levere varerne eller buddets originalitet. Formålet med denne detaljerede procedure for efterprøvning af bud i samråd med de pågældende bydende er at beskytte dem mod vilkårlige skøn fra den ordregivende myndigheds side ved at give dem mulighed for - uanset ved hvilken tærskel proceduren igangsættes - at bevise, at deres bud er seriøse, inden de afvises. En følge heraf er, at den omstændighed, at den ordregivende myndighed udtrykkeligt har ret til at afgøre, om de begrundelser, den bydende har fremlagt, er antagelige eller ej, på ingen måde bemyndiger den til på forhånd at antage, at begrundelserne er uantagelige ved at afvise buddet uden så meget som at anmode den bydende om dokumentation. Ovennævnte formål vil nemlig ikke kunne opfyldes, hvis man overlod det til den ordregivende myndighed at skønne, om det er hensigtsmæssigt at anmode om fremlæggelse af dokumentation 46. Hvis ordretildelingskriteriet er den laveste pris, pålægger direktivet endvidere den ordregivende myndighed at give Kommissionen meddelelse om bud, der er afvist, fordi de er fundet for lave. I denne situation afvises således bud, som, hvis deres pris havde været korrekt fastsat, ville opfylde det kriterium, der er fastsat for tildeling af ordren. Af den grund er det overordentlig vigtigt at sikre størst mulig gennemsigtighed og give Kommissionen lejlighed til i givet fald at kontrollere, om prisen virkelig var unormalt lav og derfor uacceptabel. 46 Denne fortolkning er i overensstemmelse med de domme, Domstolen har afsagt om den samme procedure for efterprøvning af unormalt lave bud, der er fastsat i direktiv 71/305/EØF om offentlige bygge- og anlægskontrakter, nemlig dom af i sag 76/81, anmodning om præjudiciel afgørelse, S.A. Transporoute et Travaux Publics mod Ministère des Travaux Publics i Storhertugdømmet Luxembourg, Sml. 1982, s. 417, dom af i sag 103/88, anmodning om præjudiciel afgørelse, Fratelli Costanzo S.p.A. mod Milano kommune, Sml. 1989, s. 1839, og dom af i sag C-295/89, anmodning om præjudiciel afgørelse, Impresa Donà Alfonso di Donà Alfonso & Figli s.n.c. mod Consorzio per lo sviluppo Industriale del Comune di Monfalcone m.fl., Sml. 1991, s. I

60 7. TILDELING AF SÆRLIGE ELLER EKSKLUSIVE RETTIGHEDER TIL AT UDFØRE EN OFFENTLIG SERVICEFUNKTION Direktivet om offentlige indkøbsaftaler indeholder ingen procedureregler 47 for tildelingen af eksklusive eller særlige rettigheder til at udføre en offentlig servicefunktion. Reglerne heri vedrører udelukkende offentlige vareindkøbsaftaler. Dog fastsættes det i direktivet 48, at når en ordregivende myndighed tildeler en enhed, som ikke selv er en ordregivende myndighed, og uanset denne enheds juridiske status, særlige eller eksklusive rettigheder til at udføre en offentlig servicefunktion, skal den aftale, hvorved denne rettighed tildeles, pålægge den pågældende enhed at respektere princippet om ikke-forskelsbehandling begrundet i nationaliteten med hensyn til de offentlige vareindkøbsaftaler, som den indgår med tredjemand som led i udførelsen af denne servicefunktion. Denne bestemmelse indebærer, at vareindkøbsaftaler, der indgås af en enhed, der har fået tildelt særlige eller eksklusive rettigheder af ovennævnte art, defineres som "offentlige", fordi de indgås som led i udførelsen af en offentlig servicefunktion. Leverancer af denne art er i realiteten ikke bestemt til at blive stillet til den ordregivende myndigheds disposition, men til at blive benyttet af enheden selv i forbindelse med administrationen og driften af den offentlige servicefunktion. Det skal endvidere præciseres, at denne enhed - selv om den opererer inden for de begrænsninger og under den kontrol, der eventuelt pålægges den som led i tildelingen af de eksklusive eller særlige rettigheder - udøver sin funktion uafhængigt af den ordregivende myndighed og er direkte ansvarlig i forhold til aftagerne af den service, som den præsterer. 47 Denne mangel på procedureregler på EU-plan indebærer naturligvis ikke, at enhver tildeling af eksklusive eller særlige rettigheder er lovlig i forhold til EU-retten i almindelighed. 48 Artikel 2, stk

61 III. BILAG I. Fortegnelse over offentligretlige organer og kategorier af offentligretlige organer. II. Liste over ordregivende myndigheder, der er underlagt WTO-aftalen om offentlige indkøb. III. Liste over varer, med henblik på indkøb af hvilke de af de ordregivende myndigheder, der står opført i bilag II, og som hører under forsvarsområdet, er underlagt WTO-aftalen om offentlige indkøb. IV. Liste over adresser, hvor supplementet til De Europæiske Fællesskabers Tidende kan fås. V. Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter. -57-

62 -58-

63 BILAG I FORTEGNELSE OVER OFFENTLIGRETLIGE ORGANER OG KATEGORIER AF OFFENTLIGRETLIGE ORGANER -59-

64 -60-

65 FORTEGNELSE OVER DE I ARTIKEL 1, LITRA b), OMHANDLEDE OFFENTLIGRETLIGE ORGANER OG KATEGORIER AF ORGANER I. BELGIEN Organer - Archives générales du Royaume et Archives de l'état dans les Provinces - Algemeen Rijksarchief en Rijksarchief in de Provinciën, - Conseil autonome de l'enseignement communautaire - Autonome Raad van het Gemeenschapsonderwijs, - Radio et télévision belges, émissions néelandaises - Belgische Radio en Televisie, Nederlandse uitzendingen, - Belgisches Rundfunk- und Fernsehzentrum der Deutschsprachigen Gemeinschaft (Centre de radio et télévision belge de la Communauté de langue allemande - Centrum voor Belgische Radio en Televisie voor de Duistalige Gemeenschap), - Bibliothèque royale Albert Ier - Koninklijke Bibliotheek Albert I, - Caisse auxiliaire de paiement des allocations de chômage - Hulpkas voor Werloosheidsuitkeringen, - Caisse auxiliaire d'assurance maladie-invalidité - Hulpkas voor Ziekte- en Invaliditeitsverzekeringen, - Caisse nationale des pensions de retraite et de survie - Rijskas voor Rust- en Overlevingspensioenen, - Caisse de secours et de prévoyance en faveur des marins naviguant sous pavillon belge - Hulp- en Voorzorgskas voor Zeevarenden onder Belgische Vlag, - Caisse nationale des calamités - Nationale Kas voor de Rampenschade, - Caisse spéciale de compensation pour allocations familiales en faveur des travailleurs de l'industrie diamantaire - Bijzondere Verrekenkas voor Gezinsvergoedingen ten bate van de Arbeiders der Diamantnijverheid, - Caisse spéciale de compensation pour allocations familiales en faveur des travailleurs de l'industrie du bois - Bijzondere Verrekenkas voor Gezinsvergoedingen ten bate van de Arbeiders der Houtnijverheid, - Caisse spéciale de compensation pour allocations familiales en faveur des travailleurs occupés dans les entreprises de batellerie - Bijzondere Verrekenkas voor Gezinsvergoedingen ten bate van Arbeiders der Ondernemingen voor Binnenscheepvaart, - Caisse spéciale de compensation pour allocations familiales en faveur des travailleurs occupés dans les entreprises de chargement, déchargement et manutention de marchandises dans les ports débarcadères, entrepôts et stations (appelée habituellement»caisse spéciale de compensation pour allocations familiales des régions maritimes«) - Bijzondere Verrekenkas voor Gezinsvergoedingen ten bate van de Arbeiders gebezigd door Ladings- en Lossingsondergenemingen en door de Stuwadoors in de Havens, Losplaatsen, Stapelplaatsen en Stations (gewoonlijk genoemd:»bijzondere Compensatiekas voor kindertoeslagen va de zeevaartgewesten«), - Centre informatique pour la Région bruxelloise - Centrum voor Informatica voor het Brusselse Gewest, - Commissariat général de la Communauté flamande pour la coopération internationale - Commissariaat-generaal voor Internationale Samenwerking van de Vlaamse Gemeenschap, - Commissariat général pour les relations internationales de la Communauté française de Belgique - Commissariaat-generaal bij de Internationale Betrekkingen van de Franse Gemeenschap van België, - Conseil central de l'économie - Centrale Raad voor het Bedrijfsleven, - Conseil économique et social de la Région wallonne - Social-economische Raad van het Waals Gewest, - Conseil national du travail - Nationale Arbeidsraad, - Conseil supérieur des classes moyennes - Hoge Raad voor de Middenstand, - Office pour les travaux d'infrastructure de l'enseignement subsidié - Dienst voor Infrastructuurwerken van het Gesubsidieerd Onderwijs, - Fondation royale - Koninklijke Schenking, - Fonds communautaire de garantie de bâtiments scolaires - Gemeenschappelijk Waarborgfonds voor Schoolgebouwen, - Fonds d'aide médicale urgente - Fonds voor Dringende Geneeskundige Hulp, - Fonds des accidents du travail - Fonds voor Arbeidsongevallen, - Fonds des maladies professionnelles - Fonds voor Beroepsziekten, - Fonds des routes - Wegenfonds, -61-

66 - Fonds d'indemnisation des travailleurs licenciés en cas de fermeture d'entreprises - Fonds tot Vergoeding van de in geval van Sluiting van Ondernemingen Ontslagen Weknemers, - Fonds national de garantie pour la réparation de dégâts houillers - Nationaal Waarborgfonds inzake Kolenmijnschade, - Fonds national de retraite des ouvriers mineurs - Nationaal Pensioenfonds voor Mijnwerkers, - Fonds pour le financement des prêts à des Étants étrangers - Fonds voor Financiering van de Leningen aan Vreemde Staten, - Fonds pour la rémunération des mousses enrôlés à bord des bâtiments de pêche - Fonds voor Scheepsjongens aan Boord van Vissersvaartuigen, - Fonds wallon d'avances pour la réparation des dommages provoqués par des pompages et des prises d'eau souterraine - Waals Fonds van Voorschotten voor het Herstel van de Schade veroorzaakt door Grondwaterzuiveringen en Afpompingen, - Institut d'aéronomie spatiale - Instituut voor Ruimte-aëronomie, - Institut belge de normalisation - Belgisch Instituut voor Normalisatie, - Institut bruxellois de l'environnement - Brussels Instituut voor Milieubeheer, - Institut d'expertise vétérinaire - Instituut voor Veterinaire Keuring, - Institut économique et social des classes moyennes - Economisch en Sociaal Instituut voor de Middenstand, - Institut d'ahygiène et d'épidémiologie - Instituut voor Hygiëne en Epidemiologie, - Institut francophone pour la formation permanente des classes moyennes - Franstalig Instituut voor Permanente Vorming voor de Middenstand, - Institut géographique national - Nationaal Geografisch Institut, - Institut géotechnique de l'état - Rijksinstituut voor Grondmechanica, - Institut national d'assurance maladie-invalidité - Rijksinstituut voor Ziekte- en Invaliditeitsverzekering, - Institut national d'assurances sociales pour travailleurs indépendants - Rijksinstituut voor de Sociale Verzekeringen der Zelfstandigen, - Institut national des industries extractives - Nationaal Instituut voor de Extractiebedrijven, - Institut national des invalides de guerre, anciens combattants et victimes de guerre - Nationaal Instituut voor Oorlogsinvaliden, Oudstrijders en Oorlogsslachtoffers, - Institut l'amélioration des conditions de travail - Instituut voor Verbetering van de Arbeidsvoorwaarden, - Institut pour l'encouragement de la recherche scientifique dans l'industrie et l'agriculture - Instituut tot Aanmoediging van het Wetenschapplijk Onderzoek in Nijverheid en Landbouw, - Institut royal belge des sciences naturelles - Koninklijk Belgisch Instituut voor Natuurwetenschappen, - Institut royal belge du patrimoine artistique - Koninklijk Belgisch Instituut voor het Kunstpatrimonium, - Institut royal de météorologie - Koninklijk Meteorologisch Instituut, - Enfance et famile - Kind en Gezin, - Compagnie des installations maritimes de Bruges - Maatschappij der Brugse Zeevaartinrichtinen, - Mémorial national du fort de Breendonck - Nationaal Gedenkteken van het Fort van Breendonck, - Musée royal de l'afrique central - Koninklijk Museum voor Midden-Afrika, - Musées royaux d'art et d'historie - Koninklijke Musea voor Kunst en Geschiedenis, - Musées royaux des beaux-arts de Belgique - Koninklijke Musea voor Schone Kunsten van België, - Observatoire royal de Belgique - Koninklijke Sterrenwacht van België, - Office belge de l'économie et de l'agriculture - Belgische Dienst voor Bedrijfsleven en Landbouw, - Office belge du commerce extérieur - Belgische Dienst voor Buitenlandse Handel, - Office central d'action sociale et culturelle au profit des membres de la communauté militaire - Centrale Dienst voor Sociale en Culturelle Actie ten behoeve van de Leden van de Militaire Gemeenschap, - Office de la naissance et de l'enfance - Dienst voor Borelingen en Kinderen, - Office de la navigation - Dienst voor Scheepvaart, - Office de promotion du tourisme de la Communauté française - Dienst voor de Promotie van het Toerisme van de Franse Gemeenschap, - Office de renseignements et d'aide aux families des militaires - Hulp- en Informatiebureau voor Gezinnen van Militairen, - Office de sécurité sociale d'outre-mer - Dienst voor Overzeese Sociale Zekerheid, - Office national d'allocations familiales pour travailleurs salariés - Rijksdienst voor Kinderbijslag voor Werknemers, - Office national de l'emploi - Rijksdienst voor de Arbeibsvoorziening, - Office national des débouchés agricoles et horticoles - Nationale Dienst voor Afzet van Land- en Tuinbouwprodukten, -62-

67 - Office national de sécurité sociale - Rijksdienst voor Sociale Zekerheid, - Office national de sécurité sociale des administrations provinciales et locales - Rijksdienst voor Sociale Zekerheid van de Provinciale en Plaatselijke Overheidsdiensten, - Office national des pensions - Rijksdienst voor Pensioenen, - Office national des vacances annuelles - Rijksdienst voor de Jaarlijkse Vakantie, - Office national du lait - Nationale Zuiveldienst, - Office régional bruxellois de l'emploi - Brusselse Gewestelijke Dienst voor Arbeidsmiddeling, - Office régional et communautaire de l'emploi et de la formation - Gewestelijke en Gemeenschappelijke Dienst voor Arbeidsvoorziening en Vorming, - Office régulateur de la navigation intérieure - Dienst voor Regeling der Binnenvaart, - Société publique des déchets pour la Région flamande - Openbare Afvalstoffenmaatschappij voor het Vlaams Gewest, - Orchestre national de Belgique - Nationaal Orkest van België, - Organisme national des déchets radioactifs et des matièrs fissiles - Nationale Instelling voor Radioactief Afval en Splijtstoffen, - Palais des beaux-arts - Paleis voor Schone Kunsten, - Pool des marins de la marine marchande - Pool van de Zeelieden ter Koopvaardij, - Port autonome de Charleroi - Autonome Haven van Charleroi, - Port autonome de Liège - Autonome Haven van Luik, - Port autonome de Namur - Autonome Haven van Namen, - Radio et télévision belges de la Communauté française - Belgische Radio en Televisie van de Franse Gemeenschap, - Régie des bâtiments - Regie der Gebouwen, - Régie des voies aériennes - Regie der Luchtwegen, - Régie des postes - Regie der Posterijen, - Régie des télégraphes et des téléphones - Regie van Telegraaf en Telefoon, - Conseil économique et social pour la Flandre - Sociaal-economische Raad voor Vlaanderen, - Société anonyme du canal et des installations maritimes de Bruxelles - Naamloze Vennootschap»Zeekanaal en Haveninrichtingen van Brussel«, - Société du logement de la Région bruxelloise et sociétés agréées - Brusselse Gewestelijke Huisvestingsmaatschappij en erkende maatschappijen, - Société nationale terrienne - Nationale Landmaatschappij, - Théâtre royal de la Monnaie - De Koninklijke Muntschouwburg, - Universités relevant de la Communauté flamande - Universiteiten afhangende van de Vlaamse Gemeenschap, - Universités relevant de la Communauté française - Universiteiten afhangende van de Franse Gemeenschap, - Office flamand de l'emploi et de la formation professionnelle - Vlaamse Dienst voor Arbeidsvoorziening en Beroepsopleiding, - Fonds flamand de construktion d'institutions hospitalières et médico-sociales - Vlaams Fonds voor de Bouw van Ziekenhuizen en Medisch-Sociale Instellingen, - Société flamande du logement et sociétés agréées - Vlaamse Huisvestingsmaatschappij en erkende maatschappijen, - Société régionale wallone du logement et sociétés agréées - Waalse Gewestelijke Maatschappij voor de Huisvesting en erkende maatschappijen, - Société flamande d'épuration des eaux - Vlaamse Maatschappij voor Waterzuivering, - Fonds flamand du logement des familles nombreuses - Vlaams Woningfonds van de Grote Gezinnen Kategorier - les centres publics d'aide sociale (offentlige forsorgscentre), - les fabriques d'église (kirkeråd). II. DANMARK Organer - Københavns Havn -63-

68 - Danmarks Radio - TV 2/Danmark - TV2 Reklame A/S - Danmarks Nationalbank - A/S Storebæltsforbindelsen - A/S Øresundsforbindelsen (alene tilslutningsanlæg i Danmark) - Københavns Lufthavn A/S - Byfornyelsesselskabet København - Tele Danmark A/S med filialer - Fyns Telefon A/S - Jydsk Telefon Aktieselskab A/S - Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab - Tele Sønderjylland A/S - Telecom A/S - Tele Danmark Mobil A/S Kategorier - De kommunale havne - Andre forvaltningssubjekter III. TYSKLAND Kategorier 1. Offentligretlige juridiske personer Offentligretlige instanser, institutioner og fonde, som er oprettet af staten,»länder«eller lokale myndigheder, bl. a. på følgende områder: 1.1. Instanser - Wissenschaftliche Hochschulen und verfasste Studentenschaften (højere læreanstalter og studenterråd), - berufsständige Vereinigungen (Rechtsanwalts-, Notar-, Steuerberater-, Wirtschaftspruefer-, Architekten-, Ärzte- und Apothekerkammern) (sammenslutninger af advokater, notarer, skatteeksperter, revisorer, arkitekter, læger og apotekere), - Wirtschaftsvereinigungen (Landwirtschafts-, Handwerks-, Industrie- und Handelskammern, Handwerksinnungen, Handwerkerschaften) (landbrugsråd, håndværksråd, industri- og handelskamre, håndværkerlav, håndværkerforeninger), - Sozialversicherungen (Krankenkassen, Unfall- und Rentenversicherungsträger) (sygekasser, ulykkesforsikrings- og pensionsforsikringskasser), - kassenärztliche Vereinigungen (foreninger af sygekasselæger), - Genossenschaften und Verbände (sammenslutninger og foreninger) Institutioner og fonde Ikke-kommercielle organer, der er undergivet kontrol fra statens side, og som virker i offentlighedens interesse, bl.a. på følgende områder: - Rechtsfähige Bundesanstalten (selvejende forvaltningsinstitutioner på forbundsplan), - Versorgungsanstalten und Studentenwerke (offentlige pensionsforsikringsanstalter og studenterorganisationer), - Kultur-, Wohlfahrts- und Hilfsstiftungen (kultur-, socialforsorgs- og støtteinstitutioner). -64-

69 2. Privatretlige juridiske personer Ikke-kommercielle organer, der er undergivet kontrol fra statens side, og som virker i offentlighedens interesse, herunder»kommunale Versorgungsunternehmen«, bl.a. på følgende områder: - Gesundheitswesen (Krankenhäuser, Kurmittelbetriebe, medizinische Forschungseinrichtungen, Untersuchungs- und Tierkörperbeseitigungsanstalten) (sygehuse, sanatorier, medicinske forskningsinstitutioner, undersøgelsesinstitutioner og destruktionsanstalter), - Kultur (öffentliche Buehnen, Orchester, Museen, Bibliotheken, Archive zoologische und botanische Gärten) (offentlige scener, orkestre, museer, biblioteker, arkiver, zoologiske og botaniske haver), - Soziales (Kindergärten, Kindertagesheime, Erholungseinrichtungen, Kinder und Jugendheime, Freizeiteinrichtungen, Gemeinschafts- und Buergerhäuser, Frauenhäuser, Altersheime, Obdachlosenunterkuenfte) (børnehaver, dagplejehjem, rekreationshjem, børne- og ungdomshjem, fritidsinstitutioner, forsamlings- og borgerhuse, kvindehuse, alderdomshjem, husvildehjem), - Sport (Schwimmbäder, Sportanlagen und -einrichtungen) (svømmehaller, sportsanlæg og -institutioner), - Sicherheit (Feuerwehren, Rettungsdienste) (brandvæsen, redningskorps), - Bildung (Umschulungs-, Aus-, Fort- und Weiterbildungseinrichtungen, Volkshochschulen) (omskolings-, uddannelses- og videreuddannelsesinstitutioner, folkeuniversiteter), - Wissenschaft, Forschung und Entwicklung (Grossforschungseinrichtungen, wissenschaftliche Gesellschaften und Vereine, Wissenschaftsförderung) (store forskningsinstitutioner, videnskabelige selskaber og foreninger, videnskabsstøtte), - Entsorgung (Strassenreinigung, Abfall- und Abwasserbeseitigung) (renholdelse af gader og veje, renovations- og kloakvæsen), - Bauwesen und Wohnungswirtschaft (Stadtplanung, Stadtentwicklung, Wohnungsunternehmen, Wohnraumvermittlung) (byplanlægning, byudvikling, boligforetagender, boligformidling), - Wirtschaft (Wirtschaftsförderungsgesellschaften) (økonomi: selskaber til fremme af økonomien), - Friedhofs- und Bestattungswesen (kirkegårds- og begravelsesvæsen), - Zusammenarbeit mit den Entwicklungsländern (Finanzierung, technische Zusammenarbeit, Entwicklungshilfe, Ausbildung) (finansiering, teknisk samarbejde, udviklingshjælp, uddannelse). IV. GRÆKENLAND Kategorier Andre offentligretlige juridiske personer, hvis offentlige bygge- og anlægskontrakter er undergivet statens kontrol. V. SPANIEN Kategorier - Entidades Gestoras y Servicios Comunes de la Seguridad Social (administrative myndigheder og fælles institutioner inden for social- og sundhedssektoren), - Organismos Autónomos de la Administración del Estado (uafhængige organer under centraladministrationen), - Organismos Autónomos de las Comunidades Autónomas (uafhængige organer under autonome omraader), - Organismos Autónomos de las Entidades Locales (uafhængige organer under lokale myndigheder), - Otras entidades a la legislación de contratos del Estado español (andre enheder, der er undergivet den spanske stats lovgivning om offentlige aftaler). VI. FRANKRIG Organer 1. Statslige offentlige institutioner: -65-

70 1.1. af videnskabelig, kulturel og erhvervsmæssig karakter: - Collège de France, - Conservatoire national des arts et métiers, - Observatoire de Paris 1.2. af videnskabelig og teknologisk karakter: - Centre national de la recherche scientifique (CNRS), - Institut national de la recherche agronomique, - Institut national de la santé e de la recherche médicale, - Institut français de recherche scientifique pour le développement en coopération (ORSTOM) af administrativ karakter: - Agence nationale pour l'emploi, - Caisse nationale des allocations familiales, - Caisse nationale d'assurance maladie des travailleurs salariés, - Caisse nationale d'assurance viellesse des travailleurs salariés, - Office national des anciens combattants et victimes de la guerre, - Agences financières de bassins. Kategorier 1. Statslige offentlige institutioner: - universités (universiteter), - écoles normales d'instituteurs (lærerseminarier og -højskoler). 2. Offentlige institutioner af administrativ karakter paa regionalt, departementalt eller lokalt plan: - collèges (højere skoler), - lycées (gymnasier), - établissements publics hospitaliers (offentlige hospitaler), - offices publics d'habitations à loyer modéré (OPHLM) (administration af socialt boligbyggeri). 3. Sammenslutninger af territoriale enheder: - syndicats de communes (kommunesammenslutninger), - districts (distrikter), - communautés urbaines (bysammenslutninger), - institutions interdépartementales et interrégionales (institutioner, der er fælles for flere departementer og regioner). -66-

71 VII. IRLAND Organer - Shannon Free Airport Development Company Ltd, - Local Government Computer Services Board, - Local Government Staff Negotiations Board, - Córas Tráchtála (Irish Export Board), - Industrial Development Authority, - Irish Goods Council (Promotion of Irish Goods), - Córas Beostoic agus Feola (CBF) (Irish Meat Board), - Bord Fálite Éireann (Irish Tourism Board), - Údarás na Gaeltachta (Development Authority for Gaeltacht Regions), - An Bord Pleanála (Irish Planning Board). Kategorier - Third Level Educational Bodies of a public character (offentlige højere uddannelsesinstitutioner), - National Training, Cultural or Research Agencies (statslige undervisnings- og forskningsorganer), - Hospital Boards of a Public Character (offentlige hospitalsmyndigheder), - National Health & Social Agencies (statslige sundheds- og socialmyndigheder), - Central & Regional Fishery Boards (centrale og regionale fiskerimyndigheder). VIII. ITALIEN Organer - Agenzia per la promozione dello sviluppo nel Mezzogiorno. Kategorier - Enti poruali e æroportuali (havne- og lufthavnsmyndigheder), - Consorzi per le opere idrauliche (vandbygningskonsortier), - Le università statali, gli istituti universitari statali, i consorzi per i lavori interessanti la università (statsuniversiteter, statslige universitetsinstitutter, konsortier for udbygning af universiteter), - Gli istituti superiori scientifici e culturali, gli osservatori astronomici, astrofisici, geofisici o vulcanologici (højere videnskabelige og kulturelle institutter, observatorier for astronomi, astrofysik, geofysik og vulkanologi), - Enti di ricerca e sperimentazione (organer for forskning og eksperimentelle aktiviteter), - Le istituzioni pubbliche di assistenza e di beneficenza (offentlige velfærds- og velgørenhedsinstitutioner), - Enti che gestiscono forme obbligatorie di previdenza e di assistenza (forvaltningsorganer for obligatoriske socialsikringsordninger), - Consorzi di bonifica (konsortier for grundforbedringsarbejder), - Enti di sviluppo o die irrigazione (udviklings- og vandingsforetagender), - Consorzi per le aree industriali (konsortier for industriomraader), - Comunità montane (sammenslutninger af kommuner i bjergomraader), - Enti preposti a servizi di pubblico interesse (organer, der yder tjenesteydelser i offentlighedens interesse), - Enti pubblici preposti ad attività di spettacolo, sportive, turistiche e del tempo libero (offentlige organer, der beskæftiger sig med underholdnings-, sports-, turist- og fritidsaktiviteter), - Enti culturali e di promozione artistica (organer, der virker til fremme af kulturelle og kunstneriske aktiviteter). -67-

72 IX. LUXEMBOURG Kategorier - Les établissements publics de l'état placés sous la surveillance d'un membre du gouvernement (statslige offentlige institutioner under tilsyn af et medlem af regeringen), - Les établissements publics placés sous la surveillance des communes (offentlige institutioner under kommunernes tilsyn), - Les syndicats de communes créés en vertu de la loi du 14 février 1900 telle qu'elle a été modifiée par la suite (kommunesammenslutninger som oprettet i henhold til lov af 14. februar 1900 med senere ændringer). X. NEDERLANDENE Organer - De Nederlandse Centrale Organisatie voor Toegepast Natuurwetenschappelijk Onderzoek (TNO) en de daaronder ressorterende organisaties. Kategorier - De waterschappen (vandbygningsvæsen), - De instellingen van wetenschappelijk onderwijs vermeld in artikel 8 van de Wet op het Wetenschappelijk Onderwijs (1985), de academische ziekenhuizen (videnskabelige uddannelsesinstitutioner som anført i artikel 8 i loven om videnskabelig uddannelse (1985) (Wet op het Wetenschappelijk Onderwijs (1985), universitetshospitaler). XI. PORTUGAL Kategorier - Estabelecimentos públicos de ensino, investigaçao científica e Saúde (offentlige organer for uddannelse, videnskabelig forskning og sundhed), - Institutos públicos sem carácter comerciel ou industrial (offentlige institutioner uden industriel eller kommerciel karakter), - Fundações públicas (offentlige fonde), - Administrações gerais e juntas autonómas (generelle myndigheder og uafhængige råd). XII. DET FORENEDE KONGERIGE Organer - Central Blood Laboratories Authority, - Design Council, - Health and Safety Executive, - National Research Development Corporation, - Public Health Laboratory Services Board, - Advisory, Conciliation and Arbitration Service, - Commission for the New Towns, - Development Board For Rural Wales, -68-

73 - English Industrial Estates Corporation, - National Rivers Authority, - Northern Ireland Housing Executive, - Scottish Enterprise, - Scottish Homes, - Welsh Development Agency Kategorier - Universities and polytechnics, maintained schools and colleges (universiteter og polytekniske læreanstalter, offentligt støttede skoler og læreanstalter), - National Museums and Galleries (nationale museer og kunstsamlinger), - Research Councils (forskningsråd), - Fire Authorities (brandmyndigheder), - National Health Service Authorities (myndigheder under den statslige sundhedstjeneste (National Health Service)), - Police Authorities (politimyndigheder), - New Town Development Corporations (New Town-planlægningsmyndigheder), - Urban Development Corporations (byplanlægningsmyndigheder). XIII. ØSTRIG Alle organer under budgettilsyn af Rechnungshof (revisionsmyndigheden), som ikke er af industriel eller kommerciel karakter. XIV. FINLAND Offentlige eller offentligt kontrollerede organer, som ikke er af industriel eller kommerciel karakter. XV. SVERIGE Alle ikke-kommercielle organer hvis indkøb er under tilsyn ad Det Nationale Institut for Offentlige Indkøb. -69-

74 -70-

75 BILAG II LISTE OVER ORDREGIVENDE MYNDIGHEDER, DER ER UNDERLAGT WTO-AFTALEN OM OFFENTLIGE INDKØB -71-

76 -72-

77 LISTE OVER ORDREGIVENDE MYNDIGHEDER, DER ER UNDERLAGT WTO-AFTALEN OM OFFENTLIGE INDKØB BELGIEN A. Staten bortset fra kontrakter, der indgås som led i udviklingssamarbejde, og som i kraft af internationale aftaler indgået med tredjelande vedrørende indgåelsen af kontrakter er underlagt andre bestemmelser, som er uforenelige med bestemmelserne i denne retsakt (1): - la Régie des postes (2), - la Régie des bâtiments, - le Fonds des routes, Staten bortset fra kontrakter, der indgås som led i udviklingssamarbejde, og som i kraft af internationale aftaler indgået med tredjelande vedrørende indgåelsen af kontrakter er underlagt andre bestemmelser, som er uforenelige med bestemmelserne i denne retsakt (1): - de Regie der Posterijen (2); - de Regie der Gebouwen; - het Wegenfonds B. Le Fonds général des bâtiments scolaires de l'état Le Fonds de construction d'institutions hospitalières et médico-sociales La Société nationale terrienne L'Office national de sécurité sociale L'Institut national d'assurances sociales pour travailleurs indépendants L'Institut national d'assurance maladie-invalidité L'Institut national de crédit agricole L'Office national des pensions L'Office central de crédit hypothécaire L'Office national du ducroire La Caisse auxiliaire d'assurance maladie-invalidité Le Fonds des maladies professionnelles La Caisse nationale de crédit professionnel L'Office national des débouchés agricoles et horticoles L'Office national du lait et de ses dérivés L'Office national de l'emploi La Régie des voies aériennes Het Algemeen Gebouwenfonds voor de rijksscholen Het Fonds voor de bouw van ziekenhuizen medisch-sociale inrichtingen De Nationale Landmaatschappij De Rijksdienst voor sociale zekerheid Het Rijksinstituut voor de sociale verzekeringen der zelfstandigen Het Rijksinstituut voor ziekte- en invaliditeitsverzekering Het Nationaal Instituut voor landbouwkrediet De Rijksdienst voor pensioenen Het Centraal Bureau voor hypothecair krediet De Nationale Delcrederedienst De Hulpkas voor ziekte- en invaliditeitsverzekering Het Fonds voor de beroepsziekten De Nationale Kas voor beroepskrediet De Nationale Dienst voor afzet van land- en tuinbouwprodukten De Nationale Zuiveldienst De Rijksdienst voor arbeidsvoorziening De Regie der Luchtwegen (1) De i bilag II anførte ikke-krigslignende materialer. (2) Kun posttjenesten. -73-

78 DANMARK 1. Statsministeriet - to departementer 2. Arbejdsministeriet - fem direktorater og institutioner 3. Udenrigsministeriet (tre departementer) 4. Boligministeriet - fem direktorater og institutioner 5. Energiministeriet - ét direktorat og Forsøgsanlaeg Risø 6. Finansministeriet - fire direktorater og institutioner inklusive Direktoratet for (to departementer) Statens Indkøb - fem andre institutioner 7. Ministeriet for Skatter og Afgifter - fem direktorater og institutioner (to departementer) 8. Fiskeriministeriet - fire institutioner 9. Industriministeriet - ni direktorater og institutioner (Fulde navn: Ministeriet for Industri, Handel, Håndvaerk og Skibsfart) 10. Indenrigsministeriet - Civilforsvarsstyrelsen - ét direktoratet 11. Justitsministeriet - Rigspolitichefen - fem andre direktorater og institutioner 12. Kirkeministeriet 13. Landbrugsministeriet - 19 direktorater og institutioner 14. Miljøministeriet - fem direktorater 15. Kultur- og Kommunikationsministeriet (1)- tre direktorater og adskillige statsejede museer og højere uddannelsesinstitutioner 16. Socialministeriet - fire direktorater 17. Undervisningsministeriet - seks direktorater - 12 universiteter og andre højere laereanstalter 18. Økonomiministeriet (tre departementer) 19. Ministeriet for Offentlige Arbejder (2) - statshavne og statslufthavne - fire direktorater og adskillige institutioner 20. Forsvarsministeriet (3) 21. Sundhedsministeriet - adskillige institutioner inklusive Statens Seruminstitut og Rigshospitalet (1) Med undtagelse af Post og Telegrafvæsenets teletjenester. (2) Med undtagelse af De Danske Statsbaner. (3) De i bilag II anførte ikke-krigslignende materialer. -74-

79 FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND 1. Auswaertiges Amt 2. Bundesministerium fuer Arbeit und Sozialordnung 3. Bundesministerium fuer Bildung und Wissenschaft 4. Bundesministerium fuer Ernaehrung, Landwirtschaft und Forsten 5. Bundesministerium der Finanzen 6. Bundesministerium fuer Forschung und Technologie 7. Bundesministerium des Inneren (nur ziviles Material) 8. Bundesministerium fuer Gesundheit 9. Bundesministerium fuer Frauen und Jugend 10. Bundesministerium fuer Familie und Senioren 11. Bundesministerium der Justiz 12. Bundesministerium fuer Raumordnung, Bauwesen und Staedtebau 13. Bundesministerium fuer Post- und Telekommunikation (1) 14. Bundesministerium fuer Wirtschaft 15. Bundesministerium fuer wirtschaftliche Zusammenarbeit 16. Bundesministerium der Verteidigung (2) 17. Bundesministerium fuer Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit Note: Ifølge gældende nationale forpligtelser skal de i denne liste anførte institutioner i overensstemmelse med særlige procedurer tildele ordrer til bestemte grupper med henblik på at fjerne vanskeligheder, der er en følge af sidste krig. (1) Med undtagelse af telekommunikationsudstyr. (2) De i bilag II anførte ikke-krigslignende materialer. -75-

80 FRANKRIG 1. Vigtigste indkøbsorganer A. Almindeligt budget - Premier ministre - Ministère d'état, ministère de l'éducation nationale, de la jeunesse et des sports - Ministère d'état, ministère de l'économie, des finances et du budget - Ministère d'état, ministère de l'équipement, du logement, des transports et de la mer - Ministère d'état, ministère des affaires étrangères - Ministère de la justice - Ministère de la défense (1) - Ministère de l'intérieur et de la centralisation - Ministère de l'industrie et de l'aménagement du territoire - Ministère des affaires européennes - Ministère d'état, ministère de la fonction publique et des réformes administratives - Ministère du travail, de l'emploi et de la formation professionnelle - Ministère de la coopération et du développement - Ministère de la culture, de la communication, des grands travaux et du bicentenaire - Ministère des départements et territoires d'outre-mer - Ministère de l'agriculture et de la forêt - Ministère des postes, des télécommunications et de l'espace (2) - Ministère chargé des relations avec le Parlement - Ministère de la solidarité, de la santé et de la protection sociale - Ministère de la recherche et de la technologie - Ministère du commerce extérieur - Ministère délégué auprès du ministère d'état, ministère de l'économie, des finances et du budget, chargé du budget - Ministère délégué auprès du ministère d'état, ministère des affaires étrangères, chargé de la francophonie - Ministère délégué auprès du ministère d'état, ministère des affaires étrangères - Ministère délégué auprès du ministère de l'industrie et de l'aménagement du territoire, chargé de l'aménagement du territoire et des reconversions - Ministère délégué auprès du ministère de l'industrie et de l'aménagement du territoire, chargé du commerce et de l'artisanat - Ministère délégué auprès du ministère de l'industrie et de l'aménagement du territoire, chargé du tourisme - Ministère délégué auprès du ministère de l'équipement, du logement, des transports et de la mer, chargé de la mer - Ministère délégué auprès du ministère de la culture, de la communication, des grands travaux et du bicentenaire, chargé de la communication - Ministère délégué auprès du ministère de la solidarité, de la santé et de la protection sociale, chargé des personnes âgées (1) De i bilag II anførte ikke-krigslignende materialer. (2) Kun posttjenesten. -76-

81 - Secrétariat d'état chargé des droits des femmes - Secrétariat d'état chargé des anciens combattants et des victimes de guerre - Secrétariat d'état chargé de la prévention des risques technologiques et naturels majeurs - Secrétariat d'état auprès du premier ministre, chargé du plan - Secrétariat d'état auprès du premier ministre, chargé de l'environnement - Secrétariat d'état auprès du premier ministre - Secrétariat d'état auprès du premier ministre, chargé de l'action humanitaire - Secrétariat d'état auprès du ministère d'état, ministère de l'éducation nationale, de la jeunesse et des sports, chargé de l'enseignement technique - Secrétariat d'état auprès du ministère d'état, ministère de l'éducation nationale, de la jeunesse et des sports, chargé de la jeunesse et des sports - Secrétariat d'état auprès du ministère d'état, ministère de l'économie, des finances et du budget, chargé de la consommation - Secrétariat d'état auprès du ministère des affaires étrangères, chargé des relations culturelles internationales - Secrétariat d'état auprès du ministère de l'intérieur, chargé des collectivités territoriales - Secrétariat d'état auprès du ministère de l'équipement, du logement, des transports et de la mer, chargé des transports routiers et fluviaux - Secrétariat d'état auprès du ministère du travail, de l'emploi et de la formation professionnelle, chargé de la formation professionnelle - Secrétariat d'état auprès du ministère de la culture, de la communication, des grands travaux et du bicentenaire, chargé des grands travaux - Secrétariat d'état auprès du ministère de la solidarité, de la santé et de la protection sociale, chargé de la famille - Secrétariat d'état auprès du ministère de la solidarité, de la santé et de la protection sociale, chargé des handicapés et des accidentés de la vie B. Tillægsbudget Der skal især nævnes: - Imprimerie nationale C. Særkonti Der skal især nævnes: - Fonds forestier national - Soutien financier de l'industrie cinématographique et de l'industrie des programmes audiovisuels - Fonds national d'aménagement foncier et d'urbanisme - Caisse autonome de la reconstruction 2. Offentlige institutioner af administrativ karakter - Académie de France à Rome - Académie de marine - Académie des sciences d'outre-mer - Agence centrale des organismes de sécurité sociale (ACOSS) - Agences financières de bassins - Agence nationale pour l'amélioration des conditions de travail (ANACT) -77-

82 - Agence nationale pour l'amélioration de l'habitat (ANAH) - Agence nationale pour l'emploi (ANPE) - Agence nationale pour l'indemnisation des Français d'outre-mer (ANIFOM) - Assemblée permanente des chambres d'agriculture (APCA) - Bibliothèque nationale - Bibliothèque nationale et universitaire de Strasbourg - Bureau d'études des postes et télécommunications d'outre-mer (BEPTOM) - Caisse d'aide à l'équipement des collectivités locales (CAECL) - Caisse des dépôts et consignations - Caisse nationale des allocations familiales (CNAF) - Caisse nationale d'assurance maladie des travailleurs salariés (CNAM) - Caisse nationale d'assurance vieillesse des travailleurs salariés (CNAVTS) - Caisse nationale des autoroutes (CNA) - Caisse nationale militaire de sécurité sociale (CNMSS) - Caisse nationale des monuments historiques et des sites - Caisse nationale des télécommunications(1) - Caisse de garantie du logement social - Casa de Velasquez - Centre d'enseignement zootechnique de Rambouillet - Centre d'études du milieu et de pédagogie appliquée du ministère de l'agriculture - Centre d'études supérieures de sécurité sociale - Centres de formation professionnelle agricole - Centre national d'art et de culture Georges Pompidou - Centre national de la cinématographie française - Centre national d'études et de formation pour l'enfance inadaptée - Centre national d'études et d'expérimentation du machinisme agricole, du génie rural, des eaux et des forêts - Centre national et de formation pour l'adaptation scolaire et l'éducation spécialisée (CNEFASES) - Centre national de formation et de perfectionnement des professeurs d'enseignement ménager agricole - Centre national des lettres - Centre national de documentation pédagogique - Centre national des oeuvres universitaires et scolaires (CNOUS) - Centre national d'opthalmologie des quinze-vingts - Centre national de préparation au professorat de travaux manuels éducatifs et d'enseignement ménager - Centre national de promotion rurale de Marmilhat - Centre national de la recherche scientifique (CNRS) - Centre régional d'éducation populaire d'île-de-france - Centres d'éducation populaire et de sport (CREPS) (1) Kun posttjenesten. -78-

83 - Centres régionaux des oeuvres universitaires (CROUS) - Centres régionaux de la propriété forestière - Centre de sécurité sociale des travailleurs migrants - Chancelleries des universités - Collèges d'état - Commission des opérations de bourse - Conseil supérieur de la pêche - Conservatoire de l'espace littoral et des rivages lacustres - Conservatoire national des arts et métiers - Conservatoire national supérieur de musique - Conservatoire national supérieur d'art dramatique - Domaine de Pompadour - École centrale - Lyon - École centrale des arts et manufactures - École française d'archéologie d'athènes - École française d'extrême-orient - École française de Rome - École des hautes études en sciences sociales - École nationale d'administration - École nationale de l'aviation civile (ENAC) - École nationale des Chartes - École nationale d'équitation - École nationale du génie rural, des eaux et forêts (ENGREF) - Écoles nationales d'ingénieurs - École nationale d'ingénieurs des techniques et industries agricoles et alimentaires - Écoles nationales d'ingénieurs des travaux agricoles - École nationale d'ingénieurs des travaux ruraux et des techniques sanitaires - École nationale d'ingénieurs des travaux des eaux et forêts (ENITEF) - École nationale de la magistrature - Écoles nationales de la marine marchande - École nationale de la santé publique (ENSP) - École nationale de ski et d'alpinisme - École nationale supérieure agronomique - Montpellier - École nationale supérieure agronomique - Rennes - École nationale supérieure des arts décoratifs - École nationale supérieure des arts et industries - Strasbourg - École nationale supérieure des arts et industries textiles - Roubaix - Écoles nationales supérieures d'arts et métiers - École nationale supérieure des beaux-arts - École nationale supérieure des bibliothécaires - École nationale supérieure de céramique industrielle - École nationale supérieure de l'électronique et de ses applications (ENSEA) - École nationale supérieure d'horticulture - École nationale supérieure des industries agricoles alimentaires - École nationale supérieure du paysage (rattachée à l'école nationale supérieure d'horticulture) -79-

84 - École nationale supérieure des sciences agronomiques appliquées (ENSSA) - Écoles nationales vétérinaires - École nationale de voile - Écoles normales d'instituteurs et d'institutrices - Écoles normales nationales d'apprentissage - Écoles normales supérieures - École polytechnique - École technique professionnelle agricole et forestière de Meymac (Corrèze) - École de sylviculture - Crogny (Aube) - École de viticulture et d'oenologie de la Tour Blanche (Gironde) - École de viticulture - Avize (Marne) - Établissement national de convalescents de Saint-Maurice - Établissement national des invalides de la marine (ENIM) - Établissement national de bienfaisance Koenigs-Wazter - Fondation Carnegie - Fondations Singer-Polignac - Fonds d'action sociale pour les travailleurs immigrés et leurs familles - Hôpital-hospice national Dufresne-Sommeiller - Institut de l'élevage et de médecine vétérinaire des pays tropicaux (IEMVPT) - Institut français d'archéologie orientale du Caire - Institut géographique national - Institut industriel du Nord - Institut international d'administration publique (IIAP) - Institut national agronomique de Paris-Grignon - Institut national des appellations d'origine des vins et eaux-de-vie (INAOVEV) - Institut national d'astronomie et de géophysique (INAG) - Institut national de la consommation (INC) - Institut national d'éducation populaire (INEP) - Institut national d'études démographiques (INED) - Institut national des jeunes aveugles - Paris - Institut national des jeunes sourds - Bordeaux - Institut national des jeunes sourds - Chambéry - Institut national des jeunes sourds - Metz - Institut national des jeunes sourds - Paris - Institut national de physique nucléaire et de physique des particules (I.N2.P3) - Institut national de promotion supérieure agricole - Institut national de la propriété industrielle - Institut national de la recherche agronomique (INRA) - Institut national de recherche pédagogique (INRP) - Institut national de la santé et de la recherche médicale (INSERM) - Institut national des sports - Instituts nationaux polytechniques - Instituts nationaux des sciences appliquées - Institut national supérieur de chimie industrielle de Rouen - Institut national de recherche en informatique et en automatique (INRIA) -80-

85 - Institut national de recherche sur les transports et leur sécurité (INRETS) - Instituts régionaux d'administration - Institut supérieur des matériaux et de la construction mécanique de Saint-Ouen - Lycées d'état - Musée de l'armée - Musée Gustave Moreau - Musée de la marine - Musée national J.J. Henner - Musée national de la Légion d'honneur - Musée de la poste - Muséum national d'histoire naturelle - Musée Auguste Rodin - Observatoire de Paris - Office de coopération et d'accueil universitaire - Office français de protection des réfugiés et apatrides - Office national des anciens combattants - Office national de la chasse - Office national d'information sur les enseignements et les professions (ONISEP) - Office national d'immigration (ONI) - ORSTOM - Institut français de recherche scientifique pour le développement en coopération - Office universitaire et culturel français pour l'algérie - Palais de la découverte - Parcs nationaux - Réunion des musées nationaux - Syndicat des transports parisiens - Thermes nationaux - Aix-les-Bains - Universités 3. Andre nationale offentlige institutioner - Union des groupements d'achats publics (UGAP) IRLAND 1. Vigtigste indkøbsorganer - Office of Public Works 2. Andre institutioner - President's Establishment - Houses of the Oireachtas (Parliament) - Department of the Taoiseach (Prime Minister) - Central Statistics Office - Department of the Gaeltacht (Irish-speaking areas) - National Gallery of Ireland -81-

86 - Department of Finance - State Laboratory - Office of the Comptroller and Auditor General - Office of the Attorney general - Office of the Director of Public Prosecutions - Valuation Office - Civil Service Commission - Office of the Ombudsman - Office of the Revenue Commissioners - Department of Justice - Commissioners of Charitable Donations and Bequests for Ireland - Department of the Environment - Department of Education - Department of the Marine - Department of Agriculture and Food - Department of Labour - Department of Industry and Commerce - Department of Tourism and Transport - Department of Communications - Department of Defence (1) - Department of Foreign Affairs - Department of Social Welfare - Department of Health - Department of Energy (1) De i bilag II anførte ikke-krigslignende materialer. -82-

87 ITALIEN 1. Ministero del tesoro (1) 2. Ministero delle finanze (2) 3. Ministero di grazia e giustizia 4. Ministero degli affari esteri 5. Ministero della pubblica istruzione 6. Ministero dell'interno 7. Ministero dei lavori pubblici 8. Ministero dell'agricoltura e delle foreste 9. Ministero dell'industria, del commercio e dell'artigianato 10. Ministero del lavoro e della previdenza sociale 11. Ministero della sanità 12. Ministero per i beni culturali e ambientali 13. Ministero della difesa (3) 14. Ministero del bilancio e della programmazione economica 15. Ministero delle partecipazioni statali 16. Ministero del turismo e dello spettacolo 17. Ministero del commercio con l'estero 18. Ministero delle poste e delle telecomunicazioni (4) 19. Ministero dell'ambiente 20. Ministero dell'università e della ricerca scientifica e tecnologica Note: Denne aftale hindrer ikke anvendelsen af bestemmelserne i den italienske lov nr. 835 af 6. oktober 1950 ( Journal officiel de la République italienne nr. 245 af 24. oktober 1950) og ændringer heraf, der er i kraft på tidspunktet for vedtagelsen af denne aftale. (1) Centralt indkøbsorgan for de fleste øvrige ministerier og institutioner. (2) Med undtagelse af indkøb foretaget af tobaks- og saltvæsenet. (3) De i bilag II anførte ikke-krigslignende materialer. (4) Kun posttjenesten. -83-

88 LUXEMBOURG 1. Ministère d'état: service central des imprimés et des fournitures de l'état 2. Ministère de l'agriculture: administration des services techniques de l'agriculture 3. Ministère de l'éducation nationale: lycées d'enseignement secondaire et d'enseignement secondaire technique 4. Ministère de la famille et de la solidarité sociale: maisons de retraite 5. Ministère de la force publique: armée (1) - gendarmerie - police 6. Ministère de la justice: établissements pénitentiaires 7. Ministère de la santé publique: hôpital neuropsychiatrique 8. Ministère des travaux publics: bâtiments publics - ponts et chaussées 9. Ministère des communications: postes et télécommunications (2) 10. Ministère de l'énergie: centrales électriques de la Haute- et de la Basse-Sûre 11. Ministère de l'environnement: commissariat général à la protection des eaux (1) De i bilag II anførte ikke-krigslignende materialer. (2) Kun posttjenesten. -84-

89 NEDERLANDENE A. Ministerier og andre centrale statslige institutioner 1. Ministerie van Algemene Zaken 2. Ministerie van Buitenlandse Zaken 3. Ministerie van Justitie 4. Ministerie van Binnenlandse Zaken 5. Ministerie van Financiën 6. Ministerie van Economische Zaken 7. Ministerie van Onderwijs en Wetenschappen 8. Ministerie van Volkshuisvesting, Ruimtelijke Ordening en Milieubeheer 9. Ministerie van Verkeer en Waterstaat 10. Ministerie van Landbouw, Natuurbeheer en Visserij 11. Ministerie van Sociale Zaken en Werkgelegenheid 12. Ministerie van Welzijn, Volksgezondheid en Cultuur 13. Kabinet voor Nederlands Antilliaanse en Arubaanse Zaken 14. Hogere Colleges van Staat B. Centrale indkøbsorganer De i punkt A anførte institutioner foretager almindeligvis selv deres indkøb; øvrige indkøb af generel karakter foretages via et af nedennævnte organer: 1. Directoraat-generaal Rijkswaterstaat 2. Directoraat-generaal voor de Koninklijke Landmacht (1) 3. Directoraat-generaal voor de Koninklijke Luchtmacht (1) 4. Directoraat-generaal voor de Koninklijke Marine (1) (1) De i bilag II anførte ikke-krigslignende materialer. -85-

90 DET FORENEDE KONGERIGE Cabinet Office Civil Service College Civil Service Commission Civil Service Occupational Health Service Office of the Minister for the Civil Service Parliamentary Counsel Office Central Office of Information Charity Commission Crown Prosecution Service Crown Estate Commissioners Customs and Excise Department Department for National Savings Department of Education and Science University Grants Committee Department of Employment Employment Appeals Tribunal Industrial Tribunals Office of Manpower Economics Department of Energy Department of Health Central Council for Education and Training in Social Work Dental Estimates Board English National Board for Nursing, Midwifery and Health Visitors Medical Boards and Examining Medical Officers (War Pensions) National Health Service Authorities Prescriptions Pricing Authority Public Health Laboratory Service Board Regional Medical Service United Kingdom Central Council for Nursing, Midwifery and Health Visiting Department of Social Security Attendance Allowance Board Occupational Pensions Board Social Security Advisory Committee Supplementary Benefits Appeal Tribunals Department of the Environment Building Research Establishment Commons Commissioners Countryside Commission Fire Research Station (Boreham Wood) Historic Buildings and Monuments Commission Local Valuation Panels Property Services Agency Rent Assessment Panels Royal Commission on Environmental Pollution -86-

91 Royal Commission on Historical Monuments of England Royal Fine Art Commission (England) Department of the Procurator General and Treasury Solicitor Legal Secretariat to the Law Officers Department of Trade and Industry Laboratory of the Government Chemist National Engineering Laboratory National Physical Laboratory Warren Spring Laboratory National Weights and Measures Laboratory Domestic Coal Consumers' Council Electricity Consultative Councils for England and Wales Gas Consumers' Council Transport Users Consultative Committee Monopolies and Mergers Commission Patent Office Department of Transport Coastguard Services Transport and Road Research Laboratory Transport Tribunal Export Credits Guarantee Department Foreign and Commonwealth Office Government Communications Headquarters Wilton Park Conference Centre Government Actuary's Department Home Office Boundary Commission for England Gaming Board for Great Britain Inspectors of Constabulary Parole Board and Local Review Committees House of Commons House of Lords Inland Revenue, Board of Intervention Board for Agricultural Produce Lord Chancellor's Department Council on Tribunals County Courts (England and Wales) Immigration Appellate Authorities Immigration Adjudicators Immigration Appeals Tribunal Judge Advocate-General and Judge Advocate of the Fleet Lands Tribunal Law Commission Legal Aid Fund (England and Wales) Pensions Appeals Tribunals Public Trustee Office Office of the Social Security Commissioners Special Commissioners for Income Tax (England and Wales) Supreme Court (England and Wales) -87-

92 Court of Appeal: Civil and Criminal Divisions Courts Martial Appeal Court Crown Court High Court Value Added Tax Tribunals Ministry of Agriculture, Fisheries and Food Advisory Services Agricultural Development and Advisory Service Agricultural Dwelling House Advisory Committees Agricultural Land Tribunals Agricultural Science Laboratories Agricultural Wages Board and Committees Cattle Breeding Centre Plant Variety Rights Office Royal Botanic Gardens, Kew Ministry of Defence (1) Meteorological Office Procurement Executive National Audit Office National Investment Loans Office Northern Ireland Court Service Coroners Courts County Courts Crown Courts Enforcement of Judgements Office Legal Aid Fund Magistrates Court Pensions Appeals Tribunals Supreme Court of Judicature and Courts of Criminal Appeal Northern Ireland, Department of Agriculture Northern Ireland, Department for Economic Development Northern Ireland, Department of Education Northern Ireland, Department of the Environment Northern Ireland, Department of Finance and Personnel Northern Ireland, Department of Health and Social Services Northern Ireland Office Crown Solicitor's Office Department of the Director of Public Prosecutions for Northern Ireland Northern Ireland Forensic Science Laboratory Office of Chief Electoral Officer for Northern Ireland (1) De i bilag II anførte ikke-krigslignende materialer. -88-

93 Police Authority for Northern Ireland Probation Board for Northern Ireland State Pathologist Service Office of Arts and Libraries British Library British Museum British Museum (Natural History) Imperial War Museum Museums and Galleries Commission National Gallery National Maritime Museum National Portrait Gallery Science Museum Tate Gallery Victoria and Albert Museum Wallace Collection Office of Fair Trading Office of Population Censuses and Surveys National Health Service Central Register Office of the Parliamentary Commissioner for Administration and Health Service Commissioners Overseas Development Administration Overseas Development and National Research Institute Paymaster General's Office Postal Business of the Post Office Privy Council Office Public Record Office Registry of Friendly Societies Royal Commission on Historical Manuscripts Royal Hospital, Chelsea Royal Mint Scotland, Crown Office and Procurator Fiscal Service Scotland, Department of the Registers of Scotland Scotland, General Register Office National Health Service Central Register Scotland, Lord Advocate's Department Scotland, Queen's and Lord Treasurer's Remembrancer Scottish Courts Administration Accountant of Court's Office Court of Justiciary Court of Session Lands Tribunal for Scotland Pensions Appeal Tribunals Scotthish Land Court Scottish Law Commission Sherrif Courts Social Security Commissioners' Office Scottish Office -89-

94 Central Services Department of Agriculture and Fisheries for Scotland Artificial Insemination Service Crofters Commission Red Deer Commission Royal Botanic Garden, Edinburgh Industry Department for Scotland Scottish Electricity Consultative Councils Scottish Development Department Rent Assessment Panel and Committees Royal Commission on the Ancient and Historical Monuments of Scotland Royal Fine Art Commission for Scotland Scottish Education Department National Galleries of Scotland National Library of Scotland National Museums of Scotland Scottish and Health Departments HM Inspectorate of Constabulary Local Health Councils Mental Welfare Commission for Scotland National Board for Nursing, Midwifery and Health Visiting for Scotland Parole Board for Scotland and Local Review Committees Scottish Antibody Production Unit Scottish Council for Postgraduate Medical Education Scottish Crime Squad Scottish Criminal Record Office Scottish Fire Service Training School Scottish Health Boards Scottish Health Service - Common Services Agency Scottish Health Service Planning Council Scottish Police College Scottish Record Office HM Stationery Office HM Treasury Central Computer and Telecommunications Agency Chessington Computer Centre Civil Service Catering Organisation National Economic Development Council Rating of Government Property Department Welsh Office Ancient Monuments (Wales) Commission Council for the Education and Training of Health Visitors Local Government Boundary Commission for Wales Local Valuation Panels and Courts National Health Service Authorities Rent Control Tribunals and Rent Assessment Panels and Committees -90-

95 GRÆKENLAND 1. Υπουργείο Εθνικής Οικονοµίας 2. Υπουργείο Παιδείας και Θρησκευµάτων 3. Υπουργείο Εµπορίου 4. Υπουργείο Βιοµηχανίας,Ενέργειας και Τεχνολογίας 5. Υπουργείο Eµπορικής Ναυτιλίας 6. Υπουργείο Προεδρίας της Κυβέρνησης 7. Υπουργείο Αιγαίου 8. Υπουργείο Eσωτερικών 9. Υπουργείο ικαιοσύνης 10. Υπουργείο Eξωτερικών 11. Υπουργείο Εργασίας 12. Υπουργείο Πολιτισµού και Επιστηµών 13. Υπουργείο Περιβάλλοντος,Χωροταξίας και ηµοσίων 'Εργων 14. Υπουργείο Οικονοµικών 15. Υπουργείο Μεταφορών και Επικοινωνιών 16. Υπουργείο Υγείας, Προνοίας και Κοινωνικών Ασφαλίσεων 17. Υπουργείο Μακεδονίας-Θράκης 18. Γενικό Επιτελείο Στρατού (1) 19. Γενικό Επιτελείο Ναυτικού (1) 20. Γενικό Επιτελείο Aεροπορίας (1) 21. Υπουργείο Γεωργίας 22. Γενική Γραµµατεία Τύπου και Πληροφοριών 23. Γενική Γραµµατεία Νέας Γενιάς 24. Γενικό Χηµείο του Κράτους 25. Γενική Γραµµατεία Λαïκής Επιµόρφωσης 26. Γενική Γραµµατεία Ισότητας των ύο Φύλων 27. Γενική Γραµµατεία Κοινωνικών Ασφαλίσεων 28. Γενική Γραµµατεία Αποδήµου Ελληνισµού 29. Γενική Γραµµατεία Βιοµηχανίας 30. Γενική Γραµµατεία 'Ερευνας και Τεχνολογίας 31. Γενική Γραµµατεία Αθλητισµού 32. Γενική Γραµµατεία ηµοσίων 'Εργων 33. Εθνική Στατιστική Υπηρεσία 34. Εθνικός Οργανισµός Προνοίας 35. Οργανισµός Εργατικής Εστίας 36. Εθνικό Τυπογραφείο (1) De i bilag II anførte ikke-krigslignende materialer. -91-

96 37. Eλληνική Επιτροπή Ατοµικής Ενέργειας 38. Ταµείο Εθνικής Οδοποιίας 39. Εθνικό Καποδιστριακό Πανεπιστήµιο Αθηνών 40. Πανεπιστήµιο Αιγαίου 41. Αριστοτέλειο Πανεπιστήµιο Θεσσαλονίκης 42. ηµοκρίτειο Πανεπιστήµιο Θράκης 43. Πανεπιστήµιο Ιωαννίνων 44. Πανεπιστήµιο Πατρών 45. Πολυτεχνείο Kρήτης 46. Σιβιτανίδειος Σχολή 47. Πανεπιστήµιο Μακεδονίας (Oικονοµικές και Κοινωνικές Επιστήµες) 48. Αιγινίτειο Νοσοκοµείο 49. Αρεταίειο Νοσοκοµείο 50. Εθνικό Κέντρο ηµόσιας ιοίκησης 51. Ελληνικά Ταχυδροµεία 52. Οργανισµός ιαχείρισης ηµοσίου Υλικού 53. Οργανισµός Γεωργικών Ασφαλίσεων 54. Οργανισµός Σχολικών Κτιρίων -92-

97 SPANIEN 1. Ministerio de Asuntos Exteriores 2. Ministerio de Justicia 3. Ministerio de Defensa (1) 4. Ministerio de Economía y Hacienda 5. Ministerio del Interior 6. Ministerio de Obras Públicas y Transportes 7. Ministerio de Educación y Ciencia 8. Ministerio de Trabajo y Seguridad Social 9. Ministerio de Industria, Comercio y Turismo 10. Ministerio de Agricultura, Pesca y Alimentación 11. Ministerio para las Administraciones Públicas 12. Ministerio de Cultura 13. Ministerio de Relaciones con las Cortes y de la Secretaría del Gobierno 14. Ministerio de Sanidad y Consumo 15. Ministerio de Asuntos Sociales 16. Ministerio del Portavoz del Gobierno (1) De i bilag II anførte ikke-krigslignende materialer. -93-

98 PORTUGAL Presidência do Conselho de Ministros 1. Auditoria Jurídica da Presidência do Conselho de Ministros 2. Centro de Estudos e Formação Autárquica 3. Centro de Estudos Técnicos e Apoio Legislativo 4. Centro de Gestão da Rede Informática do Governo 5. Conselho Nacional de Planeamento Civil de Emergência 6. Conselho Permanente de Concertação Social 7. Departamento de Formação e Aperfeiçoamento Profissional 8. Gabinete de Macau 9. Gabinete do Serviço Cívico dos Objectores de Consciência 10. Instituto da Juventude 11. Instituto Nacional de Administração 12. Secretaria-Geral da Presidência do Conselho de Ministros 13. Secretariado para a Modernização Administrativa 14. Serviço Nacional de Protecção Civil 15. Serviços Sociais da Presidência do Conselho de Ministros Ministério da Administração Interna 1. Direcção-Geral de Viação 2. Gabinete de Estudos e Planeamento de Instalações 3. Governos Civis 4. Guarda Fiscal 5. Guarda Nacional Republicana 6. Polícia de Segurança Pública 7. Secretaria-Geral 8. Secretariado Técnico dos Assuntos para o Processo Eleitoral 9. Serviço de Estrangeiros e Fronteiras 10. Serviço de Informação e Segurança 11. Serviço Nacional de Bombeiros Ministério da Agricultura 1. Agência do Controlo das Ajudas Comunitárias ao Sector do Azeite 2. Direcção-Geral da Hidráulica e Engenharia Agrícola 3. Direcção-Geral da Pecuária 4. Direcção-Geral das Florestas 5. Direcção-Geral de Planeamento e Agricultura 6. Direcção-Geral dos Mercados Agrícolas e da Indústria Agro-alimentar 7. Direcção Regional de Agricultura da Beira Interior 8. Direcção Regional de Agricultura da Beira Litoral 9. Direcção Regional de Agricultura de Entre Douro e Minho 10. Direcção Regional de Agricultura de Trás-os-Montes 11. Direcção Regional de Agricultura do Alentejo -94-

99 12. Direcção Regional de Agricultura do Algarve 13. Direcção Regional de Agricultura do Ribatejo e Oeste 14. Gabinete para os Assuntos Agrícolas Comunitários 15. Inspecção Geral e Auditoria de Gestão 16. Instituto da Vinha e do Vinho 17. Instituto de Qualidade Alimentar 18. Instituto Nacional de Investigação Agrária 19. Instituto Regulador Orientador dos Mercados Agrícolas 20. Obra Social - Secretaria Geral 21. Rede de Informação de Contabilidades Agrícolas 22. Secretaria Geral 23. IFADAP - Instituto Financeiro de Apoio ao Desenvolvimento da Agricultura e Pescas 24. INGA - Instituto Nacional de Intervenção e Garantia Agrícola Ministério do Ambiente e Recursos Naturais 1. Direcção-Geral da Qualidade do Ambiente 2. Direcção-Geral dos Recursos Naturais 3. Gabinete dos Assuntos Europeus 4. Gabinete de Estudos e Planeamento 5. Gabinete de Protecção e Segurança Nuclear 6. Instituto Nacional do Ambiente 7. Instituto Nacional de Defesa do Consumidor 8. Instituto Nacional de Meteorologia e Geofísica 9. Secretaria-Geral 10. Serviço Nacional de Parques, Reservas e Conservação da Natureza 11. Gabinete do Saneamento Básico da Costa do Estoril 12. Delegações Regionais 13. Instituto Nacional da Água Ministério do Comércio e Turismo 1. Comissão de Aplicação de Coimas em Matéria Económica 2. Direcção-Geral de Concorrência e Preços 3. Direcção-Geral de Inspecção Económica 4. Direcção-Geral do Comércio Externo 5. Direcção-Geral do Comércio Interno 6. Direcção-Geral do Turismo 7. Fundo de Turismo 8. Gabinete para os Assuntos Comunitários 9. ICEP - Instituto do Comércio Externo de Portugal 10. Inspecção Geral de Jogos 11. Instituto de Promoção Turística 12. Instituto Nacional de Formação Turística 13. Regiões de turismo 14. Secretaria-Geral 15. ENATUR - Empresa Nacional de Turismo, EP 16. AGA - Administração-Geral do Açúcar e do Álcool, EP -95-

100 Ministério da Defesa Nacional (1) 1. Estado-Maior General das Forças Armadas 2. Estado-Maior da Força Aérea 3. Comando Logístico-Administrativo da Força Aérea 4. Estado-Maior do Exército 5. Estado-Maior da Armada 6. Direcção-Geral do Material Naval 7. Direcção das Infra-Estruturas Navais 8. Direcção de Abastecimento 9. Fábrica Nacional de Cordoaria 10. Hospital da Marinha 11. Arsenal do Alfeite 12. Instituto Hidrográfico 13. Direcção-Geral de Armamento 14. Direcção-Geral de Pessoal e Infra-estruturas 15. Direcção-Geral de Política de Defesa Nacional 16. Instituto de Defesa Nacional 17. Secretaria-Geral Ministério da Educação 1. Auditoria Jurídica 2. Direcção-Geral da Administração Escolar 3. Direcção-Geral da Extensão Educativa 4. Direcção-Geral do Ensino Superior 5. Direcção-Geral dos Desportos 6. Direcção-Geral dos Ensinos Básico e Secundário 7. Direcção Regional de Educação de Lisboa 8. Direcção Regional de Educação do Algarve 9. Direcção Regional de Educação do Centro 10. Direcção Regional de Educação do Norte 11. Direcção Regional de Educação do Sul 12. Editorial do Ministério da Educação 13. Gabinete Coordenador do Ingresso no Ensino Superior 14. Gabinete de Estudos e Planeamento 15. Gabinete de Gestão Financeira 16. Gabinete do Ensino Tecnológico, Artístico e Profissional 17. Inspecção Geral de Educação 18. Instituto de Cultura da Língua Portuguesa 19. Instituto de Inovação Educacional 20. Instituto dos Assuntos Sociais da Educação 21. Secretaria-Geral (1) De i bilag II anførte ikke-krigslignende materialer. -96-

101 Ministério do Emprego e Segurança Social 1. Auditoria Jurídica 2. Caixa Nacional de Seguros e Doenças Profissionais 3. Caixas de Previdência Social 4. Casa Pia de Lisboa 5. Centro Nacional de Pensões 6. Centros Regionais de Segurança Social 7. Comissão para a Igualdade e Direitos das Mulheres 8. Departamento de Estatística 9. Departamento de Estudos e Planeamento 10. Departamento de Relações Internacionais e Convenções da Segurança Social 11. Departamento para Assuntos do Fundo Social Europeu 12. Departamento para os Assuntos Europeus e Relações Externas 13. Direcção-Geral da Acção Social 14. Direcção-Geral da Família 15. Direcção-Geral das Relações de Trabalho 16. Direcção-Geral de Apoio Técnico à Gestão 17. Direcção-Geral de Higiene e Segurança no Trabalho 18. Direcção-Geral do Emprego e Formação Profissional 19. Direcção-Geral dos Regimes de Segurança Social 20. Fundo de Estabilização Financeira da Segurança Social 21. Inspecção Geral da Segurança Social 22. Inspecção Geral do Trabalho 23. Instituto de Gestão Financeira da Segurança Social 24. Instituto do Emprego e Formação Profissional 25. Instituto Nacional para o Aproveitamento dos Tempos Livres dos Trabalhadores 26. Secretaria-Geral 27. Secretariado Nacional de Reabilitação 28. Serviços Sociais do MESS 29. Santa Casa da Misericórdia de Lisboa Ministério das Finanças 1. ADSE - Direcção-Geral de Protecção aos Funcionários e Agentes da Administração Pública 2. Auditoria Jurídica 3. Direcção-Geral da Administração Pública 4. Direcção-Geral da Contabilidade Pública e Intendência Geral do Orçamento 5. Direcção-Geral da Junta de Crédito Público 6. Direcção-Geral das Alfândegas 7. Direcção-Geral das Contribuições e Impostos 8. Direcção-Geral do Património do Estado 9. Direcção-Geral do Tesouro 10. Gabinete de Estudos Económicos 11. Gabinete dos Assuntos Europeus 12. GAFEEP - Gabinete para a análise do Financiamento do Estado e das Empresas Públicas 13. Inspecção Geral de Finanças -97-

102 14. Instituto de Informática 15. Junta de Crédito Público 16. Secretaria-Geral 17. SOFE - Serviços Sociais do Ministério das Finanças Ministério da Indústria e Energia 1. Delegação Regional da Indústria e Energia de Lisboa e Vale do Tejo 2. Delegação Regional da Indústria e Energia do Alentejo 3. Delegação Regional da Indústria e Energia do Algarve 4. Delegação Regional da Indústria e Energia do Centro 5. Delegação Regional da Indústria e Energia do Norte 6. Direcção-Geral da Indústria 7. Direcção-Geral da Energia 8. Direcção-Geral de Geologia e Minas 9. Gabinete de Estudos e Planeamento 10. Gabinete para a Pesquisa e Exploração do Petróleo 11. Gabinete para os Assuntos Comunitários 12. Instituto Nacional da Propriedade Industrial 13. Instituto Português da Qualidade 14. LNETI - Laboratório Nacional de Engenharia e Tecnologia Industrial 15. Secretaria-Geral Ministério da Justiça 1. Centro de Estudos Judiciários 2. Centro de Identificação Civil e Criminal 3. Centros de Observação e Acção Social 4. Conselho Superior de Magistratura 5. Conservatória dos Registos Centrais 6. Direcção-Geral dos Registos e Notariado 7. Direcção-Geral dos Serviços de Informática 8. Direcção-Geral dos Serviços Judiciários 9. Direcção-Geral dos Serviços Prisionais 10. Direcção-Geral dos Serviços Tutelares de Menores 11. Estabelecimentos Prisionais 12. Gabinete de Direito Europeu 13. Gabinete de Documentação e Direito Comparado 14. Gabinete de Estudos e Planeamento 15. Gabinete de Gestão Financeira 16. Gabinete de Planeamento e Coordenação do Combate à Droga 17. Hospital-prisão de S. João de Deus 18. Instituto Corpus Christi 19. Instituto da Guarda 20. Instituto de Reinserção Social 21. Instituto de S. Domingos de Benfica 22. Instituto Nacional da Política e Ciências Criminais 23. Instituto Navarro Paiva 24. Instituto Padre António Oliveira -98-

103 25. Instituto S. Fiel 26. Instituto S. José 27. Instituto Vila Fernando 28. Instituto de Criminologia 29. Instituto de Medicina Legal 30. Polícia Judiciária 31. Secretaria-Geral 32. Serviços Sociais Ministério das Obras Públicas, Transportes e Comunicações 1. Conselho de Mercados de Obras Públicas e Particulares 2. Direcção-Geral de Aviação Civil 3. Direcção-Geral dos Edifícios e Monumentos Nacionais 4. Direcção-Geral dos Transportes Terrestres 5. Gabinete da Travessia do Tejo 6. Gabinete de Estudos e Planeamento 7. Gabinete do Nó Ferroviário de Lisboa 8. Gabinete do Nó Ferroviário do Porto 9. Gabinete para a Navegabilidade do Douro 10. Gabinete para as Comunidades Europeias 11. Inspecção Geral de Obras Públicas, Transportes e Comunicações 12. Junta Autónoma das Estradas 13. Laboratório Nacional de Engenharia Civil 14. Obra Social do Ministério das Obras Públicas, Transportes e Comunicações 15. Secretaria-Geral Ministério dos Negócios Estrangeiros 1. Direcção-Geral dos Assuntos Consulares e Administração Financeira 2. Direcção-Geral das Comunidades Europeias 3. Direcção-Geral da Cooperação 4. Instituto de Apoio à Emigração e às Comunidades Portuguesas 5. Instituto de Cooperação Económica 6. Secretaria-Geral Ministério do Planeamento e Administração do Território 1. Academia das Ciências 2. Auditoria Jurídica 3. Centro Nacional de Informação Geográfica 4. Comissão Coordenadora da Região Centro 5. Comissão Coordenadora da Região de Lisboa e Vale do Tejo 6. Comissão Coordenadora da Região do Alentejo 7. Comissão Coordenadora da Região do Algarve 8. Comissão Coordenadora da Região Norte 9. Departamento Central de Planeamento 10. Direcção-Geral da Administração Autárquica 11. Direcção-Geral do Desenvolvimento Regional 12. Direcção-Geral do Ordenamento do Território -99-

104 13. Gabinete Coordenador do projecto do Alqueva 14. Gabinete de Estudos e Planeamento da Administração do Território 15. Gabinete para os Aeroportos da Região Autónoma da Madeira 16. Inspecção Geral de Administração do Território 17. Instituto Nacional de Estatísticas 18. Instituto António Sérgio de Sector Cooperativo 19. Instituto de Investigação Científica e Tropical 20. Instituto Geográfico e Cadastral 21. Junta Nacional de Investigação Científica e Tecnológica 22. Secretaria-Geral -100-

105 ØSTRIG CENTRALE STATSLIGE INSTITUTIONER 1. Bundeskanzleramt 2. Bundesministerium fuer auswaertige Angelegenheiten 3. Bundesministerium fuer wirtschaftliche Angelegenheiten, Abteilung Praesidium 1 4. Bundesministerium fuer Arbeit und Soziales Amtswirtschaftsstelle 5. Bundesministerium fuer Finanzen a) Amtswirtschaftsstelle b) Abteilung VI/5 (EDV-Bereich des Bundesministeriums fuer Finanzen und des Bundesrechenamtes) c) Abteilung III/1 (Beschaffung von technischen Geraeten, Einrichtungen und Sachguetern fuer die Zollwache) 6. Bundesministerium fuer Gesundheit, Sport und Konsumentenschutz 7. Bundesministerium fuer Inneres 8. Bundesministerium fuer Justiz, Amtswirtschaftsstelle 9. Bundesministerium fuer Landesverteidigung (andet materiel end krigsmateriel er omfattet af bilag I, del II, Østrig, i WTO-aftalen om offentlige indkøb) 10. Bundesministerium fuer Land- und Forstwirtschaft 11. Bundesministerium fuer Umwelt, Jugend und Familie Amtswirtschaftsstelle 12. Bundesministerium fuer Unterricht und Kunst 13. Bundesministerium fuer oeffentliche Wirtschaft und Verkehr 14. Bundesministerium fuer Wissenschaft und Forschung 15. OEsterreichisches Statistisches Zentralamt 16. OEsterreichische Staatsdruckerei 17. Bundesamt fuer Eich- und Vermessungswesen 18. Bundesversuchs- und Forschungsanstalt Arsenal (BVFA) 19. Bundesstaatliche Prothesenwerkstaetten 20. Bundespruefanstalt fuer Kraftfahrzeuge 21. Generaldirektion fuer die Post- und Telegraphenverwaltung (uniquement les affaires postales) -101-

106 FINLAND CENTRALE STATSLIGE INSTITUTIONER 1. Oikeusministerioe/Justitieministeriet 2. Rahapaja Oy/Myntverket Ab 3. Painatuskeskus Oy/Tryckericentralen Ab 4. Metsaehallitus/Forststyrelsen 5. Maanmittaushallitus/Lantmaeteristyrelsen 6. Maatalouden tutkimuskeskus/lantbrukets forskningscentral 7. Ilmailulaitos/Luftfartsverket 8. Ilmatieteen laitos/meteorologiska institutet 9. Merenkulkuhallitus/Sjoefartstyrelsen 10. Valtion teknillinen tutkimuskeskus/statens tekniska forskningscentral 11. Valtion Hankintakeskus/Statens upphand - lingscentral 12. Vesi- ja ympaeristoehallitus/vatten- och miljoe - styrelsen 13. Opetushallitus/Utbildningsstyrelsen -102-

107 SVERIGE CENTRALE STATSLIGE INSTITUTIONER Omfattet er tillige regionale og lokale afdelinger af de anførte institutioner. 1. Rikspolisstyrelsen 2. Kriminalvaardsstyrelsen 3. Foersvarets sjukvaardsstyrelse 4. Fortifikationsfoervaltningen 5. Foersvarets materielverk 6. Statens raeddningsverk 7. Kustbevakningen 8. Socialstyrelsen 9. Laekemedelsverket 10. Postverket 11. Vaegverket 12. Sjoefartsverket 13. Luftfartsverket 14. Generaltullstyrelsen 15. Byggnadsstyrelsen 16. Riksskatteverket 17. Skogsstyrelsen 18. AMU-gruppen 19. Statens lantmaeteriverk 20. Naerings- och teknikutvecklingsverket 21. Domaenverket 22. Statistiska centralbyraan 23. Statskontoret -103-

108 -104-

109 BILAG III LISTE OVER VARER, MED HENBLIK PÅ INDKØB AF HVILKE DE AF DE ORDREGIVENDE MYNDIGHEDER, DER STÅR OPFØRT I BILAG II, OG SOM HØRER UNDER FORSVARSOMRÅDET, ER UNDERLAGT WTO-AFTALEN OM OFFENTLIGE INDKØB -105-

110 -106-

111 LISTE OVER VARER, MED HENBLIK PÅ INDKØB AF HVILKE DE AF DE ORDREGIVENDE MYNDIGHEDER, DER STÅR OPFØRT I BILAG II, OG SOM HØRER UNDER FORSVARSOMRÅDET, ER UNDERLAGT WTO-AFTALEN OM OFFENTLIGE INDKØB Kapitel 25: Kapitel 26: Kapitel 27: Salt; svovl; jord og stenarter; gips, kalk og cement Malme, slagger og aske Mineralske brændstoffer, mineralolier og destillationsprodukter deraf, bituminøse stoffer; mineralsk voks undtagen ex 2710: Særlige maskinbrændselsstoffer Kapitel 28: Uorganiske kemikalier; uorganiske og organiske forbindelser af ædle metaller, af sjældne jordarters metaller, af radioaktive grundstoffer og af isotoper undtagen: ex 2809: Eksplosive stoffer ex 2813: Eksplosive stoffer ex 2814: Tåregas ex 2828: Eksplosive stoffer ex 2832: Eksplosive stoffer ex 2839: Eksplosive stoffer ex 2850: Giftige stoffer ex 2851: Giftige stoffer ex 2854: Eksplosive stoffer Kapitel 29: Organiske kemikalier undtagen: ex 2903: Eksplosive stoffer ex 2904: Eksplosive stoffer ex 2907: Eksplosive stoffer ex 2908: Eksplosive stoffer ex 2911: Eksplosive stoffer ex 2912: Eksplosive stoffer ex 2913: Giftige stoffer ex 2914: Giftige stoffer ex 2915: Giftige stoffer ex 2921: Giftige stoffer ex 2922: Giftige stoffer ex 2923: Giftige stoffer ex 2926: Eksplosive stoffer ex 2927: Giftige stoffer ex 2929: Eksplosive stoffer Kapitel 30: Kapitel 31: Kapitel 32: Kapitel 33: Kapitel 34: Kapitel 35: Kapitel 37: Pharmaceutiske produkter Gødningsstoffer Garve- og farvestofekstrakter; garvesyrer og derivater deraf; faravestoffer, lakker og malervarer; kit og spartelmasse; trykfarver, blæk og tusch Flygtige vegetabilske olier og resinoider; parfumer, kosmetik og toiletmidler Sæbe, organiske overfladeaktive stoffer samt vaske- og rengøringsmidler; smøremidler; syntetisk voks og tilberedt voks; pudse- og skuremidler; lys og lignende produkter; modellermasse og dentalvoks Proteiner, lim og klister, enzymer Produkter til fotografisk og kinematografisk brug -107-

112 Kapitel 38: Diverse kemiske produkter undtagen: ex 3819: Giftige stoffer Kapitel 39: Plast (celluloseethere og celluloseestere, kunstharpikser og andre plaastsubstanser) samt varer deraf undtagen: ex 3903: Eksplosive stoffer Kapitel 40: Naturgummi (kautsjuk), syntetgummi og facis samt varer deraf undtagen: ex 4011: Skudsikre dæk Kapitel 41: Kapitel 42: Kapitel 43: Kapitel 44: Kapitel 45: Kapitel 46: Kapitel 47: Kapitel 48: Kapitel 49: Kapitel 65: Kapitel 66: Kapitel 67: Kapitel 68: Kapitel 69: Kapitel 70: Kapitel 71: Kapitel 73: Kapitel 74: Kapitel 75: Kapitel 76: Kapitel 77: Kapitel 78: Kapitel 79: Kapitel 80: Kapitel 81: Kapitel 82: Råhuder og skind samt læder Varer af læder, sadelmagerarbejder; rejseartikler, håndtasker o.lign.; varer af tarme Pelsskind og kunstigt pelsskind samt varer deraf Træ og varer deraf; trækul Kork og varer deraf Kurvemagerarbejder og andre varer af flettemateriale Materialer til papirfremstilling Papir og pap; varer af papirmasse, papir og pap Bøger, aviser, billeder og andre tryksager; håndskrifter, maskinskrevne arbejder og tegninger Hovedbeklædning og dele dertil Paraplyer, parasoller, spadserestokke, piske og ridepiske samt dele dertil Bearbejdede fjer og dun og varer af fjer og dun; kunstige blomster; varer af menneskehår Varer af sten, gips, cemtnt, asbest, glimmer og lignende materialer Keramiske produkter Glas og glasvarer Naturperler, ædel- og halvædelsten, ædle metaller, ædelmetaldublé samt varer af disse materialer; bijouterivarer Jern og stål Kobber Nikkel Aluminium Magnesium og beryllium Bly Zink Gin Andre uædle metaller Værktøj, redskaber, knive, skeer og gafler af uædle metaller undtagen: ex 8205: Værktøj ex 8207: Værktøj, dele Kapitel 83: Diverse varer af uædle metaller Kapitel 84: Dampkedler, maskiner og apparater samt mekaniske redskaber undtagen: -108-

113 Kapitel 85: Kapitel 86: Kapitel 87: Kapitel 89: Kapitel 90: Kapitel 91: Kapitel 92: Kapitel 94: Kapitel 95: Kapitel 96: Kapitel 98: ex 8406: Motorer ex 8408: Andre kraftmaskiner ex 8445: Maskiner ex 8453: Dele til maskiner henhørende under pos ex 8459: Atomreaktorer Elektriske maskiner og apparater samt elektrisk materiel undtagen: ex 8513: Telekommunikationsudstyr ex 8515: Sendere Lokomotiver, vogne og andet materiel til jernbaner og sporveje; trafikreguleringsudstyr af enhver art (ikke elektrisk) undtagen: ex 8602: Pansrede elektriske lokomotiver ex 8603: Andre pansrede lokomotiver ex 8605: Pansrede vogne ex 8606: Reparationsvogne ex 8607: Vogne Køretøjer (undtagen til jernbaner og sporveje) undtagen: 8708: Tanks og andre pansrede køretøjer ex 8701: Traktorer ex 8702: Militærkøretøjer ex 8703: Kranvogne ex 8709: Motorcykler ex 8714: Påhængsvogne Skibe, både og flydende materiel undtagen: 8901 A: Krigsskibe Optiske, fotografiske og kinematografiske instrumenter og apparater; målekontrol- og prævisionsinstrumenter og -apparater; medicinske og kirurgiske instrumenter og apparater undtagen ex 9005: Kikkerter (binokulære) ex 9013: Forskellige instrumenter, lasere ex 9014: Afstandsmålere ex 9028: Elektriske og elektroniske måleinstrumenter ex 9011: Mikroskoper ex 9017: Instrumenter til medicinsk brug ex 9018: Apparater til mekanoterapi ex 9019: Ortopædiske artikler ex 9020: Røntgenapparater Ure Musikinstrumenter, lydoptagere eller lydgengivere; billed- og lydoptagere eller billedog lydgengivere til fjernsyn; dele og tilbehør til de nævnte instrumenter og apparater Møbler; sengebunde, madrasser, dyner, puder og lignende undtagen: ex 9401 A: Flysæder Varer af udskærings- og støbematerialer Koste, børster, pensler, pudderkvaster og sigter Diverse -109-

114 -110-

115 BILAG IV LISTER OVER ADRESSER, HVOR SUPPLEMENTET TIL DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS TIDENDE KAN FÅS -111-

116 -112-

117 -113-

118 -114-

119 BILAG V RÅDETS FORORDNING (EØF, EURATOM) NR. 1182/71 AF 3. JUNI 1971 OM FASTSÆTTELSE AF REGLER OM TIDSFRISTER, DATOER OG TIDSPUNKTER -115-

120 -116-

121 RÅDETS FORORDNING (EØF, EURATOM) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 235, under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 203, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Det europæiske Parlament, og ud fra følgende betragtninger: Mange af Rådets og Kommissionens retsakter fastsætter tidsfrister, datoer eller tidspunkter og anvender begreberne arbejdsdag og helligdag; der bør på dette område fastsættes ensartede almindelige regler; det kan i ganske særlige tilfælde vise sig nødvendigt, at visse af Rådets eller Kommissionens retsakter gør undtagelser fra disse almindelige regler; for at virkeliggøre Fællesskabernes målsætning skal der sikres ensartet anvendelse af Fællesskabernes retsregler og derfor fastsættes almindelige regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter; i traktaterne er der ikke fastsat beføjelser til fastsættelse af sådanne regler, UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Medmindre andet bestemmes, anvendes bestemmelserne i denne forordning på de retsakter, som er eller bliver vedtaget af Rådet og Kommissionen i henhold til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab eller traktaten om oprettelse af Det europæiske Atomenergifællesskab. KAPITEL I Tidsfrister Artikel 2 1. Ved anvendelsen af denne forordning anses som helligdage de dage, der er fastsat som helligdage i den medlemsstat eller i den institution under Fællesskaberne, hvor en handling skal foretages. Med henblik herpå sender hver medlemsstat til Kommissionen en liste over de dage, der efter lovgivningen i den pågældende medlemsstat er fastsat som helligdage. Kommissionen offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende de lister, der fremsendes af medlemsstaterne, suppleret med oplysning om de dage, der i Fællesskabernes institutioner er fastsat som helligdage. 2. Ved anvendelsen af denne forordning skal alle dage undtagen helligdage, søndage og lørdage anses som arbejdsdage. Artikel 3 1. Såfremt en tidsfrist udtrykt i timer skal regnes fra det øjeblik, hvor en begivenhed indtræffer eller en handling foretages, medregnes den time, i løbet af hvilken begivenheden eller handlingen sker, ikke ved beregningen af fristen. Såfremt en tidsfrist udtrykt i dage, uger, måneder eller år skal regnes fra det øjeblik, hvor en begivenhed indtræffer, eller en handling foretages, medregnes den dag, i løbet af hvilken begivenheden eller handlingen sker, ikke ved beregningen af fristen. 2. Med forbehold af bestemmelserne i stk. 1 og 4 gælder følgende: a) en tidsfrist udtrykt i timer indledes med begyndelsen af fristens første time og udløber med udgangen af dens sidste time; b) en tidsfrist udtrykt i dage indledes med begyndelsen af den første time på fristens første dag og udløber med udgangen af den sidste time på fristens sidste dag; -117-

122 c) en tidsfrist udtrykt i uger, måneder eller år indledes med begyndelsen af den første time på fristens første dag og udløber med udgangen af den sidste time på den dag i den sidste uge, sidste måned eller det sidste år, som har den samme benævnelse eller talangivelse som den dag, der indleder fristen. Såfremt den dag, der er afgørende for udløbet af en tidsfrist, der er udtrykt i måneder eller år, ikke forekommer i fristens sidste måned, udløber fristen med udgangen af den sidste time på denne måneds sidste dag; d) såfremt en tidsfrist omfatter dele af en måned, skal, ved beregningen af disse dele, måneden anses at bestå af tredive dage. 3. I tidsfristerne medregnes helligdage, søndage og lørdage, med mindre disse udtrykkeligt er undtaget eller fristerne er udtrykt i arbejdsdage. 4. Såfremt den sidste dag af en frist, der ikke er udtrykt i timer, falder på en helligdag, en søndag eller en lørdag, udløber tidsfristen med udgangen af den følgende arbejdsdags sidste time. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på tidsfrister, der regnes tilbage fra en bestemt dato eller begivenhed. 5. Enhver tidsfrist på to eller flere dage omfatter mindst to arbejdsdage. KAPITEL II Datoer og tidsfrister Artikel 4 1. Medmindre andet er bestemt i denne artikel, finder artikel 3, bortset fra stk. 4 og 5, anvendelse på tidsfrister for ikrafttræden, indtræden af virkninger, iværksættelse, ophør af gyldigheden, ophør af virkninger og ophør med anvendelsen af Rådets eller Kommissionens retsakter eller enkeltbestemmelser i disse akter. 2. Når en bestemt dato er fastsat for ikrafttræden, indtræden af virkninger eller iværksættelse af Rådets eller Kommissionens retsakter eller af enkeltbestemmelser i disse akter, finder sådan ikrafttræden, indtræden af virkninger eller iværksættelse sted ved begyndelsen af den første time på den dag, der svarer til den nævnte dato. Første afsnit finder tilsvarende anvendelse, når de ovennævnte retsakter eller bestemmelser træder i kraft, får virkning eller skal anvendes et bestemt antal dage efter en begivenheds indtræden eller en handlings foretagelse. 3. Når en bestemt dato er fastsat for ophør af gyldigheden, ophør af virkninger eller ophør med anvendelsen af Rådets eller Kommissionens retsakter eller af enkeltbestemmelser i disse akter, regnes ophøret fra udgangen af den sidste time på den dag, der svarer til den nævnte dato. Første afsnit finder tilsvarende anvendelse, når de ovennævnte retsakter eller bestemmelser ophører med at have gyldighed, med at have virkning eller med at anvendes et bestemt antal dage efter en begivenheds indtræden eller en handlings foretagelse. Artikel 5 1. Medmindre andet er bestemt i denne artikel, finder artikel 3, bortset fra stk. 4 og 5, anvendelse, når en handling til gennemførelse af en af Rådets eller Kommissionens retsakter kan eller skal foretages på et bestemt tidspunkt. 2. Når en handling til gennemførelse af en af Rådets eller Kommissionens retsakter kan eller skal foretages på en bestemt dato, kan eller skal handlingen foretages mellem begyndelsen af den første time og udgangen af den sidste time på den dag, der svarer til den nævnte dato. Første afsnit finder tilsvarende anvendelse, når en handling til gennemførelse af en af Rådets eller Kommissionens retsakter kan eller skal foretages et bestemt antal dage efter en begivenheds indtræden eller en anden handlings foretagelse. Artikel 6 Denne forordning træder i kraft 1. juli Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Luxembourg, den 3. juni På Rådets vegne R. PLEVEN Formand -118-

123 FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER Europa-Kommissionen Rue de la Loi 200 B-1040 Bruxelles Belgien Kontor XV/B/3 B/4 Offentlige udbud: udarbejdelse og anvendelse af fællesskabsretten Tlf.: Telefax: