Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Transkript

1 Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet

2 Danskerne lever ikke så lang tid, som de kunne Svenskerne lever 2½ år længere Danskerne er sakket bagud i OECD

3 De væsentligste risikofaktorers betydning for dødelighed og middellevetid Reduktion i befolkningens middellevetid Reduktion i middellevetid for den enkelte Rygning 3,1 9,5 10,4 1) Fysisk inaktivitet 0,8 5,3 7,1 Alkohol 0,9 4,5 4,2 For lidt frugt og grønt 0,4 - - For meget mættet fedt 0,4 - - Arbejdsbetingede lidelser 0,5 - - Passiv rygning 0,4 - - Hjemme- og fritidsulykker 0,4 - - Træffer sjældent familie 0,3 2,0 3,0 Psykisk arbejdsbelastning 0,5 1,3 2,0 Overvægt 0,5 2,7 4,3 1) År År Tabte kvalitetsjustere de leveår År

4 Forskellige forebyggelsesstrategier

5 Massekampagner Fx 30 minutter om dagen alkohol genstandsgrænser Formål Skabe debat? Øge kendskab? Påvirke adfærd? Svært at påvise en effekt Kan påvises at budskaberne bliver kendte Men fører ikke automatisk til handling Mange individuelle fortolkningsmuligheder i budskabet

6 Individorienterede indsatser Indsats rettet mod en særlig gruppe (fx overvægtige, fysisk inaktive, ældre, socialt udsatte) Ofte gennemføres indsatsen af eksperter (fysioterapeuter, diætister, eksperter i fysisk træning). Foregår ofte på et særligt sted (fx et sundhedscenter) som en behandling. Får ofte karakter af intervention baseret på evidens.

7 Ex. på individorienterede indsatser EKSEMPLER Rygestopkurser Motion på Recept Gå i Gang Kommunens plan mod overvægt Fanø projektet (overvægtige børn) Grib chancen (fysisk inaktive børn)

8 Voksende andel af kommunerne har indsatser til fremme af fysisk aktivitet for særlige grupper Pct. andel af danske kommuner Pct.

9 Problemerne ved den individorienterede strategi Svært at rekruttere målgruppen Indsatserne er ofte for små Vanskeligt at fastholde den eventuelle effekt, når projektet stopper Man lader indsatserne virke i for kort tid til at få dem til at fungere Relativt dyrt i forhold til effekten

10 Ex. fra et relativt vellykket projekt: Motion og Kost på Recept i København Mindre end halvdelen af dem, der fik en motions-recept, benyttede den. God effekt under den formelle træning, men et år senere var effekten reduceret. Efter 6-7 år er omkostninger opvejet under forudsætning af, at patienten fortsat træner

11 Strukturel forebyggelse

12 Strukturel forebyggelse Forbud Afgifter Økonomiske incitamenter Organisering (tilbud / muligheder) Fysisk planlægning

13 Ex. fra Forebyggelseskommissionen Forbud mod rygning indendørs bortset fra eget hjem. Aldersgrænsen for salg af alkohol til unge hæves fra 16 til 18 år. Fordobling af tobaksafgiften så prisen for en pakke cigaretter bliver ca. 50 kr. Øgede afgifter på chokolade, sukkervarer, sodavand og fedt. Fysisk planlægning skal være fysisk aktivitets fremmende

14 Fordele og ulemper Generelt Stor effekt Fremmer social lighed Mindre påtrængende Økonomiske incitamenter er dyre har en vis effekt og kommer alle til gode Forbud og afgifter er billige har stor effekt men rammer alle Fysisk planlægning Meget dyrt Gavner alle Ingen standardløsninger Effekten derfor mere usikker

15 Strukturel forebyggelse mod fysisk inaktivitet Hverdagsmotion: Dagligdagens nødvendige fysiske aktivitet Spontan og selvorganiseret fysisk leg, idræt og motion Idræt og fysiske aktivitet i skole, SFO, mv. Motion Motion og og fysisk fysisk aktivitet på på arbejdspladsen Organiseret idræt - Foreninger - Motionscentre -- Andre

16 Motion på arbejdspladsen som kompensation for stillesiddende fysisk arbejde

17 Klimavenlig transport

18 Gode muligheder for fri leg

19 Nye legemuligheder

20 Gode organiserede muligheder for motion

21 Gode udendørs motionsmuligheder Vandreture og stavgang

22 Gode muligheder for lystbetonet fysisk aktivitet

23 Fysisk aktivitet i hverdagen Energi kj på FA Cyklede til arbejde gymnastik anbefalinger Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

24 Fysisk aktivitet i hverdagen Energi kj på FA Badminton Cyklede til arbejde gymnastik anbefalinger Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

25 Forslag fra kommissionen Børn i 0. til 10. klasse skal være fysisk aktive mindst en time dagligt i skoledagen. Aktiv transport til og fra skole fremmes i samarbejde mellem forældre og skoler. Ungdomsuddannelserne bør etablere fleksible motionstilbud, der er afpasset elevgruppens motionsbehov.

26 Forslag fra kommissionen Hvor det er relevant bør medarbejdere på arbejdspladser sikres tilbud om træning med henblik på at øge deres fysiske styrke og kondition for at forebygge nedslidning. Kommunerne fremmer hensynet til fysisk aktivitet ved udarbejdelsen af kommune- og lokalplaner. Centrale elementer vedrører fx cykelstier, rekreative og bevægelsesvenlige miljøer og idrætslegepladser.

27 Tre strategier Organiseret motion Varierede tilbud om motion tæt på boligen Hverdagslivets arenaer Børnehaven SFO Skolen Ungdomsuddannelserne Arbejdspladsen Fysisk planlægning Lokalplanlægning (fx SPACE projektet) Kommuneplanlægning

28 Kortlægning af idræts- og motionsfaciliteter Frederikssund Kommune

29 Syv hensyn i idræts-facilitets-politikken 7 overordnede hensyn, som den fremtidige organisering, udvikling og udbygning af idrætsfaciliteter skal tage højde for: 1.Afspejle udviklingen i idrætsdeltagelsen 2.Differentiering og mangfoldighed 3.Fleksibilitet og rummelighed 4.Nærhed og afstand 5.Tilpasses de fysiske omgivelser 6.Ledelse og organisering 7.Omkostningseffektivitet

30 Ex. på politik for faciliteter til idræt og motion Skelne mellem lokale multifunktionelle anlæg og centrale special-anlæg og storskala anlæg Forskellige typer anlæg til hver aktivitet / idrætsgren Fodboldbaner til 11-mands fodbold og små baner til 3 mands fodbold Udbygget atletik-stadion og mini-atletik-anlæg Adskillelse af skole-faciliteter og fritids-faciliteter Skole-faciliteter egner sig i stadig mindre grad til fritids-aktiviteter Lokaler som egner sig til kvindernes foretrukne motion Små, lyse lokaler til personer Nye anlægstyper til motions-idrætten Asfalterede stier i naturen til rulleskøjteløb Små indendørs rum til de nye træningsformer Lokaler til motionscentre

31 Forskning i bevægelse Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund