En undersøgelse af de inaktive danskere ( )

Transkript

1 En undersøgelse af de inaktive danskere ( ) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias 1

2 Disposition for dette oplæg: Kort om inaktivitetsundersøgelsen Portrætter af de 3 inaktivitetsprofiler (Hvordan) Kan idrætten bidrage til, at aktivere de inaktive? Dias 2

3 En undersøgelse for Indenrigs- og sundhedsministeriet samt Det nationale råd for folkesundhed Formål at belyse: 1.Hvilke barrierer oplever de fysisk inaktive? 2.Hvad kan motivere de fysisk inaktive? 3.Hvad betyder køn, alder, uddannelse, motionsrelateret livshistorie, børn/ikke børn for opfattelsen af barrierer og motivation? 4.Kan der identificeres forskellige inaktivitetsgrupper og hvilke karakteristika har disse? Dias 3

4 Undersøgelsens definition af inaktivitet Inaktive personer der var fysisk aktive mindre end 30 minutter om dagen + havde stillesiddende fritidsaktiviteter Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet for voksne: At alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet dagligt, helst alle ugens dage. Dias 4

5 Hvem er de fysisk inaktive? Der er en større andel: Arbejdsløse Førtidspensionister Folk med kort uddannelse Enlige Lav indkomst Etniske minoriteter Overvægtige Dias 5

6 Hvor mange er fysisk inaktive? Vi ved reelt ikke hvor mange der er inaktive i Danmark! Tallene veksler mellem 15-55%! 17 % ifølge AKF 2004 (kultur/fritid) 13 % ifølge SUSY 2005 (4 timer spg.) % ifølge Sundhedsstyrelsen Dias 6

7 Undersøgelsens design og metode Fokusgruppe Interview N=60 Spørgeskema data N=522 3 Inaktivitets profiler Dias 7

8 Typerne er konstrueret ud fra 1. Holdninger til barrierer (32 udsagn): Prioritering Irrelevans Praktisk Kropslig 2. Hvad kan motivere (21 udsagn): Helbred Organisatoriske Blufærdighed Sociale 3. Livshistorie og hverdagsliv i forhold til fysisk aktivitet/motion/idræt (baggrundsvariable) Dias 8

9 De 3 inaktivitetsprofiler De tidligere aktive [41 %] De motionsfremmede [44 %] De ophængte [15 %] Dias 9

10 De tidligere aktive Består af personer som er fysisk inaktive i dag Er personer som tidligere har dyrket idræt eller motion (i en forening) og har haft en aktiv livsstil Dias 10

11 De tidligere aktives barrierer Prioritering: hverdagens tidsmæssige puslespil Irrelevans: de mener vægten er afgørende Praktisk: tænker i foreningsidræt og -struktur Kropslig: helbredsmæssige skavanker og skader (og alder +45 år) spiller en stor rolle for hvad man tør Dias 11

12 De motionsfremmede Består af personer der er inaktive i dag Som enten har været meget lidt aktive eller haft en helt inaktiv livsstil Dias 12

13 De motionsfremmedes barrierer Prioritering: andre interesser, ingen lyst (ser FA som en pligt) Irrelevans: forholder sig kritisk til værdien af fysisk aktivitet Praktisk: må ikke kræve dyrt udstyr, lange bindingsperioder mm (har dårlige erfaringer) Kropslig: negative erfaringer (fra folkeskolen), føler behov for at slappe af/mangler energi Dias 13

14 De ophængte Består af personer, som er inaktive i dag Er børnefamilier i alderen fra år (flest kvinder) Dias 14

15 De ophængtes barrierer Prioritering: familiefædre og -mødre, har svært ved at få fysisk aktivitet indpasset i hverdagens tidsmæssige puslespil (børn) Irrelevans: vil egentlig gerne være aktive Praktiske: tidsmangel og geografi, livsstilsændringer (børn) Kropslige: færdigheder og blufærdighed Dias 15

16 (Hvordan) kan idrætten bidrage til at aktivere de inaktive? Dias 16

17 Hvad kan gøre de tidligere aktive aktive igen? Helbred: hvis inaktivitet bliver til fare, genkender kropslig velvære, stresse af og lade op Organisatorisk: foreningstilbud må tilpasses vha tidsmæssig fleksibilitet og tage hensyn (pga skader), mændene vægter det sjove Blufærdighed: betyder ikke noget for denne gruppe Sociale: nogen at være aktiv med (det forpligtende), værdsætter det sociale i idrætten Lettere at motivere især til foreningsidræt end de øvrige grupper Dias 17

18 Hvad kan gøre de motionsfremmede aktive? Helbred: hvis de personligt kan overbevises, gør ingenting for deres helbred Organisatorisk: tilbud der ikke kræver færdigheder og teknisk kunnen, men giver instruktion (bange for selv at gå i gang) samt ikke kræver større investeringer Blufærdighed: ikke føle sig udstillet lukkede hold og lokaler Sociale: vil være sammen med ligestillede (færdighedsmæssigt) Er den sværeste gruppe at få i gang i det hele taget og vil være ressourcekrævende for foreningerne Dias 18

19 Hvad kan gøre de ophængte aktive igen? Helbred: vil gerne i gang og ser FA som selvomsorg Organisatorisk: gøre tilbud i foreninger og motionscentre mere fleksible, billigere og åbne, fremme familieidræt (især mor+børn), fx i tilknytning til offentlige institutioner (mødregrupper), arbejdspladser og som hverdagsmotion Blufærdighed: vil ikke vise krop og færdigheder frem (gerne ikke omklædning) Sociale: vigtigt for mændene Vil kunne gøres aktiv i foreningsregi, men kræver forandringer især organisatoriske Dias 19

20 Forsøg med forandringsstrategier i foreningerne Systematiske forsøg med interventionsprojekter Formål 1: afprøve forandringsstrategier Formål 2: få indblik i befolkningens egne strategier Afprøve foreningsmodeller: forskelle på foreningstyper i forhold til fysisk inaktive Afprøve aktivitetsmodeller: forskelle på idrætsaktiviteter i forhold til fysisk inaktive Afprøve frivillighedsmodeller: forskelle på frivillige (træner/instruktører/ledere) i forhold til fysisk inaktive Metaanalyser af projekter og evalueringer Opsamling af erfaringer både best practice (hvad virker?) og bad practice (hvorfor virker det ikke?) Dias 20

21 Hvorfor fastholde en forenings-strategi? 1. Fordi den nordiske/danske associative model er unik Staten som forudsætning Foreningerne fik/får anerkendelse ved, at opdrage til demokrati og social kapital (frivillighed, fællesskaber og netværk) 2. Udvide foreningernes fokus Foreningerne skal have anerkendelse ved, at opdrage befolkningen til at være fysisk aktiv hele livet og få inddraget nye målgrupper Fastholde via netværksdannelse der kan skabe både forpligtende og fleksible fællesskaber Dias 21

22 Foreningerne kan ikke løfte opgaven alene, så spørgsmålet er, hvad der skal til fra staten og kommunernes side? Skal der udmeldes store puljer til formålet? Skal der foretages lovændringer (ændre støtteregler)? Skal der ændres på uddannelser og/eller initieres nye uddannelser? Hvilke nye strategier skal der tages i anvendelse overfor institutioner/organisationer/foreninger og borgere? Dias 22

23 Tak for jeres opmærksomhed! De tre rapporter er tilgængelige på og endvidere henvises til Motions- og ernæringsrådets publikation: Fysisk inaktivitet konsekvenser og sammenhænge. Dias 23