Newcastle disease Beredskabsplan

Transkript

1 Newcastle disease Beredskabsplan Operationel manual 2008 Husdyrsundhedskontoret Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade Søborg Henvendelser om beredskabsplanen sendes til 1. 1

2 2

3 Indhold 1 Indledning Beskrivelse af Newcastle disease Kliniske symptomer Virusudskillelse og smitteveje Diagnostiske forhold Udbrud i Danmark Vaccination mod Newcastle disease Overvågning og registrering Lovgivning Nationale bestemmelser EU bestemmelser Registrering af fjerkræ, fjervildt og vilde fugle samt adgang til data Fjerkrædatabasen Hobbyfjerkræ Lovgrundlag for registrering af fjerkræ og fjervildt i CHR Registrering i CHR EDB system til brug for screening i zoner og områder Fjerkrætæthed Forebyggelse af Newcastle disease Vejledende retningslinier for besøg på landbrugsejendomme med fjerkræhold Vejledende smittebeskyttelsesforanstaltninger for personer, der i udlandet har haft kontakt med fjerkræ Desinfektion af tøj m.m. forud for hjemrejse til Danmark efter ophold i udlandet, hvor der har været kontakt med fjerkræ Smitterisiko og smittebeskyttelsesforanstaltninger ved transport af levende dyr over landegrænser Fødevarestyrelsens vejledning om hygiejne- og desinfektionsforanstaltninger i ambulant praksis m.v Mistanke om Newcastle disease Procedure ved anmeldelse om klinisk mistanke om Newcastle disease: Hjemkomst til beredskabscentret efter besøg i mistænkt besætning Svar fra Veterinærinstituttet Planlægning indtil laboratoriediagnose foreligger Klinisk undersøgelse og udtagning af prøver Udtagning, håndtering og indsendelse af materiale Vejledning til udtagelse og indsendelse af blodprøver til undersøgelse for Newcastle disease 31 9 Newcastle disease i en besætning Tjekliste til regionen når mistanken bekræftes af Veterinærinstituttet: Taksering Forberedelse Levende dyr og æg Driftstab Dokumentation og udbetaling Aflivning

4 11.1 Forberedelse Den praktiske forløb af aflivningen Aflivningsmetoder Smittebeskyttende foranstaltninger Økonomi Forebyggende slagtning og aflivning Undtagelse for aflivning Bortskaffelse af aflivede dyr Metoder til bortskaffelse Destruktion Anmeldelse af mistanken til DAKA Forberedelse af indtransport af den aflivede besætning Kapacitet Genåbning af forarbejdningsanlægget Rengøring og desinfektion Regionens procedurer for planlægning og styring af forløbet Iværksættelse af rengøringsforløb Rengøring og desinfektion, generelle principper og procedurer Rengøring og desinfektion, praktisk fremgangsmåde Desinfektionsmidler Zoner Fødevareregionens opgaver i zoner: Zoner Foranstaltninger i beskyttelses- og overvågningszoner Screening Ophævelse af zonerne Flytterestriktioner i zoner Flytterestriktioner i beskyttelseszonen: Flytterestriktioner i overvågningszonen: Newcastle disease på slagterier, grænsekontrolsteder og transportmidler Slagterier Transportmiddel Grænsekontrolsted Newcastle disease hos brevduer og andre fugle i fangenskab Vaccination mod Newcastle disease Obligatorisk vaccination Nødvaccination Kontaktliste

5 1 Indledning Beredskabsplanen for Newcastle disease er udarbejdet således, at den gennemfører kriterier for beredskabsplaner fastlagt i Rådets direktiv 92/66/EØF om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af Newcastle disease, samt den danske bekendtgørelse om bekæmpelse af Newcastle disease, der generelt gennemfører ovennævnte direktivers bestemmelser. Beredskabsplanen indeholder generel information om Newcastle disease samt giver operationelle retningslinier for håndtering af Newcastle disease fra mistanke situationen til nedslagning, rengøring og desinfektion med videre, frem til genindsættelse af dyr på en smittet besætning. Beredskabsplanen skal dels anvendes i sammenhæng med den overordnede plan for Strategi og ressourcer, som omfatter alle de husdyrsygdomme der er udarbejdet beredskabsplaner for, og dels i sammenhæng med de lokale kriseplaner der findes både centralt i Mørkhøj og i hver enkelt Beredskabscenter. 5

6 2 Beskrivelse af Newcastle disease Newcastle disease er en meget smitsom virussygdom hos fugle, der kan medføre stor dødelighed. Sygdommen kan ramme alle fuglearter, og alle fuglearter kan derfor videreføre smitten. Der er dog store variationer i de forskellige fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlige sygdomssymptomer. Høns er mest følsomme, medens svømmefugle generelt er langt mere modstandsdygtige. Svømmefugle kan derfor bære og videreføre infektionen uden selv at blive syge. Af naturlige grunde kendes ikke alle fuglearters følsomhed, men overvågningsprogrammer har demonstreret forekomst af viraet i mange forskellig vilde fuglearter, også i Europa. Sygdommen skyldes infektion med aviær paramyxovirus type 1 (PMV-1). Der er flere stammer af PMV-1, og de forskellige stammer udviser varierende virulens, med det er kun infektion med de mere virulente stammer der diagnosticeres som Newcastle disease. Indenfor EU er sygdommen i de seneste år rapporteret fra bl.a. Sverige, Grækenland, Estland, Rumænien og Bulgarien. 2.1 Kliniske symptomer Ved smitte med en højvirulent virus stamme kan der ses pludselige dødsfald blandt fjerkræet uden forudgående sygdomstegn. Typiske sygdomstegn vil være nedstemthed, grøn-gullig diarré, ødemer specielt i hovedet, åndedrætsbesvær, mørkfarvning af kammen og CNS-symptomer med lammelser eller abnorme stillinger bl.a. hoveddrejning. Dødeligheden i flokken er oftest meget høj og kan være op til 100 %. 2.2 Virusudskillelse og smitteveje Fugle med respirationsvejssymptomer udskiller virus via aerosoler i udåndingsluften og via sekreter fra næse, svælg og luftrør. Smitten kan endvidere overføres via fæces, inficeret foder og drikkevand, ligesom luftbåren smitte er påvist. Ikke-desinficerede rugeæg udgør en høj smitterisiko. Passiv smitteoverførsel via mennesker, foder og fodersække samt redskaber og maskiner m.v. er også vigtige smitteveje. Smitten kan spredes meget hurtigt, specielt i den intensive fjerkræproduktion. 2.3 Diagnostiske forhold Diagnosen ND stilles ved påvisning af virus i materiale fra kloaksvaberprøver, trachealsvaberprøver eller fra inficeret væv, f.eks. hjernevæv fra fjerkræ med CNS-symptomer. Der foretages virusisolering i befrugtede hønseæg fra SPF-forældreflokke og efterfølgende hæmagglutinations-inhibitionstest med anvendelse af ND virusspecifikt polyklonale antistoffer. Dueparamyxovirus differentieres v.h.a. monoklonalt antistof. Isolerede virusstammer karakteriseres bl.a. ved bestemmelse af intracellulærtpatogenitetsindex (ICPI) i daggamle kyllinger, og findes et indeks på over 0,7 defineres infektionen som ND jf. EU-direktiv 92/66/EØF. Serologisk undersøgelse kan understøtte den virologiske diagnostisk, men serologisk reaktion alene er ikke nok til at stille diagnosen ND, der forudsætter isolation af virusstammer med ICPI > 0,7. 6

7 2.4 Udbrud i Danmark I Danmark er der sidst blevet konstateret Newcastle disease d. 28. oktober 2005, i en sønderjysk rugeægsbesætning med ca æglæggende høns. 6 andre besætninger i regionerne Århus, Esbjerg, Herning og Sønderjylland blev undersøgt for Newcastle disease, da de inden for den sidste måned før udbruddet havde modtaget kyllinger stammende fra den sønderjyske besætning. Der blev dog ikke fundet tegn på at sygdommen havde spredt sig, og de sidste restriktioner pålagt i forbindelse med udbruddet kunne ophæves d. 4. december Danmark oplevede desuden et mere omfattende udbrud af Newcastle disease i Her ramte sygdommen 135 besætninger, hvoraf størstedelen var hobbyfjerkræflokke (126). De fleste udbrud fandtes i det centrale og sydlige Jylland. Den sidste smittede besætning blev aflivet d. 29. august 2002 og d. 1. januar 2003 blev de sidste restriktioner i forbindelse med udførsel af fjerkræ og rugeæg ophævet. 2.5 Vaccination mod Newcastle disease Siden 30. oktober 2004 har der været krav om vaccination mod Newcastle disease af fjerkræ i den kommercielle produktion. Hønsene i den smittede sønderjyske rugeægsbesætning i 2005 var ikke vaccinerede, fordi de blev indsat i besætningen før det blev tilladt at vaccinere. Se mere om obligatorisk vaccination mod Newcastle disease i afsnit Overvågning og registrering National overvågning af sygdommen ved blodprøveundersøgelse ophørte i forbindelse med ikrafttrædelse af regler om obligatorisk vaccination mod ND. Internationalt overvåges forekomsten af sygdommen gennem bl.a. EU's anmeldesystem (Animal Disease Notification System, ADNS) og gennem det internationale epizootikontor i Paris (O.I.E.), hvortil medlemslandene indberetter udbrud af ND og andre alvorlige smitsomme husdyrsygdomme. EU's referencelaboratorium er Central Veterinary Laboratory, Weybridge, England. Referencelaboratoriets opgaver er bl.a. at foretage yderligere karakterisering af virus, epizootiologiske undersøgelser i EU-regi samt koordinere metoder til diagnosticering. Danmarks nationale ND laboratorium er Veterinærinstituttet under Danmarks Tekniske Universitet, med laboratorier til ND-undersøgelse i Århus og København. Til laboratoriet i Århus, sendes hele uåbnede kadavere i tilfælde af mistanke om ND. Blodprøver sendes til laboratoriet i København. Anmeldepligt Newcastle disease er en anmeldepligtig sygdom, jf. bekendtgørelse nr. 296 af 16. marts 2007 om bekæmpelse af Newcastle disease. Anmeldepligten forpligter den der har ejer eller har ansvaret for en fjerkræbesætning eller andre fugle i fangenskab, til straks at tilkalde en praktiserende dyrlæge hvis der opstår mistanke om Newcastle disease. Hvis ikke den praktiserende dyrlægen kan afvise mistanken, er denne forpligtet til at underrette fødevareregionen med det samme. 7

8 3 Lovgivning 3.1 Nationale bestemmelser Generelt: Lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr Bekendtgørelse nr. 954 af 13. oktober 2005 om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr Bekendtgørelser særligt om Newcastle disease: Bekendtgørelse nr. 296 af 16. marts 2007 om bekæmpelse af Newcastle disease. Bekendtgørelse nr af 31. oktober 2007 om vaccination mod Newcastle disease, herunder paramyxovirus-1 hos duer. Andre relevante bekendtgørelser om fjerkræ: Bekendtgørelse nr. 901 af 26. september 2005 om indretning og drift af rugerier og rugeægsproducerende virksomheder med høns, kalkuner, gæs og ænder. Bekendtgørelse nr. 902 af 26. september 2005 om indretning og drift af virksomheder med opdræt af hønniker til konsumægsproduktion. Bekendtgørelse nr. 125 af 5. marts 1996, med ændringer, om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle, fasaner og agerhøns samt ænder til udsætning i virksomheder, der ønsker samhandel inden for EU. Bekendtgørelse nr. 116 af 26. februar 2008 om opdræt af fjervildt. Bekendtgørelse nr. 815 af 14. juli 2006 om registrering af husdyrbrug i CHR. Bekendtgørelse nr. 185 af 20. marts 2000 om dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr. Vejledning af 27. marts 2000 for fremstilling af dyr på dyrskuer, udstillinger og lignende samlinger af husdyr. Bekendtgørelse nr. 43 af 29. januar 2004 om supplerende bestemmelser for omsætning af fjerkræ. Vejledning af 12. februar 2004 om supplerende bestemmelser for omsætning af fjerkræ. Bekendtgørelse nr. 332 af 24. maj 1995 om samhandel inden for Den Europæiske Union med fjerkræ og rugeæg samt indførsel heraf fra tredjelande. 8

9 Bekendtgørelse nr. 94 af 17. februar 2006 om dyresundhedsbestemmelser for behandling og markedsføring af animalske førevarer. 3.2 EU bestemmelser Bekæmpelse: Rådets direktiv 92/66/EØF af 14. juli 1992 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af Newcastle disease. Vaccination: EU bestemmelser om vaccination mod Newcastle disease er omfattet af RD 92/66/EØF. Der er ikke EU krav om vaccination mod Newcastle disease, udelukkende til medlemslandets forpligtelse til at informere Kommissionen om indførsel af nationale krav på området. Omsætning: Rådets direktiv 90/539/EØF af 15. oktober 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande Kommissionens forordning (EF) Nr. 318/2007 af 23. marts 2007 om dyresundhedsmæssige betingelser for import af visse fugle til Fællesskabet samt karantænebetingelser herfor Kommissionens beslutning 2006/605/EF af 6. september 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger inden for Fællesskabet med fjerkræ bestemt til udsætning som fjervildt 9

10 4 Registrering af fjerkræ, fjervildt og vilde fugle samt adgang til data 4.1 Fjerkrædatabasen Fjerkrædatabasen blev oprettet i forbindelse med Salmonellaovervågningen og ejedes på det tidspunkt af det daværende Veterinærdirektorat. I 2001 blev den overdraget til Det danske Fjerkræraad, nu Danish Meat Association (DMA) som stadig ejer og driver databasen. Den indeholder i princippet de samme besætningsoplysninger for fjerkræ og opdrættet vildt som CHR. Der er ikke en elektronisk udveksling af data mellem de to systemer, hvorfor opdatering af fjerkrædatabasen med CHR oplysningerne sker ved manuel indtastning. Får DMA besked om ændringer i besætningsdata sendes disse oplysninger videre til RYK i Århus, således at både Fjerkrædatabasen og CHR bliver opdateret. I Fjerkrædatabasen ligger der resultater fra Salmonellaovervågningen, Newcastle disease vaccinationsprøver og resultater fra overvågningen for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet vildt. Adgang til Fjerkrædatabasen findes på linket og DMA tildeler passwords til databasen til personer i Fødevarestyrelsen og fødevareregionerne. Kontakt Jakob Bo Christensen [email protected] vedrørende password. 4.2 Hobbyfjerkræ Ejere af hobbyfjerkræ har altid mulighed for at lade deres fjerkræhold registrere via Fødevarestyrelsens hjemmeside I det øjeblik der påvises udbrud af Newcastle disease blandt fjerkræ eller fugle i fangenskab, vil der blive udstedt en bekendtgørelse, som påbyder ejere af hobbyfjerkræhold at lade dette registrere, hvis fjerkræholdet ligger i en zone. Data samles i en SQLdatabase, som kan bruges i GIS-systemet til at afgøre hvilke besætninger, der ligger i en zone. 4.3 Lovgrundlag for registrering af fjerkræ og fjervildt i CHR Bekendtgørelse nr. 815 af 14. juli 2006 om registrering af husdyrbrug i CHR fastlægger, at husdyrbrug med en lang række dyrearter, herunder fjerkræ og fjervildt skal være registreret i det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR). Et husdyrbrug dækker både besætninger i almindelig forstand, men også steder hvor dyr midlertidig samles f.eks. slagterier og destruktionsvirksomheder. I CHR opereres med følgende kategorier af fjerkræ: høns af æglægningstype, høns af slagtetype, kalkuner, gæs, ænder, perlehøns, vagtler, duer og strudsefugle. Der opereres med følgende typer af fjervildt: fasaner, agerhøns, rødhøns, stenhøns og gråænder. Det er ikke alle besætninger med de anførte arter, der skal være registreret i CHR. Nedenfor er der gjort nærmere rede herfor. 10

11 Høns af æglægningstype Her skal man være registreret i CHR, såfremt man leverer æg til ægpakkerier eller blot leverer æg til konsum uden for egen husholdning. Det betyder i praksis, at hvis man forærer eller sælger æg til sine naboer, venner eller andre (stalddørssalg), skal man være registreret i CHR. Dette gælder uanset, hvor mange høner man har. Hvis man handler med æglæggende høner, skal man være registreret i CHR, såfremt man har mere end 100 høner. Endelig skal man være registreret, hvis man er omfattet af bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil eller bekendtgørelse om indretning og drift af rugerier og rugeægsproducerende virksomheder med høns, kalkuner, gæs og ænder. Høns af slagtetype, kalkuner, gæs og ænder Her skal man være registreret i CHR, såfremt man leverer dyr til autoriseret slagteri. Desuden skal man registreres, hvis man handler med fjerkræ af disse arter og har mere end 100 fugle. Modsat høns af æglægningstype er det tilladt at forære eller sælge slagtekyllinger til naboer, venner eller andre, uden at man skal være registreret i CHR. Endelig skal man være registreret, hvis man er omfattet af bekendtgørelse om indretning og drift af rugerier og rugeægsproducerende virksomheder med høns, kalkuner, gæs og ænder. Perlehøns, vagtler, duer og strudsefugle Her skal man være registreret i CHR, såfremt man leverer dyr til autoriseret slagteri. Desuden skal man registreres, hvis man handler med fjerkræ af disse arter og har mere end 100 fugle. Endelig skal man være registreret, hvis man er omfattet af bekendtgørelse om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle, fasaner og agerhøns samt ænder til udsætning i virksomheder, der ønsker at samhandle inden for EU. Strudse skal endvidere registreres, hvis de er omfattet af bekendtgørelse om opdræt af strudsefugle. Fasaner, agerhøns og gråænder Her skal man være registreret i CHR, såfremt man producerer over 100 fugle eller 200 æg årligt. Endvidere skal man være registreret i CHR, hvis man er omfattet af bekendtgørelse om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle, fasaner og agerhøns samt ænder til udsætning i virksomheder, der ønsker at samhandle inden for EU. Endelig skal man registreres, hvis man handler med fasaner og agerhøns og har mere end 100 fugle. 4.4 Registrering i CHR Ved oprettelse af en ny besætning skal besætningsejeren kontakte sin lokale CHR-afdeling med henblik på registrering i CHR. Når besætningen er registeret i databasen, er besætningsejeren pligtig til at rapportere eventuelle ændringer i de registrerede data. Ændring i oplysninger om brugeren, ejeren og tilknyttet dyrlæge samt væsentlige ændringer i antallet af dyr skal meddeles senest 7 dage efter ændringen. Ophør skal meddeles senest 2 måneder efter, at sidste dyr er fraført besætningen. Ændring af øvrige oplysninger skal senest meddeles i forbindelse med, at besætningsejeren modtager Gødnings- og Husdyrindberetning, der er et fortrykt skema med angivelse af de registrerede oplysninger i CHR. Skemaet skal opdateres med eventuelle ændringer, og i alle tilfælde returneres inden for fristen angivet på erklæringen. Returnering kan ske ved, at besætningsejeren ajourfører data på hjemmesiden eller ved at indsende skemaet til den lokale CHR- 11

12 afdeling. Foruden de lokale CHR-afdelinger har det overordnede CHR-kontor i Århus (RYK) også rettigheder til at ajourføre besætningsdata i CHR. Offentlige tilsyn pålagt en besætning som følge af mistanke om eller udbrud af husdyrsygdomme, registreres af fødevareregionerne i CHR på ejendomsniveau. Der skal registreres for alle relevante dyrearter på det pågældende CHR-nummer. Findes der f.eks. både en ande- og en gåsebesætning på samme ejendom, hvor der er mistanke om en sygdom, så skal der indtastes to mistanker i CHR (én for hver dyreart). Alle stamoplysninger om besætninger, herunder sygdomsregistrering gemmes foruden i CHR også i Dansk Kvægs Kvægdatabase. Dette er en følge af, at Fødevarestyrelsen og Dansk Kvæg har besluttet at have fælles datamodel for de to databaser. Fjerkrædatabasen under Danish Meat Association (DMA) indeholder i princippet de samme oplysninger vedrørende besætningerne som CHR. Får DMA besked om ændringer i besætningsdata sendes disse oplysninger videre til RYK i Århus, således at både Fjerkrædatabasen og CHR bliver opdateret. Det er muligt at udvide CHR med flere dyrearter, end hvad der er registreret i dag, hvis der opstår behov herfor. Dette kan gøres af Kontoret for Husdyrsundhed i Mørkhøj Data der skal registreres i CHR Nedenstående oplysninger er registreret for hver besætning i CHR: CHR-nummer Besætningsnummer Adressen på besætningen (altså hvor dyrene fysisk befinder sig) Den geografiske position af ejendommen (staldkoordinater) Navn, adresse og kontaktnumre på brugeren Navn, adresse og kontaktnumre på ejeren Dyreart og dyrenes anvendelsesformål Antal dyr under normale driftsforhold Navn, adresse og kontaktnumre på den dyrlægepraksis der er tilknyttet besætningen Dato for etableringen af besætningen Dato for eventuelt ophør af besætningen Veterinære hændelser Navn på den lokale fødevareregion Navn på den lokale CHR-afdeling Fremsøgning af data i CHR Det er muligt at søge oplysninger om de enkelte besætninger registreret i CHR på hjemmesiden Der kan fremsøges et bestemt CHR-nummer eller en bestemt besætning, men det er også muligt at lave bredere søgninger f.eks. ved at søge på dyrearten eller på et interval af postnumre. I første tilfælde vil systemet returnere alle besætninger med den pågældende dyreart og i sidste tilfælde vil søgningen finde alle besætninger med alle dyrearter beliggende i de anførte 12

13 postnumre. Det er endvidere muligt at få oplyst det samlede antal besætninger med en given dyreart. Hjemmesiden er ikke velegnet til at foretage store udtræk, der ønskes analyseret nærmere. Her kan i stedet med fordel anvendes CHR Rapporter, der er et udtræksværktøj, som er tilgængeligt på GLR- CHR Portalen efter legalisering. Her er det muligt at danne lister til overførsel i Excel med navn, adresse og kontaktnumre på f.eks. alle ejere af slagtekyllingebesætninger i en bestemt kommune, postnummer eller kontrolafdeling eventuel efter fravalg af besætninger med f.eks. under 100 dyr. Det er endvidere muligt at få oplyst det samlede antal besætninger og dyr for en given dyreart. Mere komplicerede udtræk, hvor f.eks. alle ejendomme med både fjerkræ og svin fremsøges, kan bestilles hos IBM, der vil fremsende resultatet efter få dage. Der skal betales for sådanne udtræk. 4.5 EDB system til brug for screening i zoner og områder I Fødevarestyrelsens GIS system oprettes beskyttelses- og overvågningszoner. På Internettet er der adgang til at se disse zoner/områder og undersøge om en given adresse er omfattet af restriktioner, på hjemmesiden: Der vil være et link dertil på Fødevarestyrelsen hjemmeside. Efter etablering og inden ophævelse af zonerne, skal der gennemføres en række screeningsaktiviteter i fjerkræhold der ligger indenfor zonerne. Der er derfor udviklet et edb-program på Fødevarestyrelsens netværk til identifikation af hvilke fjerkræbesætninger og hobbyflokke, der ligger i zoner. Systemet skal anvendes til at planlægge screeninger og til registrering af oplysninger der er indhentet både ved telefonopkald og ved screeningsbesøg i forbindelse fjerkræflokkene. Systemet giver således oversigt over status for zonerne, i forhold til de udførte aktiviteter der er nødvendige for at ophæve zonerne igen. Systemet er udviklet i forbindelse med fund af aviær influenza i vildfugle samt en besætning i 2006, og er placeret på en SQL-server på FVSTs netværk. Programmet hedder Fugleinfluenza screening og er installeret under Citrix. Brugere på Fødevarestyrelsens netværk kan få adgang til programmet ved at henvende sig til KIT service desk. 13

14 5 Fjerkrætæthed I CHR registeret kan der være registreret flere besætninger per ejendom (f.eks. en flok høns til æglægning og et opdræt af hønniker). I tabel 1 er angivet antallet af besætninger med den pågældende dyreart og det er således ikke det samme som antallet af ejendomme med den pågældende dyreart. Tabel 1. Antal fjerkræ registreret I CHR registeret pr. 25. april 2007 Antal besætninger Antal ejendomme Antal dyr Dyr pr besætning, gennemsnit Dyr pr besætning, max Høns >100 dyr æglægningstype Høns > 100 dyr slagtetype Kalkuner Ænder Gæs Gråænder Fasaner Agerhøns Strudse Diverse I alt Antallet af ejendomme med fjerkræ er størst på Fyn og på Sjælland (figur 2). Det skyldes især, at antallet af konsumægsbesætninger (figur 4) og opdrættet af fjervildt er størst i disse dele af landet. Fjerkrætætheden er imidlertid langt større i Sydjylland, Vestjylland syd for Limfjorden og Nordjylland (figur 3), da det er i disse områder fjerkræslagterierne ligger og hvor derfor også slagtekyllingeproduktionen i meget store besætninger er koncentreret (figur 5). Kalkunproduktionen er koncentreret nord for Viborg og ved Skælskør. De få og små strudseflokke er mere jævnt fordelt i landet (figur 6). Produktionen af gæs og ænder er koncentreret i nogle få store besætninger (figur 7). Opdræt af agerhøns og gråænder er koncentreret i nogle få store besætninger (figur 8). Fasanopdræt er udbredt på Fyn, Sjælland og øer (figur 8). Områder af Danmark med høj fjerkrætæthed I de kommuner, der er registreret med en meget høj fjerkrætæthed (figur 3), er tallene domineret af nogle få (1-4 stk.) meget store besætninger med slagtekyllinger. Derfor udpeges ikke nogle områder i Danmark med særlig høj fjerkrætæthed. Kortene kan især bruges til støtte for beslutninger 14

15 sammen med epidemiologisk information om hvilke produktionsgrene, der er berørt af et sygdomsproblem. Hobbyfjerkræhold i Danmark På baggrund af registreringen af hobbyfjerkræ i Sønderjylland, i Vestjylland og i Himmerland i forbindelse med udbruddet af Newcastle disease i 2002 vurderede Fødevarestyrelsen på det tidspunkt, at der var hobby fjerkræhold i Danmark. I 85 % af flokkene var der udelukkende tale om høns. Langt den overvejende del af flokkene har kun få høns. Således havde 94 % af flokkene færre end 30 høns, 85 % af flokkene havde færre end 20 høns og 58 % af flokkene havde færre end 10 høns. I figur 1 er vist et udvalg af registreringerne fra området omkring Åbenrå i Sønderjylland. Hobbyfjerkræflokkene er placeret ved beboelser både på landet og i landsbyer og byer. Der er således koncentrationer hobbyflokke i landsbyerne og byerne. Figur 1. Hobbybesætninger omkring Åbenrå 15

16 Figur 2. Tæthed af fjerkræbesætninger. Antal fjerkræbesætninger per 1000 km 2 per kommune. Tallet i parentes i figurforklaringen angiver hvor mange kommuner der er i den pågældende kategori. 16

17 Figur 3. Tæthed af fjerkræ. Antal fjerkræ i alt per km 2 per kommune. Tallet i parentes i figurforklaringen angiver hvor mange kommuner der er i den pågældende kategori. 17

18 Figur 4. Fjerkræbesætninger med avlsdyr samt konsumægsproducerende høns Figur 5. Fjerkræbesætninger med avlsdyr samt slagtekyllinger 18

19 Figur 6. Besætninger med kalkuner og strudse Figur 7. Besætninger med ænder og gæs 19

20 Figur 8. Besætninger med opdræt af fjervildt 20

21 6 Forebyggelse af Newcastle disease 6.1 Vejledende retningslinier for besøg på landbrugsejendomme med fjerkræhold For at mindske risikoen for spredning af smitsomme fjerkræsygdomme i forbindelse med færden mellem landbrugsejendomme med fjerkræ henstiller Fødevarestyrelsen, at enhver person uanset erhverv og ærinde ved besøg i stalde overholder visse besøgsregler: Ejerens tilladelse bør foreligge, inden staldområdet betrædes. Besøgende bør være iført "besøgsbeklædning", som kan være; - kedeldragt og støvler, som forefindes på ejendommen, eller - vaskbart overtrækstøj og støvler, som rengøres, inden ejendommen forlades, eller - engangsovertrækstøj og -fodtøj, som efterlades på ejendommen. Redskaber, værktøj m.m., som har været benyttet, må rengøres grundigt, inden ejendommen forlades. Berøring af fjerkræ bør kun ske, såfremt det er påkrævet, og i givet fald bør håndvask foretages, inden ejendommen forlades. Personer fra udlandet bør ikke aflægge besøg i fjerkræbesætninger indenfor de første 48 timer efter ankomsten til Danmark. Tilsvarende smittebeskyttelsesforanstaltninger bør iagttages af danske landmænd, der har aflagt besøg i udenlandske besætninger. 6.2 Vejledende smittebeskyttelsesforanstaltninger for personer, der i udlandet har haft kontakt med fjerkræ For i videst muligt omfang at undgå overførsel af smitte til danske fjerkræbesætninger via personer, der har haft kontakt med fjerkræ i forbindelse med arbejde eller ophold af anden årsag i udlandet, har Fødevarestyrelsen udarbejdet følgende retningslinier vedrørende smittebeskyttelsesforanstaltninger: Forbered om muligt hjemrejsen fra udlandet, inden udrejsen finder sted fra Danmark. Denne forberedelse bør tage sigte på, at værktøj, måleinstrumenter, tøj m.v., der forventes anvendt i en besætning, kan efterlades ved projektet på stedet. Ved anvendelse af engangsovertrækstøj og -fodtøj under besøg på ejendomme med fjerkræ efterlades dette på ejendommen. Ved anvendelse af vaskbart overtrækstøj og støvler, rengøres dette omhyggeligt, inden ejendommen forlades. 21

22 Rengør og desinficer omhyggeligt alt, som har været i direkte eller indirekte kontakt med fjerkræ og æg, og som nødvendigvis skal med til Danmark. Drøft evt. rengøring og desinfektion med den veterinære bistand, som måtte være tilknyttet projektet. Undlad enhver direkte og indirekte kontakt til dansk fjerkræ inden for de første 48 timer efter ankomsten til Danmark. Forekommer der under opholdet udbrud af en ondartet smitsom fjerkræsygdom, bør dette meddeles til firmaets ledelse i Danmark. Ledelsen kan dernæst, såfremt det skønnes nødvendigt, indhente oplysninger i Fødevarestyrelsen om evt. særlige smittebeskyttelsesforanstaltninger vedrørende den forekommende sygdom. 6.3 Desinfektion af tøj m.m. forud for hjemrejse til Danmark efter ophold i udlandet, hvor der har været kontakt med fjerkræ Tøj og fodtøj rengøres og desinficeres derefter ved neddypning i eller aftørring med et egnet desinfektionsmiddel (alkalisk med ph > 10) eller ved oversprøjtning med et oxyderende middel. Værktøj og måleinstrumenter: Rengjort værktøj og måleapparater desinficeres med alkaliske, aldehydholdige eller oxyderende desinfektionsmidler. Papir, dokumenter o. lign.: Varmebehandling ved 60 ºC i 30 min. eller desinfektion med aldehydholdige desinfektionsmidler i en lukket beholder (plastpose) i 4-6 timer. 6.4 Smitterisiko og smittebeskyttelsesforanstaltninger ved transport af levende dyr over landegrænser Da forekomsten af smitsomme husdyrsygdomme varierer fra land til land, vil transport over landegrænser med levende dyr, foder og æg frembyde en vis risiko for overførsel af husdyrsygdomme. En vigtig smittekilde er mangelfuldt rengjorte vogne, kasser m.m. Transportfirmaer og chauffører af transportmidler kan derfor i høj grad være medvirkende til at hindre, at sygdomme slæbes ind i landet på grund af eventuelt mangelfuldt rengjorte vogne. Transportfirmaer og chauffører bør efterleve følgende regler: Forud for ankomsten til en afsenderbesætning og forud for selve pålæsningen af fjerkræ, skal transportvognen være rengjort og desinficeret. Besætningsejeren bør selv kontrollere 22

23 dette. Er dette ikke tilfældet, bør vognen forud for pålæsningen rengøres og desinficeres på en vaskeplads beliggende uden for ejendommens område. Efter ankomsten til en modtagerbesætning og efter selve aflæsningen af fjerkræ, skal transportvognen tømmes for gødning m.v. samt rengøres. Vask af kasser, lad og hjul bør om muligt ske på modtagerbesætningens grund og altid i det land, hvor fjerkræet aflæsses. Chaufføren bør undlade at gå ind i staldene ved aflæsning og pålæsningen. Kasserne på transportvognen bør ikke medtages i staldene. Fangerne bør ikke ved pålæsningen betræde transportvognen. Ved aflæsning bør de fangere, der aflæsser transportvognen, ikke komme ind i stalden. Ved transport til eller fra en stald, bør dørene til eventuelle andre stalde aflåses under arbejdet i den aktuelle stald. Personale, der har deltaget i aflæsning og pålæsning, bør inden arbejdet genoptages i eventuelt øvrige stalde foretage vask og skift af tøj. Jf. bekendtgørelse nr. 43 af 29. januar 2004 om supplerende bestemmelser for omsætning af fjerkræ, skal transportmidler der har været anvendt til erhvervsmæssigt transport af fjerkræ, rengøres og desinficeres før fornyet transport. Transportøren skal føre optegnelser over dato og sted for rengøring og desinfektion. Disse optegnelser skal opbevares i et år efter optegnelsestidspunktet og på forlangende forevises for repræsentanter for fødevareregionen. 6.5 Fødevarestyrelsens vejledning om hygiejne- og desinfektionsforanstaltninger i ambulant praksis m.v Generel besøgshygiejne Ved ethvert besætningsbesøg bør dyrlægen anvende hensigtsmæssigt fodtøj og overtrækstøj. Ved hensigtsmæssig forstås fodtøj og overtrækstøj, der kan rengøres og desinficeres på stedet. Dog kan stofkittel kombineret med forklæde af vaskbart materiale benyttes. Rengøring og desinfektion af hænder, fodtøj og overtrækstøj skal altid foretages, inden ejendommen forlades og skal foretages, selv om supplerende engangsmateriale (plasthandsker, plastovertræk til fodtøj og lign.) har været anvendt. Anvendt engangsplastmateriale efterlades på ejendommen. Den beskrevne anvendelse af fodtøj og overtrækstøj kan, afhængigt af den foreliggende sygdomssituation, fraviges i smådyrspraksis uden for landbrugets husdyrhold. Ved afvigelser bør påklædningen tilpasses forholdene, således at det veterinære arbejde kan udføres uden risiko eller med begrænset risiko for smitteoverføring. Det bør være en fast regel for anvendelse af kanyler til injektions- eller infusionsbehandling, at der ved ethvert besætningsbesøg enten benyttes engangskanyler eller kanyler, der forud er steriliseret ved varme (kogning, tørsterilisering). Bortset fra engangssprøjter bør sprøjter til injektions- eller infusionsbehandling varmesteriliseres. Under særlige omstændigheder, f.eks. under vaccina- 23

24 tionskampagner kan automatsprøjter benyttes under forudsætning af, at arbejdet i en besætning påbegyndes med en steriliseret kanyle. Hvor særlig risiko for overførsel af smitstof fra dyr til dyr i en besætning foreligger, eller hvor et stort antal dyr skal underkastes injektionsbehandling, kan udskiftning af kanyle mellem hvert dyr være nødvendig. Brugte engangskanyler bør medtages i særlig egnet emballage med henblik på senere uskadeliggørelse. Alle instrumenter steriliseres efter brug. Andet hjælpeudstyr bør underkastes grundig rengøring og desinfektion. Det bør iagttages, at der ikke med praksiskasser eller lægemiddelemballager skabes mulighed for indslæbning af smitstoffer i staldene Ved skærpet beredskab Fødevarestyrelsen kan påbyde skærpet beredskab i forbindelse med besætningsbesøg i tilfælde af udbrud af eller mistanke om visse smitsomme fjerkræsygdomme. Når der påbydes skærpet beredskab vil der især blive stillet skærpede krav til påklædning, rensning og desinfektion. Valget af desinfektionsmiddel og dettes styrke vil være afhængig af den pågældende sygdomsfremkaldende mikroorganisme, samt af hvad der skal desinficeres (materialets natur samt renhedsgrad). Skærpet beredskab kan omfatte alle landets praktiserende dyrlæger, dyrlæger i afgrænsede områder eller endelig dyrlæger, der kommer i nærmere angivne besætninger. 24

25 7 Mistanke om Newcastle disease Mistanke om Newcastle disease i en besætning kan opstå på følgende måder: 1. Klinisk mistanke i bedriften En klinisk mistanke anmeldes af den praktiserende dyrlæge, eventuelt direkte af ejeren. Medmindre mistanken kan afvises umiddelbart, skal en dyrlæge fra fødevareregionens beredskabscenter aflægge besøg i besætningen for at afgøre, om mistanken skal opretholdes eller afvises. 2. Kontaktbesætning Mistanken opstår på grund af kontakt til en besætning, der enten er under mistanke for eller er smittet med Newcastle disease. 3. På baggrund af en laboratorieundersøgelse Efter indførsel af obligatorisk vaccination mod Newcastle disease udtages der ikke længere rutineovervågningsprøver for Newcastle disease. Der er dog situationer hvor der i forbindelse med eksport udtages prøver af ikke-vaccinerede fugle til undersøgelse for ND (ex. Zoologiske haver). 4. Mistanke på et slagteri eller i et transportmiddel Ved mistanke om Newcastle disease på et slagteri eller i et transportmiddel, skal der omgående tages kontakt til fødevareregionens beredskabscenter. En embedsdyrlæge fra beredskabscentret undersøger de mistænkte dyr klinisk og afgør, om mistanken skal afvises eller opretholdes. Hvis mistanken opretholdes skal oprindelsesbesætningen besøges og proceduren for klinisk mistanke følges. Se endvidere kapitlet 16 om Newcastle disease på slagterier, grænsekontrolsteder og transportmidler. 7.1 Procedure ved anmeldelse om klinisk mistanke om Newcastle disease: 1. Optag nøjagtig informationer fra den anmeldende praktiserende dyrlæge om den aktuelle besætning, ved hjælp af skemaet Anmeldelsesblanket for mistanke om liste 1 eller 2 sygdom (undtaget BSE og Salmonella). 2. Den praktiserende dyrlæge informeres om pligter og smittebeskyttende foranstaltninger. 3. Beredskabschefen i den region hvor bedriften hører hjemme kontaktes og orienteres om mistanken. 4. Beredskabschefen kontakter kontoret for husdyrsundhed i Mørkhøj (1. kontor). 25

26 5. Beredskabschefen orienterer kontrolchef og regionschef. 6. Veterinærinstituttet kontaktes mellem 8 16 på hverdage på tlf.: (Århus) / (København). Uden for åbningstid kontaktes Veterinærinstituttet på vagttelefon: (Århus) / (København, - dette er hovednummeret hvorfra der henvises til en relevant person) for at forberede evt. modtagelse af materiale 7. Beredskabscentret underretter politiet om forventet transport af materiale til Veterinærinstituttet, både til afdelingen i Århus (døde/aflivede fjerkræ) og til afdelingen i København (blodprøver). 8. Inden besætningen besøges: Skal der laves et udtræk fra relevante databaser (CHR/fjerkrædatabasen) med oplysninger om bedriften. Skal der medtages beredskabskasse for ND/AI, beredskabskuvert samt overtrækstøj og værnemidler. Skal der aftales en kontaktperson i beredskabsafdelingen, der fx kan være behjælpelig med information og kontakter. 9. Embedsdyrlægen skal inden for 4 timer være ude i bedriften. Bilen parkeres lidt væk fra ejendommen, gerne så den spærrer for adgangsvejen til bedriften, og man ifører sig overtrækstøj. 10. Dyrene undersøges i henhold til kapitel 11 om klinisk undersøgelse og udtagning af prøver og besætningsoplysningerne kontrolleres. Hvis mistanken om Newcastle disease kan afvises ved telefonisk anmeldelse eller efter besøg i besætningen: 1. Kontakt de parter der er underrettede om mistanken (beredskabschef, 1. kontoret, Veterinærinstituttet, politi) 2. Udfyld skemaet Anmeldelsesblanket for mistanke om liste 1 eller 2 sygdom (undtaget BSE og Salmonella) del 1, samt del 2 hvis besætningen er besøgt, og send det inden for 24 timer til 1. kontor. Hvis mistanken ikke kan afvises: 1. Bedriften sættes under offentligt tilsyn (autotekst) med et brev der medbringes i beredskabskuverten. Ejeren/den ansvarlige for besætningen instrueres grundigt i påbudets bestemmelser. 2. Beredskabschefen og 1. kontor orienteres telefonisk om at mistanken opretholdes. Kontoret for husdyrsygdomme orienterer veterinærdirektøren, direktionen, departementet, øvrige beredskabschefer og Branchen. 26

27 3. Der træffes aftale med Politi eller en af beredskabscentrets dyrlæger om afhentning og transport af prøver til Veterinærinstituttet i København og Århus. 4. Veterinærinstituttet kontaktes og orienteres om, at der ankommer prøver, og hvornår de ca. ankommer. 5. Efter samråd med Veterinærinstituttet udtages prøver af dyrene jf. kapitel 8 om kliniske undersøgelse og udtagning af prøver. 6. Der sættes skilte op ved alle adgangsveje til ejendommen. 7. Der gennemføres en epidemiologisk undersøgelse, og skemaet til brug for den epidemiologiske undersøgelse udfyldes (del 2 og 3). 8. Hygiejneforanstaltninger indskærpes og der etableres fodbade ved alle indgange. 9. Der udstedes et påbud til den praktiserende dyrlæge (autotekst)der har været i bedriften 10. Hvis der for nyligt er afsendt dyr fra besætningen til slagtning underrettes veterinærkontrollen ved slagteriet. 11. Hvis bilen har været inde på ejendommen gøres den ren og oversprøjtes med desinfektionsmiddel, inden ejendommen forlades. 12. Brugt udstyr efterlades på ejendommen eller rengøres og desinficeres og kommes i lufttætte poser 13. Overtrækstøjet aftages og efterlades på ejendommen eller kommes i lufttætte poser. 14. Kør til nærmeste bilvask og vask tjenestebilen 7.2 Hjemkomst til beredskabscentret efter besøg i mistænkt besætning Procedure: 1) Skemaerne Anmeldelsesblanket for mistanke om liste 1 eller 2 sygdom (undtaget BSE og Salmonella) inklusiv del 3, den epidemiologiske undersøgelse, udfyldes endeligt, og sendes indenfor 2 timer til 1. kontor pr. til afdelingspostkassen eller pr. fax. 2) Kopi af brevet, hvormed bedriften skriftligt er sat under offentligt tilsyn, sendes til 1. kontor, Veterinærinstituttet, praktiserende dyrlæge, Fjerkræraadet, DAKA, og veterinærkontrollen ved evt. slagterivirksomhed. 3) Kontaktbesætninger opspores ved hjælp af CHR og fjerkrædatabasen, og sammenholdes med besætningens egne optegnelser og øvrige oplysninger. Besætninger der har haft kontakt med den mistænkte besætning, inden for de sidste 21 dage i forhold til skønnet smittetidspunkt, sættes under offentligt tilsyn ved hjælp af standardbrev, (autotekst) 27

28 4) Afvent svar fra Veterinærinstituttet. Et foreløbigt svar baseret på RT-PCR kommer oftest efter timer. For endelig svar kræves der dyrkning af virus, hvilket kan tage op til 2-3 uger. I perioden før endeligt svar foreligger, opretholdes der tæt kontakt til den mistænkte besætning. 5) Der kan evt. oprettes en midlertidig kontrolzone omkring den mistænkte besætning, hvis: den epidemiologiske situation kræver det der er stor koncentration af dyr af modtagelige arter i området der er utilstrækkelige oplysninger om smittekilden der er sket forsinket anmeldelse der er intensiv flytning af dyr i området, eller der er intensiv færdsel af personer i området. 6) Er der tale om mistanke efter et kendt primærudbrud kan det være påkrævet at vurdere om forbyggende aflivning af dyr af modtagelige arter i området er påkrævet. 7.3 Svar fra Veterinærinstituttet Ved negativt svar fra Veterinærinstituttet: Besætningen skal besøges af en embedsdyrlæge igen, og der skal foretages en klinisk undersøgelse af fjerkræet i alle produktionsenheder. Resultatet af den kliniske undersøgelse skal sammenholdes med det negative prøvesvar, og skal underbygge dette inden det offentlige tilsyn må hæves. 1. kontor informeres om resultatet af besøget. Besætningens ejer underrettes og det offentlige tilsyn ophæves skriftligt, (autotekst) med kopi til 1. kontor, Veterinærinstituttet, praktiserende dyrlæge, Fjerkræraadet, DAKA, og veterinærkontrollen ved evt. slagterivirksomhed. Offentligt tilsyn på kontaktbesætninger ophæves skriftligt, med kopi til 1. kontor, Veterinærinstituttet, praktiserende dyrlæge, Fjerkræraadet, DAKA, og veterinærkontrollen ved evt. slagterivirksomhed. Ved positivt svar fra Veterinærinstituttet: Besætningen skal takseres, aflives og bortskaffes, og bedriften skal rengøres og desinficeres. Besætningen skal fortsat være under offentligt tilsyn, men nu på grund af smitte med Newcastle disease. Besætningen skal skriftligt have påbudt nedslagning af dyrene. 7.4 Planlægning indtil laboratoriediagnose foreligger Taksation Se kapitel 10, samt strategi- og ressourceplan Aflivning Hvor dette er relevant, ved mange udbrud, foretages der en prioritering om bortskaffelse af aflivede dyr i samarbejde med 1. kontor. 28

29 På ejendommen skal der udpeges en aflivningsplads. Aflivningspladsen skal kunne indhegnes/afskærmes, evt. med store halmballer. Der skal være plads til placering af containere til aflivning af fjerkræet og efterfølgende afhentning af containerne. Der skal evt. i nærheden af aflivningspladsen være adgang til elektricitet til belysning m.v. Aflivningspladsen skal være bekvemt placeret i forhold til staldbygningerne Gnaverbekæmpelse Inden rengøring af staldene skal finde sted, skal der foretages en vurdering af ejendommens bestand af rotter og mus. Denne vurdering vil kunne foregå inden aflivningen af dyrene. Der fastlægges evt. en strategi for skadedyrsbekæmpelse. Evt. skadedyrsbekæmpelse skal påbegyndes inden nedslagningen Zoneinddeling Omfang af zoner aftales mellem det centrale krisecenter og den berørte region. Zonerne trækkes ved hjælp af GIS systemet, under hensyntagen til naturlige afgrænsninger m.m.. Se kapitel 14 om zoner. Der kan oprettes en midlertidig kontrolzone omkring den mistænkte besætning, men hvis mistanken bekræftes ved et positivt svar på laboratorie-undersøgelserne skal der oprettes beskyttelses- og overvågningszoner omkring den ramte besætning: 1. Beskyttelseszone på min. 3 kilometers radius omkring besætningen 2. Overvågningszone på min. 10 kilometers radius omkring besætningen GIS Ved hjælp af GIS udarbejdes lister over bedrifter med modtagelige dyr i de enkelte zoner. 29

30 8 Klinisk undersøgelse og udtagning af prøver I alle besætninger, hvor der er mistanke om Newcastle disease, skal besætningen besøges af en embedsdyrlæge fra beredskabsafdelingen, for enten at kunne bekræfte og opretholde eller for at kunne afvise mistanken. Embedsdyrlægen gennemgår besætningen, der gennemføres kliniske undersøgelser af fjerkræet og der udtages i de fleste tilfælde prøver til laboratorieundersøgelser for Newcastle disease. De kliniske symptomer på Newcastle disease er beskrevet i afsnit 2.1. Symptomerne varierer meget og vil oftest være for uspecifikke til, at der kan stilles en sikker diagnose udelukkende på baggrund af symptomerne. Besætningens registre over produktion og sundhedstilstand skal gennemgås. I den forbindelse sikres, at der er dokumentation for data om daglig dødelighed, daglig ægproduktion samt daglig indtagelse af foder og vand for en periode, fra en uge før de første kliniske tegn på ND og til den dag hvor embedsdyrlægen foretager inspektion på besætningen. I alle produktionsenheder skal der foretages en klinisk inspektion, herunder en gennemgang af enhedens kliniske historie og kliniske undersøgelser af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, især af dem der forekommer syge. 8.1 Udtagning, håndtering og indsendelse af materiale Som udgangspunkt skal der ved en klinisk mistanke kun udtages prøver til virologisk undersøgelse for Newcastle disease. Prøverne skal udtages i samråd med Veterinærinstituttet og der kan være situationer, hvor der også skal udtages blodprøver. Blodprøver vil typisk blive udtaget i situationer, hvor det vurderes ikke at være et akut tilfælde. Der kan undervejs i et udbrudsforløb træffes beslutning om, at ændre udtagningen af prøver, afhængig af situationens udvikling. Dette afklares mellem Veterinærinstituttet og Mørkhøj, og vil blive meldt ud til regionerne. Som standard skal der udtages prøver til virologisk undersøgelse, bestående af mindst 5 hele, uåbnede kadavere af syge og aflivede eller nyligt selvdøde fugle udtaget fra hver produktionsenhed. Endvidere skal der i tilfælde hvor det formodes at sygdommen ikke længere er af akut karakter, udtages blodprøver til serologisk undersøgelse, således at der tages mindst 20 blodprøver fra hver produktionsenhed, eller blodprøver fra hele besætningen, hvis den består af færre en 20 stykker fjerkræ. Der skal ved vurderingen af behovet for udtagelse af disse prøver tages hensyn til om det pågældende fjerkræ er blevet vaccineret mod Newcastle disease. 30

31 Der skal altid tages kontakt til Veterinærinstituttet vedrørende udtagning af prøver, hvis der er tvivl om prøveudtagelsen. Indsendelse af materiale Prøverne skal ledsages af en indsendelsesblanket, der findes på Veterinærinstituttets hjemmeside under blanketter. Kadavere skal ledsages af Indsendelse af fjerkræ og fugle kadavere, fæcesprøver og svaberprøver, mens eventuelle blodprøver skal ledsages af blanketten Indsendelse af blodprøver og æg fra fjerkræ og fugle. Kadavere skal så hurtigt som muligt transporteres til: Veterinærinstituttet Afdelingen for Fjerkræ, Fisk og Pelsdyr Indkørsel på Jens Baggesensvej Århus N Blodprøver skal transporteres til: Veterinærinstituttet Bülowsvej København V Veterinærinstituttet skal være orienteret om prøvernes ankomst. (Både om eventuelle blodprøver samt kadavere). Veterinærinstituttet kontaktes mellem 8 16 på hverdage på tlf.: (Århus) / (København). Uden for åbningstid kontaktes Veterinærinstituttet indtil kl på vagttelefon: (Århus) / (København, - dette er hovednummeret hvorfra der henvises til en relevant person) for at forberede evt. modtagelse af materiale 8.2 Vejledning til udtagelse og indsendelse af blodprøver til undersøgelse for Newcastle disease Materialebrug til udtagelse af blodprøver: Der skal anvendes ét blodprøveglas pr. dyr. Materiale til udtagning af prøver (rør til ustabiliseret blod samt propper) kan f. eks. bestilles hos: In Vitro, Kratbjerg 336, 3480 Fredensborg, tlf. nr.: Ved bestilling angives: Prøverør: og propper: America A/S, Winthersmøllevej 1, 7700 Thisted, tlf. nr Ved bestilling angives: Blodprøveglas med propper: 405. Indsendelsesblanketter: Prøverne skal ledsages af Veterinærinstituttets indsendelsesblanket der kan hentes på Veterinærinstituttets hjemmeside under Blanketter - Fjerkræ. Indsendelsesblanketten til brug for indsendelse af blodprøver hedder Indsendelse af blodprøver og æg fra fjerkræ og fugle. 31

32 Udtagelse af blodprøver: Blodprøven foretages ved indsnit i blodåren, der løber over albueleddet indvendigt på vingen (på slagteri udtages blodprøven dog ved decapitering). Når vingen løftes op og dun er fjernet udfra leddet, vil man ved tryk over albueleddet på blodåren, kunne stemme så meget, at blodåren træder tydeligt frem. Selve indsnittet foretages med en skarp skalpel (ex. Paragon nr. 11). For at undgå store efterblødninger må der kun skæres på langs, ikke på tværs eller helt igennem blodåren. Alternativt kan der til mindre fjerkræracer, anvendes en skarp kanyle til at prikke hul på venen med. For stærk blødning kan eventuelt bringes til standsning ved et let tryk med tommelfingeren på såret. Blodprøveglasset bør optimalt fyldes ca. 1/3 til 1/2. Herefter sættes proppen i og glasset vendes rundt et par gange og lægges derefter vandret til koagulering ved stuetemperatur. Dette er meget vigtigt, da det kan være næsten umuligt (eller i bedste fald meget arbejdskrævende) at udvinde serum af prøver, som har stået lodret i et stativ eller lignende under koagulationen. Pakning og mærkning af blodprøver: Det er vigtigt, at rørene inden forsendelse er lukket tæt, tørret af udvendigt og ikke er tilsmudsede. Rørene fra samme lokalitet lægges i en ren plasticpose, som mærkes med flok eller husnummer, samt CHR nr. og lukkes omhyggeligt. Denne pose lægges i yderligere en pose som også lukkes. Hvis prøverne er individuelt mærkede (f.eks. hobbybesætninger), skal der medfølge en liste over prøvernes mærkning. Indsendelsesblanketten lægges i en plasticpose for sig. OBS der må ikke medsendes brugte skalpeller mv. Indsendelse Indsendelsesblanket hentet fra Veterinærinstituttets hjemmeside, udfyldes og medsendes. Materialet transporteres hurtigst muligt med bil (kurer eller fødevareregionens bil) til: Veterinærinstituttet Bülowsvej København V Veterinærinstituttet skal være orienteret om prøvernes ankomst. Dette kan ske på tlf. nr eller på vagtnummeret (dette er hovednummeret hvorfra der henvises til en relevant person) for at forberede evt. modtagelse af materiale. 32

33 9 Newcastle disease i en besætning Besætningen skal takseres, aflives og bortskaffes, og bedriften skal rengøres og desinficeres. Den skal fortsat være under offentligt tilsyn, men nu på grund af smitte med Newcastle disease. Besætningen skal skriftligt have påbudt nedslagning af dyrene. 9.1 Tjekliste til regionen når mistanken bekræftes af Veterinærinstituttet: 1. Telefonisk besked til 1. kontor. 2. Besætningen sættes under offentligt tilsyn pga. smitte, og nedslagning påbydes (autotekst) 3. Hvis ikke kontaktbedrifterne allerede er sat under offentligt tilsyn kontaktes de pr. telefon eller ved hurtigt besøg og sættes under offentligt tilsyn. (autotekst) 4. Omfang af zoner aftales med det centrale krisecenter i Mørkhøj 5. Politiet kontaktes for hjælp med afspærring af besætningen og opsætning af skilte 6. Takseringsfolk kontaktes 7. Beredskabsstyrelsen kontaktes mht. forberedelse af aflivning 8. Destruktionsanstalt kontaktes 9. Evt. rådgivende ingeniørfirma og rengøringsselskab kontaktes På den smittede bedrift: Skal alt fjerkræ hurtigst muligt aflives. Der kan i særlige tilfælde dispenseres i forbindelse med individuelle produktionsenheder samt for visse sjældne arter af fjerkræ og fugle. Skal selvdødt eller aflivet fjerkræ samt æg destrueres efter fødevareregionens anvisning. Skal fjerkræ, fjerkrækød eller æg, som er fjernet fra den smittede besætning inden for sygdommens formodede inkubationstid, opspores hvis muligt og destrueres efter fødevareregionens anvisning. Skal alt der potentielt kontamineret enten destrueres eller rengøres og desinficeres. Dette omfatter både foder, gødning, gylle, bygninger, ude arealer, søer, køretøjer og andet udstyr. Genindsættelse af dyr: 33

34 Der kan tidligst genindsættes fjerkræ på en smittet bedrift, 21 dage efter den endelige rengøring og desinfektion er afsluttet og godkendt. 34

35 10 Taksering Når en besætning eller et enkelt dyr på en bedrift påbydes aflivet, skal der ske en taksation af dyrenes værdi samt en beregning/ansættelse af driftstabet. Taksationen skal være afsluttet inden aflivningen påbegyndes. Reglerne for taksation, erstatning m.v. fremgår af bekendtgørelse nr. 239 af 12/ om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme, samt ændringsbekendtgørelse nr. 812 af 29/ med samme titel Forberedelse I perioden fra mistanke prøverne er indsendt til laboratoriesvaret foreligger, kan taksation og aflivning planlægges i regionen, eventuelt i samarbejde med samarbejdspartnere. I besætningen Hvis taksationen sker ved taksatorer i besætningen, kan taksationen påbegyndes inden en eventuel sluse sættes op. Det er vigtigt kun at medtage det absolut nødvendige i besætningen, da det kræver grundig rengøring og desinfektion inden det kan tages ud. Fødevareregionens beredskabscenter eller Beredskabsstyrelsen kan udlevere tøj til taksatorer til brug i besætningen, således at tøjet kan efterlades i renseslusen på vej ud. Beredskabsstyrelsen sørger for vask af det brugte tøj i besætningen, se endvidere aflivningsafsnit Levende dyr og æg I forbindelse med værdifastlæggelsen af dyr og æg findes forskellige fremgangsmåder. For slagtefjerkræ bruges noteringen der udkommer hver uge. Denne kan fås ved henvendelse til Det Danske Fjerkræraad. Thorkil Ambrosen er kontaktperson. For konsumæg- og rugeægs besætninger og for forældredyr til disse bruges skalaværdier, der udarbejdes hvert kvartal af Det Danske Fjerkræraad. Denne kan fås ved henvendelse til Thorkil Ambrosen Dyr eller æg, som er handlet for nyligt og som skal trækkes tilbage som følge af sygdomsudbruddet, kan prisfastsættes ved brug af værdien anvendt ved salget. I tilfælde af fuglearter der ikke omsættes regelmæssigt, og hvor der ikke findes effektiv prisfastsættelse, må taksation med taksatorer benyttes. Dyrene skal takseres af 3 sagkyndige personer, hvor Beredskabscenteret udvælger de to taksatorer, mens ejeren selv vælger én taksator. Der bør stræbes efter, at den ene af de to taksatorer udvalgt af Beredskabscenteret, benyttes ved alle taksationer, for at sikre ensartethed i takseringen, og den anden taksator er specialist i den aktuelle fugleart. Besætningsejeren har mulighed for at vælge sig selv som taksator. 35

36 For kalkuner, ænder, gæs og strudse kan Det Danske Fjerkræraad, Thorkild Ambrosen kontaktes, for formidling af kontakt til taksatorer. For fjervildt kan foreningen Herregårdsjægernes bestyrelse kontaktes. For racefjerkræ kan Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl kontaktes. Det vil være en god dokumentation af taksationen, hvis der tages billeder, især af fuglearter der ikke omsættes regelmæssigt. Skulle der efterfølgende opstå tvivl om taksators bedømmelse, vil der kunne rekvireres ekspert bistand til taksationen på grundlag af billedmaterialet. Sjældne fuglearter kan udgøre en stor værdi. Taksationsskema og vejledning til taksatorer findes i Strategi- og ressourceplanen Driftstab Der kan ifølge bekendtgørelsen om ændring af bekendtgørelsen om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme nr. 812 af kun ydes driftstab, hvis hele besætningen er aflivet. Hvis der kan ydes driftstabserstatning, kan dette med fordel takseres samtidig med, at dyrene takseres, hvorved antallet af taksationer i forbindelse med det samme udbrud minimeres. Hvis der ikke foreligger udarbejdede skalaværdier eller beregningsmodel for ejerens driftstab, opgøres driftstabet ved ejerens foranstaltning af 3 personer, valgt på samme måde som for levende dyr og æg Dokumentation og udbetaling Indberetning af samlede omkostninger for besætningsejeren Alle fakturaer som har forbindelse til et påbud om aflivning af en besætning, samt til påbud om destruktion af eksempelvis æg eller lignende, skal i første omgang betales over erstatningskontoen i Fødevarestyrelsen. Efterfølgende bliver udgifterne refunderet af Finansministeriet. Desuden refunderes en væsentlig del af erstatningsudgifterne af Kommissionen. Det er derfor særdeles vigtigt, at alle taksationsrapporter vedrørende driftstab og erstatning for aflivede dyr og andre relevante bilag i forbindelse med aflivningen sendes til Mørkhøj, se Vejledning til håndtering af fakturaer og udgifter vedrørende påbudt aflivning samt destruktion som findes i Strategi- og ressource planen.. En indstilling fra regionen til Mørkhøj om betaling af dyrenes værdi skal omfatte: et udfyldt taksationsskema (underskrevet af taksatorer og godkendt af regionen) en kopi af laboratoriesvaret fra besætningen en indstilling fra regionen om udbetaling med henvisning til relevant lovgivning Det hele sendes samlet til [email protected]. 36

37 11 Aflivning Ved konstatering af Newcastle disease i en besætning skal dyrene aflives hurtigst muligt, og aflivningen skal påbegyndes inden 24 timer efter det endelige positive laboratoriesvar. Aflivningen kan dog ikke påbegyndes før taksationen er på plads. Aflivningen skal påbydes skriftligt (autotekst). Nye aflivningsmetoder er udviklet og afprøvet i 2006 med henblik på aflivning af fjerkræ smittet med aviær influenza, primært for at minimere den humane eksponering til virus. Disse metoder kan naturligvis også anvendes ved aflivning som følge af smitte med Newcastle disease, hvis dette findes hensigtsmæssigt. Nogle af metoderne er endnu kun afprøvet få gange i besætninger, og det kan være nødvendigt at have kontakt til 1. kontor under planlægningen af en aflivning for at skaffe materiel til kvælstof eller tøris aflivning Forberedelse I perioden fra mistanke prøverne er indsendt til laboratoriesvaret foreligger, kan aflivningen planlægges i regionen, eventuelt i samarbejde med samarbejdspartnere. 1. kontor holdes løbende underrettet om tidsplan, aflivningsmetode mm. Der udpeges minimum en ansvarlig koordinerende dyrlæge på ejendommen, der styrer aflivningen i uren zone, samt en koordinerende dyrlæge til ren zone. Hvis det under mistankebesøget er fastlagt, at besætningen kan opdeles i flere epidemiologiske enheder, planlægges kun aflivning af de muligt afficerede enheder. Det sikres, at der er partshørt over en eventuel afgørelse om, at besætningen ikke kan opdeles. Taksation planlægges så denne kan iværksættes hurtigst muligt efter laboratoriesvar foreligger, se taksationsafsnit. Aflivningsmetode bestemmes og materiel bestilles/adviseres, se senere i dette afsnit. Placeringen af aflivningsplads (husk at partshøre ejeren om placeringen af aflivningspladsen). Eventuel opstilling af rensesluse og dermed opdelingen af ren og uren zone planlægges vha. bl.a. oplysninger og skitser fra mistankebesøget og eventuelt luftfoto over bedriften (kan bl.a. fås på - indtast adresse vis kort luftfoto). Når placeringen er bestemt, kan planen med fordel sendes til Beredskabsstyrelsen, så de kan forberede opsætningen af slusen inden ankomst til ejendommen. DAKA adviseres om en mulig aflivning, og de beregner det nødvendige antal vogne. Desuden gives instruktion til chaufførerne om tilkørselsforhold, ren og uren zone, og at chaufføren skal blive i bilen. Hvis CO 2 gasflasker afleveres på bedriften inden aflivningen går i gang, skal de placeres, så de ikke står i vejen for det forestående aflivningsarbejde, eller det skal sikres, at der er materiel til at flytte det. 37

38 Det vurderes, hvor meget personel der skal bruges til aflivningen fra hhv. beredskabscentre, kontrolafdelinger og Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsen adviseres om omfang af aflivning (herunder forventet antal biler og personel, der skal renses i slusen). Beredskabsstyrelsen medbringer arbejdstøj til alle der skal igennem slusen, med mindre andet aftales med beredskabscenteret. Desuden placeres overtrækstøj i slusen, der anvendes udenpå arbejdstøjet og destrueres efter brug. Hvis det skønnes, at der bliver behov for, at Beredskabsstyrelsen medbringer mere end rensesluse, f.eks. aflivningsudstyr oplagret for FVST, udstyr til at færdes på taget, lift og speciel værktøj til at sikre adgang i ventilationsskorstene, målere til måling af iltkoncentration, forplejning til andre end dem selv, lys til aflivningspladsen, spisetelte, vand, toiletvogn, håndvaske eller andet, skal dette også varsles. AGA adviseres via 1. kontor, hvis der skal aflives med tøris eller kvælstof. Staldarealet skal opgives. Politiet adviseres om at skulle assistere med at holde eventuelle uvedkommende væk fra ejendommen Den praktiske forløb af aflivningen Når det positive laboratoriesvar foreligger: Beredskabscenteret sender eller udleverer et påbud om aflivning til besætningsejeren. Taksationen af besætningen igangsættes. Aflivningen må ikke påbegyndes før taksationen er afsluttet og underskrevet af alle parter. Beredskabsstyrelsen anmodes om at køre til ejendommen i god tid før aflivningen, så renseslusen ideelt er stillet op efter anvisning fra Beredskabscenteret, inden aflivningen påbegyndes. Renseslusen består af en mobil enhed, der indeholder 2 baderum og omklædningsfaciliteter. Der kan stilles telte op i forbindelse med enheden, så omklædningskapaciteten øges. Beredskabsstyrelsen medbringer tøj og fodtøj til alle, der skal i uren zone, således at alt personel skifter fra eget tøj i slusen til Beredskabsstyrelsens. Hver gang den uren zone forlades bades, desinficeres og skiftes tøj i slusen. Når arbejdet i uren zone er afsluttet, afleveres arbejdstøj i slusen, og efter bad og desinfektion kan eget tøj iføres. Enhver udgang skal godkendes af Beredskabscenterets personale/koordinerende dyrlæge. Foruden Beredskabsstyrelsens tøj iføres alle der skal i kontakt med fuglene engangsovertrækstøj, gummistøvler, handsker og støvmasker. Aflivningen udføres efter en af de nedenstående metoder. Dyrene skal umiddelbart efter aflivningen overbruses med desinfektionsmiddel, og kan derefter fjernes og køres til destruktion. 38

39 11.3 Aflivningsmetoder Aflivningsmetoden skal vælges ud fra besætningens størrelse, fjerkræ arten og staldtypen. Generelt gælder, at for små besætninger kan følgende aflivningsmetoder benyttes: Aflivning med injektion af pentobarbital Aflivning med pentobarbital sker ved injektion intraperitonealt eller i leveren. Dyrene gennes sammen af Fødevarestyrelsens personale eller Beredskabsstyrelsen i nærheden af, hvor de skal aflives. Dyrene injiceres med pentobarbitalen fra en automatsprøjte og lægges, så det er muligt at sikre, at dyret er dødt inden det flyttes til en Daka container og køres til destruktion. Hver dyrlæge kan aflive maximalt 300 fugle i timen, hvis øvrige forhold er optimale. Der anvendes ca. 3 5 ml pentobarbital/1-1½ kg gråand og 5 10 ml pentobarbital/5 8 kg gås Aflivning i containere fyldt med CO 2. Containerne kan bestilles hos Daka. Der bestilles en ekstra pladsmand til at styre låget til containeren og gastilledningen. Containerne placeres i stalden eller lige udenfor den lettest tilgængelige udgang med dyrene. Containeren fyldes med CO 2 til det kommer ovenud, og dyrene bæres manuelt ud og sænkes ned i containeren gennem en låge i toppen af containeren. En dyrlæge på pladsen sikrer, at dyrene aflives på behørig vis. De fyldte containere køres til destruktion. Aflivningscontainerens kapacitet er ca. 25 ton. Desuden findes to små containere på trailer i regionerne, der kan tilsluttes CO 2 flasker. Hver container kan aflive høns ad gangen inden de skal tømmes. Containerne kan benyttes i besætninger med under ca. 200 dyr Denne aflivningsmetode kan ikke benyttes til andefugle. For store besætninger kan følgende aflivningsmetoder benyttes: Aflivning med tøris Tøris udvikler CO 2 ved fordampning. CO 2 er tungere end atmosfærisk luft og holder sig ved jorden. Tøris bør derfor kun benyttes til staldsystemer, hvor dyrene ikke har mulighed for at forlade gulvet. Tøris kan ikke anvendes til andefugle, og er endnu ikke afprøvet på kalkuner og gæs. Fremgangsmåde: 1. Alle vinduer i stalden lukkes, store ventilationsåbninger lukkes eller overdækkes, og dørsprækker og andre åbninger især under 1½ m fra gulvet tætnes kort tid inden aflivningen påbegyndes. Hvis det er muligt, hejses inventaret og løsdele fjernes efter vurdering af den koordinerende dyrlæge, for at lette omdelingen af tøris og fjernelse af fuglene. 39

40 2. 50 kg tøris udvikler 200m 3 CO 2 gas. Den mængde tøris, der skal anvendes, beregnes efter staldens gulvareal og et ønske om gas i 1-1½ m s højde, dertil lægges reservekapacitet. Jo større overflade des hurtige fordampning, derfor anvendes CryoPellets (små). Tørisen bestilles i kg emballage hos AGA gennem 1. kontor. 3. Tørisen ankommer på ejendommen, så tæt på tidspunktet, hvor det skal bruges som muligt. Det skal på forhånd aftales, hvem der leverer tørisen til ejendommen. 4. Tørisen spredes i stalden af personale fra Beredskabsstyrelsen med fuldt åndedrætsværn. Emballagen med tøris placeres jævnt fordelt i hele stalden og skæres op, så alt tørisen kommer ud. Alternativt kan tøris køres ind i en større mængde og fordeles jævnt med skovl. Personalet skal medbringe lys i stalden under spredningen af tørisen, så det er muligt at komme ud, hvis elektriciteten i stalden går. Når tørisen er spredt i stalden, kan lyset slukkes for at give dyrene mest mulig ro. 5. I de fleste slagtekyllingestalde findes et varmeanlæg. Dette kan eventuelt anvendes til at øge staldtemperaturen og dermed fremskynde fordampningen af tøris på kolde dage eller ved mange døde dyr i stalden. 6. Eventuelt kan to personer med fuldt åndedrætsværn og i radiokontakt med indsatslederen overvære fuglene i stalden og måle iltkoncentrationen under aflivningen. Der arbejdes på at skaffe fjernlæste iltmålere, så iltkoncentrationen kan følges udefra. 7. Dyrene dør i løbet af ca.15 minutter, men der bør ikke åbnes til stalden før efter ½-1 time. Al tøris skal være fordampet, stalden ventileret og ilt koncentrationen være målt normal inden en dyrlæge sikrer, at dyrene er døde. 8. Stalden tømmes med maskiner, hvis muligt inden for sammen døgn, da forrådnelsen sker meget hurtigt. Der kan eventuelt anvendes to bobcats, hvor dyrene smides op i skovlen og køres ud. Dyrene overbruses med desinfektionsmiddel og køres til destruktion Aflivning med kvælstof I store besætninger med burhøns, skrabehøns eller andre hvor dyrene er anbragt hævet over gulvet eller hvor de har mulighed for at forlade gulvet, kan kvælstof anvendes til aflivning. Metoden er kun afprøvet på høns. Fremgangsmåde 1. Alle vinduer i stalden lukkes, store åbninger lukkes eller overdækkes. Ventilationen standses lige inden gassen ledes ind og lyset slukkes. Da der aktivt pumpes gas ind i stalden, skal der være mulighed for, at den fortrængte atmosfæriske luft kan komme ud af mindre sprækker eller åbninger i bygningen. 2. Fødevarestyrelsen har købt udstyr, der kan bruges i stalde op til 20x100 m. Udstyret er samlet i en container til formålet, der er oplagret hos Beredskabsstyrelsen i Herning. Udstyret består af 90 m kobberrør i stykker á 5 m med 10 slangetilslutninger og 40

41 reduktionsventil pr. tilslutning. Desuden er der 30 slanger á 12m, der kan tilsluttes kobberrøret. 3. Der er to muligheder for leverance af gas. Enten leverer AGA en tankbil med den bestilte mængde flydende kvælstof, eller AGA sætter en trailer med den ønskede mængde, og Beredskabsstyrelsen sørger for at stille strøm til rådighed (380Vac 63A). AGA stiller altid med en montør, der samler udstyret og styrer gastilførslen. AGA vurderer på baggrund af staldens areal, hvor meget flydende kvælstof der medtages til besætningen. Der beregnes ca. 1 m 3 til pr 1 m 2 gulv, her er taget højde for gassens flygtighed. 4. Inden gasningen startes, skal det gennemtænkes, hvordan luft igen lukkes ind i stalden, når aflivningen er slut. 5. Tankbilen placeres, hvis det er muligt, udenfor uren zone. Kobberrøret samles og placeres uden for stalden langs med bygningen. Herfra kobles det estimerede antal slanger på røret. 6. Det sikres, at der kommer gas ud af slangerne inden de føres ind i stalden. Der skal anvendes 2 slanger per ventilationsskorsten. Den koordinerende dyrlæge afgør, hvor mange skorstene der benyttes. Slangerne forsøges ført ind i stalden, så gassen fordeles så ligeligt som muligt i hele staldrummet. Beredskabsstyrelsen skal medbringe lift eller lign. og værktøj til at åbne skorstenene. Skorstene overdækkes herefter med plastik udenom slangerne. 7. Montøren fra AGA starter tildelingen af kvælstof således, at hastigheden er tilpasset så den flydende kvælstof fra tankbilen fordamper i rørene og slangerne, og ledes ind i stalden i gasform. Flydende kvælstof i stalden er ikke dyrevelfærdmæssigt optimalt og kan give skade på inventaret i stalden. 8. Iltkoncentrationen i stalden skal måles løbende, og tilledningen af gas fortsættes til iltkoncentrationen er 2 %. Beredskabsstyrelsen kan måle iltkoncentrationen gennem skorstene til en fjernlæst måler anskaffes. 9. Når iltkoncentrationen er 2 % standses kvælstof tilledningen og stalden står mindst ½ time. Herefter kan ventilationen startes og døre åbnes. Der er først adgang i stalden, når Beredskabsstyrelsens røgdykkere har målt normal iltkoncentration og tilladt adgang. 10. En dyrlæge sikrer, at dyrene er døde. 11. Aflivningsudstyret pakkes sammen i containeren og kan transporteres efter udvendig rengøring og desinfektion til næste aflivning. 12. Dyrene skal overbruses med desinfektionsmiddel og køres til destruktion. Store helt eller delvis udendørs besætninger: Ved store hønsefuglebesætninger, hvor det ikke er muligt at tætne stalden tilstrækkeligt til at aflivning med gas kan benyttes, må dyrene bæres eller gennes ind i containere, der er fyldt/fyldes med CO 2. 41

42 Store andebesætninger aflives med pentobarbital som beskrevet under små besætninger Forebyggende slagtninger og aflivning af besætninger i zoner Hvis det besluttes at aflive besætninger, der ikke er smittet med aviær influenza, f.eks. nabobesætninger eller besætninger i zoner, kan private indfangningsfirmaer og chickpulp maskinen eller CO 2 containere bruges. Indfangningsfirmaet har angivet deres kapacitet til ca burhøns eller fritgående burhøns på en almindelig arbejdsdag (10 mand, 7½ time) 11.4 Smittebeskyttende foranstaltninger For alle aflivningsmetoder er det vigtigt, at alt personel i kontakt med de syge eller døde fugle bruger tilstrækkelige personværnemidler. Ved ophold i stalde med gasarter bæres fuld åndedrætsbeskyttelse. Alt personel, der har været i kontakt med syge eller døde fugle, skal holde 48 timers karantæne fra andre modtagelige arter. Det er dog muligt at fortsætte til andre aflivninger Økonomi Udgifter i forbindelse med aflivningen, transport af døde dyr til destruktion og destruktion sendes til 1. kontor, se Vejledning til håndtering af fakturaer og udgifter vedr. påbudt aflivning samt destruktion i Strategi og Ressourceplanen Forebyggende slagtning og aflivning Følgende hovedkriterier og risikofaktorer skal som udgangspunkt tages i betragtning ved beslutninger om at slagte eller aflive fjerkræ på kontaktbedrifter, risikobedrifter og i risikoområder: For tømning af bedriften: Kliniske tegn på Newcastle disease på kontaktbedrifter. Der er høj modtagelighed for smitten hos de almindeligste fjerkræarter. Hvis der er sket flytning af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab fra bedrifter, hvor forekomst af Newcastle disease er bekræftet, til kontaktbedrifter, efter det formodede tidspunkt for indslæbning af virus til de inficerede bedrifter. Kontaktbedrifter ligger i et område med en høj fjerkræbesætningstæthed. Sygdommen har været til stede i nogen tid med sandsynlig spredning af virus fra bedrifter, hvor forekomst af Newcastle disease er bekræftet inden iværksættelsen af bekæmpelsesforanstaltninger. Kontaktbedrifter ligger inden for en radius af 500 meter fra bedrifter, hvor forekomst af Newcastle disease er bekræftet. Kontaktbedrifterne har forbindelse til mere end en bedrift, hvor forekomst af Newcastle disease er bekræftet. Epidemien er ikke under kontrol, og antallet af udbrud stiger. 42

43 Mod tømning af bedriften: Ingen kliniske tegn på Newcastle disease på bedrifterne og ingen epidemiologisk forbindelse til udbrud. Der er lav modtagelighed for smitten hos de almindeligste fjerkræarter. Der er ikke kendskab til flytning af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab fra bedrifter, hvor forekomst af Newcastle disease er bekræftet, til kontaktbedrifter, efter det formodede tidspunkt for indslæbning af virus til de inficerede bedrifter. Kontaktbedrifter ligger i et område med en lav fjerkræbesætningstæthed. Sygdommen er til stede, men der er begrænset spredning af virus fra bedrifter, hvor forekomst af Newcastle disease er bekræftet, inden iværksættelsen af bekæmpelsesforanstaltninger. Kontaktbedrifter ligger uden for en radius af 500 meter fra bedrifter, hvor forekomst af Newcastle disease er bekræftet. Kontaktbedrifterne har ikke forbindelse til bedrifter, hvor forekomst af Newcastle disease er bekræftet. Epidemien er under kontrol. Beslutningen om at inddrage forebyggende slagtninger og nedslagning i bekæmpelsen af et udbrud træffes af Fødevarestyrelsen i Mørkhøj, på baggrund af ovennævnte hovedkriterier og risikofaktorer Undtagelse for aflivning I tilfælde hvor: det pågældende ND-virus påvises af have et ICPI (intracerebralt patogenitetsindeks) på mere end 0,7 men mindre end 1,2, og det pågældende ND-virus er isoleret fra en fjerkræflok, som ikke viser kliniske tegn på Newcastle disease, og der på et EF-referencelaboratorium er påvist, at det pågældende ND-virus stammer fra en svækket, levende Newcastle disease vaccine, kan Fødevarestyrelsen undlade at aflive, destruere, rengøre og desinficere, på betingelse af: at den pågældende bedrift sættes under offentligt tilsyn i 30 dage, med betingelser for optælling i besætningen, indelukning, fraførelser og opstilling af støvlebade. at intet fjerkræ forlader bedriften, undtagen for at blive ført direkte til et slagteri, som er udpeget af fødevareregionen at fjerkræ der slagtes på udpeget slagteri opbevares og slagtes adskilt fra andet fjerkræ, samt at kødet herfra mærkes med et særligt sundhedsmærke NB. Ovenstående bestemmelserne forventes at blive taget op til fornyet overvejelse som følge af udviklingen i den videnskabelige forskning med henblik på at fastsætte harmoniserede regler for anvendelsen af vacciner mod Newcastle disease i EU. 43

44 Undtagelser for aflivning ved udbrud af Newcastle disease, i besætninger med individuelle produktionsenheder Hvis der konstateres Newcastle disease i en besætning, der består af flere individuelle produktionsenheder, kan der dispenseres fra aflivning og destruktion af de individuelle enheder, hvor der ikke er mistanke om Newcastle disease, på betingelse af at: sagen er drøftet og accepteret i Den Stående Veterinære Komite embedsdyrlægen har bekræftet at arbejdsgangen på den pågældende bedrift er således at de individuelle enheder er fuldstændigt adskilt fra hinanden, både hvad angår anbringelse, pasning og fodring, således at virus ikke kan spredes fra den ene enhed til den anden. at det på baggrund af en risikovurdering kan konkluderes, at dispensationen ikke bringer indsatsen for at bekæmpe sygdommen i fare. 44

45 12 Bortskaffelse af aflivede dyr 12.1 Metoder til bortskaffelse Bortskaffelse af aflivede dyr prioriteres i nedenstående rækkefølge, i samarbejde med Mørkhøj, 1. kontor: 1. Destruktion på et godkendt forarbejdningsanlæg. 2. Nedgravning. Dette kræver en aftale med kommunerne, som bør genforhandles hvert andet år. 3. Afbrænding. Der skal udpeges et sted i samarbejde med Kommunen. Beslutning om nedgravning eller afbrænding må kun træffes efter aftale med 1. kontor Destruktion Som udgangspunkt kan produkter fra virksomheden, produceret i perioden hvor virksomheden tilføres dyr som er aflivet i forbindelse med bekæmpelse af Newcastle disease, ikke afsættes som vanligt. De producerede produkter (kød- og benmel og fedt) vil efterfølgende skulle afbrændes. Det bør derfor også prioriteres, at det så vidt muligt, er kategori-1 forarbejdningsanlæg (Daka Randers), der anvendes, da der i forvejen ikke findes anvendelse for produkterne herfra og disse bliver derfor allerede sendt til forbrænding. Beslutning om hvilket forarbejdningsanlæg der skal anvendes, træffes dog af Daka afhængigt af situationen. Hvis det som følge af kapacitets- eller logistikproblemer vil være nødvendigt at tage flere forarbejdningsanlæg i brug, vil næste prioritet være kategori-2 forarbejdningsanlæggene (Daka Ortved) og til sidst kategori-3 forarbejdningsanlæggene (Daka Løsning, Daka Nyker). Når det drejer sig om destruktion af fjerkræ fra besætninger, er materialet kategori 2. Når det drejer sig om destruktion af vilde fugle er materialet kategori 1. Kontrolafdelingerne må ikke tage beslutning om at inddrage kategori-2 eller-3 forarbejdningsanlæggene uden forudgående aftale med Mørkhøj og Daka. Daka råder over 4 aflivningscontainere, 2 placeret i Ortved og 2 placeret Løsning Anmeldelse af mistanken til DAKA Daka orienteres telefonisk (vagttelefon ) om mistanken, når besætningen sættes under OT. Alternativt kan der sendes en mail til [email protected]. Man skal dog være opmærksom på, at denne mailboks kun tjekkes i arbejdstiden. Ved anmeldelsen skal følgende oplysninger meddeles pr. telefon, mail eller fax. 45

46 Ejendommens præcise beliggenhed, CHR nummer, navn, telefonnummer og mobilnummer. Bedriftens størrelse og type fjerkræart, antal dyr og aldersgrupper. Forventede tidspunkt for endelig diagnose fra Veterinærinstituttet. Når foreløbigt eller endelig positiv laboratoriesvar foreligger, oplyses DAKA hurtigst muligt om: Detaljer vedrørende tilkørselsforhold og aflivningspladsens placering (skitse faxes) Aflivningsmetode Daka orienterer beredskabsafdelingen om, hvilket forarbejdningsanlæg der skal anvendes til forarbejdning. Beredskabsafdelingen orienterer derefter kontrolchefen i den kontrolafdeling, hvor forarbejdningsanlægget er beliggende, samt Mørkhøj (1. kontor) Link til DAKA s interne beskrivelse af aktioner ved udbrud af smitsomme husdyrsygdomme hvor der også findes mailadresser og mobil tlf. numre på kontaktpersoner 12.4 Forberedelse af indtransport af den aflivede besætning Mistankeperiode Kørselsafdeling i Løsning beregner antallet af lastvogne, der skal anvendes og orienterer den tilsynsførende. Vognene forberedes på at blive taget ud af normal drift med øjeblikkelig varsel. Det nødvendige antal containere klargøres. På grund af containernes placering i Ortved og Løsning er det Daka, der på baggrund af beredskabschefens anmodning, sørger for afsendelsen til besætningen, og holder embedsdyrlægen på besætningen orienteret. Daka forbereder, at der skal kunne indsætte 1 chauffør pr. vogn. Forarbejdningsanlægget og den tilsynsførende undersøger, om det af omsætningsmæssige grunde vil være nødvendigt at flytte færdigvarelageret til en ekstern adresse (relevant for kategori 2 og 3 forarbejdningsanlæg) Indtransport af den aflivede besætning Kørselsafdelingen i Løsning anmodes om at komme med den første aflivningscontainer og placere den på den udpegede aflivningsplads. Chaufføren skal blive i lastbilen under af- og pålæsning af containeren. For at chaufføren ikke skal risikere at blive fanget i bilen, kører bilen først ind på aflivningspladsen, når af- og pålæsning skal begynde. Chaufføren på første vogn telefonerer hjem til kørselsafdelingen straks ved ankomst til besætningen og igen når pålæsningen er udført. Herudfra beregnes den faktiske transport- og læsse tid. Efterfølgende vogne afsendes i overensstemmelse hermed. Det er Daka, der står for disse beregninger og dispositioner. Transporten til forarbejdningsanlægget skal ske af en fastlagt rute. Chaufføren skal have mulighed for at kommunikere under transporten (mobiltelefon). I tilfælde af havari eller uheld tilkaldes politi og Falck øjeblikkelig til assistance ved afspærring og omlæsning. 46

47 Koordineringen af flow af containere aftales i samarbejde mellem forarbejdningsanlæggets tilsynsførende embedsdyrlæge, beredskabscentret og forarbejdningsanlæggets kørselsafdeling. Forarbejdningsanlæggets tilsynsførende embedsdyrlægen bliver på virksomheden under indtransporten af aflivede dyr, som koordineres i samarbejde med virksomheden. Følgende registreres: Alle indgående vogne, herunder hvilken besætning de kommer fra, antal og vægt Rengøring og desinfektion af containere og køretøjer, Afsendelse af tomme vogne til besætningen Smitteforebyggende håndtering af containere Inden vognen med container forlader besætningen rengøres den og overbruses den med et desinfektionsmiddel ved beredskabscentrets foranstaltning - dvs. at det er beredskabscentret, beredskabsstyrelsen eller særligt tilkaldt desinfektionspersonale, der efter embedsdyrlægens vejledning udfører rengøringen og overbrusningen, således at chaufføren ikke involveres. Ved ankomst til forarbejdningsanlægget køres straks til aflæsning efter anvisning fra embedsdyrlægen på stedet. Ved begyndende kapacitetsproblemer kan tildækkede, lækagesikrede containere oplagres på anlægget. Efter aflæsning køres til vaskeplads, hvor vogn og container vaskes omhyggeligt og afslutningsvis desinficeres. Rengøring og desinfektion skal godkendes af embedsdyrlægen på stedet Kapacitet Der kan transporteres ca. 25 tons fra besætningen pr. transport. Opstår der ikke særlige problemer, vil Daka have kapacitet til at køre i pendulfart mellem besætning og forarbejdningsanlæg, så det ikke af transportmæssige årsager bliver nødvendigt at holde pause. Weekenddrift Forarbejdningsanlæggets tilsynsførende embedsdyrlæge afklarer med forarbejdningsanlægget, om der skal søges tilladelse hos miljømyndighederne til at køre weekenddrift. Det er virksomheden selv, der søger for at indhente tilladelse. Mørkhøj informeres om en eventuel tilladelse Genåbning af forarbejdningsanlægget Efter forarbejdning af samtlige dyr fra smittede bedrifter rengøres og desinficeres forarbejdningsanlægget i henhold til proceduren i virksomhedens egenkontrol program. Rengøring og desinfektion godkendes af forarbejdningsanlæggets tilsynsførende embedsdyrlæge, hvorefter virksomheden kan køre med normal drift. 47

48 13 Rengøring og desinfektion 13.1 Regionens procedurer for planlægning og styring af forløbet Kontakt med rengøringsfirma og rådgivende ingeniørfirma Inden regionen kontakter rengøringsfirmaet, er det for større besætningers vedkommende relevant, at det rådgivende ingeniørfirma kontaktes for en detaljeret gennemgang af besætningen. Alle beslutninger om metodevalg, omfang og eventuel afgrænsning træffes af fødevareregionen. Der aftales i hvert enkelt tilfælde, hvorledes kommunikation og rapportering skal ske (telefon, e- mail og direkte kommunikation lokalt på stedet og i det regionale krisecenter). Samarbejdet sker med reference til den økonomisk ansvarlige. Før rekvirering af bistand fra ingeniørfirmaet skal man have følgende oplysninger klar: 1. Om sygdommen er mistænkt eller bekræftet 2. Adresse for indsatsen 3. Tidsramme for indsatsens begyndelse 4. Besætningens størrelse 5. Hvilke foranstaltninger der ønskes iværksat 6. Aftale om 1. planlægningsmøde 7. Navn, telefonnummer samt tjenestested for fødevareregionens koordinator på rengøringsområdet 8. Om der er særlige beskyttelsesforanstaltninger for mennesker 9. Navnet på en økonomimedarbejder i Fødevarestyrelsens 1. kontor oplyses Ved den første gennemgang af bedriften skal der tages stilling til hvor grænserne mellem ren og uren zone skal trækkes, og hvor det vil være relevant at opstille omklædningsfaciliteter til rengøringspersonalet. Det er rådgiverens opgave at lede og koordinere alt arbejdet med oprydningen, rengøringen og desinfektionen frem til fødevareregionens godkendelse af arbejdet. Dette omfatter følgende: Fotodokumentation af rengøringsforløbet, herunder den indledende fotodokumentation af bedriften ved rengøringens påbegyndelse Fastlæggelse af metoder for rengøring og desinfektion af såvel anlæg, bygninger, inventar, løsøre og terræn. Fastlæggelse af metoder for bortskaffelse og desinfektion af affald, gødning og gylle. Fastlæggelse af metoder til gnaverbekæmpelse Fastlæggelse af metoder for håndtering af vaske og spildevand. Fastlæggelse af metoder for overholdelse af miljøkrav Udarbejdelse af en rengøringsplan, herunder nødvendigt beskrivelses og projektmateriale Indhentelse af tilbud fra entreprenører Udarbejdelse af kontakter og aftaler med samtlige implicerede parter 48

49 Forhandling med besætningsejer om evt. erstatning for destrueret og ødelagt materiale Udførelse af overslag og budgetter, herunder også budgetstyring Udarbejdelse af rengøringsbudget Udarbejdelse af tidsplaner samt løbende opfølgning. Herunder udarbejdelse af overordnet tidsplan for forløbet med forslag til milepæle Udførelse af tilsyn, herunder miljøtilsyn Afholdelse af løbende statusmøder Udførelse af løbende status over tid og økonomi Kontakt og orientering til kommunen efter aftale med fødevareregionen Al nødvendig myndighedsbehandling i forbindelse med udførelse af rengøring, bortskaffelse af affald samt desinfektion Løbende orientering af besætningsejer om alle tiltag på gården Løbende kvalitetssikring samt afsluttende afleveringsforretning af arbejdet Udarbejdelse af afsluttende regnskab 13.2 Iværksættelse af rengøringsforløb Den valgte entreprenør indsættes i samarbejdet på et så tidligt tidspunkt af bekæmpelsesfasen som muligt, idet det er vigtigt meget hurtigt at få klarhed over behov for materiel til løsning af det forestående rengøringsarbejde. Det er vigtigt at træffe foranstaltninger, som minimerer virusspredning så tidligt som muligt. Indsatsen prioriteres ud fra en aktuel risikovurdering, baseret på et første besøg af rådgivergruppen sammen med den stedlige beredskabschef og med bedriftens ejer. Dette første besøg arrangeres straks efter, at nedslagningsforretningen er afsluttet. Der registreres en række stamoplysninger sammen med fotodokumentation af produktionsbygninger, udstyr, ejendommen generelt samt eventuelle gødningsdepoter. Som minimum bør der foreligge et luftfoto over ejendommen, hvoraf der indtegnes hvad der betegnes som ren og uren zone. Ydermere skal der foreligge en plantegning af alle bygninger med angivelse af lokalenumre til senere reference i rengøringsplanen og på tjekskemaer. Inden rengøringen påbegyndes, sikres information af den aktuelle indsats til de stedlige miljømyndigheder, til kommunen og til regionen, hvor det er lovpligtigt. Hvad angår krav i miljølovgivningen, sikres de nødvendige tilladelser til udledning og etablering af nøddepoter, afbrænding lokalt, adgang til deponi m.v. Der etableres kontakt til kommunale eller private forsyningsvirksomheder (strøm og vand), hvis den eksisterende forsyning skønnes utilstrækkelig. Der indhentes oplysning om eventuelle aftaler om forpagtning, gødningsaftaler m.v. som vil være påvirket af den aktuelle situation. Rengøringen påbegyndes umiddelbart efter nedslagning med den foreløbige rengøring og desinfektion, samt fjernelse af gødning, der er en del af den endelige rengøring og desinfektion. 49

50 Mens dette arbejde pågår, udarbejder rådgiveren: 1. en rengøringsplan for den resterende rengøring og desinfektion 2. en tidsplan med fastlagte milepæle 3. et rengøringsbudget til godkendelse ved fødevareregionen og eventuelt Fødevarestyrelsen, direktionen Godkendelse af rengøringsplan og tidsplan Inden den endelige rengøring og desinfektion påbegyndes skal rengøringsplanen for ejendommen godkendes af fødevareregionen. Planen skal som minimum indeholde en beskrivelse af følgende: 1. Identifikation af forurenede bygninger, udstyr og arealer (bygninger, produktionsudstyr, foder- og vandingsanlæg, gødningsforhold/mængder, ventilationsanlæg, afløbsforhold, lagerfaciliteter samt omgivelser) 2. Opdeling i zoner efter risikovurdering. Der skelnes mellem uren zone (kun adgang for saneringsholdet), grå zone (særlige forholdsregler, også adgang for familie og medarbejdere) og ren zone (ingen forholdsregler, mulighed for offentlig adgang). 3. Supplerende afværgningsaktiviteter (yderligere overfladebehandling, rygning af stalde m.v.) 4. Etablering af forsyninger (vand og el) samt mandskabsfaciliteter, herunder sluser, køreveje m.v. 5. Etablering af behandlingsdepot og/eller opstilling af supplerende gyllebeholder. 6. Fjernelse af risikomateriale (spildevand, gødning, foder og dyrerester m.v.) samt destruktion og desinfektion af risikomateriale 7. Grov rengøring af bygninger, udstyr, anlæg og udendørsarealer 8. Hygiejnisering af gødning, gylle, diverse foderemner og vaskevand 9. Vurdering af bygninger, udstyr og anlæg med henblik på kassation eller rengøring 10. Nedtagning af kassabelt materiale til afbrænding eller deponi under hygiejnisering 11. Detailrengøring af alle rum og udendørsarealer, med præcise rumhenvisninger 12. Præcis beskrivelse af valgte rengørings og desinfektionsmidler 13. Håndtering af andre dyr på bedriften Ydermere skal der foreligge en tidsplan, med fastlagte milepæle. For hver milepæl skal der som minimum foreligge et statusnotat udarbejdet af det rådgivende ingeniørfirma. Disse statusnotater skal sendes til fødevareregionen og 1. kontor, Mørkhøj. Tidsplan med fastsatte milepæle skal udarbejdes specifikt for hver enkelt bedrift. Eksempel på tidsplan med milepælene angivet med fed skrift i skemaet. Rengøringspunkt \ uge Foreløbig rengøring og desinfektion Godkendelse af foreløbig rengøring og desinfektion X X 50

51 Etablering af vand, strøm og skurby Etablering af gnaverbekæmpelse Fjernelse af gødning Grovrengøring af bygninger Fjernelse af inventar X X X X X X X X X X X X Godkendelse af grov rengøring X Afbrænding af inventar og foder Pløjning og kalkning af udendørsarealer Godkendelse af ude arealer Nedvaskning af lofter Nedvaskning af vægge og gulve Rengøring af redekasser X X X X X X X X X X X X X Endelig desinfektion Godkendelse af endelig rengøring og desinfektion Genopbygning af inventar X X X X Genindsættelse af dyr X Godkendelse af rengøringsbudget Inden endelig rengøring og desinfektion fortsættes efter fjernelse af gødningen, skal der for hver enkelt ejendom fremsendes og godkendes et rengøringsbudget. Et sådant budget skal som minimum indeholde følgende: Anslået pris for arbejdstimer for foreløbig rengøring og desinfektion Anslået pris for forbrug af materialer til foreløbig rengøring og desinfektion Anslået pris for arbejdstimer for endelig rengøring og desinfektion, del 1 (fjernelse af gødning) 51

52 Anslået pris for forbrug af materialer til endelig rengøring og desinfektion, del 1 (fjernelse af gødning) Anslået pris for arbejdstimer for endelig rengøring og desinfektion, del 2 Anslået pris for forbrug af materialer til endelig rengøring og desinfektion, del 2 Anslået pris til opstilling og drift af skurby Anslået pris til oprettelse af forsyninger (vand, elektricitet og lign) Anslået pris til vand, elektricitet og renovation Anslået pris til gnaverbekæmpelse Anslået pris for maskinleje Anslået pris til destruktion af materialer Anslået pris til konsulentbistand fra såvel rådgivende ingeniører som andre. Budgettet skal fremsendes til fødevareregionen senest en uge efter at foreløbig rengøring og desinfektion samt fjernelse af gødning er afsluttet. Såfremt budgettet overskrider kr. skal det godkendes af Fødevarestyrelsens direktion, hvorfor det sendes til 1. kontor, der forestår den videre behandling i Direktionen. Den videre rengøring og desinfektion af bedriften forudsætter et godkendt budget for rengøring og desinfektion Godkendelse af den foreløbige rengøring og desinfektion Foreløbig rengøring og desinfektion fortages samtidig og umiddelbart efter aflivning af bedriftens dyr. Indsatslederen på ejendommen har det overordnede ansvar for, at den foreløbige rengøring foretages i henhold til beskrivelsen i dette kapitel. Den foreløbige rengøring koordineres af regionens egne folk. Til kontrollen af den foreløbige rengøring er udarbejdet et tjekskema til foreløbig rengøring Godkendelse af endelig rengøring og desinfektion Behandling af halm, foder, gylle og gødning aftales mellem den ansvarlige for rengøringen samt fødevareregionen. Indføres i tjekskema for endelig rengøring og desinfektion, der er udarbejdet til brug for rengøringsgruppen. Rengøringsfirmaet udarbejder deres egen tjekliste for udført rengøring af staldområderne, denne tjekliste indrapporteres med passende interval til fødevareregionen, dog mindst en gang ugentligt. Når de første 2-5 staldområder er rengjorte, skal rengøringen tjekkes af en embedsdyrlæge fra fødevareregionen samt en repræsentant fra det rådgivende ingeniørfirma og den ansvarlige for rengøringen. Når alle staldområder er rengjorte, skal fødevareregionen endeligt godkende rengøringen. Ved besøget for endelig godkendelse bør der være to embedsdyrlæger fra fødevareregionerne til stede. Helst en embedsdyrlæge fra egen region og en fra en anden region. Til kontrollen af den endelige rengøring er udarbejdet tjekskema til regionen for godkendelse af den endelige rengøring og desinfektion. 52

53 Hobbybesætninger Hvad angår hobby besætninger skal der for hver enkelt besætning udarbejdes en arbejdsplan og et budget. Såvel budget som arbejdsplan skal indsendes til 1. kontor til godkendelse, med mindre anden udmelding er givet Dokumentation af rengøringsforløbet Ved status møder med rådgivende ingeniør firma skal der fremlægges dokumentation for rengøringen, procedurer og tidsperspektiv. For hver milepæl skal der som minimum foreligge et statusnotat udarbejdet af det rådgivende ingeniørfirma. Information af Mørkhøj Under rengøringsforløbet orienteres Mørkhøj, 1. kontor efter hvert status møde, samt når enten Mørkhøj eller regionen skønner det nødvendigt. Statusnotaterne fra rådgivningsfirmaet skal sendes til fødevareregionen såvel som til 1. kontor, Mørkhøj Rengøring og desinfektion, generelle principper og procedurer Generelle principper og procedurer for behandling af smittede og potentielt kontaminerede bedrifter, slagterier, køretøjer, udstyr, materialer mv. 1) Rengøring og desinfektion samt eventuel skadedyrsbekæmpelse skal ske under offentligt tilsyn. 2) Desinfektionsmidlerne skal anvendes i en koncentration, der sikrer, at Newcastle disease virus tilintetgøres. Desinfektionsmidler skal anvendes under forhold, der sikrer, at midlernes effekt ikke forringes. De skal anvendes som fabrikanten anbefaler eller efter embedsdyrlægens anvisning. 3) Ved valg af desinfektionsmiddel og desinfektionsprocedure skal der tages hensyn til type af bedrift, køretøj og genstande, der skal behandles. Uanset valg af desinfektionsmiddel, skal følgende generelle fremgangsmåde følges: a. Strøelse og fækalt materiale gennemvædes med desinfektionsmidlet. b. Underlag, gulve, ramper og vægge vaskes og rengøres ved omhyggelig afbørstning/skrubning, efter at udstyr eller installationer, der ellers ville gøre rengøring og desinfektion mindre effektiv, om muligt er fjernet eller afmonteret. c. Desinfektionsmidlet anvendes igen, under overholdelse af den minimums kontakt tid, som midlet kræver for at være effektivt. 4) Hvis afvaskning foregår med væsker under tryk, skal rekontaminering af de allerede rengjorte dele undgås. 5) Udstyr, installationer, genstande eller andet som kan være kontamineret, skal ligeledes afvaskes og desinficeres eller destrueres. 6) Efter desinfektionen skal rekontaminering undgås. 7) Rengøring og desinfektion skal kunne dokumenteres og skal godkendes af en embedsdyrlæge når der kræves officiel godkendelse. 8) Køretøjer, der benyttes til transport af materialer mv. eller til transport af personalet, rengøres og desinficeres. 53

54 Inficerede bedrifter: 1) Foreløbig rengøring og desinfektion: a) I forbindelse med aflivningen, skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre eller minimere spredningen af ND virus. Foranstaltninger skal omfatte installering af midlertidigt desinfektionsudstyr, anvendelse af beskyttelsesdragter og brusebade, dekontaminering af udstyr, instrumenter og faciliteter og afbrydelse af strømforsyningen til ventilationssystemet. b) Kroppe af aflivede fjerkræ og fugle skal oversprøjtes med et desinfektionsmiddel. c) Når de aflivede dyr fjernes fra bedriften med henblik på bortskaffelse, skal det foregå i lukkede og tætte køretøjer eller beholdere, under offentligt tilsyn og på en måde, der hindrer spredning af virus. d) Så snart de aflivede dyr er blevet fjernet, skal de afsnit af bedriften hvor dyrene har været opstaldet og de dele af andre bygninger, gårdspladser m.v., som er blevet kontamineret under aflivning eller ved post mortem-undersøgelser, oversprøjtes med desinfektionsmidler. e) Væv og blod fra aflivning eller fra post mortem-undersøgelser skal indsamles, og skal bortskaffes sammen med de aflivede dyr. f) Desinfektionsmidlet skal forblive på den behandlede overflade i mindst 24 timer. 2) Endelig rengøring og desinfektion: a) Gødning og brugt strøelse fjernes og behandles. b) Fedt og snavs fjernes fra alle overflader med et affedtningsmiddel, og overfladerne rengøres med vand. c) Efter afvaskning med koldt vand sprøjtes der igen med desinfektionsmiddel. d) Efter syv dages henstand behandles igen med et affedtningsmiddel, skylles med vand, sprøjtes med et desinfektionsmiddel og skylles til sidst igen med vand. Fravigelse af procedurerne: Fødevarestyrelsen har mulighed for at indføre særlige procedurer for rengøring og desinfektion under hensyntagen til bedriftstype og klimaforhold. Kommissionen skal underrettes, når procedurerne fraviges, med en nærmere beskrivelse af de særlige procedurer Bedrifter eller områder der ikke kan rengøres og desinficeres Hvis fødevareregionen finder det godtgjort, at en bedrift eller dele af en bedrift af en eller anden grund ikke kan rengøres og desinficeres, kan den forbyde, at personer, køretøjer, fjerkræ, andre fugle i fangenskab, husdyr af pattedyrklassen eller andet kommer ind på denne bedrift eller en del af bedriften. Et sådant forbud skal gælde i mindst 12 måneder. Tidsrammen for jord- eller græsningsarealer, kan dog være kortere, hvis det kan godtgøres, at alt forekommende Newcastle disease virus er bekæmpet eller inaktiveret. 54

55 13.4 Rengøring og desinfektion, praktisk fremgangsmåde I forløbet kan visse steder skelnes mellem primært forurenede rum og inventar, samt sekundært forurenede rum og inventar. Primært forurenede rum er rum, hvor dyrene har opholdt sig og rum med kontakt til disse fx via ventilationsanlæg, gødningskældre eller daglige pasningsrutiner, og primært forurenet inventar er inventaret i disse rum. Sekundært forurenede rum og inventar er rum og inventar, hvor der f.eks. ombevares emballage, foder, halm mv. Skadedyrsbekæmpelse Så hurtigt som muligt og inden den endelige rengøring starter, skal der iværksættes bekæmpelse af gnavere (rotter og mus). Der rekvireres et professionelt firma til at foretage gnaverbekæmpelsen. Hvis det skønnes nødvendigt iværksættes der samtidig insektbekæmpelse (fluer, biller o.a.) med egnede insektdræbende midler Foreløbig rengøring og desinfektion Desinfektion før og under aflivning Der etableres rene og urene zoner på den angrebne ejendom, så der kun er en fælles ind- og udgangsvej. Ved overgangen mellem rent og urent område etableres et foreløbigt desinfektions- og vaskested for personer (oxyderende desinfektionsmidler f.eks. 2 % Virkon S opløsning eller lud (kaustisk soda, NaOH 2 %), indtil de endelige servicefaciliteter er etableret. Ved indgang og udgang til bygninger etableres ligeledes støvlebade med brug af nævnte desinfektionsmidler. Når rengøringspersonalet forlader ejendommen, skal der skiftes tøj. I forbindelse med håndtering af dyrene er det vigtigt at undgå spredning af virus til omgivelserne gennem støv. I staldsystemer, hvor aflivningen finder sted i staldene, støvbindes loft, vægge og gulv med Virkon S 0,5 % opløsning (forstøvning/tåge) inden aflivning starter. Hvis det er dyreværnsmæssigt forsvarligt, stoppes ventilationen i de staldafsnit, hvor man håndterer dyr til aflivning. Efter aflivning oversprøjtes fjerkrækroppene med 2 % NaOH opløsning. Oversprøjtningen gentages løbende i containeren, der læsses med aflivet fjerkræ. Væv og blod fra aflivningen eller post-mortem undersøgelser skal indsamles og bortskaffes sammen med det aflivede fjerkræ. Evt. beholdninger af æg skal ligeledes indsamles og bortskaffes sammen med det aflivede fjerkræ. Foreløbig rengøring og desinfektion af inventar, rum, omgivelser mv. Når alt fjerkræ er aflivet og fjernet for bortskaffelse, skal den foreløbige rengøring og desinfektion straks fortsættes. 55

56 Alle primært forurenede rum sættes i blød ved at oversprøjte gulve, vægge, lofter, stolper, rør og inventar med 2 % NaOH-opløsning, med et minimumsforbrug på 0,5 liter pr. kvadratmeter. Gødningsmåtten gennemvædes med 2 % NaOH-opløsning. Alt sårbart inventar (EDB, elektriske installationer af forskellig art, pumper, ventilationsmotorer, evt. foderautomater o.a.), og inventar der fysisk hindrer tilstrækkelig rengøring, pilles ned eller afdækkes til senere rengøring og desinfektion. Alle udendørsarealer, hvor fjerkræ har opholdt sig, overhældes med kalkmælk (1,5 kg hydratkalk eller læsket kalk i 10 l vand), melkalk eller klorkalk. Alle behandlede overflader herunder udendørs arealer, gødning og strøelse skal stå overbruset med desinfektionsmidlet i mindst 24 timer, inden der kan fortsættes med den endelige rengøring og desinfektion. Den foreløbige rengøring og desinfektion skal være godkendt af fødevareregionen inden der kan fortsættes Endelig rengøring og desinfektion Endelig rengøring og desinfektion består af 4 faser: 1. Gødning og brugt strøelse fjernes og behandles i henhold til anvisninger 2. Fedt og snavs fjernes fra alle overflader med et affedtningsmiddel og overfladerne rengøres med vand 3. Efter afvaskning med koldt vand sprøjtes der med desinfektionsmiddel 4. Efter syv dages forløb gentages behandlingen med affedtningsmiddel, skylning med vand, brug af desinfektionsmiddel og afsluttende skylning med vand. 1. Gødningshåndtering Fast gødning - mødding og dybstrøelse: Underkastes dampbehandling ved en temperatur på mindst 70 grader celsius Destrueres ved brænding Nedgraves i en dybde, der er tilstrækkelig til, at vilde fugle og andre dyr ikke kan komme i kontakt hermed Alternativer: Dybstrøelse og gødning kan eventuelt lægges i en markmødding efter fødevareregionens anvisninger, idet det skal tilstræbes, at markmøddingen anbringes mindst 500 meter fra staldområdet. Markmøddingen skal stakkes på en sådan måde, at varmeudviklingen fremmes, og herefter oversprøjtes den med 2 % NaOH opløsning og dækkes med mørk plast. Markmøddingen skal omgives af et solidt hegn. Efter 42 dages lejring kan gødningen spredes og nedpløjes. Maskiner og veje renses og desinficeres efter udbringningen. Efter møddingen er fjernet, renses møddingspladsen omhyggeligt og desinficeres med 2 % NaOHopløsning. Derefter overhældes pladsen med kalkmælk. Fødevareregionen kan give tilladelse til transport af potentielt kontamineret gødning og strøelse: 56

57 enten til et godkendt behandlingsanlæg, hvor det behandles ved en metode der sikrer, at eventuelle aviær influenzavirus tilintetgøres, eller til midlertidig opbevaring inden destruktion eller behandling, jf. biproduktforordningen (nr. 1774/2002 ) Transporten skal foregå i lukkede og tætte køretøjer eller beholdere under offentligt tilsyn og på en måde, der forhindrer spredning af aviær influenzavirus. 2. Affedtning og rengøring For at undgå spredning af virus gennemføres nedvaskning af lofter, vægge, gulve, stolper m.v. så vidt muligt ved lavtryksrenser. Ved brug af højtryksrensere skal staldafsnittene sikres så aerosoler ikke slipper ud i omgivelserne. Højtryksrensere kan evt. bruges ved anden omgang rengøring, da det må formodes, at de fleste patogener er fjernet ved den første rengøring og desinfektion og i lukkede staldsystemer. Flader, der ikke tåler vådvask, kan rengøres med f.eks. støvsugning. Særligt materiel til desinfektion af det opsamlede støv tages i anvendelse. Ved den endelige rengøring er det vigtigt at gå systematisk frem, så de afsnit der allerede er rengjorte ikke rekontamineres. Bygninger indvendigt (primært forurenede) Der muges grundigt ud, og gammel strøelse fjernes. Al gødning, snavs og strøelse fjernes omhyggeligt ved vask, skrabning og fejning af vægge, gulve, lofter, fastinstalleret inventar, stolper m.m. og ledes via gødningskældre til gylletank/gødningstank/møddingsplads. Æganlæg og andet udstyr skilles ad, så en grundig rengøring bliver muligt. Efter udmugning og eventuel nedvaskning foretages en affedtning. Der påføres et alkalisk rengøringsmiddel (f.eks. soda) på alle flader, og efter ca. ½ times henstand (virkningstid for affedtningen kan variere afhængigt af anvendt middel) vaskes alle flader med en lavtryksrenser. Åbne tagkonstruktioner vaskes eller støvsuges. Kloakudløb og rensebrønde rengøres og desinficeres. Skillevægge af træ, revner, sprækker, kroge og hjørner kræver særlig opmærksomhed. Defekt træværk og andet inventar, der ikke kan renses effektivt, skal destrueres. Hvis destruktionen ikke kan foregå på ejendommen skal materialerne oversprøjtes med f.eks. kalkmælk og pakkes ind, før de flyttes til destruktion. Alt nedtaget inventar, der kan tåle rengøring på samme måde som flader, rengøres efter ovenstående fremgangsmåde. Rugemaskiner m.v. (primært forurenede) Skilles så vidt muligt ad, så grundig rengøring med alkalisk rengøringsmiddel (affedtning) er muligt. Desinficeres med f.eks. 2 % Virkon S opløsning eller alternativt da man bør være opmærksom på den korrosive effekt. Kan f.eks. også desinficeres ved afsluttende formaldehydrygning i tætsluttende bygninger. Se senere. 57

58 Lader, foderlofter, siloer (sekundært forurenede) Halm, løst foder og foder i siloer med risiko for kontaminering med smitstof gennemvædes med NaOH under udtagningen, så der ikke foregår støvspredning og føres herefter til gylletank og behandles under hygiejnisering til ph 12. Større mængder halm, hø og lignende kan oversprøjtes med NaOH og fjernes til afbrænding eller sættes i stak udendørs. En evt. stak dækkes med plast og kan efter 12 måneders lagring, nedpløjes eller brændes. Efter alle foderbeholdninger er destrueret eller desinficeret, renses lade, foder rum og lofter ved nedfejning, højtryksrensning eller støvsugning af tagplader, lofter, bjælker, siloer, kværne og andet inventar. Der påføres alkalisk rengøringsmiddel, og dette afskylles. Filterposer fra siloer afmonteres og afbrændes. Herefter desinficeres med fx 2 % NaOH eller lignende. Lukkede rørsystemer Rørsystemer (drikkevandsanlæg, foderrør) desinficeres indvendigt med enten klor eller en 1 % Virkon S opløsning. Afhængig af temperatur skal opløsningen stå i rørene i 30 minutter, hvorefter de gennemskylles med rigelige mængder vand. Affald og vaskevand kan pumpes ud i eksisterende gyllebeholder eller transporteres til evt. ny gyllebeholder opsat til formålet. Indholdet i denne bør være under kontinuerlig hygiejnisering, som beskrevet ovenfor. Bygninger udvendigt (sekundært forurenede) Mure og tage rengøres og desinficeres med 2 % NaOH opløsning. Tage med mosbelægning kan behandles med hypoklorit eller andet egnet middel. Man skal være opmærksom på ventilationsåbninger og ventilationsskorstene, der også skal gøres rene, vaskes og desinficeres. Udendørsarealer (primært forurenede) Ved udendørs fjerkræhold pløjes eller afskrabes løbegårde, hvorefter der udstrøs hydratkalk for yderligere hygiejnisering eller udvandes med 2 % NaOH opløsning. Mindre damme pumpes tørre, og der udstrøs hydratkalk. Det oppumpede vand ledes til gyllebeholder og hygiejniseres. Større damme /søer/ moser i naturen kan ikke rengøres/desinficeres, men må lades stå uberørte uden kontakt til fjerkræ i flere måneder, afhængigt af temperaturen og de lokale forhold. Udendørsarealer, gårdsplads, køreveje (sekundært forurenede) Arealerne desinficeres jævnligt enten med rigelige mængder hydratkalk eller udvanding med 2 % NaOH opløsning (obs. ætsningsfare for dyr og mennesker). Bolig, biler, personale 58

59 De dele af boligen, hvor der er risiko for forurening med materiale fra stalde og andre inficerede områder, gøres omhyggeligt rene. Privatbiler gøres grundigt rene og parkeres herefter i ren zone. Efter rengøringen er der 48 timers karantæne for fjernelse af bilerne. Køretøjer/maskiner der hører til ejendommen, og maskinhus, rengøres og desinficeres. Køretøjer/maskiner der skal forlade uren zone, rengøres og desinficeres med oxyderende desinfektionsmiddel f.eks. 2 % Virkon S. Vær opmærksom på korroderende effekt og husk skylning med rent vand efter endt virkningstid. Køretøjer skal herefter i 48 timers karantæne inden de må fjernes. Elektriske artikler mv. Elektriske artikler (styretavler, EDB m.v.), pumper og andet følsomt materiale skal være nedtaget, før den foreløbige rengøring og desinfektion iværksættes. Elektriske artikler skilles så meget ad, som det er muligt, og støvsuges med støvsuger med HEPAfilter. Herefter kan artiklerne desinficeres i varmeskab. Andet nedtaget materiale rengøres manuelt eller ved nedlægning i rengøringsmiddelopløsning, med efterfølgende desinfektion med egnet desinfektionsmiddel. 3. Desinfektion Når affedtning og rengøring er overstået og udbedringer af bygninger er afsluttet, foretages skylning med vand og efterfølgende desinfektion ved formaldehydfumigering, hvor dette er muligt (lukkede staldsystemer). Åbne systemer desinficeres med f.eks. Virkon S eller 2 % NaOH-opløsning, der påføres alle flader, inventar m.v. 4. Afslutning af endelig rengøring og desinfektion Efter 7 dage gentages rengøringsprocedure med samme systematik: Affedtning ved brug af alkalisk rengøringsmiddel, skylning med vand, efterfølgende desinfektion og afsluttende skylning med vand. Dette gælder alle bygninger, alt inventar mv., men selvfølgelig ikke gødning og strøelse som allerede er anbragt i markstakke, nedgravet eller brændt. Den endelige rengøring og desinfektion skal til slut godkendes af fødevareregionen. 59

60 13.5 Desinfektionsmidler Fødevareregionen anviser hvilke rengørings- og desinfektionsmidler, der skal benyttes. Forud for enhver desinfektion foretages en grundig rengøring. Til rengøring er natriumkarbonat (soda) virksomt i en 4 % opløsning. Opløsningen kan anvendes ved afvaskning af gulve, inventar m.v. Soda kan opløse maling og korrodere visse metaller. Håndbogen Desinfektion i husdyrbruget kan anvendes som hjælp ved valg af desinfektionsmidler. Håndbogen kan findes hos Landsudvalget for Svin, Et eksemplar af seneste udgave (5. udgave 2002) bør opbevares sammen med denne beredskabsplan. Ved uoverensstemmelser mellem koncentrationerne nævnt i beredskabsplanen og håndbogen, er det altid koncentrationerne i beredskabsplanen, der skal anvendes. I afsnittet Oversigt over anmeldte desinfektionsmidler bagerst i håndbogen, findes liste over leverandører af de enkelte midler. Valget af desinfektionsmidler bør træffes under hensyntagen til arten af de lokaler, køretøjer og genstande, der skal behandles. Desuden bør prisen på midlet overvejes ved desinfektion af større staldarealer (oxyderende midler er dyrere end f.eks. basiske midler) Der skal være dokumenteret effekt overfor agens, og der skal tages hensyn til arbejdsmiljølovgivningen om farlige stoffer og materialer, særligt den del, der omhandler substitution. Dvs. hvis der eksisterer et mindre farligt, men ligeså effektivt stof, er det lovpligtigt at vælge det mindst farlige stof. Før rengøring og desinfektion påbegyndes, skal man sikre sig, at brugerne (entreprenøren) har kendskab til krav om værnemidler for brugen af de enkelte midler og til arbejdsmiljølovgivningen om farlige stoffer og materialer, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts Beskyttelse med åndedrætsværn, dragt og handsker er som regel nødvendig. Husk forsigtighed ved omgang med desinfektionsmidler benyt værnemidler og bland aldrig to desinfektionsmidler. Grupper af desinfektionsmidler nævnt i dette kapitel kan anvendes ved desinfektionsopgaver i forbindelse med Newcastle disease. Andre typer af desinfektionsmidler som jodoforer og alkoholer er ikke nævnt grundet deres ringe, vekslende eller manglende effekt overfor virus. Generelt om Newcastle disease virus resistens overfor fysiske og kemiske faktorer: Temperatur: Inaktivering ved 56 C i 3 timer eller ved 60 C i 30 min. ph: Inaktiveres ved ph <4 eller ph >12. Inaktivering: Desinfektionsmidler: Overlevelse: Inaktiveres af formalin og phenoler samt oxyderende midler Inaktiveres bl.a. af formalin Overlever i lang tid i fæces 60

61 Ved valg og brug af desinfektionsmidler skal der tages hensyn til koncentrationen, temperatur, ph og indvirkningstiden. Godkendelse af desinfektionsmidler Der er ingen egentlig godkendelsesprocedure for desinfektionsmidler, bortset fra de midler der anvendes i fødevarevirksomheder og mælkeleverende besætninger, men midlerne skal vurderes af Veterinærinstituttet inden brug. Som udgangspunkt er midlerne, der nævnes i håndbogen Desinfektions i husdyrbruget, blevet vurderet. Ønskes brug af andre midler skal disse først vurderes (kontakten til Veterinærinstituttet skal gå gennem Mørkhøj). Kemikalier med kendt virkning såsom ætsnatron, hydratkalk, klor osv. skal ikke vurderes. Ved desinfektionsopgaver på slagterier skal man inden brug af et desinfektionsmiddel sikre sig, at midlet er godkendt til formålet i henhold til bekendtgørelse om desinfektionsmidler og visse rengøringsmidler i fødevarevirksomheder m.v. (se opdateret liste på Basiske midler Baser som natriumhydroxyd/ætsnatron (NaOH), kaliumlud (KOH), soda (natriumcarbonat, Na 2 CO 3 ) og læsket kalk/hydratkalk (Ca(OH) 2 ) er gode rensemidler og er meget anvendt til rengøringsformål i stalde. De har desinficerende egenskaber specielt overfor en del virustyper, heriblandt ND virus, og de er ikke så følsomme overfor gødningsrester som en del andre desinfektionsmidler. Indvirkningstiden bør være mindst 15 min. ved stuetemperatur (20 C). Baser virker ved en phværdi på og ved passende koncentration af baseopløsningen, kan denne ph-værdi holdes under de fleste praktiske omstændigheder. Baserne er ikke specielt temperaturfølsomme, men varme/hede opløsninger har dog størst desinficerende effekt. Fælles for de basiske midler er, at de virker ætsende på hud, øjne og slimhinder og kan give langsomt helende sår og risiko for varige mén. Ætsninger afskylles straks med rigelige mængder koldt vand, eventuelt eddikevand eller citronsyreopløsning. Lad aldrig dyr gå på overflader med NaOH eller Ca(OH) 2. Baserne virker korroderende på visse bløde metaller (især aluminium og zink/galvaniserede emner) og må ikke anvendes til aluminium, tagplader, foderautomatik, elektronisk udstyr og lignende følsomt materiale. Natriumhydroxyd (NaOH), ætsnatron Ætsnatron udleveres som krystallinsk pulver, som bedst opløses i lidt kogende vand, hvorefter opløsningen fortyndes til den ønskede koncentration. Det er billigt og effektivt men stærkt ætsende. Beskyttelsesudstyr er nødvendigt under tilberedning og brug af ætsnatronopløsning. Natronlud forhandles som en 3 % natrium-hydroxydopløsning. Ætsnatron anvendes som 2 % opløsning (200 g i 10 liter vand) til desinfektion af stalde uden dyr, gulve, vægge, stolper m.v., samt udvendige betonflader, beholdere, veje og jordarealer (forbrug: minimum 0,5 l brugsopløsning pr. m 2 ). I gylle tilføres NaOH under omrøring indtil ph 12 er nået. 61

62 Til desinfektion af inventar, tøj, beskyttelsesdragter og hænder kan anvendes en 0,2 % opløsning. Efter endt virkningstid skal NaOH altid skylles af, før man bruger andre kemikalier, både på pga. eventuel beskadigelse af materialer og evt. senere reaktion med andre kemikalier. Firmaet Novodan har NaOH i både flydende og fast form (perler). Læsket kalk/hydratkalk (calciumhydroxyd, Ca(OH) 2 ) Billigt, ret effektivt, men ikke tilstrækkeligt til store mængder gødning. Ved tilsætning af vand til brændt kalk (calciumoxyd, CaO) dannes den stærkt basiske calciumhydroxyd (Ca(OH) 2 ), som virker desinficerende. Tilsættes en mængde vand således at al calciumhydroxyd netop er forbrugt, fås et pulver kaldet hydratkalk (melkalk). Ved tilsætning af større mængder vand fås en dejagtig masse, som kaldes læsket eller stampet kalk. Kalkmælk er en opslæmning af læsket/stampet kalk i vand. Ca(OH) 2 (hydratkalk, pulver) anvendes primært til desinfektion af jordoverflader. Der udstrøs rigelige mængder regelmæssigt Syrer Syrer har overordnet kun ringe effekt overfor virus og er kun effektive, når ph-værdien er tilstrækkelig lav (under 4). Jo lavere ph-værdien er, desto kortere indvirkningstid kræves for at opnå effekt. Citronsyre kan anvendes i en 0,2 % opløsning til desinfektion af ansigt og hænder. De oxyderende midler vinder dog mere og mere ind på dette område da de er mindre lokalirriterende. 5 % citronsyreopløsning kan anvendes til helt specifikke formål Oxiderende midler Fx Virkon S som er dyrt, men effektivt og særligt skånsomt. Oxyderende desinfektionsmidler har en kraftig dræbende effekt overfor virus. De virker, modsat nogle af de øvrige desinfektionsmidler, også ved lavere temperaturer (ned til 5 C). På markedet findes der en række oxyderende midler, som ofte er sammensatte midler med flere angrebsvinkler overfor mikroorganismer, idet midlerne kan have syreeffekt og/eller vaskeeffekt foruden den oxyderende effekt. Ifølge producenter af kendte oxyderende midler har disse midler følgende fordele: De er effektive og nogle af de mindst farlige desinfektionsmidler De er velegnede til anvendelse på overflader og udstyr, der ikke tåler stærkt basiske eller sure midler De er hurtigt virkende og kan bruges i temperaturintervallet 4 C- 40 C (10-30 min.) Til desinfektion af overflader kan bruges en 2 % Virkon S opløsning (200g/10 l vand). Virkon S indeholder en rød farveindikator, der viser at stoffet er aktivt. Ved anvendelse i fodbad bliver væsken hurtig smudsig, og derfor kan farveindikatoren ikke ses. Fodbadet skal skiftes ofte. 62

63 På grund af eventuel korrodering af visse metaller, skal overflader skylles med rent vand efter 30 minutters henstand med midlet. Ved omgang med alle desinfektionsmidler, også de oxyderende, skal man undgå hudkontakt og inhalering af midlerne (pulveret). Man har ikke kendskab til, at brugsopløsning af f.eks. Virkon S har negativ effekt på hud eller andet Klorpræparater Klorforbindelser som natrium-hypoklorit og kloramin T er klassiske desinfektionsmidler uden rensevirkning. De er meget følsomme overfor organiske stoffer, hvorfor de generelt er af ringe værdi ved stalddesinfektion. De angriber metaller, især aluminium. Generelt er klorpræparater velegnede til desinfektion af drikkevand og rørsystemer samt i meget fortyndede opløsninger til desinfektion af hud Aldehyder Aldehyder hører til de mest farlige desinfektionsmidler at omgås. De kan bl.a. medføre kronisk, allergisk astma og kronisk, allergisk kontakteksem. De er irriterende for hud, øjne og luftveje selv ved lave koncentrationer. Aldehyder er effektive desinfektionsmidler. De er dog langsomt virkende og udpræget temperaturafhængige. Aldehyder er ikke følsomme for organisk materiale men kan ikke trænge igennem det. Formalin (formaldehyd) er effektivt men særdeles giftigt. Formaldehyd er optaget i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisiko ved arbejde med stoffer og materialer. Omgang med formaldehyd og produkter heraf, bør kun foretages af professionelle firmaer med udførligt kendskab til midlet og arbejdsmiljølovgivningen omkring dette. Formalinrygning Formalindampe er giftige og stærkt irriterende. Egnede handsker og luftforsynet åndedrætsværn (evt. gasfilter beregnet til formaldehyd) er nødvendigt ved desinfektion med formalin. Over 16 C er desinfektionsvirkningen af formaldehyd (formalin) i rengjorte stalde meget sikker. Under 12 C er formaldehyds desinficerende virkning usikker og i praksis ikke anvendelig. 1. Før desinfektion a) Stalden rengøres totalt (vaskes) b) Rumtemperaturen hæves til mindst 16 C c) Luftfugtigheden hæves ved vandoverbrusning af gulv, skillerum og vægge d) Rummet tætnes (ventiler, døre, vinduer og åbninger lukkes; eventuelle sprækker tætnes med plastfolie) 2. Desinfektion Metode 1 Der anvendes 1 liter ufortyndet formalin (36 %) eller 1,5 l formalin (24,5 %) samt 300 g kaliumpermanganat pr. 20 m 2 rum. 63

64 a. 1-2 liter formalin ophældes i store spande (10-15 l) eller kar af metal eller varmebestandigt plastic. b. Spandene fordels jævnt i rummet og i god afstand fra brandfarligt materiale (frigivelsen af formaldehyddampe sker under kraftig varmeudvikling). c. Kaliumpermanganat (300 g/liter formalin (36 %)) anbringes ved siden af hver spand. d. I hurtig rækkefølge hældes kaliumpermanganeten derefter i spandene med formalin. I løbet af få minutter udvikles stærke desinficerende formalindampe under kraftig varmeudvikling med sprøjt og stødkog. Begynd med de spande, der er opstillet længst væk fra udgangsdøren. e. Stalden holdes aflukket i 24 timer. Kloakker, slambrønde, gyllekanaler o. lign. desinficeres med 2,5 % formalinopløsning samtidig med desinfektion af stalden (10 liter vand + 0,25 liter ufortyndet formalin (36 %) eller 0,35 liter formalin (24,5 %)). Metode 2 Formalinrygning kan også foretages med fast pulverformet formalin (paraformaldehyd også kaldet formaldegen) Formaldegen fordamper i en termostatgryde indstillet på mindst 110 C. Der anvendes 1 kg formaldegen pr. 100 m 3 rum. Der bør anvendes mere end 2-3 kg formaldegen pr. gryde pga. mangelfuld fordeling af formalin i rummet. I øvrigt samme fremgangsmåde som Metode Efter desinfektion Stalden udluftes i mindst 1 døgn, og overflader, der senere får kontakt med dyr, afspules, før dyrene indsættes. Glutaraldehyd Glutaraldehyd anbefales ikke i denne sammenhæng. En grund er stoffets farlighed, en anden er usikkerhed ved effekt ved lavere temperaturer. Dog skal det nævnes, at der kan forekomme materiel og inventar, som ikke kan tåle traditionelle desinfektionsmetoder, men som med fordel kan desinficeres ved at lægge det i en tætsluttende plastpose med Korsolin (en blanding af glutaraldehyd, formaldehyd og sprit fra firmaet Brenntag). Midlet har et højt damptryk og en indvirkningstid på 4 timer. Det anvendes på Lindholm ved udslusning af følsomme effekter. 64

65 14 Zoner 14.1 Fødevareregionens opgaver i zoner: Håndtere smittede besætninger Deltager i oprettelse og ophævelse af zoner Optælling af bedrifter Orientere om restriktioner i zonerne, fx via lokalaviser og pressemeddelelser, henvisning til Fødevarestyrelsens hjemmeside, hotline mv. Erhvervsdrivende besætninger skal orienteres pr brev fra fødevareregionen Besøge bedrifter, der indberetter øget sygelighed, dødelighed eller produktionsfald Screeningsopgaver i zonerne Flyttetilladelser og kontrol af flytninger Forebyggende slagtning og nedslagning 14.2 Zoner Ved begrundet mistanke om eller ved bekræftet udbrud af Newcastle disease hos fjerkræ, oprettes der beskyttelseszone med en radius på mindst 3 km og en overvågningszone med en radius på mindst 10 km. Oprettelse af zoner: Omfanget af en zonerne aftales mellem det centrale krisecenter og den berørte region. Zonegrænsen fastlægges i GIS, efter aftale enten af regionen eller af det centrale krisecenter. Regionen kan lave en foreløbig papir-version af kortet til kommunikation med Politiet. Ændringer i zonen af trafikale eller andre hensyn skal meddeles til det centrale krisecenter. Iværksættelsen af zoner udføres af det regionale krisecenter i samarbejde med politiet. Zonekort udtrækkes fra GIS. Ved oprettelse af zonerne skal der tages hensyn til: Den epidemiologiske undersøgelse De geografiske forhold, herunder naturlige grænser Fjerkrætætheden og beliggenheden af andre bedrifter Omsætningen af fjerkræ og andre fugle i fangenskab Faciliteter og personale der er til rådighed for kontrol med flytninger af levende fjerkræ og fugle, kroppe gødning og strøelse inden for zonerne. Opsætning af skilte I beredskabscentrenes lagre findes advarselsskilte med teksten ZONE Newcastle disease Transport af fjerkræ og fjerkræprodukter forbudt. Skiltene opsættes ved overvågningszonens ydergrænse, så billede og tekst siden vender bort fra zonen, og dermed kan ses når man bevæger sig ind i zonen. Ved særligt betydende veje, fx veje med megen trafik eller hovedfærdselsvejen igennem en zone, opsættes et skilt i hver vejside, mens der ved øvrige veje kun sættes et skilt i højre side. 65

66 Mørkhøj anmoder Politiet om at oprette zonerne og opsætte skilte, samt at bekendtgøre information om forhold i zonerne. Når beredskabscentrene mener, der er behov for flere skilte til zonerne, tager de kontakt til Mørkhøj, 1. kontor med angivelse af, hvor mange skilte der ønskes og hvor de skal leveres til. 1. kontor undersøger, om der kan laves en samlet ordre fra alle beredskabscentrene og udarbejder i samarbejde med 8. kontor en ordre til Schultz. Schultz har skabeloner liggende. Leveringstiden er på cirka 10 arbejdsdage fra afgivelse af ordre. (Kontakt: Foranstaltninger i beskyttelses- og overvågningszoner Optælling af bedrifter Ved hjælp af udtræk fra GIS og CHR udarbejdes lister over alle erhvervsdrivende bedrifter i beskyttelses- og overvågningszonerne. Ved udbrud af Newcastle disease bliver der udstedt en bekendtgørelse, som påbyder ejere af hobbyfjerkræhold at lade dette registrere, hvis fjerkræholdet ligger i en zone. Registreringen af hobbyfjerkræ kan ske via Fødevarestyrelsens hjemmeside eller ved henvendelse til Fødevarestyrelsens hotline.( ) Foranstaltninger på bedrifter i beskyttelseszonen Bedrifter i beskyttelseszonen skal gennemføre følgende foranstaltninger: Fjerkræ skal lukkes inde døre i bygninger på bedrifterne. Hvis det af hensyn til fjerkræets velfærd eller af praktiske årsager ikke er muligt at holde fjerkræet lukke inde i bygninger, skal de holdes indelukket på bedriften, så de ikke kommer i kontakt med fjerkræ på andre bedrifter, og så kontakten til vilde fugle begrænses. Køretøjer der har adgang til bedriften, og som potentielt kan være kontamineret, skal desinficeres efter fødevareregionens anvisning. Fjerkræ og andre fugle i fangenskab må ikke komme ind på eller forlade bedriften uden fødevareregionens tilladelse. Brugt strøelse og fjerkrægødning må ikke fjernes fra bedriften uden fødevareregionens tilladelse Ejeren skal føre optegnelser over besøgende på bedriften Der skal iværksættes relevante smittebeskyttende foranstaltninger for personer, der skal ind på eller forlader bedriften. Enhver ændring i sygelighed og dødelighed, samt produktionsnedgang skal indberettes til fødevareregionen Foranstaltninger på bedrifter i overvågningszonen Køretøjer, der har adgang til bedriften, og som potentielt kan være kontamineret, skal desinficeres efter fødevareregionens anvisning. Fjerkræ og andre fugle i fangenskab må ikke komme ind på eller forlade bedriften uden fødevareregionens tilladelse. 66

67 Brugt strøelse og fjerkrægødning må ikke fjernes fra zonen uden fødevareregionens tilladelse Ejeren skal føre optegnelser over besøgende på bedriften Der skal iværksættes relevante smittebeskyttende foranstaltninger for personer der skal ind på eller forlader bedriften. Enhver ændring i sygelighed og dødelighed, samt produktionsnedgang skal indberettes til fødevareregionen Flytterestriktioner i zonerne Der indføres restriktioner for flytning af fjerkræ, fugle og fjerkræprodukter i zonerne, så det bliver muligt at spore enhver flytning der kan medføre en spredning af ND-virus. Flytninger kan kun ske efter tilladelse fra regionerne, og på særlige betingelser. Se kapitel 15 om flytterestriktioner. Berørte personer i zonerne orienteres om restriktionerne via annoncer i dagblade og lokalaviser, pressemeddelelser, hjemmesiden, hotline mv. Erhvervsdrivende besætninger orienteres pr brev fra fødevareregionen. Forebyggende slagtning og aflivning: Fødevarestyrelsen kan, på baggrund af den epidemiologiske situation, træffe beslutning om at der skal iværksættes forebyggende slagtning og aflivning af fjerkræ i beskyttelses og overvågningszonerne, eventuelt på særlige risikobedrifter Screening Til brug for registrering og styring af screeningsaktiviteter i zonerne, er der udviklet et it-system, hvor fødevareregionens aktiviteter og kontakter til både besætninger med erhvervs- og hobbyfjerkræ i zonerne, kan styres og registreres. Systemet understøtter fremsøgning af relevante besætninger i forskellige situationer, fx telefonisk kontakt til hobbybesætninger, aftale om og gennemførelse af besøg i besætninger, registrering af sundhedsdata om besætningerne m.v. Systemet giver overblik over status for screeningen og for regionens kontakter til besætningerne, og danner dermed grundlag for ophævelse af zoner og områder Screening i beskyttelseszonen Erhvervsdrivende besætninger Efter oprettelse af zonen skal alle erhvervsdrivende bedrifter i zonen hurtigst muligst besøges af en embedsdyrlæge, med henblik på en klinisk inspektion i alle produktionsenheder, med kontrol af registre over produktion og dødelighed og dermed evaluering af besætningens sundhedstilstand. Hobbybesætninger Alle hobbybesætninger i beskyttelseszonen skal som minimum kontaktes af en embedsdyrlæge inden zonen kan ophæves. Hvis der ved denne kontakt indhentes oplysninger om at der er ændringer i besætningens sundhedstilstand, der ikke med sikkerhed kan tilskrives kendt årsag, skal besætningen besøges med henblik på en klinisk inspektion og en evaluering af sundhedstilstanden. 67

68 14.5 Ophævelse af zonerne Ophævelse af beskyttelseszonen Beskyttelseszonen kan tidligst ophæves 21 efter afslutning og godkendelse af den foreløbige rengøring og desinfektion på den smittede bedrift. Ligeledes skal screeningen af bedrifter i beskyttelseszonen være gennemført. Når zonen ophæves, indgår den i overvågningszonen, med de restriktioner og foranstaltninger der gælder der Ophævelse af overvågningszonen Overvågningszonen kan tidligst ophæves 30 dage efter afslutning og godkendelse af den foreløbige rengøring og desinfektion på den smittede bedrift. 68

69 15 Flytterestriktioner i zoner 15.1 Flytterestriktioner i beskyttelseszonen: Fjerkræ må ikke transporteres i zonen, undtagen i transit ad hovedfærdselsåre Fjerkræ og rugeæg må ikke forlade den bedrift hvor det/de befinder sig: Fødevareregionen kan dog, på betingelse af, at transporten foregår direkte og under offentlig kontrol, at der forinden transporten er foretaget en sundhedsundersøgelse på bedriften og at de anvendte køretøjer desinficeres før og efter brug, give tilladelse til følgende transporter: o fjerkræ til omgående slagtning på et slagteri, som helst skal ligge i beskyttelseszonen, eller, hvis dette ikke kan lade sig gøre, til et andet slagteri, som den kompetente myndighed har udpeget uden for beskyttelseszonen. Kødet fra dette fjerkræ skal forsynes med det særlige sundhedsmærke, der er omhandlet i bekendtgørelse nr. 94 af 17. februar 2006 om dyresundhedsbestemmelser for behandling og markedsføring af animalske fødevarer o daggamle kyllinger eller hønniker til en bedrift i overvågningszonen, hvor der ikke findes noget andet fjerkræ. Modtagerbedriften sættes under offentligt tilsyn o rugeæg til et rugeri, som er udpeget af den kompetente myndighed, idet æggene og emballagen skal desinficeres før afsendelsen. Brugt strøelse og fjerkrægødning må ikke fjernes fra zonen uden tilladelse Forbud mod skuer, markeder, udstillinger og andre samling af fjerkræ eller andre fugle Foranstaltningerne i beskyttelseszonen ophæves tidligst 21 dage efter, at fødevareregionen har godkendt rengøring og desinfektion på den smitteramte bedrift. Beskyttelseszonen indgår derefter i overvågningszonen Flytterestriktioner i overvågningszonen: Fjerkræ må ikke forlade overvågningszonen i de første 15 dage, medmindre det sendes direkte til et slagteri, som den kompetente myndighed har udpeget. Kødet fra dette fjerkræ skal forsynes med særligt sundhedsmærke Rugeæg må ikke bringes ud af overvågningszonen, medmindre de bringes til rugerier, der er udpeget af den kompetente myndighed. Æggene og emballagen skal desinficeres før afsendelsen. Brugt strøelse og fjerkrægødning må ikke bringes ud af zonen Forbud mod skuer, markeder, udstillinger og anden samling af fjerkræ eller andre fugle Forbud mod transport af fjerkræ bortset fra transit ad hovedfærdselsårer 69

70 Foranstaltningerne i overvågningszonen ophæves tidligst 30 dage efter, at fødevareregionen har godkendt rengøring og desinficering på den smitteramte bedrift. For flytterestriktioner i nødvaccinationszoner se afsnit

71 16 Newcastle disease på slagterier, grænsekontrolsteder og transportmidler 16.1 Slagterier Mistanke om Newcastle disease på slagteri Ved mistanke om Newcastle disease på et slagteri, skal fødevareregionen straks besøge og undersøge oprindelsesbedriften for det mistænkte fjerkræ, med henblik på at opretholde eller afkræfte mistanken, i henhold til kapitlet om mistanke om Newcastle disease. På slagteriet slagtes færdigt og kød, produkter og biprodukter fra de mistænkte dyr, samt kød, produkter og biprodukter der kan være kontamineret, sættes under offentligt tilsyn og skal opbevares adskilt fra andre produkter, indtil mistanken er afklaret. Tilførsel af fjerkræ til slagteriet stoppes indtil mistanken er afvist, eller hvis mistanken bekræftes, indtil mindst 24 timer efter godkendt rengøring og desinfektion af slagteriet Bekræftet udbrud af Newcastle disease på slagteri Kød, produkter og biprodukter fra den smittede besætning, samt fra andet fjerkræ der kan være kontamineret bortskaffes til destruktion. Bygninger, udstyr, køretøjer mv. rengøres og desinficeres efter fødevareregionens anvisning. Tidsforløbet afhænger af graden af kontaminering samt valg af metode til rengøring og desinfektion. Fødevareregionen skal godkende rengøringen og desinfektionen. Slagtningen kan tidligst genoptages 24 timer efter godkendt rengøring og desinfektion Transportmiddel Mistanke om Newcastle disease på transportmiddel Hvis der opstår mistanke om Newcastle disease blandt fjerkræ eller fugle på et transportmiddel, skal fødevareregionen straks besøge og undersøge oprindelsesbedriften for det mistænkte fjerkræ, med henblik på at opretholde eller afkræfte mistanken, i henhold til kapitlet om mistanke om Newcastle disease. Dyrene i transportmidlet sættes under offentligt tilsyn og skal holdes isoleret fra andet fjerkræ eller fugle indtil mistanken er afkræftet. Dyrene kan eventuelt læsses af og holdes isoleret hvis muligheden er til stede. Fra dyrene på transportmidlet skal der udtages standard prøver til laboratoriemæssig undersøgelse, efter aftale med Veterinærinstituttet 71

72 Fjerkræet på transportmidlet kan føres til slagtning under offentligt tilsyn, hvis de kan slagtes adskilt fra andet fjerkræ og kødet ligeledes kan holdes adskilt fra andet kød og produkter. Slagteriet skal rengøres og desinficeres efter fødevareregionens anvisninger. Hvis ikke det er muligt, fx under hensyn til de dyreværnsmæssige forhold, at holde dyrene isoleret eller slagte dem, skal de aflives og bortskaffes allerede ved mistanken Bekræftet udbrud af Newcastle disease på transportmiddel Hvis det bekræftes at fjerkræet på transportmidlet, eller deres oprindelsesbesætning, er smittet med aviær influenza, skal de straks aflives og bortskaffes til destruktion. Hvis fjerkræet er slagtet skal kødet destrueres. Transportmidlet rengøres og desinficeres efter fødevareregionens anvisning. Tidsforløbet afhænger af graden af kontaminering samt valg af metode til rengøring og desinfektion. Fødevareregionen skal godkende rengøringen og desinfektionen. Transportmidlet kan tidligst genoptage transport af fjerkræ og fugle 24 timer efter godkendt rengøring og desinfektion Grænsekontrolsted Mistanke om Newcastle disease på grænsekontrolsted Hvis der opstår mistanke om Newcastle disease blandt fjerkræ eller fugle på et grænsekontrolsted, skal fødevareregionen straks sætte grænsekontrolstedet under offentligt tilsyn og isolere alt fjerkræ og andre fugle, der befinder sig på stedet. Hvis fjerkræet er af dansk oprindelse, skal oprindelsesbesætningen besøges af fødevareregionen med henblik på at opretholde eller afkræfte mistanken, i henhold til kapitlet om mistanke om Newcastle disease. Der skal udtages prøver fra fjerkræ og fugle på grænsekontrolstedet efter aftale med Veterinærinstituttet. På baggrund af en risikovurdering kan fødevareregionen beslutte straks at aflive de mistænkte dyr eller eventuelt flytte dem fra grænsekontrolstedet for at holde dem isoleret et andet sted, indtil mistanken er afklaret. En forebyggende aflivning behøver ikke at omfatte andre fugle på grænsekontrolstedet, hvis de ikke har været i kontakt med de mistænkte dyr Bekræftet udbrud af Newcastle disease på grænsekontrolsted Hvis det bekræftes at fjerkræet på grænsekontrolstedet eller deres oprindelsesbesætning er smittet med Newcastle disease, skal de straks aflives og bortskaffes til destruktion. Grænsekontrolstedet rengøres og desinficeres efter fødevareregionens anvisning. Tidsforløbet afhænger af graden af kontaminering samt valg af metode til rengøring og desinfektion. 72

73 Fødevareregionen skal godkende rengøringen og desinfektionen. Der må ikke føres fjerkræ og fugle ind over grænsekontrol stedet, før der er gået mindst 24 timer efter, fødevareregionen har godkendt rengøring og desinfektion. 73

74 17 Newcastle disease hos brevduer og andre fugle i fangenskab Mistanke: Ved mistanke om smitte med paramyxovirus-1 af brevduer eller andre fugle i fangenskab, sørger fødevareregionerne for at sætte fuglene under offentligt tilsyn: ingen duer eller fugle må forlade eller komme ind på dueslaget eller bedriften gødning, æg og andet materiale der har været i direkte kontakt med duerne eller fuglene, må ikke fjernes fra dueslaget eller bedriften, uden fødevareregionens tilladelse der udtages og indsendes materiale til undersøgelse på Veterinærinstituttet, efter fødevareregionens anvisninger Bekræftet mistanke: Bekræftes mistanken, skal alle duerne eller fuglene aflives efter fødevareregionens anvisning. Æg samt selvdøde og aflivede duer og fjerkræ skal destrueres efter fødevareregionens anvisning. Der skal herudover gennemføres en epidemiologisk undersøgelse. I særlige tilfælde kan Fødevarestyrelsen undlade aflivning og destruktion af duer eller fugle smittet med paramyxovirus-1, hvis: det på baggrund af en risikovurdering kan konkluderes, at dispensationen ikke bringer indsatsen for at bekæmpe sygdommen i fare. påbud om aflivning erstattes af et forbud mod at duerne eller fuglene forlader dueslaget eller bedriften i mindst 60 dage efter, at de kliniske tegn på Newcastle disease er forsvundet. alle materialer og affald der kan være inficeret, behandles eller destrueres, således at det sikres, at alt forekommende paramyxovirus og alt affald der har hobet sig op i perioden på 60 dage, destrueres. Rengøring og desinfektion: Når de smittede duer eller fugle er aflivet, skal: alle rum, hvori duerne eller fuglene har opholdt sig, samt inventar, som har været i kontakt med duerne eller fuglene, snarest rengøres eller desinficeres efter fødevareregionens anvisning, gødning og andet kontamineret materiale fra ejendommen skal deponeres, nedgraves eller på anden måde behandles efter fødevareregionens anvisning. Genindsættelse af duer eller fugle: Genindsættelse kan tidligst ske 21 dage efter at fødevareregionen har godkendt den anviste rengøring og desinfektion. 74

75 18 Vaccination mod Newcastle disease 18.1 Obligatorisk vaccination I efteråret 2004 begyndte man i Danmark at vaccinere fjerkræ mod Newcastle disease. Siden 30. oktober 2004 har der været krav om, at fjerkræ i den kommercielle produktion skal vaccineres, og i april 2005 fik alle andre fjerkræavlere lov til at vaccinere mod sygdommen. Fra 1. september 2005 blev der indført krav om, at også hobby- og racefjerkræ skal være vaccineret, hvis de skal deltage på dyrskuer, markeder o.l. Der er således krav om vaccination mod Newcastle disease af fjerkræ (høns, kalkuner, perlehøns, vagtler, fasaner, agerhøns, rødhøns og duer) i samtlige af de nedenstående kategorier: Centralopdrætnings- og opdrætningsvirksomheder Formerings- og konsumægsvirksomheder Avlsvirksomheder med erhvervsmæssig produktion, herunder opdrættet fjervildt i virksomheder med erhvervmæssigt avl og opdræt, og hvor fjervildt forbliver under hegn til efterfølgende sæson Slagtekyllinge-produktionen hvor dyrene går ude eller opnår en alder på over 10 uger Slagtekalkun-produktionen Fjerkræ, der samles til skuer, udstillinger o.l. Fjerkræ, der omsættes via markeder, samlinger o.l. Der er pr. 12. november 2007 indført en undtagelse fra vaccinationskravet for fjerkræ herunder duer der holdes under særlige forhold med høj biosecurity (altid indelukket, fast tag og finmasket net samt samlinger udelukkende med fjerkræ herunder duer, der har været holdt under tilsvarende forhold). Til vaccination mod Newcastle disease i erhvervsbesætninger anvendes der både svækkede, levende vacciner samt inaktiveret vaccine, hvorimod der som hovedregel kun anvendes inaktiveret vaccine til vaccination i hobbybesætninger (herunder dueslag) samt til vaccination i besætninger med opdrættet fjervildt. De svækkede, levende vacciner har den fordel at de kan administreres via drikkevandet eller som aerosoler, men den beskyttelse der opnås er ikke så langvarig som ved anvendelse af inaktiveret vaccine. Den inaktiverede vaccine giver en mere langvarig beskyttelse (1år), men har den ulempe af den skal injiceres, hvilket kræver håndtering af hvert enkelt dyr. For besætninger der vaccinere mod Newcastle disease er der krav om at udført vaccination skal registreres i besætningsjournalen med dato, vaccinens navn og batch nr., antal vaccinerede dyr, alder, øvrige relevante oplysninger og bemærkninger og underskrift af den besætningsansvarlige. Generelle retningslinier for vaccination af fjerkræ mod Newcastle disease Kun sunde dyr må vaccineres. Indfangning før injektion skal foretages så roligt som muligt og af rutineret personale. Vaccination skal foretages af rutineret personale. 75

76 Vaccinen skal anvendes, opbevares og i øvrigt håndteres i henhold til vaccineproducentens vejledning. Kanyler og sprøjter skal være rene. Kanyler skal have den korrekte størrelse til formålet og skal skiftes ofte. Vaccination skal foretages med en af Lægemiddelstyrelsen godkendt vaccine. Hvis der ikke findes egnede vacciner registreret af Lægemiddelstyrelsen, sælges disse på dispensation fra Veterinærinstituttet Nødvaccination Ved udbrud af Newcastle disease kan Fødevarestyrelsen oprette en nødvaccinationszone, inden for hvilken de ansvarlige for fjerkræbesætninger og for hold af andre fugle skal lade foretage vaccination af disse. Det er ikke tilladt at foretage vaccination i besætninger der er under mistanke for Newcastle disease. Da der jo foretages obligatorisk vaccination i store dele af den erhvervsmæssige produktion af fjerkræ, vil vaccination typisk kunne påbydes af: Slagtekyllinger der holdes inde, idet disse ikke vaccineres rutinemæssigt Daggamle kyllinger, idet første vaccination typisk foretages i 3. leveuge Voksent og allerede vaccineret fjerkræ, der nærmer sig tidspunktet for årlig revaccination Uvaccineret opdrættet fjervildt Uvaccineret hobby-, racefjerkræ og duer Fødevarestyrelsen kan fritage visse fjerkræflokke af særlig videnskabelig værdi for systematisk vacination, på betingelse af at der træffes andre biosikkerhedsmæssige foranstaltninger og at de pågældende fjerkræflokke underkastes periodisk serologisk kontrol for paramyxivirus-1. Så længe nødvaccination foregår og i en periode på 3 måneder efter at nødvaccinationen er gennemført, kan fjerkræ og æg ikke føres ud af vaccinationszonen. Fødevareregionen kan dog give tilladelse til følgende flytninger: Daggamle kyllinger der sendes til en anden bedrift hvor de vaccineres, Fjerkræ der har været vaccineret i mere end 21 dage og som sendes direkte til et slagteri Rugeæg, der stammer fra avlsfjerkræ, som er vaccineret mere end 21 dage forinden æglægning. Emballage skal desinficeres inden afsendelse Perioden på de 3 måneder efter gennemført vaccination kan forlænges med 3 måneder af gangen, hvis det skønnes nødvendigt. 76

77 19 Kontaktliste Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade Søborg Tlf.: E-post: Veterinærdirektør Jan Mousing Tlf.: E-post: Veterinærinspektør Birgit Hendriksen Tlf.: E-post: 1. kontor Kontor for husdyrsundhed Tlf.: / Fax: E-post: Afd. postkasse 1. kontor (FVST) eller [email protected] 3. kontor - Kontor for international omsætning Tlf.: / E-post: Afd. postkasse 3. kontor (FVST) eller [email protected] 4. kontor - Kontor for mikrobiologisk fødevaresikkerhed, hygiejne og zoonosebekæmpelse Tlf.: / E-post: Afd. postkasse 4. kontor (FVST) eller [email protected] 5. kontor - Kontor for kemisk fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og veterinære lægemidler Tlf.: / E-post: Afd. postkasse 5. kontor (FVST) eller [email protected] 8. kontor Kommunikationssekretariatet Tlf.: / E-post: Afd. postkasse 8. kontor (FVST) eller [email protected] 9.kontor - Kontor for jura og international koordination Tlf.: / E-post: Afd. postkasse 9. kontor (FVST) eller [email protected] Fødevareregion Øst Sekretariatet Søndervang Ringsted Tlf.: og bed om Sekretariatet 77

78 Fax: E-post: Beredskabscenter Søndervang Ringsted Tlf.: og spørg efter Beredskabscentret Fax: E-post: [email protected] Kontrolafdeling Rødovre Fjeldhammervej Rødovre Tlf.: og spørg efter Kontrolafdelingen Fax: E-post: [email protected] Kontrolafdeling Ringsted Søndervang Ringsted Tlf.: og spørg efter Kontrolafdelingen Fax: E-post: [email protected] Lokalkontor Bornholm Thorkildsvej Rønne Tlf.: og spørg efter Lokalkontoret Fax: E-post: [email protected] Laboratorium Søndervang Ringsted Tlf.: og spørg efter Laboratoriet Fax: E-post: [email protected] Fødevareregion Syd Sekretariat Tysklandsvej Vejle Tlf.: og bed om Sekretariatet Fax: E-post: [email protected] Beredskabscenter Ole Rømersvej 30 78

79 6100 Haderslev Tlf.: og bed om Beredskabscenteret Fax: Sekretariat Fax: Kontrol- og beredskab E-post: Kontrolafdeling Vejle Tysklandsvej Vejle Tlf.: og bed om Kontrolafdelingen Fax: Sekretariat Fax: Fax: Fødevare/veterinær E-post: [email protected] Kontrolafdeling Esbjerg Høgevej Esbjerg Ø Tlf.: og bed om Kontrolafdelingen Fax.: Sekretariat Fax: Veterinær Fax: Fødevare E-post: [email protected] Kontrolafdeling Haderslev Ole Rømersvej Haderslev Tlf.: og bed om Kontrolafdelingen Fax: E-post: [email protected] Kontrolafdeling Odense Lille Tornbjerg Vej 24B 5220 Odense SØ Tlf.: og bed om Kontrolafdelingen Fax: Sekretariat Fax: Veterinær E-post: [email protected] Laboratorium Høgevej Esbjerg Ø Tlf.: og bed om Laboratoriet Fax.: E-post: [email protected] Fødevareregion Nord 79

80 Sekretariat Sønderskovvej Lystrup Tlf.: og spørg efter Sekretariatet Fax: E-post: [email protected] Beredskabscenter Rosenholmvej Herning Tlf.: og spørg efter Beredskabscentret Fax: E-post: [email protected] Kontrolafdelinger Kontrolafdeling Aalborg Sofiendalsvej Aalborg SV Tlf.: og spørg efter Kontrolafdelingen Fax: E-post: [email protected] Kontrolafdeling Herning Rosenholmvej Herning Tlf.: og spørg efter Kontrolafdelingen Fax: E-post: [email protected] Kontrolafdeling Viborg Klostermarken Viborg Tlf.: og spørg efter Kontrolafdelingen Fax: E-post: [email protected] Kontrolafdeling Århus Sønderskovvej Lystrup Tlf.: og spørg efter Kontrolafdelingen Fax: E-post: [email protected] Laboratorier Laboratoriet Aalborg (mikrobiologisk) Sofiendalsvej Aalborg SV Tlf.: og spørg efter Laboratoriet 80

81 Fax: E-post: Laboratoriet Århus (kemisk) Sønderskovvej Lystrup Tlf.: og spørg efter Laboratoriet Fax: E-post: [email protected] Veterinærinstituttet, DTU Afdeling for Fjerkræ, Fisk og Pelsdyr, Århus Hangøvej Århus N Tlf Fax nr Fungerende forskningschef Flemming Bager Tlf Sektion for Fjerkræ Susanne Kabell Tlf.: Afdeling for Veterinær Diagnostik og Forskning, København Bülowsvej 27, 1790 København V Tlf Forskningschef Vibeke Sørensen Tlf Sekretariatet: Tlf Tlf Afdeling for Virologi, Lindholm Lindholm, DK 4771 Kalvehave Tlf Fax Forskningschef Thomas Krogh Nielsen Tlf

82 Sekretariat Tlf Tlf Daka Vagttelefon E-post: Det Danske Fjerkræraad Thorkil Ambrosen Tlf.: mobil: Foreningen Danske Herregaardsjægere Bestyrelsesformand Kristian Stenkjær Tlf.: Fax: E-post: Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl Nørreportcentret Postboks Holstebro Tlf