Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE)

Transkript

1 Om hjemmeslagtning og kogalskab (BSE) Når kreaturer bliver hjemmeslagtet, er det lovpligtigt at undersøge for kogalskab. Slagteaffald fra kreaturer, får og geder skal bortskaffes på en særlig måde. Folderen henvender sig til besætningsejere, der får foretaget hjemmeslagtning af kreaturer, får eller geder. Hjemmeslagtning side 2 >> Kogalskab (BSE) side 2 >> Slagteaffald side 3 >> Prøver for BSE side 4 >> Kontrol side 4 >> Her findes reglerne side 5 >> Revideret november 2012

2 2 Hjemmeslagtning En hjemmeslagtning er, når besætningens egne dyr bliver slagtet på ejendommen kun til brug i egen husholdning. Besætningsejeren må gerne få hjælp til hjemmeslagtning, se Hygiejnebekendtgørelsens kapitel 7: Assistence hos primærproducenter til hjemmeslagtning. Find den på Kreaturer: Besætningsejeren skal i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) melde hjemmeslagtede dyr afgået til slagteri og anføre ejendommens besætningsnummer som det sted, dyret sendes til. Får og geder: Besætningsejeren skal notere i besætningsregisteret, at dyret er hjemmeslagtet. Det er besætningsejerens ansvar, at slagteaffald bliver sendt til Daka, og at prøver bliver udtaget og indsendt til undersøgelse for kogalskab. Kogalskab (BSE) Kogalskab (BSE) er en dødelig hjernesygdom hos kreaturer, som kan smitte mennesker med døden til følge (variant Creutzfeld-Jacobs sygdom). BSE hører til gruppen af TSE-sygdomme, der er en samlet betegnelse for prionsygdomme, der angriber hjernen. Sygdommen skyldes et prion-protein, som for kreaturer primært overføres gennem foder. Får og geder har et mere kompliceret smittemønster, hvor der også sker smitte imellem dyrene og hvor agens kan være smitsomt i omgivelserne i flere år. Hvis et dyr er smittet, danner kroppen mere og mere prion-protein. Det kan ikke nedbrydes og ophobes især i hjernen, som langsomt bliver nedbrudt. Der går flere år, før sygdommen bryder ud. Får og geder kan også få TSE-sygdomme. TSE-sygdommene hos får og geder er atypisk scrapie, klassisk scrapie og BSE. Hverken klassisk scrapie eller atypisk scrapie smitter til mennesker. Klassisk scrapie er aldrig konstateret i Danmark, mens atypisk scrapie er konstateret. BSE hos får eller geder er kun konstateret én gang på EU plan hos en ged i Frankrig. Hvis får eller geder smittes med BSE forventes symptomerne at være som for klassisk scrapie. I et sådant tilfælde, udgør de positive dyr en smitterisiko for mennesker. For at undgå spredning af kogalskab (BSE) skal specificeret risikomateriale fra kreaturer, får og geder behandles på et godkendt kategori 1- forarbejdningsanlæg (Daka). Kreaturer over 72 måneder undersøges for BSE på slagteriet, med mindre der er tale om risikodyr, der undersøges over 48 måneder. Risikodyr omfatter bl.a. nødslagtede kreaturer, kreaturer fundet syge ved det levende syn på slagteriet samt selvdøde og aflivede kreaturer. Sidstnævnte testet for BSE ved afgang til forarbejdningsanlæg (Daka).

3 3 Slagteaffald Specificeret risiko materiale (SRM) er de dele af et dyr, som indeholder prion-protein, hvis dyret er smittet med kogalskab (BSE). I den sidste tid inden dyret viser kliniske symptomer på BSE, vil det specificerede risiokomateriale indeholde smitte. SRM hos slagtede kreaturer: SRM hos slagtede får og geder: Tonsiller, tarm og tarmkrøs fra alle kreaturer. Hoved og rygmarv fra kreaturer over 12 måneder. Rygrad fra kreaturer over 30 måneder. Den bageste del af tyndtarmen og milten fra alle får og geder. Hoved inkl. tonsiller samt rygmarv fra får og geder over 12 måneder. For at forhindre smitte i at spredes er det vigtigt, at SRM fjernes fra alle slagtede kreaturer, får og geder og sendes til Daka. Øvrige dele af dyret, som ikke ønskes anvendt i egen husholdning, skal ligeledes sendes til Daka eller bortskaffes på anden vis i overensstemmelse med bestemmelserne i biproduktforordningen.

4 4 Prøver for BSE Kreaturer, der slagtes når de er 72 måneder eller ældre skal undersøges for kogalskab (BSE). Det gælder også hjemmeslagtede kreaturer. Daka kan udtage og indsende prøverne. Daka skal af besætningsjeren oplyses om, at der skal udtages prøver til BSE, når SRM tilmeldes. Slagteaffaldet med SRM skal lægges i en beholder, mens hoved med ører og øremærker skal lægges i en gennemsigtig og tæt plasticsæk, som placeres oven på beholderen. Tilmelding af slagteaffald/srm til Daka Kontakt Daka på tlf Slagteaffaldet vil normalt blive afhentet den følgende hverdag. For yderligere information se Daka s hjemmeside under Bio-Industries og Landmandsservice. Kontrol Det er besætningsejerens ansvar, at reglerne om SRM og BSE bliver overholdt. kontrollerer, at SRM bliver tilmeldt Daka, og at prøver bliver udtaget til BSE-undersøgelse. Alle resultater af BSE-prøverne bliver samlet i en central database og sammenlignet med registrerede afgange af kreaturer i CHR-registret. Det kan derfor kontrolleres, om et kreatur bliver undersøgt for BSE. Bliver der fundet BSE, giver laboratoriet besked, og besætningen bliver sat under offentligt tilsyn. vil sikre, at kødet fra dyret bliver sendt til Daka. Kødet må spises, når der er kommet svar på, at kreaturet ikke har kogalskab (BSE). Kødet må gerne skæres ud og fryses ned, men skal kunne findes igen, hvis det viser sig, at dyret har BSE og derfor skal bortskaffes som SRM.

5 Hvis du vil vide mere Regler om prøvetagning for kogalskab (BSE) og fjernelse af SRM er i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 med senere ændringer om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier. Regler om prøvetagning for BSE og kontrol samt straffebestemmelser er i BSE-bekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 499 af 26. maj 2011 med senere ændringer om overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg) og TSE-bekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr af 20. december 2011 med senere ændringer om over vågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder). Regler om bortskaffelse og behandling af SRM og andet animalsk affald er i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 med senere ændringer om sundhedsbestemmelser for animalske bi produkter og afledt produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. (forordning om animalske biprodukter) samt kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 med senere ændringer om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførsel af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver af genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænse som omhandlet i samme direktiv. Regler om godkendelse og kontrol samt straf vedrørende SRM og andet animalsk affald er i Bekendtgørelse nr 165 af 1. marts 2011 med senere ændringer om straffebestemmelser for overtrædelse af visse forordninger om animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum. Reglerne om hjemmeslagtning er i Fødevareloven (Lovbekendtgørelse nr. 820 af 1. juli 2011) og Hygiejnebekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 788 af 24. juli 2008 om fødevarehygiejne med senere ændringer). Lov, bekendtgørelser og vejledninger findes på Forordninger findes på EUR-Lex > Du kan også læse mere på Find din lokale fødevareafdeling på Pjecen kan downloades fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.. Tlf [email protected]. Denne pjece findes kun elektronisk til download. November udgave. Publikationsnr Foto: Lars Bahl mfl. Design: Manometer.dk.