Aviær influenza Beredskabsplan

Transkript

1 Aviær influenza Beredskabsplan Operationel manual 24. oktober 2007 Husdyrsundhedskontoret Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade Søborg Henvendelser om beredskabsplanen sendes til

2 Indhold Indhold Indledning Beskrivelse af aviær influenza Smitte mellem vilde fugle og tamfjerkræ Kliniske symptomer Diagnostiske forhold National ekspertgruppe Overvågning af AI Lovgivning Nationale bestemmelser EU bestemmelser Registrering af fjerkræ, fjervildt og vilde fugle samt adgang til data Fjerkrædatabasen Hobbyfjerkræ Vilde fugle Lovgrundlag for registrering af fjerkræ og fjervildt i CHR Registrering i CHR Data der skal registreres i CHR Fremsøgning af data i CHR Antal besætninger og dyr i CHR EDB system til brug for screening i zoner og områder Fjerkrætæthed Danmarks rolle som opholdssted for vandfugle Information om aviær influenza Information til regionerne Informationsmateriale til befolkningen om aviær influenza Samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Statens Seruminstitut og Arbejdstilsynet Opgavefordeling Kommunikation Beskyttelse af personale mod aviær influenza Vaccination med sæsonens influenzavaccine Antiviral behandling ved mistanke om AI Vaccination ved mistanke om AI Brug af personlige værnemidler ved besøg i mistænkte eller smittede besætninger, eller ved opsamling af døde vildfugle Mistanke om aviær influenza i en besætning Procedure ved anmeldelse om klinisk mistanke om aviær influenza: Hjemkomst til beredskabscentret efter besøg i mistænkt besætning Svar fra Veterinærinstituttet Planlægning indtil laboratoriediagnose foreligger... 48

3 10.5 Opfølgning på prøver udtaget i forbindelse med rutineovervågning for aviær influenza, hvor resultatet giver anledning til mistanke om aviær influenza Klinisk undersøgelse og udtagning af prøver Udtagning, håndtering og indsendelse af materiale Standardprøver Vejledning fra Veterinærinstituttet om udtagning af svælg- og kloaksvabere fra fugle til undersøgelse for aviær influenza Vejledning til udtagelse og indsendelse af blodprøver til serologisk undersøgelse for aviær influenza, i forbindelse med mistanke om aviær influenza Aviær influenza i en besætning Taksering Forberedelse Levende dyr og æg Driftstab Dokumentation og udbetaling Aflivning Forberedelse Den praktiske forløb af aflivningen Aflivningsmetoder Aflivning med injektion af pentobarbital Aflivning i containere fyldt med CO Aflivning med tøris Aflivning med kvælstof Smittebeskyttende foranstaltninger Økonomi Forebyggende slagtning og aflivning i supplerende spærrezoner Undtagelse for aflivning Bortskaffelse af aflivede dyr Metoder Destruktion Anmeldelse af mistanken til DAKA Forberedelse af indtransport af den nedslåede besætning Kapacitet Genåbning af forarbejdningsanlægget Rengøring og desinfektion Regionens procedurer for planlægning og styring af forløbet Iværksættelse af rengøringsforløb Godkendelse af rengøringsplan og tidsplan Godkendelse af rengøringsbudget Godkendelse af den foreløbige rengøring og desinfektion Godkendelse af endelig rengøring og desinfektion Hobbybesætninger Dokumentation af rengøringsforløbet Rengøring og desinfektion, generelle principper og procedurer Rengøring og desinfektion, praktisk fremgangsmåde Foreløbig rengøring og desinfektion... 85

4 Endelig rengøring og desinfektion Gødningshåndtering Affedtning og rengøring Desinfektion Afslutning af endelig rengøring og desinfektion Desinfektionsmidler Basiske midler Syrer Oxiderende midler Klorpræparater Aldehyder Zoner og områder Fødevareregionens opgaver i zoner og områder: Zoner og områder HPAI zoner og områder LPAI zoner Foranstaltninger i beskyttelses-, og overvågnings- og spærrezoner Optælling af bedrifter Foranstaltninger på bedrifter i beskyttelseszonen (HPAI) Foranstaltninger på bedrifter i overvågningszonen (HPAI) Foranstaltninger på bedrifter i spærrezonen (LPAI) Flytterestriktioner i zonerne Screening Screening i beskyttelseszonen (HPAI) Erhvervsdrivende besætninger Hobbybesætninger Supplerende overvågning i beskyttelseszonen Screening i spærrezonen (LPAI) Erhvervsdrivende besætninger Supplerende overvågning i spærrezonen Ophævelse af zonerne Ophævelse af beskyttelseszonen (HPAI) Ophævelse af overvågningszonen (HPAI) Ophævelse af A områder og B områder Ophævelse af spærrezonen (LPAI) Flytterestriktioner i zoner og områder Paradigmer til flyttetilladelser på Intranettet Restriktioner ved udbrud af højpatogen aviær influenza Forbud i beskyttelseszonen: Tilladelser i beskyttelseszonen Fjerkræ til omgående slagtning: Æglægningsklart fjerkræ: Daggamle kyllinger: Rugeæg: Konsumæg Æg til bortskaffelse

5 Transport af dødt fjerkræ til bortskaffelse Forbud i overvågningszonen: Tilladelser i overvågningszonen Fjerkræ til omgående slagtning: Æglægningsklart fjerkræ: Daggamle kyllinger: Rugeæg Konsumæg Æg til bortskaffelse Forbud i A og B områder Tilladelser i A og B områder Fjerkræ til slagtning: Fjerkræ til levebrug: Daggamle kyllinger: Rugeæg/SPF æg: Animalske biprodukter Animalske produkter af fjerkrækød Restriktioner i supplerende spærrezoner Restriktioner ved udbrud af lavpatogen AI Forbud i spærrezonen Tilladelser i spærrezonen Slagtefjerkræ: Daggamle kyllinger: Rugeæg: Konsumæg Æg Genindsættelse af dyr på bedrifter Genindsættelse på smittede erhvervsbedrifter Genindsættelse på smittede hobbybedrifter og andre typer af bedrifter Aviær influenza på slagterier, grænsekontrolsteder og transportmidler Slagterier Mistanke om aviær influenza Bekræftet udbrud af aviær influenza Transportmiddel Mistanke om aviær influenza Bekræftet udbrud af aviær influenza Grænsekontrolsted Mistanke om aviær influenza Bekræftet udbrud af aviær influenza AI og andre dyrearter Svin Andre pattedyr end svin Mink Katte Vaccination mod aviær influenza Vaccination i zoologiske haver

6 23 Fund af højpatogen aviær influenza (H5N1) hos vilde fugle Flytterestriktioner ved fund af højpatogen aviær influenza (H5N1) hos vilde fugle Forbud i kontrolområdet Forbud i moniteringsområdet Tilladelser i kontrol- og moniteringsområderne Fjerkræ: Rugeæg: Konsumæg Fersk kød m.v Animalske biprodukter Kontaktliste Epi-skema store besætninger Bilag 1 til gennemgang af besætningen Bilag 2 Kontaktskema (DYR, ÆG) Bilag 3 Kontaktskema (FODER,MASKINER) Bilag 4 Kontaktskema (PERSONER) Epi-skema hobbybesætninger Bilag 1 til gennemgang af besætningen Vejledning til praktiserende dyrlæge ved mistanke om aviær influenza Tjekskemaer til rengøring / desinfektion Tjekskema til foreløbig rengøring / desinfektion Tjekskema til endelig rengøring og desinfektion (rengøringsgruppen) Endelig rengøring og desinfektion af staldområder (regionen)

7 1 Indledning Beredskabsplanen for aviær influenza er udarbejdet med udgangspunkt i implementering af reglerne i Rådets direktiv 2005/94/EF om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza, samt Kommissionens beslutning 2006/4377EF om godkendelse af en diagnostisk manual for aviær influenza. Beredskabsplanen indeholder generel information om aviær influenza samt giver operationelle retningslinier for håndtering af aviær influenza fra mistanke situationen til nedslagning, rengøring og desinfektion med videre, frem til genindsættelse af dyr på en smittet besætning. Beredskabsplanen skal dels anvendes i sammenhæng med den overordnede plan for Strategi og ressourcer, som omfatter alle de husdyrsygdomme der er udarbejdet beredskabsplaner for, og dels i sammenhæng med de lokale kriseplaner der findes både centralt i Mørkhøj og i hver enkelt Beredskabscenter. Beredskabsplanen omfatter både foranstaltninger over for højpatogen og lavpatogen aviær influenza hos tamfjerkræ, og for overblikkets skyld er der valgt også at medtage et afsnit om de foranstaltninger, der iværksættes ved fund af højpatogen aviær influenza, H5N1, hos vilde fugle. 7

8 2 Beskrivelse af aviær influenza Aviær influenza (AI) er en meget smitsom virusinfektion, der forårsages af vira af familien Orthomyxoviridae, slægten influenzavirus A. De fleste fuglearter er modtagelige overfor infektionen. Sygdommen er opført på OIE s liste over anmeldepligtige sygdomme. Influenza A-vira klassificeres i subtyper på grundlag af det antigene slægtskab for overfladeglycoproteinerne hæmagglutinin (HA) og neuraminidase (NA). For øjeblikket kendes der 16 HA-subtyper (H1 H16) og 9 NA-subtyper (N1 N9). Et influenza A-virus har 1 HAantigen og 1 NA-antigen; alle kombinationer er tilsyneladende mulige Influenza A-virus inddeles i to grupper på grundlag af deres evne til at forårsage sygdom hos modtagelige fugle: a) højpatogene aviær influenza-vira (HPAI), som forårsager en særdeles alvorlig sygdom, der er kendetegnet ved en generaliseret infektion af det inficerede fjerkræ, og kan medføre en meget høj flokdødelighed. Indtil videre er det kun vira af subtyperne H5 og H7, der er påvist som årsag til HPAI. a) lavpatogene aviær influenza-vira (LPAI), som forårsager en mild sygdom hos fjerkræ, primært i luftvejene, medmindre der indtræder en forværring som følge af andre samtidige infektioner eller faktorer. HPAI defineres som infektion hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab forårsaget af: a) aviær influenzavirus af subtype H5 eller H7 med en genotypefrekvens kodende for flere basiske aminosyrer på hæmagglutininets kløvningssted, svarende til, hvad der er konstateret for andre HPAI-virus, og som indikerer, at hæmagglutininet kan kløves af proteaser, der forekommer ubikvitært i værten, eller b) aviær influenzavirus med et intravenøst patogenicitetsindeks hos seks uger gamle kyllinger på over 1,2 LPAI defineres som: a) infektion hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab forårsaget af aviær influenzavirus af subtype H5 eller H7, som ikke er omfattet af ovenstående definition AI har været beskrevet siden 1880 og forekommer sporadisk over hele verden. Højpatogen fugleinfluenza af typen H5N1 spredte sig i 2005 fra Asien til Rusland nær Kasakhstan og videre vestpå til Sortehavet og Europa. I marts 2006 blev der for første gang i Danmark konstateret HPAI H5N1 i en død vild fugl (musvåge). Efterfølgende blev der i 2006 fundet 44 tilfælde af HPAI H5N1 i døde vilde fugle. 8

9 I maj 2006 blev der for første gang i Danmark konstateret udbrud af HPAI H5N1 i et hobbyfjerkræhold på Fyn. Det antages at besætningen blev smittet fra vilde fugle I forbindelse med rutinemæssige overvågning af lavpatogen fugleinfluenza af typen H5 og H7 hos fjerkræ og opdrættet fjervildt i februar 2006, blev der i juni og juli 2006 konstateret lavpatogen fugleinfluenza (H5N2 og H5N3) i 3 fjervildtbesætninger. I to af besætningerne antages årsagen til infektionen at være smitte fra vilde fugle, mens den 3. besætning er en kontaktbesætning. 2.1 Smitte mellem vilde fugle og tamfjerkræ Vilde fugle, især trækkende vandfugle, udgør et reservoir for influenza A-virus. Der er isoleret næsten alle mulige kombinationer af HA- og NA-subtyper fra vilde fugle. Generelt påvises der udelukkende lavpatogene vira hos vilde fugle; der er dog forekommet tilfælde af højpatogene vira hos vilde fugle, hvor smitten er overført fra inficeret fjerkræ. Primær indslæbning af AI-vira til fjerkræbedrifter sker sandsynligvis via direkte eller indirekte kontakt med vilde fugle. Det er muligt, at lavpatogene aviær influenza-vira fra et vildtreservoir, kan cirkulere hos tamfjerkræ uden at blive påvist, da kliniske tegn ofte er svage eller fraværende. Når lavpatogene virusstammer af subtyperne H5 og H7 er slæbt ind i en fjerkræbesætning, kan de efterfølgende mutere til højpatogene stammer. Man ved ikke hvilke faktorer der forårsager mutationen. I nogle tilfælde er mutationen tilsyneladende sket på den primære lokalitet hurtigt efter indslæbningen fra vilde fugle, mens LPAI-virus i andre tilfælde har cirkuleret blandt fjerkræ i månedsvis inden mutationen. Det antages dog, at jo mere udbredt cirkulationen af LPAI hos fjerkræ er, jo større er muligheden for, at der vil ske en mutation til HPAI. For at reducere risikoen for indslæbning af smitte fra vilde fugle til tamfjerkræ, er der på EU plan vedtaget bestemmelser om hvilke smittebeskyttende foranstaltninger der skal iværksættes på baggrund af vurdering af risikoen for smitte i den aktuelle situation. Bestemmelserne er implementerede ved bekendtgørelse nr. 941 af 14 september 2006 om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza, og tager sigte på: at forebygge direkte og indirekte kontakt mellem vilde fugle, herunder især vandfugle, og fjerkræ, herunder især ænder og gæs. at sikre at ænder og gæs holdes adskilt fra andet fjerkræ Bekendtgørelsen definerer tre risikoniveauer samt to trækperioder der går henholdsvist fra 1. marts til 30. april og fra 15. september til 15. november. Ved lavt risikoniveau skal udegående fjerkræ fodres og vandes indendørs eller under tag, de må ikke have adgang til vand fra overfladevandreservoirer eller opsamlet regnvand, bassiner skal være afskærmet fra vilde fugle og gæs samt ænder må ikke samles på skuer og lignende hvor der er andre typer af fjerkræ. 9

10 Ved middel risikoniveau øges kravene til beskyttelsesforanstaltningerne, idet der stilles krav til netoverdækning af udegående fjerkræ og enhver samling af fjerkræ forbydes. Ved højt risikoniveau er der etableret zoner i forbindelse med et udbrud af HPAI i tamfjerkræ, eller ved fund af HPAI i vilde fugle hvorfor beskyttelsesforanstaltningerne vil være som under udbrud eller fund af HPAI. 2.2 Kliniske symptomer HPAI: De kliniske symptomer kan være meget forskellige og afhænger af det inficerende virus' virulens, samt art, alder og køn af det sygdomsramte fjerkræ, andre samtidige sygdomme og miljø Tidlige tegn kan være appetitløshed, nedsat drikkelyst og forholdsvis lille dødelighed. Men sygdommen kan også pludselig optræde i en flok, hvor mange fugle dør enten uden forvarsel eller med minimale tegn på depression, appetitløshed, pjusket fjerdragt og feber. Generelt er de kliniske tegn mere markante, jo længere fuglene er i live. Tidslinjen for udviklingen af symptomer afhænger af virusset, værten, den oprindelige infektionsdosis samt opdrætssystem. Virusset spredes langsommere blandt æglæggende høner i bur eller fugle, der går udendørs, end i kyllingestalde. Hos æglæggende høner kan man i starten af infektionen evt. se æg med blød skal, efterfulgt af ophørt ægproduktion. Syge fugle sidder eller står ofte i halvkomatøs tilstand med hovedet på jorden. Kam og hagelapper kan være cyanotiske og ødematøse, evt. med petekkier eller ekkymoser i spidserne. Der kan ofte forekomme voldsom, tynd diarré, og ekstremt drikkelyst. Åndedrættet kan være besværet, der kan forekomme tåreflåd, og der kan ses blødninger på fjerløse hudområder. Flokdødeligheden ligger på %. Hos slagtekyllinger er symptomerne ofte mindre tydelige end for andre typer fjerkræ. Man vil normalt se alvorlig depression og appetitløshed, men en meget markant stigning i dødeligheden kan være det første symptom, der observeres. Der kan endvidere ses hoved- og halsødemer samt neurologiske tegn som torticollis og ataksi. Hos kalkuner ses samme symptomer som hos tamfjerkræ, men visse HPAI-vira synes at være mere virulente hos kalkuner, mens andre synes mindre virulente end hvad der ses hos andet fjerkræ. Hos gæs ses depression, appetitløshed, diarré og ofte hævede bihuler. Der kan ses neurologiske tegn, især hos yngre fugle. Der kan ses øget dødelighed, men det er normalt ikke udtalt. Ænder udviser ikke nødvendigvis kliniske symptomer, men det er set at visse virusstammer medfører symptomer som hos gæs, og med en vis dødelighed. Strudse viser heller ikke nødvendigvis kliniske symptomer på infektioner. Differentialdiagnoser til HPAI Følgende differentialdiagnoser skal tages i betragtning: 10

11 Andre sygdomme, der forårsager pludselig høj dødelighed, f.eks.: Newcastle disease infektiøs laryngotracheitis andepest akut forgiftning Andre sygdomme, der forårsager hævelse af kam og hagelapper, f.eks.: akut fjerkrækolera andre septikæmiske lidelser bakteriel cellulitis i kam og hagelapper LPAI: Symptomer i forbindelse med LPAI-vira er i høj grad påvirket af virusstammen, miljøfaktorer, fjerkræets art og alder, fjerkræets immunstatus med hensyn til virusset og især samtidig forekomst af andre infektioner som f.eks.: Pasteurella spp. Newcastle disease-vira (herunder vaccinestammer) Aviær pneumovirus, infektiøs bronkitisvirus E. coli Mycoplasma spp. De kliniske symptomer kan være upåfaldende eller milde i form af mildt åndedrætsbesvær eller små æglægningsproblemer hos æglæggere. Men LPAI kan, især hos kalkuner, være forbundet med alvorlige kliniske symptomer i form af rallelyde, hosten og hævede infraorbitale bihuler, feber, manglende ædelyst og høj dødelighed Symptomer hos andre fugle i fangenskab De kliniske symptomer kan variere fra upåfaldende til alvorlige symptomer med høj dødelighed. Infektion spredes generelt langsommere i en besætning af fugle i fangenskab, da der er tale om forskellige arter med forskellig modtagelighed, variationer i virusafgivelse og ofte forholdsvis langsom smitteoverførsel. Virusudskillelse og smittespredning Inkubationsperioden er normalt på 3-6 dage, men for enkeltfugle varierer det sandsynligvis fra nogle få timer til ca. 7 dage. Variationen antages at afhænge af virusstammen og værten. OIE anfører en maksimal inkubationsperiode på 21 dage. Inficerede dyr udskiller virus via sekreter fra luftvejene samt gennem fæces. Smitten overføres nemt med inficeret foder og drikkevand. Smitten kan endvidere overføres passivt med beklædning, fodersække, ikke-desinficerede rugeæg, redskaber, maskiner mv. Luftbåren spredning spiller ikke en stor rolle ved spredning af AI. Virus kan overleve i lang tid i omgivelserne. OIE anfører at virus udskilt med fæces kan overleve 7 dage ved 20 C, 35 dage ved 4 C og i op til 105 dage i vand forurenet med fæces. 11

12 Kadavere kan indeholde virus i adskillige dage ved rumtemperatur og i op til 23 dage ved 4 C. Æg der er lagt i den tidlige fase af infektionen kan indeholde virus i både blommen, hviden og skallen. Smitte til mennesker og andre dyrearter end fjerkræ Mennesker samt andre dyrearter end fjerkræ kan smittes med AI. Vedrørende beskyttelse af personer der er i kontakt med smitten, se kapitel 8 om beskyttelse af personale mod aviær influenza. Svin udgør et reservoir for visse influenza A vira, og det er påvist, at svin inficeret med undertype H1N1 har ført smitten videre til kalkuner. AI-vira inficerer let svin, og på trods af at der kun er relativ begrænset replikation, kan inficerede svin muligvis overføre sygdommen til fjerkræ og andre modtagelige arter. Der har hidtil ikke været naturligt forekommende eksempler på at svin har videreført AI- vira af subtype H5 og H7. Katte er i sjældne tilfælde set smittet med AI-virus af typen H5N1. Smitten sker ved meget tæt kontakt med inficerede fugle (f.eks. katte der fanger og æder vilde fugle smittet med fugleinfluenza). Desuden er det i meget sjældne til fælde set at andre kattedyr, sæler, hvaler, mink og ildere/fritter er smittet med fugleinfluenza. 2.3 Diagnostiske forhold Aviær influenza diagnosticeres hos fjerkræ og fugle ved påvisning af infektiøst virus, antigen eller specifikt genetisk materiale i svaberprøver fra kloakken eller luftrøret hos syge fugle, fra fæces eller fra angrebne organer fra nyligt døde fugle. Undersøgelserne foretages af det nationale referencelaboratorium Veterinærinstituttet, Afd. for Fjerkræ, Fisk og Pelsdyr, Hangøvej 2, 8200 Århus N. Diagnosen stilles ved RT-PCR og sekventering, der giver en hurtig påvisning af influenza A- virus, samt bestemmelse af subtypen, dvs. fx H5 eller H7. Virus kan karakteriseres yderligere efter virusisolation i befrugtede SPF hønseæg, ved efterfølgende hæmagglutinations-inhibitionstest (HI-test) med anvendelse af polyklonale antistoffer, der er specifikke for A influenza af undertype H5 eller H7, samt efterfølgende bestemmelse af N-typen ved neuraminidasetest. Veterinærinstituttet vil endvidere sende et AI-virus-isolat til EU referencelaboratoriet i Weybridge, for bestemmelse af virulensen ved anvendelse af intravenøst patogenicitets indeks som fastslås efter podning i seks uger gamle kyllinger. Serologisk undersøgelse (HI-test) kan understøtte den virologiske diagnostisk. Dette udføres af det nationale referencelaboratorium, Veterinærinstituttet, Bülowsvej Kbh. V. 12

13 13

14 Oversigt over diagnosticeringstrin til bekræftelse af AI, med angivelse af det kortest mulige tidsforløb for de enkelte trin. Tidsforløbet varierer afhængigt af indleveringstidspunktet for prøverne, typen af prøvematerialet mv. Påvisning af influenza A- virus Specifik identifikation af AI virus H5/H7 Specifik identifikation af AI virus N-type Bestemmelse af patogenicitet Klassisk metode Virusisolation i befrugtede hønseæg Serologisk karakterisering (HI) Fastlæggelse af N-type IVPI (Weybridge) Tidsforløb Molekylær metode Op til 14 dage M-gen -PCR 24 timer Iværksættes efter virusisolation 24 timer Iværksættes efter virusisolation Op til 28 dage, inkl. virusisolation HA-gen-PCR Sekventering af HAproteinets kløvningssted Tidsforløb (fra modtagelse af materiale i laboratoriet) 24 timer 24 timer 24 timer 2.4 National ekspertgruppe Der er nedsat en national ekspertgruppe for aviær influenza. Gruppen medlemmer er: Poul Jørgensen, Veterinærinstituttet Anne Marie Lassen Malle, Veterinærinstituttet Ole Therkildsen, DMU 14

15 2.5 Overvågning af AI Siden 2003 har overvågningen for AI i Danmark været en del af et EU-koordineret overvågningsprogram, der omfatter overvågning af og indsamling af prøver fra både fjerkræ og vilde fugle. Overvågningen for AI består af: anmeldepligt tidlig varsling rutineovervågning af fjerkræ overvågning af vilde fugle, både døde og levende Anmeldepligt AI er en anmeldepligtig sygdom, jf. bekendtgørelse nr. 693 af 21. juni 2007 om bekæmpelse af højpatogen aviær influenza, samt bekendtgørelse nr. 943 af 14. september 2006 om beskyttelsesforanstaltninger ved udbrud af lavpatogen aviær influenza af typerne H5 eller H7 i fjerkræ og andre fugle i fangenskab. Den der har ansvaret for en fjerkræbesætning eller ejer andre fugle i fangenskab, skal straks tilkalde en praktiserende dyrlæge hvis der opstår mistanke om AI. Hvis ikke dyrlægen kan afvise mistanken, skal fødevareregionen underrettes med det samme. Tidlig varsling Jf. bekendtgørelse nr. 115 af 8. februar 2007 om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt, der omfatter bestemmelser om tidlig varsling, skal ejeren/den ansvarlige for et fjerkræhold der skal være registreret i CHR, straks at underrette fødevareregionen i tilfælde af: fald i indtagelsen af foder eller vand på over 20% inden for et døgn, fald i ægproduktionen på over 5% i mere end 2 dage eller en overdødelighed på 3% i løbet af 3 dage i forhold til forventet dødelighed for den pågældende fjerkrætype og alder. Ejeren/den ansvarlige for af fjerkræhold der ikke skal være registrerede i CHR, skal underrette fødevareregionen i tilfælde af: væsentligt fald i foder- eller vandindtagelsen væsentlig fald i ægproduktionen eller usædvanlig dødelighed Rutineovervågning af fjerkræ Rutineovervågning for fugleinfluenza består i udtagning af blod- eller svaberprøver fra visse typer af besætninger med høns, kalkuner, ænder, gæs, opdrættet fjervildt samt fra besætninger der omsætter fjerkræ. I besætninger der ligger inden for definerede risikoområder, foretages der en mere intensiv overvågning end i besætninger uden for risikoområderne. Risikoområderne er landområder 3 km fra samtlige kyster og fjorde, samt ved navngivne større vådområder, søer og åer. 15

16 Overvågning af vilde fugle Fra levende vilde fugle indsamles der friske gødningsklatter, der undersøges for tilstedeværelse af H5 og H7. Prøverne indsamles fra standfugle på deres naturlige levesteder og prøver fra trækfugle indsamles på steder med de tætteste koncentrationer af vandfugle. Derudover overvåges og undersøges døde/syge vilde fugle for H5N1, idet der bliver fokuseret på døde eller syge svømmefugle, ådselædende fugle (krage- og rovfugle) samt fuglearter, der lever i tilknytning til ejendomme og bebyggelse med fjerkræ. Fugle, der med sikkerhed er taget af katte i overvågningszoner, skal også undersøges for AI. Fødevareregionen skal få mistanke om et begyndende sygdomsproblem forårsaget af aviær influenza type H5N1, hvis regionen får melding om: 2 eller flere døde eller syge svømmefugle på en strækning af 200 meter ved kyster, vådområder, vandløb og søer eller i overvågningszoner. Ved svømmefugle forstås arter af svaner, ænder, gæs, lommer, lappedykkere, måger, terner, alkefugle, vadefugle, blishøns, hejrer og skarver, eller 1 eller flere døde eller syge rovfugl(e) i hele landet, eller 2 eller flere døde eller syge skader, krager, råger, alliker eller ravne fundet på en strækning af 200 meter ved kyster, vådområder, vandløb og søer eller i overvågningszone, eller 1 eller flere døde eller syge fugl(e), der er fundet på ejendom eller bebyggelse med fjerkræ. Fund af døde/syge fugle indberettes hovedsageligt af borgere til Fødevarestyrelsens hotline. Selve indsamlingen af fuglene udføres med bistand fra Beredskabsstyrelsen. Der er etableret et edb-system til at registrere informationer om de indsamlede fugle. 16

17 3 Lovgivning 3.1 Nationale bestemmelser Generelt: Lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr Bekendtgørelse nr. 954 af 13. oktober 2005 om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr Højpatogen aviær influenza hos fjerkræ og andre fugle i fangenskab: Bekendtgørelse nr. 693 af 21. juni 2007 om bekæmpelse af højpatogen aviær influenza Højpatogen aviær influenza, A og B områder: Bekendtgørelse nr. 129 af 2. marts 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med højpatogen aviær influenza hos fjerkræ, som ændret ved: bekendtgørelse nr. 694 af 21 juni 2007 Lavpatogen aviær influenza hos fjerkræ og andre fugle i fangenskab: Bekendtgørelse nr. 943 af 14. september 2006 om beskyttelsesforanstaltninger ved udbrud af lavpatogen aviær influenza af typerne H5 eller H7 i fjerkræ og andre fugle i fangenskab, som ændret ved: bekendtgørelse nr. 697 af 21. juni 2007 Højpatogen aviær influenza hos vilde fugle: Bekendtgørelse nr. 940 af 14. september 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza hos vilde fugle Overvågning: Bekendtgørelse nr. 115 af 8. februar 2007 om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt Forebyggende foranstaltninger, biosikkerhed, risikoniveau: Bekendtgørelse nr. 941 af 14. september 2006 om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza, som ændret ved: bekendtgørelse nr. 696 af 21 juni 2007 Vaccination: Bekendtgørelse nr. 107 af 23. februar 2006 om vaccination af fugle mod aviær influenza i zoologiske haver 17

18 Andre relevante bekendtgørelser om fjerkræ: Bekendtgørelse nr. 25 af 5. marts 1996 om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle, fasaner og agerhøns samt af ænder til udsætning i virksomheder der ønsker at samhandle inden for EU, som ændret ved: bekendtgørelse nr. 41 af 24. januar 2006 bekendtgørelse nr af 17 marts 2006 bekendtgørelse nr af 29 marts 2006 Bekendtgørelse nr. 942 af 14. september 2006 om opdræt af fjervildt Bekendtgørelse nr. 127 af 1. marts 2006 om pleje af vildtlevende fugle på vildtplejestationer mv. 3.2 EU bestemmelser Bekæmpelse og biosikkerhedsforanstaltninger: Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF. Kommissionens beslutning 2006/415/EF af 14. juni 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 hos fjerkræ i fællesskabet og om ophævelse af beslutning /EF. Kommissionens beslutning 2007/454/EF af 29. juni 2007 om ændring af beslutning 2006/415/EF om beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 hos fjerkræ i Fællesskabet Kommissionens beslutning 2006/437/EF af 4. august 2006 om godkendelse af en diagnostisk manual for aviær influenza, jf. Rådets direktiv 2005/94/EF Kommissionens beslutning 2006/563/EF af 11. august 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger overfor højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 hos vilde fugle i Fællesskabet og om ophævelse af KB 2006/115 Kommissionen beslutning 2005/734 af 19. oktober 2005, om biosikkerhedsforanstaltninger med henblik på at reducere risikoen for overførsel af højpatogen aviær forårsaget af influenzatype A, subtype H5N1, fra vildtlevende fugle til fjerkræ og andre fugle i fangenskab og om et system for tidlig påvisning i områder med særlig risiko Overvågning: Kommissionens beslutning 2007/268/EF af 13. april 2007 om gennemførsel af overvågningsprogrammer i medlemsstaterne vedrørende aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle og om ændring af beslutning 2004/450/EF 18

19 Vaccination: Kommissionens beslutning 2007/598/EF af 28. august 2007 om foranstaltninger for at forebygge spredning af højpatogen aviær influenza til andre fugle i fangenskab, der holdes i zoologiske haver og officielt godkendte organer, institutter eller centre i medlemsstaterne Omsætning: Rådets direktiv 90/539/EØF af 15. oktober 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande Kommissionens forordning (EF) Nr. 318/2007 af 23. marts 2007 om dyresundhedsmæssige betingelser for import af visse fugle til Fællesskabet samt karantænebetingelser herfor Kommissionens beslutning 2006/605/EF af 6. september 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger inden for Fællesskabet med fjerkræ bestemt til udsætning som fjervildt 19

20 4 Registrering af fjerkræ, fjervildt og vilde fugle samt adgang til data 4.1 Fjerkrædatabasen Fjerkrædatabasen blev oprettet i forbindelse med Salmonellaovervågningen og ejedes på det tidspunkt af det daværende Veterinærdirektorat. I 2001 blev den overdraget til Det danske Fjerkræraad, nu Danish Meat Association (DMA) som stadig ejer og driver databasen. Den indeholder i princippet de samme besætningsoplysninger for fjerkræ og opdrættet vildt som CHR. Der er ikke en elektronisk udveksling af data mellem de to systemer, hvorfor opdatering af fjerkrædatabasen med CHR oplysningerne sker ved manuel indtastning. Får DMA besked om ændringer i besætningsdata sendes disse oplysninger videre til RYK i Århus, således at både Fjerkrædatabasen og CHR bliver opdateret. DMA overvejer, om de jævnligt skal modtage kopi fra CHR af besætningsoplysninger, således Fjerkrædatabasen altid er ajourført i forhold til CHR. Dette kan eventuelt ske ved, at oplysningerne fremsendes sammen med besætningsdata for svin, som DMA allerede modtager dagligt. I Fjerkrædatabasen ligger der resultater fra Salmonellaovervågningen, Newcastle disease vaccinationsprøver og resultater fra overvågningen for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet vildt. Adgang til Fjerkrædatabasen findes på linket og DMA tildeler passwords til databasen til personer i Fødevarestyrelsen og fødevareregionerne. Kontakt Jakob Bo Christensen [email protected] vedrørende password. 4.2 Hobbyfjerkræ Ejere af hobbyfjerkræ har altid mulighed for at lade deres fjerkræhold registrere via Fødevarestyrelsens hjemmeside I det øjeblik der påvises aviær influenza i vilde fugle eller udbrud blandt fjerkræ eller fugle i fangenskab vil der blive udstedt en bekendtgørelse, som påbyder ejere af hobbyfjerkræhold at lade dette registrere, hvis fjerkræholdet ligger i en zone. Data samles i en SQL-database, som kan bruges i GIS-systemet til at afgøre hvilke besætninger, der ligger i en zone. 4.3 Vilde fugle På Fødevarestyrelsens intranet eller på linket: findes adgang til ITsystemet til registrering, visitering, indsamling og test af døde eller syge vilde fugle mistænkt for at være inficeret med aviær influenza. Adgang til systemet kræver et password, som kan bestilles hos Fødevarestyrelsens Hotline for fugleinfluenza, tlf Der kan gives begrænset adgang til visse dele af systemet eller fuld adgang til hele systemet afhængig af, hvad personen har brug for. 20

21 Via systemet er der adgang til fire registreringsskemaer, henholdsvis registrering for personer fra Fødevarestyrelsens Hotline, visitering for dyrlægerne i fødevareregionernes beredskabscentre, indsamling for Beredskabsstyrelsen og test resultater for Veterinærinstituttet ved DTU. Via denne adgang kan der også udtrækkes tabeller med oversigt over testede fugle f.eks. til brug for indberetning til EU. Resultater af test af fugleklatter fra levende vilde fugle for aviær influenza samles i Excel ark af Danmarks Miljøundersøgelser, som står for indsamlingen. Disse Excel ark sendes til Kontor for husdyrsundhed i Mørkhøj, som opbevarer resultaterne. 4.4 Lovgrundlag for registrering af fjerkræ og fjervildt i CHR Bekendtgørelse nr. 815 af 14. juli 2006 om registrering af husdyrbrug i CHR fastlægger, at husdyrbrug med en lang række dyrearter, herunder fjerkræ og fjervildt skal være registreret i Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR). Et husdyrbrug dækker både almindelige besætninger, men også steder hvor dyr midlertidig samles f.eks. slagterier og destruktionsvirksomheder. I CHR opereres med følgende kategorier af fjerkræ: høns af æglægningstype, høns af slagtetype, kalkuner, gæs, ænder, perlehøns, vagtler, duer og strudsefugle. Der opereres med følgende typer af fjervildt: fasaner, agerhøns, rødhøns, stenhøns og gråænder. Det er ikke alle besætninger med de anførte arter, der skal være registreret i CHR. Nedenfor er der gjort nærmere rede herfor. Høns af æglægningstype Her skal man være registreret i CHR, såfremt man leverer æg til ægpakkerier eller blot leverer æg til konsum uden for egen husholdning. Det betyder i praksis, at hvis man forærer eller sælger æg til sine naboer, venner eller andre (stalddørssalg), skal man være registreret i CHR. Dette gælder uanset, hvor mange høner man har. Hvis man handler med æglæggende høner, skal man være registreret i CHR, såfremt man har mere end 100 høner. Endelig skal man være registreret, hvis man er omfattet af bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil eller bekendtgørelse om indretning og drift af rugerier og rugeægsproducerende virksomheder med høns, kalkuner, gæs og ænder. Høns af slagtetype, kalkuner, gæs og ænder Her skal man være registreret i CHR, såfremt man leverer dyr til autoriseret slagteri. Desuden skal man registreres, hvis man handler med fjerkræ af disse arter og har mere end 100 fugle. Modsat høns af æglægningstype er det tilladt at forære eller sælge slagtekyllinger til naboer, venner eller andre, uden at man skal være registreret i CHR. Endelig skal man være registreret, hvis man er omfattet af bekendtgørelse om indretning og drift af rugerier og rugeægsproducerende virksomheder med høns, kalkuner, gæs og ænder. Perlehøns, vagtler, duer og strudsefugle Her skal man være registreret i CHR, såfremt man leverer dyr til autoriseret slagteri. Desuden skal man registreres, hvis man handler med fjerkræ af disse arter og har mere end 100 fugle. Endelig skal man være registreret, hvis man er omfattet af bekendtgørelse om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle, fasaner og agerhøns samt ænder til udsætning i virk- 21

22 somheder, der ønsker at samhandle inden for EU. Strudse skal endvidere registreres, hvis de er omfattet af bekendtgørelse om opdræt af strudsefugle. Fasaner, agerhøns og gråænder Her skal man være registreret i CHR, såfremt man producerer over 100 fugle eller 200 æg årligt. Endvidere skal man være registreret i CHR, hvis man er omfattet af bekendtgørelse om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle, fasaner og agerhøns samt ænder til udsætning i virksomheder, der ønsker at samhandle inden for EU. Endelig skal man registreres, hvis man handler med fasaner og agerhøns og har mere end 100 fugle. 4.5 Registrering i CHR Ved oprettelse af en ny besætning skal besætningsejeren kontakte sin lokale CHR-afdeling med henblik på registrering i CHR. Når besætningen er registeret i databasen, er besætningsejeren pligtig til at rapportere eventuelle ændringer i de registrerede data. Ændring i oplysninger om brugeren, ejeren og tilknyttet dyrlæge samt væsentlige ændringer i antallet af dyr skal meddeles senest 7 dage efter ændringen. Ophør skal meddeles senest 2 måneder efter, at sidste dyr er fraført besætningen. Ændring af øvrige oplysninger skal senest meddeles i forbindelse med, at besætningsejeren modtager Gødnings- og Husdyrindberetning, der er et fortrykt skema med angivelse af de registrerede oplysninger i CHR. Skemaet skal opdateres med eventuelle ændringer, og i alle tilfælde returneres inden for fristen angivet på erklæringen. Returnering kan ske ved, at besætningsejeren ajourfører data på hjemmesiden eller ved at indsende skemaet til den lokale CHR-afdeling. Foruden de lokale CHR-afdelinger har det overordnede CHR-kontor i Århus (RYK) også rettigheder til at ajourføre besætningsdata i CHR. Mistanke om og udbrud af sygdomme (offentlige tilsyn) registreres af fødevareregionerne i CHR på ejendomsniveau. Der skal registreres for alle relevante dyrearter på det pågældende CHR-nummer. Findes der f.eks. både en ande- og en gåsebesætning på samme ejendom, hvor der er mistanke om en sygdom, så skal der indtastes to mistanker i CHR (én for hver dyreart). Alle stamoplysninger om besætninger, herunder sygdomsregistrering gemmes foruden i CHR også i Dansk Kvægs Kvægdatabase. Dette er en følge af, at Fødevarestyrelsen og Dansk Kvæg har besluttet at have fælles datamodel for de to databaser. Fjerkrædatabasen under Danish Meat Association (DMA) indeholder i princippet de samme oplysninger vedrørende besætningerne som CHR. Får DMA besked om ændringer i besætningsdata sendes disse oplysninger videre til RYK i Århus, således at både Fjerkrædatabasen og CHR bliver opdateret. Det er muligt at udvide CHR med flere dyrearter, end hvad der er registreret i dag, hvis der opstår behov herfor. Dette kan gøres af Kontoret for Husdyrsundhed i Mørkhøj. 22

23 4.5.1 Data der skal registreres i CHR Nedenstående oplysninger er registreret for hver besætning i CHR: CHR-nummer Besætningsnummer Adressen på besætningen (altså hvor dyrene fysisk befinder sig) Den geografiske position af ejendommen (staldkoordinater) Navn, adresse og kontaktnumre på brugeren Navn, adresse og kontaktnumre på ejeren Dyreart og dyrenes anvendelsesformål Antal dyr under normale driftsforhold Navn, adresse og kontaktnumre på den dyrlægepraksis der er tilknyttet besætningen Dato for etableringen af besætningen Dato for eventuelt ophør af besætningen Veterinære hændelser Navn på den lokale fødevareregion Navn på den lokale CHR-afdeling Fremsøgning af data i CHR Det er muligt at søge oplysninger om de enkelte besætninger registreret i CHR på hjemmesiden Der kan fremsøges et bestemt CHR-nummer eller en bestemt besætning, men det er også muligt at lave bredere søgninger f.eks. ved at søge på dyrearten gråænder eller på et interval af postnumre. I første tilfælde vil systemet returnere alle gråandebesætninger og i sidste tilfælde vil søgningen finde alle besætninger med alle dyrearter beliggende i de anførte postnumre. Det er endvidere muligt at få oplyst det samlede antal besætninger med en given dyreart. Hjemmesiden er ikke velegnet til at foretage store udtræk, der ønskes analyseret nærmere. Her kan i stedet med fordel anvendes CHR Rapporter, der er et udtræksværktøj, som er tilgængeligt på GLR-CHR Portalen efter legalisering. Her er det muligt at danne lister til overførsel i Excel med navn, adresse og kontaktnumre på f.eks. alle ejere af gåsebesætninger i en bestemt kommune, postnummer eller kontrolafdeling eventuel efter fravalg af besætninger med f.eks. under 100 dyr. Det er endvidere muligt at få oplyst det samlede antal besætninger og dyr for en given dyreart. Mere komplicerede udtræk, hvor f.eks. alle ejendomme med både fjerkræ og svin fremsøges, kan bestilles hos IBM, der vil fremsende resultatet efter få dage. Der skal betales for sådanne udtræk. 23

24 4.5.3 Antal besætninger og dyr i CHR Nedenstående tabel 1 viser antallet af fjerkræ- og fjervildtbesætninger registreret i CHR pr. januar Tillige vises det samlede antal fugle pr. art. Tabel 1: Antal besætninger med fjerkræ og fjervildt samt antal dyr (januar 2007) Dyreart Antal besætninger Antal dyr Æglæggende høner Slagtekyllinger Kalkuner Gæs Ænder Perlehøns 1 3 Vagtler Duer Strudse Fasaner Agerhøns Gråænder Registreringsveje for besætningsdata til CHR GHI (Internet) CHR Applikation til at opdatere besætningsdata Kvægdata base 4 lokale CHR-afdelinger Besætningsejere Papir eller telefon RYK 3 regionale fødevareregioner 24

25 4.6 EDB system til brug for screening i zoner og områder I Fødevarestyrelsens GIS system oprettes beskyttelses- og overvågningszoner, samt kontrolog moniteringsområder. På internettet er der adgang til at se disse zoner/områder og undersøge om en given adresse er opfattet af restriktioner, på hjemmesiden: Der vil være et link dertil på Fødevarestyrelsen hjemmeside. Efter etablering og inden ophævelse af zonerne, skal der gennemføres en række screeningsaktiviteter i fjerkræhold der ligger indenfor zonerne. Der er derfor udviklet et edb-program på Fødevarestyrelsens netværk til identifikation af hvilke fjerkræbesætninger og hobbyflokke, der ligger i zoner. Systemet skal anvendes til at planlægge screeninger og til registrering af oplysninger der er indhentet både ved telefonopkald og ved screeningsbesøg i forbindelse fjerkræflokkene. Systemet giver således oversigt over status for zonerne, i forhold til de udførte aktiviteter der er nødvendige for at ophæve zonerne igen. Systemets data er registreret i databasen AVI2006, og er placeret på en SQL-server på FVSTs netværk. Programmet hedder Fugleinfluenza screening og er installeret under Citrix. Brugere på Fødevarestyrelsens netværk kan få adgang til programmet ved at henvende sig til KIT service desk. 25

26 5 Fjerkrætæthed I CHR registeret kan der være registreret flere besætninger per ejendom (f.eks. en flok høns til æglægning og et opdræt af hønniker). I tabel 1 er angivet antallet af besætninger med den pågældende dyreart og det er således ikke det samme som antallet af ejendomme med den pågældende dyreart. Tabel 1. Antal fjerkræ registreret I CHR registeret pr. 25. april 2007 Antal besætninger Antal ejendomme Antal dyr Dyr pr besætning, gennemsnit Dyr pr besætning, max Høns >100 dyr æglægningstype Høns > 100 dyr slagtetype Kalkuner Ænder Gæs Gråænder Fasaner Agerhøns Strudse Diverse I alt Antallet af ejendomme med fjerkræ er størst på Fyn og på Sjælland (figur 2). Det skyldes især, at antallet af konsumægsbesætninger (figur 4) og opdrættet af fjervildt er størst i disse dele af landet. Fjerkrætætheden er imidlertid langt større i Sydjylland, Vestjylland syd for Limfjorden og Nordjylland (figur 3), da det er i disse områder fjerkræslagterierne ligger og hvor derfor også slagtekyllingeproduktionen i meget store besætninger er koncentreret (figur 5). Kalkunproduktionen er koncentreret nord for Viborg og ved Skælskør. De få og små strudseflokke er mere jævnt fordelt i landet (figur 6). Produktionen af gæs og ænder er koncentreret i nogle få store besætninger (figur 7). Opdræt af agerhøns og gråænder er koncentreret i nogle få store besætninger (figur 8). Fasanopdræt er udbredt på Fyn, Sjælland og øer (figur 8). Områder af Danmark med høj fjerkrætæthed I de kommuner, der er registreret med en meget høj fjerkrætæthed (figur 3), er tallene domineret af nogle få (1-4 stk.) meget store besætninger med slagtekyllinger. Derfor udpeges ikke nogle områder i Danmark med særlig høj fjerkrætæthed. Kortene kan især bruges til støtte for 26

27 beslutninger sammen med epidemiologisk information om hvilke produktionsgrene, der er berørt af et sygdomsproblem. Hobbyfjerkræhold i Danmark På baggrund af registreringen af hobbyfjerkræ i Sønderjylland, i Vestjylland og i Himmerland i forbindelse med udbruddet af Newcastle disease i 2002 vurderede Fødevarestyrelsen på det tidspunkt, at der var hobby fjerkræhold i Danmark. I 85% af flokkene var der udelukkende tale om høns. Langt den overvejende del af flokkene har kun få høns. Således havde 94% af flokkene færre end 30 høns, 85% af flokkene havde færre end 20 høns og 58% af flokkene havde færre end 10 høns. I figur 1 er vist et udvalg af registreringerne fra området omkring Åbenrå i Sønderjylland. Hobbyfjerkræflokkene er placeret ved beboelser både på landet og i landsbyer og byer. Der er således koncentrationer hobbyflokke i landsbyerne og byerne. Figur 1. Hobbybesætninger omkring Åbenrå 27

28 Figur 2. Tæthed af fjerkræbesætninger (antal fjerkræbesætninger per 1000 km 2 per kommune. Tallet i parentes i figurforklaringen angiver hvor mange kommuner der er i den pågældende kategori) Figur 3. Tæthed af fjerkræ (antal fjerkræ i alt per km 2 per kommune. Tallet i parentes i figurforklaringen angiver hvor mange kommuner der er i den pågældende kategori) 28

29 29

30 Figur 4. Fjerkræbesætninger med avlsdyr samt konsumægsproducerende høns Figur 5. Fjerkræbesætninger med avlsdyr samt slagtekyllinger 30

31 Figur 6. Besætninger med kalkuner og strudse Figur 7. Besætninger med ænder og gæs 31

32 Figur 8. Besætninger med opdræt af fjervildt 32

33 6 Danmarks rolle som opholdssted for vandfugle I henhold til fra Faglig rapport fra DMU, nr , har Danmark omkring km kystlinie, der udgør en kombination af habitater, der ikke findes mange steder i Europa. De mange lavvandede hav- og fjordområder udgør vigtige fourageringsområder for både rastende og overvintrende vandfugle, ligesom Danmark huser store ynglebestande af en række arter. Danmark er i kraft af sin geografiske placering et knudepunkt på trækveje for vandfugle, der yngler i et bælte fra det nordøstlige Canada til Nordsibirien og overvintrer i Europa og Afrika. Alene i efterårs- og vintermånederne opholder omkring 3 millioner andefugle sig i de danske farvande. Det samlede antal vandfugle der trækker gennem eksempelvis Vadehavet er i størrelsesordenen millioner, hvoraf millioner udgøres af ænder og gæs. De talrigeste arter i vinterhalvåret omfatter skarver, dykænder, svømmeænder og vadefugle. De største forekomster af de enkelte arter varierer i størrelsesordenen Omkring sangsvaner overvintrer i Danmark, primært i Nordvestjylland, mens det tilsvarende tal for knopsvane er individer. Op til ikke-ynglende knopsvaner forekommer i forbindelse med fældning i sensommeren. Disse er blandt andet koncentreret omkring Saltholm, ved Rødsand og i Smålandsfarvandet. I vinterperioden benyttes, udover de nævnte lokaliteter, også de vestjyske fjorde. Desuden forekommer betydelige mængder af gæs, eksempelvis grågås, kortnæbbet gås, canadagås, lysbuget og mørkbuget knortegås samt bramgås, dog maksimalt omkring individer af de enkelte arter. Gæssene forekommer primært i Vestjylland, herunder Vadehavet, men større antal af sædgås, canadagås og bramgås optræder dog også i det sydøstlige Danmark, især i kolde vintre. Blandt svømmeænderne er pibeand, krikand og gråand de mest talrige. Op mod pibeænder, krikænder og gråænder kan opholde sig i Danmark. Antallet af overvintrende gravænder er op mod i milde vintre. De vestjyske fjorde, Limfjorden, Vadehavet og Sydøstsjælland er blandt de vigtigste lokaliteter for både svømmeænder og gravand. Blandt dykænderne er edderfuglen den mest talrige, idet omkring fugle forekommer i Danmark under fældningen i sensommeren. I vinterperioden, hvor fuglene primært forekommer i det nordvestlige Kattegat og Vadehavet er antallet af edderfugle omkring , men antallet af edderfugle har dog været faldende de seneste år. For troldand, bjergand, fløjlsand og hvinand gælder, at op til individer opholder sig i landet i vinterhalvåret, mens antallet af sortænder kan være op til For disse arter gælder, at blandt andet Limfjorden, Kattegat og Vesterhavet ud for Vadehavet er vigtige områder gennem efteråret og vinteren. Den danske vinterbestand af havlit, der primært findes i Østersøen, er vurderet til at være i størrelsesordenen individer. 33

34 Figur. Danmark ligger centralt på 2 hovedruter for trækkende fugle, den ene følger vestkysten i Europa op til Skandinavien, den anden rute går gennem den sydøstlige del af Danmark ind i Østersøen. 34

35 7 Information om aviær influenza 7.1 Information til regionerne På intranettet er information om aviær influenza samlet under Faglig information Husdyrsygdomme Aviær influenza. På denne side findes generel information om aviær influenza og relevante link, herunder blandt andet til beredskabsplanen. Desuden findes et link til siden Beredskab på intranettet. Beredskab på intranettet er Fødevarestyrelsens særlige sider til brug i krisesituationer, hvor regionernes beredskabscentre vil have et stort behov for at komme hurtigt og nemt til oplysninger i forbindelse med et sygdomsudbrud. Siderne er også tilgængelige i fredstid. På disse sider oplyses løbende om beredskabsplaner, paradigmaer, notater, vejledninger, bekendtgørelser og ændringer m.m. udarbejdet af Fødevarestyrelsens centrale afdeling. Information via intranettet er en direkte vej fra Fødevarestyrelsens centrale afdeling til fødevareregionerne frem for information via mails, som let bliver overset i en udbrudssituation. Beredskab kan udbygges med flere sygdomme, når disse fylder meget i beredskabsafdelingerne eller når behovet for en hurtig tilgang til oplysningerne opstår. Beredskab er inddelt i følgende emner: Aktuelle sager Nord Syd Øst Bluetongue Aviær influenza Højpatogen AI hos fjerkræ og andre fugle Lavpatogen AI hos fjerkræ og andre fugle Fund af Højpatogen AI i vilde fugle Udstillinger og samlinger Hovedbekendtgørelserne kan findes under Aviær influenza, hvor der også linkes til Intranettet, Tiltag i Danmark, hvor alle bekendtgørelser med relation til aviær influenza er samlet. Punkter om HPAI og LPAI hos fjerkræ og andre fugle, samt HPAI i vilde fugle indeholder relevante sider som vedrører deres titel: Notater og vejledninger Paradigmer til omsætning mv. Information til organisationer og andre myndigheder Kommissions beslutninger Kontakt til besætninger i zoner Fakta-ark til borgere og institutioner 35

36 Flere emner kan blive påført som situationerne opstår. Under Udstillinger og samlinger ligger der eksempler på paradigmer til de forskellige typer samlinger for henholdsvis lavt, mellem og højt risikoniveau for aviær influenza, samt information om reglerne i forbindelse med samlinger af fugle. Vedligeholdelse af siderne under beredskab Aktuelle sager opdateres af AI-hotline i Ringsted. Disse sider er ønsket oprettet af regionerne som et hurtigt overblik af de verserende sager i beredskabsafdelingerne i hhv. region nord, region syd og region øst. Aviær influenza bliver ligeledes opdateret af Fødevarestyrelsens Husdyrsundheds kontor i Mørkhøj. Oplysninger der skal føres på siderne sendes til AI-LOG gruppen, som sikrer opdatering af siderne på intranettet. Det tilstræbes at siderne bliver opdateret samme dag som AI- LOG gruppen modtager de nye informationer. Autotekster Breve med påbud og forbud der udstedes i forbindelse med mistanke om eller udbrud af aviær influenza findes som autotekster. Autotekster / paradigmaer til brug ved en henvendelse til en besætningsejer i forbindelse med mistanke om eller smitte med aviær influenza findes som følger: 1. Klik på Indsæt i værktøjslinien 2. Sæt curseren på Autotekst 3. Sæt curseren på rammetekster veterinær-beredskab 4. Vælg AI 5. Højreklik på den fremkomne tekst og vælg hvilket brev det drejer sig om 6. Står der i brevet INDSÆT eller VÆLG slettes denne tekst og det ønskede indtastes i stedet. Såfremt der bliver behov for flere autotekster eller teksten eller dele af denne findes uhensigtsmæssig kan rettelser ske ved henvendelse til 1. kontor husdyrsundhedskontoret. 36

37 7.2 Informationsmateriale til befolkningen om aviær influenza Alt om fugleinfluenza på er Fødevarestyrelsens særlige internetsider om aviær influenza. På disse sider oplyses løbende om fugleinfluenzasituationen og om tiltag til at forebygge og bekæmpe aviær influenza. Lovgivning om aviær influenza ligger også på disse sider. Fødevarestyrelsens hjemmeside er den primære kilde til information af befolkningen om aviær influenza. Alt om fugleinfluenza er inddelt i følgende emner: Sidste nyt, med undermenuerne: Tiltag i Danmark Tiltag i 2006 Fugleinfluenza i udlandet 2006 Pressemeddelelser 2006 Fakta om fugleinfluenza Handlingsplan (den danske handlingsplan mod fugleinfluenza) Hobbyfjerkræ, med undermenuen: Registrering af hobbyfjerkræ Hotline Opdræt af fjervildt, med undermenuerne: Overvågning Handel med fjervildt Indretning af løbegårde Udsætning Hold arter adskilt Spørgsmål og svar om fjervildt Overvågning, med undermenuerne: Risikoområder Fund af døde eller syge fugle Områder med svømmefugle Resultater i 2006 Rejse til udlandet Smittebeskyttelse, med undermenuen: Smittebeskyttelse i fjerkræbesætninger Spørgsmål og svar, med undermenuen: Fakta-ark Zoner og områder, med undermenuerne: Smittede vilde fugle: kontrol- og moniteringsområder A- og B-områder Udbrud hos tamfjerkræ og fugle i fangenskab Spærrezoner 37

38 Fakta-ark om aviær influenza Fødevarestyrelsen har udarbejdet fakta-ark om aviær influenza til relevante målgrupper. Informationen vil være den samme, som findes på Fødevarestyrelsen hjemmeside om specifikke emner. Det er tanken, at fødevareregionens medarbejdere eller politiet kan dele fakta-arkene ud til beboere i og omkring zoner/områder, hvis de har spørgsmål om forholdsregler eller i fredstid, hvis der er behov for information. Fakta-arkene ligger under menupunktet Spørgsmål og svar Fakta-ark og udskrives herfra. Der er udarbejdet følgende fakta-ark: Til jægere: Spørgsmål og svar om fugleinfluenza (8. september 2006). Hunde og katte i zoner med fugleinfluenza (4. april 2006). Hobbyfjerkræ og andre fugle - i zoner med fugleinfluenza (30. marts 2006). Hobbyfjerkræ og andre fugle - uden for zoner med fugleinfluenza (30. marts 2006). Generelt om fugleinfluenza: Spørgsmål og svar om fugleinfluenza (24. marts 2006). Hvad skal du gøre i en zone med fugleinfluenza (24. marts 2006). Til daginstitutioner og skoler: Spørgsmål og svar om fugleinfluenza (24. marts 2006). Til naturvejledere: Spørgsmål og svar om fugleinfluenza (24. marts 2006). Til fjerkræproducenter: Sådan beskytter du dig mod fugleinfluenza (16. marts 2006). Fakta om fugleinfluenza (sygdomstegn, smittespredning, behandling, bekæmpelse og kontrol af sygdommen samt henvisning til gældende lovgivning). Pjece om aviær influenza til borgerne: Fødevarestyrelsen har udgivet pjecen Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza (november 2006). Pjecen henvender sig til ejere af fugle og fjerkræ på hobbyplan og giver konkrete spørgsmål og svar om aviær influenza både mht. til fuglesygdom, forebyggelse og bekæmpelse. Pjecen blev ved udgivelsen sendt til landets biblioteker og en række fjerkræorganisationer og -foreninger mv. Pjecen, der er tilgængelig i elektronisk form, ligger blandt andet på forsiden Alt om fugleinfluenza og kan udskrives eller bestilles herfra. Pjece til rejsende om forbud mod indførsel af fersk kød, mælkeprodukter, æg etc. Fødevarestyrelsen har udgivet pjecen Hvad har du med hjem? (februar 2006) til rejsende om reglerne for privates indførsel af fødevarer og animalske produkter. I pjecen gøres der opmærksom på, at reglerne skal følges, da borgere uforfarent kan medbringe madvarer og produkter, der kan overføre fugleinfluenzasmitte til mennesker og dyr. Pjecen er udgivet på dansk, engelsk og tyrkisk og vedrører reglerne for indførsel fra tredjelande. Pjecerne ligger under menupunktet Rejse til udlandet og kan udskrives eller bestilles herfra. Vejledning om rejser til lande med udbrud af fugleinfluenza Fødevarestyrelsen har udarbejdet en rejsevejledning til rejsende, som tager til lande med udbrud af aviær influenza. Vejledningen opfordrer til, at man holder sig væk fra markeder med levende dyr, og at man ikke kommer i kontakt med fjerkræ, fx at rejsende skal undgå at besøge fjerkræfarme eller små hønse- eller fuglehold generelt. Vejledningen er distribueret til Rejsebranchens Fællesråd, som har videresendt til medlemmer af organisationen med besked om, at vejledningen skal vedlægges billetter og andet rejsemateriale. Vejledningen er udgivet på dansk, engelsk og tyrkisk. Vejledningerne ligger under menupunktet Rejse til udlandet og kan udskrives herfra. 38

39 Plakater om fugleinfluenza til rejsende i lufthavne og andre grænseovergange Fødevarestyrelsen har udfærdiget plakater til rejsende fra Danmark og indrejsende i Danmark på dansk, engelsk og tyrkisk til de danske lufthavne og andre grænseovergange. Plakaterne gør på en kortfattet og informativ måde rede for, hvad man skal være opmærksom på, når man rejser til lande med udbrud af aviær influenza, og hvilke fødevarer og produkter indrejsende i Danmark må tage med ind. pga. faren for smitteoverførsel via fersk kød, æg og fjer. Fødevareregionerne kan bestille flere plakater hos styrelsens kommunikationssekretariatet. Telefon-hotline om fugleinfluenza Fødevarestyrelsen har etableret en telefon-hotline, hvor borgeren kan få svar på overordnede og lokale spørgsmål om fugleinfluenza. Det er også via hotline, at borgeren kan ringe ind om fund af døde fugle og telefonisk få registreret sit hobbyhønsehold. Hotlinen har tlf. nummer og er åben på hverdage fra kl Andre hjemmesider om aviær influenza Sammen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet har Fødevarestyrelsen under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender etableret en fælles indgang på internettet til myndighedernes information om aviær influenza. På adressen kan borgeren få overblik over, hvilke opgaver de forskellige myndigheder og statslige institutioner tager sig af i relation til aviær influenza. Her findes de seneste nyheder fra myndighederne og links ind til særligt søgte netsider fra myndighederne. På Veterinærinstituttets hjemmeside er der oversigter over undersøgelser af vilde fugle, fakta om aviær influenza hos andre dyrearter og beskrivelser af sygdommen. På Statens Serum Instituts hjemmeside er der informationer om spredning af aviær influenza blandt mennesker og rejsevejledninger til berørte lande. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside er der information om, hvordan mennesker kan beskytte sig mod aviær influenza. Nyhedsbreve om aviær influenza På Fødevarestyrelsens hjemmeside og på portalen er der etableret et tilbud til interesserede personer, så de kan tilmelde sig og modtage nyhedsbreve fra Fødevarestyrelsen om fugleinfluenza på deres adresse. 39

40 8 Samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Statens Seruminstitut og Arbejdstilsynet Der har siden det første udbrud af lavpatogen AI i en gråandebesætning i 2003 været etableret et samarbejdsforum mellem Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen, Statens Seruminstitut og Arbejdstilsynet. Dette forum har under ledelse af Sundhedsstyrelsen udarbejdet Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved influenza hos fugle. Den seneste version er fra marts 2006 og kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: eller via websiden: Opgavefordeling Det er nødvendigt, at de veterinære og humane sundhedsmyndigheder har et tæt samarbejde om iværksættelsen af de forebyggende foranstaltninger. To sæt lovgivninger og to sæt rutiner ligger til grund, men det er de samme personer, der underkastes foranstaltningerne. Begge myndigheder har stor erfaring i at håndtere smitsomme sygdomme. Fødevarestyrelsen foretager den overordnede risikovurdering og afgør fx, hvilke besætninger, der skal aflives, i hvilke områder, der skal indsamles døde fugle, samt regler for dyrehold. Ved fund af døde fugle kontaktes fødevareregionen, der tager stilling til, om fuglene skal undersøges/destrueres. Fødevareregionen aktiverer herefter de, der skal udføre arbejdet, alt efter lokale aftaler. Arbejdsmiljømæssige forhold ved mistanker er arbejdstilsynet ansvarsområde. Instruktion om hygiejniske foranstaltninger i forbindelse med arbejdet med at bekæmpe udbrud af AI udmeldes af fødevareregionen i samarbejde med Arbejdstilsynet. I øvrigt er det arbejdsgiverens ansvar at forholdsreglerne herunder arbejdsmiljøreglerne efterleves. Instruktion om iværksættelse af behandling med antiviral medicin og evt. vaccination forestås af Embedslægeinstitutionen (fx ved at de berørte medgives et informationsbrev, der kan vises til den praktiserende læge/vagtlæge). Opstår der sygdom eller mistanke om smittespredning blandt mennesker, foretages afgrænsning af nye personkredse mv. primært af embedslægen, dog bortset fra håndtering af de veterinære regler om ikke at besøge besætninger mv. 40

41 8.2 Kommunikation Ved påvisning af fugleinfluenzavirus bruges følgende indledende kommunikationsveje for at sikre entydighed: Veterinærinstituttet orienterer følgende ved påvisning af AIV: 1. Fødevarestyrelsen. 2. Fødevareregionen. Fødevarestyrelsen orienterer: 1. Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. 2. Statens Serum Institut, Epidemiologisk afdeling. Fødevareregionen orienterer: 1. Embedslægevagten (der melder tilbage til Sundhedsstyrelsen). Fødevareregionen orienterer også embedslægevagten, hvis der er bestyrket mistanke om udbrud af aviær influenza (før laboratoriesvar foreligger). Hvis en situation medfører gennemførelse af foranstaltninger over for mennesker, vil Sundhedsstyrelsen indkalde til et møde med alle implicerede parter. 41

42 9 Beskyttelse af personale mod aviær influenza 9.1 Vaccination med sæsonens influenzavaccine Fødevarestyrelsen anbefaler, at Beredskabscentrenes personale, samt personale i kontrolafdelingerne der indgår i beredskabet, bliver influenzavaccineret hvert år. Ved et konkret udbrud kan personkredsen udvides. Baggrunden for at anbefale vaccination med tilgængelig sæson-influenzavaccine er at beskytte personer mod den (teoretiske) risiko, der kan være, for at genetisk materiale overføres mellem AIV og human influenzavirus og dermed skabe mulighed for dannelse af nye virulente influenzavirus. Risikoen for dette er størst i influenzasæsonen. Beskyttelsen indtræder ca. 1 uge efter vaccination. Endvidere vil risikoen, for at udsatte får sygdomstilfælde, der kan mistolkes som AI, blive reduceret. I influenzasæsonen vil der kunne ske en omprioritering af eksisterende vaccinebeholdning. Uden for sæsonen har Statens Serum Institut sædvanligvis et lager på mindst 500 doser af seneste sæsons vaccine. 9.2 Antiviral behandling ved mistanke om AI I forbindelse med at personer fra Beredskabscentrene tilkaldes til en mistanke om eller bekræftet udbrud af AI (både HP og LP), sættes disse - så vidt muligt - i forebyggende antiviral behandling før kontakt med den pågældende besætning. Alternativt skal det tilbydes umiddelbart efter besøget i besætningen, hvis mistanken opretholdes. Det skal understreges, at antiviral behandling alene er en ekstra foranstaltning. Brug af værnemidler og fornuftig tilrettelæggelse af arbejdet er den vigtigste forebyggende foranstaltning. Behandling med antiviral medicin fortsætter, så længe man har kontakt med besætningsstedet, eller til udbruddet er bekæmpet, og rengøring og desinfektion af ejendommen er godkendt, dog i mindst 10 dage efter sidste eksposition. 9.3 Vaccination ved mistanke om AI Embedslægen skal endvidere overveje, hvorvidt der skal anbefales vaccination af samme eller evt. en større personkreds. Vaccinationen skal iværksættes snarest efter, at beslutningen er taget. 9.4 Brug af personlige værnemidler ved besøg i mistænkte eller smittede besætninger, eller ved opsamling af døde vildfugle Ved arbejde i mistænkte eller smittede besætninger anvendes: 42

43 Engangsovertræksdragter, gummistøvler og friskluftforsyninger med FFP3S masker. Inden arbejdet i disse besætninger påbegyndes, følges embedslægernes vejledning om indtagelse af Tamiflu. Ved opsamling af A fugle i naturen anvendes: Handsker, engangsovertræksdragt og FFP3S engangsmaske (ikke støvleovertræk til gummistøvlerne). 43

44 10 Mistanke om aviær influenza i en besætning Mistanke om aviær influenza i en besætning (inklusiv hobbybesætninger) kan opstå på følgende måder: 1. Klinisk mistanke i bedriften En klinisk mistanke anmeldes af den praktiserende dyrlæge, eventuelt direkte af ejeren. Medmindre mistanken kan afvises umiddelbart, skal en dyrlæge fra fødevareregionens beredskabscenter aflægge besøg i besætningen for at afgøre, om mistanken skal opretholdes eller afvises. 2. Kontaktbesætning Mistanken opstår på grund af kontakt til en besætning, der enten er under mistanke for eller er smittet med aviær influenza. 3. På baggrund af en laboratorieundersøgelse En sådan mistanke kan opstå i forbindelse med overvågningsprogrammet for aviær influenza. Her skal ageres i henhold til Vejledning om opfølgning på prøver udtaget i forbindelse med rutineovervågning for aviær influenza, hvor resultatet giver anledning til mistanke om aviær influenza. Første del af skemaet Anmeldelsesblanket for mistanke om liste 1 eller 2 sygdom (undtaget BSE og Salmonella udfyldes. 4. Mistanke på et slagteri eller i et transportmiddel Ved mistanke om aviær influenza på et slagteri eller i et transportmiddel skal der omgående tages kontakt til fødevareregionens beredskabscenter. En embedsdyrlæge fra beredskabscentret undersøger de mistænkte dyr klinisk og afgør, om mistanken skal afvises eller opretholdes. Hvis mistanken opretholdes skal oprindelsesbesætningen besøges og proceduren for klinisk mistanke følges. Se endvidere kapitlet om aviær influenza på slagterier, grænsekontrolsteder og transportmidler Procedure ved anmeldelse om klinisk mistanke om aviær influenza: 1. Optag nøjagtig informationer fra den anmeldende praktiserende dyrlæge om den aktuelle besætning, ved hjælp af skemaet Anmeldelsesblanket for mistanke om liste 1 eller 2 sygdom (undtaget BSE og Salmonella). 2. Den praktiserende dyrlæge informeres om pligter og smittebeskyttende foranstaltninger i henhold til "Vejledning til praktiserende dyrlæge ved mistanke om AI". 3. Beredskabschef hvor bedriften hører hjemme kontaktes og orienteres om mistanken. 44

45 4. Beredskabschefen kontakter kontoret for husdyrsundhed i Mørkhøj (1. kontor). 5. Beredskabschefen orienterer kontrolchef og regionschef. 6. Veterinærinstituttet kontaktes mellem 8 16 på hverdage på tlf.: (Århus) / (København). Uden for åbningstid kontaktes Veterinærinstituttet på vagttelefon: (Århus) / (København, - dette er hovednummeret hvorfra der henvises til en relevant person) for at forberede evt. modtagelse af materiale 7. Beredskabscentret underretter politiet om forventet transport af materiale til Veterinærinstituttet, både til afdelingen i Århus (døde/aflivede fjerkræ) og til afdelingen i København (blodprøver). 8. Inden besætningen besøges: Bør beredskabscentrets dyrlæge så vidt muligt sættes i antiviral behandling med Tamiflu pga. de humane smittemuligheder. Præparatet kan fås ved at henvende sig til egen læge, vagtlægen eller embedslægen. Alternativt bør behandling tilbydes umiddelbart efter besøget hvis mistanken opretholdes. Skal der laves et udtræk fra relevante databaser (CHR/fjerkrædatabasen) med oplysninger om bedriften. Skal der medtages beredskabskasse for ND/AI, beredskabskuvert samt overtrækstøj og værnemidler. Skal der aftales en kontaktperson i beredskabsafdelingen, der fx kan være behjælpelig med information og kontakter. 9. Embedsdyrlægen skal inden for 4 timer være ude i bedriften. Bilen parkeres lidt væk fra ejendommen, gerne så den spærrer for adgangsvejen til bedriften, og man ifører sig overtrækstøj. 10. Dyrene undersøges i henhold til kapitel 11 om klinisk undersøgelse og udtagning af prøver, og besætningsoplysningerne kontrolleres. Hvis mistanken om aviær influenza kan afvises ved telefonisk anmeldelse eller efter besøg i besætningen: 1. Kontakt de parter de er underrettede om mistanken (beredskabschef, 1. kontoret, Veterinærinstituttet, politi, embedslæge) 2. Udfyld skemaet Anmeldelsesblanket for mistanke om liste 1 eller 2 sygdom (undtaget BSE og Salmonella del 1, samt del 2 hvis besætningen er besøgt, og send det inden for 24 timer til 1. kontor. 45

46 Hvis mistanken ikke kan afvises: 1. Bedriften sættes under offentligt tilsyn (autotekst/m-drev) med et brev der medbringes i beredskabskuverten. Ejeren/den ansvarlige instrueres grundigt i påbudets bestemmelser. 2. Beredskabschefen og 1. kontor orienteres telefonisk om at mistanken opretholdes. Kontoret for husdyrsygdomme orienterer veterinærdirektøren, direktionen, departementet, øvrige beredskabschefer og Fjerkræraadet. 3. Der træffes aftale med Politi eller en af beredskabscentrets dyrlæger om afhentning og transport af prøver til Veterinærinstituttet i København og Århus. 4. Veterinærinstituttet kontaktes og orienteres om, at der ankommer prøver, og hvornår de ca. ankommer. 5. Efter samråd med Veterinærinstituttet udtages prøver af dyrene jf. kapitel 11 om klinisk undersøgelse og udtagning af prøver. 6. Der sættes skilte op ved alle adgangsveje til ejendommen. 7. Der gennemføres en epidemiologisk undersøgelse, og skemaet til brug for den epidemiologiske undersøgelse udfyldes (del 2 og 3). Del 3 findes til henholdsvis større besætninger (del 3A) og mindre hobbybesætninger (del 3B). 8. Hygiejneforanstaltninger indskærpes og der etableres fodbade ved alle indgange. 9. Der udstedes et påbud til den praktiserende dyrlæge (autotekst/m-drev)der har været i bedriften 10. Hvis der for nyligt er gået dyr til slagtning underrettes veterinærkontrollen ved slagteriet. 11. Hvis bilen har været inde på ejendommen gøres den ren og oversprøjtes med desinfektionsmiddel, inden ejendommen forlades. 12. Brugt udstyr efterlades på ejendommen eller rengøres og desinficeres og kommes i lufttætte poser 13. Overtrækstøjet aftages og efterlades på ejendommen eller kommes i lufttætte poser. 14. Kør til nærmeste bilvask og vask tjenestebilen 46

47 10.2 Hjemkomst til beredskabscentret efter besøg i mistænkt besætning Procedure når man kommer tilbage til det regionale beredskabscenter: 1) Skemaerne Anmeldelsesblanket for mistanke om liste 1 eller 2 sygdom (undtaget BSE og Salmonella inklusiv del 3, den epidemiologiske undersøgelse, udfyldes endeligt, og sendes indenfor 2 timer til 1. kontor pr. til afdelingspostkassen eller pr. fax. Indberetningen skal varsles pr. telefon til 1. kontor 2) Kopi af brevet, hvormed bedriften skriftligt er sat under offentligt tilsyn, sendes til 1. kontor, Veterinærinstituttet, praktiserende dyrlæge, Fjerkræraadet, DAKA, og veterinærkontrollen ved evt. slagterivirksomhed. 3) Embedslægevagten orienteres om mistanken. 4) Kontaktbesætninger opspores ved hjælp af CHR og fjerkrædatabasen og sammenholdes med besætningens egne optegnelser og øvrige oplysninger. Besætninger der har haft kontakt med den mistænkte besætning, inden for de sidste 21 dage i forhold til skønnet smittetidspunkt, sættes under offentligt tilsyn ved hjælp af standardbrev, (autotekst/m-drev) 5) Afvent svar fra Veterinærinstituttet. Et endeligt svar kan forekomme allerede efter timer baseret på RT-PCR. 6) Der kan evt. oprettes en midlertidig kontrolzone omkring den mistænkte besætning, hvis: den epidemiologiske situation kræver det der er stor koncentration af dyr af modtagelige arter i området der er utilstrækkelige oplysninger om smittekilden der er sket forsinket anmeldelse der er intensiv flytning af dyr i området, eller der er intensiv færdsel af personer i området. 7) Er der tale om mistanke efter et kendt primærudbrud kan det være påkrævet at vurdere om forbyggende aflivning af dyr af modtagelige arter i området er påkrævet Svar fra Veterinærinstituttet Ved negativt svar fra Veterinærinstituttet: Besætningen skal besøges af en embedsdyrlæge igen, og der skal foretages en klinisk undersøgelse af fjerkræet i alle produktionsenheder. Resultatet af den kliniske undersøgelse skal sammenholdes med det negative prøvesvar, og skal underbygge dette inden det offentlige tilsyn må hæves. 47

48 1. kontor informeres om resultatet af besøget. Besætningens ejer underrettes og det offentlige tilsyn ophæves skriftligt, (autotekst/m-drev) med kopi til 1. kontor, Veterinærinstituttet, praktiserende dyrlæge, Fjerkræraadet, DAKA, og veterinærkontrollen ved evt. slagterivirksomhed. Offentligt tilsyn på kontaktbesætninger ophæves skriftligt, med kopi til 1. kontor, Veterinærinstituttet, praktiserende dyrlæge, Fjerkræraadet, DAKA, og veterinærkontrollen ved evt. slagterivirksomhed. Embedslægen informeres om det negative prøvesvar. Ved positivt svar fra Veterinærinstituttet: Uanset om besætningen er smittet med højpatogen aviær influenza (HPAI) eller lavpatogen aviær influenza skal besætningen takseres, aflives og bortskaffes, og bedriften skal rengøres og desinficeres. Besætningen skal fortsat være under offentligt tilsyn, men nu på grund af smitte med aviær influenza. Besætningen skal skriftligt have påbudt nedslagning af dyrene Planlægning indtil laboratoriediagnose foreligger Taksation Se kapitel 12, samt strategi- og ressourceplan. Aflivning Bortskaffelse af de aflivede dyr prioriteres i samarbejde med 1. kontor. Dette er kun relevant ved mange udbrud hvor der skal prioriteres. På ejendommen skal der udpeges en aflivningsplads. Aflivningspladsen skal kunne indhegnes/afskærmes, evt. med store halmballer. Der skal være plads til placering af containere til aflivning af fjerkræet og efterfølgende afhentning af containerne. Der skal evt. i nærheden af aflivningspladsen være adgang til elektricitet til belysning m.v. Aflivningspladsen skal være bekvemt placeret i forhold til staldbygningerne. Gnaverbekæmpelse Inden rengøring af staldene skal finde sted, skal der foretages en vurdering af ejendommens bestand af rotter og mus. Denne vurdering vil kunne foregå inden aflivningen af dyrene. Der fastlægges en strategi for skadedyrsbekæmpelsen, fjernelse af foder og tidspunktet for rengøring af staldbygningerne. Planen skal desuden omfatte skadedyrsbekæmpelsen på ejendommen i et år efter nedslagning af dyrene. Gnaverbekæmpelsen skal påbegyndes inden nedslagningen, da mus og rotter evt. kan finde på at forlade ejendommen under og efter nedslagningen. Se i øvrigt kapitel om rengøring og desinfektion. 48

49 Zoneinddeling Omfang af zoner aftales mellem det centrale krisecenter og den berørte region. Zonerne trækkes ved hjælp af GIS systemet, under hensyntagen til naturlige afgrænsninger m.m.. Se kapitel om zoner og områder. Der kan oprettes en midlertidig kontrolzone omkring den mistænkte besætning, men hvis mistanken bekræftes ved et positivt svar på laboratorie undersøgelserne skal der oprettes andre zoner omkring den ramte besætning. Ved fund af HPAI skal der oprettes A og B områder samt mindst 2 zoner omkring den smittede besætning: 1. Beskyttelseszone på min. 3 kilometers radius omkring besætningen 2. Overvågningszone på min. 10 kilometers radius omkring besætningen Desuden kan der oprettes en supplerende spærrezone, hvis situationen kræver der. Ved fund af LPAI oprette én zone omkring den smittede besætning: 1. Spærrezone med en radius på mindst 1 km omkring besætningen GIS Ved hjælp af GIS udarbejdes lister over bedrifter med modtagelige dyr i de enkelte zoner. 49

50 10.5 Opfølgning på prøver udtaget i forbindelse med rutineovervågning for aviær influenza, hvor resultatet giver anledning til mistanke om aviær influenza. I forbindelse med rutineovervågning for AI bliver grupper af fjerkræ og opdrættet fjervildt undersøgt serologisk for AI subtype H5 og H7. Positive serologiske prøver skal betragtes som en mistanke om infektion med aviær influenza. Dette gælder også selv om det kun er nogle få eller en enkelt reagent i besætningen. Der vil være tale om en laboratoriemistanke. Der forventes ikke at være kliniske symptomer, da evt. symptomer allerede skulle have medført en reaktion fra ejeren så det enten var blevet håndteret som en klinisk mistanke jf. bekendtgørelse nr.693 af 21. juni 2007 om bekæmpelse af højpatogen aviær influenza eller tidlig varsling for aviær influenza jf. bekendtgørelse nr. 115 af 8. februar 2007 om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt. Afklaring af mistanke: Hvis dyrene stadig er i besætningen: 1. Besætningen sættes under offentligt tilsyn, jf. XX i bekendtgørelse nr. XX 2. Da der er tale om en mistanke på baggrund af serologisk reaktion udtages der alene prøver til virologisk undersøgelse. Der udtages 20 svælgsvaber og 20 kloaksvaber, dvs. i alt prøver fra 40 forskellige dyr. Prøverne udtages og håndteres jf. Vejledning fra Veterinærinstituttet om udtagning af svælg- og kloaksvabere fra fugle til undersøgelse for aviær influenza. 3. Såfremt resultatet af laboratorieundersøgelsen er negativt, ophæves tilsynet. 4. Såfremt resultatet af laboratorieundersøgelsen er positivt, iværksættes bekæmpelsesforanstaltninger afhængigt af om det er LPAI eller HPAI. Dyrene er ikke længere i besætningen: 1. Besætningen/ejendommen sættes under offentligt tilsyn, jf. XX af Hvis dyrene fortsat er i live opspores de, og der ageres i den nye besætning som beskrevet under Dyrene er stadig i besætningen, ovenfor. 3. Hvis dyrene er slagtet/aflivet er der to muligheder: Efter samråd med det nationale referencelaboratorium på Veterinærinstituttet udtages gødningsprøver til virologisk undersøgelse. Der må ikke indsættes nye dyr, førend mistanken er afklaret med et negativt resultat. Hvis det ikke er muligt at få gødningsprøver, kan der indsættes nye dyr, men det offentlige tilsyn opretholdes under hele produktionsperioden og der udtages prøver flere gange af de nye dyr, en given tid efter indsættelse: - Alt fjerkræ og opdrættet fjervildt bortset fra gæs og ænder (inkl. gråænder): Blodprøver udtages hhv. 14 dage efter indsættelse og igen 3 uger senere eller umiddelbart inden slagtning, dog så tidligt at resultatet foreligger før slagtning. Der udtages 60 prøver pr. flok. 50

51 - Gæs og ænder (inkl. gråænder): Blodprøver (60 pr. flok) samt svælg- og kloaksvaberprøver (20 af hver slags pr. flok) udtages ved både 14 dages alderen og igen 3 uger senere eller umiddelbart inden slagtning, dog så tidligt at resultatet foreligger før slagtning. Flokken tilbageholdes indtil resultaterne af både serologi og virologi foreligger. Såfremt resultatet af laboratorieundersøgelsen er negativt, ophæves tilsynet. Såfremt resultatet af laboratorieundersøgelsen er positivt, iværksættes bekæmpelsesforanstaltninger afhængigt af om det er LPAI eller HPAI. Det nationale referencelaboratorium på Veterinærinstituttet fremsender rør og svabere til prøverne til beredskabscenter Nord, Syd og Øst. Når et beredskabscenter har behov for nye forsyninger af rør og svabere skal beredskabscentret rekvirere disse hos: Veterinærinstituttet, Hangøvej 2, 8200 Århus N. Kontakttelefon:

52 11 Klinisk undersøgelse og udtagning af prøver I alle besætninger, hvor der er mistanke om aviær influenza, skal besætningen besøges af en embedsdyrlæge fra beredskabsafdelingen, for enten at kunne bekræfte og opretholde eller for at kunne afvise mistanken. Embedsdyrlægen gennemgår besætningen, der gennemføres kliniske undersøgelser af fjerkræet og der udtages i de fleste tilfælde prøver til laboratorieundersøgelser, for at bekræfte eller udelukke aviær influenza. De kliniske symptomer på aviær influenza er beskrevet i kapitel 2. Symptomerne varierer meget og vil oftest være for uspecifikke til, at der kan stilles en sikker diagnose udelukkende på baggrund af symptomerne. Besætningens registre over produktion og sundhedstilstand skal gennemgås. I den forbindelse sikres, at der er dokumentation for data om daglig dødelighed, daglig ægproduktion samt daglig indtagelse af foder og vand for en periode, fra en uge før de første kliniske tegn på AI og til den dag hvor embedsdyrlægen foretager inspektion på besætningen. I alle produktionsenheder skal der foretages en klinisk inspektion, herunder en gennemgang af enhedens kliniske historie og kliniske undersøgelser af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, især af dem der forekommer syge. Medmindre mistanke om udbrud kan udelukkes på grundlag af den kliniske inspektion, skal der udtages standardprøver fra alle produktionsenheder Udtagning, håndtering og indsendelse af materiale Standardprøver Som udgangspunkt skal der ved en klinisk mistanke kun udtages prøver til virologisk undersøgelse for aviær influenza. Prøverne skal udtages i samråd med det nationale referencelaboratorium på Veterinærinstituttet og der kan være situationer, hvor der også skal udtages blodprøver. Blodprøver vil typisk blive udtaget i situationer, hvor det vurderes ikke at være et akut tilfælde. Der kan undervejs i et udbrudsforløb træffes beslutning om at ændre udtagningen af standardprøver, afhængig af situationens udvikling. Dette afklares mellem det nationale referencelaboratorium på Veterinærinstituttet og Mørkhøj, og vil blive meldt ud til regionerne. Ændring af standardprøver kan typisk være til selekterede svaberprøver med udeladelse af kadavere. Standardsættet af prøver til virologisk test, udtaget fra hver produktionsenhed, omfatter: Kadavere af mindst fem syge og aflivede eller nyligt selvdøde fugle 20 svaberprøver fra luftrør/svælg 20 kloaksvaberprøver 52

53 Standardsættet af prøver til serologisk test, udtaget fra hver produktionsenhed, omfatter: Mindst 20 blodprøver Fra hele besætningen hvis der er færre end 20 stykker fjerkræ. Kadaverne skal være af fugle, der er døde for nylig, eller som er alvorligt syge eller døende, og som er aflivet på en human måde Svaberprøverne tages fra det nævnte antal fugle eller fra alle fugle på den mistænkte besætning, hvis der er færre end 20 fugle. Svaberprøver fra hhv. luftrør/svælg og kloak, skal tages fra forskellige dyr, dvs. i alt fra 40 forskellige dyr. Prøverne skal fortrinsvist udtages fra fugle med kliniske symptomer. Kloaksvaberprøverne skal være dækket med fæces (optimalt 1 g). Hvis det af en eller anden grund ikke lader sig gøre at tage kloaksvaberprøver fra levende fugle, kan der alternativt anvendes indsamlet, frisk, fækalt materiale. Når virus vækstegenskaber er kendt, kan Mørkhøj i samråd med Veterinærinstituttet beslutte, at anvende svaberprøver enten fra luftrør og svælg eller fra kloak i stedet for begge typer, afhængigt af om virus replikeres bedst i luftvejene eller i mave-tarm-systemet. Udtagning og håndtering af svaberprøver Svaberprøverne udtages i henhold til vejledning fra det nationale referencelaboratorium på Veterinærinstituttet vedrørende svælg- og kloaksvabere fra fugle til undersøgelse for fugleinfluenza. Udtagning og håndtering af blodprøver Blodprøver udtages i henhold til vejledning fra det nationale referencelaboratorium på Veterinærinstituttet om udtagelse og indsendelse af blodprøver til serologisk undersøgelse for aviær influenza, i forbindelse med mistanke om aviær influenza. Indsendelse af materiale Prøverne skal ledsages af en indsendelsesblanket, der findes på Veterinærinstituttets hjemmeside under blanketter. Kadavere og svaberprøver skal ledsages af Indsendelse af fjerkræ og fugle kadavere, fæcesprøver og svaberprøver, mens eventuelle blodprøver skal ledsages af blanketten Indsendelse af blodprøver og æg fra fjerkræ og fugle. Svaberprøver og kadavere skal så hurtigt som muligt transporteres til: Veterinærinstituttet Afdelingen for Fjerkræ, Fisk og Pelsdyr Indkørsel på Jens Baggesensvej Århus N Blodprøver skal transporteres til: Veterinærinstituttet Bülowsvej København V 53

54 Veterinærinstituttet skal være orienteret om prøvernes ankomst. (Både om eventuelle blodprøver samt svaberprøver/kadavere). Veterinærinstituttet kontaktes mellem 8 16 på hverdage på tlf.: (Århus) / (København). Uden for åbningstid kontaktes Veterinærinstituttet indtil kl på vagttelefon: (Århus) / (København, - dette er hovednummeret hvorfra der henvises til en relevant person) for at forberede evt. modtagelse af materiale 54

55 11.2 Vejledning fra Veterinærinstituttet om udtagning af svælg- og kloaksvabere fra fugle til undersøgelse for aviær influenza Prøvemateriale Prøverør med medie til udtagning af prøver opbevares på lager ved -20ºC, men kan optøs nogle timer før brug. Rør og vatsvabere kan rekvireres hos fødevareregionernes beredskabscentre, henholdsvis: Fødevareregion Nord, Rosenholmvej 15, 7400 Herning, tlf Fødevareregion Syd, Ole Rømersvej 30, 6100 Haderslev, tlf Fødevareregion Øst, Søndervang 4, 4100 Ringsted, tlf Prøvematerialet består af sæt med 10 vatsvaberpinde og 2 prøverør, hver indeholdende 7,5 ml virus-transportmedie, beregnet til svælg eller kloak jf. mærkning. Transportmediet skal holdes nedkølet hele tiden. Udtagning Svælgsvabere Der udtages én svaber pr. fugl. Hvis der er klinisk syge fugle i flokken, udvælges disse til prøvetagning. Svaberen vædes i transportmediet inden brug. Prøven tages ved at åbne næbbet på fuglen, føre svaberen ind i den bageste del af mundhulen og svabre cirkulært / vertikalt, fire gange rundt i svælgets periferi. Til sidst svabres henover epiglottis åbning. Svaberpindene anbringes i prøverør med transportmediet, 5 stk. i hvert glas. Yderste del af pindende brækkes af så tæt på vatspidsen, at låget kan skrues helt fast inden forsendelse. Kloaksvabere Der udtages én svaber pr. fugl. Hvis der er klinisk syge fugle i flokken, udvælges disse til prøvetagning. Svaberen vædes i transportmediet inden brug. Ved udtagningen sikres det, at svaberen kommer i kontakt med slimhinden i kloak/rectum, og at der medfølger fæces, optimalt 1g. Svaberpindene anbringes i prøverør med transportmediet, 5 stk. i hvert glas. Yderste del af pindende brækkes af så tæt på vatspidsen, at låget kan skrues helt fast inden forsendelse. Håndtering af prøverne Det er vigtigt, at røret lukkes tæt inden forsendelse. Rørene mærkes med flok eller husnummer, samt CHR nr. Hvert rør lægges i en ren plasticpose, som lukkes med en knude. Glassene emballeres forsvarligt inkl. køleelementer. Prøverne nedkøles (ej fryses) snarest muligt efter udtagningen. 55

56 Indsendelse Indsendelsesblanket hentet fra Veterinærinstituttets hjemmeside, udfyldes og medsendes. Materialet transporteres hurtigst muligt med bil (kurer eller fødevareregionens bil) til: Veterinærinstituttet, Afd. for Fjerkræ, Fisk og Pelsdyr, indkørsel på Jens Baggesensvej 92 2, 8200 Århus N. Med mindre andet er aftalt, skal prøverne afleveres til laboratoriet på arbejdsdage mandagfredag kl

57 11.3 Vejledning til udtagelse og indsendelse af blodprøver til serologisk undersøgelse for aviær influenza, i forbindelse med mistanke om aviær influenza Materialebrug til udtagelse af blodprøver: Der skal anvendes ét blodprøveglas pr. dyr. Materiale til udtagning af prøver (rør til ustabiliseret blod samt propper) kan f. eks. bestilles hos: In Vitro, Kratbjerg 336, 3480 Fredensborg, tlf. nr.: Ved bestilling angives: Prøverør: og propper: America A/S, Winthersmøllevej 1, 7700 Thisted, tlf. nr Ved bestilling angives: Blodprøveglas med propper: 405. Indsendelsesblanketter: Prøverne skal ledsages af Veterinærinstituttets indsendelsesblanket der kan hentes på Veterinærinstituttets hjemmeside under Blanketter - Fjerkræ. Indsendelsesblanketten til brug for indsendelse af blodprøver hedder Indsendelse af blodprøver og æg fra fjerkræ og fugle. Udtagelse af blodprøver: Blodprøven foretages ved indsnit i blodåren, der løber over albueleddet indvendigt på vingen (på slagteri udtages blodprøven dog ved decapitering). Når vingen løftes op og dun er fjernet udfra leddet, vil man ved tryk over albueleddet på blodåren, kunne stemme så meget, at blodåren træder tydeligt frem. Selve indsnittet foretages med en skarp skalpel (ex. Paragon nr. 11). For at undgå store efterblødninger må der kun skæres på langs, ikke på tværs eller helt igennem blodåren. Alternativt kan der til mindre fjerkræracer, anvendes en skarp kanyle til at prikke hul på venen med. For stærk blødning kan eventuelt bringes til standsning ved et let tryk med tommelfingeren på såret. Blodprøveglasset bør optimalt fyldes ca. 1/3 til 1/2. Herefter sættes proppen i og glasset vendes rundt et par gange og lægges derefter vandret til koagulering ved stuetemperatur. Dette er meget vigtigt, da det kan være næsten umuligt (eller i bedste fald meget arbejdskrævende) at udvinde serum af prøver, som har stået lodret i et stativ eller lignende under koagulationen. Pakning og mærkning af blodprøver: Det er vigtigt, at rørene inden forsendelse er lukket tæt, tørret af udvendigt og ikke er tilsmudsede. Rørene fra samme lokalitet lægges i en ren plasticpose, som mærkes med flok eller husnummer, samt CHR nr. og lukkes omhyggeligt. Denne pose lægges i yderligere en pose som også lukkes. 57

58 Hvis prøverne er individuelt mærkede (f.eks. hobbybesætninger), skal der medfølge en liste over prøvernes mærkning. Indsendelsesblanketten lægges i en plasticpose for sig. OBS der må ikke medsendes brugte skalpeller mv. Indsendelse Indsendelsesblanket hentet fra Veterinærinstituttets hjemmeside, udfyldes og medsendes. Materialet transporteres hurtigst muligt med bil (kurer eller fødevareregionens bil) til: Veterinærinstituttet Bülowsvej København V Veterinærinstituttet skal være orienteret om prøvernes ankomst. Dette kan ske på tlf. nr eller på vagtnummeret (dette er hovednummeret hvorfra der henvises til en relevant person) for at forberede evt. modtagelse af materiale. 58

59 12 Aviær influenza i en besætning Uanset om besætningen er smittet med højpatogen aviær influenza (HPAI) eller lavpatogen aviær influenza (LPAI) skal besætningen takseres, aflives og bortskaffes, og bedriften skal rengøres og desinficeres. Den skal fortsat være under offentligt tilsyn, men nu på grund af smitte med aviær influenza. Besætningen skal skriftligt have påbudt nedslagning af dyrene. Tjekliste til regionen når mistanken bekræftes af Veterinærinstituttet: 1. Telefonisk besked til 1. kontor. 2. Besætningen sættes under offentligt tilsyn pga. smitte, og nedslagning påbydes (autotekst/m-drev) 3. Hvis ikke kontaktbedrifterne allerede er sat under offentligt tilsyn kontaktes de pr. telefon eller ved hurtigt besøg og sættes under offentligt tilsyn. (autotekst/m-drev) 4. Omfang af zoner aftales med det centrale krisecenter i Mørkhøj 5. Politiet kontaktes for hjælp med afspærring af besætningen og opsætning af skilte 6. Takseringsfolk kontaktes 7. Beredskabsstyrelsen kontaktes mht. forberedelse af aflivning 8. Destruktionsanstalt kontaktes 9. Evt. rådgivende ingeniørfirma og rengøringsselskab kontaktes På de smittede bedrift: Må der ikke til eller fraføres andre fugle i fangenskab eller husdyr der er pattedyr, uden regionens tilladelse, bortset fra husdyr der er pattedyr hvis de kun har adgang til boligarealer. Skal alt fjerkræ og andre fugle i fangenskab hurtigst muligt aflives. Der kan dispenseres i forbindelse med individuelle produktionsenheder samt for visse sjældne arter af fjerkræ og fugle. Skal kroppe og æg bortskaffes Skal alt der potentielt er kontamineret enten destrueres eller rengøres og desinficeres. Dette omfatter både foder, gødning, gylle, bygninger, ude arealer, søer, køretøjer og andet udstyr. Ved udbrud af HPAI skal fjerkræ, der er klækket af æg fra bedriften, samt kød af fjerkræ der er slagtet og æg der er indsamlet på bedriften opspores og håndteres jf. afsnittet om restriktioner ved udbrud af HPAI. 59

60 Ved udbrud af LPAI skal fjerkræ, som er klækket af æg, der er indsamlet på bedriften, rugeæg eller konsumæg der er indsamlet på bedriften opspores og håndteres jf. afsnittet om restriktioner ved udbrud af LPAI 60

61 13 Taksering Når en besætning eller et enkelt dyr på en bedrift påbydes aflivet, skal der ske en taksation af dyrenes værdi samt en beregning/ansættelse af driftstabet. Taksationen skal være afsluttet inden aflivningen påbegyndes. Reglerne for taksation, erstatning m.v. fremgår af bekendtgørelse nr. 239 af 12/ om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme, samt ændringsbekendtgørelse nr. 812 af 29/ med samme titel Forberedelse I perioden fra mistanke prøverne er indsendt til laboratoriesvaret foreligger, kan taksation og aflivning planlægges i regionen, eventuelt i samarbejde med samarbejdspartnere. I besætningen Hvis taksationen sker ved taksatorer i besætningen, kan taksationen påbegyndes inden en eventuel sluse sættes op. Taksatorerne skal tilbydes åndedrætsværn. Det er vigtigt kun at medtage det absolut nødvendige i besætningen, da det kræver grundig rengøring og desinfektion inden det kan tages ud. Fødevareregionens beredskabscenter eller Beredskabsstyrelsen kan udlevere tøj til taksatorer til brug i besætningen, således at tøj og åndedrætsværn efterlades i renseslusen på vej ud. Beredskabsstyrelsen sørger for vask af det brugte tøj i besætningen, se endvidere aflivningsafsnit. For tildeling af Tamiflu, se kapitel 9 om beskyttelse af personale mod aviær influenza Levende dyr og æg I forbindelse med værdifastlæggelsen af dyr og æg findes forskellige fremgangsmåder. For slagtefjerkræ bruges noteringen der udkommer hver uge. Denne kan fås ved henvendelse til Det Danske Fjerkræraad. Thorkil Ambrosen er kontaktperson link til telefonbog til Thorkil Ambrosen For konsumæg- og rugeægs besætninger og for forældredyr til disse bruges skalaværdier, der udarbejdes hvert kvartal af Det Danske Fjerkræraad. Denne kan fås ved henvendelse til Thorkil Ambrosen link til telefonbog til Thorkil Ambrosen Dyr eller æg, som er handlet for nyligt og som skal trækkes tilbage som følge af sygdomsudbruddet, kan prisfastsættes ved brug af værdien anvendt ved salget. I tilfælde af fuglearter der ikke omsættes regelmæssigt, og hvor der ikke findes effektiv prisfastsættelse, må taksation med taksatorer benyttes. 61

62 Dyrene skal takseres af 3 sagkyndige personer, hvor Beredskabscenteret udvælger de to taksatorer, mens ejeren selv vælger én taksator. Der bør stræbes efter, at den ene af de to taksatorer udvalgt af Beredskabscenteret, benyttes ved alle taksationer, for at sikre ensartethed i takseringen, og den anden taksator er specialist i den aktuelle fugleart. Besætningsejeren har mulighed for at vælge sig selv som taksator. For kalkuner, ænder, gæs og strudse kan Det Danske Fjerkræraad, Thorkild Ambrosen kontaktes, link til telefonbog til Thorkil Ambrosen, der formidler kontakt til taksatorer. For fjervildt kan foreningen Herregårdsjægernes bestyrelsen kontaktes, link til Herregårdsjægerens bestyrelse For racefjerkræ kan Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl kontaktes, link til hjemmeside med bestyrelsens data Det vil være en god dokumentation af taksationen, hvis der tages billeder, især af fuglearter der ikke omsættes regelmæssigt. Skulle der efterfølgende opstå tvivl om taksators bedømmelse, vil der kunne rekvireres ekspert bistand til taksationen på grundlag af billedmaterialet. Sjældne fuglearter kan udgøre en stor værdi. Taksationsskema og vejledning til taksatorer findes i Strategi- og ressourceplanen Driftstab Der kan ifølge bekendtgørelsen om ændring af bekendtgørelsen om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme nr. 812 af kun ydes driftstab, hvis hele besætningen er aflivet. En hel besætning er defineret i bekendtgørelse om registrering af husdyrbrug i CHR nr. 815 af stk. 3 som en samling dyr af samme dyreart, som anvendes til et bestemt formål, som er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og som har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person. Hvis der kan ydes driftstabserstatning, kan dette med fordel takseres samtidig med, at dyrene takseres, hvorved antallet af taksationer i forbindelse med det samme udbrud minimeres. Hvis der ikke foreligger udarbejdede skalaværdier eller beregningsmodel for ejerens driftstab, opgøres driftstabet ved ejerens foranstaltning af 3 personer, valgt på samme måde som for levende dyr og æg. 62

63 Dokumentation og udbetaling Indberetning af samlede omkostninger for besætningsejeren Alle fakturaer som har forbindelse til et påbud om aflivning af en besætning, samt til påbud om destruktion af eksempelvis æg eller lignende, skal i første omgang betales over erstatningskontoen i Fødevarestyrelsen. Efterfølgende bliver udgifterne refunderet af Finansministeriet. Desuden refunderes en væsentlig del af erstatningsudgifterne af Kommissionen. Det er derfor særdeles vigtigt, at alle taksationsrapporter vedrørende driftstab og erstatning for aflivede dyr og andre relevante bilag i forbindelse med aflivningen sendes til Mørkhøj, se Vejledning til håndtering af fakturaer og udgifter vedrørende påbudt aflivning samt destruktion som findes i Strategi- og ressource planen.. En indstilling fra regionen til Mørkhøj om betaling af dyrenes værdi skal omfatte: et udfyldt taksationsskema (underskrevet af taksatorer og godkendt af regionen) en kopi af laboratoriesvaret fra besætningen en indstilling fra regionen om udbetaling med henvisning til relevant lovgivning Det hele sendes samlet til [email protected]. 63

64 14 Aflivning Ved konstatering af aviær influenza virus i en besætning skal dyrene aflives hurtigst muligt, og aflivningen skal påbegyndes inden 24 timer efter det endelige positive laboratoriesvar. Aflivningen kan dog ikke påbegyndes før taksationen er på plads. Aflivningen skal påbydes skriftligt (autotekst/m-drev). Da virus kan smitte mennesker, er det vigtigt, også i forbindelse med valg af aflivningsmetode, at der planlægges udfra, at eksponeringen til det involverede personel minimeres mest muligt. Flere af aflivningsmetoderne er udviklet og afprøvet i 2006 med henblik på at minimere den humane eksponering til virus. Nogle af metoderne er endnu kun afprøvet få gange i besætninger, og det kan være nødvendigt at have kontakt til 1. kontor under planlægningen af en aflivning for at skaffe materiel til kvælstof eller tøris aflivning Forberedelse I perioden fra mistanke prøverne er indsendt til laboratoriesvaret foreligger, kan aflivningen planlægges i regionen, eventuelt i samarbejde med samarbejdspartnere. 1. kontor holdes løbende underrettet om tidsplan, aflivningsmetode mm. Der udpeges minimum en ansvarlig koordinerende dyrlæge på ejendommen, der styrer aflivningen i uren zone, samt en koordinerende dyrlæge til ren zone. Hvis det under mistankebesøget er fastlagt, at besætningen kan opdeles i flere epidemiologiske enheder, planlægges kun aflivning af de muligt afficerede enheder. Det sikres, at der er partshørt over en eventuel afgørelse om, at besætningen ikke kan opdeles. Taksation planlægges så denne kan iværksættes hurtigst muligt efter laboratoriesvar foreligger, se taksationsafsnit. Aflivningsmetode bestemmes og materiel bestilles/adviseres, se senere i dette afsnit. Placeringen af aflivningsplads (husk at partshøre ejeren om placeringen af aflivningspladsen), eventuel opstilling af rensesluse og dermed opdelingen af ren og uren zone planlægges vha. bl.a. oplysninger og skitser fra mistankebesøget og eventuelt luftfoto over bedriften (kan bl.a. fås på - indtast adresse vis kort luftfoto). Når placeringen er bestemt, kan planen med fordel sendes til Beredskabsstyrelsen, så de kan forberede opsætningen af slusen inden ankomst til ejendommen. 64

65 DAKA adviseres om en mulig aflivning, og de beregner det nødvendige antal vogne. Desuden gives instruktion til chaufførerne om tilkørselsforhold, ren og uren zone, og at chaufføren skal blive i bilen. Hvis CO 2 gasflasker afleveres på bedriften inden aflivningen går i gang, skal de placeres, så de ikke står i vejen for det forestående aflivningsarbejde, eller det skal sikres, at der er materiel til at flytte det. Det vurderes, hvor meget personel der skal bruges til aflivningen fra hhv. beredskabscentre, kontrolafdelinger og Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsen adviseres om omfang af aflivning (herunder forventet antal biler og personel, der skal renses i slusen). Beredskabsstyrelsen medbringer arbejdstøj til alle der skal igennem slusen, med mindre andet aftales med beredskabscenteret. Desuden placeres overtrækstøj i slusen, der anvendes udenpå arbejdstøjet og destrueres efter brug. Hvis det skønnes, at der bliver behov for, at Beredskabsstyrelsen medbringer mere end rensesluse f.eks. aflivningsudstyr oplagret for FVST; udstyr til at færdes på taget, lift og speciel værktøj til at sikre adgang i ventilationsskorstene (ved kvælstof aflivning); iltkoncentrationsmålere; forplejning til andre end dem selv; lys til aflivningspladsen; spisetelte; vand; toiletvogn; håndvaske eller andet, skal dette også varsles. AGA adviseres via 1. kontor, hvis der skal aflives med tøris eller kvælstof. Stald arealet skal opgives. Politiet adviseres om at skulle assistere med at holde eventuelle uvedkommende væk fra ejendommen Den praktiske forløb af aflivningen Når det positive laboratoriesvar for aviær influenza foreligger: Beredskabscenteret sender eller udleverer et påbud om aflivning til besætningsejeren. Taksationen af besætningen igangsættes. Aflivningen må ikke påbegyndes før taksationen er afsluttet og underskrevet af alle parter. Beredskabsstyrelsen anmodes om at køre til ejendommen i god tid før aflivningen, så renseslusen ideelt er stillet op efter anvisning fra Beredskabscenteret, inden aflivningen påbegyndes. Renseslusen består af en mobil enhed, der indeholder 2 baderum og omklædningsfaciliteter. Der kan stilles telte op i forbindelse med enheden, så omklædningskapaciteten øges. Beredskabsstyrelsen medbringer tøj og fodtøj til alle, der skal i uren zone, således at alt personel skifter fra eget tøj i slusen til Beredskabsstyrelsens. Hver gang den uren zone forlades bades, desinficeres og skiftes tøj i slusen. Når arbejdet i uren 65

66 zone er afsluttet, afleveres arbejdstøj i slusen, og efter bad og desinfektion kan eget tøj iføres. Enhver udgang skal godkendes af Beredskabscenterets personale/koordinerende dyrlæge. Foruden Beredskabsstyrelsens tøj iføres alle der skal i kontakt med fuglene engangsovertrækstøj, gummistøvler, handsker og friskluftforsyninger med FFP3S filtre. Aflivningen udføres efter en af de nedenstående metoder. Dyrene skal umiddelbart efter aflivningen overbruses med desinfektionsmiddel, og kan derefter fjernes og køres til destruktion Aflivningsmetoder Aflivningsmetoden skal vælges udfra besætningens størrelse, fjerkræ arten og staldtypen. Desuden skal der tages hensyn til, at færrest mulig personer eksponeres for virus. Generelt gælder, at for små besætninger kan følgende aflivningsmetoder benyttes: Aflivning med injektion af pentobarbital Aflivning med pentobarbital sker ved injektion intraperitonealt eller i leveren. Dyrene gennes sammen af Fødevarestyrelsens personale eller Beredskabsstyrelsen i nærheden af, hvor de skal aflives. Dyrene injiceres med pentobarbitalen fra en automatsprøjte og lægges, så det er muligt at sikre, at dyret er dødt inden det flyttes til en Daka container og køres til destruktion. Hver dyrlæge kan aflive maximalt 300 fugle i timen, hvis øvrige forhold er optimale. Der anvendes ca. 3 5 ml pentobarbital/1-1½ kg gråand og 5 10 ml pentobarbital/5 8 kg gås Aflivning i containere fyldt med CO2. Containerne kan bestilles hos Daka (for kontakt se kapitel 13). Der bestilles en ekstra pladsmand til at styre låget til containeren og gastilledningen. Containerne placeres i stalden eller lige udenfor den lettest tilgængelige udgang med dyrene. Containeren fyldes med CO 2 til det kommer ovenud, og dyrene bæres manuelt ud og sænkes ned i containeren gennem en låge i toppen af containeren. En dyrlæge på pladsen sikrer, at dyrene aflives på behørig vis. De fyldte containere køres til destruktion. Aflivningscontainerens kapacitet er ca. 25 ton. 66

67 Desuden findes to små containere på trailer i regionerne, der kan tilsluttes CO 2 flasker. Hver container kan aflive høns ad gangen inden de skal tømmes. Containerne kan benyttes i besætninger under ca. 200 dyr Denne aflivningsmetode kan ikke benyttes til andefugle. For store besætninger kan følgende aflivningsmetoder benyttes: Aflivning med tøris Tøris udvikler CO 2 ved fordampning. CO 2 er tungere end atmosfærisk luft og holder sig ved jorden. Tøris bør derfor kun benyttes til staldsystemer, hvor dyrene ikke har mulighed for at forlade gulvet. Tøris kan ikke anvendes til andefugle, og er endnu ikke afprøvet på kalkuner og gæs. Fremgangsmåde: 1. Alle vinduer i stalden lukkes, store ventilationsåbninger lukkes eller overdækkes, og dørsprækker og andre åbninger især under 1½ m fra gulvet tætnes kort tid inden aflivningen påbegyndes. Hvis det er muligt, hejses inventaret og løsdele fjernes efter vurdering af den koordinerende dyrlæge, for at lette omdelingen af tøris og fjernelse af fuglene kg tøris udvikler 200m 3 CO 2 gas. Den mængde tøris, der skal anvendes, beregnes efter staldens gulvareal og et ønske om gas i 1-1½ m s højde, dertil lægges reservekapacitet. Jo større overflade des hurtige fordampning, derfor anvendes CryoPellets (små). Tørisen bestilles i kg emballage hos AGA gennem 1. kontor. 3. Tørisen ankommer på ejendommen, så tæt på tidspunktet, hvor det skal bruges som muligt. Det skal på forhånd aftales, hvem der leverer tørisen til ejendommen. 4. Tørisen spredes i stalden af personale fra Beredskabsstyrelsen med fuldt åndedrætsværn. Emballagen med tøris placeres jævnt fordelt i hele stalden og skæres op, så alt tørisen kommer ud. Alternativt kan tøris køres ind i en større mængde og fordeles jævnt med skovl. Personalet i stalden under spredningen af tørisen skal medbringe lys, så det er muligt at komme ud, hvis elektriciteten i stalden går. Når tørisen er spredt i stalden, kan lyset slukkes for at give dyrene mest mulig ro. 5. I de fleste slagtekyllingestalde findes et varmeanlæg. Dette kan eventuelt anvendes til at øge staldtemperaturen og dermed fremskynde fordampningen af tøris på kolde dage eller ved mange døde dyr i stalden. 6. Eventuelt kan to personer med fuldt åndedrætsværn og i radiokontakt med indsatslederen overvære fuglene i stalden og måle iltkoncentrationen under aflivningen. Der arbejdes på at skaffe fjernlæste iltmålere, så iltkoncentrationen kan følges udefra. 67

68 7. Dyrene dør i løbet af ca.15 minutter, men der bør ikke åbnes til stalden før efter ½-1 time. Alt tøris skal være fordampet, stalden ventileret og ilt koncentrationen være målt normal inden en dyrlæge sikrer, at dyrene er døde. 8. Stalden tømmes med maskiner, hvis muligt inden for sammen døgn, da forrådnelsen sker meget hurtigt. Der kan eventuelt anvendes to bobcats, hvor dyrene smides op i skovlen og køres ud. Dyrene overbruses med desinfektionsmiddel og køres til destruktion Aflivning med kvælstof I store besætninger med burhøns, skrabehøns eller andre hvor dyrene er anbragt hævet over eller har mulighed for at forlade gulvet, kan anvendes kvælstof til aflivning. Metoden er kun afprøvet på høns. Fremgangsmåde 1. Alle vinduer i stalden lukkes, store åbninger lukkes eller overdækkes. Ventilationen standses lige inden gassen ledes ind og lyset slukkes. Da der aktivt pumpes gas ind i stalden, skal der være mulighed for, at den fortrængte atmosfæriske luft kan komme ud af mindre sprækker eller åbninger i bygningen. 2. Fødevarestyrelsen har købt udstyr, der kan bruges i stalde op til 20x100 m. Udstyret er samlet i en container til formålet, der er oplagret hos Beredskabsstyrelsen i Herning. Udstyret består af 90 m kobberrør i stykker á 5 m med 10 slangetilslutninger og reduktionsventil pr. tilslutning. Desuden er der 30 slanger á 12m, der kan tilsluttes kobberrøret. 3. Der er to muligheder for gasleverancen. Enten leverer AGA en tankbil med den bestilte mængde flydende kvælstof, eller AGA sætter en trailer med den ønskede mængde, og Beredskabsstyrelsen sørger for at stille strøm til rådighed (380Vac 63A). AGA stiller altid med en montør, der samler udstyret og styrer gastilførslen. AGA vurderer på baggrund af staldens areal, hvor meget flydende kvælstof der medtages til besætningen. Der beregnes ca. 1 m 3 til pr 1 m 2 gulv, her er taget højde for gassens flygtighed. 4. Inden gasningen startes, skal det gennemtænkes, hvordan luft igen lukkes ind i stalden, når aflivningen er slut. 5. Tankbilen placeres, hvis det er muligt, udenfor uren zone. Kobberrøret samles og placeres uden for stalden langs med bygningen. Herfra kobles det estimerede antal slanger på røret. 6. Det sikres, at der kommer gas ud af slangerne inden de føres ind i stalden via ventilationsskorstene på taget vha. Beredskabsstyrelsen. Der skal anvendes 2 slanger per skorsten, den koordinerende dyrlæge afgør, hvor mange skorstene der benyttes. Slan- 68

69 gerne forsøges ført ind i stalden, så gassen fordeles så ligeligt som muligt i hele staldrummet. Beredskabsstyrelsen skal medbringe lift eller lign. og værktøj til at åbne skorstenene. Skorstene overdækkes herefter udenom slangerne med plastik. 7. Montøren fra AGA starter tildelingen af kvælstof således at hastigheden er tilpasset så den flydende kvælstof fra tankbilen fordamper i rørene og slangerne, og ledes ind i stalden i gasform. Flydende kvælstof i stalden er ikke dyrevelfærdmæssigt optimalt og kan give skade på inventaret i stalden. 8. Iltkoncentrationen i stalden skal måles løbende, og tilledningen af gas fortsættes til iltkoncentrationen er 2 %. Beredskabsstyrelsen kan måle iltkoncentrationen gennem skorstene til en fjernlæst måler anskaffes. 9. Når iltkoncentrationen er 2% standses kvælstof tilledningen og stalden står mindst ½ time. Herefter kan ventilationen startes og døre åbnes. Der er først adgang i stalden, når Beredskabsstyrelsens røgdykkere har målt normal iltkoncentration og tilladt adgang. 10. En dyrlæge sikrer, at dyrene er døde. 11. Aflivningsudstyret pakkes sammen i containeren og kan transporteres efter udvendig rengøring og desinfektion til næste aflivning. 12. Dyrene kan overbruses med desinfektionsmiddelfjernes og køres til destruktion. Store helt eller delvis udendørs besætninger: Ved store hønsefuglebesætninger, hvor det ikke er muligt at tætne stalden tilstrækkeligt til at aflivning med gas kan benyttes, må dyrene bæres eller gennes ind i containere, der er fyldt/fyldes med CO 2. Store andebesætninger aflives med pentobarbital som beskrevet under små besætninger. Forebyggende slagtninger og aflivning af besætninger i zoner Hvis det besluttes at aflive besætninger, der ikke er smittet med aviær influenza, f.eks. nabobesætninger eller besætninger i zoner, kan private indfangningsfirmaer og chickpulp maskinen eller CO 2 containere bruges. Indfangningsfirmaet har angivet deres kapacitet til ca burhøns/30000 ikke burhøns på en almindelige arbejdsdag (10 mand, 7½ time) 69

70 14.4 Smittebeskyttende foranstaltninger For alle aflivningsmetoder er det vigtigt, at alt personel i kontakt med de syge eller døde fugle bruger tilstrækkelige personværnemidler, se kapitel 9.4 om brug af personlige værnemidler. Ved ophold i stalde med gasarter bæres fuld åndedrætsbeskyttelse. Alt personel, der har været i kontakt med syge eller døde fugle, skal holde 48 timers karantæne fra andre modtagelige arter. Det er dog muligt at fortsætte til andre aflivninger Økonomi Udgifter i forbindelse med aflivningen, transport af døde dyr til destruktion og destruktion sendes til 1. kontor, se Vejledning til håndtering af fakturaer og udgifter vedr. påbudt aflivning samt destruktion i Strategi og Ressourceplanen Forebyggende slagtning og aflivning i supplerende spærrezoner Enhver foranstaltning, der er nævnt under beskyttelseszonen og overvågningszonen, kan indføres i en supplerende spærrezone, herunder forebyggende slagtning eller aflivning. Følgende hovedkriterier og risikofaktorer skal som udgangspunkt tages i betragtning ved beslutninger om at slagte eller aflive fjerkræ på kontaktbedrifter, risikobedrifter og i risikoområder i de supplerende spærrezoner For tømning af bedriften: Kliniske tegn på aviær influenza på kontaktbedrifter. Der er høj modtagelighed for smitten hos de almindeligste fjerkræarter. Hvis der er sket flytning af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab fra bedrifter, hvor forekomst af aviær influenza er bekræftet, til kontaktbedrifter efter det formodede tidspunkt for indslæbning af virus til de inficerede bedrifter. Kontaktbedrifter ligger i et område med en høj fjerkræbesætningstæthed. Sygdommen har været til stede i nogen tid med sandsynlig spredning af virus fra bedrifter, hvor forekomst af aviær influenza er bekræftet inden iværksættelsen af bekæmpelsesforanstaltninger. Kontaktbedrifter ligger inden for en radius af 500 meter fra bedrifter, hvor forekomst af aviær influenza er bekræftet. Kontaktbedrifterne har forbindelse til mere end en bedrift, hvor forekomst af aviær influenza er bekræftet. Epidemien er ikke under kontrol, og antallet af udbrud stiger. Mod tømning af bedriften: Ingen kliniske tegn på aviær influenza på bedrifterne og ingen epidemiologisk forbindelse til udbrud. Der er lav modtagelighed for smitten hos de almindeligste fjerkræarter. 70

71 Der er ikke kendskab til flytning af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab fra bedrifter, hvor forekomst af aviær influenza er bekræftet, til kontaktbedrifter efter det formodede tidspunkt for indslæbning af virus til de inficerede bedrifter. Kontaktbedrifter ligger i et område med en lav fjerkræbesætningstæthed. Sygdommen er til stede, men der er begrænset spredning af virus fra bedrifter, hvor forekomst af aviær influenza er bekræftet, inden iværksættelsen af bekæmpelsesforanstaltninger. Kontaktbedrifter ligger uden for en radius af 500 meter fra bedrifter, hvor forekomst af aviær. influenza er bekræftet. Kontaktbedrifterne har ikke forbindelse til bedrifter, hvor forekomst af aviær influenza er bekræftet. Epidemien er under kontrol. Beslutningen om at inddrage forebyggende slagtninger og nedslagning i bekæmpelsen af et udbrud træffes af Fødevarestyrelsen i Mørkhøj, på baggrund af ovennævnte hovedkriterier og risikofaktorer Undtagelse for aflivning Det vil i sjældne tilfælde være muligt at undlade at aflive fjerkræ og fugle på en bedrift, der er fundet smittet med aviær influenza. En forudsætning for en sådan dispensation er, at det på baggrund af en risikovurdering kan konkluderes, at dispensationen ikke bringer indsatsen for at bekæmpe sygdommen i fare. Det er ikke muligt at undlade at aflive en erhvervsdrivende besætning, der findes smittet. Dispensationsmuligheden kan kun anvendes for hobbybesætninger mv. Hobbybesætning mv.: 1. En hobbybesætning 2. Et cirkus 3. Et godkendt zoologisk anlæg 4. En fuglehandel 5. Et indhegnet område hvor der holdes fugle eller fjerkræ til videnskabeligt formål, eller for at bevare truede arter 6. Officielt registrerede sjældne racer Hvis der dispenseres fra aflivningen skal alt fjerkræ og fugle, der er omfattet af dispensationen: 1. Fortsat være under offentligt tilsyn. 2. Holdes lukket inde i en bygning, hvor der etableres smittebeskyttende foranstaltninger, og hvor der ikke er mulighed for kontakt til vilde fugle. 3. Besøges jævnligt af en dyrlæge fra fødevareregionen, hvor sundhedstilstanden kontrolleres, og der gennemføres en klinisk undersøgelse. 71

72 4. Have udtaget prøver til laboratorie undersøgelse hver 21 dag, idet alt dødt fjerkræ skal undersøges og der skal udtages kloak og svælg svaberprøver fra mindst 60 fugle. Hvis der er færre end 60 fugle i besætningen, skal der tages prøver fra alle fuglene. Hvis der ikke kan udtages prøver, skal der indsamles friskt fækalt materiale efter vejledning fra Veterinærinstituttet. Udtagningen af prøver fortsættes, indtil der opnås to på hinanden følgende negative laboratorieresultater med 21dages interval. Herefter kan det offentlige tilsyn hæves. Erhvervsbesætninger: Undtagelser for aflivning ved udbrud af aviær influenza, i besætninger med individuelle produktionsenheder Hvis der konstateres aviær influenza i en besætning, der består af flere individuelle produktionsenheder, kan der dispenseres fra nedslagning af de individuelle enheder, hvor der ikke er mistanke om aviær influenza. En forudsætning for en sådan dispensation er, at det på baggrund af en risikovurdering kan konkluderes, at dispensationen ikke bringer indsatsen for at bekæmpe sygdommen i fare. Ligeledes skal en embedsdyrlæge fra fødevareregionens beredskabsafdeling finde det godtgjort, at enhederne er fuldstændigt uafhængige for så vidt angår placering og daglig pasning/kontakt, under hensyntagen til strukturen, størrelse, drift, staldtype, fodringssystem, vandforsyning, udstyr, personale og besøgende på stedet. 72

73 15 Bortskaffelse af aflivede dyr 15.1 Metoder Bortskaffelse af aflivede dyr prioriteres i nedenstående rækkefølge, i samarbejde med Mørkhøj, 1. kontor: 1. Destruktion på et godkendt forarbejdningsanlæg. 2. Nedgravning. Dette kræver en aftale med kommunerne, som bør genforhandles hvert andet år. 3. Afbrænding. Der skal udpeges et sted i samarbejde med Kommunen. Beslutning om nedgravning eller afbrænding må kun træffes efter aftale med 1. kontor Destruktion Som udgangspunkt kan produkter fra virksomheden, produceret i perioden hvor virksomheden tilføres dyr som er aflivet i forbindelse med bekæmpelse af aviær influenza, ikke afsættes som vanligt. De producerede produkter (kød- og benmel og fedt) vil efterfølgende skulle afbrændes. Det bør derfor også prioriteres, at det så vidt muligt, er kategori-1 forarbejdningsanlæg (Daka Randers), der anvendes, da der i forvejen ikke findes anvendelse for produkterne herfra og disse bliver derfor allerede sendt til forbrænding. Beslutning om, hvilket forarbejdningsanlæg der skal anvendes, træffes dog af Daka afhængigt af situationen. Hvis det som følge af kapacitets- eller logistikproblemer vil være nødvendigt at tage flere forarbejdningsanlæg i brug, vil næste prioritet være kategori-2 forarbejdningsanlæggene (Daka Ortved) og til sidst kategori-3 forarbejdningsanlæggene (Daka Løsning, Daka Nyker). Når det drejer sig om destruktion af fjerkræ fra besætninger, er materialet kategori 2. Når det drejer sig om destruktion af vilde fugle er materialet kategori 1. Kontrolafdelingerne må ikke tage beslutning om at inddrage kategori-2 eller-3 forarbejdningsanlæggene uden forudgående aftale med Mørkhøj og Daka. Daka råder over 4 aflivningscontainere, 2 placeret i Ortved og 2 placeret Løsning Anmeldelse af mistanken til DAKA Daka orienteres telefonisk (vagttelefon ) om mistanken, når besætningen sættes under OT. Alternativt kan sendes en mail til [email protected]. Man skal dog være opmærksom på, at denne mailboks kun tjekkes i arbejdstiden. 73

74 Ved anmeldelsen skal følgende oplysninger meddeles pr. telefon, mail eller fax. Ejendommens præcise beliggenhed, CHR nummer, navn, telefonnummer og mobilnummer. Bedriftens størrelse og type fjerkræart, antal dyr og aldersgrupper. Forventede tidspunkt for endelig diagnose fra Veterinærinstituttet. Når foreløbigt eller endelig positiv laboratoriesvar foreligger, oplyses DAKA hurtigst muligt om: Detaljer vedrørende tilkørselsforhold og aflivningspladsens placering (skitse faxes) Aflivningsmetode Daka orienterer beredskabsafdelingen om, hvilket forarbejdningsanlæg der skal anvendes til forarbejdning. Beredskabsafdelingen orienterer derefter kontrolchefen i den kontrolafdeling, hvor forarbejdningsanlægget er beliggende, samt Mørkhøj (1. kontor) Link til DAKA s interne beskrivelse af aktioner ved udbrud af smitsomme husdyrsygdomme hvor der også findes mailadresser og mobil tlf. numre på kontaktpersoner 15.4 Forberedelse af indtransport af den nedslåede besætning Mistankeperiode Kørselsafdeling i Løsning beregner antallet af lastvogne, der skal anvendes og orienterer den tilsynsførende. Vognene forberedes på at blive taget ud af normal drift med øjeblikkelig varsel. Det nødvendige antal containere klargøres. På grund af containernes placering i Ortved og Løsning er det Daka, der på baggrund af beredskabschefens anmodning, sørger for afsendelsen til besætningen, og holder embedsdyrlægen på besætningen orienteret. Daka forbereder, at der skal kunne indsætte 1 chauffør pr. vogn. Forarbejdningsanlægget og den tilsynsførende undersøger, om det af omsætningsmæssige grunde vil være nødvendigt at flytte færdigvarelageret til en ekstern adresse (relevant for kategori 2 og 3 forarbejdningsanlæg). Indtransport af den nedslåede besætning Kørselsafdelingen i Løsning anmodes om at komme med den første aflivningscontainer og placere den på den udpegede aflivningsplads. Chaufføren skal blive i lastbilen under af- og pålæsning af containeren. For at chaufføren ikke skal risikere at blive fanget i bilen, kører bilen først ind på aflivningspladsen, når af- og pålæsning skal begynde. Chaufføren på første vogn telefonerer hjem til kørselsafdelingen straks ved ankomst til besætningen og igen når pålæsningen er udført. Herudfra beregnes den faktiske transport- og læsse tid. Efterfølgende vogne afsendes i overensstemmelse hermed. Det er Daka, der står for disse beregninger og dispositioner. 74

75 Transporten til forarbejdningsanlægget skal ske af fastlagt rute. Chaufføren skal have mulighed for at kommunikere under transporten (mobiltelefon). I tilfælde af havari eller uheld tilkaldes politi og Falck øjeblikkelig til assistance ved afspærring og omlæsning. Koordineringen af containerflowet aftales i samarbejde mellem forarbejdningsanlæggets tilsynsførende embedsdyrlæge, beredskabscentret og forarbejdningsanlæggets kørselsafdeling. Forarbejdningsanlæggets tilsynsførende embedsdyrlægen bliver på virksomheden under indtransporten af aflivede dyr, som koordineres i samarbejde med virksomheden. Følgende registreres: Alle indgående vogne, herunder hvilken besætning de kommer fra, antal og vægt Rengøring og desinfektion af containere og køretøjer, Afsendelse af tomme vogne til besætningen. Indtransport af containere Inden vognen med container forlader besætningen rengøres den og overbruses den med et desinfektionsmiddel ved beredskabscentrets foranstaltning - dvs. at det er beredskabscentret, beredskabsstyrelsen eller særligt tilkaldt desinfektionspersonale, der efter embedsdyrlægens vejledning udfører rengøringen og overbrusningen, således at chaufføren ikke involveres. Ved ankomst til forarbejdningsanlægget køres straks til aflæsning efter anvisning fra embedsdyrlægen på stedet. Ved begyndende kapacitetsproblemer kan tildækkede, lækagesikrede containere oplagres på anlægget. Efter aflæsning køres til vaskeplads, hvor vogn og container vaskes omhyggeligt og afslutningsvis desinficeres. Rengøring og desinfektion skal godkendes af embedsdyrlægen på stedet Kapacitet Der kan transporteres ca. 25 tons fra besætningen pr. transport. Opstår der ikke særlige problemer, vil Daka have kapacitet til at køre i pendulfart mellem besætning og forarbejdningsanlæg, så det ikke af transportmæssige årsager bliver nødvendigt at holde pause. Weekenddrift Forarbejdningsanlæggets tilsynsførende embedsdyrlæge afklarer med forarbejdningsanlægget, om der skal søges tilladelse hos miljømyndighederne til at køre weekenddrift. Det er virksomheden selv, der søger for at indhente tilladelse. Mørkhøj informeres om en eventuel tilladelse. 75

76 15.6 Genåbning af forarbejdningsanlægget Efter forarbejdning af samtlige dyr fra smittede bedrifter rengøres og desinficeres forarbejdningsanlægget i henhold til proceduren i virksomhedens egenkontrol program. Rengøring og desinfektion godkendes af forarbejdningsanlæggets tilsynsførende embedsdyrlæge, hvorefter virksomheden kan køre med normal drift. 76

77 16 Rengøring og desinfektion 16.1 Regionens procedurer for planlægning og styring af forløbet Kontakt med rengøringsfirma og rådgivende ingeniørfirma Inden regionen kontakter rengøringsfirmaet, er det for større besætningers vedkommende relevant, at det rådgivende ingeniørfirma kontaktes for en detaljeret gennemgang af besætningen. Alle beslutninger om metodevalg, omfang og eventuel afgrænsning træffes af fødevareregionen. Der aftales i hvert enkelt tilfælde, hvorledes kommunikation og rapportering skal ske (telefon, og direkte kommunikation lokalt på stedet og i det regionale krisecenter). Samarbejdet sker med reference til den økonomisk ansvarlige. Før rekvirering af bistand fra ingeniørfirmaet skal man have følgende oplysninger klar: 1. Om sygdommen er under mistanke eller bekræftet 2. Adresse for indsatsen 3. Tidsramme for indsatsens begyndelse 4. Besætningens størrelse 5. Hvilke foranstaltninger der ønskes iværksat 6. Aftale om 1. planlægningsmøde 7. Navn, telefonnummer samt tjenestested for fødevareregionens koordinator på rengøringsområdet 8. Om der er særlige beskyttelsesforanstaltninger for mennesker 9. Navnet på en økonomimedarbejder i Fødevarestyrelsens 1. kontor oplyses Ved den første gennemgang af bedriften skal der tages stilling til hvor grænserne mellem ren og uren zone skal trækkes, og hvor det vil være relevant at opstille omklædningsfaciliteter til rengøringspersonalet. Det er rådgiverens opgave at lede og koordinere alt arbejdet med oprydningen, rengøringen og desinfektionen frem til fødevareregionens godkendelse af arbejdet. Dette omfatter følgende: Fotodokumentation af rengøringsforløbet, herunder den indledende fotodokumentation af bedriften ved rengøringens påbegyndelse Fastlæggelse af metoder for rengøring og desinfektion af såvel anlæg, bygninger, inventar, løsøre og terræn. Fastlæggelse af metoder for bortskaffelse og desinfektion af affald, gødning og gylle. Fastlæggelse af metoder til gnaverbekæmpelse Fastlæggelse af metoder for håndtering af vaske og spildevand. Fastlæggelse af metoder for overholdelse af miljøkrav 77

78 Udarbejdelse af en rengøringsplan, herunder nødvendigt beskrivelses og projektmateriale Indhentelse af tilbud fra entreprenører Udarbejdelse af kontakter og aftaler med samtlige implicerede parter Forhandling med besætningsejer om evt. erstatning for destrueret og ødelagt materiale Udførelse af overslag og budgetter, herunder også budgetstyring Udarbejdelse af rengøringsbudget Udarbejdelse af tidsplaner samt løbende opfølgning. Herunder udarbejdelse af overordnet tidsplan for forløbet med forslag til milepæle Udførelse af tilsyn, herunder miljøtilsyn Afholdelse af løbende statusmøder Udførelse af løbende status over tid og økonomi Kontakt og orientering til kommunen efter aftale med fødevareregionen Al nødvendig myndighedsbehandling i forbindelse med udførelse af rengøring, bortskaffelse af affald samt desinfektion Løbende orientering af besætningsejer om alle tiltag på gården Løbende kvalitetssikring samt afsluttende afleveringsforretning af arbejdet Udarbejdelse af afsluttende regnskab 16.2 Iværksættelse af rengøringsforløb Den valgte entreprenør indsættes i samarbejdet på et så tidligt tidspunkt af bekæmpelsesfasen som muligt, idet det er vigtigt meget hurtigt at få klarhed over behov for materiel til løsning af det forestående rengøringsarbejde. Det er vigtigt at træffe foranstaltninger, som minimerer virusspredning så tidligt som muligt. Indsatsen prioriteres udfra en aktuel risikovurdering, baseret på et første besøg af rådgivergruppen sammen med den stedlige beredskabschef og med bedriftens ejer. Dette første besøg arrangeres straks efter, at nedslagningsforretningen er afsluttet. Der registreres en række stamoplysninger sammen med fotodokumentation af produktionsbygninger, udstyr, ejendommen generelt samt eventuelle gødningsdepoter. Som minimum bør der foreligge et luftfoto over ejendommen, hvoraf der indtegnes hvad der betegnes som ren og uren zone. Ydermere skal der foreligge en plantegning af alle bygninger med angivelse af lokalenumre til senere reference i rengøringsplanen og på tjekskemaer. Inden rengøringen påbegyndes sikres information af den aktuelle indsats til de stedlige miljømyndigheder, til kommunen og til regionen, hvor det er lovpligtigt. Hvad angår krav i miljølovgivningen, sikres de nødvendige tilladelser til udledning og etablering af nøddepoter, afbrænding lokalt, adgang til deponi m.v.. Der etableres kontakt til kommunale eller private forsyningsvirksomheder (strøm og vand), hvis den eksisterende forsyning skønnes utilstrækkelig. 78

79 Der indhentes oplysning om eventuelle aftaler om forpagtning, gødningsaftaler m.v. som vil være påvirket af den aktuelle situation. Rengøringen påbegyndes umiddelbart efter nedslagning med den foreløbige rengøring og desinfektion, samt fjernelse af gødning, der er en del af den endelige rengøring og desinfektion. Mens dette arbejde pågår udarbejder rådgiveren: 1. en rengøringsplan for den resterende rengøring og desinfektion 2. en tidsplan med fastlagte milepæle 3. et rengøringsbudget til godkendelse ved fødevareregionen og eventuelt Fødevarestyrelsen, direktionen Godkendelse af rengøringsplan og tidsplan Inden den endelige rengøring og desinfektion påbegyndes skal rengøringsplanen for ejendommen godkendes af fødevareregionen. Planen skal som minimum indeholde en beskrivelse af følgende: 1. Identifikation af forurenede bygninger, udstyr og arealer (bygninger, produktionsudstyr, foder- og vandingsanlæg, gødningsforhold/mængder, ventilationsanlæg, afløbsforhold, lagerfaciliteter samt omgivelser) 2. Opdeling i zoner efter risikovurdering. Der skelnes mellem uren zone (kun adgang for saneringsholdet), grå zone (særlige forholdsregler, også adgang for familie og medarbejdere) og ren zone (ingen forholdsregler, mulighed for offentlig adgang). 3. Supplerende afværgningsaktiviteter (yderligere overfladebehandling, rygning af stalde m.v.) 4. Etablering af forsyninger (vand og el) samt mandskabsfaciliteter, herunder sluser, køreveje m.v. 5. Etablering af behandlingsdepot og/eller opstilling af supplerende gyllebeholder. 6. Fjernelse af risikomateriale (spildevand, gødning, foder og dyrerester m.v.) samt destruktion og desinfektion af risikomateriale 7. Grov rengøring af bygninger, udstyr, anlæg og udendørsarealer 8. Hygiejnisering af gødning, gylle, diverse foderemner og vaskevand 9. Vurdering af bygninger, udstyr og anlæg med henblik på kassation eller rengøring 10. Nedtagning af kassabelt materiale til afbrænding eller deponi under hygiejnisering 11. Detailrengøring af alle rum og udendørsarealer, med præcise rumhenvisninger 12. Præcis beskrivelse af valgte rengørings og desinfektionsmidler 13. Håndtering af andre dyr på bedriften Ydermere skal der foreligge en tidsplan, med fastlagte milepæle. For hver milepæl skal der som minimum foreligge et statusnotat udarbejdet af det rådgivende ingeniørfirma. Disse statusnotater skal sendes til fødevareregionen og 1. kontor, Mørkhøj. Tidsplan med fastsatte milepæle skal udarbejdes specifikt for hver enkelt bedrift. 79

80 Eksempel på tidsplan med milepælene angivet med fed skrift i skemaet. Rengøringspunkt \ uge Foreløbig rengøring og desinfektion Godkendelse af foreløbig rengøring og desinfektion Etablering af vand, strøm og skurby Etablering af gnaverbekæmpelse Fjernelse af gødning Grovrengøring af bygninger Fjernelse af inventar X X X X X X X X X X X X X X Godkendelse af grov rengøring Afbrænding af inventar og foder Pløjning og kalkning af udendørsarealer Godkendelse af ude arealer Nedvaskning af lofter Nedvaskning af vægge og gulve Rengøring af redekasser X X X X X X X X X X X X X X Endelig desinfektion Godkendelse af endelig rengøring og desinfektion Genopbygning af inventar X X X X Genindsættelse af dyr X 80

81 Godkendelse af rengøringsbudget Inden endelig rengøring og desinfektion fortsættes efter fjernelse af gødningen, skal der for hver enkelt ejendom fremsendes og godkendes et rengøringsbudget. Et sådant budget skal som minimum indeholde følgende: Anslået pris for arbejdstimer for foreløbig rengøring og desinfektion Anslået pris for forbrug af materialer til foreløbig rengøring og desinfektion Anslået pris for arbejdstimer for endelig rengøring og desinfektion, del 1 (fjernelse af gødning) Anslået pris for forbrug af materialer til endelig rengøring og desinfektion, del 1 (fjernelse af gødning) Anslået pris for arbejdstimer for endelig rengøring og desinfektion, del 2 Anslået pris for forbrug af materialer til endelig rengøring og desinfektion, del 2 Anslået pris til opstilling og drift af skurby Anslået pris til oprettelse af forsyninger (vand, elektricitet og lign) Anslået pris til vand, elektricitet og renovation Anslået pris til gnaverbekæmpelse Anslået pris for maskinleje Anslået pris til destruktion af materialer Anslået pris til konsulentbistand fra såvel rådgivende ingeniører som andre. Budgettet skal fremsendes til fødevareregionen senest en uge efter at foreløbig rengøring og desinfektion samt fjernelse af gødning er afsluttet. Såfremt budgettet overskrider kr. skal det godkendes af Fødevarestyrelsens direktion, hvorfor det sendes til 1. kontor, der forestår den videre behandling i Direktionen. Den videre rengøring og desinfektion af bedriften forudsætter et godkendt budget for rengøring og desinfektion Godkendelse af den foreløbige rengøring og desinfektion Foreløbig rengøring og desinfektion fortages samtidig og umiddelbart efter aflivning af bedriftens dyr. Indsatslederen på ejendommen har det overordnede ansvar for, at den foreløbige rengøring foretages i henhold til beskrivelsen i dette kapitel. Den foreløbige rengøring foretages af regionens egne folk. Til kontrollen af den foreløbige rengøring er udarbejdet et tjekskema til foreløbig rengøring (skemaet findes på M-drevet/fælles/beredskabsgruppen/beredskabsplaner/tjekskemaer) Godkendelse af endelig rengøring og desinfektion Behandling af halm, foder, gylle og gødning aftales mellem den ansvarlige for rengøringen samt fødevareregionen. Indføres i tjekskema for endelig rengøring og desinfektion, der er udarbejdet til brug for rengøringsgruppen. (skemaet findes på M-drevet/fælles/beredskabs- -gruppen/beredskabsplaner/tjekskemaer) 81

82 Rengøringsfirmaet udarbejder deres egen tjekliste for udført rengøring af staldområderne, denne tjekliste indrapporteres med passende interval til fødevareregionen, dog mindst en gang ugentligt. Når de første 2-5 staldområder er rengjorte, skal rengøringen tjekkes af en embedsdyrlæge fra fødevareregionen samt en repræsentant fra det rådgivende ingeniørfirma og den ansvarlige for rengøringen. Når alle staldområder er rengjorte, skal fødevareregionen endeligt godkende rengøringen. Ved besøget for endelig godkendelse bør der være to embedsdyrlæger fra fødevareregionerne til stede. Helst en embedsdyrlæge fra egen region og en fra en anden region. Til kontrollen af den endelige rengøring er udarbejdet tjekskema til regionen for godkendelse af den endelige rengøring og desinfektion. (skemaet findes på M-drevet/fælles/beredskabsgruppen/beredskabsplaner/tjekskemaer) Hobbybesætninger Hvad angår hobby besætninger skal der for hver enkelt besætning udarbejdes en arbejdsplan og et budget. Såvel budget som arbejdsplan skal indsendes til 1. kontor til godkendelse, med mindre anden udmelding er givet Dokumentation af rengøringsforløbet Ved status møder med rådgivende ingeniør firma skal fremlægges dokumentation for rengøringen, procedurer og tidsperspektiv. For hver milepæl skal der som minimum foreligge et statusnotat udarbejdet af det rådgivende ingeniørfirma. Information af Mørkhøj Under rengøringsforløbet orienteres Mørkhøj, 1. kontor efter hvert status møde, samt når enten Mørkhøj eller regionen skønner det nødvendigt. Statusnotaterne fra rådgivningsfirmaet skal foruden til fødevareregionen også sendes til 1. kontor, Mørkhøj Rengøring og desinfektion, generelle principper og procedurer Generelle principper og procedurer for behandling af smittede og potentielt kontaminerede bedrifter, slagterier, køretøjer, udstyr, materialer mv. 1) Rengøring og desinfektion samt eventuel skadedyrsbekæmpelsen skal ske under offentligt tilsyn. 2) Desinfektionsmidlerne skal anvendes i en koncentration, der sikrer, at aviær influenzavirus tilintetgøres. Desinfektionsmidler skal anvendes under forhold, der sikrer, at midlernes effekt ikke forringes. De skal anvendes som fabrikanten anbefaler eller efter embedsdyrlægens anvisning. 3) Ved valg af desinfektionsmiddel og desinfektionsprocedure skal der tages hensyn til type af bedrift, køretøj og genstande, der skal behandles. 82

83 Uanset valg af desinfektionsmiddel, skal følgende generelle fremgangsmåde følges: a. Strøelse og fækalt materiale gennemvædes med desinfektionsmidlet b. Underlag, gulve, ramper og vægge vaskes og rengøres ved omhyggelig afbørstning/skrubning, efter at udstyr eller installationer, der ellers ville gøre rengøring og desinfektion mindre effektiv, om muligt er fjernet eller afmonteret c. Desinfektionsmidlet anvendes igen under overholdelse af den minimums kontakt tid, som midlet kræver for at være effektivt. 4) Hvis afvaskning foregår med væsker under tryk, skal rekontaminering af de allerede rengjorte dele undgås. 5) Udstyr, installationer, genstande eller andet som kan være kontamineret, skal ligeledes afvaskes og desinficeres eller destrueres. 6) Efter desinfektionen skal rekontaminering undgås. 7) Rengøring og desinfektion skal kunne dokumenteres og skal godkendes af en embedsdyrlæge når der kræves officiel godkendelse. 8) Køretøjer, der benyttes til transport af materialer mv. eller til transport af personalet, rengøres og desinficeres. Inficerede bedrifter: Uanset om en besætning er smittet med højpatogen eller lavpatogen aviær influenza, skal rengøring, desinfektion og behandling af bedriften gennemføres efter følgende fremgangsmåde: 1) Foreløbig rengøring og desinfektion: a) I forbindelse med aflivningen, skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre eller minimere spredningen af AI virus. Foranstaltninger skal omfatte installering af midlertidigt desinfektionsudstyr, anvendelse af beskyttelsesdragter og brusebade, dekontaminering af udstyr, instrumenter og faciliteter og afbrydelse af strømforsyningen til ventilationssystemet. b) Kroppe af aflivede fjerkræ og fugle skal oversprøjtes med et desinfektionsmiddel. c) Når de aflivede dyr fjernes fra bedriften med henblik på bortskaffelse, skal det foregå i lukkede og tætte køretøjer eller beholdere, under offentligt tilsyn og på en måde, der hindrer spredning af virus. d) Så snart de aflivede dyr er blevet fjernet, skal de afsnit af bedriften hvor dyrene har været opstaldet og de dele af andre bygninger, gårdspladser m.v., som er blevet kontamineret under aflivning eller ved post mortem-undersøgelser, oversprøjtes med desinfektionsmidler. e) Væv og blod fra aflivning eller fra post mortem-undersøgelser skal indsamles, og skal bortskaffes sammen med de aflivede dyr. f) Desinfektionsmidlet skal forblive på den behandlede overflade i mindst 24 timer. 2) Endelig rengøring og desinfektion: a) Gødning og brugt strøelse fjernes og behandles. 83

84 b) Fedt og snavs fjernes fra alle overflader med et affedtningsmiddel, og overfladerne rengøres med vand. c) Efter afvaskning med koldt vand sprøjtes der igen med desinfektionsmiddel. d) Efter syv dages henstand behandles igen med et affedtningsmiddel, skylles med vand, sprøjtes med et desinfektionsmiddel og skylles til sidst igen med vand. Fravigelse af procedurerne: Fødevarestyrelsen har mulighed for at indføre særlige procedurer for rengøring og desinfektion under hensyntagen til bedriftstype og klimaforhold. Kommissionen skal underrettes, når procedurerne fraviges, med en nærmere beskrivelse af de særlige procedurer. Bedrifter eller områder der ikke kan rengøres og desinficeres: Hvis fødevareregionen finder det godtgjort, at en bedrift eller dele af en bedrift af en eller anden grund ikke kan rengøres og desinficeres, kan den forbyde, at personer, køretøjer, fjerkræ, andre fugle i fangenskab, husdyr af pattedyrklassen eller andet kommer ind på denne bedrift eller en del af bedriften. Et sådant forbud skal gælde i mindst 12 måneder. Tidsrammen for jorde eller græsningsarealer, kan dog være kortere, hvis det kan godtgøres, at alt forekommende influenzavirus er bekæmpet eller inaktiveret. 84

85 16.4 Rengøring og desinfektion, praktisk fremgangsmåde I forløbet kan visse steder skelnes mellem primært forurenede rum og inventar, samt sekundært forurenede rum og inventar. Primært forurenede rum er rum, hvor dyrene har opholdt sig og rum med kontakt til disse fx via ventilationsanlæg, gødningskældre eller daglige pasningsrutiner, og primært forurenet inventar er inventaret i disse rum. Sekundært forurenede rum og inventar er rum og inventar, hvor der f.eks. ombevares emballage, foder, halm mv. Skadedyrsbekæmpelse Så hurtigt som muligt og inden den endelige rengøring starter, skal der iværksættes bekæmpelse af gnavere (rotter og mus ). Der rekvireres et professionelt firma til at foretage gnaverbekæmpelsen. Hvis det skønnes nødvendigt iværksættes der samtidig insektbekæmpelse (fluer, biller o.a.) med egnede insektdræbende midler Foreløbig rengøring og desinfektion Desinfektion før og under aflivning Der etableres rene og urene zoner på den angrebne ejendom, så der kun er en fælles ind- og udgangsvej. Ved overgangen mellem rent og urent område etableres et foreløbigt desinfektions- og vaskested for personer (oxyderende desinfektionsmidler f.eks. 2% Virkon S opløsning eller lud (kaustisk soda, NaOH 2%), indtil de endelige servicefaciliteter er etableret. Ved indgang og udgang til bygninger etableres ligeledes støvlebade med brug af nævnte desinfektionsmidler. Når rengøringspersonalet forlader ejendommen, skal der skiftes tøj. I forbindelse med håndtering af dyrene er det vigtigt at undgå spredning af virus til omgivelserne gennem støv. I staldsystemer, hvor aflivningen finder sted i staldene, støvbindes loft, vægge og gulv med Virkon S 0,5% opløsning (forstøvning/tåge) inden aflivning starter. Hvis det er dyreværnsmæssigt forsvarligt, stoppes ventilationen i de staldafsnit, hvor man håndterer dyr til aflivning. Efter aflivning oversprøjtes fjerkrækroppene med 2% NaOH opløsning, før de flyttes til transportbilen. Oversprøjtningen gentages løbende i containeren, der læsses med aflivet fjerkræ. Væv og blod fra aflivningen eller post-mortem undersøgelser skal indsamles og bortskaffes sammen med det aflivede fjerkræ. Evt. beholdninger af æg skal ligeledes indsamles og bortskaffes sammen med det aflivede fjerkræ. 85

86 Foreløbig rengøring og desinfektion af inventar, rum, omgivelser mv. Når alt fjerkræ er aflivet og fjernet for bortskaffelse, skal den foreløbige rengøring og desinfektion straks fortsættes. Alle primært forurenede rum sættes i blød ved at oversprøjte gulve, vægge, lofter, stolper, rør og inventar med 2% NaOH-opløsning, dog med et minimumsforbrug på 0,5 liter pr. kvadratmeter. Gødningsmåtten gennemvædes med 2% NaOH-opløsning. Alt sårbart inventar (EDB, elektriske installationer af forskellig art, pumper, ventilationsmotorer, evt. foderautomater o.a.), og inventar der fysisk hindrer tilstrækkelig rengøring, pilles ned eller afdækkes til senere rengøring og desinfektion. Alle udendørsarealer, hvor fjerkræ har opholdt sig, overhældes med kalkmælk (1,5 kg. hydratkalk eller læsket kalk i 10 l vand), melkalk eller klorkalk. Alle behandlede overflader herunder udendørs arealer, gødning og strøelse skal stå overbruset med desinfektionsmidlet i mindst 24 timer, inden der kan fortsættes med den endelige rengøring og desinfektion. Den foreløbige rengøring og desinfektion skal være godkendt af fødevareregionen inden der kan fortsættes Endelig rengøring og desinfektion Endelig rengøring og desinfektion består af 4 faser: Gødning og brugt strøelse fjernes og behandles i henhold til anvisninger Fedt og snavs fjernes fra alle overflader med et affedtningsmiddel og overfladerne rengøres med vand Efter afvaskning med koldt vand sprøjtes der med desinfektionsmiddel Efter syv dages forløb gentages behandlingen med affedtningsmiddel, skylning med vand, brug af desinfektionsmiddel og afsluttende skylning med vand Gødningshåndtering Fast gødning - mødding og dybstrøelse: Underkastes dampbehandling ved en temperatur på mindst 70 grader celsius Destrueres ved brænding Nedgraves i en dybde, der er tilstrækkelig til, at vilde fugle og andre dyr ikke kan komme i kontakt hermed 86

87 Alternativer: Dybstrøelse og gødning kan eventuelt lægges i en markmødding efter fødevareregionens anvisninger, idet det skal tilstræbes, at markmøddingen anbringes mindst 500 meter fra staldområdet. Markmøddingen skal stakkes på en sådan måde, at varmeudviklingen fremmes, og herefter oversprøjtes den med 2 % NaOH opløsning og dækkes med mørk plast. Markmøddingen skal omgives af et solidt hegn. Efter 42 dages lejring kan gødningen spredes og nedpløjes. Maskiner og veje renses og desinficeres efter udbringningen. Efter møddingen er fjernet, renses møddingspladsen omhyggeligt og desinficeres med 2 % NaOH-opløsning. Derefter overhældes pladsen med kalkmælk. Fødevareregionen kan give tilladelse til transport af potentielt kontamineret gødning og strøelse: enten til et godkendt behandlingsanlæg, hvor det behandles ved en metode der sikrer, at eventuelle aviær influenzavirus tilintetgøres, eller til midlertidig opbevaring inden destruktion eller behandling, jf. biproduktforordningen (nr. 1774/2002 ) Transporten skal foregå i lukkede og tætte køretøjer eller beholdere under offentligt tilsyn og på en måde, der forhindrer spredning af aviær influenzavirus Affedtning og rengøring For at undgå spredning af virus gennemføres nedvaskning af lofter, vægge, gulve, stolper m.v. så vidt muligt ved lavtryksrenser. Ved brug af højtryksrensere skal staldafsnittene sikres så aerosoler ikke slipper ud i omgivelserne. Højtryksrensere kan evt. bruges ved anden omgang rengøring, da det må formodes, at de fleste patogener er fjernet ved den første rengøring og desinfektion og i lukkede staldsystemer. Flader, der ikke tåler vådvask, kan rengøres med f.eks. støvsugning. Særligt materiel til desinfektion af det opsamlede støv tages i anvendelse. Ved den endelige rengøring er det vigtigt at gå systematisk frem, så de afsnit der allerede er rengjorte ikke rekontamineres. Bygninger indvendigt (primært forurenede) Der muges grundigt ud, og gammel strøelse fjernes. Al gødning, snavs og strøelse fjernes omhyggeligt ved vask, skrabning og fejning af vægge, gulve, lofter, fastinstalleret inventar, stolper m.m. og ledes via gødningskældre til gylletank/gødningstank/møddingsplads. Æggeanlæg og andet udstyr skilles ad, så en grundig rengøring bliver muligt. Efter udmugning og eventuel nedvaskning foretages en affedtning. Der påføres et alkalisk rengøringsmiddel (f.eks. soda) på alle flader, og efter ca. ½ times henstand (virkningstid for affedtningen kan variere afhængigt af anvendt middel) vaskes alle flader med en lavtryksrenser. Åbne tagkonstruktioner vaskes eller støvsuges. Kloakudløb og rensebrønde rengøres og desinficeres. 87

88 Skillevægge af træ, revner, sprækker, kroge og hjørner kræver særlig opmærksomhed. Defekt træværk og andet inventar, der ikke kan renses effektivt, skal destrueres. Hvis destruktionen ikke kan foregå på ejendommen skal materialerne oversprøjtes med f.eks. kalkmælk og pakkes ind, før de flyttes til destruktion. Alt nedtaget inventar, der kan tåle rengøring på samme måde som flader, rengøres efter samme ovenstående fremgangsmåde. Rugemaskiner m.v. (primært forurenede) Skilles så vidt muligt ad, så grundig rengøring med alkalisk rengøringsmiddel (affedtning) er muligt. Desinficeres med f.eks. 2 % Virkon S opløsning eller alternativt da man bør være opmærksom på den korrosive effekt. Kan f.eks. også desinficeres ved afsluttende formaldehydrygning i tætsluttende bygninger. Se senere. Lader, foderlofter, siloer (sekundært forurenede) Halm, løst foder og foder i siloer med risiko for kontaminering med smitstof gennemvædes med NaOH under udtagningen, så der ikke foregår støvspredning og føres herefter til gylletank og behandles under hygiejnisering til ph 12. Større mængder halm, hø og lignende kan oversprøjtes med NaOH og fjernes til afbrænding eller sættes i stak udendørs. En evt. stak dækkes med plast og kan efter 12 måneders lagring, nedpløjes eller brændes. Efter alle foderbeholdninger er destrueret eller desinficeret, renses lade, foder rum og lofter ved nedfejning, højtryksrensning eller støvsugning af tagplader, lofter, bjælker, siloer, kværne og andet inventar. Der påføres alkalisk rengøringsmiddel, og dette afskylles. Filterposer fra siloer afmonteres og afbrændes. Herefter desinficeres med fx 2% NaOH eller lignende. Lukkede rørsystemer Rørsystemer (drikkevandsanlæg, foderrør) desinficeres indvendigt med enten klor eller en 1% Virkon S opløsning. Afhængig af temperatur skal opløsningen stå i rørene i 30 minutter, hvorefter de gennemskylles med rigelige mængder vand. Affald og vaskevand kan pumpes ud i eksisterende gyllebeholder eller transporteres til evt. ny gyllebeholder opsat til formålet. Indholdet i denne bør være under kontinuerlig hygiejnisering, som beskrevet ovenfor. Bygninger udvendigt (sekundært forurenede) Mure og tage rengøres og desinficeres med 2% NaOH opløsning. Tage med mosbelægning kan behandles med hypoklorit eller andet egnet middel. Man skal være opmærksom på ventilationsåbninger og ventilationsskorstene, der også skal gøres rene, vaskes og desinficeres. 88

89 Udendørsarealer (primært forurenede) Ved udendørs fjerkræhold pløjes eller afskrabes løbegårde, hvorefter der udstrøs hydratkalk for yderligere hygiejnisering eller udvandes med 2% NaOH opløsning. Mindre damme pumpes tørre, og der udstrøs hydratkalk. Det oppumpede vand ledes til gyllebeholder og hygiejniseres. Større damme /søer/ moser i naturen kan ikke rengøres/desinficeres, men må lades stå uberørte uden kontakt til fjerkræ i flere måneder, afhængigt af temperaturen og de lokale forhold. Udendørsarealer, gårdsplads, køreveje (sekundært forurenede) Arealerne desinficeres jævnligt enten med rigelige mængder hydratkalk eller udvanding med 2 % NaOH opløsning (obs. ætsningsfare for dyr og mennesker). Bolig, biler, personale De dele af boligen, hvor der er risiko for forurening med materiale fra stalde og andre inficerede områder, gøres omhyggeligt rene. Privatbiler gøres grundigt rene og parkeres herefter i ren zone. Efter rengøringen er der 48 timers karantæne for fjernelse af bilerne. Køretøjer/maskiner der hører til ejendommen, og maskinhus, rengøres og desinficeres. Køretøjer/maskiner der skal forlade uren zone, rengøres og desinficeres med oxyderende desinfektionsmiddel f.eks. 2% Virkon S. Vær opmærksom på korroderende effekt og husk skylning med rent vand efter endt virkningstid. Køretøjer skal herefter i 48 timers karantæne inden de må fjernes. Elektriske artikler mv. Elektriske artikler (styretavler, EDB m.v.), pumper og andet følsomt materiale skal være nedtaget, før den foreløbige rengøring og desinfektion iværksættes. Elektriske artikler skilles så meget ad, som det er muligt, og støvsuges med støvsuger med HEPA-filter. Herefter kan artiklerne desinficeres i varmeskab. Andet nedtaget materiale rengøres manuelt eller ved nedlægning i rengøringsmiddelopløsning, med efterfølgende desinfektion med egnet desinfektionsmiddel Desinfektion Når affedtning og rengøring er overstået og udbedringer af bygninger er afsluttet, foretages skylning med vand og efterfølgende desinfektion ved formaldehydfumigering, hvor dette er muligt (lukkede staldsystemer). Åbne systemer desinficeres med f.eks. Virkon S eller 2% NaOH-opløsning, der påføres alle flader, inventar m.v. 89

90 Afslutning af endelig rengøring og desinfektion Efter 7 dage gentages rengøringsprocedure med samme systematik: Affedtning ved brug af alkalisk rengøringsmiddel, skylning med vand, efterfølgende desinfektion og afsluttende skylning med vand. Dette gælder alle bygninger, alt inventar mv., men selvfølgelig ikke gødning og strøelse som allerede er anbragt i markstakke, nedgravet eller brændt. Den endelige rengøring og desinfektion skal til slut godkendes af fødevareregionen. 90

91 16.5 Desinfektionsmidler Fødevareregionen anviser hvilke rengørings- og desinfektionsmidler, der skal benyttes. Forud for enhver desinfektion foretages en grundig rengøring. Til rengøring er natriumkarbonat (soda) virksomt i en 4% opløsning. Opløsningen kan anvendes ved afvaskning af gulve, inventar m.v. Soda kan opløse maling og korrodere visse metaller. Håndbogen Desinfektion i husdyrbruget kan anvendes som hjælp ved valg af desinfektionsmidler. Håndbogen kan findes hos Landsudvalget for Svin, Et eksemplar af seneste udgave (5. udgave 2002) bør opbevares sammen med denne beredskabsplan. Ved uoverensstemmelser mellem koncentrationerne nævnt i beredskabsplanen og håndbogen, er det altid koncentrationerne i beredskabsplanen, der skal anvendes. I afsnittet Oversigt over anmeldte desinfektionsmidler bagerst i håndbogen, findes liste over leverandører af de enkelte midler. Valget af desinfektionsmidler bør træffes under hensyntagen til arten af de lokaler, køretøjer og genstande, der skal behandles. Desuden bør prisen på midlet overvejes ved desinfektion af større staldarealer (oxyderende midler er dyrere end f.eks. basiske midler) Der skal være dokumenteret effekt overfor agens, og der skal tages hensyn til arbejdsmiljølovgivningen om farlige stoffer og materialer, særligt den del, der omhandler substitution. Dvs. hvis der eksisterer et mindre farligt, men ligeså effektivt stof, er det lovpligtigt at vælge det mindst farlige stof. Før rengøring og desinfektion påbegyndes, skal man sikre sig, at brugerne (entreprenøren) har kendskab til krav om værnemidler for brugen af de enkelte midler og til arbejdsmiljølovgivningen om farlige stoffer og materialer, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts Beskyttelse med åndedrætsværn, dragt og handsker er som regel nødvendig. Husk forsigtighed ved omgang med desinfektionsmidler benyt værnemidler og bland aldrig to desinfektionsmidler. Grupper af desinfektionsmidler nævnt i dette kapitel kan anvendes ved desinfektionsopgaver i forbindelse med aviær influenza. Andre typer af desinfektionsmidler som jodoforer og alkoholer er ikke nævnt grundet deres ringe, vekslende eller manglende effekt overfor virus. Generelt om aviær influenzavirus resistens overfor fysiske og kemiske faktorer: Temperatur: ph: Inaktivering: Overlever nedkøling samt frysning. Tiltagende inaktivering ved temperaturer over 50 C. jf. OIE, inaktiveres ved 56 C i 3 timer eller ved 60 C i 30 min. Inaktiveres ved højt ph. Generelt ph > 12 i mindst en time Inaktiveres af oxyderende midler 91

92 Desinfektionsmidler: Overlevelse: Inaktiveres bl.a. af formalin Overlever i lang tid i fæces og vand Ved valg og brug af desinfektionsmidler skal der tages hensyn til koncentrationen, temperatur, ph og indvirkningstiden. Godkendelse af desinfektionsmidler Der er ingen egentlig godkendelsesprocedure for desinfektionsmidler, bortset fra dem der bruges i fødevarevirksomheder og mælkeleverende besætninger, men midlerne skal vurderes af Veterinærinstituttet inden brug. Som udgangspunkt er midlerne, der nævnes i håndbogen Desinfektions i husdyrbruget, blevet vurderet. Ønskes brug af andre midler skal disse først vurderes (kontakten til Veterinærinstituttet skal gå gennem Mørkhøj). Kemikalier med kendt virkning såsom ætsnatron, hydratkalk, klor osv. skal ikke vurderes. Ved desinfektionsopgaver på slagterier skal man inden brug af et desinfektionsmiddel sikre sig, at midlet er godkendt til formålet i henhold til bekendtgørelse om desinfektionsmidler og visse rengøringsmidler i fødevarevirksomheder m.v. (se opdateret liste på Basiske midler Baser som natriumhydroxyd/ætsnatron (NaOH), kaliumlud (KOH), soda (natriumcarbonat, Na 2 CO 3 ) og læsket kalk/hydratkalk (Ca(OH) 2 ) er gode rensemidler og er meget anvendt til rengøringsformål i stalde. De har desinficerende egenskaber specielt overfor en del virustyper, heriblandt AI virus, og de er ikke så følsomme overfor gødningsrester som en del andre desinfektionsmidler. Indvirkningstiden bør være mindst 15 min. ved stuetemperatur (20 C). Baser virker ved en ph-værdi på og ved passende koncentration af baseopløsningen, kan denne ph-værdi holdes under de fleste praktiske omstændigheder. Baserne er ikke specielt temperaturfølsomme, men varme/hede opløsninger har dog størst desinficerende effekt. Fælles for de basiske midler er, at de virker ætsende på hud, øjne og slimhinder og kan give langsomt helende sår og risiko for varige mén. Ætsninger afskylles straks med rigelige mængder koldt vand, eventuelt eddikevand eller citronsyreopløsning. Lad aldrig dyr gå på overflader med NaOH eller Ca(OH) 2. Baserne virker korroderende på visse bløde metaller (især aluminium og zink/galvaniserede emner) og må ikke anvendes til aluminium, tagplader, foderautomatik, elektronisk udstyr og lignende følsomt materiale. Natriumhydroxyd (NaOH), ætsnatron Ætsnatron udleveres som krystallinsk pulver, som bedst opløses i lidt kogende vand, hvorefter opløsningen fortyndes til den ønskede koncentration. Det er billigt og effektivt men stærkt ætsende. 92

93 Beskyttelsesudstyr er nødvendigt under tilberedning og brug af ætsnatronopløsning. Natronlud forhandles som en 3% natrium-hydroxydopløsning. Ætsnatron anvendes som 2% opløsning (200 g i 10 liter vand) til desinfektion af stalde uden dyr, gulve, vægge, stolper m.v., samt udvendige betonflader, beholdere, veje og jordarealer (forbrug: minimum 0,5 l brugsopløsning pr. m 2 ). I gylle tilføres NaOH under omrøring indtil ph 12 er nået. Til desinfektion af inventar, tøj, beskyttelsesdragter og hænder kan anvendes en 0,2% opløsning. Efter endt virkningstid skal NaOH altid skylles af, før man bruger andre kemikalier, både på pga. eventuel beskadigelse af materialer og evt. senere reaktion med andre kemikalier. Firmaet Novodan har NaOH i både flydende og fast form (perler). Læsket kalk/hydratkalk (calciumhydroxyd, Ca(OH) 2 ) Billigt, ret effektivt, men ikke tilstrækkeligt til store mængder gødning. Ved tilsætning af vand til brændt kalk (calciumoxyd, CaO) dannes den stærkt basiske calciumhydroxyd (Ca(OH) 2 ), som virker desinficerende. Tilsættes en mængde vand således at al calciumhydroxyd netop er forbrugt, fås et pulver kaldet hydratkalk (melkalk). Ved tilsætning af større mængder vand fås en dejagtig masse, som kaldes læsket eller stampet kalk. Kalkmælk er en opslæmning af læsket/stampet kalk i vand. Ca(OH) 2 (hydratkalk, pulver) anvendes primært til desinfektion af jordoverflader. Der udstrøs rigelige mængder regelmæssigt Syrer Syrer har overordnet kun ringe effekt overfor virus og er kun effektive, når ph-værdien er tilstrækkelig lav (under 4). Jo lavere ph-værdien er, desto kortere indvirkningstid kræves for at opnå effekt. Citronsyre kan anvendes i en 0,2% opløsning til desinfektion af ansigt og hænder. De oxyderende midler vinder dog mere og mere ind på dette område da de er mindre lokalirriterende. 5% citronsyreopløsning kan anvendes til helt specifikke formål Oxiderende midler Fx Virkon S som er dyrt, men effektivt og særligt skånsomt. Oxyderende desinfektionsmidler har en kraftig dræbende effekt overfor virus. De virker, modsat nogle af de øvrige desinfektionsmidler, også ved lavere temperaturer (ned til 5 C). På markedet findes der en række oxyderende midler, som ofte er sammensatte midler med flere angrebsvinkler overfor mikroorganismer, idet midlerne kan have syreeffekt og/eller vaskeeffekt foruden den oxyderende effekt. 93

94 Ifølge producenter af kendte oxyderende midler har disse midler følgende fordele: De er effektive og nogle af de mindst farlige desinfektionsmidler De er velegnede til anvendelse på overflader og udstyr, der ikke tåler stærkt basiske eller sure midler De er hurtigt virkende og kan bruges i temperaturintervallet 4 C- 40 C (10-30 min.) Til desinfektion af overflader kan bruges en 2% Virkon S opløsning (200g/10 l vand). Virkon S indeholder en rød farveindikator, der viser at stoffet er aktivt. Ved anvendelse i fodbad bliver væsken hurtig smudsig, og derfor kan farveindikatoren ikke ses. Fodbadet skal skiftes ofte. På grund af eventuel korrodering af visse metaller skal overflader skylles med rent vand, efter 30 minutters henstand med midlet. Ved omgang med alle desinfektionsmidler, også de oxyderende, skal man undgå hudkontakt og inhalering af midlerne (pulveret). Man har ikke kendskab til, at brugsopløsning af f.eks. Virkon S har negativ effekt på hud eller andet Klorpræparater Klorforbindelser som natrium-hypoklorit og kloramin T er klassiske desinfektionsmidler uden rensevirkning. De er meget følsomme overfor organiske stoffer, hvorfor de generelt er af ringe værdi ved stalddesinfektion. De angriber metaller, især aluminium. Generelt er klorpræparater velegnede til desinfektion af drikkevand og rørsystemer samt i meget fortyndede opløsninger til desinfektion af hud Aldehyder Aldehyder hører til de mest farlige desinfektionsmidler at omgås. De kan bl.a. medføre kronisk, allergisk astma og kronisk, allergisk kontakteksem. De er irriterende for hud, øjne og luftveje selv ved lave koncentrationer. Aldehyder er effektive desinfektionsmidler. De er dog langsomt virkende og udpræget temperaturafhængige. Aldehyder er ikke følsomme for organisk materiale men kan ikke trænge igennem det. Formalin (formaldehyd) er effektivt men særdeles giftigt. Formaldehyd er optaget i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisiko ved arbejde med stoffer og materialer. Omgang med formaldehyd og produkter heraf, bør kun foretages af professionelle firmaer med udførligt kendskab til midlet og arbejdsmiljølovgivningen omkring dette. Formalinrygning Formalindampe er giftige og stærkt irriterende. Egnede handsker og luftforsynet åndedrætsværn (evt. gasfilter beregnet til formaldehyd) er nødvendigt ved desinfektion med formalin. 94

95 Over 16 C er desinfektionsvirkningen af formaldehyd (formalin) i rengjorte stalde meget sikker. Under 12 C er formaldehyds desinficerende virkning usikker og i praksis ikke anvendelig. 1. Før desinfektion a) Stalden rengøres totalt (vaskes) b) Rumtemperaturen hæves til mindst 16 C c) Luftfugtigheden hæves ved vandoverbrusning af gulv, skillerum og vægge d) Rummet tætnes (ventiler, døre, vinduer og åbninger lukkes; eventuelle sprækker tætnes med plastfolie) 2. Desinfektion Metode 1 Der anvendes 1 liter ufortyndet formalin (36 %) eller 1,5 l formalin (24,5 %) samt 300 g kaliumpermanganat pr. 20 m 2 rum. a. 1-2 liter formalin ophældes i store spande (10-15 l) eller kar af metal eller varmebestandigt plastic. b. Spandene fordels jævnt i rummet og i god afstand fra brandfarligt materiale (frigivelsen af formaldehyddampe sker under kraftig varmeudvikling). c. Kaliumpermanganat (300 g/liter formalin (36 %)) anbringes ved siden af hver spand. d. I hurtig rækkefølge hældes kaliumpermanganeten derefter i spandene med formalin. I løbet af få minutter udvikles stærke desinficerende formalindampe under kraftig varmeudvikling med sprøjt og stødkog. Begynd med de spande, der er opstillet længst væk fra udgangsdøren. e. Stalden holdes aflukket i 24 timer. Kloakker, slambrønde, gyllekanaler o. lign. desinficeres med 2,5% formalinopløsning samtidig med desinfektion af stalden (10 liter vand + 0,25 liter ufortyndet formalin (36%) eller 0,35 liter formalin (24,5%)) Metode 2 Formalinrygning kan også foretages med fast pulverformet formalin (paraformaldehyd også kaldet formaldegen) Formaldegen fordamper i en termostatgryde indstillet på mindst 110 C. Der anvendes 1 kg formaldegen pr. 100 m 3 rum. Der bør anvendes mere end 2-3 kg formaldegen pr. gryde pga. mangelfuld fordeling af formalin i rummet. I øvrigt samme fremgangsmåde som Metode Efter desinfektion Stalden udluftes i mindst 1 døgn, og overflader, der senere får kontakt med dyr, afspules, før dyrene indsættes. 95

96 Glutaraldehyd Glutaraldehyd anbefales ikke i denne sammenhæng. En grund er stoffets farlighed, en anden er usikkerhed ved effekt ved lavere temperaturer. Dog skal det nævnes, at der kan forekomme materiel og inventar, som ikke kan tåle traditionelle desinfektionsmetoder, men som med fordel kan desinficeres ved at lægge det i en tætsluttende plastpose med Korsolin (en blanding af glutaraldehyd, formaldehyd og sprit fra firmaet Brenntag). Midlet har et højt damptryk og en indvirkningstid på 4 timer. Det anvendes på Lindholm ved udslusning af følsomme effekter. 96

97 17 Zoner og områder 17.1 Fødevareregionens opgaver i zoner og områder: Håndtere smittede besætninger Deltager i oprettelse og ophævelse af zoner og områder Optælling af bedrifter Orientere om restriktioner i zonerne, fx via lokalaviser og pressemeddelelser, henvisning til Fødevarestyrelsens hjemmesiden, hotline mv.. Erhvervsdrivende besætninger skal orienteres pr brev fra fødevareregionen Besøge bedrifter, der indberetter øget sygelighed, dødelighed eller produktionsfald Screeningsopgaver og supplerende overvågning i zonerne Flyttetilladelser og kontrol af flytninger Forebyggende slagtning og nedslagning 17.2 Zoner og områder Ved mistanke om eller ved bekræftet udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 i fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, skal der etableres A og B områder. Yderligere oprettes der beskyttelses- og overvågningszoner (3 og 10 km zoner), samt evt. supplerende spærrezoner, ved bekræftet udbrud af højpatogen aviær influenza (dvs. både ved H5 og H7). Ved udbrud af lavpatogen aviær influenza subtype H5 eller H7 i fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, skal der oprettes en spærrezone på mindst 1 km. Ved fund af højpatogen aviær influenza H5N1 i vilde fugle, skal der oprettes kontrol- og moniteringsområder (3 og 10 km). Oprettelse af zoner og områder: Omfanget af en zone eller et område aftales mellem det centrale krisecenter og den berørte region. Zonegrænsen fastlægges i GIS, efter aftale enten af regionen eller af det centrale krisecenter. Regionen kan lave en foreløbig papir-version af kortet til kommunikation med Politiet. Ændringer i zonen af trafikale eller andre hensyn skal meddeles til det centrale krisecenter. Iværksættelsen af zoner udføres af det regionale krisecenter i samarbejde med politiet. Zonekort udtrækkes fra GIS. Ved oprettelse af zonerne skal der tages hensyn til: Den epidemiologiske undersøgelse De geografiske forhold, herunder naturlige grænser Fjerkrætætheden og beliggenheden af andre bedrifter Omsætningen af fjerkræ og andre fugle i fangenskab 97

98 Faciliteter og personale der er til rådighed for kontrol med flytninger af levende fjerkræ og fugle, kroppe gødning og strøelse inden for zonerne. Opsætning af skilte I beredskabscentrenes lagre findes advarselsskilte med teksten ZONE Fugleinfluenza Transport af fjerkræ og fjerkræprodukter forbudt. Skiltene opsættes ved overvågningszonens ydergrænse, så billede og tekst siden vender bort fra zonen, og dermed kan ses når man bevæger sig ind i zonen. Ved særligt betydende veje, fx veje med megen trafik eller hovedfærdselsvejen igennem en zone, opsættes et skilt i hver vejside, mens der ved øvrige veje kun sættes et skilt i højre side. Mørkhøj anmoder Politiet om at oprette zonerne og opsætte skilte, samt at bekendtgøre information om forhold i zonerne. Når beredskabscentrene mener, der er behov for flere skilte til zonerne, tager de kontakt til Mørkhøj, 1. kontor med angivelse af, hvor mange skilte der ønskes og hvor de skal leveret til. 1. kontor undersøger, om der kan laves en samlet ordre fra alle beredskabscentrene og udarbejder i samarbejde med 8. kontor en ordre til Schultz. Schultz har skabeloner liggende til fugleinfluenza skilte. Leveringstiden er på cirka 10 arbejdsdage fra afgivelse af ordre. (Kontakt: HPAI zoner og områder Hvis der er mistanke om eller ved bekræftet udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5N1, skal der oprettes A og B områder. Område A: Betragtes som et område med højere sygdomsrisiko. Området skal som minimum dække beskyttelses- og overvågningszonen. Område A kan omfatte flere beskyttelses- og overvågningszoner, hvis der er konstateret flere udbrud i samme lokalområde. Område B: Adskiller område A fra den sygdomsfri del af landet. Sygdomsrisikoen betragtes som minimal i område B. Område B kan betragtes som en buffer- zone mellem det sygdomsramte og sygdomsfrie område. Ved oprettelse af område A og område B tages der hensyn til geografiske, administrative og miljømæssige forhold, samt epizootiologiske faktorer vedrørende aviær influenza. Områdernes udbredelse er således ikke definerede på forhånd. 98

99 3 km og 10 km zoner Når der er konstateret højpatogen aviær influenza på en bedrift, skal der foruden A og B områderne oprettes en beskyttelseszone med en radius på mindst 3 km omkring den smittede bedrift, og en overvågningszone med en radius på mindst 10 km omkring den smittede bedrift. Supplerende spærrezone Der kan desuden oprettes en supplerende spærrezone omkring eller op til beskyttelses- og overvågningszoner, hvis det findes nødvendigt i situationen. Denne zones udbredelse er ikke defineret på forhånd. Undtagelser for oprettelse af zoner Fødevarestyrelsen kan i visse tilfælde undlade at oprette beskyttelses- og overvågningszoner omkring en bedrift, hvor der er udbrud af HPAI hvis: 1. Beslutningen træffes på baggrund af en risikovurdering og 2. Det ikke bringer den øvrige indsats til bekæmpelse af sygdommen i fare. Og det samtidigt drejer sig om: 3. Udbrud blandt andre fugle i fangenskab og 4. Bedriften er en: ikke-erhvervsdrivende bedrift, et cirkus, en zoologisk have, en fuglehandel, en dyrepark, eller et indhegnet område hvor der holdes andre fugle i fangenskab til videnskabelige formål, eller for at bevare truede arter, eller officielt registrerede sjældne arter og 99

100 5. Der ikke er fjerkræ på bedriften Fjerkræ defineres som alle fugle, der opdrættes eller holdes i fangenskab med henblik på produktion af kød eller æg til konsum, produktion af andre varer, genopbygning af vildtbestande eller med henblik på avlsprogrammer for produktion af disse kategorier af fugle LPAI zoner Ved udbrud af lavpatogen aviær influenza i fjerkræ eller andre fugle i fangenskab oprettes der en spærrezone på mindst 1 km omkring den smittede bedrift 17.3 Foranstaltninger i beskyttelses-, og overvågnings- og spærrezoner Optælling af bedrifter Ved hjælp af udtræk fra GIS og CHR udarbejdes lister over alle erhvervsdrivende bedrifter i beskyttelses- og overvågningszonerne, samt i spærrezonen ved LPAI. Ved udbrud af HPAI bliver der udstedt en bekendtgørelse, som påbyder ejere af hobbyfjerkræhold at lade dette registrere, hvis fjerkræholdet ligger i en zone. Registreringen af hobbyfjerkræ kan ske via Fødevarestyrelsens hjemmeside eller ved henvendelse til Fødevarestyrelsens hotline.( ) Foranstaltninger på bedrifter i beskyttelseszonen (HPAI) Bedrifter i beskyttelseszonen skal gennemføre følgende foranstaltninger: Fjerkræ skal lukkes inde døre i bygninger på bedrifterne. Hvis det af hensyn til fjerkræets velfærd eller af praktiske årsager ikke er muligt at holde fjerkræet lukke inde i bygninger, skal de holdes lukkes inde på bedriften, så de ikke kommer i kontakt med fjerkræ på andre bedrifter, og så kontakten til vilde fugle begrænses. Dødt fjerkræ bortskaffes i overensstemmelse med biproduktforordningen. Køretøjer der har adgang til bedriften, og som potentielt kan være kontamineret, skal desinficeres efter fødevareregionens anvisning. Fjerkræ og andre fugle i fangenskab må ikke komme ind på eller forlade bedriften uden fødevareregionens tilladelse. Pattedyr må ikke komme ind på eller forlade bedriften uden fødevareregionens tilladelse. Dette gælder dog ikke for husdyr, der ikke har kontakt til bedriftens fjerkræ eller de områder, hvor de holdes. Ejeren skal føre optegnelser over besøgende på bedriften Der skal iværksættes relevante smittebeskyttende foranstaltninger for personer, der skal ind på eller forlader bedriften. 100

101 Enhver ændring i sygelighed og dødelighed, samt produktionsnedgang skal indberettes til fødevareregionen. En embedsdyrlæge fra fødevareregionen skal på denne baggrund besøge besætningen, med henblik på: 1. En klinisk inspektion i alle produktionsenheder, med kontrol af registre over produktion og dødelighed, og dermed evaluering af enhedens sundhedstilstand. Der skal udtages prøver fra alle produktionsenheder hvis: a) der er indikation på en øget daglig dødelighed (> 3% af normal dødelighed), eller b) der er nedgang i den daglige ægproduktion (> 5% nedgang), eller c) er er fald i daglig indtagelse af vand og foder (> 5% fald) Prøveomfang: Fra hver produktionsenhed skal der udtages: 20 kloaksvaberprøver, 20 svælg/tracheal svaberprøver, 20 blodprøver (prøverne skal tages fra forskellige dyr, dvs. 60 dyr fra hver produktionsenhed) 2. Klinisk undersøgelse af fjerkræet, især af dyr, der virker syge Foranstaltninger på bedrifter i overvågningszonen (HPAI) Dødt fjerkræ bortskaffes i overensstemmelse med biproduktforordningen. Køretøjer, der har adgang til bedriften, og som potentielt kan være kontamineret, skal desinficeres efter fødevareregionens anvisning. Fjerkræ og andre fugle i fangenskab må ikke komme ind på eller forlade bedriften uden fødevareregionens tilladelse. Pattedyr må ikke komme ind på eller forlade bedriften uden fødevareregionens tilladelse. Dette gælder dog ikke for husdyr, der ikke har kontakt til bedriftens fjerkræ eller de områder, hvor de holdes. Ejeren skal føre optegnelser over besøgende på bedriften Der skal iværksættes relevante smittebeskyttende foranstaltninger for personer der skal ind på eller forlader bedriften. Enhver ændring i sygelighed og dødelighed, samt produktionsnedgang skal indberettes til fødevareregionen. En embedsdyrlæge fra fødevareregionen skal på denne baggrund besøge besætningen, med henblik på: 1. En klinisk inspektion i alle produktionsenheder, med kontrol af registre over produktion og dødelighed, og dermed evaluering af enhedens sundhedstilstand. Der skal altid udtages prøver fra alle produktionsenheder, uanset sundhedstilstand: Prøveomfang: Fra hver produktionsenhed skal der udtages: 20 kloaksvaberprøver, 20 svælg/tracheal svaberprøver, 20 blodprøver (prøverne skal tages fra forskellige dyr, dvs. 60 dyr fra hver produktionsenhed) 101

102 2. Klinisk undersøgelse af fjerkræet, især af dyr, der virker syge Foranstaltninger på bedrifter i spærrezonen (LPAI) Dødt fjerkræ bortskaffes i overensstemmelse med biproduktforordningen. Køretøjer, der har adgang til bedriften, og som potentielt kan være kontamineret, skal desinficeres efter fødevareregionens anvisning. Fjerkræ og andre fugle i fangenskab må ikke komme ind på eller forlade bedriften uden fødevareregionens tilladelse. Pattedyr må ikke komme ind på eller forlade bedriften uden fødevareregionens tilladelse. Dette gælder dog ikke for husdyr, der ikke har kontakt til bedriftens fjerkræ eller de områder, hvor de holdes. Ejeren skal føre optegnelser over besøgende på bedriften Der skal iværksættes relevante smittebeskyttende foranstaltninger for personer der skal ind på eller forlader bedriften Flytterestriktioner i zonerne Der indføres restriktioner for flytning af fjerkræ, fugle og fjerkræprodukter i zonerne, så det bliver muligt at spore enhver flytning der kan medføre en spredning af AI-viraet. Flytninger kan kun ske efter tilladelse fra regionerne, og på særlige betingelser. Se kapitel 18 om flytterestriktioner. Berørte personer i zonerne orienteres om restriktionerne via annoncer i dagblade og lokalaviser, pressemeddelelser, hjemmesiden, hotline mv.. Erhvervsdrivende besætninger orienteres pr brev fra fødevareregionen. Forebyggende slagtning og aflivning: Fødevarestyrelsen kan, på baggrund af den epidemiologiske situation, træffe beslutning om at der skal iværksættes forebyggende slagtning og aflivning af fjerkræ i beskyttelses og overvågningszonerne, eventuelt på særlige risikobedrifter Screening Til brug for registrering og styring af screeningsaktiviteter i zonerne, er der udviklet et itsystem, hvor fødevareregionens aktiviteter og kontakter til både besætninger med erhvervsog hobbyfjerkræ i zonerne, kan styres og registreres. Systemet understøtter fremsøgning af relevante besætninger i forskellige situationer, fx telefonisk kontakt til hobbybesætninger, aftale om og gennemførelse af besøg i besætninger, registrering af sundhedsdata om besætningerne m.v. Systemet giver overblik over status for screeningen og for regionens kontakter til besætningerne, og danner dermed grundlag for ophævelse af zoner og områder. 102

103 Screening i beskyttelseszonen (HPAI) Erhvervsdrivende besætninger Efter oprettelse af zonen skal alle erhvervsdrivende bedrifter i zonen hurtigst muligst besøges af en embedsdyrlæge. Besøget omfatter: 1. En klinisk inspektion i alle produktionsenheder, med kontrol af registre over produktion og dødelighed og dermed evaluering af enhedens sundhedstilstand. Der skal udtages prøver fra alle produktionsenheder hvis: a) der er indikation på en øget daglig dødelighed (> 3% af normal dødelighed), eller b) der er nedgang i den daglige ægproduktion (> 5% nedgang), eller c) er er fald i daglig indtagelse af vand og foder (> 5% fald) Prøveomfang: Fra hver produktionsenhed skal der udtages: 20 kloaksvaberprøver, 20 svælg/tracheal svaberprøver, 20 blodprøver (prøverne skal tages fra forskellige dyr, dvs. 60 dyr fra hver produktionsenhed) 2. Klinisk undersøgelse af fjerkræet, især af dyr, der virker syge. 3. Hvis der er tale om fjerkræ der forventes ikke at vise tydelige kliniske symptomer, skal der altid udtages prøver jf. ovenstående prøveomfang. Dvs. det omfatter som udgangspunkt svømmefugle og strudse Hobbybesætninger Alle hobbybesætninger i beskyttelseszonen skal besøges af en embedsdyrlæge inden zonen kan ophæves. Der foretages en klinisk inspektion og en evaluering af sundhedstilstanden Supplerende overvågning i beskyttelseszonen På grundlag af en vurdering af den aktuelle situation og risiko, kan Fødevarestyrelsen, Mørkhøj, træffe beslutning om at der iværksættes supplerende overvågning, herunder klinisk inspektioner og prøveudtagning, af særlige segmenter fjerkræ, bedrifter eller produktionstyper Screening i spærrezonen (LPAI) Erhvervsdrivende besætninger Efter oprettelse af zonen skal alle erhvervsdrivende bedrifter besøges hurtigst muligt. Besøget omfatter: 1. En klinisk inspektion i alle produktionsenheder, med kontrol af registre over produktion og dødelighed, og dermed evaluering af enhedens sundhedstilstand. Der skal altid udtages prøver fra alle produktionsenheder, uanset sundhedstilstand. Prøveomfang: 103

104 Fra hver produktionsenhed skal der udtages: 20 kloaksvaberprøver, 20 svælg/tracheal svaberprøver, 20 blodprøver (prøverne skal tages fra forskellige dyr, dvs. 60 dyr fra hver produktionsenhed) 2. Klinisk undersøgelse af fjerkræet, især af dyr, der virker syge Supplerende overvågning i spærrezonen På grundlag af en vurdering af den aktuelle situation og risiko, kan Fødevarestyrelsen, Mørkhøj, træffe beslutning om at der skal iværksættes supplerende overvågning, herunder klinisk inspektioner og prøveudtagning, af særlige segmenter fjerkræ, bedrifter eller produktionstyper Ophævelse af zonerne Ophævelse af beskyttelseszonen (HPAI) Beskyttelseszonen kan tidligst ophæves 21 efter afslutning og godkendelse af den foreløbige rengøring og desinfektion på den smittede bedrift. Ligeledes skal screeningen af bedrifter i beskyttelseszonen være gennemført. Når zonen ophæves, indgår den i overvågningszonen, med de restriktioner og foranstaltninger der gælder der Ophævelse af overvågningszonen (HPAI) Overvågningszonen kan tidligst ophæves 30 dage efter afslutning og godkendelse af den foreløbige rengøring og desinfektion på den smittede bedrift Ophævelse af A områder og B områder Som udgangspunkt ophæves områderne når den sidste overvågningszone, som de omfatter, bliver ophævet. Datoen for ophævelse af områderne vil fremgå af en kommissions beslutning, hvor datoen er fastlagt på baggrund af datoen for udbruddets start og dermed forventet tid til nedslagning, indledende rengøring og desinfektion samt screeningsaktiviteter i beskyttelseszonen Ophævelse af spærrezonen (LPAI) Spærrezonen kan tidligst ophæves 21 efter afslutning og godkendelse af den foreløbige rengøring og desinfektion på den smittede bedrift. Screeningen af bedrifter i spærrezonen skal være gennemført. Hvis der er dispenseret for tømning af bedriften, kan spærrezonen tidligst ophæves 42 dage efter datoen for bekræftelse af udbruddet. Screeningen i spærrezonen skal være gennemført, og der skal være gennemført en risikovurdering, hvori det vurderes at risikoen for spredning af LPAI er ubetydelig. 104

105 18 Flytterestriktioner i zoner og områder Ved udbrud af højpatogen aviær influenza i fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, etableres der beskyttelses- og overvågningszoner (3 og 10 km zoner), A og B områder ved mistanke eller bekræftet udbrud af H5N1, samt evt. supplerende spærrezoner. Ved udbrud af lavpatogen aviær influenza i fjerkræ eller andre fugle i fangenskab oprettes der en spærrezone på mindst 1 km. Ved fund af højpatogen aviær influenza i vilde fugle oprettes kontrol- og moniteringsområder (3 og 10 km). Restriktioner i forbindelse med disse områder findes i kapitel 22 om fund af højpatogen aviær influenza i vilde fugle. Total flytteforbud i zoner og områder I zonerne og områder er der initialt et totalt flytteforbud, som omfatter alt levende fjerkræ og andre fugle i fangenskab, herunder daggammelt fjerkræ, rugeæg, fjerkræbiprodukter, fjerkrækød m.v. Det betyder, at al flytning til og fra samt indenfor zoner og områder er forbudt. Tilladelser på baggrund af fødevareregionernes risikovurdering fødevareregionerne kan efter en risikovurdering tillade forskellige typer flytninger på en række nærmere fastsatte betingelser, der vil fremgå af de respektive paradigmer, der kan hentes på Intranettet under Beredskab, Fugleinfluenza. Da tilladelserne beror på risikovurderinger, kan det medføre variationer i flyttemuligheder og betingelse herfor under et udbrudsforløb, ligesom tilladelserne kan være forskelligt fra den ene påvisnings- eller udbrudssituation til den anden Paradigmer til flyttetilladelser på Intranettet. Til brug for regionerne er der udarbejdet tre sæt paradigmer til flyttetilladelser, som er lagt på Intranettet under beredskab for fugleinfluenza: 1. Højpatogen AI hos fjerkræ og andre fugle i fangenskab 2. Udbrud af lavpatogen AI hos fjerkræ og andre fugle i fangenskab. mer_lavpatogen_ai/forside.htm 3. Fund af AI i vilde fugle Paradigmerne tager udgangspunkt i de muligheder, der er anført i direktivet og de implementerende bekendtgørelser. Listen er ikke udtømmende, og i udbruds situationen melder fødeva- 105

106 reregionerne tilbage til Mørkhøj om behovet for yderligere paradigmer. I samarbejde udarbejdes der løbende nye paradigmaer, eller de eksisterende paradigmer tilpasses. Typerne af flyttetilladelser kan om nødvendigt splittes op, hvis forskellige situationer er tilstede samtidigt i Danmark, eller et forskudte forløb i øvrigt gør det hensigtsmæssigt. Generelle betingelser for flyttetilladelser Flyttetilladelser gives på en række generelle betingelser: - der må på ingen måde være risiko for, at flytningerne forværrer situationen - der skal indføres smittebeskyttende foranstaltninger - der skal være fuld sporbarhed af det flyttede - der skal være tydelig afgræsning af tilladelsens omfang, oftest til hver enkelt transport. - flyttetilladelsen skal være tidsbegrænset - der skal tages forbehold for ændringer Duer Som udgangspunkt er duer omfattet af de flytterestriktioner som andet fjerkræ og andre fugle i fangenskab. Der kan dog på baggrund af en risikovurdering og på nærmere fastsatte vilkår indføres særlige foranstaltninger med hensyn til flytning af brevduer ind i, ud af og indenfor beskyttelses- og overvågningszonerne. Navn og dato på paradigmerne Paradigmerne lægges på intranettet i takt med at de udarbejdes. De er forsynet med en sidefod, der angiver typen af flyttetilladelse og dato. Herved sikres det, at der kan skelnes mellem opdaterede versioner. Det er kun de seneste paradigmer, der er tilgængelige på intranettet. Alle opdaterede paradigmer journaliseres i Scanjour, således at historikken kan dokumenteres. Anvendte paradigmer Der er mulighed for regionerne selv kan tilpasse paradigmerne til de lokale forhold. Af hensyn til koordineringen regionerne imellem og med Mørkhøj, skal ændringerne altid meldes tilbage til Mørkhøj. De anvendte paradigmer skal være kendt af Mørkhøj, så de kan blive tilgængelige på intranettet for de andre regioner. 106

107 18.2 Restriktioner ved udbrud af højpatogen aviær influenza Ved udbrud af HPAI oprettes der en beskyttelseszone med en radius på mindst 3 km og en overvågningszone med en radius på mindst 10 km. Derudover oprettes A og B områder ved mistanke eller udbrud af H5N1, og der kan yderligere oprettes supplerende spærrezoner omkring eller op til beskyttelses- og overvågningszonerne. På den smittede bedrift - må fjerkræ samt andre fugle i fangenskab eller husdyr, som er pattedyr, ikke komme ind på eller forlade bedriften uden tilladelse fra fødevareregionen. Bortset fra pattedyr der kun har adgang til boligarealerne. - skal fjerkræ, som er klækket af æg, der er indsamlet på den smittede bedrift, i perioden, hvor smitten formentlig er sket, opspores og sættes under offentligt tilsyn - må der ikke fraføres æg og fjerkrækød - skal kød af fjerkræ, der er slagtet og æg, der er indsamlet på bedriften, i tidsrummet fra hvornår smitten formodes indslæbt til besætningen og frem til besætningen sættes under offentligt tilsyn, opspores og bortskaffes. fødevareregionen kan dispensere således at sporet æg sendes direkte til en virksomhed, der fremstiller ægprodukter, jf. afsnit X, kapitel II i bilag III til hygiejneforordningen for animalske fødevarer, for at blive håndteret og behandlet i overensstemmelse med kapitel XI i bilag II til hygiejneforordningen om fødevarehygiejne Forbud i beskyttelseszonen: I beskyttelseszonen er det ikke tilladt at: - afholde skuer, markeder, udstillinger eller anden samling af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab - udsætte fjervildt til genopbygning af vildtbestanden - flytte eller transportere fjerkræ, andre fugle i fangenskab, æglægningsklart fjerkræ, daggamle kyllinger, æg og dødt fjerkræ og andre fugle i fangenskab til og fra bedrifterne beliggende i zonen. Dette gælder ikke transport eller flytning via bedrifters private interne forbindelsesveje - fjerne eller sprede brugt strøelse, gødning, gylle fra bedrifter uden fødevareregionens tilladelse - transportere fjerkrækød fra slagterier, opskæringsvirksomheder og frysehuse, medmindre kødet enten er: a) Fremstillet af fjerkræ, der kommer fra et sted uden for beskyttelseszonen, og er blevet oplagret og transporteret adskilt fra fjerkrækød fra et sted inden for beskyttelseszone b) Fremstillet mindst 21 dage før den formodede dato for den tidligste infektion på en bedrift i beskyttelseszonen, og efter fremstillingen er blevet oplagret og transporteret adskilt fra kød fremstillet efter denne dato. 107

108 Transit Forbuddet mod transport af fjerkræ og andre fugle i fangenskab og fjerkrækød, gælder ikke direkte transit gennem beskyttelseszonen af vej eller jernbane Tilladelser i beskyttelseszonen I beskyttelseszonen kan fødevareregionen tillade følgende flytninger: Fjerkræ til omgående slagtning: Transport fra bedrift i beskyttelseszonen til omgående slagtning på et udpeget slagteri, der kan ligge indenfor eller udenfor beskyttelseszonen på følgende betingelser: a) fjerkræet på oprindelsesbedriften er undersøgt klinisk af fødevareregionen højst 24 timer, inden det sendes til slagtning b) der foreligger tilfredsstillende resultater af laboratorieprøver fra fjerkræet på oprindelsesbedriften udtaget efter fødevareregionens anvisninger (60 svælg/tracheal svaberprøver) c) fjerkræet transporters i køretøjer, der er plomberet, eller hvor det på anden måde efter fødevareregionens anvisninger er sikret, at det kan kontrolleres, at af- eller pålæsning ikke finder sted under transporten d) fødevareregionen, der er ansvarlig for det udpegede slagteri, har givet sit samtykke til at modtage fjerkræet og bekræftet dette over for fødevareregionen, der afsender fjerkræet e) fjerkræet fra beskyttelseszonen holdes adskilt fra andet fjerkræ og slagtes separat eller på andre tidspunkter end andet fjerkræ. Efterfølgende rengøring og desinfektion skal være afsluttet, før andet fjerkræ slagtes f) fjerkræet skal nøje undersøges af en embedsdyrlæge før og efter slagtning g) kødet må ikke bringes i handel i eller uden for EU, og skal forsynes med et sundhedsmærke, jf. bilag II til bekendtgørelse om dyresundhedsbestemmelser for behandling og markedsføring af animalske fødevarer h) kødet fremstilles, udskæres, transporters og opbevares adskilt fra kød bestemt til handel i eller uden for EU og bruges på en sådan måde, at det ikke kommer til at indgå i kødprodukter bestemt til samhandel i eller uden for EU, medmindre det er blevet underkastet en behandling, jf. bilag I til bekendtgørelse om dyresundhedsbestemmelser for behandling og markedsføring af animalske fødevarer Transport fra en bedrift udenfor beskyttelseszonen til et udpeget slagteri i beskyttelseszonen, til omgående slagtning og derefter flytning af kødet, på følgende betingelser: a) fødevareregionen, der er ansvarlig for det udpegede slagteri, har givet sit samtykke til at modtage fjerkræet og bekræftet dette over for fødevareregionen, der afsender fjerkræet b) fjerkræet skal holdes adskilt fra andet fjerkræ, der er slagtet c) det fremstillede fjerkrækød skal opskæres, transporteres og oplagres adskilt fra andet fjerkrækød, der er fremstillet på samme slagteri 108

109 Æglægningsklart fjerkræ: Transport af æglægningsklart fjerkræ fra en bedrift i beskyttelseszonen til en bedrift, hvor der ikke forefindes andet fjerkræ, og som kan ligge i eller udenfor zonerne, på følgende betingelser: a) fjerkræet på oprindelsesbedriften er undersøgt klinisk af fødevareregionen højst 24 timer, inden det sendes til slagtning b) der foreligger tilfredsstillende resultater af laboratorieprøver fra fjerkræet på oprindelsesbedriften udtaget efter fødevareregionens anvisninger (60 svælg/tracheal svaberprøver) c) fjerkræet transporters i køretøjer, der er plomberet, eller hvor det på anden måde efter fødevareregionens anvisninger er sikret, at det kan kontrolleres, at af- eller pålæsning ikke finder sted under transporten d) modtagerbedriften sættes under offentligt tilsyn e) fjerkræet skal forblive på modtagerbedriften i mindst 21 dage, hvis denne ligger uden for beskyttelses- eller overvågningszonen Daggamle kyllinger: Transport af daggamle kyllinger fra en bedrift i beskyttelseszonen til en bedrift, som kan ligge i eller udenfor zonerne, på følgende betingelser: a) De daggamle kyllinger skal transporters i køretøjer, der er plomberet, eller hvor det på anden måde efter fødevareregionens anvisninger er sikret, at det kan kontrolleres, at af- eller pålæsning ikke finder sted under transporten b) modtagerbedriften sættes under offentligt tilsyn c) fjerkræet skal forblive på modtagerbedriften i mindst 21 dage, hvis denne ligger uden for beskyttelses- eller overvågningszonen Transport af daggamle kyllinger, som er udklækket af æg, der oprinder fra bedrifter beliggende udenfor zonerne til en bedrift, som kan ligge i eller udenfor zonerne, på følgende betingelser: a) På baggrund af sin logistik og de hygiejniske forhold, skal rugeriet hvor kyllingerne afsendes fra, kunne sikre at æggene ikke har være i kontakt med andre rugeæg eller daggamle kyllinger, som oprinder fra fjerkræflokke inden fra zonerne Rugeæg: Transport af rugeæg fra en bedrift til et rugeri, der er beliggende i beskyttelseszonen og er udpeget af fødevareregionen, på følgende betingelser: a) Rugeæggene skal oprinde fra en bedrift der ligger uden for zonerne Transport af rugeæg fra en bedrift i beskyttelseszonen til et hvilket som helst andet udpeget rugeri, på følgende betingelser: 109

110 a) Forældre flokkene som rugeæggene kommer fra, skal være undersøgt for aviær influenza, og der må ikke være mistanke om aviær influenza på bedriften. Undersøgelsen skal omfatte: kontrol af produktionen og sundhedstilstanden en klinisk inspektion af alle produktionsenheder hver 15. dag samt udtagning af prøver (20 kloaksvaberprøver, 20 sælg svaberprøver samt 20 blodprøver) b) Rugeæg og emballage skal desinficeres inden afsendelse, og det skal være muligt at tilbagespore æggene c) Rugeæggene skal transporters i køretøjer, der er plomberet, eller hvor det på anden måde efter fødevareregionens anvisninger er sikret, at det kan kontrolleres, at af- eller pålæsning ikke finder sted under transporten d) Der skal være træffes hygiejniske foranstaltninger på det udpegede rugeri, efter fødevareregionens anvisninger Konsumæg Til et udpeget pakkeri, på følgende betingelser: a) Æggene er pakket i engangsemballage b) Der skal træffes smittebeskyttende foranstaltninger på pakkeriet, efter fødevareregionens anvisninger Til en virksomhed, der fremstiller ægprodukter jf. afsnit X, kapitel II, i bilag II i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, på følgende betingelser a) Æggene skal behandles i overensstemmelse med kapitel XI i bilag II i hygiejneforordningen (853/2004) Æg til bortskaffelse a) Æg kan bortskaffes i henhold til biproduktforordningen Transport af dødt fjerkræ til bortskaffelse. a) Dødt fjerkræ kan tillades transporteret direkte til bortskaffelse Forbud i overvågningszonen: I overvågningszonen er det ikke tilladt at - flytte fjerkræ, æglægningsklart fjerkræ, daggamle kyllinger og æg inden for overvågningszonen uden fødevareregionens tilladelse. 110

111 - flytte fjerkræ, æglægningsklart fjerkræ, daggamle kyllinger samt æg til bedrifter, slagterier, pakkerier eller virksomheder der fremstiller ægprodukter, og som ligger uden for overvågningszonen. - afholde skuer, markeder, udstillinger og anden samling af fjerkræ. - genudsætte fjerkræ til genopbygning af vildtbestande. Transit Forbuddet mod transport af fjerkræ og æg, gælder ikke direkte transit gennem overvågningszonen af vej eller jernbane Tilladelser i overvågningszonen I overvågningszonen kan fødevareregionen tillade følgende flytninger: Fjerkræ til omgående slagtning: Fra en bedrift i overvågningszonen til slagtning på et udpeget slagteri, på følgende betingelser: a) fjerkræet på oprindelsesbedriften er undersøgt klinisk af fødevareregionen højst 24 timer, inden det sendes til slagtning b) der foreligger tilfredsstillende resultater af laboratorieprøver fra fjerkræet på oprindelsesbedriften udtaget efter fødevareregionens anvisninger (60 svælg/tracheal svaberprøver) c) fødevareregionen, der er ansvarlig for det udpegede slagteri, har givet sit samtykke til at modtage fjerkræet og bekræftet dette over for fødevareregionen, der afsender fjerkræet d) transporten til slagteriet skal være direkte Fra en bedrift uden for beskyttelses- og overvågningszonerne til omgående slagtning på et udpeget slagteri inden for overvågningszonen og efterfølgende flytning af kødet følgende betingelser: a) transporten til slagteriet skal være direkte Æglægningsklart fjerkræ: Fra en bedrift i overvågningszonen til en bedrift i Danmark, hvor der ikke forefindes andet fjerkræ, på følgende betingelser: a) modtagerbedriften sættes under offentligt tilsyn b) fjerkræet skal forblive på modtagerbedriften i mindst 21 dage Daggamle kyllinger: Fra en bedrift i overvågningszonen til en bedrift i Danmark, på følgende betingelser: a) modtagerbedriften sættes under offentligt tilsyn 111

112 b) kyllingerne skal forblive på modtagerbedriften i mindst 21 dage Fra et rugeri i overvågningszonen, hvor kyllingerne er udklækket af rugeæg med oprindelse i fjerkræbedrifter uden for beskyttelses- og overvågningszoner til en anden bedrift, på følgende betingelser: a) På baggrund af sin logistik og de hygiejniske forhold, skal rugeriet hvor kyllingerne afsendes fra, kunne sikre at æggene ikke har være i kontakt med andre rugeæg eller daggamle kyllinger, som oprinder fra fjerkræflokke inden fra zonerne Rugeæg Til et udpeget rugeri inden for eller uden for overvågningszonen, på følgende betingelser: a) Rugeæg og emballage skal desinficeres inden afsendelse, og det skal være muligt at tilbagespore æggene Konsumæg Til et udpeget pakkeri, på følgende betingelser: a) Æggene er pakket i engangsemballage b) Der skal træffes smittebeskyttende foranstaltninger på pakkeriet, efter fødevareregionens anvisninger Til en virksomhed, der fremstiller ægprodukter jf. afsnit X, kapitel II, i bilag II i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, på følgende betingelser a) Æggene skal behandles i overensstemmelse med kapitel XI i bilag II i hygiejneforordningen (853/2004) Æg til bortskaffelse a) Æg kan bortskaffes i henhold til biproduktforordningen Forbud i A og B områder I A og B områder er det ikke tilladt at: - afsende levende fjerkræ, andre fugle i fangenskab og rugeæg fra område A og B til den øvrige del af Danmark, andre EU-lande eller tredjelande. Selskabsfugle og fugle til godkendte zoologiske anlæg er undtaget. - afsende konsumprodukter af vildtlevende fjervildt fra område A og B til den øvrige del af Danmark, andre EU-lande eller tredjelande 112

113 - transportere animalske biprodukter mellem område A og B eller fra område A og B til den øvrige del af Danmark, andre EU-lande eller tredjelande, såfremt biprodukterne er fremstillet af fjerkræ/fugle fra område A og B. - samle eller sammenbringe fjerkræ og andre fugle i fangenskab i område B Tilladelser i A og B områder I A og B områder kan fødevareregionen tillade følgende flytninger på nærmere fastsatte betingelser, herunder at alle transportmidler skal rengøres og desinficeres før og efter brug: Fjerkræ til slagtning: Direkte transport fra bedrift i område B til udpeget slagteri i Danmark, i et andet EUland eller tredjeland: a) Hvis fjerkræet skal leveres til slagtning uden for Danmark, forudsætter det at der foreligger en aftale med modtagerlandets kompetente myndighed, om at det har accepteret at modtage dem, samt har udpeget et slagteri Fjerkræ til levebrug: Direkte transport fra bedrift i område B til bedrift i Danmark på følgende betingelser: a) Modtagerbedriften sættes under offentligt tilsyn b) Fjerkræet skal forblive på modtagerbedriften i mindst 21 dage Direkte transport fra bedrift i område B til en udpeget bedrift i et andet EU-land eller tredjeland på følgende betingelser: a) Modtagerlandet har givet samtykke til at modtage fjerkræet b) Der holdes ikke andet fjerkræ på den udpegede bedrift c) Den udpegede bedrift sættes under offentligt tilsyn d) Fjerkræet skal forblive på modtagerbedriften i mindst 21 dage Daggamle kyllinger: Transport fra rugerier i område B til en hvilken som helst bedrift i Danmark, dog helst uden for område A, på følgende betingelser: a) Modtager bedriften sættes under offentligt tilsyn. Transport fra rugerier i område B til en hvilken som helst bedrift i Danmark. Der er ingen restriktioner på modtagerbedriften, såfremt : a) De daggamle kyllinger er udklækket af æg, der oprinder fra bedrifter i område B. b) Forældredyrene er undersøgt for aviær influenza med negativt resultat c) Der er være sikker sporbarhed til rugeriet. 113

114 Transport fra rugerier i område B til en hvilken som helst bedrift i Danmark. Der er ingen restriktioner på modtagerbedriften, såfremt: a) De daggamle kyllinger er udklækket af æg, der oprinder fra bedrifter, der ligger udenfor område A og B. b) Rugeæggene er transporteres i desinficeret emballage Rugeæg/SPF æg: Direkte transport fra bedrift i område B til udpeget rugeri i Danmark, i et andet EUland eller tredjeland: a) Hvis rugeæggene skal leveres til et rugeri uden for Danmark, forudsætter det at der foreligger en aftale med modtagerlandets kompetente myndighed, om at det har accepteret at modtage dem, samt har udpeget et rugeri. Direkte transport fra bedrift i område B til et hvilket som helst rugeri i Danmark, på følgende betingelser: a) Forældredyrene skal være undersøgt for aviær influenza med negativt resultat, b) Der skal være sikker sporbarhed til rugeriet. Direkte transport fra bedrift i område A eller B til brug ved forskning, diagnosticering eller lægemiddelfremstilling til udpegede laboratorier, institutter eller lægemiddelproducenter i Danmark, EU eller tredjeland. a) Hvis rugeæggene skal leveres uden for Danmark, forudsætter det at der foreligger en aftale med modtagerlandets kompetente myndighed om at det har accepteret at modtage dem Animalske biprodukter Fødevareregionen kan tillade afsendelse af følgende animalske biprodukter af fjerkræoprindelse, fra område A eller område : a) Såfremt det er forarbejdet i henhold til biproduktforordningen: - Blodprodukter (bilag VII, kapitel III (B)), - Afsmeltet fedt (bilag VII, kapitel IV(A)), - Gelatine og hydrolyseret protein (bilag VII, kapitel VI (A og B)), - Dicalciumfosfat og tricalciumfosfat (bilag VII, kapitel VII(A) og kapitel VIII (A)), - Kollagen (bilag VII, kapitel IX(A)), - Ægprodukter (bilag VII, kapitel X(A)), - Petfood (bilag VIII, kapitel II(B)), og - Forarbejdet gylle og gylleprodukter (bilag VIII, kapitel III, afsnit II(A)). - Produkter af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, som ikke i henhold til EFreglerne er underkastet dyresundhedsmæssige restriktioner, eller som ikke er omfattet af noget forbud, herunder produkter omhandlet i kapitel VIII, del A, punkt 1, litra a i bilag VIII i biproduktforordningen. 114

115 b) Uforarbejdede fjer og fjerdele i overensstemmelse med kapitel VIII, del A, punkt 1, litra a, i bilag VIII i biproduktforordningen, som kommer fra fjerkræ eller opdrættet fjervildt i område B. c) Forarbejdede fjer og fjerdele, som kommer fra fjerkræ eller vildtlevende fjervildt, og som er blevet behandlet med vanddamp eller på anden måde, der sikrer inaktivering af patogener fra område A eller område B. Forarbejdede fjer og fjerdele skal ledsages af et handelsdokument i henhold til biproduktforordningen, hvoraf det fremgår, at de pågældende produkter er blevet behandlet med vanddamp eller på en anden måde, der sikrer, at der ikke er patogener tilbage. Handelsdokumentet er dog ikke påkrævet, når forarbejdede prydfjer eller andre forarbejdede fjer sendes eller medtages eller sendes til privat brug Animalske produkter af fjerkrækød Fødevareregionen kan tillade afsendelse til hjemmemarkedet af: Fersk kød, hakket kød, maskinsepareret kød samt tilberedt kød eller kødprodukter af vildtlevende fjervildt med oprindelse i område A eller B, hvis kødet mærkes: a) enten i overensstemmelse med det særlige identifikationsmærke, der er foreskrevet i bekendtgørelse nr. 94 af 17. februar 2006 om dyresundhedsbestemmelser for behandling og markedsføring af animalske fødevarer, eller b) i overensstemmelse med artikel 2 i beslutning 2007/118/EF Kødprodukter fremstillet af kød af vildtlevende fjervildt med oprindelse i område A eller B, hvis kødet har: a) gennemgået en foreskrevet behandling mod aviær influenza, jf. bekendtgørelse nr. 94 af 17. februar 2006 om dyresundhedsbestemmelser for behandling og markedsføring af animalske fødevarer Fersk kød af vildtlevende fjervildt, der har oprindelse uden for område A og B, der er: a) fremstillet på virksomheder i område A eller B i henhold til afsnit IV i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004, og b) som er kontrolleret i henhold til afsnit IV, kapitel VIII, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 Hakket kød, tilberedt kød, maskinsepareret kød og kødprodukter indeholdende kød af vildtlevende fjervildt, der: a) har oprindelse uden for område A og B, og b) er fremstillet på virksomheder i område A eller B i henhold til afsnit V og VI i bilag III til forordning (EF) nr. 853/

116 Restriktioner i supplerende spærrezoner Enhver foranstaltning, der er nævnt under beskyttelseszonen og overvågningszonen, kan indføres i en supplerende spærrezone, herunder forebyggende slagtning eller aflivning Restriktioner ved udbrud af lavpatogen AI Der oprettes en spærrezone med en radius på mindst 1 km omkring den smittede bedrift. På den smittede bedrift - må fjerkræ samt andre fugle i fangenskab eller husdyr, som er pattedyr, ikke komme ind på eller forlade bedriften uden tilladelse fra fødevareregionen. Bortset fra pattedyr der kun har adgang til boligarealerne - må fjerkrækød ikke fjernes fra uden fødevareregionens tilladelse - skal døde eller aflivede fugle samt rugeæg bortskaffes - skal fjerkræ, som er klækket af æg, der er indsamlet på den smittede bedrift, i perioden, hvor smitten formentlig er sket, opspores og sættes under offentligt tilsyn - skal rugeæg der er indsamlet på bedriften, fra det tidsrum hvor bedriften tidligst kan være smittet, opspores og sættes under offentligt tilsyn under udklækningen - skal fjerkræ der allerede er klækket af rugeæg, der er indsamlet på bedriften, fra det tidsrum hvor bedriften tidligst kan være smittet, opspores, sættes under offentligt tilsyn og have udtaget prøver. - skal konsumæg bortskaffes eller føres til: a) et udpeget pakkeri, hvis de pakkes i engangsemballage og der træffes smittebeskyttende foranstaltninger efter fødevareregionens anvisninger, eller b) en virksomhed, der fremstiller ægprodukter jf. afsnit X, kapitel II, i bilag III i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, hvis æggene behandles i overensstemmelse med kapitel XI i bilag II i hygiejneforordningen Forbud i spærrezonen I spærrezonen er det ikke tilladt at: - flytte fjerkræ, andre fugle i fangenskab, æglægningsklart fjerkræ, daggamle kyllinger samt æg indenfor, til og fra spærrezonen - afholde dyrskuer, udstillinger, markeder, auktioner, kapflyvninger eller enhver anden samling af fjerkræ eller andre fugle i spærrezonen 116

117 - udsætte fjervildt til genopbygning af vildtbestanden i spærrezonen. - fjerne eller sprede brugt strøelse, gødning eller gylle i spærrezonen Husdyr af pattedyrklassen må ikke komme ind på eller forlade en bedrift i spærrezonen uden fødevareregionens tilladelse. Det gælder dog ikke for pattedyr, der kun har adgang til boligarealer til mennesker, hvis de ikke har nogen kontakt med bedriftens fjerkræ eller andre fugle i fangenskab og ikke har adgang til bure eller områder, hvor bedriftens fjerkræ eller andre fugle i fangenskab holdes. Transit Forbuddet mod at flytte fjerkræ, andre fugle i fangenskab, æglægningsklart fjerkræ, daggamle kyllinger samt æg gælder ikke for direkte transit gennem spærrezonen ad vej eller med jernbane Tilladelser i spærrezonen I spærrezonen kan fødevareregionen tillade følgende flytninger: Slagtefjerkræ: a) til slagtning på et slagteri i Danmark b) til en bedrift i Danmark, hvor der ikke forefindes andet fjerkræ. Modtagerbedriften sættes under offentligt tilsyn, og fjerkræet skal blive på bedriften i mindst 21 dage Daggamle kyllinger: a) til en bedrift i Danmark. Modtagerbedriften sættes under OT, og fjerkræet skal blive på bedriften i mindst 21 dage b) fra et rugeri i spærrezonen, hvor kyllingerne er udklækket af rugeæg med oprindelse i fjerkræbedrifter uden for zonen til en anden bedrift Rugeæg: a) til et udpeget rugeri Konsumæg a) Til pakkeri hvis æggene er pakket i engangsemballage, og der træffes smittebeskyttende foranstaltninger efter fødevareregionens anvisninger på pakkeriet Æg a) til bortskaffelse 117

118 19 Genindsættelse af dyr på bedrifter 19.1 Genindsættelse på smittede erhvervsbedrifter Der kan tidligst genindsættes fjerkræ på en smittet erhvervsdrivende bedrift, 21 dage efter den endelige rengøring og desinfektion er afsluttet og godkendt. Følgende procedure for genindsættelse på erhvervsdrivende bedrifter skal følges: 1. Besætningen sætte sunder offentligt tilsyn og påbydes skriftligt at følge proceduren for genindsættelse. Genindsættelsesproceduren varer mindst 21 dage. Det offentlige tilsyn kan ophæves, når proceduren er gennemført, og alle laboratorieprøver er afsluttede med negativt resultat. 2. Der skal indføres smitteforebyggende foranstaltninger for personer, der skal til og fra besætningen, efter fødevareregionens anvisning. 3. Fjerkræ må ikke forlade bedriften i genindsættelsesperioden. 4. Ejeren skal føre opdaterede optegnelser over produktionstallene, herunder sygelighed og antal døde. 5. Hvis produktionstallene ændres væsentligt, skal ejeren straks kontakte fødevareregionen. 6. Fjerkræet, der skal indsættes, skal have udtaget blodprøver til laboratorieundersøgelse. Prøverne skal udtages så snart fjerkræet er indsat på bedriften, eller eventuelt i oprindelsesbesætningen, umiddelbart før det flyttes. Fra hver produktionsenhed skal udtages mindst 20 blodprøver. 7. Fjerkræ, der dør i genindsættelsesperioden, skal undersøges, idet der skal udtages svaberprøver, eller indsendes kroppe til virusundersøgelse. Der skal højst undersøges 10 døde fugle pr. uge i de første 21 dage. 8. Mindst én gang i perioden skal en embedsdyrlæge foretage en klinisk undersøgelse af fjerkræ i alle produktionsenheder. Den kliniske undersøgelse, eller hvis der gennemføres mere end én, den endelige kliniske undersøgelse, skal foretages så tæt på udgangen af de 21 dage som muligt. Ved undersøgelsen skal også bedriftens registre kontrolleres, og hver produktionsenheds sundhedstilstand skal evalueres. 9. I den sidste uge af de 21 dage skal fra visse besætninger udtages prøver til laboratorieundersøgelse: Hvis besætningen har være inficeret med HPAI, og er en besætning med vandfugle (ænder/gæs), skal der fra hver produktionsenhed udtages: a) 20 svaberprøver fra luftrør/svælg og 20 kloaksvaberprøver. Hvis besætningen har været inficeret med LPAI, skal der uanset besætningstype fra hver produktionsenhed udtages: a) 20 svaberprøver fra luftrør/svælg, 20 kloaksvaberprøver og 20 blodprøver. 118

119 19.2 Genindsættelse på smittede hobbybedrifter og andre typer af bedrifter Som udgangspunkt skal proceduren for genindsættelse på erhvervsdrivende bedrifter følges. Men Fødevarestyrelsen kan på baggrund af en risikovurdering beslutte at fravige proceduren. 119

120 20 Aviær influenza på slagterier, grænsekontrolsteder og transportmidler 20.1 Slagterier Mistanke om aviær influenza Ved mistanke om aviær influenza på et slagteri, skal fødevareregionen straks besøge og undersøge oprindelsesbedriften for det mistænkte fjerkræ, med henblik på at opretholde eller afkræfte mistanken, i henhold til kapitlet om mistanke om aviær influenza. På slagteriet slagtes færdigt og kød, produkter og biprodukter fra de mistænkte dyr, samt kød, produkter og biprodukter der kan være kontamineret, sættes under offentligt tilsyn og skal opbevares adskilt fra andre produkter, indtil mistanken er afklaret. Tilførsel af fjerkræ til slagteriet stoppes indtil mistanken er afvist, eller hvis mistanken bekræftes, indtil mindst 24 timer efter godkendt rengøring og desinfektion af slagteriet Bekræftet udbrud af aviær influenza Kød, produkter og biprodukter fra den smittede besætning, samt fra andet fjerkræ der kan være kontamineret bortskaffes til destruktion. Bygninger, udstyr, køretøjer mv. rengøres og desinficeres efter fødevareregionens anvisning. Tidsforløbet afhænger af graden af kontaminering samt valg af metode til rengøring og desinfektion. Fødevareregionen skal godkende rengøringen og desinfektionen. Slagtningen kan tidligst genoptages 24 timer efter godkendt rengøring og desinfektion Transportmiddel Mistanke om aviær influenza Hvis der opstår mistanke om aviær influenza blandt fjerkræ eller fugle på et transportmiddel, skal fødevareregionen straks besøge og undersøge oprindelsesbedriften for det mistænkte fjerkræ, med henblik på at opretholde eller afkræfte mistanken, i henhold til kapitlet om mistanke om aviær influenza. Dyrene i transportmidlet sættes under offentligt tilsyn og skal holdes isoleret fra andet fjerkræ eller fugle indtil mistanken er afkræftet. Dyrene kan eventuelt læsses af og holdes isoleret hvis muligheden er til stede. Fra dyrene på transportmidlet skal der udtages standard prøver til laboratoriemæssig undersøgelse, efter aftale med Veterinærinstituttet 120

121 Fjerkræet på transportmidlet kan føres til slagtning under offentligt tilsyn, hvis de kan slagtes adskilt fra andet fjerkræ og kødet ligeledes kan holdes adskilt fra andet kød og produkter. Slagteriet skal rengøres og desinficeres efter fødevareregionens anvisninger. Hvis ikke det er muligt, fx under hensyn til de dyreværnsmæssige forhold, at holde dyrene isoleret eller slagte dem, skal de aflives og bortskaffes allerede ved mistanken Bekræftet udbrud af aviær influenza Hvis det bekræftes at fjerkræet på transportmidlet, eller deres oprindelsesbesætning, er smittet med aviær influenza, skal de straks aflives og bortskaffes til destruktion. Hvis fjerkræet er slagtet skal kødet destrueres. Transportmidlet rengøres og desinficeres efter fødevareregionens anvisning. Tidsforløbet afhænger af graden af kontaminering samt valg af metode til rengøring og desinfektion. Fødevareregionen skal godkende rengøringen og desinfektionen. Transportmidlet kan tidligst genoptage transport af fjerkræ og fugle 24 timer efter godkendt rengøring og desinfektion Grænsekontrolsted Mistanke om aviær influenza Hvis der opstår mistanke om aviær influenza blandt fjerkræ eller fugle på et grænsekontrolsted, skal fødevareregionen straks sætte grænsekontrolstedet under offentligt tilsyn og isolere alt fjerkræ og andre fugle, der befinder sig på stedet. Hvis fjerkræet er af dansk oprindelse, skal oprindelsesbesætningen besøges af fødevareregionen med henblik på at opretholde eller afkræfte mistanken, i henhold til kapitlet om mistanke om aviær influenza. Der skal udtages prøver fra fjerkræ og fugle på grænsekontrolstedet efter aftale med Veterinærinstituttet. På baggrund af en risikovurdering kan fødevareregionen beslutte straks at aflive de mistænkte dyr eller eventuelt flytte dem fra grænsekontrolstedet for at holde dem isoleret et andet sted, indtil mistanken er afklaret. En forebyggende aflivning behøver ikke at omfatte andre fugle på grænsekontrolstedet, hvis de ikke har være i kontakt med de mistænkte dyr. 121

122 Bekræftet udbrud af aviær influenza Hvis det bekræftes at fjerkræet på grænsekontrolstedet eller deres oprindelsesbesætning er smittet med aviær influenza, skal de straks aflives og bortskaffes til destruktion. Grænsekontrolstedet rengøres og desinficeres efter fødevareregionens anvisning. Tidsforløbet afhænger af graden af kontaminering samt valg af metode til rengøring og desinfektion. Fødevareregionen skal godkende rengøringen og desinfektionen. Der må ikke føres fjerkræ og fugle ind over grænsekontrol stedet, før der er gået mindst 24 timer efter, fødevareregionen har godkendt rengøring og desinfektion. 122

123 21 AI og andre dyrearter 21.1 Svin AI vira inficerer let svin, og skønt der i de fleste tilfælde kun ses begrænset replikation i svinene, kan inficerede svin måske overføre sygdommen til fjerkræ og andre modtagelige dyr. Det er hidtil ikke set at naturligt inficerede svin har overført AI-vira af subtype H5 og H7. De erfaringer der hidtil er gjort med inficerede svin (Holland, Asien), tyder ikke på at svinene viser kliniske symptomer, hvis de inficeres med AI-virus, hvorfor man må basere sig på laboratorieprøver for at be- eller afkræfte en mistanke. Diagnostikken af AI hos svin svarer til diagnostikken hos fugle, dvs. virusisolationstest, molekylære teknikker og påvisning af specifikke antistoffer. På bedrifter, hvor der holdes både svin og fjerkræ, kan der være risiko for at svin inficeres med AI ved direkte eller indirekte kontakt med smittet fjerkræ, hvorfor det også er nødvendigt at udtage laboratorieprøver fra svinene. Mistanke om AI Svin på bedriften Hvis der opstår mistanke om AI hos fjerkræ på bedrifter, hvor der både holdes fjerkræ og svin, skal svinene på den mistænkte bedrift: Tælles og omfattes af det offentlige tilsyn, hvorefter flytning fra besætningen kun må ske efter tilladelse fra fødevareregionen. Omfattes af den epidemiologisk undersøgelse, herunder afklaring af flytninger, kontakter, særskilt epidemiologisk enhed mm. Laboratorieundersøgelser af svin på bedriften Det skal først afklares, om der er tale om AI hos bedriftens fjerkræ. Hvis mistanken afkræftes, foretages der ikke undersøgelser af svinene. Svin i et område/zone På baggrund af de foreløbige resultater af den epidemiologiske undersøgelse kan der som supplerende foranstaltning indføres restriktioner for flytninger af svin i et afgrænset område eller i hele landet. Som udgangspunkt må sådan flytterestriktioner højst gælde i 72 timer, medmindre en forlænges kan begrundes. 123

124 Udbrud af AI HP/LP hos fjerkræ på bedrifter med både fjerkræ og svin Følgende fremgangsmåde skal anvendes: Foranstaltninger vedrørende svinebesætningen 1. Statens Serum Institut (SSI) kontaktes af Fødevarestyrelsen og giver deres vurdering af, om virus er kendt humanpatogent denne vurdering danner grundlag for den videre håndtering. 2. Der foretages en klinisk inspektion i alle produktionsenheder herunder evaluering af enhedens kliniske historie og klinisk undersøgelser af svinene, navnlig dem, der forekommer syge. 3. Der skal i hvert tilfælde foretages en konkret vurdering af besætningen, hvor det afklares, om eksempelvis smittebeskyttelsen er så massiv, at svinebesætningen kan defineres som en særskilt enhed og en eventuel aflivning dermed undgås. 4. Bedriftens registre over produktion og sundhedstilstand kontrolleres. Svinene håndteres efter vurderingen fra SSI og information om det HPAI/LPAI, der findes hos fjerkræet : 1. Ved fund af kendt humanpatogent virus hos fjerkræet (HPAI og LPAI): Svinene aflives straks og der udtages prøver til analyse i forbindelse med aflivningen. Udtagelse af prøver se laboratorieundersøgelser. Aflivningen afventer ikke resultater fra svinene, men resultaterne anvendes til at vurdere den fremtidige håndtering. 2. Ved fund af ikke kendt humanpatogent virus hos fjerkræet, HPAI: Der udtages materiale til undersøgelse fra svinene, og der indføres øget klinisk overvågning. Udtagelse af prøver se laboratorieundersøgelser. Der indføres øget klinisk overvågning. En eventuel aflivning afventer resultaterne. Svinene aflives, hvis et eller flere af svinene viser et positivt virusfund. 3. Fund af ikke kendt humanpatogent virus hos fjerkræet, LPAI: Der udtages materiale til undersøgelse, hvis svinene udviser symptomer. Der indføres øget klinisk overvågning. Ved positivt fund af AI (Rådets Direktiv 2005/94/EF) i svinene, skal de aflives hurtigst muligt for at hindre tilbagesmitte til fugle og reducere risikoen for reassortment. Laboratorieundersøgelser Svin må ikke forlade bedriften, mens undersøgelserne foregår. Der foretages relevante laboratorieundersøgelser efter aftale med Veterinærinstituttet og i henhold til den diagnostiske manual (KB 2006/437) for at undersøge, om svinene er eller har været inficeret med aviær influenzavirus. Prøverne omfatter som udgangspunkt: 124

125 Svaberprøver fra næsebor og svælg fra mindst 60 svin fra hver produktionsenhed eller fra alle svin, hvis produktionsenheden omfatter mindre end 60 svin. Udtagelsen skal ske før eller på den dag, hvor inficeret fjerkræ og fugle aflives. Prøveudtagningen fra svinene gentages 2 til 4 uger efter aflivningen af fjerkræet, såfremt svinene ikke er aflivede (1. prøvetagning af svinene er negativ, og AI virus der er påvist i fjerkræet er ikke kendt som værende humanpatogent) Ved fund af aviær influenzavirus i svin (dyrkning eller PCR), aflives svinene hurtigst muligt. Hvis resultatet af laboratorieundersøgelserne er inkonklusive, foretages der efter aftale med Veterinærinstituttet yderligere undersøgelser for at udelukke infektion med eller overførsel af AI blandt svinene. Restriktioner på den smittede bedrift Flytninger af svin til eller fra bedriften må kun ske efter forudgående tilladelse fra fødevareregionen Hvis passende undersøgelser viser, at risikoen for spredning af aviær influenza er ubetydelig, kan der gives tilladelse til, at svinene flyttes til andre svinebedrifter eller til udpegede slagterier. Der skal udtages prøver til laboratorieundersøgelser efter aftale med Veterinærinstituttet Flytning af svin til andre bedrifter eller et slagteri kan tillades, hvis laboratorieundersøgelserne har vist negativt resultat. Svin må ikke forlade bedriften, mens laboratorieundersøgelserne foregår. Restriktioner i zoner HPAI (beskyttelseszone, overvågningszone) o Flytninger af svin til eller fra bedriften må kun ske efter forudgående tilladelse fra fødevareregionen o Hvis der er tegn på smitte fra svin til svin foretages der laboratoriemæssige undersøgelser i svinebedrifter, der ligger i beskyttelseszonen og i besætninger, der i løbet af de sidste 2 uger inden udbruddet blev konstateret, har modtaget svin fra bedriften med udbrud. Dette sker efter aftale med Veterinærinstituttet og efter en vurdering af, om smitten kan være ført til kontaktbesætninger og besætninger i zonen. LPAI (spærrezone) o Flytninger af svin til eller fra bedriften må kun ske efter forudgående tilladelse fra fødevareregionen o Hvis der er tegn på smitte fra svin til svin foretages der laboratoriemæssige undersøgelser i svinebedrifter beliggende i spærrezonen og i besætninger, der, i løbet af de sidste 2 uger inden udbruddet blev konstateret, har modtaget svin fra bedriften med udbrud. Dette sker efter aftale med Veterinærinstituttet og efter en vurdering af, om smitten kan være ført til kontaktbesætninger og besætninger i zonen. 125

126 21.2 Andre pattedyr end svin På en smittet fjerkræbesætning skal andre pattedyr end svin også undersøges for AI hvis arten er modtagelige for AI. Dette omfatter blandt andet mink og katte Mink Mink på bedriften Hvis der opstår mistanke om AI hos fjerkræ på bedrifter, hvor der både holdes fjerkræ og mink, skal minkene på den mistænkte bedrift: Tælles og omfattes af det offentlige tilsyn, hvorefter flytning fra besætningen kun må ske efter tilladelse fra fødevareregionen. Ved mistanke om eller udbrud af aviær influenza hos fjerkræ, på bedrifter med både fjerkræ og mink, skal minkene inddrages i den epidemiologiske undersøgelse, herunder afklaring af flytninger, kontakter, særskilt epidemiologisk enhed mm. Laboratorieundersøgelser Det skal først afklares, om der er tale om AI i fjerkræpopulationen. Hvis mistanken afkræftes, foretages der ikke undersøgelser af minkene. Ved udbrud af aviær influenza i fjerkræet på bedriften, med efterfølgende aflivning af fjerkræet, skal der foretages relevante laboratorieundersøgelser af minkene efter aftale med Veterinærinstituttet, for at afklare om minkene er inficeret med aviær influenzavirus. Udbrud af HPAI eller LPAI hos fjerkræ på bedrifter med både mink og fjerkræ Der skal i hvert tilfælde foretages en konkret vurdering af bedriften, hvor det afklares, om eksempelvis smittebeskyttelsen er så massiv, at minkbesætningen kan defineres som en særskilt enhed og en eventuel aflivning dermed undgås På baggrund af den epidemiologiske undersøgelse og resultaterne af laboratorieprøverne, kan der hvis der påvises aviær influenzavirus i minkene (dyrkning eller PCR), træffes beslutning om at aflive minkene på bedriften. Restriktioner på den smittede bedrift Flytninger af mink til eller fra en smittet fjerkræbedrift må kun ske efter forudgående tilladelse fra fødevareregionen 21.4 Katte Epidemiologisk undersøgelse Ved mistanke om eller udbrud af aviær influenza på bedrifter med både fjerkræ og katte, skal kattene inddrages i den epidemiologiske undersøgelse: 126

127 Flytninger, kontakter mm. Laboratorieundersøgelser Det skal først afklares, om der er tale om AI i fjerkræpopulationen. Hvis mistanken afkræftes, foretages der ikke undersøgelser af kattene. Ved udbrud af aviær influenza i fjerkræet på bedriften, med efterfølgende aflivning af fjerkræet, foretages relevante laboratorieundersøgelser efter aftale med Veterinærinstituttet, for at undersøge om kattene er inficeret med aviær influenzavirus. Undersøgelserne kan undlades, hvis kattene kun har adgang til boligarealer og ikke har nogen kontakt til det inficerede fjerkræ. På baggrund af den epidemiologiske undersøgelse og resultaterne af laboratorieprøverne, kan der, hvis der påvises aviær influenzavirus i kattene (dyrkning eller PCR), træffes beslutning om at aflive dem. Restriktioner, besætningen Flytninger af katte til eller fra bedriften må kun ske efter forudgående tilladelse fra fødevareregionen. Kattene skal holdes lukket inde, så længe bedriften er under offentligt tilsyn. 127

128 22 Vaccination mod aviær influenza I princippet er vaccination en mulig metode til at forebygge eller bekæmpe aviær influenza. Der er imidlertid en række forhold som gør, at vaccination kun ses som et alternativ i specielle situationer, herunder til vaccination af fugle i zoologiske haver. Det fremgår af EU direktivet om bekæmpelse af aviær influenza (AI), at det er forbudt at vaccinere mod AI som en forebyggende foranstaltning. Anvendelse af nødvaccination ved udbrud af sygdommen, eller som forebyggende vaccination i områder med særlig høj risiko for udbrud af fugleinfluenza er dog en mulighed, og det kræver forelæggelse af vaccinationsplan til godkendelse af Kommissionen. Der er en række forhold, der gør vaccination mod aviær influenza vanskelig: - der findes en lang række typer af aviær influenza virus men kun et fåtal af vacciner mod aviær influenza. Det er ikke muligt at forudsige, hvilken aviær influenza virus type det vil være relevant at vaccinere forebyggende imod. - vacciner er typisk i stand til helt eller delvis forhindre sygdomstegn samt i nogen grad reducere udskillelse af virus. Derved kan vaccinerede fugle komme til at optræde som raske smittebærere. Dermed kan vaccinerede fugle udgøre en risiko for overførsel af smitte til både andet fjerkræ og til mennesker. - hvis der vaccineres med DIVA vacciner, kan de vaccinerede fugle efterfølgende løbende blodprøveundersøges for at godtgøre, at de ikke er smittet med aviær influenza - for at få tilstrækkelig effekt af vaccination er det nødvendigt at injicere hver enkelt fugle flere gange med få ugers mellemrum - hvis vaccination skal anvendes som nødvaccination, betyder alene antallet af fjerkræ, at det vil være vanskeligt eller umuligt at nå at vaccinere alle fugle i en vaccinationszone indenfor en rimelig tidsramme - effekten af vaccination af kalkuner, ænder og gæs er ikke dokumentet - der skal stadig tages alle smittebeskyttelsesforanstaltninger for at undgå spredning af aviær influenza til vaccinerede dyr Adgang til vacciner Der findes ikke en EU vaccinebank til brug for nødvaccination mod aviær influenza, således som det er tilfældet mod klassisk svinepest og mund- og klovesyge. Der er enkelte vacciner mod aviær influenza tilgængelige på kommercielle vilkår Vaccination i zoologiske haver Det er muligt for zoologiske have at få tilladelse hos Fødevarestyrelsen til vaccination af fugle. Derved bliver det muligt at beskytte fugle, som af dyrevelfærdsmæssige årsager ikke kan holdes indendørs og truede fuglearter. 128

129 To inaktiverede vacciner af type H5N9 er godkendt til vaccination af fugle i zoo s. Vaccinerne er effektive mod HP H5N1. Efter vaccination med disse vacciner er det muligt serologisk at teste dyrene for tegn på infektion, ved at undersøge for antistoffer mod N1. Fuglene skal vaccineres 2 gange med 6 ugers mellemrum og dernæst én gang årligt. Nye fugle vaccineres ligeledes. Efter vaccination skal 10% af de vaccinerede fugle undersøges for antistoffer, for at dokumentere effekt af vaccination, samt for at dokumentere fravær af naturlig infektion. Alle vaccinerede fugle skal være individuelt mærkede, og der skal føres optegnelser over de vaccinerede fugle. Fødevarestyrelsen skal jævnligt informeres om, hvor mange fugle der er vaccineret og om resultatet af serologiske tests. Vaccinerede fugle kan kun handles til andre zoologiske haver, der har tilladelse til at vaccinere. Vaccinerede fugle kan ikke indgå i fødevareproduktion. Vaccination mod lavpatogen aviær influenza Italien har ved flere lejligheder fået Kommissionens godkendelse af vaccinationsprogrammer efter spredning af lavpatogen aviær influenza i meget fjerkrætætte områder i Norditalien, som også har et meget rigt fugleliv. Vaccinationsprogrammerne har været fulgt af krav om et serologisk og virologisk overvågningsprogram, og det har betydet restriktioner på omsætning af produkter fra de pågældende områder. Årlige screeningsprogrammer gennemført siden 2003 har godtgjort, at forekomsten af lavpatogen aviær influenza type H5 og H7 er meget lav i Danmark. Det vurderes ikke relevant at udvikle scenarier for vaccination mod lavpatogen aviær influenza i Danmark på nuværende tidspunkt. Der kan udvikles et vaccinationsprogram med tilhørende overvågningsprogram, hvis en egnet vaccine er tilgængelig, og der i øvrigt er forhold, der taler for det. 129

130 23 Fund af højpatogen aviær influenza (H5N1) hos vilde fugle 23.1 Flytterestriktioner ved fund af højpatogen aviær influenza (H5N1) hos vilde fugle Ved fund af højpatogen aviær influenza H5N1 hos vilde fugle, oprettes der et kontrolområde med en radius på mindst 3 km og et moniteringsområde med en radius på mindst 10 km omkring området hvor fuglen er fundet. Der er mulighed for at områderne efterfølgende kan ændres (laves mindre) hvis forekomsten af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle i lokalområdet kan udelukkes på baggrund af en risikovurdering, eller at der ikke findes egnede vildfugle habitater som kan udgøre en risiko for spredning af virus i lokalområdet. Undtagelse fra oprettelse af områder Fødevarestyrelsen kan på baggrund af en risikovurdering og under forudsætning af at der ikke findes højpatogen aviær influenza hos fjerkræ, hos andre fugle i fangenskab eller blandt vilde fugle i områderne, undlade at oprette kontrol- og moniteringsområderne, hvis konklusionen på risikovurderingen er, at der ikke er risiko for spredning i lokalområdet Forbud i kontrolområdet I kontrolområdet er det ikke tilladt at - flytte fjerkræ og andre fugle i fangenskab - afholde samlinger med fjerkræ og andre fugle i fangenskab - transportere fjerkræ og andre fugle gennem området - afsende rugeæg fra bedrifter i området - afsende fersk kød, hakket kød, maskinsepareret kød, tilberedt kød og kødprodukter af fjerkræ med oprindelse i området samt kød fra vildtlevende fjerkræ. - transportere eller sprede uforarbejdet brugt strøelse eller fjerkrægødning fra bedrifter i området det må kun transporteres til behandling i henhold til biproduktforordningen. - afsende animalske biprodukter af fjerkræ og andre fugle eller vildtlevende fjervildt fra området til andre EU lande eller tredjelande. - holde fjerkræ og andre fugle i fangenskab udendørs. Strudsefugle er undtaget, hvis de fodres og vandes indendørs eller under overdækning. Fjervildt kan holdes ude under netoverdækning med maskestørrelse på maksimalt 10 x 10 cm, såfremt der fodres og vandes indendørs eller under overdækning. - jage eller regulere vilde fugle, indfange eller genudsætte fjervildt Transit Forbuddet mod transport af fjerkræ og andre fugle gælder ikke for direkte transit gennem kontrolområdet af hovedveje eller jernbanelinier. 130

131 Forbud i moniteringsområdet I moniteringsområdet er det ikke tilladt at - flytte fjerkræ og andre fugle i fangenskab ud ad området de første 15 dage efter områdets oprettelse - afholde samlinger med fjerkræ og andre fugle i fangenskab - holde fjerkræ og andre fugle i fangenskab udendørs. Strudsefugle er undtaget, hvis de fodres og vandes indendørs eller under overdækning. Fjervildt kan holdes ude under netoverdækning med maskestørrelse på maksimalt 10 x 10 cm, såfremt der fodres og vandes indendørs eller under overdækning. - jage eller regulere vilde fugle, indfange eller genudsætte fjervildt Tilladelser i kontrol- og moniteringsområderne I kontrol- op moniteringsområder kan fødevareregionen på baggrund af en risikovurdering tillade følgende flytninger: Fjerkræ: 1. Fjerkræ til bedrifter, som sættes under offentligt tilsyn, indenfor kontrol- eller moniteringsområdet. 2. Hønniker og slagtekalkuner til bedrifter indenfor eller udenfor kontrol- og moniteringsområderne. Modtagerbedriften sættes under offentligt tilsyn, og fjerkræet skal blive på bedriften i mindst 21 dage. 3. Fjerkræ til slagtning indenfor områderne eller til et udpeget slagteri udenfor områderne. 4. Fjerkræ fra moniteringsområdet til bedrifter i DK. Modtagerbedriften sættes under offentligt tilsyn. 5. Daggamle kyllinger, der er udklækket af æg som stammer fra bedrifter i kontrolområdet, til bedrifter i DK, som sættes under offentligt tilsyn. Kyllingerne skal forblive på modtagerbedriften i mindst 21 dage, hvis den ligger uden for områderne. 6. Daggamle kyllinger, der er udklækket af æg, som stammer fra bedrifter i moniteringsområdet til bedrifter i DK, modtagerbedriften sættes under offentligt tilsyn 7. Daggamle kyllinger, der er udklækket af æg, som stammer fra bedrifter uden for områderne, til en bedrift inden for områderne 131

132 Rugeæg: I kontrolområder kan fødevareregionen tillade følgende for rugeæg: 1. Transport af rugeæg indsamlet på bedrifter, der på indsamlingsdagen lå i kontrolområdet til et udpeget rugeri i Danmark 2. Transport af rugeæg indsamlet på bedrifter, der på indsamlingsdagen lå i kontrolområdet til et hvilket som helst rugeri, forudsat at fjerkræ på bedriften har været underkastet en serologisk undersøgelse samt at rugeæggene og emballage desinficeres inden afsendelsen. Æggene skal kunne tilbagespores og skal transporteres i transportmidler, der er plomberet af fødevareregionen. 3. Transport til bortskaffelse Konsumæg Fra kontrolområdet kan fødevareregionen efter en risikovurdering give tilladelser til flytning af konsumæg: 1. Til en virksomhed, der fremstiller ægprodukter, jf. afsnit X, kapitel II i bilag III til hygiejneforordningen for animalske fødevarer, for at blive håndteret og behandlet i overensstemmelse med kapitel XI i bilag II til hygiejneforordningen om fødevarehygiejne. 2. Transport til bortskaffelse Fersk kød m.v. Fra kontrolområder kan fødevareregionen, efter en risikovurdering, give tilladelse til afsendelse af fersk kød, hakket kød, tilberedt kød, maskinsepareret kød og kødprodukter af eller med indhold af fjerkrækød: Ved afsendelse fra virksomheder, der er autoriseret til at markedsføre animalske fødevarer i EU og tredjelande: 1. Fersk fjerkrækød, herunder kød af opdrættet fjervildt, med oprindelse i eller uden for kontrolområdet, og: a) hvis det er produceret i overensstemmelse med bilag II og afsnit II og III i bilag III i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, og b) hvis det er kontrolleret i overensstemmelse med afsnit I-III og afsnit IV, kapitel V og VII i bilag I i kontrolforordningen for animalske fødevarer 2. Hakket kød, tilberedt kød, maskinsepareret kød og kødprodukter indeholdende kød, der er nævnt i nr.1 og fremstillet i henhold til afsnit V og VI i bilag III i hygiejneforordningen for animalske fødevarer 132

133 Ved afsendelse fra virksomheder, der alene er autoriseret til at markedsføre animalsk fødevarer på det danske marked: 1. Fersk kød, hakket kød og maskinsepareret kød af fjerkræ, herunder kød af opdrættet fjervildt og tilberedt kød og kødprodukter indeholdende sådant kød, som er fremstillet af slagtefjerkræ eller opdrættet fjervildt med oprindelse i eller uden kontrolområdet til den øvrige del af Danmark, forudsat at det pågældende kød a) er blevet identificeret med det nationale mærke, som er foreskrevet i bekendtgørelse om mærkning af fødevarer, og b) er fremstillet, opskåret, oplagret og transporteret adskilt fra andet fersk kød af fjerkræ eller opdrættet fjervildt, der er bestemt til afsendelse til andre medlemslande eller til eksport til tredjelande, og c) anvendes på en sådan måde, at det undgås, at det blandes med kødprodukter eller tilberedt kød, der er bestemt til markedsføring i andre medlemslande eller til eksport til tredjelande: 2. Fersk kød, hakket kød og maskinsepareret kød af fjerkræ, opdrættet fjervildt og vildtlevende fjervildt fanget eller nedlagt i naturen i området, før kontrolområdet blev oprettet, eller uden for kontrolområdet samt tilberedt kød og kødprodukter indeholdende sådant kød, som er fremstillet på virksomheder i kontrolområdet: a) Virksomheder, der er autoriseret til at markedsføre animalske fødevarer i EU og tredjelande, skal anvende det mærke der er foreskrevet i hygiejneforordningen for animalske fødevarer art. 5, b) Virksomheder, der alene er autoriseret til at markedsføre animalske fødevarer på det danske marked, skal anvende det nationale mærke, der er foreskrevet i mærkningsbekendtgørelsen Animalske biprodukter Der kan efter en risikovurdering gives tilladelse til afsendelse af animalske biprodukter af fugle/fjerkræ fra kontrolområdet. 133

134 24 Kontaktliste Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade Søborg Tlf.: E-post: Veterinærdirektør Jan Mousing Tlf.: E-post: Veterinærinspektør Birgit Hendriksen Tlf.: E-post: 1. kontor Kontor for husdyrsundhed Tlf.: / Fax: E-post: Afd. postkasse 1. kontor (FVST) eller [email protected] 3. kontor - Kontor for international omsætning Tlf.: / E-post: Afd. postkasse 3. kontor (FVST) eller [email protected] 4. kontor - Kontor for mikrobiologisk fødevaresikkerhed, hygiejne og zoonosebekæmpelse Tlf.: / E-post: Afd. postkasse 4. kontor (FVST) eller [email protected] 5. kontor - Kontor for kemisk fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og veterinære lægemidler Tlf.: / E-post: Afd. postkasse 5. kontor (FVST) eller [email protected] 8. kontor Kommunikationssekretariatet Tlf.: / E-post: Afd. postkasse 8. kontor (FVST) eller [email protected] 9.kontor - Kontor for jura og international koordination Tlf.: / E-post: Afd. postkasse 9. kontor (FVST) eller [email protected] 134

135 Fødevareregion Øst Sekretariatet Søndervang Ringsted Tlf.: og bed om Sekretariatet Fax: E-post: [email protected] Beredskabscenter Søndervang Ringsted Tlf.: og spørg efter Beredskabscentret Fax: E-post: [email protected] Kontrolafdeling Rødovre Fjeldhammervej Rødovre Tlf.: og spørg efter Kontrolafdelingen Fax: E-post: [email protected] Kontrolafdeling Ringsted Søndervang Ringsted Tlf.: og spørg efter Kontrolafdelingen Fax: E-post: [email protected] Lokalkontor Bornholm Thorkildsvej Rønne Tlf.: og spørg efter Lokalkontoret Fax: E-post: [email protected] Laboratorium Søndervang Ringsted Tlf.: og spørg efter Laboratoriet Fax: E-post: [email protected] 135

136 Fødevareregion Syd Sekretariat Tysklandsvej Vejle Tlf.: og bed om Sekretariatet Fax: E-post: [email protected] Beredskabscenter Ole Rømersvej Haderslev Tlf.: og bed om Beredskabscenteret Fax: Sekretariat Fax: Kontrol- og beredskab E-post: [email protected] Kontrolafdeling Vejle Tysklandsvej Vejle Tlf.: og bed om Kontrolafdelingen Fax: Sekretariat Fax: Fax: Fødevare/veterinær E-post: [email protected] Kontrolafdeling Esbjerg Høgevej Esbjerg Ø Tlf.: og bed om Kontrolafdelingen Fax.: Sekretariat Fax: Veterinær Fax: Fødevare E-post: [email protected] Kontrolafdeling Haderslev Ole Rømersvej Haderslev Tlf.: og bed om Kontrolafdelingen Fax: E-post: [email protected] Kontrolafdeling Odense Lille Tornbjerg Vej 24B 5220 Odense SØ Tlf.: og bed om Kontrolafdelingen Fax: Sekretariat 136

137 Fax: Veterinær E-post: Laboratorium Høgevej Esbjerg Ø Tlf.: og bed om Laboratoriet Fax.: E-post: Fødevareregion Nord Sekretariat Sønderskovvej Lystrup Tlf.: og spørg efter Sekretariatet Fax: E-post: [email protected] Beredskabscenter Rosenholmvej Herning Tlf.: og spørg efter Beredskabscentret Fax: E-post: [email protected] Kontrolafdelinger Kontrolafdeling Aalborg Sofiendalsvej Aalborg SV Tlf.: og spørg efter Kontrolafdelingen Fax: E-post: [email protected] Kontrolafdeling Herning Rosenholmvej Herning Tlf.: og spørg efter Kontrolafdelingen Fax: E-post: [email protected] Kontrolafdeling Viborg Klostermarken Viborg Tlf.: og spørg efter Kontrolafdelingen Fax: E-post: [email protected] 137

138 Kontrolafdeling Århus Sønderskovvej Lystrup Tlf.: og spørg efter Kontrolafdelingen Fax: E-post: [email protected] Laboratorier Laboratoriet Aalborg (mikrobiologisk) Sofiendalsvej Aalborg SV Tlf.: og spørg efter Laboratoriet Fax: E-post: [email protected] Laboratoriet Århus (kemisk) Sønderskovvej Lystrup Tlf.: og spørg efter Laboratoriet Fax: E-post: [email protected] Veterinærinstituttet, DTU Afdeling for Fjerkræ, Fisk og Pelsdyr, Århus Hangøvej Århus N Tlf Fax nr Fungerende forskningschef Flemming Bager Tlf Sektion for Fjerkræ Susanne Kabell Tlf.: Afdeling for Veterinær Diagnostik og Forskning, København Bülowsvej 27, 1790 København V Tlf Forskningschef Vibeke Sørensen Tlf

139 Sekretariatet: Tlf Tlf Afdeling for Virologi, Lindholm Lindholm, DK 4771 Kalvehave Tlf Fax Forskningschef Thomas Krogh Nielsen Tlf Sekretariat Tlf Tlf Daka Vagttelefon E-post: Det Danske Fjerkræraad Thorkil Ambrosen Tlf.: mobil: Foreningen Danske Herregaardsjægere Bestyrelsesformand Kristian Stenkjær Tlf.: Fax: E-post: Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl Nørreportcentret Postboks Holstebro Tlf

140 25 Epi-skema store besætninger Del 3A. Epidemiologiskema ved mistanke om aviær influenza. (Del 3B. kan anvendes ved mindre hobbybesætning) 1. Besætningsoplysninger Besætningens adresse og CHR-nr.: Besætningstype: Vælg fra listen Ved flere besætningstyper påføres de her: Fjerkræart Høns Antal: Alder: Kalkuner Antal: Alder: Tamænder Antal: Alder: Gæs Antal: Alder: Fjervildt Antal: Alder: Gråænder Antal: Alder: Fasaner Antal: Alder: Agerhøns Antal: Alder: Rødhøns Antal: Alder: Stenhøns Antal: Alder: Strudsefugle Antal: Alder: Duer Antal: Alder: Andet Har besætningsejeren andre besætninger: Ja Hvis ja: CHR-nr.: Navn og adresse: Nej Dyreart: 2. Beredskabsdyrlægens undersøgelse OBS! Angrebne dyrs placering indtegnes på skitsen over ejendommen Dato: Tidspunkt: Antal angrebne dyr og art: Symptomer Øget dødelighed Nedsat foderindtag Nedsat drikkelyst Depression Åndedrætsbesvær Tåreflåd Hævede bihuler Nedsat ægproduktion Æg med tynd skal Diarré Cyanose i kam/hagelapper Ødem i kam/hagelapper Blødninger i huden Pjusket fjerdragt Ataksi Torticollis 140

141 Andre luftvejssymptomer (uddyb): Andre neurologiske tegn (uddyb): Andre symptomer: Er der et register: Ja Nej Hvis ja, udfyld Bilag 1 til gennemgang af besætningens register for perioden fra 1 uge før start på kliniske symptomer til dags dato. 3. Ejers oplysninger om sygdommen Tidspunkt for første symptomer: Andre bemærkninger: 4. Oplysninger om ejendommen Ejendommens beliggenhed Fladt Bakketop Nær skov Vandløb Nær sø Nær strand Andet Afstand til nærmeste skov/sø eller lignende: Passèrer veje til/fra tæt forbi ejendommen: Er fjerkræet udgående: Ja Nej Er der mulighed for kontakt med vilde fugle: Ja Nej Ventilationsforhold 1. Lukket stald med automatisk ventilation 2. Delvist åben stald (åbne vinduer) 3. Helt åben stald (vilde fugle kan komme ind) 4. Andet Er der svin på ejendommen: Ja Er der mink på ejendommen: Ja Nej Nej Møddingsforhold Beskrivelse af opbevaringsform: 141

142 Er der mulighed for overløb fra mødding til vandløb, vej eller lign.: Ja Hvis ja, hvilken: Nej 5. Vand og fodring Beskriv vandforsyning: Anfør hvilket foder der er givet de sidste 30 dage til det syge fjerkræ: Finder fodring med affald sted på ejendommen: Ja Nej 6. Andre besætninger Nærmeste nabo med fjerkræ (navn og afstand): Besætninger med fjerkræ indenfor 200 m (navn): Hvis sommerhusområde/campingpladser og lign. findes i nærheden angives afstand og art: 7. Kontakt til / fra besætningen de sidste 21 dage forud for første sygdomstegn Ved flere forskellige besøg udfyld bilag 2, 3 eller 4 A. Indkøb af fjerkræ ( bilag 2 : o Dyrenes art og antal: o Oprindelsesbesætning: o Evt. handelsmands navn og adresse og tlf. nr.: 142

143 o Er der indkøbt fjerkræ blandt de syge: Ja hvis ja, hvorfra: Nej B. Salg af fjerkræ ( bilag 2) 1. til levebrug: o Art, antal, dato: o Modtager (navn, adresse og tlf. nr.): o Evt. handelsmand (navn, adresse og tlf. nr.): 2. til slagtning: o Art, antal, dato: o Slagteri (navn, adresse og tlf. nr.): o Evt. lev. nr. : o Via marked (navn): o Vognmand/handelsmand (navn, adresse og tlf. nr.): 3. fjernet af anden grund: o Art, antal, dato: o Modtagersted: OBS!! Transportvognens placering ved afhentning indtegnes på skitsen over ejendommen på sidste side. 143

144 C. Animalske produkter ( bilag 2 ) Levering af æg: o Hvor ofte: o Dato for sidste levering: o Ejendommens æg leveres til: o Har chaufføren været i stalden: Ja Nej o Er der solgt æg til privatforbrug (stalddørssalg): Ja Nej OBS!! Ægbilens placering indtegnes på skitsen over ejendommen på sidste side. D. Foder, køb og salg( bilag 3 ) Dato for køb/salg samt leverandør/modtager af o Foder: Dato: Leverandør: Modtager: o Strøelse: Dato: Leverandør: Modtager: Andet: Hvilket: Dato: Leverandør: Modtager: 144

145 E. Maskiner (herunder fodervogne) m.v. ( bilag 3 ) Maskiner købt /lånt af: Dato Navn og adresse: Maskinens art: Maskiner solgt / udlånt af: Dato Navn og adresse: Maskinens art: Maskiner solgt / udlånt til: Dato Navn og adresse: Maskinens art: Gødning spredt af maskinstation (navn, adresse og tlf. nr): Drives der maskinstation fra ejendommen: Ja Hvis ja, hvilken form? Nej F. Personer som har aflagt besøg på ejendommen ( bilag 4 ) 1. Dyrlæge o Navn, adresse og tlf. nr: o Dato for besøg: o Årsag: 2. Transportvogn fra slagteri / ægpakkeri o Dato for besøg: o Slagteriets / ægpakkeriets navn og adresse: 3. Konsulent, kontrolassistent, tekniker m.m. o Navn(e) på besøgende: o o Dato for besøg: Årsag: 4. Montør, smed, elektriker m.m. o Navn(e) på besøgende: 145

146 o Dato for besøg: o Har vedkommende haft kontakt med ejendommens fjerkræ? Ja Nej 5. Handelsmænd som ikke er omfattet af A og B. o Navn(e) på besøgende: o Dato for besøg: o Har vedkommende haft kontakt med ejendommens fjerkræ? Ja Nej 6. Øvrige besøgende, herunder udenlandske gæster o Navn(e) på besøgende: o Dato for besøg: o Har de haft kontakt med ejendommens fjerkræ indenfor de sidste 21 dage? Ja Nej G. Forhold vedrørende ejendommens beboere/ansatte ( bilag 4 ) o Har ejer/ansatte haft kontakt til andre fjerkræbesætninger: Ja Nej Hvis ja, navn og adresse på kontakten: o Har familiemedlemmer, lejere mfl. arbejde udenfor ejendommen, hvor direkte /indirekte kontakt til fjerkræ er mulig (andre gårde, slagteri, prydfjerkræ eller lignende): Ja Nej Hvis ja, navn og adresse på kontakten: o Har nogle af ejendommens beboere eller ansatte været udenlands? Ja Nej 8. Forhold vedrørende andre dyr 146

147 Hund(e) Tamkat Hest(e) Stuefugle (e) antal: antal: antal: antal: Klovbærende dyr end svin antal: art: Har nogle af ovennævnte været på udstilling, til konkurrence eller andre samlinger Indenfor de sidste 21 dage? Ja Nej, Hvis ja, hvilket? Vildkatte, anslået antal: Fodres de? Ja Nej Hvis ja, hvor? Mus, forekomst: Ja Nej Rotter, forekomst: Ja Nej Bekæmpes der rotter og mus: Ja Nej Måger, forekomst: Ja Nej Krager, forekomst: Ja Nej Råger, forekomst: Ja Nej Fluer, forekomst: Ja Nej Er der vildt fugle på ejendommen ( fasaner, agerhøns m.fl.)? Art: Forekomst, anslået antal: Hvor tæt på ejendommen: Hvor ofte: 147

148 SKITSE OVER EJENDOMMEN: Følgende indtegnes: ventilationsåbninger (herunder ituslået/åbne vinduer), møddingsplads/ajlebeholder/gyllebeholder, angrebne dyr, slagteribil, æggebil og lignende. Staldbygningernes rumfang angives. 148

149 25.1 Bilag 1 til gennemgang af besætningen For perioden fra 1 uge før start på de kliniske symptomer til dags dato. Dato Antal døde Antal æg Foderforbrug Norm/nedsat Vandforbrug Norm/nedsat Bemærkninger: 149

150 25.2 Bilag 2 Kontaktskema (DYR, ÆG) (A) Indkøb af fjerkræ, (B) Salg til levebrug, (C) Salg til slagtning, (D) Fjernet af andet årsag, (E) Levering af æg, Dato for kontakt Type af kontakt (A-E) Transportørens navn, adresse og tlf.nr. Modtagersted Navn, adresse og tlf. nr. Antal dyr Dyreart Bemærkninger 150

151 25.3 Bilag 3 Kontaktskema (FODER,MASKINER) (A) Køb af maskiner, (B) Lån af maskiner, (C) Maskiner solgt, (D) Maskiner udlånt, (E) Foderkøb, (F) Fodersalg, (G) Strøelseskøb (H) Strøelsessalg Dato for kontakt Type af kontakt (A-H) Kontaktens navn, adresse og tlf.nr. Transportmiddel Bemærkninger 151

152 25.4 Bilag 4 Kontaktskema (PERSONER) (A) Dyrlæge, (B) Transportvogn fra slagteri / ægpakkeri, (C) Konsulent, kontrolass., tekniker m.fl., (D) Montør, smed, elektriker,m.fl., (E) Andre handelsmænd end i kontaktskema 1, (F) Beboere / ansatte, (G) Øvrige besøgende (evt. udenlandske gæster) Dato for kontakt Type af kontakt (A-G) Kontaktens navn, adresse og tlf.nr. Har personen været i kontakt med ejendommens fjerkræ? Bemærkninger 152

153 26 Epi-skema hobbybesætninger Del 3B. Epidemiologiskema ved mistanke om aviær influenza i mindre hobbybesætning. 1. Besætningsoplysninger Besætningens adresse og CHR-nr.: Fjerkræart Høns antal: alder: Kalkuner antal: alder: Tamænder antal: alder: Gæs antal: alder: Fjervildt antal: alder: Gråænder antal: alder: Fasaner antal: alder: Agerhøns antal: alder: Rødhøns antal: alder: Stenhøns antal: alder: Strudsefugle antal: alder: Duer antal: alder: Andet: antal: alder: Har besætningsejeren andre besætninger: Ja Nej, Hvis ja: CHR-nr.: Navn og adresse: Dyreart: 2. Beredskabsdyrlægens undersøgelse Dato: Tidspunkt: Antal angrebne dyr og art: Symptomer Øget dødelighed Nedsat foderindtag Nedsat drikkelyst Depression Åndedrætsbesvær Tåreflåd Hævede bihuler Nedsat ægproduktion Æg med tynd skal Diarré Cyanose i kam/hagelapper Ødem i kam/hagelapper Blødninger i huden Pjusket fjerdragt Ataksi Torticollis Andre luftvejssymptomer (uddyb) Andre neurologiske tegn (uddyb) 153

154 Andre symptomer Er dyrene behandlet af en dyrlæge: Ja Hvis ja, af hvem, hvornår og mod hvad: Nej Udfyld bilag 1 til gennemgang af besætningen for perioden fra 1 uge før start på de kliniske symptomer til dags dato. 3. Ejers oplysninger om sygdommen Tidspunkt for første symptomer: Andre relevante oplysninger: 4. Oplysninger om ejendommen Ejendommens beliggenhed: Fladt Bakketop Nær skov Vandløb Nær sø Nær strand Andet Afstand til nærmeste skov/sø eller lignende: Passèrer veje til/fra tæt forbi ejendommen: Er fjerkræet udegående: Ja Nej Er der mulighed for kontakt med vilde fugle: Ja Nej Er der overdækket løbegård: Ja Er foderet overdækket: Ja Nej Nej Er der svin på ejendommen: Ja Er der mink på ejendommen : Ja Nej Nej 154

155 5. Forhold vedrørende ejendommens beboere Har ejer besøgt andre med fjerkræ inden for de sidste 21 dage: Ja Hvis ja, hvem, hvornår samt navn og adresse på personer: Nej Har ejer haft besøg af andre fjerkræejere inden for de sidste 21 dage: Ja Hvis ja, hvem, hvornår samt navn og adresse på personer: Nej Har ejer været på udstilling, samling eller lignende inden for de sidste 21 dage: Ja Nej Hvis ja, hvor: Har nogle af ejendommens beboere været udenlands indenfor de sidste 21 dage? Ja Nej Hvis ja, hvor og hvornår: 6. Forhold vedrørende andre dyr Er der vildt fugle på ejendommen (fasaner, agerhøns, ænder m.fl.)? Art: Forekomst, anslået antal: Hvor tæt på ejendommen: Hvor ofte: Har din nabo fjerkræ: Ja Nej 7. Handelsveje Levende dyr Køb: Salg: Æg Køb: Salg: 155

156 Andet: Køb: Salg: 156

157 26.1 Bilag 1 til gennemgang af besætningen For perioden fra 1 uge før start på de kliniske symptomer til dags dato. Dato Antal døde Antal æg Foderforbrug Norm/nedsat Vandforbrug Norm/nedsat Bemærkninger: 157

158 27 Vejledning til praktiserende dyrlæge ved mistanke om aviær influenza Hvis en dyrlæge modtager anamnese om fjerkræ med symptomer, der kan give anledning til mistanke om forekomst af aviær influenza, skal der hurtigst muligt aflægges besøg i den pågældende besætning. Inden en klinisk undersøgelse af fjerkræet foretages, skal der træffes følgende forholdsregler: 1. Bilen parkeres i god afstand fra staldområdet. 2. Dyrlægen ifører sig egnet beskyttelsesdragt, der kan være engangsbeklædning eller bestå af materiale, der tåler rengøring og desinfektion, og som mindst skal omfatte støvler, overtræksdragt, hue og handsker. Fra bilen må kun medtages instrumenter og hjælpemidler, der skønnes nødvendige for den kliniske undersøgelse. Dyrlægen bør være opmærksom på det zoonotiske aspekt ved AI, og der henvises til SSI s "Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved influenza hos fugle" 3. I forbindelse med den kliniske undersøgelse bør staldområdet og privat beboelse kun betrædes i det omfang, det skønnes absolut nødvendigt for en korrekt og hurtig gennemførelse af undersøgelsen og den efterfølgende anmeldelsesprocedure. 4. Hvis en mistanke ved den kliniske undersøgelse ikke kan afkræftes eller hvis dyrlægen i øvrigt får mistanke om forekomst af nogen af de ovenfor nævnte sygdomme, skal dyrlægen straks underrette Fødevareregionens beredskabscenter om sine fund og opgive nøjagtig adresse på ejendommen, ejerens navn og telefonnummer samt det omtrentlige antal fjerkræ på ejendommen fordelt på fjerkræarter, samt om der findes andre dyrearter på ejendommen. 5. Dyrlægen skal desuden foranledige, at al transport til og fra ejendommen standses (afhentning af æg, levering af foder etc.). 6. Hvis der findes løsgående hunde, katte eller fjerkræ på ejendommen, skal dyrlægen påbyde, at disse indfanges og holdes indespærrede. 7. Når den kliniske undersøgelse af fjerkræet er afsluttet, skal dyrlægen foretage en omhyggelig rengøring og desinfektion af instrumenter, hjælpemidler og beklædningsgenstande. Anvendte engangsmaterialer kasseres. Hænder og ansigt vaskes. Inden dyrlægen kører fra besætningen, foretage vask og desinfektion af bilens dæk, hvorefter der skal køres direkte til nærmeste vaskehal med henblik på udvendig rengøring af bilen 8. Dyrlægen skal herefter køre direkte hjem, med mindre andet er aftalt med Beredskabscentret. Er dyrlægen medlem af en større praksis/gruppe med flere dyrlæger, skal dyrlægen køre direkte til sit private hjem og således undgå smittefarlig samkvem med praksisenhedens/gruppens øvrige dyrlæger samt deres eventuelle fælles udstyr og faci- 158

159 liteter. Ved hjemkomsten rengøres og desinficeres bilen og dennes indhold ligesom alt tøj, der har været anvendt på ejendommen vaskes/renses og desinficeres. Herudover skal dyrlægen gå i bad. Inden for de næste 48 timer må dyrlægen ikke have kontakt til fjerkræ og fugle, med mindre mistanken om AI afkræftes. 9. Dyrlægen skal være opmærksom på muligheden for human smitte med AI, og bør tage kontakte til sin egen læge eller embedslægen for eventuel antiviral behandling. 10. Hvis mistanken om aviær influenza opretholdes ved besøg fra Fødevareregionen udstedes påbud til den praktiserende dyrlæge. 159

160 28 Tjekskemaer til rengøring / desinfektion 28.1 Tjekskema til foreløbig rengøring / desinfektion Ejendom CH nr..: Navn og adresse: Aflivning Igangsat dato: Afslutningsdato: Kontaktperson Indsatsleder: Ansvarlig for foreløbig rengøring: Udført dato/kl.: Udført af (initialer): Desinfektionsmiddel: Koncentration af desinfektionsmiddel: Lokaliteter: Desinfektion af udstyr Oversprøjtning af aflivet fjerkræ Tøjskifte Anvendelse af beskyttelsesdragt, friskluftforsyning Brusebad for indsat personel Afbrydning af strømforsyning til ventilation Overbrusning af indendørs arealer 160

161 Overbrusning af udendørs arealer 161

162 28.2 Tjekskema til endelig rengøring og desinfektion (rengøringsgruppen) Ejendom CHR nr.: Navn og adresse: Stald område/ udendørsarealer Rengøring startdato/ initialer Afsluttet dato Kontrolleret dato/ initialer Desinfektion Foder Aftalt behandling Behandling foretaget Dato for behandlingen Dato for evt. frigivelse af materiale Halm Fast gødning Gylle Andet affald 162

163 28.3 Endelig rengøring og desinfektion af staldområder (regionen) Ejendom CHR nr.: Navn og adresse: Rengøring Følgende områder rengøres og desinficeres (se også skitse): Datoer i fbm. 1. rengøring Startdato: Forventet afslutningsdato: Afslutningsdato for 1. rengøring: Kontaktperson Rengøring foretages af: Ansvarlig for rengøring: Datoer i fbm. 1. desinfektion Startdato: Forventet afslutningsdato: Afslutningsdato for 1. desinfektion: Kontaktperson Ansvarlig for desinfektionen: Datoer i fbm. 2. rengøring ( foretages først 7 dage efter 1. rengøring ) Rengøring med affedtningsmiddel og afskylning Startdato: Afslutningsdato for 2. rengøring: Datoer i fbm. 2. desinfektion Startdato: Afslutningsdato for 2. desinfektion: Endelig rengøring og desinfektion Godkendt dato: Dato og underskrift fra dyrlæge fra Fødevareregion 163

164 164