Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2013 Institutionens navn: Rybners (før Esbjerg Handelsskole) Institutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato 16. august 2013 Bestyrelsesformand Axel Momme

2 1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen de eksisterende måltal for 2012 og 2013 (jf. handlingsplanen for 2012) og resultatet for 2012 er ligeledes indsat i skabelonen Skolen skal på baggrund af analysen af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2012 fastsætte de fremtidige måltal for 2014, jf. afsnit 2 og 3. Tabel 1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2012 resultat 2013 måltal 2013 evt. rev. måltal 2014 måltal Grundforløb under ét 21 15, , Hovedforløb under ét 3 3,8 2,5 1,1 2,5 2,5 2 Begrundelse for ændrede måltal Vores måltal var meget ambitiøse. Vi arbejder med at øge gennemførslen, men udfordringen tager længere tid da målgruppen har ændret sig, vi ønsker derfor at revidere vores måltal. Vi henviser til afsnit med skolens udfordringer på side Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2012 Ledelsen på Rybners HG er tilfreds med indsatsen for Vi har ikke nået vores målsætning med at reducere frafaldet til 11%. Vores frafaldsprocent på 15,9 viser at vi stadig har store udfordringer. Vi oplever vores elevgruppe bliver stadig svagere, både for elever fra folkeskolen samt voksenelever. Som følge af vores gymnasiebyggeri i forbindelse med fusionen, er HG afdelingen blevet flyttet til 3 nye midlertidige adresser i Esbjerg. Vores elever søger trygge rammer, og det har vi ikke haft mulighed for at tilbyde dem i Vi har arbejdet med at skabe et godt elevmiljø i disse omgivelser, og vores trivselsrapport fra Aspekt viser, at vi på alle parametre i trivselsrapporten har fremgang, mest positivt på

3 det sociale miljø. Til trods for dette resultat er vi overbeviste om, at den midlertidige flytning har stor betydning for den svageste gruppe af vores elever. HG afdelingen afgiver hvert år elever til HHx afdelingen og andre gymnasiale afdelinger, der blev i 2012 afgivet 13 elever, og det vil reducere frafaldet til 11,9%. Frafaldet i hovedforløbet hvor vores måltal var 2,5% er lavere, idet frafaldet kun er på 1,1%, hvilket vi er meget tilfreds med. De elever der er frafaldne er tilbudt Skolepraktik, og vores Skolepraktik har arbejdet målrettet mod at skabe rest uddannelsesaftaler og har i 2012 indgået 19 rest uddannelsesaftaler, hvilket vi er meget tilfreds med. Indsatsområde 1 Unge-mentor-ordning på Rybners HG 2012 I 2010 modtog Rybners HG-afdeling en inspirationspris fra UVM for afdelingens arbejde med et UVM-projekt, som drejede sig om oprettelse og optimering af unge-mentorforløb. Projektet blev gennemført på ca. 50 erhvervsskoler. Afdelingen gennemførte projektet fra 2007 til Rybners HG-afdeling har i 2012 arbejdet videre med unge-mentorordningen efter konceptet, som afdelingen har brugt 5 år på at optimere. Ved mentorsamtalerne bruges mentorskemaet fortsat. Mentorskemaet sætter fokus på, hvordan mentee optimerer studieaktiviteten og derved fastholdes i uddannelse. Formålet med unge-mentorordningen er at mindske frafaldet og forbedre studiemiljøet på HGafdelingen. Unge-mentorordning på Rybners HG-afdeling har som mål, at eleverne på afdelingen får bedre muligheder for at gennemføre HG-forløbet. Unge-mentorordningen skaber sideløbende et bedre skolemiljø blandt skolens elever. Målgruppe Det er målet, at unge-mentorordningen tiltrækker mentorer blandt HG2-eleverne, som har en god studieaktivitet, og som samtidig kan magte opgaven. I 2012 var der som i elever blandt HG2- eleverne, der var umiddelbart interesserede i at blive unge-mentorer fra starten af skoleåret 2011/2012. Projektlederen for unge-mentorordningen har ansvaret for, at de bedst egnede interesserede elever udpeges til opgaven. Unge-mentorerne har samtaler med mentees. Mentees er HG elever, der har en manglende studieaktivitet. Disse elever udpeges af koordinatorer, faglærere, kontaktlærere og voksenmentorer på HGafdelingen. Når en mentor matches med en mentee, er det meget vigtigt, at både mentor og mentee har opfattelsen af, at der er tale om et godt match. Normalt matches mentorer og mentees på Rybners HG-afdeling sammen på kryds og tværs uanset etnicitet og køn. Rybners HG-afdeling har i 2012 modtaget en større gruppe burmesiske elever, som generelt har en god studieaktivitet, men som er fremmede i forhold

4 til det danske uddannelsessystem. Vi har valgt at lade et par af de ældre og meget gode burmesiske elever være mere mentorer for de yngre burmesiske elever. Effekten af unge-mentor-projektet I foråret 2012 havde vi 19 unge-mentorer, som havde samtaler med 24 mentees. I efteråret 2012 havde vi 39 mentorer, der havde samtaler med 68 mentees. Alt i alt var der i mentorer og 92 mentees. Blandt de 24 mentees i foråret var der 2, der faldt fra. Blandt de 68 mentees i efteråret, var der 3, der faldt fra. Alt i alt faldt 5 mentees fra, hvilket svarer til et frafald på 5,4%. Målet for effekten af unge-mentor-ordningen i 2012 var at frafaldet for elever i ordningen var 7%. Målet er derfor nået og vi arbejder videre med ordningen. Indsatsområde 2 Hgi HGi er Rybners forlængede grundforløb. Eleverne her er vurderet uddannelsesparate af UU, men de har alle nogle faglige, personlige eller sociale problemer, som gør at de er frafaldstruede. Der er taget individuelle hensyn i undervisningen, og der er blevet arbejdet med de faglige problemer, men også de problemer, som forstyrrer skolegangen og som kan være en hindring for gennemførelse. HGi fungerer også som en afstigningsmulighed for elever som er påbegyndt det almindelige grundforløb, men som af forskellige årsager ikke midlertidig er i stand til at passe deres skolegang. HGi klasserne har i perioden haft tilknyttet 3 læsevejledere, 1 socialrådgiver og 4 voksenmentorer. Der har været et meget bredt netværkssamarbejde og psykologordning. HGi består af 108 elever med fleksibel klassestørrelse. 37 % af eleverne på HGi forløbet er indvandrere eller efterkommere, hvilket er en stor udfordring for os. Læsevejlederne på HGi har arbejdet med generel læsevejledning og dansk som andetsprog for indvandrere og efterkommere. Alle eleverne er PAS testet efter Pædagogisk AnalyseSystem, som er brugt til klasseinddeling og som aktivt er brugt af mentorerne til samtaler med eleverne og som pædagogisk didaktisk planlægning af undervisningen. Mentorerne har arbejdet aktivt med praktikforløb for alle elever, for at give eleverne et holistisk billede af det merkantile arbejdsområde. Mentorernes arbejde og virksomhedspraktikkerne har betydet, at eleverne er blevet afklaret indenfor mulighederne for dette merkantile område. Det har vist sig, at det har betydet en del omvalg til andre grundforløb på Teknisk Skole, SOSU skolen samt 10. klasse på VUC, dette i samarbejde med UU. Effektmålingen er vanskeliggjort på baggrund af disse forhold.

5 Vi er meget tilfredse med resultatet af indsatsen på ovenstående områder, og vi har valgt at HGi området ikke er et særligt indsatsområde fremover, men indgår som en del af driften. Indsatsområde 3 Læsevejledning Alle elever bliver inden skolestart testet i dansk og bliver automatisk visiteret til vores læsevejledere, såfremt de har under 50% i score. Samtidig vil elever, hvor der er kendskab til ordblindhed, blive udredt at vores læsevejledere med henblik på yderligere støtte - IT-rygsæk. Vi har 6 læsevejledere på skolen, og de arbejder med 59 elever på 14 hold. De 10 hold retter sig imod elever med dansk som andet sprog, og de sidste 4 hold er etniske danskere med læse-stave vanskeligheder. Der er frafaldet 3 elever, 1 er udvist af Danmark, 1 er på barsel og kommer tilbage, den sidste er flyttet til en anden by. Vi er meget tilfredse med dette resultat og fortsætter med dette som indsatsområde. Indsatsområde 4 Stop i Praktik På Rybners er nedenstående tiltag gennemført for at: Øge antallet af indgåede praktikaftaler Nedbringe antallet af ophørte uddannelsesaftaler i prøvetiden Sikre et bedre kendskab mellem elev og virksomhed Give eleverne redskaber til at træffe valg og mod og evne til at søge en praktikplads Grundforløb For at give eleverne bedre kendskab til den merkantile indgang har alle elever på første år et tværfagligt forløb, der har til formål at give eleverne informationer om de forskellige specialer på hovedforløbene; herunder bl.a. lokale virksomheder, skoleophold, branchespecifikke forhold, kultur og fremtidsmuligheder. På disse forløb er praktikpladskonsulenterne aktive medspillere. Faget Virksomhedsfag arbejder videre med elevens valg og på at give eleverne et større kendskab til deres muligheder for praktikplads samt større kendskab til dem selv set i forhold til erhvervslivet. Virksomheder inddrages i faget via besøg på Rybners eller i virksomheden. Virksomhedsfag er placeret de sidste 3 måneder inden afslutning af grundforløbet.

6 Uafklarede elever finder i samarbejde med kontaktlærere og praktikpladskonsulenterne en grundforløbspraktikplads. Et stigende antal virksomheder henvender sig for at få udpeget en håndfuld elever der kan komme til samtale, da virksomhederne ikke har ressourcer til at foretage en udvælgelse mellem mange ansøgere. Alle stillinger opslåes naturligvis men praktikpladskonsulenterne anbefaler i samarbejde med kontaktlærerne elever til jobbet. Vi har afholdt praktikpladsmesse med deltagende virksomheder fra detail, handel og kontor. På messen deltager kun virksomheder, der har en ledig praktikplads. Forud for praktikpladsmessen havde alle afgangsklasser et 3 dages forløb med udarbejdelse af CV og ansøgning samt personlig fremtræden og præsentationsteknik. Dette medførte, at eleverne var bedre forberedte på at søge. Virksomhederne var imponeret over elevernes professionalisme. Vi har et stigende antal virksomheder, der besøger Rybners med henblik på præsentation af virksomheden, derudover kommer mange tidligere HG elever på besøg for at præsentere deres elevforløb. Der er indgået samarbejdsaftale med Esbjerg kommune og Sydvestjysk Sygehus om praktik. Eleverne er føl hos 2. års elever og får således mulighed for at følge arbejdet i en afdeling og stille en masse afklarende spørgsmål. Praktikopholdet opfølges af en evaluering. Vi har oprettet Rybners Praktikservice som er et online tilbud via elevplads.dk, som ved tilmelding giver eleven oplysninger om ledige praktikpladser via computer eller en APP. Hovedforløb På grund af indsatsen på grundforløbet har vi formået at nedbringe frafaldet til 1,1%, eleverne er mere afklaret og bedre forberedt. Evaluering og måling af effekt for Stop i Praktik Effekten af Stop i Praktik måles årligt i forbindelse med data fra UNI-C samt afbrudte praktikforhold, som er registreret på vores LOP-kontor. Mht. praktikpladssituationen går det rigtig godt. I 2012 er der er startet i alt 99 nye detailelever fordelt over 85 butikker i kommunen. På handelsområdet drejer det sig om 12 nye godkendelser af virksomheder inden for Business-to Businessbranchen i 2012, hvilket er rekord. Der er startet i alt 18 nye elever fordelt over 18 virksomheder i kommunen, og det er en meget flot fremgang. Inden for kontoruddannelserne har der været 16 nye godkendelser af virksomheder i Der er startet i alt 94 nye elever fordelt over 62 virksomheder. Hovedforløbene på Rybners afvikles også med et større antal elever og vi har startet Økonomi op som hovedforløbsretning.

7 Målet var at skabe flere praktikpladser og øge frekvensen fra grundforløb til hovedforløb, vi har ikke opnået de 50 %, da det viser sig at en del af praktikpladerne bliver besat af elever som kommer fra HHx og GSK, eller elever der tidligere har afsluttet grundforløbet. Vi har haft en stigning i antallet af indgåede praktikpladsaftaler på 20%. 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Tabel 3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2010/ / / /14 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Tilgangen til uddannelsen har været mindre, end vi har forventet, vi har i Esbjerg en større tilgang til 10. klasse og byens gymnasier i 2012, end vi tidligere har set. HG-business Grundforløbspakken med flere fag på erhvervsgymnasiale niveauer, samt mulighed for optag på KVU uddannelserne, har haft en stigende tilgang, og vi forventer i samarbejde med UU at få flere stærke elever ind på uddannelsen. Ny mesterlære forløbet har haft en moderat tilgang, men vi arbejder aktivt på, at informere UU og Esbjerg Kommune samt arbejdsgiverne om denne uddannelse. På Hovedforløbet har vi haft en flot vækst på 20%, hvilket viser, at der er praktikpladser til eleverne. Vi arbejder i samarbejde med UU og Jobcentret på at få budskabet ud til vores elever der er praktikpladser at få i vores område. Overgang fra grund- og hovedforløb Afgang Praktikplads Overgang i % 33% 44% 38% 35%

8 Hvis vi medregner de elever der er overgået til skolepraktik, er overgangen fra grundforløb til hovedforløb 42%. Hovedparten af eleverne der er startet i skolepraktik, er startet på specialet Administration, hvilket gør dem mere attraktive overfor virksomheder, der ønsker at tage dem i restlære. Vi har haft en vækst på 20% på antallet af indgåede praktikaftaler generelt, og kun en vækst på 6% på i antallet af indgåede praktikaftaler for HG elever. Arbejdsgiverne vælger GSK, HHx elever frem for HG elever indenfor Spedition, Shipping, Økonomi samt Offentlig administration. Vi arbejder målrettet med at få vores HG-Business Grundforløbspakke til at nå et fagligt niveau, som gør eleverne attraktive for arbejdsgiverne til disse stillinger. Elevprofiler på skolen mht alder, køn, etnicitet mv. Rybners Under 17 år 28,44% år 19,76% år 27,84% 25+ år 23,95% Rybners Kvinde 60,18% Mand 39,82% Rybners Dansk herkomst 85,63% Efterkommere 6,29% Indvandrere 8,08% Frafaldsanalyse Vi tager udgangspunkt i UNI-C data. Data er ikke korrigeret for overgangen til gymnasiet. Frafaldet pr. 6 mdr. fordelt på køn

9 - Kvinder 15,92% - Mænd 15,79% Frafaldet for kvinder er relativt større end mænd.

10 Registreret frafald målt på tid, køn og herkomst. Data fra UNI-C 2,69 % er frafaldet efter 1. måned Kvinder 77,77% Mænd 22,2% Danskere 88,8% Efterkommere 11,1% Indvandrere 0,0% 9,28% er frafaldet efter 2. måned Kvinder 64,5% Mænd 35,5% Danskere 87,1% Efterkommere 3,2% Indvandrere 9,6% 11,97% er frafaldet efter 3. måned Kvinder 57,5% Mænd 42,5% Danskere 87,5% Efterkommere 5,0% Indvandrere 7,5% 15,9% er frafaldet efter 6. måned Kvinder 62,3% Mænd 39,7% Danskere 83,0% Efterkommere 7,5% Indvandrere 9,5%

11 Hvis vi analyserer på frafaldet i de enkelte grupper sat i forhold til den totale fordeling og sammenhæng af elever, kan vi se, at frafaldet blandt danskere er relativt højere end indvandrere og efterkommere, samt at dette fravær kan observeres efter to måneder. Der er typisk tale om elever, der har brugt uddannelsen som fravalg. Denne type elever deltager kun delvist i undervisningen, og vores fraværsprocedurer og udmeldelsesprocedurer giver eleven mulighed for at indhente det forsømte. Derfor vil det tage en vis periode før eleverne udmeldes. Det billede der tegner sig for de elever der frafalder er, at det typisk er elever med personlige og sociale problemer eller elever der ikke kan komme ind på deres uddannelsesønske på serviceindgangene på grund af kvoter. Vi har fået bevilget et ekstra indsatsområde 2012 Fastholdelse og gennemførelse af grund- og hovedforløb for indvandrere og efterkommere. Projektet skal afrapporteres i 2014, men vi kan allerede nu se et mindre frafald for disse elever. I 2011 var frafaldet på 23,8% efter 2 måneder og i 2012 var frafaldet på 12,8% efter 2 måneder og 17% efter 6 måneder i 2012 og 22,1% efter 6 måneder i Projektet er en del af vores samlede fastholdelsesstrategi og skal sikre vores ambitiøse mål om en frafaldsprocent i 2013 på 8% og 7,5% i Skolens udfordringer Andelen af unge med f.eks. socialt relaterede problemer, som ofte fører til dårlig studieaktivitet, er ikke faldende. Vores elever bliver ældre, og overgangsfrekvensen fra folkeskolen bliver mindre. En større del af vores elever har læse-stave vanskeligheder. Mange af vores ældre elever er revalidender med fysiske udfordringer. En stor gruppe af unge mennesker bruger HG som et fravalg i stedet for tilvalg, idet de ikke kan få deres ønskede uddannelsesplads på de andre ungdomsuddannelser, fx gymnasiet eller Tekniske skole på grund af kvoter. Vi har en udfordring i forhold til vores HG Businesselever, arbejdsgiverne kender ikke uddannelsens niveau, for det er en lokal udviklet grundforløbspakke, der ikke er kendt i resten af landet. Vi mangler en betegnelse for HG elever på et højere niveau på landsplan så arbejdsgiverne anerkender uddannelsen og ansætter HG Business elever på lige fod med HHx og GSK elever.

12 4. Obligatoriske indsatsområder 4.1. Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Ministeriet har formuleret nedenstående hjælpespørgsmål ifm. skolens arbejde i 2013 og 2014 med det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Spørgsmålene omfatter de tre kvalitetsindsatser, som er indeholdt i punkt 4.1: 1) Didaktisk og pædagogisk grundlag (overordnet), 2) styrket differentiering samt 3) stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Didaktisk og pædagogisk grundlag (overordnet) I august 2013 flytter vi ind i en ny bygning centralt i Esbjerg, som kun bliver for HG/EUD uddannelserne. Vi har i det seneste år arbejdet målrettet med pædagogisk udvikling som sættes i gang når vi får bygningsmæssige rammer, der kan rumme både teoretisk og praksisnær undervisning. Der implementeres således et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag, som giver mulighed for styrket differentiering. Vores strategiske koncept er, at vi har 4 grundforløbspakker, som hver udgør et team. Vi har følgende Grundforløbspakker: HG-Praksis HG-Tek HG-Business HG-I - Det forlængede grundforløb Det giver eleverne mulighed for at vælge efter interesse og fagligt niveau. Hvert team har sin egen lærergruppe, kontaktlærergruppe og mentor, hvilket giver nærhed og tryghed for eleverne. Cooperative Learning CL er vores pædagogiske platform. Alle undervisere skal på CL kurser, således at vi har den samme pædagogiske og didaktiske ramme. Aktiviteter For at skabe et spændende læringsmiljø, der sikrer differentiering og praksisnærhed, har vi følgende aktiviteter: SIMU Butik og Kontor, Idræt, Butik, Udstillingsvinduer, Modeshow, Young Enterprise, Virksomhedsbesøg, Studieture, Differentieret praktik, Camps, Idrætsdag, Morgensamling, Gallafest, Fredagscafeer, Lektiecafe, Psykologordning, Mentorordning, Kontaktlærerordning, Karrierecoach, Virksomhedsfag og Elevråd.

13 Forankring Det pædagogiske og didaktiske grundlag er igennem vores grundforløbspakker tilpasset vores forskellige målgrupper. Hvert team har en teamleder, der indgår i afdelingens forretningsudvalg. Forretningsudvalget består af: 4 teamledere, kontaktlærer formand, tillidsrepræsentant, repræsentant fra administrationen og ledelsen. Forretningsudvalgets opgave består i at træffe strategiske og pædagogiske beslutninger og implementere dem gennem HG Rådsmøder Styrket differentiering For at sikre at eleverne træffer det rigtige valg, er der oprettet 4 forskellige grundforløbspakker. Når eleverne optages på grundforløbet foretages der en faglig dansk test og en PAS test (Psykologisk AnalyseSystem). Resultatet af disse tests, samt elevens eget ønske om grundforløbspakke danner grundlag for klassesammensætning og CL elevgrupper i klassen. Klassens lærere har derved mulighed for at lave både en pædagogisk og undervisningsmæssig differentiering, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs faglige, sociale og personlige forudsætninger. Derudover anvendes resultatet i kontaktlærerens og mentorens arbejde med den enkelte elev. Pr. 1. august 2013 flytter vi til vores nye bygning, som giver os mulighed for at styrke differentieringen gennem en lang række praksisnære aktiviteter Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvert team skal have en mentor, der skal sikre koordinering og samarbejde mellem elev, underviser og Praktikcentret. Mentoren skal i høj grad fungere som elevens vejleder i det praktikpladssøgende arbejder i koordinering med Praktikcentret. Praktikpladskonsulenterne skal fungere ud af huset og være undervisernes kontakt til at bringe erhvervslivet ind i undervisningen. Det sikres, at underviserne på hovedforløbet mindst en gang i løbet af hovedforløbet aflægger besøg i elevens praktikvirksomhed. Alle eleverne på hovedforløbene er fra start tilknyttet en vejleder. Som led i undervisernes kompetenceudvikling tilbydes de virksomhedspraktik i relation til deres fagspecifikke område Dokumentation og evaluering Vedrørende dokumentation henvises til punkt 4.3; Kvalitets- og evalueringsstrategi på Rybners EUD. Der udarbejdes herudover en karakterstatistik for alle elever efter hvert semester. Vi vil i vores næste Benchmarkundersøgelse spørge til den nye mentorrolle i de respektive teams, som koordinerer indsatsen mellem elev, underviser og praktikcentret.

14 Alle medarbejdere inddrages i det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag gennem udviklingsgrupper, teamsamarbejde, forretningsudvalg og HG-Rådsmøde. Skolens handlingsplan for øget gennemførelse samt HG/EUD s KPI (Key Performance Indicator) er kendt af alle medarbejdere. Bestyrelsen har godkendt Rybners strategi og herunder KPI, som kan betegnes som et strategisk målpunkt, der bruges til at styre og sikre løbende fremdrift. Bestyrelsesformanden underskriver Handlingsplan for øget gennemførelse, som behandles som punkt ved bestyrelsesmøde. Bestyrelsen orienteres ved hvert bestyrelsesmøde om aktuelle forhold på HG/EUD området. For Rybners og direktionens medlemmer skal de formulerede KPI er ses som konkrete og mål- og handlingspunkter, der til sammen og individuel er afgørende for Rybners koncernstrategi hen imod Tabel 4.1. Skolens mål for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) 2011 fakt fakt mål 2014 mål Ordinære uddannelsesaftaler Kombinationsaftaler Restuddannelsesaftaler Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler Delaftaler under skolepraktik Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 2011 fakt fakt mål 2014 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? (beregnet på gennemsnit) 2011 fakt fakt mål 2014 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik

15 Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har besøgt Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har haft telefonkontakt med Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt 2011 fakt fakt mål 2014 mål Ressourcer Rybners har 1 fuldtidspraktikpladskonsulent samt 2 praktikpladskonsulenter på 1/3 tid. Lederen af skolepraktikken har også afsat et antal timer til det praktikpladsopsøgende arbejde. Derudover har en række mentorer og karrierecoaches det praktikpladsopsøgende arbejde som en del af deres jobbeskrivelse. Det praktikpladsopsøgende arbejde Rybners har pr. 31/ afsluttet 2 AER projekter inden for det praktikpladsopsøgende arbejde, som har haft en positiv effekt på antallet af indgåede praktikpladsaftaler. Det opsøgende arbejde foregår inden for 3 hovedområder: Personlig kontakt Telefonisk kontakt Kontakt via netværk Personlig kontakt foregår dels ved at opsøge virksomheder, der ikke er godkendt og godkendte virksomheder der ikke har en elev. Derudover opsøges virksomheder med igangværende aftaler, for at hol- 1 I det omfang, skolen har registreret dette.

16 de kontakten og for at skabe nye aftaler. For 2013 vil det personlige salgsarbejde prioriteres frem for den telefoniske kontakt. Den telefoniske kontakt er ofte en opfølgning af et salgsbrev til en række udvalgte virksomheder. Målet med den telefoniske kontakt er at iværksætte et møde. Skolens praktikpladskonsulenter er tilknyttet en række lokale netværk for at skabe synlighed og kontakter. Ifm. netværkssamarbejdet, deltager vi i en række messer. Indsatsområderne for det praktikpladsopsøgende arbejde er beskrevet i afsnit 5. For at undgå at en praktikplads ikke bliver besat, tilbydes alle virksomheder, der søger elever, en præsentation på skolen, hvilket en del virksomheder benytter sig af, da vi erfaringsmæssigt ved, at det skaber interesse. De sidste 3 måneder af elevens grundforløb undervises der i faget Virksomhedsfag, som har til mål, at hjælpe eleverne med at finde den rigtige praktikplads. Der er fokus på branche, indhold, skoleophold, virksomhedsprofiler, ansøgninger og CV. Vi har oprettet Rybners Praktikservice under elevplads.dk. Det betyder, at alle tilmeldte elever, kontinuerligt får besked om nye praktikpladser. Det kan de få både via pc og en APP. Derudover bruger vi en del ressourcer på at opslå ledige praktikpladser via facebook. Samarbejde med eksterne Rybners har et meget tæt samarbejde med de øvrige erhvervsskoler i området, især Teknisk Skole Esbjerg, Sosu Esbjerg og Ribe Handelsskole. Med disse 3 skoler er der etableret et netværk blandt praktikpladskonsulenterne om et tværgående samarbejde og en vidensdeling. Praktikpladskonsulenterne skal i deres opsøgende arbejde forsøge at dække hinandens indgange, således at de har fokus på, at der kan være mange faggrupper inden for det erhvervsfaglige område på en arbejdsplads. Sammen med Jobcenter Esbjerg og Teknisk Skole Esbjerg har vi en samarbejdsaftale om det virksomhedsrelaterede arbejde i forhold til praktikpladser for unge i Esbjerg Kommune. Netværket holder jævnligt møder og inspirationsdage. Vi har et godt samarbejde i LUU, hvor både faglige udvalg og repræsentanter fra det lokale erhvervsliv er med. Derudover har vi en række samarbejdsaftaler med både Esbjerg Kommune og Sydvestjysk Sygehus om rekruttering af elever. Indsats i forhold til arbejdsmarkedsbalancen Indsatsområderne inden for Kontor vil være Turisme, Offshore-sektoren (Esbjerg Havn) samt Økonomi, da det passer overens med tallene/vurderingen af behovet for arbejdskraft. Arbejdsmarkedsbalancen for Beskæftigelsesregion Syddanmark:

17 px Indsatsområderne inden for Handel og Butik vil være i henhold til Detailhandelsanalyse, nyt shoppingcenter, ansøgning om skolepraktik inden for detail. Arbejdsmarkedsbalancen for Beskæftigelsesregion Syddanmark: px Praktikcenter Rybners Praktikpladskontor, læringscenter og skolepraktikken er nu etableret som et praktikcenter. Det betyder, at vi også kan tilbyde jobprøvning, efteruddannelse via GVU planer, 6 ugers selvvalg osv. Målet er, at der kommer en endnu større synergi, så det kan skabe flere praktikpladser. Vi har søgt MBU om hovedforløb til detail, da vi mener, at vi her igennem kan give en praktikpladsgaranti, samt sikre at endnu flere elever gennemfører en erhvervsuddannelse, idet vi ved, at mange fravælger detailområdet på grund af afstanden til skoler, der har hovedforløbet. Det giver os muligheder for at lave del- og kombinationsaftaler, som i høj grad er efterspurgt i erhvervslivet og turistbranchen, som er en vigtig faktor i vores lokalområde. Vores ansøgning er udarbejdet med følgende samarbejdende skoler: Ribe Handelsskole, Varde Handelsskole og Handelsgymnasium, Ringkjøbing Handelsskole og Handelsgymnasium, Vestjydsk Handelsskole og Handelsgymnasium Sammenhæng til skolens samlede kvalitetsarbejde Kvalitets- og evalueringsstrategi på Rybners EUD Ansvarsfordeling: Bestyrelse Afdeling Afdeling Handlingsplan for øget gennemførelse MBU Årligt Ansvar Bestyrelsen og ledelsen Elevtrivsel og undervisningsmiljø Hvert år i samarbejde med ASPEKT med web- baseret spørgeskema. Ansvar Ledelsen Medarbejdertrivsel og arbejdsmiljø APV Hvert andet år (næste gang 2014) Medarbejderudviklingssamtaler MUS Årligt

18 Lederudviklingssamtale LUS Årligt Ansvar Ledelsen Team Fag Undervisningsrelaterede aktiviteter (Studierejser, Intro-forløb, kontaktlærer, idrætsdage, tværfaglige uger osv.) Løbende og mindst 1 gang årligt Undervisning i de enkelte fag (Fagligt indhold, undervisningsmetoder, elevindflydelse, tilbagemelding på opgaver, progression) Løbende og mindst 1 gang årligt, udover elevtrivsel og undervisningsmiljø. I samarbejde med IKT Danmark med web-baseret spørgeskema. Sammenhængen mellem strategi og selvevaluering Ansvaret for at gennemføre en systematisk selvevaluering er uddelegeret som vist ovenfor til de direkte ansvarlige som vist ovenfor. Det giver størst mulig indflydelse og sikrer at evalueringer gennemføres tæt på brugerne, og at der kan foretages korrektioner hurtigt og ubureaukratisk.

19 5. Valgfri indsatsområder Indsatsområder Indsatsområde nr.: 1 Baggrund/beskrivelse af problemstillingen (henvisning til analyse af skolens udfordringer afs. 3): Målgruppe: Initiativer/redskaber: Målet med indsatsen/ forventet effekt: Idræt Vores elever dyrker ikke idræt eller andre fysisk krævende aktiviteter og mange er i dårlig form. En stor del af vores elever er drenge med et stort energi overskud, og de har brug for fysisk aktivitet, for at kunne koncentrere sig i undervisningen. HG elever på det 2 årige grundforløb på Rybners. Både drenge og piger, typisk i alderen 16 til 35 år Undervisningen i hvad sund kost er for noget samt undervisning i og udførelse af idræt. Indførelse af 2 faste ugentlige lektioners idræt á 80 minutters varighed. Vi har lejet en idrætshal i forbindelse med vores nye bygning. At eleverne opnår en forbedret forståelse for motion og kosts betydning for kroppens evne til at fungere i en almindelig studie og arbejdsrelateret hverdag. Mindske sygefraværet og formindske frafaldet samt forbedre elevernes velvære i dagligdagen. Det angår både sociale og faglige kompetencer. Evaluering af indsatsen: (beskrivelse af, hvorledes indsatsen evalueres) Planlagt starttidspunkt: August 2013 Planlagt sluttidspunkt: August 2014 Dette indsatsområde er en del af den samlede frafaldsstrategi og kan ikke måles særskilt. Eleverne vil gennem tests blive målt på deres fysiske formåen ved start og slut af forløbet. De vil blive bedømt på deres evne til at samarbejde selvstændigt og indgå i samarbejdsrelationer samt progression i processen i løbet af faget. Det vil blive målt på antallet af sygefraværsdag samt frafald.

20 Indsatsområde nr.: 2 Baggrund/beskrivelse af problemstillingen (henvisning til analyse af skolens udfordringer afs. 3): Målgruppe: Initiativer/redskaber: Målet med indsatsen/ forventet effekt: Læsevejledning I det kommende år skal tosprogede elever testes i niveautesten i dansk. Testen er elektronisk og placerer eleverne på niveau i dansk. Tosprogede elever der scorer under 50% tilbydes faget Erhvervsrettet andetsprogsdansk og læsevejledning to moduler om ugen. De etnisk danske elever skal screenes i SPS testen, hvorefter eleven skal udredes med henblik på iværksættelse af det relevante SPS tiltag i form af IT-rygsæk, læsevejledning og faglig læsning. HG Elever Opdeling af læseindsatsen således at den målrettes tosprogede og etnisk danske elever særskilt. Komplet SPS screening af etnisk danske elever Formålet er at fastholde de læse- og skrivesvage elever på HG. Indsatsen skal endvidere sikre overgangen fra grundforløb til hovedforløb, samt mindske fraværet for de læse- skrivesvage elever. Målet er at sikre fastholdelsen ved at integrere faglig læsning i fagene og mindske frafaldet ved overgangen HG og hovedforløb, ved at lave en koordineret indsats mellem faglærere og læsevejledere. Evaluering af indsatsen: (beskrivelse af, hvorledes indsatsen evalueres) Planlagt starttidspunkt: Januar 2013 Planlagt sluttidspunkt: Januar 2014 Målet er at frafaldet blive mindre end 6% for elever, i dette indsatsområde. For de tosprogede elever evalueres eleverne kvantitativt på før og efter scores på niveautesten i dansk. For etnisk danske elever evalueres indsatsen i frafaldsprocenten

21 Indsatsområde nr.: 3 Baggrund/beskrivelse af problemstillingen (henvisning til analyse af skolens udfordringer afs. 3): Mentor Når elever falder fra eller er tæt på at falde fra et skoleforløb på Rybners HG-afdeling, har tendensen de senere år været, at eleverne som regel mangler fundamentale kompetencer mht. at kunne være studieaktive. Det drejer sig om kompetencer mht. deres arbejdsmåde, samarbejdsevne, personlige egenskaber og mht. om eleven har sociale kontakter i skoletiden. De frafaldstruede elever kommer ofte for sent, har meget fravær, har svært at være en del af klassens arbejde og nogle af eleverne er ensomme og mangler helt fundamentale færdigheder med at bygge kontakter, bekendtskaber og venskaber til andre elever ofte pga. mobning o.lign. fra tidligere skoleforløb. Unge-mentor-ordningen på Rybners HG har specialiseret sig i at sætte ind lige netop overfor at kunne styrke kompetenceområderne, som nævnes ovenfor. Det er alment kendt, at det ikke er alt, eleverne taler med de voksne om. I vores regi er de voksne faglærere, klasselærere, kontaktlærere osv. Målgruppe: Mentees er elever, der har brug for at blive stærkere på især de personlige områder. Mentees er især elever, der skal arbejde med at forbedre deres studieaktivitet. Dels for at forbedre deres succeskompetencer, dels for at kunne opleve større trivsel og dels for at få et større socialt netværk på HGafdelingen. Mentees kan have problemer med følgende elementer, som alt i alt drejer sig om studieaktivitet: Fravær, præcision, indsats, koncentration, kommunikationsevne, tolerance, ansvarlighed, selvstændighed, initiativ, udadvendthed og socialt netværk. Mentees kan bl.a. være elever, som ikke tidligere har haft den store skolesucces ofte drejer det sig om de introverte elever de såkaldte wall-flowers, som har tendens til at forsvinde fra uddannelsen, uden at nogen bemærker det. Mentees kan også have behov for hjælp mht. lektielæsning og andet. Denne hjælp i HG-afdelingens lektiehjælps-ordning og kun i nogle tilfælde via unge-mentorordningen.

22 Initiativer/redskaber: På Rybners HG-afdeling ønsker vi at have en unge-mentorordning, som arbejder kontinuerligt hele skoleåret. I maj måned forholdsvis kort før eksamenstid informeres 1. års- HG-eleverne om muligheden for, at de kan melde sig som ungementorer for de nye HG-elever, der starter efter sommerferien. Kort efter gennemføres et kursus for eleverne, der ønsker at blive ungementorer. Samtidig vurderes, om alle eleverne, som kunne tænke sig opgaven, er egnede til opgaven. Egnede elever er især elever, der har en god studieaktivitet. Vi ønsker ikke, at det er ræven, der kommer til at passe hønsene. Når skoleåret starter i august måned, arrangeres et kursus for HGafdelingens nye og gamle unge-mentorer. På kurset deltager også gamle unge-mentorer, som kommer med indlæg om deres erfaringer som unge-mentorer. Når man er blevet mentor og/eller mentee, fungerer ordningen som individuelle forløb, hvor der er løbende kontakt med koordinatoren. Efter hver eneste mentorsamtale afleverer mentor et kopi af det mentorskema, som mentee har udfyldt. Koordinatoren inddrages løbende, når der opstår tvivlsspørgsmål, eller når mentorerne har brug for supervision. Når unge-mentorerne afslutter deres mentoropgave, får alle ungementorerne en udtalelse fra Rybners HG-afdeling samt et Frivillighedsbevis. Målet med indsatsen/ forventet effekt: Det er målet, at unge-mentorordningen fortsat kan tiltrække ungementorer blandt en stor del af vore egnede og erfarne HG-elever. De senere år har der været ca. 50 HG-elever, der spontant har ønsket at blive unge-mentorer, når de bliver orienteret om muligheden for at blive unge-mentorer. Det er målet, at der i foråret 2013 er minimum 25 unge-mentorer 25 mentees Det er målet, at der i efteråret 2013 er minimum 35 mentorer 70 mentees

23 Frafald alt i alt: Det er målet, at frafaldet blandt vore mentees er under 5,5%. Evaluering af indsatsen: (beskrivelse af, hvorledes indsatsen evalueres) Ved fællesaktiviteter for unge-mentorerne - f.eks. ved startkursus og fællesmøder - evalueres ordningen overordnet. Efter hver mentorsamtale afleverer unge-mentorerne et udfyldt mentorskema til ordningens koordinator, således at koordinatoren kan følge med i, hvor fokus i mentorsamtalerne er. Samtidig har koordinatoren meget ofte samtaler med unge-mentorerne. Samtalerne kan være korte, men de kan også efter behov være længere og kan være opkvalificerende for unge-mentorerne. Planlagt starttidspunkt: Januar 2013 Planlagt sluttidspunkt: Januar 2014 Evalueringen af unge-mentorordningen sker både kvalitativt og kvantitativt i forhold til målsætningen for indsatsområdet.

24 Indsatsområde nr.: 4 Baggrund/beskrivelse af problemstillingen (henvisning til analyse af skolens udfordringer afs. 3): Målgruppe: Praktik Målet er at gøre grundforløbseleverne mere bevidste om valg af uddannelse og gøre dem praktisk og personligt klar til at søge en praktikplads og mødet med virksomheden. Ligeledes er målet at skabe en højere overgangsfrekvens fra grundforløb til hovedforløb Alle grundforløbselever Initiativer/redskaber: Tværfaglige uger Skal give eleverne bedre kendskab til den branche, de har valgt og give eleverne informationer om udvalgte specialer på hovedforløbet; herunder bl.a. lokale virksomheder, skoleophold, branchespecifikke forhold, kultur og fremtidsmuligheder. Virksomhedsfag Der arbejdes med elevens valg og på at give eleverne et større kendskab til deres muligheder for praktikplads samt større kendskab til dem selv set i forhold til erhvervslivet. Virksomheder inddrages i faget via besøg på Rybners eller i virksomheden. Faget afvikles de sidste 3 måneder inden afslutning af grundforløbet. Grundforløbspraktik I samarbejde med kontaktlærere og praktikpladskonsulenter skal eleverne afklares via grundforløbspraktik. Praktikpladsmesse Deltagende virksomheder inden for detail, handel og kontor. På messen deltager kun virksomheder, der har en ledig praktikplads. Afgangsklasserne har et dages forløb med fokus på ansøgninger og CV for at klæde dem på til at være aktiv deltager på messen. Virksomhedsbesøg Alle virksomheder der søger en elev får tilbud om det personlige møde med udvalgte afgangsklasser. Praktikservice Der er oprettet Rybers Praktikservice på Eleverne tilmeldes og får derved automatisk besked via pc eller app, når der er ledige praktikpladser. Desuden anvendes Facebook til opslag.

25 Målet med indsatsen/ forventet effekt: Evaluering af indsatsen: (beskrivelse af, hvorledes indsatsen evalueres) Planlagt starttidspunkt: Januar 2013 Planlagt sluttidspunkt: Januar 2014 Mentor Hvert team har en mentor, som er bindeled mellem elev, underviser og praktikcentret. Mentoren skal have fokus på det praktikpladsopsøgende arbejde overfor den enkelte elev. Netværk Praktikcentret indgår i et netværk med samarbejdende skoler og Jobcenter Esbjerg og Esbjerg Kommune, for at skabe flere praktikpladser i Esbjerg Kommune. Derudover deltager praktikpladskonsulenterne i forskellige netværk sammen med erhvervslivet i Esbjerg Kommune. Praktikpladskonsulenter Der er yderligere ansat 2 deltids-praktikpladskonsulenter til at varetage hhv. kontor og detail. Arbejdet skal være mere udadvendt og opsøgende. Målet er give eleverne redskaber til at træffe valg og mod og evne til at søge en praktikplads. Målet er også at skabe flere praktikpladser og dermed øge frekvensen af overgang fra grundforløb til hovedforløb. Målet for overgang er 50%. I tallet er overgang til skolepraktik ikke medregnet. Tal fra UNI-C