Handlingsplan for øget gennemførelse
|
|
|
- Kirsten Dalgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2008 Erhvervsuddannelser og faglært landmand Dansk Center for Jordbrugsuddannelse Institutionsnr og Vejlby Landbrugsskole Institutionsnr (under fusion) Dato: 27. marts 2008 Dato: 28. marts 2008 Bestyrelsesformand, DCJ Bestyrelsesformand, Vejlby Link til hjemmeside:
2 Handlingsplan 2008 for øget fastholdelse i erhvervsuddannelsen 1. Indledning. Denne handlingsplan dækker såvel Dansk Center for Jordbrugsuddannelse (DCJ) og Vejlby Landbrugsskole efter aftale med Undervisningsministeriet. Baggrunden for den fælles plan, er at de to skoler er i gang med en fusionsproces, som - hvis fusionen godkendes endeligt af Undervisningsministeriet - vil træde i kraft bagudrettet til den 1. januar Derudover er Vejlby Landbrugsskoles udbud af erhvervsrettet ungdomsuddannelse begrænset til modul 2 i den nuværende uddannelse til faglært landmand. Her er frafaldet på skolen så begrænset, at en særlig indsats efter al sandsynlighed ikke vil medføre forskydninger heri, og udarbejdelse af en særskilt handlingsplan forekommer på denne baggrund ikke relevant. 2. Status - den nuværende situation og baggrundsdata. A. DCJ er karakteristisk ved, at skolen alene gennemfører EUD-uddannelser inden for jordbrugsområdet. Skolen er lille i sammenligning med andre tekniske erhvervsskoler med ca. 340 årselever på grundforløb og hovedforløb samt uddannelsen til faglært landmand. Følgende indgår i skolens udbud af erhvervsrettede ungdomsuddannelser: - Indgangen Dyr, planter og natur - Hovedforløbene i væksthusgartner-, produktionsgartner- og anlægsgartneruddannelserne, landbrugsuddannelsen samt uddannelsen til faglært landmand. a. Elevprofil, grundforløbet, DCJ: En profil af skolens elever på grundforløbet udviser følgende generelle hovedtræk: - eleverne er aldersmæssigt meget spredte, fra folkeskolens afgangsklasser og opefter, således at gennemsnitsalderen på grundforløbet ligger på godt 20 år (august 2007). - der er kun ganske få elever med anden etnisk oprindelse end dansk, i alt 3,9 % i gruppen af efterkommere og indvandrere - de fleste elever er ved optagelsen på grundforløbet afklarede om deres uddannelsesvalg (valg af hovedforløb) - der er en relativ stor gruppe af grundforløbseleverne, som er mere praktisk orienterede frem for bogligt - der er en gruppe, som er fagligt og socialt stærke med en høj faglig profil. Andelen af stærke elever varierer en del fra uddannelse til uddannelse - eleverne rekrutteres i meget begrænset omfang fra Århus Kommune, hvor skolen er beliggende Statistiske oplysninger vedr. elevprofilerne på grundforløbet fremgår af følgende tabeller: Elever på grundforløb fordelt på køn (308 elever tilmeldt i skoleåret 2006/2007) Kvinder % Mænd % I alt % 2
3 Elever på grundforløbet fordelt på alder (308 elever tilmeldt i skoleåret 2006/2007) - 17 år % år % år % 25+ år % I alt % Elever på grundforløbet fordelt på herkomst (308 elever tilmeldt i skoleåret 2006/2007) Dansk herkomst % Efter-kommere 2 1 % Indvandrer 10 3 % Uoplyst/ukendt 9 3 % I alt % Frafald på grundforløbet Afbrud med og uden omvalg 6 mdr. efter påbegyndt uddannelse Frafaldsprocent 6 mdr. efter start 2006/ / /2009 Grundforløb under ét 24,0 % 20 % < 20 % Hovedforløb under ét 7,8 % 7,0 % 6,8 % Faglært landmand 10,3 % 9,0 % Sammenligning af afbrud grundforløb 6 mdr. efter påbegyndt uddannelse Afbr. (mo) Afbr. (uo) Fuldf. I gang I alt 2004/2005 3,3 % (13) 17,4 % (69) 39,5 % (157) 39,8 % (158) 100 % (397) 2005/2006 1,6 % (6) 23,9 % (89) 44,0 % (164) 30,5 % (114) 100 % (373) 2006/2007 1,0 % (3) 23,1 % (71) 51,3 % (158) 24,6 % (76) 100 % (308) Statuskoder: Afbr. (mo): Afbr. (uo): Fuldf. I gang: I alt: Tal i parenteser: = antal elever. Afbrud med omvalg dvs. hvor et afbrud har udmøntet sig i en påbegyndelse på en anden uddannelse af samme (forløbs-)type evt. den samme uddannelse, men i så fald med et hul på mere end 7 eller 18 måneder for grundforløb hhv. hovedforløb. Afbrud uden omvalg dvs. hvor der ikke er registreret en påbegyndelse på en anden uddannelse af samme type inden for 7 hhv. 18 måneder. Elever, der har fuldført uddannelsen. Bemærk, at elever, der ikke følger en af de 7 fællesindgange gennemfører både grundforløb og hovedforløb på samme cøsakode. Derfor er grundforløbet afsluttet kunstigt. Elever, der er i gang på statustidspunktet. Alle elever med førstegangstilgang til en given uddannelse i den valgte periode vises uanset statuskode. b. Elevprofil, hovedforløbet, DCJ: På hovedforløbene kan følgende hovedtræk fremhæves: - andelen af elever, som fortsætter uddannelsen efter grundforløbet, er på ca. 75 % - andelen af efterkommere og indvandrere på hovedforløbet er kun på 2,6 % 3
4 - antallet af skolepraktikanter har været kraftigt faldende, og tallet er pt. meget lavt. - praktikpladssituationen er gunstig på alle områder, undtaget dyrepasseruddannelsen (DCJ er ikke godkendt til hovedforløbet i dyrepasseruddannelsen) Statistiske oplysninger vedr. elevprofilerne på hovedforløbet fremgår af følgende tabeller: Tilgang til hovedforløbet fordelt på køn (231 elever påbegyndt i skoleåret 2006/2007) Kvinder 82 35,5 % Mænd ,5 % I alt % Elever på faglært landmand fordelt på køn (29 elever påbegyndt i skoleåret 2006/2007) Kvinder 22 75,9 % Mænd 7 24,1 % I alt % Elever på hovedforløbet fordelt på herkomst (231 elever påbegyndt i skoleåret 2006/2007) Dansk herkomst ,4 % Efter-kommere 2 0,9 % Indvandrer 4 1,7 % Uoplyst/ukendt 0 0,0 % I alt % Elever på faglært landmand fordelt på herkomst (29 elever påbegyndt i skoleåret 2006/2007) Dansk herkomst 27 93,0 % Efter-kommere 0 0,0 % Indvandrer 1 3,5 % Uoplyst/ukendt 1 3,5 % I alt % Elever på hovedforløbet fordelt på alder (231 elever påbegyndt i skoleåret 2006/2007) - 17 år 15 6,5 % år 81 35,1 % år 68 29,4 % 25+ år 67 29,0 % I alt % Elever på faglært landmand fordelt på alder (29 elever påbegyndt i skoleåret 2006/2007) - 17 år 11 37,9 % år 9 31,0 % år 8 27,6 % 25+ år 1 3,5 % I alt % Frafald på hovedforløbet Sammenligning af afbrud hovedforløb 6 mdr. efter påbegyndt uddannelse Afbr. (uo) 2004/2005 Afbr. (uo) 2005/2006 Afb. (uo) 2006/2007 Produktionsgartner (30) 6,7 % (2) (31) 9,7 % (3) (23) 4,3 % (1) Væksthusgartner (22) 4,5 % (1) (28) 17,9 % (5) (22) 13,6 % (3) Anlægsgartner (89) 6,7 % (6) (107) 4,7 % (5) (126) 6,3 % (8) Landbrugsuddannelsen (62) 16,1 % (10) (51) 11,8 % (6) (60) 10,0 % (6) Hovedforløb under ét (203) 9,4 % (19) (217) 8,8 % (19) (231) 7,8 % (18) Faglært landmand (86) 20,9 % (18) (47) 19,1 % (9) (29) 10,3 % (3) c. Forventet elevtal, DCJ: Tal i parenteser: Tal før procenttal = alle elever. Tal efter procenttal = elever med afbrud. Antal elever på grundforløb og hovedforløb og forventede antal i de kommende år: 4
5 Tilgang og skøn over de næste 2 år Tilgang, skoleår 2006/ / /2009 Grundforløb Hovedforløb Faglært landmand B. Vejlby Landbrugsskoles uddannelsesudbud inden for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser begrænser sig til modul 1 S og 2 i uddannelsen til faglært landmand. Her uddannes ca elever årligt - i alt ca. 46 årselever (2006). Skolens øvrige aktivitet omfatter erhvervsakademi-uddannelsen til jordbrugsteknolog samt landbrugets overbygningsuddannelser. Skolen har årligt ca. 200 årselever/studenterårsværk. a. Elevprofil modul 2, Vejlby Elever på faglært landmand fordelt på køn (45 elever påbegyndt i skoleåret 2006/2007) Kvinder 10 22,2 % Mænd 35 77,8 % I alt % Elever på faglært landmand fordelt på alder (45 elever påbegyndt i skoleåret 2006/2007) - 17 år 0 0 % år 7 15,6 % år 33 73,3 % 25+ år 5 11,1 % I alt % Elever på faglært landmand fordelt på herkomst (45 elever påbegyndt i skoleåret 2006/2007) Dansk herkomst 41 91,1 % Efter-kommere 0 0 % Indvandrer 4 8,9 % Uoplyst/ukendt 0 0 % I alt % Frafald på Vejlby (faglært landmand, modul 2) Afbrud med og uden omvalg 6 mdr. efter påbegyndt uddannelse Frafaldsprocent 6 mdr. efter start 2006/ / /2009 Faglært landmand 4,4 % 4,0 b: Forventet elevtal, Vejlby Tilgang og skøn over de næste 2 år Tilgang, skoleår 2006/ / /2009 Faglært landmand DCJ s udfordringer mht. gennemførelse og frafald Skolen gennemfører løbende elevevalueringer og tilfredshedsundersøgelser på alle elevhold, og resultaterne herfra indgår løbende i vurderingen af behov for særlige initiativer og udarbejdelse af handlingsplaner. 5
6 Skolen iværksatte i et internt fastholdelsesprojekt, hvor i bl.a. indgik en fælles brainstorm mellem skolens ledelse, kontaktlærere, skolehjemsassistenter, studievejledere og administrative medarbejdere. Her identificeredes en række udfordringer med behov for en særlig indsats for at imødegå frafald og fremme fastholdelsen af elever, men bl.a. pga. ledelsesskift og fusionsdrøftelser med andre skoler, blev projektets forslag ikke udnyttet i det forventede omfang. Projektets forslag til indsatsområder er dog i stort omfang stadig gældende og danner baggrund for de valgte indsatsområder i denne handlingsplan. Udfordringerne, som tidligere blev identificeret, grupperer sig inden for følgende hovedområder: - Sociale forhold: Elevernes sociale, skolemæssige og familiemæssige baggrund, manglende opbakning, opbygning af personlige relationer, mødedisciplin mv. - Læring/undervisning: Manglende forudgående kundskaber, læse- og skrivevanskeligheder, elever med eller uden diagnose af adfærdsmæssige forstyrrelser (eks. Asperger, ADHD) praksisorienteret udgangspunkt og undervisning frem for teoretisk undervisning - Forholdet mellem elev/lærer/kontaktlærer: Afgrænsning/præcisering af opgaver ift. eleverne, kommunikation, information, støtte og opfølgning - Fysiske rammer/skolemiljø: Behov for flere mindre undervisningslokaler/grupperum og indendørs opholdsarealer, kostskolemiljøet med mange elever og flere på værelserne i spidsbelastningsperioder - Hjælpemidler/støttemuligheder: Stigende behov for SPS-støttemuligheder hurtigt nok, lærerressourcer - Forholdet mellem virksomhed og skole: Oftere og mere dialogpræget samarbejde, interesse for eleverne fra virksomhedernes side under skoleophold, hurtigere tilbagemeldinger fra virksomhederne om problemer med eleverne - Vejledning og information: Mere tilgængelig og forståelig information til dele af elevgruppen, tidligere og mere systematisk information, herunder tidligere skemalægning 4. Vejlbys udfordringer mht. gennemførelse og frafald. På baggrund af det begrænsede uddannelsesudbud af ungdomsuddannelse, som derudover ligger som afslutning på uddannelsen, har bestyrelsen for Vejlby Landbrugsskole vurderet, at der ikke foreligger hverken generelle eller specifikke udfordringer i forhold til det meget lave frafald og den meget høje gennemførelsesprocent. 5. Gennemførelses- og fastholdelsesstrategi De førnævnte udfordringer for DCJ indgår i skolens strategiske arbejde for imødegåelse af frafald og øget fastholdelse. Der iværksættes løbende initiativer til støtte for dette. I forhold til handlingsplanen for 2008/2009 har bestyrelsen valgt primært at rette fokus mod de svagere, ikke undervisningsparate elevgrupper på grundforløbet, idet frafaldet primært ligger i denne gruppe. Det er vor vurdering, at elevernes svage personlige kompetencer ofte resulterer i uhensigtsmæssig forsømmelse og fravær, som kan være første led i at falde fra grundforløbet. Dette ligger til grund for Indsatsområde A. Herudover fokuseres på overgangen mellem grundforløb og hovedforløb, idet andelen af elever, som ikke fortsætter uddannelsen efter grundforløbet, vurderes at kunne forbedres. En del uddannelsesaftaler ophæves pga. mindre uoverensstemmelser, misforståelser og manglende forståelse for den anden parts forventninger til aftaleforholdet. En reduktion af dette vil medvirke til opfyldelsen af målsætningen om 95 % s gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Øget gennemførelse ligger således til grund for Indsatsområde B og C. 6
7 6. De enkelte indsatsområder: A. Systematisk og hurtig opfølgning på manglende deltagelse i undervisningen Målgruppe: Alle grundforløbselever Beskrivelse: Det er skolens vurdering at en væsentlig forudsætning for fastholdelsen i forbindelse med manglende deltagelse er: - at eleverne oplever, at der er opmærksomhed på deres situation, - at det har konsekvenser at forsømme - at der iværksættes initiativer, når fravær og forsømmelse konstateres - at der iværksættes initiativer, som fremmer den enkelte elevs muligheder for at gennemføre grundforløbet - at der følges op på initiativerne - at der etableres sammenhæng i indsatsen i undervisningstiden og fritiden på kostskolen Målet med indsatsen er: - at etablere faste procedurer, som opfanger fravær og forsømmelse, som kan kategoriseres som uhensigtsmæssigt eller som faresignal i forhold til risiko for frafald - at iværksætte initiativer, som af eleverne opfattes som relevante i forhold til deres situation - at sikre et tæt og smidigt samarbejde mellem skolens forskellige indsatsmuligheder, herunder ikke mindst de menneskelige ressourcer - at øge fastholdelsen af elever, således at de opnår grundforløbsbevis I det videre arbejde med indsatsområdet er det vigtigt, at arbejdet og initiativerne er synlige for eleverne, og at de opnår forståelse for, at indsatsen er iværksat for at støtte dem, og ikke for at kontrollere eller genere dem. Det er vigtigt at skelne mellem forsømmelse, som er normal/urisikabel (kortvarig sygdom, familiebegivenheder o.lign.) og fravær, som kan være et signal om, at eleven har eller er på vej ud i problemer, enten socialt, indlæringsmæssigt, familiemæssigt eller lign. Det er vigtigt, at indsatsen er koordineret, og at der foreligger en afgrænsning af de enkelte personalegruppers funktioner i relation til indsatsen, herunder hvorledes der sker overdragelse af indsats. De personalegrupper, som primært involveres i den direkte kontakt til eleverne omfatter lærere, kontaktlærere, studie- og erhvervsvejledere, mentorer, skolehjemsassistenter, psykolog, trivselskonsulent og ledelse. For at leve op til formålet vil vi: - ajourføre skolens fraværsregler, så de er klare og kendte for både lærere og elever - følge konsekvent op på fravær og forsømmelse ved at kontakte eleverne hurtigt, og ved at hjælpe dem med at få løst evt. sociale, psykiske, praktiske eller indlæringsmæssige problemer - tilbyde støtte fra mentorer, psykolog, trivselskonsulent - sikre at der er sammenhæng mellem det, der sker i forbindelse med undervisningen, og det der sker på kostskolen og vice versa - tilbyde særlige forløb/grundforløbspakker til elever med særlige behov Succeskriterium: Frafaldet er formindsket, således at det samlede frafald på grundforløbet i 2007/2008 ikke er over 20%. 7
8 B. Systematisk kontakt til alle elever, der ikke har praktikplads inden for en måned før og efter grundforløbet: Målgruppe: Alle elever, som ikke en måned før og efter grundforløbets afslutning har opnået uddannelsesaftale Beskrivelse: For elever, som ikke har opnået praktikplads ved grundforløbets afslutning, udgør overgangen en ekstra udfordring, og dermed en ekstra risiko for ikke at få videreført og afsluttet uddannelsen. For at reducere risikoen har vi valgt at fokusere på denne gruppe og iværksætte initiativer, som vi mener, kan have effekt. Indsatsområdet har til hensigt: - at sikre at eleverne er optaget i LOP-registret og på praktikpladsen.dk - at afdække hvilke forhold, der kan være i vejen for at finde en praktikplads - at hjælpe eleverne med fremskaffelse af praktikplads - at tilbyde eleverne supplerende grundforløbsundervisning med praktisk sigte for at forbedre praktikpladsmulighederne - eleverne er orienteret om mulighederne for skolepraktik Målet med indsatsen er: - at eleven finder en egnet praktikplads, og derved at undgå, at eleverne ikke kommer videre i uddannelsessystemet - at sikre eleverne en så problemfri overgang som mulig mellem grundforløb og hovedforløbets 1. praktikophold, når praktikpladsen er fundet, se under Indsatsområde C - at sikre, at elever, som ikke finder en praktikplads, tilbydes skolepraktik i henhold til reglerne for dette For at leve op til formålet vil vi: - afsætte ressourcer til såvel før grundforløbets afslutning som inden for den første måned efter grundforløbet at kontakte alle elever, som ikke har opnået praktikplads - tilbyde supplerende grundforløbsundervisning, rettet mod praktikpladssøgning og forberedelse til at kunne varetage en praktikplads, for de elever, som vurderes at have behov herfor og som ikke før grundforløbets afslutning har en praktikplads - kontakte alle elever uden praktikplads senest en måned efter grundforløbets afslutning med henblik på rådgivning og hjælp Succeskriterium: Der har været kontakt med alle elever uden praktikplads inden for den første måned efter grundforløbets ophør. Der er i 2007/2008 udarbejdet relevant statistisk materiale, der systematisk kan belyse andelen af elever, som opnår praktikplads efter grundforløbet. Materialet anvendes til opstilling af et konkret talmæssigt succeskriterium for 2008/
9 C. Systematisk kontakt til alle elever, der har praktikplads efter grundforløbet Målgruppe: Alle elever i overgang mellem grundforløb og hovedforløb med praktikplads Beskrivelse: De færreste elever på grundforløbet har praktikplads inden grundforløbet. De fleste elever opnår praktikplads inden grundforløbet er afsluttet, men møder ofte deres første praktikplads med et relativt begrænset kendskab til det virkelige liv. Det kan give anledning til problemer pga. store forskelle i elevens og læremesterens forventninger til hinanden og til indholdet i praktikken. Dette indsatsområde er valgt for at reducere risikoen for at noget går galt i den første tid, hvor problemet erfaringsmæssigt er størst Indsatsområdet har til hensigt: - at sikre, at praktikpladsen rent faktisk er tiltrådt - at konstatere, om der er problemer i praktikforholdet mellem læremester og elev - at medvirke til at afhjælpe evt. problemer, herunder evt. medvirke til at finde ny praktikplads i fordragelighed, hvis problemet ikke kan løses - at øge kontakten, informationen og kommunikationen mellem skole og læremester Målet med indsatsen er: - at sikre eleverne en så problemfri overgang som mulig mellem grundforløb og hovedforløbets 1. praktikophold - at undgå utilsigtede ophævelser af uddannelsesaftaler i prøvetiden - at støtte såvel elev som lærested i at løse uoverensstemmelser og/eller uenigheder - at øge kommunikationen og informationen mellem skole og lærested for at gøre praktikopholdet så udbytterigt som muligt For at leve op til formålet vil vi: - afsætte ressourcer til inden for 3 måneder efter grundforløbet at kontakte alle elever og læresteder med praktikplads - at kontakte alle elever og læremestre telefonisk - at besøge elever og læresteder, hvor eleven opfattes som værende i risiko for at stoppe - udarbejde ensartet materiale til lærernes brug ved kontakten til elev og læremester, herunder skema til afrapportering - tilbyde læremestrene at anvende skolens praktikservice og virksomhedskonsulent i forbindelse med planlægningen af elevernes uddannelsesforløb Succeskriterium: Der har været kontakt med alle elever og læremestre inden for 3 måneder efter praktikopholdets start. Andelen af elever, som falder fra praktikpladsen inden for de første 3 måneder, er reduceret med 20 %. 9
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse.
TEC, Hvidovre 18. januar 2012 Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. Samarbejdsmodellen involverer TEC Hvidovre og jobcentrene i Vallensbæk/Ishøj,
Folkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken
Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Generelt om datakilder i praktikpladsstatistikken Praktikpladsstatistikken er udarbejdet på baggrund af de registreringer som erhvervsskolerne har foretaget
Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014
Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde Møde i Erhvervs, Vækst, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen
Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Danske Erhvervsskoler - Lederne
Danske Erhvervsskoler - Lederne Håndens kundskab og voksenpædagogiske udfordringer i relation til erhvervsuddannelserne Fakta Tech College Aalborg Antal årselever ca. 4000 hvilket giver mange cpr. nr.
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: AMU Nordjylland Handleplan for øget gennemførelse 2015 kan læses på www.amunordjylland.dk 1 Indledning Handlingsplan
Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads
Praktik-ja tak - gode råd til dig i jagten på en praktikplads INDHOLD 6 4 Gode råd til dig i jagten på en praktikplads Bygge og anlæg 8 Fra jord til bord 10 Håndværk og teknik 12 Teknologi og kommunikation
Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.
10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal
FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV
FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV Velfærdsaftalen: Uddannelse til alle 95% af en ungdomsårgang gennemfører ungdomsuddannelse i 2015 Kommunernes ansvar Erhvervsuddannelserne skal fornys: o Rummelighed o
Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune
Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune Gyldighedsperiode: 2. maj 2014 til 31. august 2015 Aftalens parter Denne forpligtende samarbejdsaftale indgås mellem:
10. KLASSE GRUNDFORLØB
10. KLASSE GRUNDFORLØB 1 MED SPOT PÅ HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN din opskrift til en spændende fremtid! VELKOMMEN TIL HOTEL- OG RESTAURANTSKOLEN En anderledes 10. klasse eller starten på en spændende
Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10
Til lovforslag nr. L 194 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love
EUX-LANDBRUG. landbrugsuddannelse med studiekompetence. EUXStart uddannelsen. til august. Landbrugsskolen Sjælland Finderupvej 8, 4270 Høng
EUX-LANDBRUG landbrugsuddannelse med studiekompetence EUXStart uddannelsen til august. Landbrugsskolen Sjælland Finderupvej 8, 4270 Høng EUX-landbrug Mere end en landbrugsuddannelse Mange unge i 9.-10.
SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE
SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser I Danmark har vi en lang tradition for erhvervsuddannelser, der består af en kombination af skoleuddannelse og oplæring
Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015
Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4
2. Uddannelse i Danmark
2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår
Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
BEK nr 839 af 30/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 032.42S.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1173 af
Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere
Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Nye muligheder med profilafklaringsværktøjet til unge Den 1. april 2016 er der idriftsat en opdateret version af det digitale
Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013
Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -
VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM
VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM EUX BUSINESS DIN EGEN VEJ SIDE 2 / HANDELSSKOLEN.COM FREMTIDEN ER ÅBEN EUX Business er en erhvervsuddannelse, hvor du afslutter fagene på gymnasialt niveau. EUX Business
Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser
GARTNER. Grøn uddannelse. Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej 131 4000 Roskilde. Roskilde Tekniske Skole
GARTNER Grøn uddannelse Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej 131 4000 Roskilde Roskilde Tekniske Skole Gartner Gartner er en ny uddannelse, som erstatter de to hidtidige uddannelser, væksthusgartner
Beskæftigelsen i bilbranchen
Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD INTRODUKTION Som led i Satspuljeprojektet Fremme af mental sundhed hos
Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland
Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland Til LBR i Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Randers...4
Beskæftigelse, uddannelse og job
En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst
Forløbsstatistikken og UVM s Databank
Forløbsstatistikken og UVM s Databank Workshop ESB og Uddannelsesbenchmark 28. Januar 2015 02-02-2015 Side 1 Workshops Forløbsstatistikken med særligt fokus på opgørelsesprincipperne Praktiske øvelser
Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).
Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik
Ungestrategi. - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse
Ungestrategi - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse Sundheds- og Socialforvaltningen og Børne- og Undervisningsforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertlund
DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER BYGGERI OG HÅNDVÆRK VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?
DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER BYGGERI OG HÅNDVÆRK VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? GODE SPØRGSMÅL AT STILLE HVAD ER EUX? Uddannelserne på EUX Byggeri og håndværk giver dig det bedste fra erhvervsuddannelsernes
PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Handlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: SOSU C Social- og SundhedsuddannelsesCentret Institutionsnummer: 153408 Indsæt link til skolens handlingsplan 2011 1
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse
Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Unges valg af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Andel med ungdomsuddannelse - KORA-undersøgelse KORA Det Nationale Institut for Kommuners
Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five
Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Januar 2008 Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen,
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng
Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der
Elevtrivsel og fastholdelse
Elevtrivsel og fastholdelse Temadag om erhvervsrettet uddannelsesmiljø. Februar 2016 Docent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Et helikopterperspektiv Agenda Rammesætning Om Tid Om Overgange Om
SKOV- OG NATURTEKNIKER
SKOV- OG NATURTEKNIKER Grøn uddannelse Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej 131 4000 Roskilde Roskilde Tekniske Skole Skov-og naturtekniker Uddannelsen til skov-og naturtekniker varer mellem 2 år og
Kundekontaktcenter (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole
Kundekontaktcenter (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole
Information om skolepraktik. - til dig som går på grundforløb
Information om skolepraktik - til dig som går på grundforløb På de næste sider finder du en masse nyttige informationer til dig som er i gang med grundforløbet. Måske overvejer du at komme i Skolepraktik,
Fakta-ark. EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever. Oktober 2014. - højniveau, talentspor, eux
Oktober 2014 Fakta-ark EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever - højniveau, talentspor, eux EUD-reform indeholder flere tiltag, som skal sikre, at alle elever bliver udfordret til deres højeste niveau.
