De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
|
|
- Sten Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen. I dag råder de 10 pct. rigeste danskere over mere end en femtedel af den samlede indkomst i Danmark. Særligt siden starten af 00 erne har polariseringen taget fart. Mens indkomsten for de rigeste 10 pct. af danskerne er vokset med ca. 30 procent siden 2003, så har de fattigste 10 pct. fået færre penge mellem hænderne og dermed oplevet en decideret tilbagegang i realindkomsten. Hvis Danmark skal leve op til FN s netop vedtagne bæredygtighedsmål, skal vi markant ændre den måde, indkomsterne fordeler sig på. af Analysechef Jonas Schytz Juul 19.oktober 2015 Analysens hovedkonklusioner Uligheden er vokset siden midten af 90 erne, men over de seneste ti år er stigningen i ulighed taget til. I dag (2013) råder de 10 pct. rigeste danskere over 22,5 pct. af den samlede indkomstmasse. Fra 2003 til 2013 har de fattigste 10 pct. af danskerne oplevet en decideret tilbagegang i realindkomsten. De fattigste 10 pct. af befolkningen er den eneste befolkningsgruppe, der har fået en lavere real indkomst. FN har netop vedtaget bæredygtighedsmål for Mål nr. 10 handler om at mindske uligheden, herunder at sikre at indkomstfremgangen for de 40 pct. med lavest indkomst i landet er større end indkomstfremgangen for hele befolkningen. Politiske instrumenter som integrationsydelse og kontanthjælpsloft er initiativer, der går i den stik modsatte retning. Danmark skal ændre kurs, hvis vi skal bryde den stigende polarisering. Kontakt Analysechef Jonas Schytz Juul Tlf Mobil jsj@ae.dk Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf Mobil ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Uligheden er vokset støt siden midt 90 erne Fra 1985 til 2013 er uligheden vokset i Danmark. Ifølge Finansministeriets opgørelse er Ginikoefficienten steget fra et niveau på omkring 20 i midt 1990 erne til omkring 26 i 2013, som er det nyeste år, man kan få data fra. Der er altså tale om en stigning i ulighed på 6-7 point svarende til godt 30 pct. fra midthalvfemserne til i dag. Udviklingen i ulighed målt ved Gini-koefficienten er vist i figur 1. Figur 1. Udvikling i Gini-koefficient Gini Gini Finansministeriet og ØIM DST AE kun positive indkomster 18 Anm.: I AE s beregning er der et mindre databrud i opgørelsen af den disponible indkomst i år 2000 da definitionen af Danmarks Statistiks disponible indkomst ændres. Der indgår kun familier med positive ækvivalerede disponible indkomster i AE s beregning. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet, Økonomi og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik I figuren er der både vist udviklingen ifølge Finansministeriets (og Økonomi- og Indenrigsministeriets) opgørelse, Danmarks Statistiks opgørelse samt AE s beregninger på Danmarks Statistiks indkomstdata. AE s opgørelse bygger på samme tal som Danmarks Statistik men ser bort fra negative indkomster 1. Som det ses af figuren, følger Gini-koefficienterne den samme udvikling i de tre opgørelser. At niveauerne er lidt forskellige skyldes forskelle i den måde, man gør indkomster op på i Finansministeriet og i Danmarks Statistik, jf. boks 1. Boks 1. Forskelle i Gini-opgørelsen fra Finansministeriet og Danmarks Statistik Danmarks Statistiks opgørelse af Gini-koefficienten er offentliggjort i Statistisk Tiårsoversigt 2015 og er dannet på deres nyeste indkomstbegreb for ækvivaleret disponibel indkomst for perioden Niveauet ligger i denne opgørelse ca. et par point over opgørelsen fra Finansministeriet. Ifølge Danmarks Statistik er Gini-koefficienten på 28 i 2013, mens den ifølge Finansministeriet er på 26. Begge opgørelser er lavet på detaljerede registeroplysninger, og der tages udgangspunkt i den ækvivalerede disponible indkomst. Når der alligevel er forskel i opgørelserne, skyldes det bl.a., at opgørelsen af den disponible indkomst ikke er ens. Der bruges ikke samme beregnet lejeværdi af egen bolig, og familiebegrebet og husstandsækvivaleringen er forskellig. Uanset disse forskelle i opgørelsesmetode, så er udviklingen i uligheden i de to opgørelser meget ens, selvom niveauet altså er højere i Danmarks Statistiks opgørelse. 1 Et bidrag til den stigende ulighed lige omkring krisens udbrud i 2008 er en relativt stor stigning i antallet af personer, som har store negative indkomster (fx selvstændige med underskud i virksomheden). Selvom disse personer i antal udgør en relativ lille gruppe, påvirker det beregningen af Gini-koefficienten uforholdsmæssigt meget i kriseårene. 2
3 I et internationalt perspektiv er uligheden i Danmark forholdsvis lav især hvis man bruger OECD s opgørelse. Ifølge Eurostat er Danmark dog ikke blandt de allermest lige samfund i Europa. Mange af de lande, vi har normalt sammenligner os med, har en lavere ulighed, fx Sverige, Norge, Island, Belgien og Østrig. Figur 2. Gini-koefficienter for indkomståret 2012 Gini Gini Grækenland Portugal Spanien Estland Italien Polen Luxembourg Storbritannien Frankrig Irland Tyskland Schweiz Ungarn Danmark Østrig Belgien Finland Eurostat OECD Nederlandene Sverige Tjekkiet Slovenien Slovakiet Island Norge 20 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik (2015) Selv om Danmark i international sammenhæng stadig har en relativ ulighed, er uligheden målt ved Gini-koefficienten altså steget markant i Danmark over de senere år. Særligt i årene op til krisen. Som det fremgår af figur 1, var der i 2008 et solidt knæk i uligheden, hvilket skyldes, at nogle af dem med de største formuer mistede flere penge end dem med lille eller ingen formue. Siden krisen er uligheden vokset igen. Som det ses af de forskellige Gini-beregninger i figur 1 ligger uligheden nu omkring niveauet fra før krisen eller en smule højere. Bag om den stigende ulighed Ved at se på, hvordan indkomsten fordeler sig i forskellige befolkningsgrupper, kan man få en forståelse af, hvad der har drevet stigningen i ulighed. I tabel 1 er befolkningen opdelt i ti lige store grupper (deciler) efter størrelsen af deres indkomster. I tabellen er der set på, hvor stor en del af den samlede indkomstmasse hver gruppe har. Hvis der var en helt lige indkomstfordeling, ville alle ti grupper have 10 pct. af den samlede indkomstmasse. Af tabellen ses det, at de rigeste grupper i samfundet i dag står for en større del af den samlede indkomst i landet, mens middel- og arbejderklassen samt de fattigste tegner sig for en mindre del indkomstmassen. I dag (2013) råder de 10 pct. med lavest indkomst over 3,6 pct. af den samlede masse af disponibel indkomst (indkomst efter skat). I løbet af hele perioden er denne andel faldet fra 4,2 pct. til 3,6 pct. Altså et fald på 0,6 pct. point, eller hvad der svarer til næsten 15 pct. Samtidig har de 10 pct. med de højeste indkomster en andel af den samlede indkomst efter skat på 22,5 pct. Denne andel er steget fra 17,9 pct. i 1985 til 22,5 pct. i Dvs. en stigning på 4,6 pct.point, svarende til knap 26 pct. 3
4 Tabel 1. Indkomstandele fordelt på deciler, ækvivaleret disponibel indkomst Forskel Relativ forskel Pct. Pct. Pct.point Pct. 1. decil (Fattigste 10 pct.) 4,2 3,6-0,6-14,1 2 6,5 5,6-0,8-12,9 3 7,5 6,6-0,9-11,7 4 8,4 7,5-0,9-10,6 5 9,2 8,4-0,8-8,4 6 10,0 9,4-0,6-6,1 7 10,9 10,5-0,4-3,6 8 12,0 11,9-0,1-0,7 9 13,4 13,9 0,5 3,4 10. decil (Rigeste 10 pct.) 17,9 22,5 4,6 25,6 Gennemsnit 10,0 10,0 0,0 0,0 Anm: Kun familier med positive ækvivalerede disponible indkomster er med. For er afgræsningen lavet ekskl. grøn check. Kun fuldt skattepligtige er medregnet. 1. decil betegner de ti procent af befolkningen, der har de laveste indkomster, mens 10. decil betegner de 10 pct. med størst indkomster. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Som det ses af tabellen, er det kun befolkningsgrupperne i 9. og 10. decil altså de 20 pct. af befolkningen med højeste indkomster, som har oplevet en stigning i indkomstandelen siden De resterende otte deciler har alle oplevet tilbagegang. Denne udvikling er med til at drive stigningen i Gini-koefficienten. Af tabellen er det også værd at bemærke, at de laveste deciler har oplevet det største relative fald i andelen af den samlede indkomst. Det vil sige: De fattigste grupper sidder i dag på en betydelig mindre del af den samlede indkomst, end de gjorde i Og jo lavere indkomst man har, des større tilbagegang har man oplevet. Det er vigtigt at understege, at faldet i indkomstandele ikke skal tolkes sådan, at der har været et realt fald i indkomsterne. Siden 1985 har alle indkomstgrupper oplevet en real stigning i deres indkomst målt i kroner og ører. Det ses af tabel 2, som viser den reale indkomstudvikling fra Dog er indkomsterne steget markant mere blandt de rigeste end blandt de fattigste. Den reale indkomstudvikling fra tabel 2 er gengivet i figur 3. Man kan se på figuren, at indkomstudviklingen de senere har været mærket af krisen. De 10 pct. med de højeste indkomster har haft særligt store tab i 2008 og 2009 bl.a. som følge af store fald i formueindkomsterne. I dag er det tabte genvundet igen, og indkomsten for de rigeste 10 pct. ligger nu et godt stykke over niveauet fra før krisen. Det er ikke tilfældet for de 10 pct. med de laveste indkomster. Her har der realt været et fald i indkomsten fra på trods af, at familier med negative indkomster ikke indgår i opgørelsen. De fattigste danskere er altså blevet fattigere siden krisen, mens de rigeste er blevet rigere. Gennemsnitsdanskeren har oplevet en real stigning i indkomsten fra 1985 til 2010, men indkomsten er ikke steget realt siden
5 Tabel 2. Indkomstudvikling , ækvivaleret disponibel indkomst Ændring Ændring i pct kr. Pct. 1. decil (Fattigste 10 pct.) 64,0 89,5 25,5 39,8 2 98,0 138,8 40,9 41, ,1 162,6 49,5 43, ,5 184,1 57,6 45, ,9 207,0 68,1 49, ,2 230,9 79,7 52, ,5 258,0 93,5 56, ,6 291,9 111,2 61, ,2 341,8 138,6 68,2 10. decil (Rigeste 10 pct.) 271,0 554,0 283,0 104,4 Gns 151,1 245,9 94,8 62,7 Anm: Tabellen viser real indkomstudvikling i faste 2015-priser. Kun personer med positive ækvivalerede indkomster indgår. For er afgræsningen lavet ekskl. grøn check. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Ser man på de store linjer i indkomstudviklingen siden 1985, er billedet, at indkomstfremgangen for de rigeste, de fattigste og for gennemsnitsdanskeren følges nogenlunde ad fra 1985 og frem til midten af 1990 erne. Herefter er indkomststigningerne for de rigeste stukket af. Mens de rigeste 10 pct. har fået mange flere penge mellem hænderne de senere år, har gennemsnitsdanskeren set en mindre indkomstfremgang, og de fattigste 10 pct. af danskerne har faktisk oplevet en real tilbagegang. Figur 3. Indkomstudvikling Indeks Indeks pct. fattigste 10 pct. rigeste Gennemsnit for alle 100 Anm: Figuren viser den reale indkomstudvikling fra 1985 til 2013 og graferne er indekseret efter Kun familier med positive ækvivalerede disponible indkomster er med. For er afgræsningen lavet ekskl. grøn check. Kun fuldt skattepligtige er medregnet. Indkomster er omregnet til faste priser med forbrugerprisindekset. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik 5
6 De sidste ti år er de fattigste blevet fattigere Indkomstudviklingen målt realt fra er vist i tabel 3. Som det ses af tabellen, er de fattigste 10 pct. af befolkningen den eneste befolkningsgruppe, der har fået en lavere real indkomst. De resterende ni deciler har oplevet indkomstfremgang. Som det også ses, er den reale indkomstfremgang større, jo rigere indkomstgruppe man ser på. De rigeste 10 pct. har i 2013 en indkomst, der er omkring 30 procent større, end den var 10 år tidligere. Det er den høje indkomstfremgang i de øverste deciler, som har betydet, at deres andel af den samlede indkomstmasse er steget markant gennem de senere år. Kort sagt er der de sidste ti år blevet en markant større forskel på top og bund, og forklaringen er, at personerne i toppen af indkomstpyramiden har haft en stor samlet indkomstfremgang, mens de fattigste har oplevet en real tilbagegang i indkomsten. Tabel 3. Indkomstudvikling Ændring Ændring i pct kr. Pct. 1. decil (Fattigste 10 pct.) 90,1 89,5-0,7-0, ,4 138,8 10,5 8, ,9 162,6 14,7 10, ,4 184,1 17,7 10, ,4 207,0 22,6 12, ,7 230,9 28,2 13, ,5 258,0 34,5 15, ,6 291,9 42,3 16, ,6 341,8 54,2 18,9 10. decil (Rigeste 10 pct.) 429,6 554,0 124,4 29,0 Gennemsnit 211,0 245,9 34,8 16,5 Anm: Tabellen viser indkomstudvikling i faste 2015-priser. Kun personer med positiv ækvivaleret disponibel indkomst indgår. For er afgræsningen lavet ekskl. grøn check. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Danmark har ikke levet op til FN-målet de senere år FN har netop vedtaget nye bæredygtighedsmål, kaldet FN-2030-målene. Mål nummer 10 handler om at reducere den økonomiske ulighed mellem lande og inden for landet. Under dette mål er der en specifik målsætning om, at indkomstfremgangen for de 40 pct. med de laveste indkomster skal være større end indkomstfremgangen for hele befolkningen. Ser man på historiske danske data, så har dette ikke været tilfældet siden 1985, jf. figur 4. Som det ses af figuren, har indkomststigningen for de 40 pct. med lavest indkomst særligt i løbet af de sidste ti år været markant mindre end for hele befolkningen. Mens den gennemsnitlige indkomstfremgang for hele befolkningen har været på godt 60 pct. fra 1985 til i dag, så har den for de 40 pct. med lavest indkomst været på godt 40 pct. Det ses af tabel 4. 6
7 Figur 4. Udvikling i disponibel indkomster Indeks Indeks Gns laveste 40 pct. Samlet gennemsnit Anm: Figuren viser den reale indkomstudvikling fra 1985 til 2013 og graferne er indekseret efter Kun familier med positive ækvivalerede disponible indkomster er med. For er afgræsningen lavet ekskl. grøn check. Kun fuldt skattepligtige er medregnet. Indkomster er omregnet til faste priser med forbrugerprisindekset. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik I løbet af de seneste ti år har indkomstfremgangen for hele befolkningen som helhed været på næsten 17 pct., mens den for de 40 pct. med lavest indkomst i gennemsnit er steget knap 8 pct. Det ses af tabel 5. Forskellen mellem indkomstfremgangen for de 40 pct. med lavest indkomst og hele befolkningens indkomstfremgang er således blevet større de seneste ti år. Fra en faktor 2:3 set over hele perioden til en faktor 1:2 de seneste ti år. Den øgede forskel mellem indkomsterne skyldes, at de ti pct. med de laveste indkomster har haft en indkomstnedgang i de sidste ti år, mens de ti pct. med de højeste indkomster har haft en gennemsnitlig vækst på næsten 30 pct. i de sidste ti år. Det fremgik af tabel 3. Tabel 4. Indkomstudvikling Forskel Relativ forskel kr. Pct. Gns laveste 40 pct. 100,4 143,7 43,4 43,2 Samlet gennemsnit 151,1 245,9 94,8 62,7 Anm: Tabellen viser real indkomstudvikling i faste 2015-priser. Kun personer med positive ækvivalerede indkomster indgår. For er afgræsningen lavet ekskl. grøn check. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Tabel 5. Indkomstudvikling Forskel Relativ forskel kr. Pct. Gns laveste 40 pct. 133,2 143,7 10,6 7,9 Samlet gennemsnit ,9 34,8 16,5 Anm: Tabellen viser real indkomstudvikling i faste 2015-priser. Kun personer med positive ækvivalerede indkomster indgår. For er afgræsningen lavet ekskl. grøn check. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik 7
8 Den store forskel i indkomstudviklingen i de sidste ti år for toppen og bunden slår altså også ud i FNmålet. Skal Danmark leve op til denne del af FN s 2030 mål kræver det en helt anden udvikling i indkomsterne for dem med lavest indkomst, end man har oplevet i de sidste ti år. De seneste tiltag fra regeringen integrationsydelse på et beløb omkring SU-niveau og et nyt kontanthjælpsloft går i den helt forkerte retning. Danmark skal til at ændre kurs, hvis vi skal nå FN-målet om mindre ulighed. Vi skal især satse på at løfte uddannelsesniveauet i de lavere indkomstgrupper. I Danmark er der knap unge, der som 25-årig stadig ikke har fået en ungdomsuddannelse. Størstedelen af disse kommer fra de socialt dårligst stillede familier. Det er vigtigt, at vi ikke taber unge efter folkeskolen. Samtidig bør vi satse på at opkvalificere flere af de ufaglærte på arbejdsmarkedet. Et uddannelsesløft og en uddannelse i det hele taget vil være en vej til en større indkomst for mange personer i lavindkomstgrupperne. 8
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereUdvikling i økonomisk ulighed i Danmark
12 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 15 Udvikling i økonomisk ulighed i Danmark Udvikling i økonomisk ulighed i Danmark På trods af, at uligheden er steget markant igennem de sidste år i Danmark, så er uligheden
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereDe glemte fattige Tema: Fordeling & Levevilkår 2015
De glemte fattige Tema: Fordeling & Levevilkår 2015 Fordeling & Levevilkår De glemte fattige TEMA: Fordeling & Levevilkår Fordeling & Levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade
Læs merePensionister har oplevet den største indkomstfremgang
Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mere10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt
1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereDe fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv
De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv I løbet af de seneste år er den sociale arv blevet tungere. Særligt de børn, der vokser op blandt de fattigste og samtidig ikke får en uddannelse,
Læs mereDe rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet
De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereDe rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Læs mereÉn procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereLav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,
Læs mereTeknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner
Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.
Læs mereRekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereIndkomsten i Klampenborg er en halv million større end i Odense NØ
Indkomsten i Klampenborg er en halv million større end i Odense NØ Der bliver større og større forskel på de rigeste og fattigste postnumre i Danmark. I Klampenborg, der er landets rigeste postnummer,
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereDanmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992
Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært
Læs mereI Danmark er der fattige børn under 5 år
I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.
Læs mereAntallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Læs mereFlere fattige og udsigt til stor stigning
Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er
Læs mereIndkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus
Indkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus Hovedstadsområdet er blevet mere opdelt siden krisen. Mens de rigeste områder, Klampenborg, Rungsted og Hellerup har haft en real stigning i
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereLavere aktieskat går til de rigeste
Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereLiberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mere900 mio. kr. til de ti procent rigeste ved at fjerne arveafgift
9 mio. kr. til de ti procent Hvis man helt afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De 9 mio. kr. går alene til arvinger, som ligger helt i toppen af indkomstskalaen,
Læs mereDele af København stikker af, andre steder kradser krisen stadig
Dele af København stikker af, andre steder kradser krisen stadig Der er en stigende geografisk indkomstforskel i København. Udviklingen er tydelig efter krisen: De rigeste områder oplever stor indkomstfremgang,
Læs mereDe rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder
De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er
Læs mereFormuer koncentreret blandt de rigeste
Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til
Læs mereMænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkasserede en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereEurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år
Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereDe rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder
De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder Der er en stigende geografisk indkomstforskel i Danmark. Udviklingen er specielt gået stærkt efter finanskrisen, hvor vi har oplevet en
Læs mereBeskæftigelsen for de unge falder fortsat
Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.
Læs mereBørnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer
Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mere52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste
mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært
Læs mereIndkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Læs mereHalvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark
Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereProgressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde
Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv
Læs mereStigende indkomstforskelle i København
Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereVLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste
VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får
Læs mereKraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked
Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked På overfladen klarer det tyske arbejdsmarked sig fint, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et billede af et meget polariseret arbejdsmarked. Der
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereFå kvinder betaler topskat
Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereUngdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år
Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereDansk EU-rekord: i job på et kvartal
Dansk EU-rekord: 66. i job på et kvartal På trods af jobfest på det danske arbejdsmarked de sidste to år, er arbejdsløsheden faldet relativt behersket. Det skyldes, at arbejdsstyrken samtidig vokser kraftigt
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereOp mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er
Læs mereLavere aktieskat forgylder de rigeste
Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereFordeling af indkomster og formuer i Danmark
Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret
Læs mereDyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Læs mereKun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Læs mereTabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser
Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereDobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner
Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereIndkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe
Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe København bliver i stigende grad en opdelt by, hvor de rigeste områder stikker af fra resten af byen. Mens de tre rigeste områder har
Læs mereNæsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift
Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift Hvis man afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De arvinger, der i forvejen tilhører den ene
Læs mereDanmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Læs mereStor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom
Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Næsten 11.000 børn lever nu i familier, som er ramt af længerevarende fattigdom. Det er en stigning på 65 pct. på fem år. Samlet er der over 43.000
Læs mereDe rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereUnderklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Læs mereStatus for Løkkes 10 mål for 2020
På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen sine 10 mål for Danmark i 2020. I denne analyse gives en status for målopfyldelsen med særligt fokus på målene omkring velstand, arbejdsudbud,
Læs mere