Giv nattevagten et servicetjek

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Giv nattevagten et servicetjek"

Transkript

1 Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning af nattevagter og forhold for de kolleger, der arbejder om natten. Denne pjece er udarbejdet af Arbejdsmiljøenheden på Rigshospitalet i 2013 som inspiration til ledere for afdelinger med nattevagter. Der er tale om en række råd og forslag til overvejelser vedrørende arbejdet i nattevagt, som kan være udgangspunkt for arbejdsmiljøarbejdet på din afdeling. Nattevagten har brug for din anerkendelse Medarbejdere har behov for at blive anerkendt af deres leder. Når det gælder nattevagter, er der en særlig udfordring for lederen, der som regel ikke er på arbejde om natten. At blive set og involveret Anerkendelse handler om, at nattevagterne bliver set og møder forståelse for de særlige forhold, som gælder deres arbejde. Det er også vigtigt, at nattevagten involveres i afdelingens drift og udvikling og kan fornemme at være en vigtig del af personalegruppen, som lederen har føling med. Information og tilknytning Anerkendelsen kan også ligge i at sikre, at information, fx fra personalemøder eller mere uformelle møder, altid når frem til medarbejdere, der er på nattevagt. Fx ved at lægge personalemøder, kurser og supervision på dage og tidspunkter, så det ikke altid bliver de samme, der er forhindret i at deltage. Det kan også være en god idé en gang imellem at tage natarbejde som punkt på møderne. Det gør nattevagternes indsats mere synlig. Sparring og feedback En stor faglig udfordring for både lederen og medarbejderen på nattevagt er, at der ind imellem er brug for sparring og feedback i situationen eller i umiddelbar tilknytning til den. Mange nattevagter savner muligheden for at få råd og vejledning fra deres leder. Hvordan kan du som leder bevare følingen med natarbejdet? Er det fx en mulighed at følge en nattevagt en gang imellem? Eller jævnligt at møde en time tidligere, så du er til stede samtidig med nattevagterne? Hvordan holder lederen og hele afdelingen fokus på at sikre attraktive forhold på nattevagterne? Hvordan sikrer vi, at kolleger med mange nattevagter integreres i afdelingens faglige og sociale liv? Hvordan sikrer vi, at kolleger med mange nattevagter ikke udvikler en selvstændig kultur, som ikke stemmer overens med afdelingen? 1

2 Indflydelse giver større tilfredshed Ansatte med aften- og natarbejde får bedre søvn, mindre behov for at slappe af efter arbejdstid og færre fysiske og mentale symptomer, hvis de har indflydelse på deres egen arbejdstid. Det viser et studie fra NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, hvor sundheds- og plejesektoren har været et hovedfokus. Indflydelse på vagtlængde og vagtplan Indflydelsen kan både dreje sig om længden af vagterne og på placeringen af dem. For nogle kan det have stor psykologisk betydning, at vagten bliver forkortet med en halv time, blandt andet fordi de en større del af året kan komme hjem i seng, mens det er mørkt. For andre kan det være afgørende, at den kan rykkes en time frem eller tilbage. Begge dele kræver dog ændringer i vagtplanen for dagvagterne. Fleksible vagter kan lette hverdagen for den enkelte, men det skærper også den fælles forståelse for, at det er vigtigt at få vagtplanen til at gå op. Hvad er den mindste ændring, vi kan lave, som skaber den største indflydelse og fleksibilitet? Hvordan sikrer vi, at vagtplanen generelt føles retfærdig, uden at vi ender i millimeterdemokrati? Skal alle have lige mange nattevagter, eller skal vi tage hensyn til den enkeltes særlige behov, fx ved skilsmisse og delebørn? Er det vigtigst at have så få nattevagter som muligt, eller er det vigtigere at der er mere overskud på den enkelte nattevagt, fx til at tage powernap? 2

3 Støt de sunde vaner Sunde vaner er med til at modvirke natarbejdets gener på kroppen og psyken. Det er op til den enkelte medarbejder at leve sundt, men afdelingen kan skabe så gode rammer som muligt for de sunde vaner. Sund kost på nattevagten Kantinen er lukket, og der er ikke tid til at løbe til den nærmeste automat, hvor man måske kan få et stykke frugt eller en sandwich. Sådan er situationen for mange aften- og nattevagter, som ofte tyer til chokolade og kage i stedet. Men helt så slemt behøver det ikke være. Nogle arbejdspladser har frugtordninger, hvor der bliver sat noget af specielt til nattevagterne. Andre har eksperimenteret med en madvogn, som kommer rundt om natten. Overvej, om det er muligt at tilbyde nattevagterne særlig forplejning, fx i form af en sund madpose, morgenmadsprodukter, adgang til mikrobølgeovn og lignende. Powernap og andre pauser En kort lur eller et powernap i løbet af nattevagten kan mindske trætheden, øge følelsen af velvære, bedre koncentrationsevnen og forbedre søvnen efter nattevagten. Hvis man som afdeling skal kunne tilbyde powernap skal der være mindst to på vagt. Det kræver også et egnet sted at lægge sig, som på den ene side er lidt væk fra forstyrrelse men på den anden side så tæt på, at man hurtigt kan blive hentet igen. For nogle er det en overvindelse at komme i gang. For dem kan en lille pakke med ørepropper, æggeur og information om powernap være en hjælp. Er det ok at være usund? Så lidt fast natarbejde som muligt og maksimalt 2-4 nattevagter i træk. Sådan lyder anbefalinger om natarbejde, som er lavet af hensyn til medarbejdernes fysiske og psykiske sundhed. Men hvad nu hvis nogle trives med kun at have nattevagter og har brug for de ekstra penge, det giver og måske har et familieliv, som passer fint med at holde fri om dagen? Hvordan kan I være med til at sikre sund mad til nattevagterne? Hvor langt skal vi gå i forsøget på at påvirke den enkelte til at tage sunde valg? Skal vores afdeling tillade fuldtidsnattevagter, selv om vi ved, at det kan have konsekvenser for helbredet? 3

4 Måske kan det gøres anderledes Hvis alt skal være, som det plejer, bliver det svært at skabe bedre vilkår for dem, der arbejder om natten. Dialog på tværs af faggrupper og afdelinger Nogle opgaver kommer til at ligge om natten, fordi de viser sig på det tidspunkt. Men at de viser sig er ikke nødvendigvis det samme som, at de skal løses her og nu. Mange opgaver bliver bestilt af medarbejdere fra en faggruppe og skal udføres af en anden faggruppe eller fra en helt anden afdeling. Derfor kan det være nødvendigt at få en dialog på tværs af både faggrupper og afdelinger for at skabe forståelse både for hinandens behov og muligheder. Teamwork på tværs af faggrupper og afdelinger Som regel vil der være flere faggrupper på vagt samtidig om natten, og der er nattevagter på tilstødende afdelinger. Ofte vil det give mening at tage en snak på tværs af faggrupper og afdelinger for at undersøge, om I kan arbejde mere sammen og hjælpe hinanden med opgaverne. Det kan handle om alt fra mulighed for at tilkalde hjælp over en bedre arbejdsdeling til egentligt teamwork. Meningsfulde arbejdsopgaver De mest meningsfulde opgaver på nattevagten er de akutte, altså dem, der er årsagen til, at vi bliver nødt til at arbejde om natten. Derfor bør I begrænse de ikke akutte arbejdsopgaver mest muligt, så nattevagten ikke bliver sat til forefaldende rengøring, oprydning og opsætning på hylder. Arbejdspres, kvalitet og risiko for fejl Om natten kan man ikke arbejde i samme tempo som om dagen, og risikoen for at begå fejl er større især i slutningen af en nattevagt. Man bør derfor overveje at begrænse antallet af arbejdsopgaver, der skal løses om natten i det omfang, det kan lade sig gøre. Det er både af hensyn til medarbejdernes sundhed og sikkerhed og af hensyn til kvaliteten og sikkerheden for patienterne. Alle specialer oplever den generelle tendens, at nattevagten er lig med stort tidspres, høj arbejdsbelastning, dårlig adgang til mad og drikke og dårlige fysiske rammer. Hvilke opgaver giver det mening at udføre på nattevagten? Kommer der opgaver udefra eller fra andre faggrupper, som vi ikke umiddelbart finder akutte? Sender vi selv opgaver af sted på samme vis? Hvilke muligheder er der for bedre samarbejde om nattens opgaver på tværs af faggrupper og afdelinger? 4

5 Varme, lys og tryghed Når trætheden melder sig sidst på natten, har man en tendens til at begynde at fryse. Kombineret med nattesænket temperatur, kan det virke meget ubehageligt. Ud fra en arbejdsmiljøsynsvinkel vil det bedste være at undgå at sænke temperaturen om natten. Hvis det ikke er muligt, kan I måske købe nogle varme termojakker eller andet praktisk varmt tøj, som kan være til rådighed for nattevagterne. Døgntilpasset lys Lyset har også en stor betydning for, hvordan man bedst kommer igennem nattevagten og får en god søvn bagefter. Den bedste løsning er at få belysning, som følger døgnets rytme ved at lysets farve (og temperatur) mikses forskelligt henover døgnet. Det kaldes døgntilpasset lys. Problemet med stærk belysning om natten er, at det hæmmer udviklingen af søvnhormonet melatonin, som indgår i reguleringen af vores døgnrytme og søvn. Omvendt er problemet med svag belysning, at det kan gå ud over løsningen af arbejdsopgaverne. Derfor er det vigtigt at kunne regulere lyset efter behov. Alene om natten På afdelinger, hvor der er risiko for at blive udsat for vold og trusler, er det vigtigt at minimere alenearbejde. Andre tiltag kan være at sikre en bedre overlevering af information om patienterne ved nattevagtens start. En liste over, hvem der kan tilkaldes i nødstilfælde, fx vagter, politi eller medarbejdere fra en naboafdeling, kan også skabe større tryghed. Er det muligt at lave samarbejde på tværs af afdelinger, som kan skabe større tryghed? Er der mulighed for at forbedre lys- og varmeforholdene? 5

6 Grupper med særlige behov Nogle medarbejdergrupper er mere sårbare overfor natarbejde end andre. Det drejer sig blandt andet om gravide, seniorer og kvinder, som er i behandling eller i aktiv kontrol for brystkræft. Gravide og seniorer På nogle arbejdspladser har gravide og seniorer mulighed for at fravælge nattevagter efter aftale med lederen. Andre steder får de større mulighed for at tilpasse vagtplanerne til deres specielle behov, og det kan også gælde personer med sygdomme, som i nogle tilfælde gør det vanskeligere at være i nattevagt, fx diabetes og epilepsi. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at sygdom er en privat sag, og at specielle hensyn skal aftales direkte med lederen. Alligevel kan det være en god idé at drøfte generelt, hvad der skal tages hensyn til. Brystkræftpatienter Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd og Kræftens Bekæmpelse har i 2013 revideret anbefalingerne vedrørende natarbejde og brystkræft: Kvinder, som er i behandling for brystkræft eller i aktiv kontrol for tilbagefald af sygdommen, rådes til at undgå natarbejde, fordi resultater fra dyreforsøg samstemmende viser, at melatoninmangel accelerer væksten af en svulst. Kontrolperioden for tilbagefald af sygdom varer normalt 5 år. Hvilke grupper med særlige behov skal tilgodeses hos os? Læs mere om emnet Natarbejde med færre gener. Dansker Regioner, Sundhedskartellet og KTO Gode råd ved natarbejde. Bispebjerg Hospital. Godnat og sov godt. Rigshospitalet. 6

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Inspiration til afsnitslederen og arbejdsmiljøgruppen Indledning Der findes en del materiale om, hvordan den enkelte medarbejder kan spise sundt, motionere og få gode sovevaner

Læs mere

trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær

trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær 1 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Jane Marianne Ravn, RLTN Sanne Nikolajsen, OAO Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

Tag hånd om stressen. Organisation. Leder. Gruppe. - et arbejdshæfte

Tag hånd om stressen. Organisation. Leder. Gruppe. - et arbejdshæfte et arbejdshæfte FRA BAR KONTOR OM stress PÅ KONTORER Tag hånd om stressen - et arbejdshæfte Organisation Leder Gruppe Individ 2 7 INDLEDNING 7 LÆSEVEJLEDNING 11 VIDEN OM STRESS 11 HVAD ER STRESS 12 HVAD

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

En god arbejdsdag. Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

En god arbejdsdag. Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø. Industriens Branchearbejdsmiljøråd En god arbejdsdag Værktøjer om psykisk arbejdsmiljø Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien

Læs mere

Lederens arbejde med stress. Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress. Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 lederens arbejde med stress Indhold 1. Stress-samtaler 2. Stressforebyggende lederstil 3. Lederens egen stress Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM. STRESS OG STRESSHÅNDTERING fra stress til trivsel

EN VÆRKTØJSKASSE OM. STRESS OG STRESSHÅNDTERING fra stress til trivsel EN VÆRKTØJSKASSE OM STRESS OG STRESSHÅNDTERING fra stress til trivsel Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte i at

Læs mere

Lederens arbejde med stress

Lederens arbejde med stress TEMA Psykisk arbejdsmiljø Lederens arbejde med stress Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 4 i serien Vi finder os ikke i stress! Lederens arbejde med stress er det fjerde værktøj

Læs mere

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning 4 Arbebjdet skal organiseres målrettet

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

skal løses i fællesskab

skal løses i fællesskab skal løses i fællesskab Indhold: 3 Stress et arbejdsmiljøproblem 4 Stress er kroppens naturlige alarmberedskab 7 Vi reagerer forskelligt 8 Forebyg den skadelige stress 10 En fælles indsats 12 Hvad gør

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ _ 00 GOD TRIVSEL FORORD FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning,

Læs mere

Kom videre med social kapital

Kom videre med social kapital Kom videre med social kapital Udfordringer, erfaringer og praktiske redskaber Indhold Forord... 3 Ledelse med social kapital... 4 UDFORDRING 1: Stil skarpt på kerneopgaven... 6 Case fra Danske Bank: Fælles

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

DET GRÆNSELØSE ARBEJDSLIV

DET GRÆNSELØSE ARBEJDSLIV DET GRÆNSELØSE ARBEJDSLIV VELKOMMEN TIL DET GRÆNSELØSE ARBEJDSLIV Udstyret med en bærbar computer, en internet forbindelse eller bare en mobiltelefon kan mange ansatte i den finansielle sektor efterhånden

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

Stress kan forebygges hvad venter vi på? Et vejlednings- og inspirationsmateriale om stress og implementeringen af stressaftalen

Stress kan forebygges hvad venter vi på? Et vejlednings- og inspirationsmateriale om stress og implementeringen af stressaftalen F O A F A G O G A R B E J D E Stress kan forebygges hvad venter vi på? Et vejlednings- og inspirationsmateriale om stress og implementeringen af stressaftalen Indholdsfortegnelse Introduktion 4 Hvorfor

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSPLADSVURDERING TID TIL APV!

BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSPLADSVURDERING TID TIL APV! BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSPLADSVURDERING TID TIL APV! INDHOLD 4 FORORD 6 HVAD ER APV? HVORFOR LAVE APV? KORT OM KRAVENE TIL APV 8 ARBEJDSMILJØFORHOLD I APV FYSISKE OG ERGONOMISKE FORHOLD

Læs mere

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Væksthus for Ledelse, 2012 Projektledelse: Magnus Bryde, KL Nicolaj

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere