Baggrund for udvikling af SyreN

Transkript

1

2 Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret på at reducere udledninger af miljøbelastende stoffer. Dette gælder især for landbruget, hvor anvendelse af mange former for kemi er en integreret del af produktionen. Siden 1980, har en række af reguleringer fjernet en mængde stoffer og begrænset anvendelsen af de tilbageværende. I moderne landbrug, er også husdyrgødning blevet til et problem, ved at husdyrintensiteten er blevet for høj i forhold til det omkringliggende miljøs mulighed for at absorbere den store mængde næringsstoffer, uden at påvirke miljøet meget negativt. I den kommende regulering Grøn vækst, tages for første gang seriøst fat i begrænsning af eutrofiering af vandløb og sensitiv natur igennem reduktion af luftbåren kvælstofbelastning fra ammoniak. Et reguleringsoplæg, der påbyder nedfældning af gylle i jorden for græs og sortjord pr. 2011, er en realitet. På den baggrund har BioCover A/S udviklet produktet SyreN, et system der kan begrænse ammoniakemission ved udbringning. SyreN systemet anvender en kendt teknologi sænkning af gyllens ph, kendt som forsuring til at stoppe emission fra gylleudlægning med slæbeslangesystemer. SyreN - system Ammoniak og ammonium er i kemisk ligevægt i gyllen. Ved sænkning af ph værdien, forskydes denne ligevægt og en større del af ammoniakken vil være at finde som ammonium som modsat ammoniakken ikke kan fordampe fra gyllen. SyreN systemet tilsætter svovlsyre til gyllen da dette er en bæredygtig og effektiv måde at sænke ph i gylle. Ammonium er umiddelbart tilgængeligt som plantenæringsstof når gyllen efter udbringning bliver suget ned i jorden. Den er særligt velegnet som kvælstofgødning da den er positivt ladet og derfor binder sig til jorden med en minimal risiko for udvaskning eller tab til omgivelserne. Ammoniak emission er en meget variabel størrelse og afhænger af mange faktorer. Forsøg foretaget i juni 2010 af Dansk jordbrugsforskning, har dokumenteret en 50 % reduktion i emission af ammoniak. I det pågældende forsøg, blev der anvendt 2,5 liter Svovlsyre ved en ph værdi på 7.8 Mængden af svovlsyre er afhængig af gyllens ph værdi og ph buffer (buffer = andre kemiske reaktioner end ammoniak der forbruger syre). I praksis kan der være stor forskel på den nødvendige mængde syre. I ca. 50 % af udbringninger i 2010, blev der anvendt en mængde fra 1.2 til 1.5 liter syre pr. m3. ph værdien var her fra 6.5 til 7.2. Generelt er der i praksis fundet en god overensstemmelse mellem den mængde svovl som afgrøden har behov for og den anvendt mængde syre. Der er dog også tilfælde med meget høje ph værdier (især afgasset gylle) eller gylle med en meget stor ph buffer (særligt svinegylle). I disse tilfælde har doseringen af syre været +3 liter pr. m3.

3 Miljøeffekt. Ammoniakemission fra gylle er hovedkilden til luftbåren eutrofiering (overbelastning med næringsstoffer) af åer, søer, fjorde og alle kvælstof følsomme naturområder. Ved at anvende SyreN på ha græs i Danmark, vil effekten være en reduktion på ca ton ammoniak pr. år. Det samlede potentiale for Dansk landbrug er en reduktion på ca ton ammoniak pr år. Det bør huskes at denne reduktion ikke er en reduktion i den samlede mængde kvælstof som landbruget anvender, men en reduktion i kvælstoftilførsel til den natur vi ikke ønsker får den tilført. Dette betyder at det er en bedre udnyttelse af husdyrgødning til vores kulturafgrøder og er derfor er en bonus på landmandens gødningsregnskab! SyreN er derfor en enestående ny teknologi der giver mulighed for et meget vigtigt og stort miljøtiltag samtidig med at landmandens indtjening forbedres meget markant. Estimeret bedre udnyttelse af N i gylle % Bedre udnyttelse af N Nuværende udnyttelse af N Ny teknologi i marken Der er mange forskellige grunde til at vælge SyreN teknologien. Den vigtigste er selvfølgelig at der er en god økonomi i systemet, men der er flere måder at opnå en god indtjening med SyreN. Der er hele 5 forskellige indfaldsvinkler til at forbedre indtjening for sit landbrug: Ekstra N tilførsel Slæbeslangeudlægning i stedet for nedfældning S gødskningsstrategi Miljøgodkendelse Lugtreduktion Ekstra N tilførsel Ved hjælp af forsuringsteknologien, bindes ammoniak som ammonium, der ikke kan fordampe. Det betyder at gyllens indhold af N udnyttes bedre og at der dermed er en større mængde N til rådighed for planterne. Denne er i gennemsnit: Græs / kvæggylle: Emission 18.8 % ved udbringning i april 30 t/ha = ca. 15 kg N mere pr Ha = 175 FE udbytte pr Ha. Vintersæd / svinegylle: Emission 12.9 % ved udbringning i april 24 t/ha = ca. 10 kg N mere pr. Ha = + 2 Hkg udbytte pr. Ha Forsøgsresultater for 2010 kan downloades fra

4 Der er imidlertid en lang række faktorer der har indflydelse på emission og gennemsnitstal kan kun betragtes som vejledende. I praksis har følgende faktorer stor indflydelse på om teknologiens lønsomhed: Mængde af udbragt gylle Mængde af ammoniak i gyllen ph værdi Vindhastighed Temperatur Plantedække Jordfugtighed Normalvariationen kan derfor være fra 5 kg til 50 kg N pr. Ha. Det er muligt på forhånd at lave en vurdering af teknologiens lønsomhed, men man skal være opmærksom på at det er forholdende på den dag der køres gylle ud, der afgør mængden af ekstra N tilførsel. Kvægejendom - eksempel: Forudsætning: Ejendom m. 200 Ha og 6000 m3 kvæggylle 100 Ha græs m. 40 ton gylle pr. Ha 100 Ha vintersæd m. 20 ton gylle pr. Ha Udgifter: Syre: 6000 x 1.5 liter x 2.20 kr. = Kr. Udbringning : 4 kr. x 6000 m Kr Kr. Indtægter: 100 Ha x 230 Fe = Fe x 1 kr Kr. 100 Ha x + 2 HKg pr. Ha. = 2 x 120 kr. x 100 ha Kr. Svovlgødning 100 Ha x 30 kg x 4 kr. pr. kg Kr. Svovlgødning 100 Ha x 15 kg x 4 kr. pr. kg Kr Kr. Net. (Skade ved nedfældning - 5 % = 600 Fe x 1 kr. x 100 = Kr Kr.) Svineejendom - eksempel: Forudsætning: Ejendom m. 300 Ha og 6000 m3 svinegylle 300 Ha vintersæd m. 20 ton gylle pr. Ha Udgifter: Syre: 6000 x 1.5 liter x 2.20 kr. = Udbringning : 4 kr. x 6000 m3 Indtægter: Merudbytte vintersæd: + 2 HK pr. Ha. 2 x 120 kr. = 240 kr. x 300 Ha = Svovlgødning 15 kg x 300 Ha x 4 kr. Net indtægt Kr Kr kr kr kr.

5 Begge eksempler er præsenteret med anvendelse af gennemsnits emission i april måned og gennemsnits ph værdi. På dage med god vind og høje temperaturer, kan emissionen stige til % eller der over. På de dage, kan rentabiliteten forøges med en faktor x2. Omvendt, kan der være dage uden vind, lave temperaturer og høj luftfugtighed, der medfører en så lav emission at det ikke kan betale sig at tilsætte syre. Der er derfor meget god praksis i at optimerer anvendelsen af SyreN og til at få et endnu bedre resultat end ovenstående. Som det fremgår af nedenstående, kan gennemsnitsemissionen forøges med 10 % alene ved en temperaturstigning. En meget stor hjælp til at estimerer ammoniakemissionen på den pågældende dag, findes i Alfam modellen. Alfam modellen er en samling af over 2000 emissionsforsøg i en model der kan anvendes til at forudsige emissionen under en given vejrsituation. Modellen kan downloades som excel regneark fra under resultater

6 Slæbeslangeudlægning i stedet for nedfældning Økonomi og brugerfordele er store. Under forudsætning af at forsuring af gylle bliver sidestillet med nedfældning i græs i husdyrbekendtgørelsen, er der i sammenligning med nedfældning på græs ca. 700 kr. mere i dækningsbidrag pr. Ha. Ud over de direkte omkostninger, skal øvrige fordele også indgå i økonomi / overvejelser: Længere levetid for græsmark - undgår køre- og nedfældningsskader 24-30m arbejdsbredde - øget kapacitet til gylleudbringning Øget tidsrum til udbringning (uafhængig af emission og reduceret kørselsperiode for nedfældning) Tilføjelse til eksisterende teknologi. Uændret behov for trækkraft / dieselforbrug. Mindre strukturskade som følge af reduktion af tung trafik på markerne Bedre vægtfordeling traktor / gyllevogn Neutralt CO 2 / drivhusgas ved nedbrydning (N 2 O lattergas) Gødning med svovl Svovlsyre er særdeles velegnet som gødningsmiddel. Svovlsyre indeholder 577 g svovl pr liter og er derfor en båden velegnet og billig kilde til S gødning til for eksempel græs, vinterraps eller vinterhvede om efteråret eller om foråret. Til vinterhvede, skal der således tilsættes ca. 1 liter svovlsyre pr m3 ved en gylledosering på 30 ton pr. Ha. og til raps tilsættes ca. 2 liter svovlsyre ved en gylledosering på 30 ton pr. Ha. Begge afgrøder har godt af at få svovl så tidligt på sæsonen som muligt. At gøde med svovl igennem tilsætning af svovlsyre til gylle, kan i mange tilfælde spare afgrøden for en overkørsel med en svovlsur ammoniak eller anden NS granulat gødning senere på sæsonen

7 Afgrøde behov for S S-behov, kg pr. ha Typisk gyllemængde, ton pr. ha Nødvendig, kg S pr. ton Liter H 2 SO 4 pr. ton gylle Vinterhvede, lerjord ,5 0.9 Vårbyg, sandjord ,3 0.6 Vinterraps, lerjord ,2 2.1 Slætgræs, vandet sandjord ,8 1.3 (Torkild Birkemose Videncenter for landbrug) Samtidig har svovlsyre en konkurrencedygtig pris pr. kg S i forhold til andre handelsgødninger. Den medfølgende sænkning af ph og dermed mindre emission, vil således være en bonus i form af ekstra kvælstof og reduktion af miljøbelastning og lugt fra gyllen. Afhængig af gylletype og ph værdi, kan gødning med svovl igennem gylle næsten eliminerer emission af ammoniak fra gylleudbringning. Miljøgodkendelse: I den nye aftale om Grøn vækst, er der stillet et lovforslag om ændring i ammoniakreguleringen: Denne ændring kan få stor betydning for anvendelse af forsuring under udbringning. Alle bedrifter der har arealer i ammoniakfølsomme områder, kan efter at denne ændring er trådt i kraft, opnå en reduktion i kravet om reduktion i ammoniakemission fra stalde. I visse tilfælde, måske helt undgå at skulle foretage sig andet end at forsure gyllen under udbringningen. Det er endnu for tidligt at sige noget fast om hvordan denne nye regel vil blive administreret. Lugtreduktion: Der er mange faktorer der påvirker lugtemission fra gylle. Disse kan beskrives ved: Gylletype (dyreart, fodring, vandspild, opbevaring ) Gyllebehandling (forsuring, bioafgasning, beluftning ) Opløselighed af det enkelte lugtstof i gylle (ph, ionstyrke, temperatur ) Frie overflader (udbringningsmetode) Vindhastigheder Afstand til lugtkilden SyreN system anvender 2 forskellige virkemidler til lugtreduktion. Jernsulfat er et kendt middel til at eliminerer lugt fra svovlbrinte. Svovlbrinte er kendt for en meget karakteristisk lugt af rådne æg. Det anvendes i dag mange rensningsanlæg med god effekt. Jernsulfat tilsættes til gyllen under fyldning af vognen. Dette er vigtigt da mængderne af jernsulfat er små typisk ml pr. m3 og fordi det tager ca. 10 minutter fra tilsætning til at virkningen er optimal. Jernsulfat virker ved at spalte svovlbrinte; => H + + H 2 S = 2H + + S 2- = ingen lugt

8 Svovlsyre er også stærkt medvirkende til at reducerer lugt. Ved tilsætning af svovlsyre under udbringning, bindes ammoniak som ammonium: => H + + NH 3 - = NH 4 + = ingen lugt Tilsætning af svovlsyre medfører desuden at en række lugtstoffer ændrer karakter eller spaltes som svovlbrinte. Lugtreduktion er en meget variabel størrelse. Der kan i nogle gylletyper opnås helt enestående resultater, mens der i andre kan være en beskeden reduktion at sporer. Som grundforudsætning, kan dette skyldes et forskelligt indhold af svovlbrinte i gyllen (mink, svin, kvæg) men også temperatur og vind kan skabe store variationer i effekten. Lugtreduktion er således et individuelt skøn der skal foretages på dagen for udbringningen. En vigtig detalje er, at dem der arbejder i gyllelugt eller har opholdt sig i gyllelugt i et stykke tid, ikke er særlig gode til at vurderer effekten, da lugtesansen bliver påvirket efter længere tids ophold i gyllelugt. Et godt råd er at bede naboer medvirke ved en vurdering, da det jo ofte er af nabohensyn at vi ønsker en lugtreduktion. I forholdet til naboer er vindretning og afstand til gyllelugt meget vigtige størrelser. Det er kendt at man ikke kan lugte mod vinden, men der er færre der tænker over, at ved at reducerer mængden af lugt, vil effekten af lugtreduktionen på grund af fortynding over afstanden til naboen, være stærkt stigende jo længere væk man opholder sig fra lugtkilden. Naboer kan derfor godt opleve en meget markant lugtreduktion ved anvendelse af SyreN under gylleudbringning, uden at dette nødvendigvis gælder for dem der opholder sig på gyllesprederen eller på stedet for gylleudbringningen. Produktet: AgroTech test: Effekt af tilsætning af ½ liter jernsulfat pr. m3 - kvæggylle SyreN er et system til montering på eksisterende gyllevogne. Systemet er opbygget således at sikkerhed er optimal og styring af processen ikke medfører en risiko ved dens anvendelse samtidig med at funktion og virkning kan dokumenteres overfor myndighederne. Komponenternes montering og anvendelse, griber ikke grundlæggende ind i eksisterende produkters opbygning, men kan opbygges som et sæt til eftermontering. De forskellige funktioner er indbygget i traktor /gyllevogn således at de integreres som en enhed.

9 Transportregler Svovlsyre er som produkt registreret som farligt gods. Det vil sige at som udgangspunkt, falder det under ADR konventionen for regler om transport af farligt gods. I forhold til landbrug er der særlige regler. Her gælder følgende: Traktorer, transport af farligt gods Fra national bekendtgørelse: Forskrifterne i Bekendtgørelsen gælder ikke: - Traktorer, uden krav om registrering i Køretøjsregisteret. - Transport, udført med traktorer, iht. reglerne for "Godkendt" traktor. Dette betyder at en traktor med redskab der ikke er indregistreret eller kun godkendt, gerne må transporterer farligt gods når dette anses for forsvarligt under reglerne for forsvarlig anbringelse. SyreN system er forhåndsgodkendt af rigspolitiet som forsvarlig anbringelse under færdselslovens 3 stk 2. Fronttank Fronttanken forrest på traktoren indeholder 3 forskellige tanke samt teknik skab med pumper og elektronik til styring af systemet. Systemet er opbygget omkring transport af en palletank til syre. Dette kassette system sikre at der ikke skal ske nogen overfyldning af syre fra lager til gyllevogn, der kunne være en farlig og tidskrævende operation. I stedet kan traktorføreren ganske enkelt fra traktorens kabine, via traktorens frontlift, fylde syre på systemet ved at skifte palletank i SyreN frontlift systemet. Tilkoblingen af palletank til SyreN, foregår via en tørkobling og der er således ingen mulighed for at brugeren kan komme i kontakt med syre. Palletanke med syre bestilles fra leverandør leveret til gylletanken og er standard monteret med en tørkoblingssko for sug til pumpe. Skift af palletank sker 1-2 gange pr. dag og bør ikke tage mere end 3 minutter pr. skift. Frontlift systemet er konstrueret af meget svære dimensioner og er således kollisionssikret. Stærke gastrykscylindre holder lågen på plads under skift af palletank og en fast monteret holder til tørkoblingen, eliminerer muligheden for syrespild. Tank til jernsulfat Tank til vand Palletank til svovlsyre

10 Svovlsyre pumpe Den rustfri svovlsyre pumpe er en tandhjulspumpe med en meget høj doseringsnøjagtighed også for små mængder syre. Den styres igennem en proportionalventil forbundet med en oliemotor. Tilsætning af svovlsyre Mængden af syre der skal tilsættes, indlæses i SyreN styringsprogram. Dette kan være en fast mængde syre der svare til afgrødens behov for Svovl. Denne omsættes herefter til omdrejningshastighed på oliemotoren, der således får pumpen til at tilsætte den ønskede mængde syre pr. m3. Systemet måler kontinuerligt mængden af gylle der udbringes og justerer automatisk syremængden efter m3 pr. minut. Tilsætning af svovlsyre efter fast ph værdi Svovlsyren kan også tilsættes efter en ønsket ph værdi. Her indtastes for eksempel en værdi på ph 6. Ved opstart af et nyt job, vil systemet først udbringe ca. 3 m3 gylle uden at tilsætte syre. Under denne proces, måler sensoren ph værdien uden syretilsætning og låser denne værdi fast i systemets hukommelse. Herefter tilsættes syre gradvist indtil den ønskede ph værdi er fundet og den mængde syre der skal anvendes, tilsættes automatisk så længe det pågældende job er aktivt. Endelig kan der også indlæses en ønsket sænkning af ph værdi. Indlæses således for eksempel 1 ph værdi i systemet, vil SyreN først måle den aktuelle ph værdi og lagre denne i systemets hukommelse. Herefter tilsættes syre indtil den ønskede ph sænkning er nået og den nødvendige mængde syre doseres herefter automatisk så længe det pågældende job er aktivt. Programmet for tilsætning af svovlsyre efter en ph sænkning er særligt egnet til at reducerer ammoniakemission og dermed tilfører afgrøden et ekstra tilskud af ammonium N og samtidig være et særdeles stort bidrag til reduktion i udledning af næringsstoffer til kvælstof følsom natur. Ved en ph værdi under 6, er ammoniakemissionen meget stærkt begrænset og under ph 5.5 er den helt bragt til ophør. Svovlsyre injektor Svovlsyre injektoren er placeret bagerst på gyllevognen. Selve injektoren er udført i rustfrit stål og forbundet direkte med en statisk mikser. Det er meget vigtigt at få syren blandet så godt ind i gyllen så hurtigt som muligt, da der er mange forskellige kemiske reaktioner der bliver udløst ved en blanding af en stærk syre og gylle. I sidste ende er det ph sænkningen der er den ønskede effekt og ved en hurtig og effektiv iblanding, kan man reducere den mængde syre der skal anvendes. Den statiske mikser indeholder derfor to turbulensgivere der sikre at gylle og syre blandes i løbet af få sekunder. Kort efterfølgende, får gyllen en yderligere behandling ved passage igennem gyllevognens fordeler. Syre injektor med statisk mikser Tilsætning af jernsulfat Ved tilsætning af jernsulfat, er det muligt at reducerer lugt fra gylle yderligere. Jernsulfat anvendes i stort omfat i rensningsanlæg til at fjerne lugten af svovlbrinte (rådne æg) der spaltes i brint og svovl. Jernsulfat tilsættes under fyldning af vognen da mængden der anvendes er beskeden med ca. 0.2 til 0.5 liter pr. m3. Iblanding under fyldning af gyllevognen sikre en optimal blanding og reaktionstiden for optimal virkning er længere end den for svovlsyre. Statisk gyllemikser indvendig

11 Max. kapacitet er 1 liter pr. m3 som doseres på ca. 3 minutter. Lugtreduktion er afhængig af mange faktorer og der kan være stor forskel på mængde tilsat og effekt. Det anbefales at starte med 0.2 liter pr. m3 og herefter øge mængden, hvis der ikke kan spores en tilstrækkelig effekt, Jernsulfat pumpe Jernsulfatpumpen aktiveres manuelt ved hver fyldning af gyllevognen. Jernsulfat tilsættes gyllevognen med en elektrisk drevet pumpe og mængden af jernsulfat styres efter den tid som pumpen er aktiveret. Sikkerhed Alle tænkelige tiltag er foretaget for at skabe et 100 % sikkert system. Et vigtigt element af sikkerheden er også gode rutiner i betjeningen. Den samme tørkoblingssko som er monteret på palletanken, er også monteret på den fast indbygget vandtank. Når SyreN systemet således skal afmonteres fra traktoren og når det sidste læs gylle køres ud, flyttes SyreN tørkoblingshåndtag fra palletank til vandtank. Herefter aktiveres et skylleprogram på terminalen i traktorkabinen. Ved start på gylleudlægning, vil pumpen således aktiveres på højeste omdrejningstal i 1 minut. Dette sikre at systemet tømmes fuldstændigt for syre og eventuelle restmængder neutraliseres med vand. Dette sikre at der ikke er nogen risiko ved betjening eller service af gyllevognen uden for gyllekørsel inkl. dele der har været i berøring med syre. Der er flere kriterier der skal være opfyldt før SyreN kan tilsætte syre til gyllen: Der skal være startet et job og navn, mark mm. skal være indtastet og aktiveret Der skal måles et min. Flow i flowsensoren Trevejshane til omrøring skal stå på tømning PTO sensor skal vise omdrejninger (Isobus systemer) Disse foranstaltninger er truffet for at det ikke skal kunne lade sig gøre at aktiverer syretilsætning uden at der er sikkerhed for at syren omgående bliver omsat til en lav ph værdi ved injektion i gyllen. Terminal styringsenhed / Software SyreN styringssystem er opbygget efter den nye standard for kommunikation mellem traktor og redskab Isobus. Isobus standarden muliggør at SyreN kan anvende den allerede eksisterende elektronik på traktoren og der skal således ikke trækkes ekstra kabler eller flere styringsbokse ind i kabine. Naturligvis forudsætter dette at traktoren er udstyret med en Isobus terminal. Er dette ikke tilfældet, vil denne kunne eftermonteres hos traktorforhandleren eller der kan alternativt monteres en traktor uafhængig Isobusterminal. Massey Ferguson terminal med SyreN software

12 Data samling - GPS / GSM enhed til dokumentation En evig kilde til problemer er indsamling af data til dokumentation. Denne funktion er optimalt løst med SyreN. I teknikskabet på fronttanken, befinder der sig en mobiltelefon med en indbygget GPS enhed. Denne logger en lang række data hver 10 sekund og sender dem online til en stationær server. Der er tale om en stor mængde data, blandt andet: Navn på kunde og mark Mængde gylle udbragt pr job ph værdi før udbringning og under udbringning Mængde svovlsyre forbrugt Mængde jernsulfat forbrugt Tid Mobiltelefon med GPS Positionen af gyllesprederen kan også følges online på internettet mens der spredes gylle ude i marken. Med det medfølgende log-in, kan data som gyllevognens position og forskellige driftsoplysninger løbende monitoreres. Når et job meldes færdigt på gyllevognens terminal, akkumuleres de indsamlede tal automatisk og ligger som en dokumentationsfil på serveren. Herfra kan maskinstation eller landmanden så downloade data ved hjælp af et log-in og har dermed automatisk den nødvendige dokumentation til myndigheder og kontrol til afregning med maskinstation. Der betales normal datatrafik takst for mobiltelefoner og det er således en variabel omkostning afhængig af data trafik over systemet. ph sensor ph sensoren er en vigtig del af systemet. Denne giver sikkerhed for effekt af tilsætning af syre og leverer den dokumentation som ønskes af myndigheder. Ved anvendelse af program til sænkning efter en ph værdi, er den en central del af processen til at identificerer den rigtige mængde syre. ph sensoren er placeret på gyllevognens slæbeslangebom, således at den måler gyllen efter tilsætning af syre og kort før udbringning. Ved start af et nyt job, vil de første 3 m3 gylle blive langt ud uden tilsætning af syre. Her måler ph sensoren således den aktuelle ph værdi. Herefter tilsætter SyreN systemet automatisk syre indtil den indtastet ph værdi ph 6 anbefalet) er nået og systemet overvåger således kontinuerligt at ph værdien er optimal i forhold til emission og mængde af syre. Gyllesump med ph sensor Det er vigtigt at ph sensoren altid er nedsænket i væske, da den ellers risikerer at tørre ud og dermed mister sin præcision. ph sensoren er derfor placeret i en særligt konstrueret kasse, der tillader sensoren at måle i gyllestrømmen under udbringning og samtidig være nedsænket i en sump, når der ikke flyder gylle igennem systemet.

13 Når sensoren ikke er i anvendelse, anbefales det at den flyttes til en holder med rensevæske, der sikre sensorelementet en levetid på min. en sæson. Øvrige fordele: SyreN system er en teknologi, der er inde i en rivende udvikling. Systemet finder stadig nye og spændende anvendelsesmuligheder. Det er kun en lille del af systemets fordele der er- eller kan kvantificeres i gennemsnitsbetragtninger, da der ofte er tale om fordele der relaterer til den enkelte bedrift og dennes forudsætninger ved anvendelse. En opsummering af de vigtigste fordele kan ses af nedenstående: Meget god driftsøkonomi. Mulighed for arbejdsbredde op til 30m - ingen reduktion i kapacitet til gylleudbringning. Gylle kan udbringes uden hensyntagen til klima eller vejrforholds indflydelse på emission eller reduceret kørselsperiode ved nedfældning) Stor miljøgevinst ved reduktion i eutrofiering af vandløb, søer, heder mm. Tilføjelse til eksisterende teknologi. Meget prisgunstigt alternativt til nedfældning. Uændret behov for trækkraft / dieselforbrug. Forbedret vægtfordeling for gyllevogn Mindre strukturskade som følge af reduktion af tung trafik på markerne Ekstra tilførsel af N igennem reduktion af ammoniakemission Reduktion i overkørsel af mark ved erstatning af brug af svovlsur ammoniak Afgrødespecifik gødning med svovl. Mulighed for anvendelse som del af miljøgodkendelse. Stor lugtreduktion Ideelt system for myndigheder - skaber nødvendig dokumentation for emission og miljøbelastning. Forventede mulighed for fortsat anvendelse af slæbeslanger ved gylleudbringning på græs Reduktion i udledning af klimagasser i sammenligning med nedfældning SyreN er en ny teknologi, der i de næste måneder og år vil blive afprøvet og testet i meget stort omfang. Udsagn om effekter, mulighed for anvendelse og økonomiestimater er derfor udtryk for den bedst tilgængelige viden på tidspunktet for produktion af denne brochurer. BioCover V. Morten Toft. Oktober 2010.

14 Landbrug og miljø