Græs er velegnet til at modtage gylle

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Græs er velegnet til at modtage gylle"

Karl Dahl
8 år siden
Visninger:

1 Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang vækstsæson Forlænger udbringningsperioden Begrænser udvaskningen af næringstoffer Græs er relativ roboust overfor kørsel Tilførslen kan ske gentagne gange i løbet af Tilførslen kan ske gentagne gange i løbet af vækstsæsonen 1

vækstsæson Forlænger udbringningsperioden Begrænser udvaskningen af næringstoffer Græs er relativ roboust

2 Spørgsmålet er, hvordan gyllen tilføres græsmarken, så miljøeffekterne begrænses og udnyttelsen optimeres. Vi har følgende teknikker til rådighed Ved bredspredning ligger gyllen sig på græssets overflade 2

3 Ved slæbeslangeudlægning ligger gyllen sig i bånd på og mellem afgrøden Ved brug af slæbesko placeres gyllen mellem afgrøden 3

4 Forele og ulemper ved overfladeteknikker Bredspredning Simpel teknologi, lav indkøbspris og omkostninger til vedligehold Høj emission af lugt og ammoniak Høj forurening af afgrøden Uens fordeling af gyllens næringsstoffer Slæbe slanger Lavere emission af lugt og ammoniak Lavere forurening af afgrøden Ensartet fordeling af gyllens næringsstoffer Meget stor arbejdsbredde Dyrereend bredspredere i indkøb og vedligehold Slæbesko Lav forurening af afgrøden Lavere emission af lugt og ammoniak Højere omkostninger til vedligehold Lavere arbejdsbredde og kapacitet Nedfældning af gylle i græs 4

afgrøden Ensartet fordeling af gyllens næringsstoffer Meget stor arbejdsbredde Dyrereend bredspredere i indkøb og vedligehold Slæbesko Lav

5 Direct ground injection (DGI) var et forsøg på at begrænse trækkraftforbruget ved nedfældning og opnå en effektiv nedfældning ved at nedspule gyllen. Systemet har været introduceret i Danmark, men har aldrig slået an. Systemet markesføres ikke længere i Dk. Nedfældning i græs sker normalt ved nedfældning i åbne riller Rillerne dannes typisk ved nedtrykning af rulleskær eller tænder (sjældnere). Rillerne fyldes efterfølgende med gylle 5

Systemet har været introduceret i Danmark, men har aldrig slået an. Systemet markesføres ikke længere i Dk.

6 Nedfældersystemets evne til at danne effektive riller er bestemmende for fordampningen af lugt og ammoniak Mindre overfladeareal reducerer ammoniaktabet Pseudo nedfældning, specielt ved tør og lerholdig jord Nedfældersystem af brede rulleskær 6

overfladeareal reducerer ammoniaktabet Pseudo nedfældning,

7 Nedfældersystem af tykke riflede skær Smalle nedfælderskær skærer rillen der åbnes af slæbesko 7

8 Smalle rulleskær skærer rillen, der efterfølgende åbnes af nedfældertand og lukkes af trykrulle Bestemmelse af nedfældningseffektivitet ved nedfældning med forskellige nedfældere Nedfælderrille 8

9 Bestemmelse af ammoniaktab ved nedfældning i græs Parceller med målemast Målemast Ammoniaktab ved forskelligt udbringningsteknik Procent af am mmoniumindhold Slange UM JOS_d Harsøe Udbringningsteknik 9

forskelligt udbringningsteknik 30 1999 Procent af am

10 Ammoniaktab ved forskelligt udbringningsteknik Procent af moniumindhold am Slange JOS enk JOS dob JL combi Kimadan Udbringningsteknik Reduktionen af ammoniaktabet afhænger af nedfældningseffektivitet Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning i forhold til størrelsen af de dannede render H3 ford. ift. dlægnig, % Red. af N slangeud Typisk nedfældningsmængde Volumen af render, m3/ha 10

Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning i forhold til størrelsen af de dannede render H3 ford. ift.

11 Reduktionen af ammoniakfordampningen afhænger også af nedfældningsdybden Jo dybere, jo bedre NH 3 for rdampning i fht. slæbeslan ngeudlagt gylle, % Nedfældningsdybde, cm Nedfældning i græs vurderes at reducere ammoniaktabet til 75% af tabet ved slæbeslangeudlægning ,7 Relativ NH3 tab 1,5 1 0, ,05 0,29 0,06 0,75 11

slæbeslan ngeudlagt gylle, % 100 80 60 40 20 0 2 3 4 5 6 7 Nedfældningsdybde, cm

12 Dybere nedfældning øger desværre samtidig trækkraftforbruget (Draught force) 1000 Draught force, N Depth of injection, cm Reduktion af ammoniaktab ved nedfældning kræver ekstra trækkraft og dermed emission af CO 2 Jo dybere, jo mere NH 3 for rdampning i fht. slæbeslan ngeudlagt gylle, % kg CO 2 ha kg CO 2 ha Nedfældningsdybde, cm 12

ekstra trækkraft og dermed emission af CO 2 Jo dybere, jo mere NH 3 for rdampning i fht.

13 Arbejdsbredden er lavere ved nedfældning end ved slæbeslanger Arbejdsbredde = 9 m Arbejdsbredde = 24 m Den lavere arbejdsbredde øger antallet af spor. Forøger det risikoen for skade på afgrøden? Udbytte og afgrødeskade ved udbringning med slæbeslanger og nedfældning 80 kg NH 4 -N per ha efter 1 st høst Udbytte ved 2 nd og 3 nd høst, foderenheder per ha Uden køreskade Med køreskade Køreskade, foderenheder per ha Slæbeslanger Nedfældning Græsudbyttet er lidt højere ved nedfældning. Køreskaden er ubetydelig Birkmose, LC planteproduktion 13

Udbytte og afgrødeskade ved udbringning med slæbeslanger og nedfældning 80 kg NH 4 -N per ha efter 1 st høst Udbytte ved 2 nd og 3 nd høst,

14 Men nedfældning kan skade græsset skaden afhænger af nedfældningsteknik og jordforhold Begrænsning af lugtgener ved øverlig nedfældning Udbringning af gylle lugter Kan lugtgenen begrænses ved nedfældning? 14

lugtgener ved øverlig nedfældning Udbringning af

15 Måling af lugt efter slæbeslangeudlægning og nedfældning af gylle Lugt af gylle udbragt med slæbeslanger og to forskellige nedfældningssystemer Slæbeslanger Rulleskær Slæbesko 15

16 Lugten blev bestemt ved lugtindsamling og olfaktrometri Nedfældningen havde begrænset effekt på lugtkoncentrationen af udbragt svinegylle Lugtkonce entration, OU m 3 luft Kontrol slæbeslange Skiveskær Slæbesko Udbringningsteknik 16

udbragt svinegylle Lugtkonce entration, OU m 3 luft 600 500 400

17 Den lave effekt på lugtkoncentrationen vurderes at være, at gyllen efter nedfældning stadig er i kontakt med luften over gyllen Nedfældning øger potentialet for emission af drivhusgassen lattergas (N 2 O) Kilde Afgrøde Slange Nedfældning, kg Forøgelse, udlægning, kg N 2 O N/ha faktor N 2 O N/ha Rodhe et al Græs 0,2 0,75 3,7 Wulf et al Sort jord 2 Wulf et al Græs 3 Chadwick et al Græs 0,03 0,08 2,7 Chadwick et al Græs 0,05 0,01 5 Det vurderes derfor, at nedfældning potentielt kan øge lattergasemissionen fra udbragt gylle med en faktor 2 (fra 1 til 2 % af udbragt N) 17

Rodhe et al. 2006 Græs 0,2 0,75 3,7 Wulf et al. 2002 Sort jord 2 Wulf et al. 2002 Græs 3 Chadwick et al. 1997 Græs 0,03 0,08 2,7 Chadwick et al.

18 Nedfældning begrænser forureningen af græsset, hvilket kan øge kvaliteten af foderet. Køer undgår at æde græs tæt på deres fækalier (kokasser) Køer foretrækker at græsse på arealer, hvor gyllen er nedfældet Andel af mark, hvor gylle nedfældes Andel af mark, hvor gylle udbringes med slæbeslanger Før tilførsel af gylle Efter tilførsel af gylle 18

arealer, hvor gyllen er nedfældet Andel af mark, hvor gylle nedfældes Andel af mark,

19 Denne ekspertvurdering (køer) giver grund til at antage, at nedfældning kan øge foderkvaliteten af græs Fugle der ruger i det åbne land er sårbare overfor nedfældning Lærke (lark) Vibe (lapwing) En hollandsk rapport konkluderer, at nedfældning påvirker fugle i det åbne land mere end slæbeslangeudlægning 19

overfor nedfældning Lærke (lark) Vibe (lapwing) En hollandsk rapport

20 Fordele og ulemper ved nedfældning i græs Fordele Lavere emission af ammoniak Lavere emission i af lugt Bedre foderkvalitet Lidt højere udbytte Ulemper Større behov for trækkraft og dermed CO 2 udledning. Mindre arbejdsbredde og kapacitet Højere pris Højere slidtage og vedligeholdelsesomkostninger. Kan medføre skade på afgrøden Højere risiko for udledning af drivhusgassen lattergas Tak for opmærksomheden 20

Relaterede dokumenter

Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Markbrug nr. 234 April 21 Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder Martin Nørregaard Hansen, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri