Afprøvning af teknologier til røggasrensning og forbrændingsforbedring til eftermontering på eksisterende brændeovn- og brændekedelinstallationer

Transkript

1 Afprøvning af teknologier til røggasrensning og forbrændingsforbedring til eftermontering på eksisterende brændeovn- og brændekedelinstallationer Udføres for Miljøstyrelsen af konsortiet bestående af: FORCE Technology Danmarks Miljøundersøgelser Teknologisk Institut Den 19. september 2008 Projektbeskrivelse

2 Indholdsfortegnelse 1 Projektets formål 2 2 Fremgangsmåde 2 3 Projektets indhold og forløb Aktivitet 1. Udbud og valg af teknologier Aktivitet 2. Udvælgelse af husstande til feltforsøg Aktivitet 3. Laboratorietest af teknologier Aktivitet 4. Information og installation Aktivitet 5. Feltforsøg Rapportering Tidsplan Formål Det overordnede formål med projektet er, at identificere og afprøve egnede teknologier til røggasrensning og/eller forbrændingsforbedringer, der kan eftermonteres på eksisterende brændeovne og brændekedler. Projektet er et demonstrationsprojekt for fungerende teknologier, hvor der findes dokumentation for en rensningseffekt. Teknologier der kan fabriksindbygges i nye ovne og kedler, er således ikke omfattet. Ældre brændeovne og brændekedler har generelt et højere forureningsniveau end nyere ovne og kedler, og potentialet for effekten af forureningsbegrænsende teknologier er derfor størst for de ældre brændeovne. Projekt er derfor specielt rettet mod forureningsbegrænsende teknologier der kan monteres på ældre kedler og brændeovne. Projektet består af to dele, hvor det første er en række laboratorietest af de udvalgte teknologier, som udføres på Teknologisk Instituts teststand i Århus. Her måles bl.a. teknologiernes rensningseffektivitet overfor parametre som partikler, VOC, dioxin og lugt. Anden del er en afprøvning af flere eksemplarer af teknologierne på eksisterende brændeovne og brændekedler i danske hjem. Her opsamles brugerne og naboerne meninger og erfaringer med teknologiernes effekt, udseende mv. Der udføres målinger af emissioner på udvalgte installationer samt udeluftmålinger i et område hvor mange eller alle huse tæt på målestationen er forsynet med renseteknologier. Der opsamles viden om teknologiernes salgspris, installationsomkostninger, vedligeholdelses, driftsudgifter, levetid mv. 2 Fremgangsmåde Reproducerbare målinger på manuelt fyrede kedler og ovne er meget vanskelige, da der kan være meget store forskelle på emissionerne fra kedler der betjenes på samme måde. TI har stor erfaring med udførelse af standardiserede test på brændeovne og -kedler, og kan med standardiserede test opnå betydeligt mere reproducerbare fyringsforløb, end det er muligt at opnå ved felttest i almindelige boliger. Konsortiet anser det for vigtigt, at de udvalgte teknologier testes for deres rensningseffektivitet overfor væsentlige forureningsparametre såsom partikler (herunder partikelstørrelsesfordeling, CO, 2

3 dioxin, PAH, TOC og lugt), samt indvirkningen på virkningsgrad, tryktab mv. Målingerne skal udføres på en kontrolleret måde, så de kan reproduceres og sammenlignes indbyrdes. Derfor er der lagt en forholdsvis stor vægt på at udføre sådanne test, i Teknologisk Instituts prøvestand i Århus. Det er hele konsortiets bedste vurdering at dette er den rigtige fremgangsmåde. Det er desuden konsortiets klare erfaring fra årtiers prøvningsarbejde, emissionsmålinger og rådgivning omkring teknologier, at nye renseteknologiers effektivitet og modenhed ofte overdrives af producenterne, og at der reelt må forudses, at kunne optræde betydelige driftsproblemer, som skal løses inden et egentlig feltforsøg er relevant. Laboratorietestene vil derfor også sikre, at kun teknologier, der både her en rimelig rensningseffektivitet, driftsstabilitet og eftermonterbarhed, anvendes i feltforsøg. Laboratorietestene er derfor både et udtryk for konsortiets sunde skepsis og et væsentligt supplement til, og forudsætning for feltforsøg. Kun de mest lovende teknologier, af dem der opfylder opstillede kriterier for at kunne vurderes at være anvendelige i praksis under danske feltbetingelser udvælges til laboratorietest. Kun teknologier der ved laboratorietestene viser sig at være både effektive og driftsstabile, udvælges til felttestene. Resultaterne af laboratorietestene anvendes dels til at sammenligne de forskellige teknologiers renseeffektivitet overfor forskellige parametre, og dels til at forudsige og beregne den gennemsnitlige emission, der vil forekomme fra almindelige husstande med de pågældende teknologier eftermonteret. De forventede koncentrationer i omgivelserne beregnes ud fra disse middelemissioner. I feltforsøget udføres kun begrænsede emissionsmålinger på udvalgte husstande med forskellige teknologier monteret, med hovedvægt på måling af parametre, der er påvirkes af renseteknologien. Afhængigt af resultaterne fra laboratorietestene, forventes der fokuseret på måling af CO, TOC, lugt og partikelfraktionerne PM 10, PM 2,5 og PM 0,1 og TSP. Resultaterne fra emissionsmålingerne sammenlignes med resultaterne fra laboratorietestene. Det er konsortiets klare opfattelse, at generelle udeluftmålinger meget vanskeligt vil kunne relateres til eftermonterede teknologier, med mindre de er monteret på et stort antal husstande, og der ikke er nogen andre væsentlige lokale kilder, der påvirker udeluftkvaliteten. Derfor planlægges udført en måling af udeluft i et nærområde, hvor påvirkningen fra brænderøg fra et mindre antal huse er markant. Det forudsætter, at alle betydningsfulde brændeovne i nærheden kan forsynes med den samme renseteknologi, og at der er fuld kontrol med, om rensningen er slået til eller fra. Det vurderes at være muligt at finde sådanne områder i afgrænsede rækkehusbebyggelser eller tæt-lav bebyggelser, hvor skorstenshøjderne ofte er for lav til at undgå røgnedslag og nabogener. Effekten af teknologierne bestemmes ved at alle husstandene synkront tænder og slukker rensningen. Dette kan naturligvis kun lade sig gøre med teknologier der kan tændes og slukkes. Resultaterne fra udeluftmålingerne i feltforsøgene sammenlignes med spredningsberegninger baseret på resultaterne fra laboratorietestene. 3 Projektets indhold og forløb Arbejdet er organiseret i en række aktiviteter: Aktivitet 1. Udbud og valg af teknologier Aktivitet 2. Udvælgelse af husstande til test af teknologierne Aktivitet 3. Laboratorietest Aktivitet 4. Information og installation Aktivitet 5. Feltforsøg Aktivitet 6. Rapportering De enkelte aktiviteter er beskrevet nærmere i de følgende afsnit. 3

4 3.1 Aktivitet 1. Udbud og valg af teknologier I maj måned blev potentielle leverandører af renseteknologier opfordret til at tilkendegive deres interesse for at deltage i projektet, dels ved et EU udbud, og dels ved udsendelse af til potentielle danske og udenlandske leverandører. Der kom 9 seriøse henvendelser, hvoraf 5 blev udvalgt til deltagelse i testene, fordi de blev vurderet til dels at opfylde kravene til deltagelse, dels at de har en dokumenteret reducerende effekt på én eller flere forureningsparametre, og dels at de vil kunne testes med de planlagte test- og målemetoder. De 5 udvalgte teknologier er vist i nedenstående skema. Renseteknologi - navn og type Leverandør Hjemmeside Zumikron - Elfilter monteret før røgrør Rüegg Cheminée AG AirBox - Elfilter monteret før røgrør Spartherm CleanAir - Elfilter monteret i skorstenstop APP- AppliedPlasma MoreCat - Katalysator monteret før røgrør MoreCat GmbH Ecoxy Etterbrenner - Tilførsel af tertiær luft Ecoxy Elfiltret fra APP monteres i toppen af skorstenen og kan derfor anvendes på alle fyringsanlæg, mens de 2 andre elfiltre monteres på brændeovnens eller kedlens røgafgang og de kan derfor kun anvendes på anlæg med topafgang og/eller hvor der er tilstrækkelig plads, før røgrøret eventuelt føres ind i en muret skorsten. MoreCat katalysatoren monteres på røgafgangen, ligesom som de to elfiltre, og har sammen begrænsning for anvendelsen. Efterbrænderen fra Ecoxy er reelt en tilførsel af forvarmet tertiær luft til forbrændingen, og den kan kun anvendes på ældre brændeovne, som ikke har tertiær lufttilførsel. Den kan ikke monteres i kedler, fordi de normalt har en vandfyldt bagvæg i brændkammeret, og der kan derfor ikke bores de nødvendige huller til tilførsel af tertiær luft. 3.2 Aktivitet 2. Udvælgelse af husstande til feltforsøg Der fastlægges kriterier for udvælgelse af huse/boligområde til felttest, så formålet med testene i videst muligt omfang opfyldes. De planlagte aktiviteter for feltforsøgene er beskrevet under aktivitet 5. Kriterierne består af tre dele: 1. Kriterierne skal sikre en rimelig repræsentation og fordeling af test på almindeligt forekommende brændeovne og brændekedler, skorstenstyper og højder, samt boligtyper, f.eks. rækkehuse, parcelhuse, et eller to plan, høj/lav rejsning/fladt tag. 2. Kriterierne skal sikre de bedste forhold og dermed størst mulig succes for at opfylde formålet med de efterfølgende emissionsmålinger og udeluftmålinger. Af hensyn til emissionsmålinger skal skorstenen være tilgængelig for opsætning af en fortyndingskanal, hvor prøvetagning kan udføres. Af hensyn til udeluftmålingerne skal der være et afgrænset boligområde med relativt få brændeovne, hvor alle eller flertallet kan forsynes med rensning, og en luftmålestation kan opstilles tæt på kilderne, hvor der sandsynligt vil være en stor påvirkning fra kilderne. Kun en eller to af de mest lovende teknologier testes i forbindelse med udeluftmålingerne. 4

5 3. Kriterierne skal sikre, at der kan indhentes driftserfaringer, både med hensyn til montage, udseende og drift, samt bruger og naboers subjektiv oplevelse af effekten på udsendelsen af røg og lugt. Der udføres test af teknologier på mindst 20 og maksimalt 30 huse, afhængigt af husenes beliggenhed i forhold til hinanden og montageomkostningerne for de enkelte teknologier. Der regnes med maksimalt 5 teknologier der hver afprøves på mindst 4 huse Hver deltagende husstand tester en teknologi over hele fyringssæsonen, fra december 2008 til marts/april Det er ikke nødvendigt, at alle deltagerne bor tæt ved hinanden, undtagen dem der skal indgå i måling af effekten på udeluften, hvor det er påkrævet at alle brændeovne og kedler i et afgrænset område er forsynet med rensning. For at teste teknologiernes effektivitet på huse/fyringsanlæg der, giver anledning til røggener hos naboer, søges det at finde nogle sådanne husstande, hvor både husstand og naboer er villige til at deltage i test og vurdering af en renseteknologi på en konstruktiv og objektiv måde. Der rettes eventuelt henvendelse til en række kommuner i et område med en rimelig radius omkring København- Roskilde, for at opnå kontakt med sådanne husstande, hvor der foreligger klager over røggener. Kriterierne for deltagerne i måling af udeluftkvalitet er beskrevet i afsnittet Feltmålinger i udeluft. Det er planen at fokusere på en rækkehusbebyggelse eller en anden tæt-lav bebyggelse, og det samlede antal husstande, der kommer til at indgå i denne komponent af feltforsøget, er mellem 5 og 20. Der foretages udeluftmålinger direkte i røgnedslagsområdet for nogle enkelte skorstene. Målingerne udføres i ét fast punkt, der vælges som worst case ud fra skorstenenes placering, vindretninger osv. Det forventes, at kun nogle få brændeovne påvirker luftkvaliteten ved målestedet under forskellige meteorologiske situationer. Derfor støttes dataanalysen af meteorologiske data og luftkvalitetsmodelberegninger. Der inddrages kun de mest lovende teknologier i denne komponent baseret på emissionsmålingerne i laboratoriet. Hvad angår valg af husstande til den øvrige del af feltforsøget hvori der ikke indgår udeluftmålinger vil fremgangsmåden være, at mulige boligområder udvælges og prioriteres. Der lægges her vægt på, at få en bred og varierende sammensætning af brændeovne, kedler og skorstene, frem for at få huse tæt på hinanden. Der udarbejdes informationsmateriale til husstandene med forklaring af projektet, og hvad husstandene skal yde ved at deltage. Der averteres eventuel efter villige husstande ved annoncering i lokalavis eller opslag i lokale butikker. Potentielle husstande kontaktes først telefonisk, dels for at indhente oplysninger om typen af brændeovn eller brændekedel, samt anvendelseshyppigheden, og dels for at høre, om de kunne være interesseret i at deltage i felttesten. Positive husstande med anvendelige fyringsanlæg følges op med et besøg for at informere beboerne grundigt om projektet og besigtige fyringsanlæg og skorstensforhold. Al kontakt med husstande, der er villige til at deltage, føres i journal sammen med data og digitale billeder af fyringsanlæg og skorstensforhold. Der kontaktes og besøges husstande indtil det nødvendige antal deltagervillige husstande er opnået. Erfaringer og materiale samles i et notat med anbefaling for valg af husstande og afprøvning. Materialet gennemgås på et møde med Miljøstyrelsen med henblik på enighed om valget. 5

6 3.3 Aktivitet 3. Laboratorietest af teknologier Selvom der findes målinger af teknologiernes effektivitet, forudses det at være urealistisk, at der ud fra leverandørerne og fra litteraturen kan indsamles valide og sammenlignelige tal for alle de ønskede forureningsparametre. Derfor udføres en række test af teknologierne i prøvestanden hos Teknologisk Institut i Århus. Her kan der gennemføres standardiserede afprøvninger af brændeovne og brændekedler med samtidig emissionsmåling af alle ønskede og relevante forureningsparametre. Følgende forsøgsprogram er planlagt: Fem teknologier testes på skift på en brændeovn og en brændekedel, der begge skal være ældre og almindeligt forekommende i danske hjem. Hver teknologi testes ved fyring med henholdsvis god og dårlig fyring på brændeovnen. Der udføres kun test med brændekedlen ved nominel belastning, da erfaringen har vist, at det kan være meget svært overhovedet at få en ældre kedel til at køre stabilt ved lav last. For at fastlægge udgangspunktet for en beregning af rensningseffektiviteten udføres også test uden rensning. Testene med god forbrænding i brændeovnen udføres efter principperne i standarden DS/EN og testene med dårlig forbrænding udføres efter principperne i den norske standard NS 3059 belastningsområde 1, hvor der er krav og specifikationer for test med dårlig forbrænding nogenlunde svarende til natfyring, hvor brændeovnen fyldes op med brænde, og der skrues ned for luften. For kedlen anvendes principperne i EN12809 Kedler til fast brændstof, nominel varmeydelse op til 50 kw som er en parallel standard til EN Ved nominel varmeydelse skal ydelsestesten bestå af to dele: En optændingsperiode og en fortestperiode (r) En testperiode bestående af 2 charges (ca. 3 timer for ovnen og 5-6 timer for kedlen). Ved lavlast (NS Belastningsområde 1 for brændeovne) En optændingsperiode og en fortestperiode En testperiode bestående af 1 charge (ca. 2,5 timer). Ved en normal afprøvning måles kun i selve testperioden, men i projektets målinger måles i hele forløbet, da optændingsperioden kan give væsentlige informationer i forhold til reduktionsteknologier, da der er specielt høje emissioner i den periode. Testene omfatter opstilling af brændeovn og brændekedel, samt montering og udskiftning af renseteknologi. Først fortest med henblik på indstilling af spjæld, bestemmelse af måleområder, fortyndingsrater mv. Derefter udføres de egentlige test. Standarderne suppleres med en række avancerede målinger af partikler, kulbrinter mv. Laboratorietestene udføres på en Morsøe 1410 brændeovn og en DFJ Salamander A støbejernskedel. Morsøe 1410 brændeovnen er en lidt ældre udgået model uden tertiær luft, der er produceret fra , og den er meget hyppigt forekommende i danske boliger. Salamanderkedlen er beregnet til koks eller olie, og er nok den mest udbredte ældre kedel i landet. I mange boliger har den kørt med olie i mange år og er senere overgået til brændefyring. TI har målinger, der viser ganske høje emissioner fra den type kedler. Under hver test udføres følgende målinger: Kontinuert måling af forbrændt mængde træ Bestemmelse af ovnens eller kedlens ydelse Kontinuert måling af temperaturer omkring ovn og i røggas Skorstenstræk Kontinuert måling af koncentrationen af O2, CO2, CO, VOC og NMVOC Kontinuert måling af antal og masse af partikelfraktionerne PM10, PM2,5 og PM0,1 6

7 Kontinuert måling af TSP med elektrodynamisk støvmåler. Denne teknologi testes, med henblik. på anvendelse på de efterfølgende feltmålinger under punkt 9 Prøve til bestemmelse af TSP på planfilter i fortyndingstunnel over hele fyringsforløbet Prøve til analyse for PAH og dioxin som gennemsnit over hele fyringsforløbet Stikprøve til bestemmelse af lugtemission Der foretages en indledende måling af lugtemissionen uden rensning, hvor der udtages en række prøver over fyringsforløbet for at fastlægge, hvornår den maksimale lugtemission forekommer. Det forventes at være i optændingsfasen ved god forbrænding og i hele gasforbrændingsfasen ved dårlig forbrænding. På baggrund af dette fastlægges en periode på f.eks minutter i fyringsforløbet, hvor der kan udtages en repræsentativ prøve af den maksimale lugteemissionen, og det tidspunkt i fyringsforløbet og den prøvetagningsvarighed anvendes for de efterfølgende fyringstest. NMVOC og VOC måles kontinuert med to TOC-målere, hvor den ene er forsynet med en konverter, der oxiderer alt VOC undtagen metan til CO 2. En TOC-måler måler reelt VOC, da den måler alle kulstofforbindelser på gasform efter et filtrer, der fjerner alle partikler. Forskellen mellem de to målinger svarer til metanindholdet. Målingerne af PM 10, PM 2,5 og PM 0,1 udføres med en ELPI - Electrical Low Pressure Impactor der giver en kontinuert realtidsmåling af luftbårne partikler med en aerodynamisk diameter på mellem 7 nm og 10 µm. Partiklerne opsamles efter deres størrelse på en række plader, og disse plader kan såfremt det måtte ønskes - efterfølgende undersøges med FIB-SEM (Focused Ion Beam - Scanning Electron Microscopy) og/eller analyseres kemisk. Alle forsøgsdata, analyser og beregnede resultater, bl.a. i form af emissionsfaktorer, rapporteres i en samlet målerapport, hvor der også foretages en samlet vurdering og klassificering af de testede teknologier. 3.4 Aktivitet 4. Information og installation De udvalgte husstande kontaktes for aftale om montage af renseteknologi. Da den erfaring, der opnås ved montagen er væsentlig for projektet, udføres montagen så vidt muligt af en FORCE Technology tekniker/håndværker, eller en nærliggende brændeovnsforhandler. Montagen udføres med tilsyn af projektlederen. Eltilslutning udføres af en autoriseret elektriker, og hele installationen synes af den lokale skorstensfejer. Den eller de teknologier, der skal indgå i udeluft testen, forsynes om muligt enten med en udendørs kontakt, eller et tænd-sluk ur, så alle husstandene kan køre synkront med og uden rensning. I forbindelse med montagen registreres følgende: tekniske problemer og løsninger de æstetiske konsekvenser, både inde og ude omkostninger/tidsforbrug til montagen reversibilitet af montagen/indgrebet andre relevante forhold af betydning for monteringen Alle installationer dokumenteres med beskrivelser og digitale billeder. Der udarbejdes skriftlig instruktion på dansk for anvendelsen af renseteknologien og brugeren instrueres i anvendelsen, og der udføres fyringstest. Der udarbejdes fyringsskemaer til deltagende husstande. Deltagerne i udelufttesten skal registrere den daglige mængde brænde, der anvendes. Her udleveres eventuelt brændekurve og en egnet vægt til hver husstand. 7

8 Der udarbejdes informationsmateriale til naboer, samt spørge- og registreringsskemaer, både til de deltagende husstande og til de nærmeste naboer, som må forventes at kunne registrere en ændring i påvirkningen fra de skorstene der forsynes med teknologier. 3.5 Aktivitet 5. Feltforsøg Der er tre formål med felttestene, dels at få brugernes mening om og erfaring med at anvende teknologierne, samt brugernes og deres naboers oplevelse af effekten på luftkvaliteten, dels at udføre emissionsmålinger på udvalgte anlæg, og dels at verificere effekten af teknologierne med udeluftmålinger, suppleret med brugernes og deres naboers oplevelse af effekten på luftkvaliteten. Der forventes udført test af teknologier på mindst 20 og maksimalt 30 huse, afhængigt af husenes beliggenhed i forhold til hinanden og montageomkostningerne for de enkelte teknologier. Alle deltagende husstande instrueres i at anvende deres fyringsanlæg, som de plejer. Teknologiernes ressourceforbrug måles i anvendelsesperioden, f.eks. måling af el-forbruget med en påmonteret elmåler. Affaldsproduktionen (f.eks. opsamlet aske- og sodpartikler) opsamles over hele anvendelsesperioden og vurderes, beskrives, og mængden måles ved vejning Emissionsmålinger Der foretages emissionsmålinger på udvalgte anlæg, og der forventes udført målinger af parametrene: Kontinuert måling af CO, TOC og partikler med triboelektrisk eller elektrodynamisk støvmåler I udvalgte perioder måles også PM 10, PM 2,5, PM 0,1 med ELPI, samt stikprøver for TSP. Der er regnet med at udføre målinger på 8 husstande. Det forventes, at der udføres målinger over 2 dage på hver af 4 forskellige teknologier Udeluftmålinger Effekten på udeluften ved brug af de udvalgte teknologier undersøges. Denne effekt måles bedst på et sted, hvor påvirkningen fra brænderøg er markant. Desuden må det kræves, at alle betydningsfulde kilder i nærheden kan forsynes med den samme renseteknologi, og at der er fuld kontrol med, om rensningen er slået til eller fra. For at opnå markant påvirkning fra brænderøg planlægges det at måle i en rækkehusbebyggelse eller i anden tæt-lav bebyggelse, hvor erfaringerne fra flere sider - skorstensfejere og kommunale miljømyndigheder - viser, at skorstenshøjden ofte er for lav til at undgå røgnedslag og nabogener. Det er muligt at finde sådanne bebyggelser, hvor der aktivt fyres om vinteren i brændeovne med skorstene, som ved fremherskende vindretninger leder røgen ud i hvirvelzonen i husrækkens læside (se den øverste figur på næste side). Det vurderes, at det i forbindelse med målingerne vil være relativt let at etablere et godt samarbejde med beboere i en sådan bebyggelse, hvor en fælles motivation for at reducere røggener må anses for betydelig. Det endelige målested udvælges så vidt muligt i en bebyggelse med væsentlige røggener, hvor der kan opnås aftale om medvirken med alle husejere i en eller flere rækker eller klynger, som aktivt fyrer i brændeovn i vintermånederne. Kriteriet for udvælgelsen er, at bidraget fra de medvirkende huse vurderes at være af væsentlig betydning f.eks. på grund af dårligt placerede skorstene, samt at bidraget fra de øvrige skorstene i området under de fremherskende vindforhold vurderes at være ubetydeligt. Oftest vil indflydelsen fra en eller to nærmest placerede skorstene være helt dominerende. Afhængigt af de lokale spredningsforhold og af tætheden af huse med brændeovne forventes det nødvendige antal direkte involverede huse at blive imellem 5 og 20. 8

9 Eksempler på placering af skorstene i en toetagers klyngehusbebyggelse med primær elektrisk opvarmning i Hillerød Kommune. Øverst: Eksempler på skorstene, som skønnes lige akkurat at kunne bringe røgen fra brændeovnene op i laminar luftstrøm. Nederst: Eksempler på uhensigtsmæssig placerede og/eller for korte skorstene, som udsender røgen i den turbulente luft, hvor røgen hurtigt bringes ned i jordniveau. For at opnå en sikker bestemmelse af effekten vil der hver anden dag over en periode på 8 uger bliver målt skiftevis i 24 timer med rensning slået til og i 24 timer med rensning slået fra. Skiftet skal ske synkront for alle de involverede brændeovne, således at den undersøgte rensningseffektivitet forventes at kunne observeres som en momentan ændring af luftkvaliteten. Disse samtidige skift kan med sikkerhed udføres med elektrofilterteknologien, hvor højspændingen blot skal slås til og fra, idet dette kan fx gøres automatisk med synkrone kontakture. Kun teknologier, som nemt kan slås til og fra, er relevante for den anvendte metode. Rensning ved hjælp af katalysatormetoden kan muligvis også undersøges indenfor den samme periode eller dele heraf (i alt op til 8 uger, men evt. ved at skifte teknologi undervejs eller flytte målinger til et andet område med en anden teknologi), men det afhænger af om katalysatoren relativt nemt kan indbygges i eksisterende brændeovne, og om det i praksis er muligt at bypasse eller slå katalysatoren til og fra. Målingerne vil blive foretaget fra en målevogn anbragt direkte i røgnedslagsområdet omkring de medvirkende huse på et sted og i en højde, hvor mennesker normalt kan færdes, ved anvendelse af metoder, som tidligere er blevet anvendt ved måling af luftkvalitet i brændeovnsområder (Gundsømagle, Vindinge og Slagslunde). Disse metoder er bestemmelse af PM 2,5 med TEOM (Tapered Element Oscillating Microbalance), måling af partikelstørrelsesfordeling og ultrafine partikler med DMPS (Differential Mobility Particle Sizer), måling af sodsværtning på filter, måling af kulmonoxid. Alle målinger foretages med høj tidsopløsning (gennemsnit for hver halve time eller kortere). Specielt DMPS-metoden har i forbindelse med målinger i Gundsømagle, Vindinge og Slagslunde vist sig at være meget velegnet til at identificere partiklerne fra brændeovne, både fordi man kan måle med stor tidsopløsning, og især fordi man kan få en præcis størrelsesfordeling, som er karakteristisk for røg fra brændeovne. I begrænset omfang foretages kemisk analyse af organiske forbindelser, som opsamles både som partikler og som luftart. 9

10 Der lægges vægt på, at målingerne direkte afspejler den gevinst i luftkvalitet, som kan opnås for beboerne i en bebyggelse ved montering af rensningsteknologien. Resultatet af målingerne vil blive analyseret med hensyntagen bl.a. til meteorologi. Det er ønskeligt at kunne generalisere resultaterne, så man kan udtale sig om situationer, der går ud over den målte. Med henblik herpå vil der i analyserne også indgå modelberegninger med OML-modellen, på baggrund af de emissioner der er bestemt ved laboratorieforsøgene Brugere og naboers erfaringer og vurderinger Brugernes og naboers erfaringer og vurderinger indsamles, dels på baggrund af de udleverede spørge- og registreringsskemaer og informationsmateriale, og dels fra direkte interviews med brugere og naboer. Der indsamles spørge- og registreringsskemaer fra brugere og naboer, og de interviewes samtidigt om deres subjektive vurdering og registrering af effekten i omgivelserne, samt deres mening om teknologierne med hensyn til drift, effekt og udseende. Alle målinger rapporters i målerapporter, og resultatet af spørgeskemaer og interviews samles i et notat. 3.6 Rapportering Hovedresultaterne og konklusioner samles i en rapport med det øvrige materiale som bilag. Rapporten forventes udgivet elektronisk på Miljøstyrelsen hjemmeside, som et Miljøprojekt senest i foråret Tidsplan Hovedpunkterne for projektets tidsplan er vist i nedenstående figur: Tidsplan Aktivitet M J J A S O N D J F M A M J J A S O N Akt. 1. Udbud og valg af teknologier X X Akt. 2. Udvælgelse af husstande til felttest X X X X Akt. 3. Laboratorietest af renseteknologier X X X Akt. 4. Information og installation X X X X Akt. 5. Feltforsøg X X X X X X X Akt. 6. Rapportering X X X X X X X X X Ole Schleicher FORCE Technology 10