Nationalmuseets Arbejdsmark 2016

Transkript

1 s Arbejdsmark 2016

2 Indhold 7 Forord PER KRISTIAN MADSEN 8 Vikingernes rejse til Kina og retur FLEMMING JUST, MARIANNE BLANK, JESPER STUB JOHNSEN OG EVA SALOMONSEN 22 Forårsfest op ad floden en billedrulle om folkelivet i det gamle Kina JOAN HORNBY 36 To kongelige lakskærme om dansk og kinesisk konservering JOHANNE BORNEMANN MOGENSEN, RIKKE BJARNHOF, SOPHIE BRUUN, JOAN HORNBY, BILLY HÖÖK OG JESPER STUB JOHNSEN 52 Strandet i Kalimpong Prins Peters Tibetekspedition MIRIAM KOKTVEDGAARD ZEITZEN OG TRINE BROX 66 Inkaernes erobring af Chachapoyasprovinsen vejsystemet, forhistoriske bopladser og helleristninger INGE SCHJELLERUP 80 Beretningen om Blomsterbjerget et sjældent mexicansk håndskrift i Etnografisk Samling JESPER NIELSEN OG CHRISTOPHE HELMKE 92 Sort eller hvid fremmed eller dansk iscenesættelsen af dansk-vestindere PER NIELSEN 104 Umiaqen fra Kofoeds Skole et symbol på grønlandsk identitet ULLA ODGAARD OG KURT OLSEN 118 Vi folder historien ud amuletter af bly fra middelalderens Bornholm LISBETH M. IMER OG KAREN STEMANN-PETERSEN 130 Kirken, som gik i havet udgravninger i Mårup Kirke 1998, 2009 og 2015 HENRIETTE RENSBRO, NILS ENGBERG OG JAKOB KIEFFER-OLSEN 144 Daniel Bruuns oldsager fra Tunis og deres vej til JOHN LUND 158 Snyd ikke på vægten nye vægtlodder fra bronzealderen i Middelhavsområdet LASSE SØRENSEN OG LORENZ RAHMSTORF 170 Guld i lange baner guldspiraler fra Boeslunde på Sjælland FLEMMING KAUL, CLAUDIA BAITTINGER, KIRSTEN CHRISTENSEN, MADS CHR. CHRISTENSEN, ULLA MANNERING, ANNE LISBETH SCHMIDT, KAREN STEMANN-PETERSEN OG MICHELLE TAUBE 182 Mønter fra Slesvigs blomstringstid JENS CHRISTIAN MOESGAARD, VOLKER HILBERG OG MICHAELA SCHIMMER 196 Stempelstudier af mønter et stærkt redskab til ny viden MICHAEL MÄRCHER, SVEN AAGAARD OG HELLE W. HORSNÆS 210 Sølvkanden og diamantringen to skatte fra renæssancen POUL GRINDER-HANSEN OG KAREN STEMANN-PETERSEN 222 Fra suppeben til museumspryd et sjældent benskib på Orlogsmuseet JAKOB SEERUP 234 Nye artsbestemmelser af skind fra jernalderen forhistoriske proteiner fra skindkapper fundet i danske moser LUISE ØRSTED BRANDT, ENRICO CAPPELLINI, ULLA MANNERING OG ANNE LISBETH SCHMIDT 248 Om natten, i Lundagergårdens mørke det poetiske museum og udstillingen Shh bonden sover PETER HENNINGSEN OG SIGNE LYKKE LITTRUP 262 Publikum som køkkenskrivere ved et kongeligt festtaffel MIRJA THAULOW 274 Er kvinder særligt skikkede til lovgivningsvirksomhed? 100-året for kvinders valgret METTE BYRIEL-THYGESEN, VIBE NIELSEN OG RIKKE TJØRNEHØJ 288 De Hvide Busser en udstilling om medborgerskab METTE BORITZ OG HENRIK SKOV KRISTENSEN

3

4 Guld i lange baner guldspiraler fra Boeslunde på Sjælland AF FLEMMING KAUL, CLAUDIA BAITTINGER, KIRSTEN CHRISTENSEN, MADS CHR. CHRISTENSEN, ULLA MANNERING, ANNE LISBETH SCHMIDT, KAREN STEMANN-PETERSEN OG MICHELLE TAUBE Fig.1 Den største koncentration af guldspiraler fra Boeslunde, Sjælland, yngre bronzealder, f.kr. Bunken, der omfatter ca. 300 spiraler, har en diameter på ca. 20 cm. The largest concentration of gold spirals from Boeslunde, Zealand, Late Bronze Age, BC. The heap, which consists of about 300 spirals, has a diameter of c. 20 cm. Foto: Arnold Mikkelsen 2016

5 Egnen omkring den markante Borgbjerg Banke i Boeslunde mellem Korsør og Skælskør har ydet en lang række af guldfund fra yngre bronzealder. I sommeren 2015 kom endnu et opsigtsvækkende guldfund for dagen ved Boeslunde. Ved en udgravning, i et samar - bejde mellem Museum Vestsjælland og, blev der inden for få kvadratmeter fundet ca guldspiraler, der vejer 644 g (fig.1). Efter alt at dømme har spiralerne siddet som prydelse på en eller flere dragter en hat? en kappe? et snoreskørt? Måske vi i glimt kan fange bronzealderens ledere iklædt gyldne klæder. Boeslundes guldeventyr startede i 1842, da en fæstebonde og hans kone pløjede på bakken Borgbjerg Banke tæt ved kirken i Boeslunde. To store guldkar blev trukket op af ploven. Igen i 1874 gav pløjearbejdet gevinst. Denne gang dukkede fire guldskåle op. De seks guldskåle vejer tilsammen g. De dateres til f.kr. (fig.2). I 1981 fortsatte eventyret. På en bakkeskråning ved Neble omkring 500 m fra Borgbjerg Banke fandt en niårig pige en guldarmring, en såkaldt edsring. Nu ville pigens storebror prøve lykken, og sammen med moren gik han ud for at lede. Snart havde de fundet endnu en skinnende ring. De to ringe hører til de tungeste af denne slags armringe, de vejer 770 og 573 g. I de følgende år fremkom flere armringe af guld i samme område. I 2013 fandt to detektoramatører fire guldarmringe (fig.3). De vejer tilsammen 685 g. Med de sidste fire er vi kommet op på ti ringe med en samlet vægt på over 3,5 kg. Edsringene dateres til f.kr. Guldskålene og guldringene vejer tilsammen henved 5 kg. Mange andre fund fra yngre bronzealder vidner om særlig rigdom ved Boeslunde. I en lille sø kun 200 m fra Borgbjerg Banke er der fundet et par bronzelurer, i andre vådområder og på skråninger ved moser er der fremkomet store samlede fund af bronzegenstande, herunder smykker og hesteudstyr. Selvom nogle af disse offersteder ligger et stykke fra Borgbjerg Banke, har det været muligt at se den markante bakke derfra. Det gælder også fundstedet for tre edsringe af guld fra Slots Bjergby, 9 km nordøst for Boeslunde. De vejer til sammen g. Borgbjerg Banke tiltrak åbenbart rigdommen i særlig grad. Bakken blev formentlig opfattet som et helligt bjerg, der dannede baggrund for religiøse ritualer, herunder lurblæsning, processioner med hestetrukne vogne og fester, hvor man drak af fornemme guldskåle. Lige neden for Borgbjerg Banke, ved kirken i Boeslunde, er der en valfartskilde, Hellig Kors Kilde. Måske havde kilden en betydning allerede i bronzealderen. I alle tilfælde var Borgbjerg Banke næppe en helligdom, der alene tjente lokale formål. Stedet kan have været mødested for et større område, måske hele Sjælland. Selvom nogle af rigdommene fra Boeslunde kunne tænkes at afspejle ofringer af genstande bragt hertil af højtstående personer langt herfra, så vidner fund fra en række gravhøje nordvest for Borgbjerg Banke om stor rigdom hos de lokale vestsjællandske ledere. I flere grave er fundet sværd og miniaturesværd med guldbelagte fæster samt guldbelagte dobbeltknapper. 172 NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2016

6 Korsør Boeslunde Skælskør Fig.2 Boeslundes placering på Sjælland. Udbredelsen af bronzealderguld fra f.kr. er angivet i gram i felter på 10 x 10 kilometer, situationen i Guldrigdommen omkring Boeslunde fremgår tydeligt, og den er ikke blevet ringere siden. The location of Boeslunde in Zealand. The distribution of Bronze Age gold from 900 to 700 BC is shown in grammes in areas of 10 x 10 kilometres, the situation in The wealth of gold around Boeslunde is clearly evident, and it has not diminished since. Tegning: Sanne Eriksen og Thomas Bredsdorff, Forlæg: Jensen 1983 Guldspiralerne kommer for en dag Det var i 2013, at Christian Albertsen og Hans Henrik Hansen med metaldetektor fandt de fire guldringe på marken ved Boeslunde. Dette guldfund gav anledning til, at Museum Vestsjælland samme år med en bevilling fra Kulturstyrelsen kunne foretage en arkæologisk undersøgelse ved ringenes fundsted. I første omgang så det ikke ud til, at udbyttet var stort. Der blev fundet et par kogestensgruber, som fortæller om tilberedning af måltider. Allerede ved undersøgelsen i 2013 fremkom enkelte guldspiraler. De lå under pløjelaget, som var fjernet med gravemaskinen. Spiralerne blev regnet for at være moderne. Der var ikke rigtig noget fra oldtiden, der lignede. Efter undersøgelsen blev laget med spiraler tildækket. For en sikkerheds skyld blev et dusin spiraler taget med til museet. Christian Albertsen, der interesseret havde fulgt udgravningen, mente, at der godt kunne være tale om oldtidsguld. Da han året efter besøgte Museum Vestsjælland, så han den lille pose med spiraler. Han fik lov til at tage én med til analyse hos en guldsmed. Ja, det var det pure guld! Han kontaktede og berettede om sin opdagelse. Herefter blev en genoptagelse af undersøgelsen planlagt som et samarbejdsprojekt mellem Museum Vestsjælland og. Takket være Christian Albertsens afgørende indsats kunne sløret nu løftes for endnu en af Boeslundes hemmeligheder. GULD I LANGE BANER 173

7 Udgravningen fandt sted i juni Efter at gravemafig.3 De fire guldarmringe, der blev fundet i skinen havde fjernet pløjejorden, kom vi snart ned, hvor 2013, f.kr. spiralerne var blevet tildækket. Ved udgravningen i 2013 var der ikke gravet ned i det lag, hvor guldspiralerne lå. Alt The four gold arm rings that were found havde ligget uforstyrret og så at sige ventet på en mere omin 2013, BC. fattende undersøgelse. Spiralerne dukkede frem, og snart Foto: Arnold Mikkelsen 2016 kunne vi erkende spiral-lagets afgrænsninger. Spiralerne lå inden for et areal af ca. 2 x 3 m, men bestemt ikke jævnt fordelt. Nogle steder var der tætte koncentrationer, andre steder lå spiralerne mere spredt. I et område lå spiralerne nærmest på række ved siden af hinanden (fig.4). Spiralerne lå ikke i en grube eller nedgravning, men var nedlagt ved en naturlig terrassekant på bakkeskråningen. De var blevet dækket med et lag af sand. Senere har nedpløjet muld sørget for beskyttelsen af de mange guldstykker. Et lille bjerg af guld i et spejlbillede af en træskål Den mest markante koncentration af guldspiraler er omkring 20 cm i diameter og omfatter ca. 300 spiraler (fig.1). I dens udkant lå to guldbelagte dobbeltknapper af bronze. Ud fra deres udsmykning med koncentriske cirkler kan de dateres til f.kr. (fig.5). 174 NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2016

8 Fig.4 Udgravningsfoto, spiraler ved siden af hinanden. De må have siddet på noget af organisk materiale, der nu er forsvundet. Excavation photo, spirals alongside one another. They must have been on something made of organic material that has now vanished. Foto: Flemming Kaul 2015 Fig.5 Forgyldte hoveder på to dobbeltknapper fundet sammen med guldspiralerne, f.kr., diameter: 0,9 cm. Gilt heads on two double buttons found along with the gold spirals, BC, diameter: 0.9 cm. Foto: Arnold Mikkelsen 2016 GULD I L ANGE BANER 175

9 Ved denne koncentration af guldspiraler opdagede Fig.6 Under en koncentration af guldspiraler vi nogle flager af et gråligt materiale. Hurtigt blev det forelå en bund af begstykker, det største ca. slået, at det var beg. Denne bestemmelse er blevet bekræftet 6 cm langt. gennem gaschromatografi-massespektrometri på s laboratorium. Prøven indeholder en række stoffer, Beneath a concentration of gold spirals lay a bottom of pieces of pitch, the som er karakteristiske for birkebark eller birkebarktjære. largest c. 6 cm long. Beg er en slags tjære, der udvindes ved svidning af træ, først Foto: Flemming Kaul 2015 og fremmest birk. Beg havde en række anvendelser både som klæbemiddel og som indlægninger, f.eks. på sværdgreb, hvor den sorte farve fremhæver ornamentikken. Begmaterialet fra Boeslunde består af flager, 2-5 mm tykke, fra bittesmå stumper til ca. 6 cm lange stykker. Under udgravningen kunne vi se, at begflagerne omgav eller befandt sig i udkanten af guldbunken. Dette blev tydeligere, da guldspiralerne var fjernet. Flagerne dannede en slags bund for spiralbunken. Nogle aftryk, der dannede linjer, mente vi, kunne være aftryk af træ (fig.6). Da de kom under mikroskopet på, blev træet bestemt som egetræ (fig.7). Aftrykkene viser, at der engang var en udskåret eller udhugget træskål med en diameter på omkring 20 cm. Dette var ikke det eneste, som kunne iagttages, da beget kom under mikroskopet. På den modsatte side af flagerne kunne ses aftryk af et helt andet materiale, nemlig skind i form af skindets hårside. Skindet var blevet afhåret, og en hudlignende struktur var meget tydelig (fig.8). Aftrykkene i beget var endda så fine, at man kunne se de enkelte hårsække eller huller efter de fjernede hår. Der var også aftryk af enkelte, små krøllede hår, ca. 1-2 cm lange. Hullerne må høre til skindets dækhår, mens de små, tynde hår må være uldhår. Antagelig er der tale om spor af skind af får eller lam; fra en fårerace, hvis pels indeholdt flere dækhår end moderne får. Det er skindets hårside, der har vendt mod begmaterialet, mens det er skindets kødside, der har været synlig. Vi betegner gerne i dag denne skindside som ruskind. Begstykkerne afspejler en arbejdsproces, hvor en udskåret træskål er blevet påført det opvarmede og lidt flydende birkebeg som klæbemiddel, og derefter er skindet klistret på. De uanselige flager af beg kan på forunderlig vis fortælle om en for længst forsvunden beholder af egetræ foret og beklædt med lamme-ruskind. I denne lækre æske lå den største koncentration guldspiraler. 176 NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2016

10 bark Fig.7 Aftryk af egetræ på et begstykke. Træets struktur, herunder de enkelte kar, der danner træets årringe, kan tydeligt ses. Impression of oak wood on a piece of pitch. The structure of the wood, including the individual vessels forming the growth rings of the wood, can be clearly seen. Mikroskopfoto: Claudia Baittinger 2016 høstved vårved marvstråler marv 5 mm 5 mm Guldspiralernes anvendelse og fremstillingsmåde Fig.8 Aftryk af skind på den modsatte side Allerede mens udgravningen stod på, forestillede vi os, at af et begstykke. Huller efter fjernede guldspiralerne havde prydet forskelige dragtdele. Vi drøftedækhår samt krøllede uldhår ses. de, om de spiraler, der lå side om side, tydeligvis efter en vis orden, kunne have været anbragt på en kappe. Eller kunne Imprint of skin on the opposite surface of a piece of pitch. Holes from removed spiralerne i den skindforede træskål have siddet på en hat overhairs, as well as curly wool, can be og skålen være en hatteæske, for man kender faktisk til hatseen. teæsker af træ fra bronzealderen. Analyser af spiralerne har Mikroskopfoto: Claudia Baittinger 2016 bragt os nærmere svarene på disse spørgsmål. Guldet har en lødighed på lige under 20 karat, med sølv og kobber som de øvrige komponenter. De fleste guldspiraler er mellem 2 cm og 2,5 cm lange og vejer ca. 0,4 g. Der er en vis variation, idet de længste spiraler er godt 3,5 cm lange og de mindste knap 1 cm lange (fig.9). Der ses en bemærkelsesværdig ensartethed ved spiralernes form og ved guldtrådenes størrelse. Trådene, som spiralerne er viklet af, er ca. 0,6 mm brede, og tykkelsen er ca. 0,15 mm. Deres tværsnit er nærmest rektangulært. Guldspiralernes hule tværsnit er fladt ovalt, hvor det indre mål er 2 x 4 mm. Alle spiraler afsluttes i den ene ende af et fladt udsmedet, nærmest skeformet parti (fig.10), mens den anden ende, der er afskåret vinkelret på guldtråden, stikker ud på en egen karakteristisk måde. Denne afslutning ses på fig.9, 11 og 12. Spiralerne er resultatet af en vel gennemtænkt fremstillingsproces og et omhyggeligt udført guldsmedearbejde. Først har man udsmedet en guldplade, blot ca. 0,15 mm tyk. Dette er sket med en hammer mod en ambolt. Guldet blev smedet stadig tyndere ved, at man hamrede i en bestemt retning. Små mikroskopiske furer i guldets overflade udgør sporene efter denne langsgående udhamring. Når guldpladen havde fået den ønskede tykkelse, blev der GULD I L ANGE BANER 177

11 skåret strimler ud i lange baner, 0,6 mm brede. Langs med strimlernes kanter kan man se nogle furer (fig.10). Det er spor efter skæringen, hvor kniven ikke præcist har fulgt skærelinjen. A selection of the gold spirals from Guldstrimlerne blev herefter viklet op til spiraler. Det Boeslunde. The longest is 3.7 cm in length. må være sket omkring organisk materiale såsom bånd af fibre eller læderstrimler, der for længst er forvitret bort. Foto: Arnold Mikkelsen 2016 Spiralernes tværsnit er fladovalt til rektangulært. Materialet, som de blev viklet omkring, må have haft et ensartet tværsnit. Man har startet snoningen med spiralens flade skeformede ende. Den allerførste vinding blev ofte snoet hen over denne flade ende. Nogle af spiralerne har en vinkelbøjet begyndelse, og hver vikling lapper lidt over den foregående (fig.11). Det er således muligt at følge viklingen snoning for snoning. Vi forestiller os en højrehåndet person, der holder om den allerede viklede del med venstre hånd og snor guldtråden videre omkring, mod højre og med højre hånd. Ved slutningen af snoarbejdet kan den strittende afslutning have gjort det lettere at holde fast i enden, mens man viklede stramt. Spiralerne må ved denne arbejdsproces være formet på dele af den beklædningsgenstand eller det smykke, som de skulle pryde. Smedning og dragtdesign var tæt forbundet. I første omgang tænkte vi, at spiralerne kunne have prydet en hat og en kappe af uld. Fra den ældre bronzealders egekistegrave kender vi Fig.9 Et udvalg af guldspiralerne fra Boeslunde. Den længste er 3,7 cm lang. 178 NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2016

12 Fig.10 Optagelse fra scanning-elektronmikroskop af en guldspirals ene ende. Der ses furer langs kanten, som er spor efter udskæringen af guldbåndene. De mørke partier på spiralen viser tilbageblevne jordpartikler. Den flade guldtråds bredde er ca. 0,6 mm. Recording from a scanning electron microscope of one end of a gold spiral. Grooves can be seen along the edge, traces of the cutting-out of the gold strips. The dark areas on the spiral show residual soil particles. The width of the flat gold thread is c. 0.6 mm. Optagelse: Michelle Taube 2016 til hatte, hvor påsyede uldtråde giver en pelsagtig overflade, kaldet flos. Hvis disse tråde blev gjort længere, kunne man rulle guldspiralerne om dem. Dette er dog næppe tilfældet, idet trådene på de kendte eksempler er betydeligt tyndere end guldspiralerne. Muligheden for, at guldspiralerne har været anbragt på et snoreskørt, er også overvejet. Flere fund vidner om, at små bronzerør var monteret på snoreskørter. Imidlertid er alle uldtråde runde i tværsnittet i modsætning til vore guldspiralers ovale tværsnit. Undersøgelsen af guldspiralernes fremstillingsmåde viser, at det materiale, som de blev snoet om, havde en fastere struktur end uldtråde, ligesom spiralernes fladovale tværsnit ikke svarer til formen på en uldtråd. Det bedste bud er, at spiralerne blev viklet om læderstrimler. De guldomvundne læderstrimler kunne hænge som borter påsyet dragten; eller de kunne danne komplicerede dekorationer knyttet til særlige dragter eller dragtdele såsom hatte, kofter, kapper eller snoreskørter. Blandt guldspiralerne skiller nogle sig ud. De har en karakteristisk vinkelret bøjning nær den ene ende (fig.12). Tilstedeværelsen af en særlig vinklet spiraltype kan ikke bero på tilfældigheder. Antagelig kan vinkelspiralerne fortælle om komplicerede mønstre, hvor en bøjning eller ændring i retningen var påkrævet. Måske har de beviklede læderbånd dannet tætte mønstre i langstrakte mæanderborter, hvilket er et af de foretrukne ornamentmotiver på denne tid. Fig.11 Sammensatte optagelser fra scanningelektronmikroskop af en spiral med en vinkelret bøjning. Denne spiral er 1,4 cm lang. Composite recordings from a scanning electron microscope of a spiral with a right-angled bend. This spiral is 1.4 cm long. Optagelse: Michelle Taube 2016 Fjerne paralleller Guldspiralerne fra Boeslunde er noget ganske enestående for Danmark. Vi har hidtil ikke set noget, der fuldstændig svarer til dem. Et mindre antal beslægtede spiraler er fundet i en rig mandsgrav fra Håga i Midtsverige fra ca. 900 f.kr. De regnes for pynt til frynserne på en dragt. Guldspiraler fra samme tid kendes desuden fra to grave ved Vösendorf nær Wien i Østrig. Også her tænkes spiralerne at have prydet en dragt. Vi skal helt til Ungarn for at møde større mængder af små spiraler af tynd guldtråd. Ved Velem Szent Vid i Vestungarn blev der i 1929 gjort et bemærkelsesværdigt fund. Under en bautasten nær en varm termalkilde, i dag en helligkilde, fandtes mere end 100 guldspiraler samt fire små pynteskiver og et diadem i tyndt guldblik. Skiverne og diademet er udsmykket med koncentriske cirkler. Fundet GULD I LANGE BANER 179

13 dateres til f.kr. eller lidt tidligere. De ungarske arkæologer foreslår, at guldspiralerne sammen med guldskiverne var en del af et kompliceret brystsmykke monteret på læderstrimler og bronzetråde, eller syet eller broderet Example of gold spirals with a distinctipå en dragt af uld. Spiralerne kan have indgået i en gylden ve bend. The longest is 2.7 cm in length. dragt knyttet til det højeste lag i bronzealderens samfund, Foto: Arnold Mikkelsen 2016 måske en præstinde, som stod for dyrkelsen af solen som den højeste guddom. Ved Várvölgy, ligeledes i Vestungarn, er der fundet to guldspiralskatte. I begge fund indgår både spiraler og guldtråde. Spiralerne kan have været snoet omkring bånd eller snore af læder eller tekstil. Fig.12 Eksempler på guldspiraler med en særlig bøjning. Den længste er 2,7 cm lang. Tilbage til Boeslunde Guldspiralerne fra Boeslunde kan, som de ungarske guldspiraler, have været anbragt på en dragt eller flere dragtdele knyttet til lederne i bronzealderens samfund, som også var de religiøse specialister. Mulighederne er mangfoldige: brystsmykker, hatte, kapper, kofter, skørter. Hatte og kapper hører til mandsdragten, snoreskørtet til kvindedragten. Det er derfor ikke muligt at bestemme, om de dragtdele, som guldspiralerne kan have siddet på, tilhørte en mand eller en kvinde. Både kvinder og mænd var aktive i udøvelsen af bronzealderens ritualer. Efter en tids brug blev en eller flere af disse rituelle dragter nedlagt ved Boeslunde. De nyfundne guldspiraler føjer sig til et billede, hvor mange genstande herunder tunge armringe og drikkeskåle af guld en uhyre skat, knyttet til udøvelsen af religionen og til fremvisning af rigdom og magt blev ofret nær et centralt helligsted i bronzealderen. 180 NATIONALMUSEETS ARBEJDSMARK 2016

14 LITTERATUR Almgren, Oscar: Kung Björns Hög och andre Fornlämningar vid Håga, Kungl Vitterhets Histore och Antikvitets Akademien, Stockholm Christensen, Kirsten: Flere guldringe i Skalk, 2013, nr. 4, s Ilon, Gabor: The Golden Treasure from Szent Vid in Velem i Archaeolingua, Series Minor 36, Budapest Jensen, Jørgen: Et rigdomscenter fra yngre bronzealder på Sjælland i Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie, 1981 (1983), s Kaul, Flemming: Guldringe fra Boeslunde. Borgbjerg Banke som samlingssted i Andersen, Michael og Poul Otto Nielsen (eds.): Danefæ. Skatte fra den danske muld. Til Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2, København, /Gyldendal 2010, s Grömer, Karina: The Art of Prehistoric Textile Making, Natural History Museum, Vienna FORFATTEROPLYSNINGER FLEMMING KAUL museumsinspektør Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid CLAUDIA BAITTINGER museumsinspektør Miljøarkæologi og Materialeforskning KIRSTEN CHRISTENSEN museumsinspektør Museum Vestsjælland MADS CHR. CHRISTENSEN konservator Miljøarkæologi og Materialeforskning ULLA MANNERING museumsinspektør Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid ANNE LISBETH SCHMIDT konservator Miljøarkæologi og Materialeforskning ENGLISH SUMMARY Gold streamers 2,000 gold spirals from Boeslunde in Zealand An excavation in 2015, a collaboration between the West Zealand Museum and the National Museum, turned up about 2,000 gold spirals from the Bronze Age. Most of the spirals are between 2 cm and 2.5 cm long and weigh c. 0.4 g. Together they weigh 644 g. The find-spot for the gold spirals is at Boeslunde in western Zealand. This area is typified by a large number of gold finds from the Late Bronze Age (fig.2), including ten gold arm rings, four of which were found by metal-detector amateurs in 2013 (fig.3). The gold spirals were found in dense concentrations (fig.1), but also lying in rows (fig. 4). With the aid of two gilt double buttons that can be dated to BC, the chronological placing of the gold spirals has been ensured (fig.5). In the excavation flakes of birch pitch were found (fig.6). The flakes bear imprints of both wood and skin (figs. 7 and 8). Some of the gold spirals were clearly laid in a fur-lined wooden bowl. Only the imprints in the pitch remain. The spirals are the result of a deliberate and thoroughly thought-out production process, carefully executed goldsmith s work (figs.9-12). They are thought to have been coiled up around thin leather strips that formed part of particular items of costume. There are not many contemporary parallels to this find. A collection of gold spirals from western Hungary offers the best parallels. The gold spirals from there and from Boeslunde may reflect gilded ritual costumes. KAREN STEMANN-PETERSEN konservator Magasinering og Kulturhistorisk Konservering MICHELLE TAUBE kemiker Miljøarkæologi og Materialeforskning GULD I LANGE BANER 181

15 s Arbejdsmark 2016 Redaktion: Per Kristian Madsen og Ingrid Wass og forfatterne Alle manuskripter underkastes anonym fagfællebedømmelse Arbejdsmarkens redaktionelle retningslinje: forskning/nationalmuseets-udgivelser/ All papers are subject to anonymous peer refereeing Editorial guidelines: nationalmuseets-udgivelser/ ISBN: (EAN ) ISSN: Printed in Denmark 2016 Grafisk tilrettelæggelse og sats: Pia Brejnholt og Stine Raun Nissen Billedbehandling og tryk: Narayana Press Oversættelse af billedtekster og resumeer: James Manley Korrektur: Anne Frovin Udgivet af: Frederiksholms Kanal København K Forhandles: nationalmuseets-udgivelser/nationalmuseets-arbejdsmark-2/ Forside: Den historiske udklædning dokumenteres med en selfie. Front cover: The historical costumes documented by a selfie. Foto: Ole Plum Bagside: Valgretsoptoget i Back cover: The women s suffrage march in Foto: Statsbiblioteket/Kvindehistorisk Samling, Julie Laurberg Titelopslag: En original Hvid Bus, som under mediernes bevågenhed blev transporteret fra Frøslevlejrens Museum til og hejst ned gennem taget i museets Egmonthal. Title page: An original White Bus, which was transported to great media interest from the Frøslev Camp Museum to the National Museum and lowered through the roof of the Museum s Egmont Hall. Foto: Camilla Brink Nielsen Forrige opslag: Det officielle Danmark tager imod optoget i Rigsdagsgården. Previous page: Official Denmark welcomes the procession in the Parliament courtyard. Foto: Ole Plum 2015 NORDISK MILJØMÆRKNING Svanemærket tryksag