GEDSAGERGÅRD GIM UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard

Transkript

1 UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard

2 UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Resumé Undersøgelsen gav en koncentration af 4 kogestensgruber, hvoraf en er C14-dateret til ældre bronzealder per. III. Undersøgelsens forhistorie Ejeren af ejendommen Tulstrupvej 159, Barbara E. Güngerich ønskede at opføre en ridehal i forbindelse med ejendommen (se fig. 1). Gilleleje Museum foretog juli 2007 en egen mindre forundersøgelse af det berørte område, da det ligger i et område med rig aktivitet i bronzealderen. Herved fremkom en koncentration af kogestensgruber fra oldtiden. Gilleleje Museum udfærdigede et budget for en udvidet undersøgelse af dette fortidsminde. Budgettet blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 18/ og af bygherre (B. E. Güngerich) i note af samme dato. Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen foregik i perioden juli Daglig leder var arkæologassistent Kjartan Langsted, ansvarlig leder mus. insp. Liv Appel. Gravemaskinen (24T) til prøveundersøgelsen kom fra entreprenørfirmaet Svend Erik Norby. Der blev ikke anvendt maskinkraft til den udvidede undersøgelse, da fortidsmindet allerede var afgrænset i prøvegravningsfasen. Feltet blev opmålt 1:100 i forhold til bygninger og skel og senere digitaliseret (se fig. 2-3). Alle anlæg blev snittet og opmålt 1:20 (se fig. 5). Der blev udtaget trækulsprøver til C14-datering. Udgravningen blev fotodokumenteret med digitalfotos (se fig. 6-12). ANLÆGSBESKRIVELSER Kogestensgruber Udgravningen gav 4 kogestensgruber, anl. a-d, der lå i en koncentration på 6 x 3 m halvvejs nede af en nordlig bakkeskråning ned mod et mindre vådområde (se fig. 2-3). Grubernes tætliggende og isolerede beliggenhed gør, at de efter alt at dømme er arkæologisk samtidige. To af gruberne (anl. a og b) er små og ovale (kun 80 cm i diameter), mens de to andre, anl. c og d, er store og aflange (2-2,5 m lange). Gruberne var kendetegnet ved et usædvanligt højt indhold af sten, anl. c var massivt fyldt fra top til bund af 20 cm store ildskørnede sten (se snittegninger og fotos af anlæggene fig. 5-9). Anl. a og b var hhv. 25 og 20 cm dybe, mens anl. c og d var hhv. 40 og 50 cm dybe. Der blev udtaget trækul fra bunden af anl. d til C14-analyse (se fig. 13). Denne analyse gav en datering mellem 1200 og 1000 f.kr., svarende til ældre bronzealder per. III (se tidstavle fig. 14). Kogestensgruberne kan muligvis relatere sig til en bebyggelse på toppen af højningen mod syd, men denne del blev ikke berørt af anlægsarbejdet, så dette kunne ikke be- eller afkræftes. Bronzealderen omkring Blistrup Fundet af kogestensgruber ved Gedsagergård føjer sig smukt ind i billedet af Blistrup-området som et område med rig aktivitet gennem sen ældre bronzealder og yngre bronzealder (se fig. 4)

3 meter mod nordvest ligger et område med talrige store råstofgruber fra yngre bronzealder (sb. 94 og 110), der må stamme enten fra en langvarig bebyggelse eller en omfattende bebyggelse, der efter alt at dømme har ligget på højdedraget Torsbakke øst herfor. Mod nordøst er fundet et rigt depotfund af bronzer fra yngre bronzealder per. V med kvindeudstyr i form af bæltedåse og tutulus (sb. 34). Mod sydvest på en bakkeknold ved et vadested ligger den markante gravhøj Ludshøj, der inden sin delvise afgravning formentlig har været den største gravhøj i herredet Herfra stammer ualmindeligt rige gravfund fra yngre bronzealder per. IV. Et par kilometer mod nord ligger fundstedet for de såkaldte blistrup-lurer, et depotfund af et lurpar fra yngre bronzealder. 2 kilometer mod vest ligger den spektakulære højgruppe Maglehøje fra bronzealderen. Omkring disse høje har Gilleleje Museum gennem en del undersøgelser fundet koncentrationer af kogestensgruber og bopladsspor fra yngre bronzealder, bl.a. per. IV. KONKLUSION Undersøgelsen gav en koncentration af 4 kogestensgruber, hvoraf en er C14-dateret til ældre bronzealder per. III. Lokaliteten føjer sig smukt ind i billedet af Blistrup-området som et område med rig aktivitet i sen ældre og yngre bronzealder. Gilleleje 10. april 2008 Tim Grønnegaard arkæolog cand. phil. Gilleleje Museum

4 OVERSIGTSKORT Lokaliteten er markeret med rødt. Fig. 1 Udgravningsområdet er markeret med rødt. Vådmark er markeret med blå raster. Ækvidistance på højdekurver: 50 cm. Fig. 2

5 PLANTEGNING Plantegning Kogestensgruberne er angivet med sort. Fig. 3 Fortidsminder Her er kun medtaget fortidsminder, der med sandsynlighed kan henføres til bronzealderen. Gravhøje er markeret med rund signatur. Sb. 130 Gedsagergård. Kogestensgruber, ældre bronzealder per. III. Sb. 34 Depotfund af bronzer (hængekar/tutulus) fra yngre bronzealder per. V. Sb. 75 Ludshøj. Oprindelig herredets største gravhøj. Herfra stammer en stenkiste med ualmindeligt rige fund fra yngre bronzealder per. IV. De øvrige gravhøje er sløjfet i tallet og er ikke dateret nærmere. Sb. 94 Persano. Område med store mængder store lertagningsgruber fra yngre bronzealder. Sb. 110 Grube med keramik fra yngre bronzealder. Fig. 4

6 SNITTEGNINGER Snittegninger af kogestensgruber. Fig. 5

7 ANLÆGSFOTOS Anl. a, snittet. Fig. 6 Anl. b, snittet. Fig. 7 Anl. c, snittet. Fig. 8 Anl. a, snittet. Fig. 9

8 FOTOS Udgravningsfeltet kogestensgruber. Set fra SV. med Fig. 10 GEDSAGERGÅRD Panorama set fra syd. Udgravningen ses længst til højre. Fig. 11 Panorama set fra nord. Udgravningen i forgrunden. Fig. 12

9 C14-DATERING Fig. 13 Lokalitetens datering er markeret med rød pil. Fig. 14