Midtvendsyssels Lærerkreds
|
|
|
- Hedvig Henningsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Midtvendsyssels Lærerkreds Nyhedsbrev april 2012 Ny kredsstyrelse konstituering Kredsformand Grete Andersen På det første møde i denne valgperiode konstituerede den nyvalgte kredsstyrelse sig på følgende måde: Næstformand Kirsten Tranekær, Hjallerup Skole, kasserer Helle Nørgård Pedersen, Brovst Skole. Kirsten er ligeledes fællestillidsrepræsentant i Brønderslev Kommune, og Helle er fællestillidsrepræsentant i Jammerbugt Kommune. Kredsen har udpeget de 2 fællestillidsrepræsentanter til de kommunale MED-udvalg. Formand, næstformand og kasserer udgør det daglige ledelsesteam (Forretningsudvalg) på kredskontoret. Kredsstyrelsen, der fremover består af 5 medlemmer, har besluttet ikke at nedsætte andre faste udvalg, men har derimod udpeget ansvarlige for kredsens øvrige arbejdsområder. Bo Rogild-Jensen, Thorup-Klim Skole, er ansvarlig for arbejdsmiljøområdet og har ligeledes kontakt til det specialpædagogiske område. Annie Henriksen, Hedegårdsskolen, er ansvarlig for det skolepolitiske område. De ansvarlige for de forskellige områder deltager i det regionale samarbejde inden for deres område. Formand og næstformand deltager desuden i det fagpolitiske samarbejde mellem de 6 nordjyske kredse. Kredsstyrelsen mødes hver tirsdag fra Formand, næstformand og kasserer træffes, efter forudgående aftale, på kredskontoret på alle skoledage. Kirsten Bo Helle Annie Grete I dette nummer: Ny kredsstyrelse konstituering 1 Generalforsamlingen Nyt fra det skolepolitiske område. 4 Efteruddannelsesvilkår 5 Fraktion 4 5 Afskedsreception 6
2 Generalforsamlingen 2012 FTR/Kredskasserer Helle Nørgaard Pedersen Torsdag d. 22/3 var der indkaldt til generalforsamling på Hotel Søparken i Aabybro. Omkring 140 medlemmer havde valgt at møde op denne dag. Dagen var speciel, da både Elly og Inge havde valgt at gå på pension. Næstformand, Grete Andersen fremlagde på vegne af kredsstyrelsen 2 resolutioner. Resolutionerne blev enstemmigt vedtaget. Den 1. Resolution Kvalitet i Folkeskolen satte fokus på ubalancen mellem krav og ressourcer. På uoverensstemmelsen mellem, at man har sparet over 1,2 mia. kr. og nedlagt over 4300 stillinger, samtidig med at KL er ude i en udokumenteret hetz mod lærernes arbejdstid. Lærerne påtager sig gerne ansvaret for hele undervisningen, men det er kommunerne, der har ansvaret for at sikre vilkårene for kvalitet i undervisningen. Generalforsamlingen opfordrede kommunerne til at lægge pres på KL for at stoppe denne hetz, så skolerne kan få ro til at holde fokus på den samlede undervisningsopgave og få arbejdsglæden tilbage. Den 2. Resolution Inklusion kræver ressourcer og langsigtet planlægning, opfordrede kommunerne til IKKE at betragte inklusion som en besparelse, og samtidigt understregede man, at inklusion uden ekstra ressourcer er en illusion. Lærere, børnehaveklasseledere og kredsstyrelse i Midtvendsyssels Lærerkreds kan tilslutte sig enigheden mellem regeringen og KL om, at flere elever skal inkluderes i den almindelige undervisning under forudsætning af, at: Politiske mål, rammevilkår og skolernes målsætning for inklusion er på plads i en langsigtet strategi Alle elever får den undervisning, de har behov for Der sker en styrkelse af almenundervisningen med bl.a. fokus på ledelse, teamsamarbejdet, nem adgang til ressourcepersoner, fokus på undervisningsmidler og læringsmiljøer Lærernes mulighed for undervisningsdifferentiering styrkes Der sker en investering i efteruddannelse Lærernes arbejdsmiljø bliver tænkt ind i strategien Samtidigt blev det præciseret, at der i en vellykket inklusionsproces er følgende kriterier opfyldt: Den inkluderede elev deltager aktivt i almenundervisningen Klassens fællesskab fungerer, så alle elever får et godt udbytte af undervisningen Lærere og børnehaveklasseledere har mulighed for at gennemføre en undervisning af høj kvalitet Inge Haabers mundtlige beretning havde 7 fokuspunkter. 1. Fokuspunkt var på afsked i forbindelse med skolestruktur og budgetnedskæringer. Her understregede formanden, at samar-
3 bejdet mellem leder, TR og AMR betød alt. 2. fokuspunkt var investering i folkeskolen. Her undrede formanden sig over, at politikerne centralt og lokalt, i 2011 og 2012 valgte at nedlægge 3400 lærerstillinger, især set i lyset af de udmeldinger, de kom med i forbindelse med diverse valg. 3. Fokuspunkt havde sigte på inklusion. Her gik formanden nærmere ind på punkterne i den vedtagne resolution Kvalitet i Folkeskolen. Arbejdstid var næste fokuspunkt. Formanden beklagede det massive angreb, der er på A08. Især KL s kampagne Partnerskab om effektiv lærerarbejdstid, mente hun, var med til at underminere de gode intentioner og forudsætninger som arbejdstidsaftalen, der er baseret på professionstankegang, tillid og dialog, er bygget på. Hun beklagede, at man ikke i stedet bruger tiden på at tage ansvar for kvaliteten i folkeskolen. 5. Fokuspunkt var OK11 og udsigterne for OK13. OK11 gav ikke de store forbedringer og udsigterne for OK13 ser ikke lysere ud. Næstsidste fokuspunkt var på lærerprofessionen og undervisningsopgaven. Her henviste formanden til Internationale Summit on the Teaching Profession, der i foråret 2011 viste, at kombinationen af dygtige lærere og stor autonomi uden snævre mål fulgt op med en massiv indsats for at styrke lærernes kvalifikationer er afgørende for en god folkeskole. Der efterlystes tillid til den enkelte lærer til at udføre skolens kerneopgave; undervisning. Det sidste fokuspunkt var på professionel ledelse af folkeskolen. En undersøgelse foretaget af Anvendt Kommunal Forskning, viser ikke uventet - at ledelse har afgørende betydning for, hvor højt skolen præsterer. Undersøgelsen peger på flg. vigtige parametre: Høj faglighed sikres med ansættelse af fagligt kompetente lærere med sociale og pædagogiske kompetencer Synlig ledelse med nærvær, engagement og interesse for dagligdagen på skolen, blandt lærerne og i klasserne Synlighed ved sine pædagogiske visioner og invitation til faglig dialog Høje forventninger og ambitioner mht. lærernes og elevernes præstationer Organisatoriske evner i forhold til dagligdagen på skolen. Formandens beretning var samtidig Inges sidste beretning, og generalforsamlingen takkede hende for sit store engagement, dygtighed og arbejdsiver med stående klapsalver. Efterfølgende gennemgik kasserer Elly Christensen regnskab og budgettet. Herefter fulgte valgprocedurerne. I år var der en del valg. Dels fordi Inge og Elly havde valgt at gå pension, dels fordi kredsstyrelsen skulle reduceres fra 7 til 5 medlemmer. Grete Andersen blev valgt til ny formand, Kirsten Tranekær kommunerepræsentant i Brønderslev Kommune, Helle Nørgaard Pedersen kommunerepræsentant i Jammerbugt Kommune, Annie Henriksen kredsstyrelsen og Bo Rogild-Jensen kredsstyrelsen. Efterfølgende var der en velfortjent middag til alle deltagere på generalforsamlingen som afslutning på en lang og begivenhedsrig eftermiddag, der især vil blive husket for afskeden med Elly og Inge.
4 Nyt fra det skolepolitiske område. Ans. Skolepolitisk område Annie Henriksen Pjecen Vi ved, hvad der skal til er Danmarks Lærerforenings seneste skolepolitiske indspil. Nu skal der handling bag ordene. Forarbejdet er gjort. Ny Nordisk Skole tager løbende mere og mere form. I løbet af foråret afholdes møderne i regeringens partnerskab. Nogle af folkeskolens parter var i marts til International Summit on the Teaching Profession i New York, hvor der var stor konsensus om, hvad der skal til for at skabe fremtidens folkeskole. Vi skal nu hæve blikket og se ud og op. Med dette skolepolitiske indspil vil Danmarks Lærerforening gå aktivt og konstruktivt ind i udviklingen af den vigtigste opgave vi har: Uddannelsen af vores børn. De lande, der klarer sig godt i en globaliseret verden, er de, der formår at kvalificere alle elever, så de kan bruge deres viden og færdigheder i en nytænkende, kreativ og innovativ sammenhæng. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen modsætning mellem faglighed og kreativitet. Tværtimod er en høj faglighed grundlaget for at kunne tænke kreativt. Kreativitet er en del af fagligheden. Her har vi igen og igen fået bekræftet, at de danske elever har en særlig styrke, som vi skal passe på ikke svækkes med et snævert faglighedsbegreb. På International Summit on the Teaching Profession, som OECD og Education International afholdt i marts 2012 for de bedst præsterende skolevæsener, fremhævede forskere, lærere og politikere 8 punkter som grundlaget for en velfungerende skole. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU Aarhus Universitet, har udarbejdet et systematisk review af relevant forskning og på den baggrund kortlagt 11 forhold i grundskolen, der har betydning for elevernes læring. Reviewet giver et reelt forskningsbaseret grundlag til at drøfte, hvordan folkeskolens resultater kan forbedres. Reviewet viser, at der skal satses på et trygt undervisningsmiljø med et godt læringsklima. Det kræver kompetente og ambitiøse lærere, der er eksperter i undervisning, og at man viser tillid til, at de kan løse den komplicerede opgave, som undervisning er. Læreren skal på en gang beherske stærke fagdidaktiske kompetencer, relationskompetencer samt klasseledelseskompetencer. Disse kan ikke skilles ad. Reviewet viser også, at der skal satses på skoleledernes færdighed i fag og undervisningsmetode. Det forudsætter ledere, der har indblik i undervisningen i de enkelte klasser, og som understøtter den enkelte lærer i sit ansvar gennem deltagelse, dialog og sparring med lærerne. Der er god sammenhæng mellem punkterne fra New York og de 11 forhold som Clearinghouse fremhæver. Der er ingen hurtige genveje til at løse folkeskolens udfordringer. Vi udvikler folkeskolen ved at lærerne får mulighed for at gennemføre en god undervisning. Lærerne er uddannet til at skabe sammenhæng mellem faglighed, trivsel og kreativitet. Kompetenceudvikling af lærerne er derfor et helt centralt tema i al udvikling af folkeskolen. Med projektet Vi læser for livet kan vi konstatere, at lærerne og skolerne har viljen og engagementet til at tage ansvar for en faglig udfordring. Et partnerskab bør derfor primært have fokus på, hvordan parterne kan inddrage eksisterende uddannelsesforskning og praktikernes viden i en fælles forpligtende proces. Gennem en centralt styret indsats skal der tages ansvar for at styrke det lokale samarbejde om den fælles opgave: Kvaliteten i elevernes undervisning.
5 God undervisning kræver efteruddannelse på gode efteruddannelsesvilkår! -- også i Jammerbugt Kommune Kredsformand Grete Andersen Forventningerne til skolen og lærernes undervisning er store, og både fagene og eleverne udvikler sig. Det skal lærerne kunne matche. Samtidig står lærerne over for en voksende gruppe af elever med særlige behov, der skal inkluderes i normalklassen. Det kræver viden og efteruddannelse. Dygtige lærere og børnehaveklasseledere med den nyeste viden er afgørende for at nå de ambitiøse mål, der stilles til folkeskolen og især til lærerne og børnehaveklasselederne. Det er derfor nødvendigt med en investering i deres efteruddannelse. Lærernes og børnehaveklasseledernes efteruddannelse har faktisk det formål at styrke kvaliteten i skolen. Men det er et mål, man kun kan nå ved at sikre, at uddannelsen foregår efter vilkår, der gør det muligt at deltage i uddannelsen og samtidigt have den nødvendige tid til forberedelse og efterbehandling. Ens vilkår burde være en naturlig følge af, at ansættelsen for lærere og børnehaveklasseledere er i hele kommunen og ikke på den enkelte skole, men for lærerne og børnehaveklasselederne i Jammerbugt Kommune er situationen en anden. Her er det - trods pres og ønske fra kredsen - ikke lykkedes at indgå en aftale om, hvordan efteruddannelse afregnes. Kredsen ønskede at indgå en kommunal aftale for at sikre ens vilkår for alle. Det er en uholdbar situation, at 2 kursister fra hver sin skole afregnes vidt forskelligt arbejdstidsmæssigt. Desværre har man fra kommunal side ikke ønsket at indgå en kommunal aftale, så nu er det op til de enkelte tillidsrepræsentanter at forhandle vilkår for deltagelse i kursusvirksomhed. Alternativt fastsættes tiden af skolelederen. At sikre kvalitet gennem veluddannede lærere og børnehaveklasseledere er arbejdsgiverens opgave. Vi må derfor hjælpe hinanden med at holde fast i, at der ikke kun afsættes tid til selve kursustiden men også den nødvendige tid til forberedelse og efterbehandling. Tillidsrepræsentanterne på de enkelte skoler har gennem faglig klub brug for opbakning til forhandling af dette. Jeg har stor tillid til, at de som altid forsøger at sikre de bedste forhold for medlemmerne. Fraktion 4 VIGTIGT! ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af et givet kursus eller uddannelsesforløb er normeret til. Et årsværk er 60 ECTS-point. Ifølge Undervisnings- og Videnskabsministerierne svarer det til ca 1650 arbejdstimer. Der er mellem KL og LC aftalt følgende om uddannelse: Ved længerevarende studier fx ekstra linjefag og hele eller dele af diplomuddannelse,skal der foretages en konkret vurdering af, hvilke vilkår, der skal gælde for deltagelsen. Heri skal indgå en vurdering af den samlede arbejdsbelastning ved uddannelsen sammenholdt med, at læreren kan varetage sine øvrige opgaver på skolen. Arbejdet skal i øvrigt planlægges således, at læreren kan deltage i de nødvendige studieaktiviteter, som uddannelsesinstitutionen fastlægger, for at læreren kan gennemfører uddannelsen. Torsdag den 31. maj kl til ca indbyder vi til: Højskoledag med kunst på Vrå Højskole Læs mere i den udsendte pjece eller på vores hjemmeside: Tilmelding senest torsdag den 3. maj 2012
6 Afskedsreception Kredsstyrelsesmedlem Bo Rogild-Jensen Fredag den 30. marts var det blevet tid til at tage afsked med kredsens tidligere formand, Inge Haaber Pedersen og den tidligere kasserer, Elly Christensen. Herefter var der taler fra mange af gæsterne og til sidst holdt Gitte Ørum på vegne af TR en tale for Inge. Ikke et øje var tørt. Alle TR sang derefter Hvor mågerne skriger. Efter kaffen var det Ellys og til sidst Inges tur til at få ordet. Begge takkede for en dejlig eftermiddag og for de pæne ord, der var blevet sagt. Nu fik de begge tid til at nyde deres skønne børnebørn. Elly vil få travlt med at passe sit bed & breakfast, og hun vil få endnu mere tid til sine heste. Ca. 100 glade mennesker mødte op kl i Den Runde Pavillon i Brønderslev. Det var familie, venner, kommunale chefer, kollegaer fra andre kredse, samarbejdsparter, kontorpersonale, kredsstyrelse, og TR. Kredsens nyvalgte formand, Grete Andersen bød velkommen, og derefter var der hurtigt trængsel om det lækre tag-selv bord. Den gamle kredsstyrelse underholdt med korte taler og sange skrevet til lejligheden. Inge vil bruge sin tid på at være endnu mere kulturel. Der er operaer, der skal opleves. Desuden vil hun nu til at gå på universitet. Inge og Elly vil også fortsat ses i en læseklub, så det vil ikke være slut med deres hyggelige samvær. Herfra skal blot lyde: Tak for den tid, I har været en del af arbejdet i kredsstyrelsen. I har absolut fået sat jeres aftryk til gavn for medlemmerne. Vi håber, at I får et godt og langt otium. Lærerkalenderen 12/13 Kan afhentes på kredskontoret af pensionister og ledige fra 30. april 2012
Undervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!
Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres
Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Albertslund kommune 2019/ /2021.
Arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Albertslund kommune 2019/2020 2020/2021. I Albertslund Kommune har vi en ambitiøs strategi for et fælles skolevæsen Skole for alle med et fælles
Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand
Valgindlæg Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Arbejdstid, overenskomst, lokalløn, arbejdsmiljø, skoleudvikling, det kommunale budget beskæftigelsessituationen, foreningspolitikken
Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
VEDTÆGTER FOR NÆSTVED LÆRERKREDS
VEDTÆGTER FOR NÆSTVED LÆRERKREDS 1 NAVN. Stk. 1 Kredsen har navnet Næstved Lærerkreds og udgør kreds nr. 61 af Danmarks Lærerforening, omfattende Næstved Kommune. 2 FORMÅL Stk. 1 Kredsens formål er inden
Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?
Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Lokalt har din kreds og kommune forhandlet overgang til Arbejdstidsaftale 08. I mange kommuner har parterne aftalt lokale tilpasninger i form af tilføjelser og suppleringer,
Administrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune
Administrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune 2018-2019 Angiver grundlaget for fælles administration og forståelse af arbejdet med lærernes og børnehaveklasseledernes (efterfølgende
Kandidater Kirsten Tranekær. Stiller op som Kredsformand
Kandidater 2018 Kirsten Tranekær Stiller op som Kredsformand Gennem de sidste to år har jeg haft det ansvarsfulde, men udfordrende og spændende job som kredsformand. Jeg har gennem utallige møder med medlemmer,
Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015
Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.
Allerød Lærerforening
Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes
Midtvendsyssels Lærerkreds
Midtvendsyssels Lærerkreds Nyhedsbrev November 2012 Kredsformand Grete Andersen Kampklare lærere Lærerne har viljen til en bedre folkeskole lyder overskriften på kampagnen som DLF startede torsdag den
JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN
Vedtægter for Lærerkreds Nord
Vedtægter for Lærerkreds Nord Kredsens navn og hjemsted 1 Kredsens navn er Lærerkreds Nord. Kredsen dækker Hjørring, Frederikshavn og Læsø kommuner. Den udgør kreds 159 af Danmarks Lærerforening. Kredsens
Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan
Vælg en tillidsrepræsentant Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant og stå stærkere Med en tillidsrepræsentant (TR) står du og dine kolleger stærkt over for jeres arbejdsgiver. Din TR har
Midtvendsyssels Lærerkreds
Midtvendsyssels Lærerkreds Nyhedsbrev 1. november 2011 2011 Hovedstyrelsesvalg 2011 Kredsformand Inge Haaber Pedersen Fra 24. november til 6. december afholdes der hovedstyrelsesvalg for perioden 1. januar
Nyhedsbrev nr Særnummer om Generalforsamling
Nyhedsbrev nr. 2 2016 Særnummer om Generalforsamling Holbæk Lærerkreds afholder generalforsamling med valg til ny kredsstyrelse torsdag den 31. marts 2016 kl. 17 på Isefjordskolen, Holbæk Du kan stille
17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden
17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail [email protected]
SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail [email protected] Vedtægter for Slagelse Lærerkreds DLF Kreds 54 1 Kredsens navn er Slagelse Lærerkreds. Den
Revideret aftale om de overordnede rammer for tilrettelæggelsen af lærernes/børnehaveklasseledernes arbejdstid efter OK15
Sagsnr. 00.01.10-P20-105-13 Dato:12.5.2015 Revideret aftale om de overordnede rammer for tilrettelæggelsen af lærernes/børnehaveklasseledernes arbejdstid efter OK15 Horsens Kommune og Horsens Lærerforening
Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:
Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,
INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
REFERAT AF Ordinært kredsstyrelsesmøde tirsdag den 22. april 2014 kl. 12.15 på Brøndbyvestervej 58
REFERAT AF Ordinært kredsstyrelsesmøde tirsdag den 22. april 2014 kl. 12.15 på Brøndbyvestervej 58 Den 10. februar 2015 Afbud: Referent: Thomas Mødeleder: Annemette Kontaktpersoner: Marianne O = Orientering
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!
1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud
Lederforeningen Lokalafdelingen
Lederforeningen Lokalafdelingen Vends Herreds Lærerkreds Nyhedsbrev 2. Marts 2005 Afstemning OK 05 Referat generalforsamling d. 7/3 05 Beretning Kommentarer til beretningen. Ansvarshavende: Jørgen Troelsen
Forståelsespapir for skoleåret 2015/16
Indledende bemærkninger: Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 Nærværende Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 er første skridt på vejen mod endnu bedre samarbejde mellem Vordingborg Kommune og Kreds
Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15
Resultatet OK2015 Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Generelle krav Sikring af TR s tid til arbejdet. Lønstigninger - reallønsforbedringer. Fortsættelse af reguleringsordningen. Medfinansiering
1. Projektbeskrivelse
Bilag til ansøgning om midler fra pulje til inklusion 2016 Ballerup Kommune 1. Projektbeskrivelse (Kort beskrivelse af det projekt eller den indsats, kommunen søger om støtte til). Udvikling af en inklusionskultur
Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.
Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne
Inkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune
Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for
TRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder
Forberedelsestid Understøttende undervisning Undervisning Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder Gribskov Lærerkreds og Gribskov Kommune er blevet
