1. Introduktion til patentsystemet

Transkript

1 TEKNOLOGISK INSTITUT 1. Introduktion til patentsystemet Eneretten stammer historisk tilbage fra 1500 tallet, til bogtrykkerne i Venedig. Herfra spredte fænomenet sig til Danmark. Frederik II den 24. november 1565 udstedte det første trykkerprivilegium. Enerettens udvikling tager dog først for alvor fart i 1800 tallet med industrialiseringen. Den første internationale regulering af patentrettigheder skete med Pariserkonventionen i Hvad er et patent? Et patent er grundlæggende set en aftale mellem opfinderen og samfundet. Opfinderen får ret til at forbyde andre at udnytte opfindelse kommercielt i 20 år mod at stille sin teknologiske viden i form af patentbeskrivelsen til rådighed for samfundet. Beskyttelsestiden på 20 år regnes fra den tidligste dato en patentansøgning indleveres, og kan ikke forlænges. Efter de 20 år er passeret står det som udgangspunkt alle frit at udnytte opfindelsen kommercielt. Denne grundregel er verdensomspændende. Patentretten er geografisk afgrænset efter nationale regler. Dvs. opfinderen eller den til hvilken opfindelsen er overdraget skal ansøge i hvert enkelt land og på hvert enkelt lands sprog. Et verdenspatent eksistere således ikke selvom man ofte ser begrebet anvendt i pressen Hvad er en opfindelse? Begrebet opfindelse bruges undertiden om både ord og koncept, men i patentlovens forstand er en opfindelsee; en konkret teknisk løsning på et behov Løsningen skal have en teknisk effekt den er reproducerbar den ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelser Teknisk virkning og effekt skal her forstås bredt. Opfindelsen behøver således ikke være en fysisk genstand, f.eks. en skruenøgle, men kan være en fremgangsmåde (kemisk proces) eller resultere i et mindre el-forbrug. Undtagelselsesbestemmelserne omfatter bla. spil, software, kirurgiske fremgangsmåder, og opfindelsen må ikke stride imod offentlig orden og sædelighed. Det betyder, at bl.a. torturinstrumenter ikke kan patenteres Hvilken type af opfindelser findes der? Opfindelser kan opdeles i 4 typer: 1. Produkter f.eks. et kemisk stof (farmaceutisk præparat) 2. Apparater f.eks. et apparat til kemisk syntese 3. Fremgangsmåder f.eks. kemisk syntese 4. Anvendelser f.eks. brug af et kemisk stof som farmaceutisk produkt

2 En opfindelse kan bestå af flere forskellige opfindelsestyper. F.eks. kan et patent omfatte både en maskine (apparat) til fremstilling af et produkt og en bestemt anvendelse af produktet Hvilket krav skal være opfyldt for at opnå et patent? For at opnå et patent skal opfindelsen på indleveringsdagen være: Ny dvs. ikke tidligere beskrevet offentligt tilgængeligt Have opfindelseshøjde Industrielt anvendelig Nyhedskriteriet er globalt. Dvs at såfremt en opfindelse har været offentliggjort i f.eks. Kina eller hvilket som helst andet land vil det ikke være muligt efterfølgende at opnå patent på opfindelsen. Dog har USA, og Canada et års skånefrist for egen offentliggørelse. Dvs. at en opfinder kan offentliggøre sin opfindelse og så ansøge om patent seneste 12 måneder efter. Derfor er det vigtigt at man ikke nyhedsskader sin opfindelse. Opfindelsen må dog godt drøftes i en lukket kreds, og blandt personer som har underskrevet tavshedserklæringer. Mens nyhedskriteriet er objektivt, er opfindelseshøjden et subjektivt udtryk for hvorvidt en gennemsnitsfagmand på området vil finde løsningen nærliggende. Dette har betydning for opbygningen af patenter og den måde, som patentansøgningerne behandles på. For at sikre opfindelsens nyhedsværdi gennemsøger patentmyndighederne databaser med eksisterende patenter, suppleret med faglitteratur og hvad der ellers er offentligt tilgængeligt. Hvis en tilsvarende løsning er kendt, er det ikke muligt at opnå patent. 2

3 2. Internationale patentordninger Selv om patenter som udgangspunkt er nationale rettigheder, findes der forskellige systemer, som gør det lettere og billigere for ansøgningerne at opnå patent på samme opfindelse i flere lande. Patent Cooperation Treaty, i daglig tale PCT er et verdensomspændende samarbejde, som letter ansøgningsproceduren ved fælles forbehandling af ansøgningen, men selve retsvirkningen hviler stadig på national lovgivning. Den Europæiske Patent Konvention, kaldet EPK er et regionalt samarbejde imellem 28 europæiske lande, deriblandt Danmark, Den europæiske patentmyndighed sørger for en fælles behandling, og ansøgningen er gyldig for alle lande. Fordelen ved EPK systemet er, at man kan nøjes med at indlevere ansøgningen på enten fransk, tysk eller engelsk. Når patentet er udstedt er kun nødvendigt at oversætte kravene til de landes sprog, hvor i patentbeskyttelsen. Patent fra ansøgning til udstedelse Fra en patentansøgning er indleveret og til patentet er udstedt af patentmyndighederne går der typisk 2-4 år. Så længe virksomheden ikke har brug for at trække en krænker i retten, vælger nogle virksomheder at trække udstedelsesprocessen ud for at minimere omkostningerne. Alle patentansøgninger, som videreføres internationalt offentliggøres 18 måneder efter indlevering af den tidligste patentansøgning, hvorved databaserne består af dels verserende patentansøgninger og dels udstedte patenter. Det skal bemærkes, at et udstedt patent for så vidt ikke nødvendigvis behøver at være i kraft. Betaler ansøgeren ikke de årlige vedligeholdelsesgebyrer bortfalder beskyttelsen, hvorefter alle i princippet kan udnytte opfindelsen. Patenteringsforløb DK priotitetsansøgning Indleveringsdato International ansøgning (PCT) Ansøgning publiceres National ansøgninger, eksempel US, EPK, JP Måned Figur 1. Ansøgningsforløb for en patentansøgning via det internationale patentsystem i daglige tale kaldet PCT (Patent Coorporation Treaty). Det internationale ansøgningforløb som vist i figur 1 fører til nationale udstedte patenter i de valgte lande. Den internationale PCT-ordningen medfører, at tidspunktet for ansøgning i hvert 3

4 enkelt land udskydes til 30 måneders dagen. Herved undgår ansøgeren at skulle indlevere ansøgninger i en lang række lande samtidig på et tidspunkt, hvor opfindelsen måske endnu ikke er modnet kommercielt. Den internationale PCT ordning kan kombineres med regionale patentsystemer. I Europa er det EPK.-ordningen som omfatter 28 lande. I modsætning til PCT ordningen behandles og udstedes et EPK patent centralt. Dog skal patentet stadig oversættes til hvert enkelt lands sprog i de lande patentet ønskes udstedt i Patentets opbygning Patentet er ikke blot et dokument, som afgrænser en opfindelses retslige beskyttelsesomfang, det beskriver også det tekniske område om opfindelsen og indeholder en lang række bibliografiske data. I det følgende gennemgås de væsentligste elementer af et patentdokuments opbygning Bibliografiske data. De væsentligste biografiske data som fremgår af patentskriftet er: Opfinder(e): Navn og adresse Ansøger(e): Enten opfinder(ne) eller juridisk person (virksomhed, universitet mv.) herunder adresseoplysninger Prioritetsdato: Dato for den først indleverede ansøgning. Patentklasser: koder som kategoriserer opfindelsen se nedenfor. Referencer: Som en del af patentskriftet henvises der til nærmeste kendte teknik ofte suppleret med beskrivelse af det tekniske område, hvorunder opfindelsen udøves. Det sker ved referencer til tidligere patenter og evt. videnskabelig litteratur. For amerikanske patentskrifter og nyere europæiske skrifter angives referencer såvel baglæns til ældre patenter og litteratur, men også forlæns. Dvs., at man på et patent kan se hvilket nyere skrift, der refererer tilbage til dette skrift Titel Sammendrag Et sammendrag af patentskriftet med fokus på opfindelsen virkningsområde.. 4

5 Beskrivelse Beskrivelse af den nærmeste kendte teknik. Oftest ved reference til andre patenter, som beskriver de kendte løsninger, som opfindelsen erstatter eller bygger oven på. Her beskrives hvad der teknisk er kendt i forvejen, det nye ved opfindelsen og de fordele opfindelsen frembyder i forhold til kendt teknik. Oftest vil der her være referencer til andre patentskrifter, som beskriver den nærmest liggende teknik, eller oven på hvilken opfindelsen bygger. Beskrivelsen skal være så detaljeret, at en fagmand på området kan eftergøre opfindelsen, suppleret med en lang række konkrete udførelseseksempler, som beskriver hvorledes opfindelsen rent faktisk udøves i praksis. I USA er der krav om at beskrive den mest optimale måde at udøve opfindelsen på. Den tekniske beskrivelse være meget detaljeret, herunder de forskellige anvendelsesformer af opfindelsen. Denne egenskab har stor værdi i forhold til patenters værdi som analyseobjekter Patentkravene Patentkravene er den juridiske afgrænsning af opfindelsen, og beskriver alene de tekniske virkemidler og ikke opfindelsen fordele. F.eks. at den er billig, eller smart Tegningerne Understøtter den tekniske beskrivelse, og bruges især af patentmyndighederne til at undersøge om opfindelse er kendt Patentklassifikationssystemer Før EDB ens fremkomst var det nødvendigt at lave et system, som gjorde det muligt for patentmyndighederne at genfinde relevante patenter for at undersøge nyhed, opfindelseshøjde og industriel anvendelighed for ansøgte opfindelser. Derfor udviklede man et hierarkisk klassifikationssystem oprindeligt baseret på 8 overordnede hovedgrupper, der så hver er underinddelt i en lang række undergrupper i en hierarkisk inddeling. Inddelingskriterierne er indrettet efter tekniske kendetegn ved opfindelsen. Et patent indeholder ofte flere patentklasser, da en opfindelse kan indeholde flere tekniske kendetegn og dermed patentklasser. Det mest udbredte system er IPC-systemet (International Patent Classifications System), som anvendes af alle medlemmer i den internationale patentkonvention (PCT), som tæller over hundrede medlemmer. Danmark anvender IPC systemet. Derudover anvender de europæiske patentmyndigheder (EPK) en mere finmasket udgave af IPC klassifikationssytemet - kaldet ECLA. Godt 30 mio. patentskrifter er klassificeret efter dette system. Den hurtige teknologiske udvikling og det hastigt stigende antal patenter gør, at systemet revideres løbende med nye underinddelinger. 5

6 Tabel 2. Oversigt over de 8 hovedgrupper. Hovedgruppe Gruppebetegnelse A Menneskelige fornødenheder B Performing operation: Transportation Human necessities C: Metallurgy D Textiles: Paper E Fixed constructions G Physics F Mechanical Engineering; lightning; heating; weapons; blasting engines or pumps H Electricity De otte hovedgrupper dækker naturligvis meget bredt. F.eks. dækker Human Necessities fra medicin til fødevarer og personlige hygiejneartikler såsom tandbørster.. Figur 1. Patenter klassificeres som udgangspunkt efter konkrete tekniske kendetegn ved opfindelsen, men de europæiske patentmyndigheder (EPO) har for nylig introduceret en ekstra patentklasse Y01N i ECLA-klassifikationssystemet. Denne kode dækker over nanoteknologi, der som teknologiområde spreder sig over et stort antal tekniske områder. 6

7 Som nævnt ovenfor findes der fire forskellige typer af opfindelser: Produkter, apparater, fremgangsmåder og anvendelser. Det betyder, at en opfindelse for så vidt kan have mange forskellige klassificeringer alt efter hvilket væsentlige tekniske kendetegn den indeholder. Derfor kan der for samme opfindelse optræde flere forskellige klassekoder på patentskriftet. Under det amerikanske patentsystem benyttes et særligt US-klassifikationssystem, som er lidt anderledes i opbygningen end ECLA- og IPC-systemerne. Men som datagrundlag er USpatenter de mest komplette, da det er muligt at søge på fuldtekst i US-patenter. I den europæiske patentdatabase Espacenet søger man som udgangspunkt i patentets titel og abstract. Det har mindre betydning i denne sammenhæng, men er vigtigt for den patentingeniør, som skal nyhedsundersøge en konkret opfindelse. Det skal dog bemærkes at de amerikanske også vil være klassificeret efter det internationale klassifikationssystem (IPC). 7

8 Figur 2. Uddrag af international patentansøgning. Designated States henviser de lande, hvor ansøgeren ønsker mulighed for at indlevere national ansøgning om patent. 8