Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter

Transkript

1 Folkeafstemningen om patentdomstolen med fokus på softwarepatenter Jesper Lund IT-Politisk Forening Folkebevægelsen mod EU i Vestsjælland Slagelse Bibliotek 24. marts 2014

2 Disposition Patenter og patentsystemet i DK/EU i dag Hvad ændrer enhedspatent og patentdomstol? Formelle og praktiske ændringer Fordele og ulemper for Danmark ved ja/nej Problemerne med softwarepatenter Kan der udstedes patent på software i Europa? Hvad betyder et ja i forhold til softwarepatenter Vores kampagne mod patentdomstolen sammen med Prosa og Bitbureauet 2

3 IT-Politisk Forening Stiftet i 2002, ca 200 medlemmer Fokusområder Overvågning og privatliv Fri software og åbne standarder Regulering af internettet Softwarepatenter Arbejdsmetoder Medlemsmøder (både IT-faglige og politiske emner) Deltage i den offentlig debat (møder, medier) Høringssvar, politikerkontakt (DK og EU) 3

4 Folkeafstemningen den 25/5 Måske ikke det mest spændende emne, men... Vigtigt at borgerne tager stilling og stemmer Grundloven 42 stk. 5 Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget. Stilhed høres som en JA-stemme Desværre ingen officiel kampagne for at stemme til folkeafstemningen 4

5 Hvad er et patent? Eneret på at udnytte en opfindelse/idé (20 år) Generelle krav for at kunne få patent 1.Opfindelse der kan udnyttes erhvervsmæssigt 2.Opfindelseshøjde (må ikke være triviel) 3.Ny opfindelse (må ikke være kendt i forvejen) Fordel for patenthaver (eneret, monopol) Ulempe for alle andre (restriktioner) Fordel for samfundet? Godt spørgsmål.. Patent (idé) vs. ophavsret (konkret værk) 5

6 Patentsystemet i DK/EU i dag To muligheder for patent i DK/EU Nationale patenter Europapatenter hos EPO (næste to slides) Nationale patenter for Danmark Ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen Danske patentlov bestemmer hvad der kan patenteres (dog harmoniseret med EPK) Patentet er kun gældende i Danmark Retssager (krænkelse og ugyldighed) ved danske domstole 6

7 Europæiske Patentorganisation Mellemstatslig organisation oprettet i 1977 Har ikke noget med EU at gøre Europæiske Patentkonvention (EPK) fra 1973 Medlemmer: EU-28 samt 10 andre lande, bl.a. Norge, Schweiz, Island og Tyrkiet EPO har beføjelser til at udstede patenter med samme gyldighed som nationale patenter Danmark med i EPO fra 1. januar 1990 Besluttet af Folketinget i 1989 med 5/6 flertal 7

8 Europapatenter EPO beslutter om europapatent skal gives Grundlag for patentudstedelse er EPK Patenthaver vælger hvor patentet skal gælde Gyldighed forudsætter national validering Krav: betaling af gebyrer og oversættelse Europapatenter er buket af nationale patenter Alle stridsspørgsmål efter udstedelse afgøres af de nationale domstole efter national patentret Kun 10% af alle europapatenter valideres i Danmark (6000 ud af patenter per år) 8

9 Udgift ved at erhverve et patent Gebyrer til patentkontorer Ved ansøgning: til nationalt patentkontor eller EPO Nationale valideringsgebyrer ved europapatent Årlige fornyelsesgebyrer, der er progressivt stigende, som betales til de nationale patentkontorer Europapatent med validering i 25 EU lande koster ca kr. (kilde: EU Kommissionen) Dertil udgifter til patentrådgivere (ofte meget mere) Meget få europapatenter valideres i 25 lande Gns. patent valideres i 5-6 lande (især store lande) 9

10 EU's patentreform Ønske gennem år: fælles EU patent Aftale bestående af tre elementer Enhedspatentet (forordning vedtaget i 2012) Oversættelsesordning (forordning fra 2012) Patentdomstolen (mellemstatslig aftale) Under forstærket samarbejde reglerne i EU, dvs. ikke alle EU lande er med Italien og Spanien deltager ikke i enhedspatentet pga. sprogstridigheder EPO's sprog er engelsk, tysk og fransk 10

11 Enhedspatentet Ansøgning til EPO som hidtil Grundlag for udstedelse er EPK (ikke EU lov) Efter at patentet er udstedt hos EPO, beslutter patenthaver om det skal være enhedspatent eller europapatent, eller kombination af de to patenttyper Enhedspatent er umiddelbart gældende uden national validering (ingen oversættelseskrav) Kun gebyrer til EPO, ikke nationale patentkontorer Enhedspatentområde: lande med i patentdomstolen Alle kan ansøge om enhedspatenter 11

12 [EU] Patentdomstolen Baseret på mellemstatslig aftale EU -patentdomstolen er ikke EU institution Kun EU medlemmer kan deltage i patentdomstolen Patentdomstolen skal dømme i retssager vedr. De nye enhedspatenter Europapatenter (medmindre opt-out benyttes) Domstolens afgørelser har virkning i alle lande Gælder kun retssager om krænkelse og ugyldighed Retssager om tvangslicenser fortsat ved nationale domstole (også for enhedspatentet) 12

13 Organisering af patentdomstolen Første instans og appelinstans i Luxembourg Første instans består af Central division i Paris, München og London Lokale og regionale afdelinger, hvor retssager om krænkelse skal anlægges (som hovedregel) Folketinget har lavet aftale om dansk afdeling Tre dommere, hvoraf 1-2 skal være udlændinge Betydelig tysk dominans må forventes Juridiske dommere med patenterfaring Tyskland har 80% af retssager om europapatenter 13

14 Hvad stemmer vi om den 25. maj? Patentdomstolen overtager opgaver fra danske domstole, dvs. overdragelse af suverænitet Grundlov 20, stk. 2: 5/6 flertal hvis Folketinget skal beslutte alene, ellers folkeafstemning Vi stemmer om hvorvidt patentdomstolen skal kunne dømme i Danmark Stemmer vi om selve enhedspatentet? Formelt ikke (forordning er vedtaget) I praksis gør vi, da enhedspatentet først gælder i Danmark efter overdragelse af suverænitet til patentdomstolen 14

15 Formelle konsekvenser af dansk deltagelse i patentdomstolen Ingen ændring i grundlaget for at udstede patenter med gyldighed i Danmark Det gælder for alle patenter, også software Patentdomstolen skal vurdere patenters gyldighed ud fra det samme retslige grundlag som de nationale domstole gør i dag (EPK) Hvis der på nogle områder er forskellige fortolkninger af EPK i EU landene, kommer patentdomstolen til at harmonisere fortolkningen Softwarepatenter har uafklaret retspraksis 15

16 Fordele ved dansk deltagelse Besparelse for ved at udtage patent Pris for enhedspatent ca kroner Fornyelsesgebyrer som gns. europapatent Men: enhedspatentet og fælles patentdomstol kommer uanset om vi deltager eller ej Konkrete fordele ved dansk deltagelse Der spares en dansk validering som europapatent Dansk validering ca kr. + fornyelsesgebyrer Patentdomstolens afgørelser gælder også i DK Indflydelse på domstolen (danske dommere) 16

17 Ulemper ved dansk deltagelse Ti-dobling i antal nye patenter hvert år med gyldighed i Danmark I dag valideres 10% af europatenter i Danmark Næsten alle patenter fra EPO må forventes at blive enhedspatenter, dvs patenter per år Flere patentretssager mod danske virksomheder Problemerne med softwarepatenter bliver værre Mindre demokratisk kontrol med patentsystemet EPO har i forvejen meget stor autonomi Patentdomstol uden reference til et parlament 17

18 Softwarepatenter Patenter (eneret) på ideer der angår software Software findes over alt Computere Smartphones Mange andre apparater Få danske virksomheder patenterer Alle danske virksomheder bruger software Patenter har fordele og ulemper For software vejer ulemperne meget tungere 18

19 Den patenterede webshop 19

20 Problemer med softwarepatenter Unødvendige: software er beskyttet af ophavsret Hæmmer innovation og udvikling i software branchen og fordyrer softwareudvikling Software består af mange dele ( ideer ) der hver især kan være patenteret af andre Softwareudviklere kan reelt ikke undgå at krænke patenter (hvornår bliver vi sagsøgt?) Forkerte incitamenter: Microsoft og Android Ødelæggende for fri software som Linux 20

21 Kan der udstedes softwarepatenter? EPK artikel 52, stk. 2(c) og stk. 3 Som opfindelser anses især ikke [ ] software Software som sådan (as such) kan ikke patenteres Patentloven 1, stk. 2 Som opfindelse anses især ikke hvad der alene udgør [ ] programmer til datamaskiner Hvordan skal som sådan og alene fortolkes? I første omgang EPO (og PVS) praksis på området I sidste ende domstolene 21

22 Misinformation om softwarepatenter JA-siden benægter at de eksisterer i Europa! Fra Q&A på Vil patentreformen indføre softwarepatenter i Europa? Nej. Man kan ikke få patent på software. Patentreformen ændrer ikke ved, hvad man kan få patent på. Det fremgår af den Europæiske Patentkonvention, at software i sig selv ikke kan patenteres. Det ændres ikke med patentreformen Problemet er at software i sig selv hos EPO ikke omfatter det som vi normalt forstår ved software 22

23 Computer-implementerede opfindelser EPO kan udstede patent, hvis patentkrav angår Teknisk effekt, hvor software kan indgå (CII) Kan være via software på almindelig computer Patent på teknisk effekt, ikke software som sådan Dette er EPO's egen fortolkning af EPK artikel 52 Derudover normale krav til opfindelser Opfindelsen skal være ny (ikke offentligt kendt) Krav om opfindelseshøjde (ikke triviel) EPO har udstedt CII patenter Mange af dem er ikke valideret i Danmark 23

24 Og hvad betyder alt dette så? IT-Branchen, DI ITEK, Dansk Erhverv og DI Notat til ERU : L 22 Bilag 3 Forskel på softwarepatent og patent på computerimplementeret opfindelse IT-Pol mener: EPO udsteder patenter på software Du kan krænke et patent på en teknisk effekt (CII) ved at skrive/bruge software på en computer Ofte kan opfindelsen reelt ikke udnyttes med andet end software, fx patent på indkøbskurv i en webshop Software undtagelsen (artikel 52) bliver indholdsløs 24

25 Softwarepatenter i Danmark efter et ja Mange flere softwarepatenter i Danmark Via den generelle 10-dobling af nye patenter Nemmere at håndhæve softwarepatenter i DK fordi patentdomstolens afgørelser gælder EPO's fortolkning af EPK artikel 52 kan ikke prøves ved generelle domstole (Højesteret) Vi ved ikke hvad patentdomstolen vil mene om softwarepatenter Formentlig afgørelser som i Tyskland, hvor EPO's fortolkning af software undtagelsen anerkendes 25

26 Samlet vurdering af patentdomstol Beskedne økonomiske konsekvenser ved ikke at deltage (særskilt dansk validering) Kun 650 (DI tal) virksomheder er patentaktive For danske virksomheder, der primært opererer i Danmark, vil et nej gøre en mærkbar forskel Konkret betydning i forhold til softwarepatenter Vi undgår en eksplosion i antallet af nye softwarepatenter med gyldighed i Danmark Vi bevarer de nuværende forhindringer mod at håndhæve skadelige softwarepatenter i Danmark 26

27 Vores kampagne mod patentdomstolen Sammen med Prosa og Bitbureauet Vi anbefaler nej på grund af softwarepatenter Webside Fire kampagne områder Ekspertkonference om softwarepatenter for at sætte fokus om problemerne (rettet mod journalister) Viral aktivist kampagne på sociale medier inspireret af indsatsen mod ACTA i 2012 Deltage i debatter om folkeafstemningen Nej i maj kampagne i Århus (Prosa Ungdom) 27