********** Indledning

Transkript

1 Indledning Som det fremgår af referatet fra AS-mødet d. 29. marts pkt. 4, besluttede AS, at LM Bornholm nu er der i processen, hvor det er nødvendigt, at AS prøver at blive mere konkrete fsva. hvad en frimenighed indebærer. Derfor blev det besluttet at udarbejde et konkret eksempel/forslag til den videre drøftelse ved RSmødet d. 16. april og rådslagningen med prædikanterne d. 18. april. Dette eksempel fra AS skal således forstås, som et forsøg på dette. Altså en konkretisering af hvordan en frimenighed på Bornholm kunne komme til at tage sig ud. Der er først og sidst tale om et oplæg til samtale og debat. På den anden side vil vi også godt være tydelige overfor de venner som nu finder den tiden er kommet til et kirkeligt nybrud, om de centrale værdier AS ønsker, skal kendetegne en frimenighed, som skal være en del af LM Bornholm, og hvis vedtægter AS derfor skal godkende. Eksemplet er tænkt ud fra en situation, hvor der er tale om en frimenighed, hvis medlemmer kommer fra flere forskellige kredse, og hvor der således er tale om en fortsættelse af den såkaldte elipsestruktur. I dette tilfælde med engagement i både en LM-frimenighed på ø-plan og en LM-kreds lokalt. Der vil dog ikke skulle ændres noget i det grundlæggende i forhold andre organisatoriske modeller. Afsnittet Motivation og profil er skrevet i vi-form. Det er alene et pædagogisk valg med henblik på udfordrer dem som ønsker at danne frimenighed på nogle bagvedliggende bevæggrunde, holdninger og værdier, og for dem som ønsker at fortsætte den nuværende folkekirkelige model, håber vi det kan være med til at skabe klarhed og tryghed ved det der sker. Med ønsket om en fortsat sober og værdi drøftelse, og med bøn om at Gud vil føre os alle i sin nåde på AS vegne Jørn Bech Hakon Christensen ********** 1

2 Eksempel ******************** Vedtægter for Klippekirken (kun kaldenavn/arbejdstitel) 1. Navn Menighedens navn er Klippekirken, Luthersk Missions Frimenighed Bornholm, og er hjemmehørende i Bornholms kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger sit arbejde på: 1) de bibelske skrifter som Guds inspirerede, fuldt troværdige og urokkelige ord og eneste kilde og norm for kristen tro, lære og liv. 2) de oldkirkelige bekendelser (den apostolske, den nicæno-konstantinopolitanske og den athanasianske bekendelse) og de reformatoriske bekendelsesskrifter (den augsburgske bekendelse og Luthers lille katekismus) som sande og forpligtende udtryk for, hvad Guds ord lærer. 3. Formål Menighedens formål er at virke til evangeliets fremme, ved at skabe rammer for et menighedsliv i overensstemmelse med Ny Testamente, hvor ordet forkyndes rent, og sakramenterne forvaltes ret, og hvor det enkelte menighedsmedlem vokser en sund åndelig vækst, der udmønter sig i tjeneste - for det kristne fællesskab og for vore medmennesker i øvrigt - i evangelisation, diakoni og international mission, så mennesker kan vindes for Kristus både i Danmark og andre lande. 4. Organisation Menigheden er stiftet den XXXX 201X som en selvstændig, evangelisk, luthersk frimenighed tilknyttet Luthersk Mission (LM) som en organisatorisk del af Bornholms Afdeling med de pligter og rettigheder som gælder for en kreds jf. Love for Luthersk Missionsforening til evangeliets fremme. 5. Medlemskab 1) Som medlem optages enhver som døbes i menigheden. 2) Som medlem kan optages enhver, som er døbt i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og som i tro og livsførelse bekender sig til Kristus i overensstemmelse med menighedens grundlag, som ønsker at deltage i menighedens gudstjenester, og som skriftligt tilslutter sig 2 og 3 i menighedens vedtægter for at følge dem i praksis. 3) Anmodning om optagelse rettes til ældsterådet, som er bemyndiget til at godkende optagelsen i menigheden. Medlemskabet omfatter hjemmeboende børn under 18 år. 4) Et afslag fra ældsterådet kan prøves på en generalforsamling. Optagelse som medlem af menigheden kan derefter finde sted, hvis 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for. 5) Alle medlemmer forpligter sig til at bidrage til menighedens fællesskab såvel åndeligt som økonomisk alt efter nådegaver, kald og evner og til at anerkende menighedens ældste som åndeligt lederskab med de rettigheder og pligter, dette indebærer ifølge Ny Testamente. 6) Unge, der konfirmeres i menigheden, optages som selvstændige medlemmer uden stemmeret. 7) Unge i alderen år kan optages som selvstændige medlemmer uden stemmeret. 2

3 8) Unge, der har været medlemmer uden stemmeret, overgår til fuldt medlemskab, når de fylder 18 år. 9) Udmeldelse af menigheden skal ske skriftligt til ældsterådet. Kommer et medlem i varig modstrid med menighedens vedtægter i liv og lære, kan et flertal i ældsterådet ophæve den pågældendes medlemskab. Denne har i så tilfælde ret til en skriftlig begrundelse. 10) a. Medlemskabet omfatter også hjemmeboende børn under 15 år. 6. Opbygning A. Ældsteråd 1) Ældsterådet er menighedens ledelse. 2) Rådets medlemmer har ansvaret for præstefunktionen i menigheden, og er som sådan menighedens præster. Det vil sige, at de er kaldet til i fællesskab (evt. sammen med en ansat præst) at varetage hyrde- og lærefunktionen, herunder ansvaret for forkyndelsen af Guds ord, forvaltningen af sakramenterne, fremme at nådegaverne i menigheden kommer i funktion, menighedstugt, overordnet ansvar for udøvelsen af personlig sjælesorg, forbøn for syge mv. 3) Ældsterådet har også ansvaret for gudstjenesterne og de kirkelige handlinger, samt sikrer fornøden registrering ved dåb, vielser og begravelser. 4) Menighedens stemmeberettigede medlemmer vælger tre medlemmer til ældsterådet. Det sker efter indstilling fra ældsterådet eller efter skriftlig indstilling fra mindst 1/10, dog mindst 5, af de stemmeberettigede medlemmer. De valgte personer indsættes i tjenesten under bøn og håndspålæggelse. 5) Til ældsterådet kan kun vælges åndeligt modne mænd. De vælges for en periode af to år. Genvalg kan finde sted. Henholdsvis en og to personer er på valg hvert andet år. 6) Rådet konstituerer sig med formand og næstformand, begge for et år ad gangen. Kasseren kan vælges uden for rådet. 7) Rådet fastlægger selv sin forretningsorden, og der føres en beslutningsprotokol, som også sendes til menighedstjenerne. 8) Hvis et medlem af ældsterådet slutter sin tjeneste inden periodens udløb, kan de to øvrige vælge en midlertidig afløser indtil næste generalforsamling. 9) Såfremt et medlem af ældsterådet kommer i varig modstrid med menighedens vedtægter, gælder samme regel som for menighedens andre medlemmer, se 5 stk. 9. Hvis en ældste må slutte sin tjeneste inden periodens udløb, vælger de ældste en midlertidig afløser indtil næste generalforsamling. B. Menighedstjenere 1) Ældsterådet vælger 2-3 menighedstjenere for to år ad gangen. Disse afgår skiftevis hvert andet år. De indsættes under bøn og håndspålæggelse. Det tilstræbes, at begge køn er repræsenteret. 2) Menighedstjenernes opgave er at bistå ældsterådet og drage omsorg for menighedens liv og virke i alle praktiske forhold. 3) Menighedstjenerne deltager i ældsterådets møder efter aftale dog uden stemmeret. Ældsterådet kan også holde møder uden menighedstjenerne. 4) Såfremt en menighedstjener kommer i varig modstrid med menighedens vedtægter, gælder samme regel som for menighedens andre medlemmer, se 5 stk. 9. C. Præst 1) En eventuel lønnet præst ansættes af ældsterådet og menighedstjenerne. Ansættelsen godkendes af afdelingsstyrelsen jf. LMs landslove 10 stk. 4. 2) Præsten deltager fast i ældsterådets møder (dog uden stemmeret), og har sammen med ældsterådet et overordnet åndeligt ansvar for menighedens liv og virke jf. 6 A Generalforsamling 3

4 1) Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i første kvartal. Den indkaldes af ældsterådet mindst 6 uger forud på den måde, hvorpå menighedens møder/gudstjenester sædvanligvis bekendtgøres. Dagsorden udsendes mindst 7 dage før. 2) Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, samt evt. indstilling fra medlemmerne af kandidat(er) til valg til ældsterådet, skal være ældsterådet i hænde senest fire uger før. 3) Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når mindst to ældste eller mindst 1/3 af menighedens medlemmer ønsker det. Ekstraordinære generalforsamlinger indvarsles med mindst 14 dages varsel. Dagsorden udsendes mindst 7 dage før. 4) Afgørelser ved generalforsamlingen træffes ved absolut stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed ved valg foretages omvalg. Ved fortsat stemmelighed, trækkes der lod. Alle valg sker ved skriftlig afstemning. 5) På den ordinære, årlige generalforsamling behandles bl.a. følgende punkter: I. Årsberetning fra ældsterådet og orientering fra de forskellige arbejdsgrene. II. Revideret regnskab forelægges til godkendelse. Regnskabsåret følger kalenderåret. III. Budget for indeværende regnskabsår forelægges og godkendes. IV. Valg til ældsterådet. V. Valg af to revisorer, der afgår skiftevis hvert andet år, genvalg kan finde sted. Revisorerne kan ikke være medlem af menighedsrådet. 8. Tegningsret mv. 1) Formand og næstformand, eller i en af disses fravær en tredje person enten fra ældsterådet eller blandt menighedstjenerne, repræsenterer menigheden i alle forhold og deres underskrift forpligter menigheden juridisk. 2) Køb/salg, optagelse af lån og pantsætning af ejendom skal forelægges generalforsamlingen til godkendelse. 9. Afdelingsstyrelsen Afdelingsstyrelsen på Bornholm fører tilsyn med menigheden og fungerer som appelinstans i tilfælde af intern læremæssig, ordningsmæssig eller personorienteret stridighed. Afdelingsstyrelsen kan i forståelse med ældsterådet fratage en medarbejder dennes opgaver i menigheden, såfremt denne giver anledning til forargelse. 10. Vedtægtsændringer Til ændringer af vedtægterne kræves et flertal i ældsterådet og 2/3 dele af de fremmødte medlemmer ved to på hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være den ordinære generalforsamling, stemmer for; samt at afdelingsstyrelsen godkender dem. 11. Menighedens opløsning 1) I tilfælde af opløsning af menigheden overdrages menighedens midler til LM Bornholms afdeling. 2) Opløsning skal besluttes af mindst to af de ældste og 2/3 af de fremmødte medlemmer på to på hinanden følgende generalforsamlinger afholdt med mindst fire ugers mellemrum. Således vedtaget ved stiftende general-forsamling den XXXX 201X Vedtægterne er godkendt af LM Bornholms afdelingsstyrelse d. XXXX 201X. 4

5 Motivation og profil Hvorfor danne frimenighed? Helt overordnet fordi Kirken er Kristi legeme, og som sådan kaldet til at være lys og salt i verden. Det er helt bevidst, at denne første begrundelse er sammenfaldende med begrundelsen for LMs øvrige arbejde, samt det som gode bibeltro kræfter kæmper for i folkekirken. Vi vil som sådan ikke noget nyt. I bønnen Fadervor lærer Jesus os som det første at bede tre bønner, som alle retter sig mod Gud. Helliget blive dit navn, komme dit Rige, ske din vilje på jorden. Med dette fokus har Gud lært os noget helt centralt om, hvorfor han har sat sin Kirke her i verden og os i den. Vi har som kirke og missionsforening her på Bornholm et tredobbelt formål: 1) at Guds navn må blive helliget 2) at Guds Rige må komme, og 3) at Guds vilje må ske på jorden. Det hele handler om Gud. Det er, når dette sker, at evangeliet fremmes. (citat fra samtaleoplægget Åndelige pejlemærker s3,udgivet af LM Bornholm) Klippekirken er altså ikke først og fremmest en serviceinstitution for kirkelige handlinger, men en missionsstation. Sekundært er der også forskellige mere eller mindre individuelle bevæggrunde for at danne frimenighed. I et samfund under kolossal forandring, og hvor arbejdsliv og familieliv følger andre mønstre end tidligere, spiller forskellige spørgsmål ind: Fx 1) Hvordan sikrer vi, at LMs kald og opgaver kan videreføres ind i en ny tid ud fra de åndelige idealer og pejlemærker, som vi tror på? 2) Hvilke rammer, tror vi, er gavnlige for, at vore børn og børnebørn kan blive bevaret i troen og tjenesten for evangeliet på lang sigt? Hvorfor danne frimenighed nu? Den direkte anledning er indførelsen af et autoriseret ritual for vielse af homoseksuelle partnerskaber. Dette skridt har skabt et behov for alternative kirkelige ordninger, i det flere i LMs bagland nu ønsker at melde sig ud af folkekirken. Hvorfor er det så alvorligt? Vi er helt bevidst om at indførelsen af ritualet på mange måder ligger i naturlig forlængelse af den udvikling som er pågået over en længere årrække. I folkekirken som helhed accepteres en forkyndelse og praksis, som efter vores opfattelse er i fundamental modstrid med Guds ord. Nogle præster fornægter Jesu legemlige opstandelse, andre tror ikke på, at Gud eksisterer. Nogle fornægter det evige liv, og kun et fåtal mener, at der findes en evig fortabelse. Andre forkynder, at Jesus ikke er den eneste vej til Gud. Kun et lille mindretal anser ordningen med kvindelige præster for at være ubibelsk. Homofile ægteskaber velsignes i kirkerne med fuld opbakning fra alle biskopper, som tilbage i 1997 udtalte, at homoseksuel praksis ikke er i modstrid med det grundlæggende og retningsgivende i folkekirkens evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag. I 2005 udsendte en række biskopper et vejledende ritual til kirkelig velsignelse af homoseksuelle parforhold. 5

6 Det nye i dag er udsigten til at folketinget vedtager lovforslaget om en ny ægteskabslov, og at det følges op med et autoriseret kirkeligt ritual. Der er altså ikke tale om at synden forties. Den fastholdes bevidst, forsvares aktivt og velsignes rituelt. Det fremføres ikke af nye ubefæstede i troen, men af kirkens åndelige ledere. Folkekirken har som institution løsrevet sig fra sit fundament i Guds ord, forkastet Kirkens Herre og indsat sig selv som den højeste autoritet. Rummeligheden er afløst af en grænseløshed, som reelt dækker over religionsblanderi. Forholdet til folkekirken Det betyder ikke, at vi mener at alt er skidt i folkekirken. Vi anerkender, at der lokalt er mange sognepræster, som ønsker at stå på Guds ords grund, og kæmper en forbilledlig kamp med ikke ubetydelige omkostninger. Vi anerkender også, at de har en berøringsflade, som gør det muligt at forkynde evangeliet for mange mennesker uden kirkelig berøring i hverdagen. En berøringsflade som en frimenighed ikke på samme måde har naturlig adgang til. Vi opfatter det således, at vi som frimenighed står i et nært åndeligt slægtskab med alle gode kræfter i folkekirken, som på Bibelens og bekendelsens grund kæmper for evangeliets sag. Den afgørende skillelinje, går ikke mellem dem som er medlemmer af folkekirken og dem som ikke er. Den afgørende skillelinje går mellem dem som anerkender Guds ords autoritet, og dem som har forkastet den. Forholdet til det øvrige LM arbejde Frimenigheden ønsker at være en naturlig del af LM Bornholm på lige fod med øvrige kredse. Mange ønsker af forskellige årsager ikke at forlade folkekirken, og vi ønsker i ord og handling at vise stor respekt for dem som vælger anderledes, og strække os langt for at undgå unødige spændinger. Alle er velkommen til menighedens gudstjenester, også selvom man ikke ønsker at komme fast! Det er ikke afgørende for frimenigheden om medlemmerne også melder sig ud af folkekirken, og som sådan ophører med at betale kirkeskat. Vi betragter det som et personligt anliggende, og har forståelse for at nogen af strategiske/følelses-/traditionsmæssige årsager ønsker at fastholde medlemsskabet af folkekirken. Vi henviser i øvrigt til LMs hjemmeside vedr. dobbeltmedlemsskab ( I den grad det er muligt er det en væsentlig strategi, at suge færrest mulige resurser ud af det eksisterende kredsarbejde. Derfor vil 1-2 månedlige gudstjenester i udgangspunktet være menighedens eneste faste aktivitet, således at det vil være muligt for medlemmerne at fastholde engagementet lokalt i kredsene. Afhængig af hvor mange medlemmer en sådan frimenighed får, er det dog ikke realistisk, at kredsene forbliver upåvirkede. Der er ikke noget, som kommer af sig selv. Og en frimenighed kræver resurser, og det skønnes ikke at der i dag ligger en stor bunke ubrugte resurser, som bare kan dække behovet. Derfor vil en frimenighed som samler mennesker på tværs af kredsene også komme til at påvirke kredsenes resurser og aktiviteter(?). 6

7 Åndelige pejlemærker Som det fremgår af vedtægterne, er Klippekirken en del af LM Bornholm, og vi ønsker, at kirkens aktiviteter skal være båret af de samme åndelige idealer, som kendetegner LMs øvrige arbejde. Aktuelt har vi formuleret det i fire pejlemærker: 1. Tillid til Bibelen 2. Glæde over evangeliet 3. Kærlighed til mennesker 4. Forventning om Jesu genkomst Gudstjenesten Gudstjenesten vil i udgangspunktet være frimenighedens eneste faste aktivitet, idet medlemmer derudover forventes at tage aktivt del i arbejdet ud fra LM-kredsene rundt på Bornholm. Gudstjeneste afholdes søndag formiddag 1-2(?) gange om måneden i et af missionshusene, som kan indrettes til formålet. Centrale punkter i liturgien vil være sang og lovsang, skriftlæsning, prædiken, bøn og nadver. Ledelse/præst Visionen er at forene folkekirkens tydelige og synlige ledelse i form af præsten, og lægmandsarbejdets brede nådegavepraksis, hvor alle har en tjeneste og bærer med, med de kræfter og gaver Gud giver. Vi ønsker derfor tydelighed omkring præstefunktionen i menigheden, men ikke at den snævert placeres på én mand. Pejlemærket skal være: synligt/tydeligt kollektivt åndeligt lederskab. Det står ikke i modsætning til, at menigheden kan kalde og ansætte en mand med de rette kvalifikationer som menighedens præst. Han indgår så i ældsterådet på lige fod med de valgte medlemmer (dog uden stemmeret). Forkyndelsen Med forholdsvis få gudstjenester om året, vil det være naturligt, at prioritere en vis kontinuitet i forkyndelsen. Men det vil have høj prioritet, at det kollektive åndelige lederskab også kommer til udtryk ved at forkyndelsen bæres af flere prædikanter. 1) Hvis menigheden vælger at ansætte en præst, vil det være naturligt, at han prædiker ved en del gudstjenester fx halvdelen! Dernæst 2) Kaldede prædikanter i ældsterådet. 3) Kaldede prædikanter i menigheden. 4) Øvrige kaldede prædikanter i afdelingen. Kirkelige handlinger (begravelse og vielse) Liturgien vil ligge i forlængelse af LMs vejledende liturgihåndbog (se 7

8 Frimenigheder har generelt ikke noget retskrav på at bruge folkekirkens bygninger, men er afhængig af de kirkelige myndigheders velvilje. Erfaringen er dog, at folkekirken i praksis er meget imødekommende, og at frimenigheder i praksis får lov til at låne folkekirkens bygninger til kirkelige handlinger. Sang og musik Sang- og musikudtrykket vil afhænge af de kræfter og gaver, som er til stede i menigheden. Vi ønsker i udgangspunktet et rigt og varieret musikalsk udtryk. En god blanding af mere traditionelt sang- og musik (Åndelig Sange og Salmer), og den mere moderne rytmiske tradition (Fællessang mv.) Økonomi Frimenigheden har sin selvstændige økonomi på lige fod med kredsene. 8