En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet
|
|
- Finn Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København, men også i resten af Danmark. Fællesskabets formål er med udgangspunkt i arbejdsgrundlaget for Fællesskabet Kirkelig Fornyelse (FKF) at virke for etableringen af en højkirkelig valgmenighed benævnt Sankt Ansgars Valgmenighed inden for folkekirken. Kirkelig Fornyelses arbejdsgrundlag er aftrykt neden for. Vi har valgt at kalde os ved Sankt Ansgars navn, fordi han er Danmarks apostel og tilhører den udelte kirkes tid. Han æres som helgen i både øst og vest og repræsenterer for os den kristne tro i hele dens fylde. Vi ønsker, at kalde den danske folkekirke og dens medlemmer tilbage til den sande og rette kristne tro, som den hellige Ansgar forkyndte, da han første gang bragte det glædelige budskab om Jesus og frelsen til Danmark. Først og fremmest ønsker vi at udleve det kristne menighedsliv i tro, lære, ordninger og gudstjeneste i overensstemmelse med den tro, som Sankt Ansgar forkyndte. Vi ønsker, at fastholde den tro, som én gang for alle er blevet overdraget de hellige (Jf. Judasbrev vers 3) og som er blevet troet og fastholdt af alle kristne alle steder og til alle tider, idet vi med glæde fastholder vor lutherske og evangeliske arv. Vi ønsker at leve et menighedsliv i overensstemmelse med klassisk, almindelig og rettroende kristendom til pris for Guds navn og til frelse for vore sjæle. Dette finder vi, at vi bedst vil kunne gøre inden for rammerne af et højkirkeligt valgmenighedsfællesskab. Ansgars Fællesskabet har en foreløbig karakter. Vi håber og ønsker snarest muligt, når vi har nok medlemmer og et stabilt gudstjeneste- og menighedsliv, at kunne overgå til en officiel valgmenighedsdannelse. Ifølge valgmenighedsloven skal der mindst 50 medlemmer af
2 folkekirken til for at danne en valgmenighed. Ansgars Fællesskabet er den foreningsmæssige ramme om det allerede eksisterende menighedsliv, der snarest muligt skal søges videreført inden for rammerne af Sankt Ansgars Valgmenighed. Selvom vi altså endnu ikke udgør en valgmenighed efter lovens bogstav, så betragter vi os allerede som et menighedsfællesskab i praksis. Vi arbejder inden for folkekirken og dens ordninger og med folkekirkens bekendelsesskrifter som grundlag for vort kirkelige arbejde. De af os påtænkte søndagsgudstjenester vil følge de i folkekirken år 1992 autoriserede gudstjenestebøger. Indtil vi kan danne en valgmenighed, vil vi samles til gudstjeneste og bøn, samt til sociale aktiviteter og udføre diakonalt arbejde, så ofte som og i så vid udstrækning det er os muligt. Det er vanskeligt at sige noget præcist om tidshorisonten for dannelsen af en valgmenighed, men vi håber med Guds hjælp at kunne danne valgmenighed indenfor en periode på maksimalt to år. Den valgmenighed, som vi ønsker at danne vil have sit hjemsted i København, men medlemmer af folkekirken i hele landet vil kunne tilslutte sig valgmenigheden. Den præst, som vil blive valgt til at lede valgmenighedens arbejde, vil derfor kunne fejre gudstjeneste og forestå kirkelige handlinger og yde sjælesorg overfor medlemmer over hele landet. De fremtidige kirkelige arrangementer indenfor Ansgars Fællesskabet vil indtil videre foregå i Kingos Kirke Bragesgade 35, 2200 København N. I første omgang vil man samles en tirsdag om måneden, men der arbejdes på at holde yderligere arrangementer gerne om søndagen. Medlemmer i hovedstaden opfordres desuden til at løse sognebånd til Jens Christian Raabjerg Larsen i Kingos Kirke og støtte op om denne præsts gudstjenester og kirkelige arbejde. Ansgars Fællesskabet arbejder med udgangspunkt i Fællesskabet Kirkelig Fornyelses arbejdsgrundlag (se nedenfor) og der er en stor grad af personsammenfald mellem de to fællesskaber. Kirkelig Fornyelses bestyrelse og generalkapitel har desuden besluttet på alle måder at støtte op omkring Ansgars Fællesskabets arbejde. De to fællesskaber er dog ikke identiske. Derfor vil man fx udmærket kunne være medlem af Ansgars Fællesskabet uden at være medlem af Kirkelig Fornyelse og man vil også skulle betale kontingent begge steder, hvis man er medlemme begge steder. Kontingentet for medlemskab af Ansgars Fællesskabet er fastsat til 250 kr. om året. Dette kontingent vil ubeskåret gå til drift af fællesskabets arbejde, herunder til dækning af rejseudgifter for de præster, som vi vil bede forestå gudstjenesterne. Alle, som ønsker at støtte op om fælleskabets arbejde med at danne en højkirkelig valgmenighed i Danmark, er hjerteligt velkomne til at melde sig ind i fælleskabet. Man er også velkommen til at melde sig ind i Ansgars Fællesskabet, selvom man ikke til sin tid måtte ønske at melde sig ind i valgmenigheden, når denne måtte blive dannet. Det er således muligt at betragte sig som støttemedlem af fællesskabet. Hvis man ønsker yderligere oplysninger om Sankt Ansgars Fællesskabet eller indmeldelse i fællesskabet, kan man kontakte fællesskabets formand Chr. Ankerstjerne Rønneberg enten på tlf eller eller ved at sende en til ankerstjerne_roenneberg@hotmail.com. eller et brev til Chr. Ankerstjerne Rønneberg, Fasanvej 20, st. tv Frederiksberg.
3 ARBEJDSGRUNDLAG FOR KIRKELIG FORNYELSE Kirkelig Fornyelse er en vision om, at kirken er Himmeriget på jorden i din menighed, samlet i din kirke under prædikestolen, hvor Guds ord bliver udlagt, omkring alterbordet, hvor Jesu legeme og blod bliver uddelt. Her er Himlen allerede til stede på jorden. Kirkelig Fornyelse er et arbejds- og bønnefællesskab. Derfor er KIRKELIG FORNYELSE blevet organiseret. Vi beder og arbejder for en sand fornyelse af den menighed, som hver enkelt tilhører, og af hele Den danske Kirke. Kirkelig Fornyelse er en livsform, hvor grundstammen er søndagsgudstjenesten i Guds hus, og rammen er den regelmæssige morgen- og aftenbøn. Det er at leve som Kristus-vidne på sin arbejdsplads og at bruge nadveren og skriftemålet ofte. Som læremæssigt grundlag for»fællesskabet KIRKELIG FORNYELSE«gælder den apostolske og katolske arv i tro, lære og ordninger, sådan som den har sit grundlag i Skriften, er bevidnet i vor kirkes bekendelsesskrifter og bevaret i kirkens tradition, særlig i den ubrudte fejring af messen. Til præcisering heraf anføres følgende: Kirken Kirken er en levende, sakramental organisme med historisk kontinuitet, sendt af Gud ved Jesus Kristus til frelse for verden og til forherligelse af den treenige Guds navn. Kirken er Guds pagtsfolk i alle slægter og over hele jorden, opbygget på apostlenes og profeternes grundvold med Jesus Kristus som hovedhjørnesten. Kirken er Jesu Kristi legeme, som her på jorden er bærer af inkarnationens hemmelighed og formidler af Kristi forløsningsværk til verden. Alle, som ved dåb og tro er indlemmede i Kristi legeme, tilhører et kongeligt præsteskab og har fået Helligånden som gave. Kirken er de helliges samfund, der lever under nådemidlernes rette og fulde brug, hvorved nådegaverne bliver virksomme, og den enkelte bærer Åndens frugter. Embedet Det kirkelige embede, som hører under den stridende kirkes væsen, er indstiftet af Gud ved Jesus Kristus, da han udsendte sine apostle. Det er en gave sammen med de øvrige tjenester i kirken og overdrages mænd ved ordination efter kirkens apostolske skik under bøn og håndspålæggelse. Det er et hyrde/lære- og præsteembede, fordi det repræsenterer Jesus Kristus i hans kongelige og præstelige gerning. Efter kirkens tradition er det tredelt i bispe-, præste- og diakonembedet. Biskopperne tjener kirkens enhed, fastholder kirkens børn på apostlenes lære og er ved udøvelsen af ordinationsretten ansvarlig for embedets fortsættelse. Præsterne leder den lokale menighed ved Ordets rette forkyndelse og sakramenternes forvaltning efter Herrens indstiftelse. Diakonerne varertager kirkens økonomi og omsorgstjeneste og har egne liturgiske funktioner.
4 Det kirkelige embede og»de troendes almindelige præstedømme«udelukker ikke hinanden, men forudsætter og supplerer hinanden. Det kirkelige embede fremmer alle nådegaver til tjeneste i menigheden for både mænd og kvinder. Skriften Bibelen er Guds skrevne Ord som lov og evangelium. Kirken forkynder, lærer og handler kun ret og med myndighed fra Herren, når den er i overensstemmelse med Den hellige Skrift. Det gamle Testamentes og Det nye Testamentes enhed og fulde troværdighed er givet i Jesus Kristus, som selv er Guds Ord. De oldkirkelige symboler (den apostolske, den nicæno-konstantinopolitanske og den athanasianske trosbekendelse) og de reformatoriske bekendelsesskrifter (den augsburgske bekendelse og Luthers lille Katekismus) bevarer kirken mod kætteri og vildfarelse i tolkningen af det bibelske vidnesbyrd. Gudstjenesten I nadvergudstjenesten (messen eller eukaristien) bliver kirkens enhed og menighedens fællesskab synlig for verden, idet menigheden ofrer sig selv og hele skabningen ved frembærelsen af brødet og vinen under taksigelse og bøn og samtidig modtager Herren i Ordet og nadveren. Søndagens højmesse er kirkens hovedgudstjeneste, som dens medlemmer er skyldige at deltage i. Alle dagens, ugens og årets andre gudstjenester (f. eks. tidebøn, forbønstjeneste og privat andagt) udspringer af og peger frem mod messen. Alle gudstjenester retter sig mod Gud ved Jesus Kristus i Helligånden, men er tillige en bekendelse af Kristus over for verden. Ritualet for de forskellige tjenester udformes efter intentionen bag kirkens klassiske traditioner. Det indviede kirkehus respekteres som helligt rum. Dåben Dåben i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn er en ny fødsel af vand og Ånd og tilkendegiver overgangen fra døden til livet. Dåben kan ikke skilles fra troen på og bekendelsen til den treenige Gud, sådan som det er udtrykt ved anvendelsen af forsagelsen og den apostolske trosbekendelse i dåbshandlingen. Herrens befaling til at døbe og lære den døbte at holde hans befalinger må nøje sammenholdes. Skriftemålet Skriftemålet eller bodens sakramente er et nådemiddel givet af Kristus. I skriftemålet modtager den bodfærdige synder af den dertil indviede præst syndernes forladelse som fra Herren selv. I skriftemålet udøves binde- og løsemagten.
5 Nadveren I den hellige nadver gør Herren ved Helligånden sit offer på Golgata virkende og nærværende i verden og delagtiggør den nadverfejrende menighed i sit legeme og blod under brøds og vins skikkelse. I nadveren opbygges menighedens fællesskab, og den døbte styrkes og forpligtes til et liv i forsoning med Gud og sit medmenneske. Konfirmationen Konfirmationen er - efter aflæggelse af»den gode bekendelse«- en meddelelse af Helligånden som udrustning til tjeneste i menigheden. Bønnen Bønnen er Åndens virksomme nærværelse i os (Rom 8,15), i hvilken vi med Kristus træder frem for nådens trone med lovprisning, tilbedelse, begæring og offer. I den spontane bøn kommer hjertets øjeblikkelige anliggende til orde. I tidebønnen, som er en ordnet bøn til faste tider, bedes der med Bibelens ord, særligt de bibelske psalmer. Tidebønnen er kirkens bøn, hvorved vi delagtiggøres i Jesu Kristi præstelige forbøn for verden. Bønnen for syge (herunder»syges salvelse«) og bøn om befrielse fra onde ånders indflydelse er en del af kirkens helbredende tjeneste. Kald og stand I det borgerlige kald tjenes næsten i ansvarlighed for arbejde, ejendom og samfund. Ordenskaldet i fattigdom, kyskhed og lydighed er en vej for dem, der har fået nådegave dertil. Den hellige ægtestand er indstiftet af Gud ved skabelsen og er en livsvarig enhed mellem mand og kvinde i kærlighedens fællesskab. Ægteskabet, for hvilket seksuelt samkvem er forbeholdt, indgås ved parternes offentlige ja-ord. Jesu forening med kirken som sin brud er det kriste ægteskabs hemmelighed. Forældremyndigheden med ansvar for børnenes opdragelse er givet af Gud. I kald og stand finder»den kristne kamp«sted, hvorved»kødet«dødes, og vi ligedannes med Kristus i hans lidelser. Gudsriget Således lever gudsfolket i verden, ikke af verden, i samfund med alle helgen i den sejrende kirke, i troens og håbets forudgribelse af Guds rige. Alt menneskeligt og alt skabt er genstand for nådens forløsende og nyskabende kræfter. Med Kristi komme i herlighed skal dommen til frelse eller fortabelse finde sted, og Gud, som er kærlighed, skal være alt i alle. Således vedtaget af bestyrelsen for»fællesskabet KIRKELIG FORNYELSE«på sit møde den 10. december 1980 og ratificeret af generalkapitlet den 30. maj 1981.
KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.
KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som
Læs mereBeskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke
Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Den rumænsk ortodokse kirkes messe specifikke struktur, bygger på den kristne tradition, den hellige skrift (Bibelen) og de syv sakramenter.
Læs mereProtestantisme og katolicisme
Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et
Læs mereTROSBEKENDELSEN. Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige.
TROSBEKENDELSEN Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige. Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds énbårne Søn; født af Faderen før alle tider, Lys
Læs mereKlokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.
Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.
Læs mereVedtægter for Lolland-Falster Kirken
Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger
Læs mereVedtægter for Skive Bykirke
- 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag
Læs mereKIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt.
KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse www.ksbb.dk www.kirkelig-samling.dk
Læs mereFørend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.
Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste
Læs mereSakramenterne og dåben
Lektion 17 Sakramenterne og dåben Dåb og nadver er mere end vand, vin og brød. Kristne tror at både dåben og nadveren har afgørende betydning i den kristne tro. Hverken dåb eller nadver er til at forstå,
Læs mereVedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab
Vedtægter for A. Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted. 1. Menighedens navn er Luthersk Missionsforenings Frimenighed, Emdrup (kaldet Nordvestkirken). Stk. 2. Menigheden har hjemsted i Københavns
Læs mereHilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets
Læs mereHelligånden Guds Ånd og Guds kraft
Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,
Læs mereGudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:
Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har
Læs mereBegravelse. I. Længere form Vejledende ordning
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Læs mereGudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereStk 1. Menighedens navn er Kirken ved Tange Sø. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den folkekirkelige frihedslovgivning.
VEDTÆGTER FOR FRIMENIGHEDEN KIRKEN VED TANGE SØ 1 Navn og Hjemsted Stk 1. Menighedens navn er Kirken ved Tange Sø. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den folkekirkelige frihedslovgivning.
Læs mereKRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk
Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereGudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:
Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som
Læs mereVedtægter for Luthersk Missions frimenighed, Hvidovre.
Vedtægter for Luthersk Missions frimenighed, Hvidovre. 1. Navn. Menighedens navn er: Luthersk Missions frimenighed, Hvidovre. (kaldet Hvidovre Frimenighed). 2. Grundlag. Menigheden bygger sit arbejde på:
Læs mere5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26
5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.
Læs mereCentrale ritualer for Impactchurch Roskilde: Nadver: Dåb:
Centrale ritualer for Impactchurch Roskilde: Nadver: Nadveren betragtes som et mindemåltid over Jesu død og opstandelse. Kirken afholder regelmæssigt nadver. Der er intet fastsat ritual for, hvordan nadveren
Læs mereHaderslev Frimenighed 2012
VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HADERSLEV 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Haderslev er: Haderslev Frimenighed (HF). Haderslev Frimenighed har hjemsted i Haderslev kommune.
Læs mereHøjmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne
Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer
Læs mereDåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja
Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual
Læs mere2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød
Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.
Læs mereTro og ritualer i Folkekirken
Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi
Læs mereKonfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991
Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne
Læs mereVEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING
side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger
Læs mereKolossenserbrevet del -1
Kolossenserbrevet del -1 Gud heler gennem forsoning v. Frank Kristensen Kolossenserne: 1. Det er en ret ung menighed ca. 5-6 år 2. Det er en menighed, som fortrinsvis består af hedningekristne 3. Det er
Læs mereGudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker
Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange
Læs mereGRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER
GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde
Læs mereÅndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Læs mere= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned
= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned 1. PRÆLUDIUM 2. INDGANGSBØN Kirkesanger / Kordegn: Lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre hvad du, Gud Fader, min skaber, du
Læs mereGUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS Dåb og nadver er hellige handlinger, og de er synlige tegn på, at Gud kommer os i møde og rører ved os. DÅB Både børn og voksne kan blive døbt.
Læs mereSKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken
SKT. KNUDS KIRKE Velkommen i Domkirken Velkommen i Domkirken Denne lille oversigt over højmessens forløb er udarbejdet med ønsket om, at du vil genkende gudstjenestens forskellige led og føle dig hjemme
Læs mereAltrets sakramente. Lovprisning af Altrets Sakramente. Bøn før kommunionen. Bøn efter kommunionen
Altrets sakramente Lovprisning af Altrets Sakramente I Altrets helligste Sakramente være Jesus evig tak og pris og ære. Bøn før kommunionen Almægtige, evige Gud! Se, jeg træder hen til din enbårne Søns,
Læs mereÅbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.
studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til
Læs mereFørend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.
Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)
Læs mereHjemmedåb, nøddåb og fremstilling
Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling Hjemmedåb Hvis et barn på grund af sygdom eller svaghed eller af anden gyldig grund ønskes døbt i hjemmet eller på sygehuset, følger præsten det almindelige ritual for
Læs mereOpsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.
Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs mereHelligånden er Guds ånd. Gud i mig
Helligånden Helligånden er Guds ånd Gud i mig Hvem er Helligånden? Gud er Far, Søn og Helligånd - Gud Fader har skabt os - Gud Søn har frelst os - Gud Helligånd formidler det til os Tre-i-en-Gud (treenig
Læs mereAlle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12
Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mereKirkehøjskole i Aalborg
Kirkehøjskole i Aalborg 2019-2020 Velkommen til Kirkehøjskole Aalborg 2019-20 I dybden med den kristne tro Kirkehøjskole i Aalborg er et tilbud til alle, der gerne vil fordybe sig i den kristne tro. Det
Læs mereOM TROEN PÅ FRELSE SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY AARHUS UNIVERSITY ANDERS-CHRISTIAN JACOBSEN 26 MAY 2018 PROFESSOR WITH SPECIAL RESPONSIBILITIES
OM TROEN PÅ FRELSE OM TROEN PÅ FRELSE Trosbekendelsen Fra skabelse til fuldendelse Syndernes forladelse Kødets opstandelse Det evige liv Origenes Augustin Luther Frelse et nutidigt perspektiv DEN APOSTOLSKE
Læs mere1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?
1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min
Læs mereV E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED
FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.
Læs mereikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed?
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. maj 2016 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh 17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 267 * 262,2 * 264 LL: 257 * 251 * 254 * 267 * 262,2 * 264 Sidste søndag
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs mereVielse af par af samme køn
Vielse af par af samme køn Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 2012 TILSPØRGSEL OG ERKLÆ RING Præsten siger: å spørger jeg dig, NN: S Vil du have NN som ægtefælle? Ja! Vil du elske og ære hende/ham
Læs mereMen, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369
Læs mereÅR A, B og C LANGFREDAG
ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre
Læs mereNår det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2
Læs mereRitualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016
Ritualer i Foursquare Kirke København Efterår 2016 1 af 5 Beskrivelse af vielsesritual 3 Indledning 3 Overgivelsen af brud 3 Ægteskabsløfter 3 Velsignelse 4 Bøn 4 Præsentation af ægtepar 4 Beskrivelse
Læs mereVisions- og Værdigrundlag
Visions- og Værdigrundlag Kirkens mission Kirkens fire fokusområder Kirkens trosbekendelse Kirkens værdier Kirkens mission Menighedens mission er: Må dit rige bryde igennem. Må din vilje ske på jorden,
Læs mereVielse af par af samme køn
Vielse af par af samme køn Vejledende ordning Ordningen er vejledende, mens tilspørgsel, erklæring, fadervor og velsignelse foretages i overensstemmelse med det autoriserede ritual ovenfor. De angivne
Læs mereMESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.
MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens
Læs meresider af et Fællesskab
sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste
Læs mereBarnedåb og nadver. Barnedåb. Lektion 18
Lektion 18 Barnedåb og nadver Barnedåb Lad de små børn komme til mig? Teksten, hvor Jesus siger Lad de små børn komme til mig, dem må I ikke hindre (Mark. 10,13-16) er en fast del af vores dåbsritual.
Læs mereMariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10
1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs mereDÅBEN. Én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle. Ef 4,5-6
DÅBEN Én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle. Ef 4,5-6 MODTAGELSE Barnet, forældre og faddere modtages af præsten ved kirkedøren eller på et andet egnet
Læs mereBryllup med dåb i Otterup Kirke
Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest
Læs mereVielse af par af samme køn
Vielse af par af samme køn Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 2012 TILSPØRGSEL og ERKLÆRING Præsten siger: Så spørger jeg dig, NN: Vil du elske og ære hende/ham og følges med hende/ham både i
Læs mereKom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).
Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,
Læs mereFra Jerusalem til Folkekirken
Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst
Læs mereHvem var Jesus? Lektion 8
Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad
Læs mereGUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist
Læs mereÅR A 1. SØNDAG I FASTEN. Forbønner for katekumenerne
ÅR A 1. SØNDAG I FASTEN Forbønner for katekumenerne P: Kære brødre og søstre: I forbereder jer nu til at fejre påskens frelsebringende mysterier og har i dag påbegyndt den 40 dage lange vandring frem mod
Læs mereMå ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«
Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,
Læs meremenneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk
menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå
Læs merePinsedag 4. juni 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan
Læs merePrædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække
Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet
Læs mereTrænger evangeliet til en opgradering?
Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre
Læs merePrædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS
Læs mereVedtægter for frimenigheden HERNING BYKIRKE
Vedtægter for frimenigheden HERNING BYKIRKE 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Frimenighedens navn er Herning Bykirke. Stk. 2. Frimenigheden har hjemsted i Herning Kommune. 2. Grundlag Stk. 1. Frimenigheden er
Læs mereRITUALBOG. GUDSTJENESTELEDERE og KOMMUNIONSUDDELERE. for
RITUALBOG for GUDSTJENESTELEDERE og KOMMUNIONSUDDELERE Ritualbog for GUDSTJENESTE LEDERE og KOMMUNIONSUDDELERE 1 Udarbejdet af Pastoralseminariet efter anmodning fra Præsterådet 1 maj 1976 Revideret udgave
Læs mereVedtægter for Den Evangelisk-Lutherske Frikirke
1 Vedtægter for Den Evangelisk-Lutherske Frikirke Stiftet 4. november 1855 i København 1 Kirkesamfundets navn Kirkesamfundets navn er Den Evangelisk-Lutherske Frikirke i Danmark. 2 Trosbekendelse Kirkesamfundet
Læs mereStudie 10. Herrens nadver
Studie 10 Herrens nadver 56 Åbningshistorie Nadverens betydning for mig hænger sammen med to ting, jeg oplevede, da jeg var omkring 11 år. Jeg voksede op i den romersk-katolske tro. Jeg husker stadig messe-liturgien
Læs mereForslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.
Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.
Læs mereos ind til sig også selvom vi hele tiden vender ham ryggen.
Prædiken ved Reformationsfejring 29-10-2017 Stenderup Kirke 10:30 Tekster: Jer. 18,1-6; Rom 1,16-17; Matt 22,1-14 Salmer: 343, 337, 305, 487, 321, Når du vil Her for et halvt år siden fik jeg en invitation
Læs mereHOLISME KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET
HOLISME KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET OPLÆG TIL SAMTALE Interview med Anne, 34 år, der beskriver sig selv som religiøst søgende. HVEM ER DU? Jeg har prøvet at sætte mig på et helligt bjerg i Indien
Læs mereHelligåndens virke. kasperbergholt.dk/jesus. Helligåndens virke. Find dias på kasperbergholt.dk/jesus
Helligåndens virke Find dias på Disposition 1. Fra evighed til evighed 2. Åndens opgave(r) 3. Gerning under den gamle pagt 4. Gerning under den nye pagt 5. Hvad med i min hverdag??? 6. Et bibelsk eksempel
Læs mereDEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN
Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer
Læs mereFra Jerusalem til folkekirken
Lektion 15 Fra Jerusalem til folkekirken For ca. 2000 år siden, blev en gruppe mennesker grebet af det ubegribelige. De så, at Kristus var opstået fra de døde. Siden har budskabet om Kristus spredt sig
Læs mereForslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn
Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.
Læs mere3. søndag efter påske
3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har
Læs mereSom allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt
Læs mereFolkekirken og Porvoo
Folkekirken og Porvoo Den 3. oktober 2010 tilslutter Den danske Folkekirke sig Porvoo Fællesskabet. Porvoo Fællesskabet består af lutherske og anglikanske kirker i Norden, Baltikum samt Storbritannien
Læs merePrædiken 1 om nadver. Aroskirken, 10. august 2014 v/brian Bjørn Nielsen
Prædiken 1 om nadver. Aroskirken, 10. august 2014 v/brian Bjørn Nielsen DDS 468 O Jesus på din alterfod BØN LÆS Matt 26,26-28 Prædiken i dag vil handle om nadveren. Det hænger sammen med, at vi over en
Læs mereLad os begynde med to citater bare for at sætte tonen for dette foredrag.
Messen som sakramente Lad os begynde med to citater bare for at sætte tonen for dette foredrag. Det første citat er af Poul Hoffmann og stammer fra en artikel i Ordet & Israel fra 1974, hvor han siger
Læs mereGudstjenesteliturgi for LM Kirken Herning
Gudstjenesteliturgi for LM Kirken Herning Grundforløb. Variationer i rækkefølgen kan forekomme, ligesom enkelte elementer ved særlige lejligheder kan udelades. Præludium Velkomst Indgangsbøn (Indledningsbøn
Læs mereDet er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive
Læs mereBegravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Læs mereDer kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,
2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mere