KVINDER KAN FÅ SUCCES MED EGEN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE

Transkript

1 KVINDER KAN FÅ SUCCES MED EGEN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE

2

3 forord Flere kvinder skal med på væksttoget Iværksætterkulturen i Danmark blomstrer med mange nye og innovative virksomheder. Iværksættere og særlig vækstiværksættere er med til skabe og udvikle et rigt erhvervsliv til gavn for både forbrugere og samfundet generelt. Danmark er igennem de seneste år et af de OECD lande, som har forbedret rammebetingelserne for iværksættere mest. Vi er i dag på mange områder helt på niveau med de bedste iværksætterlande. På nogle områder kan vi dog blive endnu bedre. I denne publikation dykker vi ned i én af udfordringerne nemlig at få flere kvinder til at starte virksomhed og til at tænke i vækst. Kvinder er stadig underrepræsenteret blandt iværksætterne, også selvom vi sammenligner personer med samme uddannelse. Særligt mangler vi kvindelige vækstiværksættere. Heldigvis er der i forvejen mange kvindenetværk, erhvervsorganisationer og offentlige organisationer som aktivt arbejder med og for kvinder, der har egen virksomhed. Regeringen vil søge at forene de mange kræfter i et samarbejde om udvikling af tilbud til kvindelige iværksættere i regi af fx Væksthusene. Jeg håber, at denne publikation baner vejen for en god dialog og debat om, hvordan vi i fællesskab kan gøre det endnu mere attraktivt for kvinder at starte en vækstvirksomhed. Samtidigt håber jeg, at publikationen også afliver et par myter. God læse- og debatlyst. Bendt Bendtsen Økonomi- og erhvervsminister Denne publikation er en del af en ny temaserie Flere vækstiværksættere med fokus på områder, hvor vi i Danmark kan gøre det bedre. Publikationerne bygger på analyser af statistiske data og på iværksætternes egne historier. I den forbindelse vil jeg gerne sige en stor tak til de kvindelige iværksættere, der har medvirket i denne publikation. Det er bekræftende og lærerigt at komme om bag tallene og få et indblik i, hvordan forskellige iværksættere har startet og udviklet deres virksomhed.

4

5 Hvad inspirere kvinder til at blive iværksættere INDhold DEL 1 KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE 06 Fokus på iværksætterkvinder 08 Kend din iværksætter 14 Vælg din branche med omhu 18 Hvis andre kan 22 Iværksætter og mor 28 Skridtet videre få din virksomhed til at vokse 34 Kvinder har nøglen til vækst DEL 2 STATISTIK 40 Hvor er der flest kvindelige og mandlige iværksættere? 42 Virksomhederne i startårene Hvilke virksomheder er stadig i drift efter fem år? 46 Virksomhederne efter fem år 48 Hvordan ser en typisk iværksætter ud? 50 Baggrundsdata om iværksættere i Iværksætteres uddannelse LITTERATURLISTE

6 Fokus på iværksætterkvinder Samfundet har brug for iværksættere ikke mindst kvindelige. I denne publikation kan du få inspiration fra kvindelige iværksættere og muligvis selv blive motiveret til at starte en virksomhed. Du får opdateret viden og råd om opstart og vækst baseret på den nyeste forskning. Endelig kan du måske få aflivet nogle myter om at være kvinde og iværksætter. Publikationen Kvinder kan få succes med egen virksomhed er første udgivelse i en ny temaserie om, hvordan Danmark får flere vækstiværksættere. Formålet med serien er at kaste lys over forskellige emner og udfordringer, som er relevante for danske iværksættere med vækstambitioner. Temaserien udarbejdes af Erhvervs- og Byggestyrelsen i samarbejde med organisationer, forskere og Danmarks Statistik.

7 Fokus på iværksætterkvinder Hvorfor er det vigtigt med iværksættere? Iværksættere er med til at spotte nye muligheder og bæredygtige løsninger på fremtidens udfordringer. Samtidig skaber de nye job og øget vækst i Danmark. Et samfund med mange iværksættervirksomheder, der vokser, er et samfund i udvikling. Særligt i disse år er iværksætteri på alles læber. Debatten er synlig både i medier, hos erhvervslivet og fra politisk hold. Og søger du på ordet iværksætter på nettet, får du mere end en million søgeresultater. Regeringen har sat sig et ambitiøst mål på iværksætterområdet. Danmark skal i 2015 være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere. For at indfri dette, skal vi have flere til at tænke i vækst og ikke mindst skal kvindelige iværksætteres potentiale i højere grad realiseres. Tallene viser, at kvinder ikke nær så ofte starter nye virksomheder som mænd også selv om de har samme uddannelse. De er heller ikke så aktive, når det drejer sig om at skabe vækstvirksomheder dvs. virksomheder, der vokser meget enten i medarbejderstab og/eller i indtjening. Hvad er årsagen? Hvordan kan flere kvinder få mod på at starte egen virksomhed? Og hvordan kan flere af disse blive til vækstvirksomheder? Om denne publikation Svarene finder du i denne publikation. Den er skrevet til kvinder, der ønsker at blive iværksættere eller allerede er det og som har ambitioner om at skabe vækst. Regeringen ønsker, at publikationen skal være med til at sætte kvindelige iværksættere højere på dagsordenen og synliggøre deres bidrag til den fremtidige danske vækst. Kvinder tager i dag længere uddannelser end mænd og har derfor kvalifikationerne til at starte fx videntunge virksomheder, der kan sikre vækst og velfærd. Desuden starter kvinder andre typer af virksomheder end mænd, hvilket er med til at gøre det samlede erhvervsbillede mere dynamisk. Og forhåbentlig kan publikationen, der er baseret på den nyeste forskning, gøre sit til at motivere flere kvinder til at starte og skabe vækst i egen virksomhed. Sådan er publikationen bygget op Første halvdel af publikationen er bygget op over fem temaer, hvoraf hovedparten udgør essensen af et nyt forskningsprojekt om kvindelige iværksættere, som er udarbejdet af CEBR (2008) i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen. Temaerne er valgt blandt andet ud fra, hvor der tydeligst tegner sig en forskel mellem kvinder og mænd, når det handler om at starte egen virksomhed. De enkelte temaer er knyttet tæt til hinanden for at afspejle den sammenhæng, der kan være mellem eksempelvis valg af branche og ambitioner om vækst. Kend din iværksætter. I dette kapitel får du blandt andet et overblik over, hvor mange kvinder i forhold til mænd, der starter virksomhed. Her kan du også læse om, hvilke motiver der typisk driver kvindelige iværksættere. Desuden får du et indblik i forskellige typer af virksomheder og deres omsætning. Vælg din branche med omhu. En stor del af de kvinder, der starter egen virksomhed, vælger at gøre det inden for detailhandel, hvor vækstpotentialet ofte er mindre end i andre brancher. Desuden har kvinder en lidt større tendens til at skifte branche end mænd ved start af virksomhed. Det er problematisk, da branchekendskab og erfaring øger virksomheders chance for succes og overlevelse. Hvis andre kan Rollemodeller kan være vigtige inspirations- og motivationskilder for dig, der som kvinde ønsker at starte virksomhed. Især mødre, der selv er eller har været selvstændige, har stor indflydelse på deres døtres lyst til at blive det. I kapitlet kan du også læse om netværk og rådgivning som vigtige kilder til succes. Iværksætter og mor Flere kvinder med helt små børn vælger at starte egen virksomhed. Ofte er baggrunden at få en bedre balance mellem arbejdstid og familieliv. Selv om det er to store udfordringer på én gang, er der lige så mange af disse kvinders virksomheder, der stadig er i gang efter fem år, som andre kvinders virksomheder. Skridtet videre få din virksomhed til at vokse I dette kapitel kan du læse om kvinder og vækst. For eksempel at der skabes mere omsætning i nogle selskabsformer end i andre, at eksport gør virksomheden mindre sårbar, og at en god sammensætning af din medarbejderstab spiller en rolle for din virksomheds vækst. Kvinder har nøglen til vækst Hvis målsætningen om, at Danmark i 2015 skal være blandt de lande, der har flest vækstvirksomheder, skal flere kvinder end i dag være med til at skabe dem. I kapitlet ses der på politiske initiativer i Danmark og i udlandet samt idéer til tiltag for kvindelige iværksættere. Statistik Anden halvdel af publikationen er en statistisk oversigt for dig, der vil dykke lidt grundigere ned i de væsentlige aspekter af kvinder som iværksættere for eksempel den geografiske fordeling og baggrundsdata om iværksættere.

8 8 Hvad inspirere kvinder til at blive iværksættere GUN-BRITT Alder: 58 år Uddannelse: Frisør Jeg er igangsættertypen. Når et projekt er ved at falde på plads, er jeg allerede startet på det næste, siger Gun- Britt, der er den første frisør i sin familie. Iværksætterlysten kommer ikke fra fremmede. Gun-Britts forældre drev i mange år hotel og restaurant, så hun ved fra baglandet, hvor hårdt det er at arbejde sig op.

9 Kend din iværksætter kend din iværksætter Kvinder, der bliver iværksættere, er med til at skabe et varieret og dynamisk erhvervsliv. Men i forhold til mænd er der langt færre kvinder, der bliver selvstændige. Der er også stor forskel på hvilken slags virksomheder, de typisk vælger at starte. GUN-BRITT Gun-Britt er sit eget brand Som barn var det dukker, familie og venner, Gun-Britt Zeller tog under kærlig behandling med saks og kam. I dag er hun et brand i sig selv og driver to eksklusive saloner i København under navnet Gun-Britt Coiffure og virksomheden GB Products, som udvikler og sælger hårpleje og styling-produkter. Hun har i alt 37 medarbejdere og omsætter årligt for et tocifret millionbeløb. Jeg gik i lære som 13-årig og brugte efterfølgende en del år på at slå mit navn fast i branchen, før jeg åbnede min første salon i Egentlig ville jeg slet ikke være selvstændig. Men jeg blev opfordret til det og tænkte: Hvorfor ikke? siger Gun-Britt Zeller, 58 år. Med referencer fra blandt andet frisør Helmersen og et etableret navn i modeverdenen blev salonen hurtigt en succes. Efter blot et år havde hun 10 ansatte. Det var hårdt arbejde at bygge et navn op i en branche, hvor de helt store stjerner primært var og stadig er mænd. Jeg fik som regel ingen penge for at deltage i shows, men det var en god indgang til pressen, og jeg var meget i bladene. Jeg så det som en investering i mig selv, siger hun. Derfor råder hun unge til at være mindre fokuserede på hurtig fortjeneste og til at tænke langsigtet. Det kræver flid, slid og risikovillighed at være selvstændig. Man skal turde satse uden at være dumdristig, uddyber Gun-Britt. Da hun tog skridtet, var det ualmindeligt at åbne egen salon som kvinde. Ved første besøg i banken blev hendes forretningsplan da også mødt med et det må du gøre bedre. Det gjorde Gun-Britt, og ved næste møde lånte de hende startkapitalen med det samme. Hun tilskriver en del af sin succes, at hun fra første færd har været ekstremt omkostningsbevidst og samtidig har haft et skarpt fokus på kvalitet. Jeg har altid været bevidst om at holde omkostningerne nede. Eksempelvis gik jeg ikke ud og købte en masse dyrt inventar, men har i stedet investeret i at dygtiggøre mine frisører. For det er en virksomhed drevet af menneskehænder, siger Gun-Britt. For at holde sig på forkant med de nyeste trends, er hun jævnligt på skolebænken hos Vidal Sasoon, som er hendes store forbillede og inspirationskilde. GB Products er et lysende eksempel. For syv år siden begyndte hun at overveje forretningsmulighederne i at udvikle sine egne produkter, som kunne sælges til kunderne i de, på det tidspunkt, fire saloner. Tre år senere stod produkterne på hylderne. Efterspørgslen betød, at vi hurtigt udvidede konceptet til, at produkterne skulle sælges mere bredt. Derfor valgte jeg at udskille GB Products i en selvstændig virksomhed, siger Gun-Britt. For at få den hektiske hverdag til at hænge sammen, har hun solgt to saloner fra. Det var simpelthen for tidskrævende at nå rundt til alle steder på en dag. Nu er det meget mere overkommeligt, og en større koncentration betyder ikke nødvendigvis mindre omsætning, siger Gun-Britt. Det er en livsstil. Iværksættere er typisk drevet af en stemme, der siger, det skal nok gå, og en anden der siger, bare det nu går. Det handler først og fremmest om at tro på det og smøge ærmerne op. Og så skader det aldrig at have et godt bagland.

10 10 Kend din iværksætter Figur: Antallet af kvindelige og mandlige iværksættere Kvinder Mænd Kilde: Danmarks Statistik For få kvinder bliver iværksættere Kvinder udgør mere end halvdelen af den danske befolkning og er solidt repræsenteret på arbejdsmarkedet. Derfor kunne man forvente, at lige så mange kvinder som mænd skaber virksomheder med nye idéer og produkter. Fakta er imidlertid, at kun hver fjerde virksomhed, der ser dagens lys, er startet af en kvinde. I forhold til potentialet er der alt for få kvindelige iværksættere. Som du kan se i figuren, er antallet af mandlige iværksættere endda steget mere i de seneste år end antallet af kvindelige. Tallene dækker alle virksomheder, som er startet som personligt ejede, anparts- eller aktieselskaber. Tidligere opgørelser medregnede kun virksomheder, der blev startet som personligt ejede. Så hvis du har hørt, at tre ud af ti iværksætterne i Danmark er startet af kvinder, er det ud fra den gamle opgørelsesmetode. Men uanset opgørelsesmetode er kvindernes relative andel faldet i de seneste år. Rent antalsmæssigt var 2005 et rekordår for opstart af virksomheder også for kvinderne. Der var kvinder, der startede egen virksomhed, mens tallet for mændene var Samlet set blev der skabt nye virksomheder, men for en del af virksomhederne, kan det ikke afgøres, hvorvidt en mand eller kvinde har startet virksomheden. Danmark i midterfeltet Danmark er placeret i midterfeltet sammenlignet med de andre nordiske lande, når det kommer til antallet af kvindelige virksomhedsejere. Dette er et pænt stykke efter USA, som er det land, hvor forskellen mellem antallet af kvindelige og mandlige virksomhedsejere er mindst og dermed tættest på 1,0, som forholdet er, når der er lige mange af hvert køn.

11 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Kend din iværksætter 11 Figur: Forholdet mellem mandlige og kvindelige virksomhedsejere USA Finland Norge Danmark Sverige Storbritannien Island Kilde: Global Entrepreneurship Monitor (2008) Der findes ikke officielle statistikker, som kan bruges til at sammenligne antallet af kvindelige og mandlige iværksættere i forskellige lande. Men der gennemføres hvert år en undersøgelse, baseret på stikprøver, som kan give et skøn over forskellen mellem mænds og kvinders iværksætteraktivitet (Global Entrepreneurship Monitor 2008). Ovenfor er et udpluk af disse tal. De viser, at der er 2½ gang så mange mænd som kvinder i Danmark, der er virksomhedsejere. Det placerer os i midten af de lande, vi oftest sammenligner os med. Hvorfor er der så få kvindelige iværksættere? Internationale undersøgelser, der skal afdække hvorfor, der er så få kvindelige iværksættere, har især fokus på tre spørgsmål: Hvordan fungerer arbejdsmarkedet? Hvor udbredte er pasningsordninger til børn og ældre? Og hvordan er landets kultur og normer? Både hvad angår pasningsmuligheder og kultur, er forholdene i Danmark særdeles gunstige. Kigger vi på arbejdsmarkedet, er danske kvinder mere erhvervsaktive end kvinder i andre lande. Dermed burde danske kvinder have en tilsvarende god mulighed for at starte egen virksomhed. Men de vælger i høj grad at få job i det offentlige. Vanskeligt skift fra offentlig ansat til selvstændig Faktisk er halvdelen af danske kvinder ansat i den offentlige sektor, hvorimod kun to ud af ti mænd er det. Da der er stort set lige mange mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, er der derfor også flere mænd i den private sektor. Ny forskning viser, at forskellen mellem antallet af kvindelige og mandlige iværksættere skyldes, at kvinderne primært vælger job i det offentlige, mens mændene vælger job i den private sektor (CEBR 2008). Valget af sektor hænger dog tæt sammen med ens uddannelse.

12 12 Kend din iværksætter Figur: Typer af iværksættere i Danmark, fem år efter start kvinder Hobbyvirksomheder 15% Life-style virksomheder 34% Virksomheder mod op til 10 ansatte 49% Store virksomheder med mere end 10 ansatte 2% Kilde: Danmarks Statistik Men størstedelen af de kvindelige iværksættere kommer fra den private sektor. Af de ca kvindelige iværksættere, der startede i 2005, kom seks ud af ti fra den private sektor. Af de mandlige iværksættere var det otte ud ti, der kom fra den private sektor. Den erfaring og de netværk, som kvinderne opbygger i deres job i det offentlige, er vanskelige at bruge, når en ny virksomhed skal etableres. Men en analyse af kvindelige og mandlige iværksætteres sociale netværk viser, at selv om kvinder i opstartsfasen har mindre effektive netværk end mænd, indhenter kvinderne dette efterslæb i takt med virksomhedens udvikling (Klyver 2007). Det kan eventuelt også spille ind på offentlige ansattes lyst til at starte en virksomhed inden for deres område, at det er den offentlige sektor, som er deres konkurrent. Men det kan lade sig gøre, som beretningen om den private børnehave Onkel og Tante viser. Forskellige motiver til at blive selvstændig Kvinders motiver for at starte virksomhed er ikke helt identiske med mænds. Undersøgelser viser dog, at de to vigtigste motivationsfaktorer overvejende er de samme for mænd og kvinder nemlig at få nye udfordringer og at få foden under eget bord. Herefter nævner kvinderne ønsket om større sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv, mens ønsket om at tjene mange penge indtager tredjepladsen blandt mænd (Eurostat 2006). Denne forskel på, hvad der driver henholdsvis kvinder og mænd, afspejles til en vis grad i den udvikling, som virksomhederne gennemløber i de første fem leveår. Flere store virksomheder startet af mænd Man kan opdele virksomhederne, der er i drift efter fem år, i fire typer: Hobbyvirksomheder, life style-virksomheder, virksomheder med op til ti ansatte og store virksomheder med over ti ansatte. Kønnenes fordeling på de fire typer er stort set ens.

13 Kend din iværksætter 13 Figur: Typer af iværksættere i Danmark, fem år efter start mænd Hobbyvirksomheder 17% Life-style virksomheder 33% Virksomheder mod op til 10 ansatte 46% Store virksomheder med mere end 10 ansatte 4% Kilde: Danmarks Statistik Kigger vi på statistikken har tre ud af ti virksomheder så lille en omsætning efter de fem første år, at de må betegnes som hobbyvirksomheder. Omsætningen er her på under kr. om året. Tre ud af ti virksomheder er såkaldte life stylevirksomheder. Det er virksomheder med en omsætning over kr., men der er ingen eller kun en ansat. Billedet ser ens ud for kvinder og mænd. Det gælder også, når der ses på iværksættere, som har ansatte. Kvindelige og mandlige iværksættere er således lige tilbøjelige til at ansætte medarbejdere. For begge køn har halvdelen af virksomhederne ansatte. De store virksomheder er virksomheder, der efter fem års drift har ti eller flere ansatte. I denne kategori er der flere virksomheder, der er startet af mænd end af kvinder. Samlet set er det kun syv pct. af virksomhederne i den private sektor, der har mere end ti ansatte. En vækstiværksætter er kendetegnet ved bl.a. at have mange ansatte efter fem år. Derudover skal en vækstiværksætter have årlig vækst. Det markante fokus på vækst i virksomheder skyldes, at vækstiværksættere øger den økonomiske vækst i samfundet betydeligt. Faktisk kan op mod en femtedel af den økonomiske vækst siden midten af 1990 erne tilskrives, at nye virksomheder med højere produktivitet har udkonkurreret andre virksomheder. Og vækstiværksættere har en produktivitet, der er pct. højere end gennemsnittet af alle danske virksomheder (Vækstredegørelse 2005). At der ikke er flere kvinder og mænd, der efter fem år har mere end ti ansatte skal ses i forhold til, at der generelt er meget få virksomheder i Danmark, som har mere end ti ansatte.

14 Det unikke ved virksomheden Lolex, som Lone Blanner Jul og Lotte Timmermann stiftede i 2006, er sammensætningen af kompetencer og et solidt erfaringsgrundlag. Lone er civilingeniør i kemi og Lotte er erhvervssproglig korrespondent i engelsk og tysk og har erhvervssproglig diplomprøve i tysk. Begge har tidligere beskæftiget sig en hel del med kvalitetssikring. Selvom de har forskellige styrker, forsøger de i dagligdagen at inddrage hinanden mest muligt i opgaverne. For der skal være mulighed for, at den ene kan tage over, når den anden skal på ferie. Lotte og Lone Alder: 42 og 41 år Uddannelse: Civilingeniør i kemi og erhvervssproglig diplomprøve

15 Vælg din branche med omhu 15 Vælg din branche med omhu Når du vælger branche, så tænk dig godt om. Undersøgelser viser nemlig, at branchevalget har stor betydning for nystartede virksomheders muligheder for at overleve. Du har størst mulighed for succes i en branche, du kender godt. Lolex En unik sammensætning af kompetencer Når fødevarer skal på hylderne i Danmark, er der et hav af regler, de skal leve op til. De to iværksættere bag Lolex ApS, Lone Blanner Jul og Lotte Timmermann, har specialiseret sig i at rådgive om fødevarelovgivning og korrekt mærkning. Som udenlandsk leverandør af fødevarer er det svært at få lavet en juridisk korrekt dansk oversættelse. Eksempelvis bliver det engelske best before ofte oversat til bedst før. Det er ikke i overensstemmelse med dansk lovgivning, hvor det skal hedde mindst holdbar til. Selv om der er fælles regler i EU, er de ofte forskellige i praksis, siger Lone Blanner Jul og forklarer, at man i Tyskland gerne må illustrere en pose bolcher med en citron, selvom bolcherne ikke indeholder citron, hvis bare det siger noget om smagsretningen. Den går ikke i Danmark. Når vi skal oversætte tunge formuleringer og juridiske begreber, er det typisk Lotte, der tager opgaven. Omvendt havner den på mit bord, hvis der er tekniske spørgsmål om blandt andet mikroorganismer, som jeg har arbejdet med i mange år, siger Lone Blanner Jul. Lone Blanner Jul og Lotte Timmermann var kolleger i en dansk afdeling af den internationale laboratoriegruppe Eurofin. Gennem nogen tid havde de halvt i sjov talt om, at de gerne vil starte noget selv, hvor de kunne fokusere målrettet på rådgivning og mærkning. Vi har hverken opfundet et nyt produkt eller forretningskoncept. Vi havde simpelthen bare behov for at sætte mere fokus på det, vi lavede. Samtidig var vi drevet af en vis portion eventyrlyst, og syntes at det kunne være spændende at sætte dagsordenen selv siger Lone Blanner Jul og fortsætter: Jeg kom på arbejde en mandag i september 2006 og sagde til Lotte, at nu var tiden inde. Hun svarede bare ja, og tre uger senere havde vi sagt vores job op. Lotte kommer fra en familie med mange selvstændige, så det faldt hende meget naturligt. For mig var det et lidt større skridt. Opstartsfasen bød da også på en del sommerfugle i maven. Det var ikke så sjovt at bruge penge i de første måneder, for man kunne jo ikke være sikker på, om der ville komme flere. Jeg begyndte pludselig at kigge lidt ekstra på priserne, når jeg var på indkøb, siger hun. Det er ikke længere nødvendigt at spænde livremmen ind. I sit første regnskabsår havde Lolex en omsætning på 1,2 mio. kr., og udgifterne er ret begrænsede i den lille virksomhed, der endnu kun beskæftiger de to stiftere. Vi har hverken skullet investere i varelager eller dyrt maskineri og kommer langt med en computer, en internetopkobling og en telefon. I princippet kunne vi sidde på Hawaii, da 99 pct. af kommunikationen med kunderne foregår via internettet, siger Lone Blanner Jul. De to traf dog hurtigt en beslutning om, at de skulle have et kontor. Valget faldt på Videnparken i Fredericia, som er et kontorhotel med ca. 70 virksomheder, hvoraf størstedelen er iværksættere. Huslejen er selvfølgelig en væsentlig udgift hver måned. Men jeg ville gå død i at sidde hjemme og drive virksomhed uden den kontakt til andre, som man har herude, ligesom det er vigtigt at kunne tage hjem og holde fri, når arbejdsdagen er slut. Det udstråler også professionalisme, at man har en rigtig adresse, siger Lone Blanner Jul, der er blevet bidt af iværksætterånden og ikke afviser tanken om at starte noget andet op hen ad vejen.

16 16 Vælg din branche med omhu Kvinders branche top ti Mænds branche top ti 01 Anden virksomhedsrådgivning 02 Frisørsalon 03 Pizzeria, grillbar, isbar og lignende 04 Rengøring 05 Revision og bogføring 06 Skønhed og hudpleje 07 Restaurant 08 Dametøj 09 Alternativ servicevirksomhed 10 Gaveartikler og brugskunst 01 Tømrer og bygningssnedker 02 Anden virksomhedsrådgivning 03 Bygge- og anlægsentreprenør 04 Udvikling af software 05 Vognmand 06 Pizzeria, grillbar, isbar og lignende 07 Restaurant 08 Murerforretning 09 Malerforretning 10 Rengøring Kilde: Danmarks Statistik Hvilke brancher starter kvinder og mænd virksomhed i? Videnservice (eksempelvis it, revision, virksomhedsrådgivning og markedsføring) og detailhandel er blandt de branchegrupper, som har allerflest virksomheder i Danmark. Næsten halvdelen af de ca kvinder, der på årsbasis starter egen virksomhed, vælger netop disse branchegrupper. Ovenfor kan du se de ti specifikke brancher, kvinder og mænd oftest vælger. Kvinder vælger hyppigst at starte virksomhed inden for Anden virksomhedsrådgivning (det er for eksempel rådgivning omkring organisering, information, kommunikation og PR), og det næstmest populære er at åbne en frisørsalon. Blandt mænd falder førstevalget på en tømrerforretning, mens det næstmest populære er at åbne virksomhed med Anden virksomhedsrådgivning. Fire brancher går igen på både kvinders og mænds top tiliste over foretrukne brancher ved nyopstart. Det er anden virksomhedsrådgivning, pizzeriaer, restauranter og rengøringsvirksomhed. En nærmere undersøgelse af tallene viser, at en større andel af mandlige end kvindelige frisører starter egen salon. Det vil sige, at flere frisøruddannede mænd springer ud som iværksættere end frisøruddannede kvinder relativt set også selv om det er så populært blandt kvinder at starte en frisørsalon. Mønsteret er det samme inden for andre uddannelser, så mænd har en højere iværksætteraktivitet end kvinder med samme uddannelse. Har din virksomhed chance for at overleve? Hvordan går det for nye virksomheder startet af kvinder? Ser vi på, hvor mange af dem der stadig eksisterer efter et til fem år, er det tydeligt, at valget af branche har stor betydning for overlevelsesmulighederne. Der er nemlig store forskelle på, hvor godt virksomheder klarer sig i de forskellige brancher. Eksempelvis eksisterer over halvdelen af virksomhederne, som kvinder har startet i videnservice, stadig efter tre år, mens tallet for detailforretninger er noget lavere. Og den samme forskel i overlevelse mellem de to brancher ses i virksomheder, som er startet af mænd. Inden for samme branche klarer kvinder og mænd sig næsten lige godt dog overlever lidt flere virksomheder startet

17 Vælg din branche med omhu 17 Figur: Overlevelse af nye virksomheder etableret af henholdsvis kvinder og mænd % År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Kvinder Detailhandel Kvinder Videnservice Mænd Detailhandel Mænd Videnservice Kilde: Danmarks Statistik af mænd end kvinder. Den store forskel ligger altså imellem brancherne og kønnenes forskellige branchevalg. Hvis vi ser på virksomhederne inden for videnservice, er over halvdelen stadig i drift efter tre år, mens det kun er lidt over fire ud af ti detailforretninger, der overlever denne opstartsperiode. Det samme gælder for virksomheder startet af mænd, hvilket yderligere understreger, at branchevalget er afgørende. Efter fem år eksisterer færre end en tredjedel af kvindernes virksomheder startet inden for detailhandel. Kvinders branchevalg har også stor betydning for deres mulighed for at opnå ekstern finansiering. For eksempel kan det være vanskeligt at låne penge til at starte en butik, da detailforretninger generelt har en lav overlevelse og derfor betragtes som en usikker og risikofuld branche af banker og andre långivere. Erfaring øger chancen for succes Overvejer du at starte virksomhed, så vælg en branche, du kender godt. Helst en branche som du er uddannet i og har erfaring med. Studier viser, at det er godt for en virksomheds chance for at overleve, hvis iværksætteren har kendskab til og erfaring fra den branche, virksomheden etableres i (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2005). Det er derfor problematisk, at mange kvinder vælger at starte virksomhed i en branche, de ikke har erfaring fra. Faktisk skifter næsten otte ud af ti kvindelige iværksættere branche, når de starter virksomhed inden for detailhandel og tallet er kun lidt lavere inden for videnservice. Selv om også mange mænd skifter branche, er de ikke helt så tilbøjelige til det, som kvinder er. Har du erfaring inden for flere brancher, så vær opmærksom på, at konkurrencen er hårdere i nogle brancher end i andre. Er konkurrencen for overvældende, kan det være svært at få fodfæste og succes med en ny virksomhed. Der er også brancher og virksomhedstyper eksempelvis pizzeriaer, restauranter, tøjforretninger og rengøring som umiddelbart ser ud som brancher, hvor det er let at starte virksomhed i, men hvor der er ringe mulighed for at overleve på grund af mange konkurrenter.

18 18 Hvis andre Hvad inspirere kvinder til at blive iværksættere kvinder kan Hvis din mor er selvstændig eller har været det, er sandsynligheden for, at du selv bliver iværksætter 75 procent højere, end hvis din mor er eller var lønmodtager i den private sektor.

19 Hvis andre kvinder kan Overvejer du at blive selvstændig, eller er du det allerede, så brug andre kvinder med succes og erfaringer som rollemodeller. Måske har du en mor, der er iværksætter. Det kan også være en veninde eller en kendt person, du ser op til og bliver inspireret af. I succesfulde kvinders kølvand De fleste af os bliver inspireret af andre personer lige fra den nærmeste familie og omgangskreds til folk, vi læser om i magasiner eller ser i fjernsynet. Fælles for gode rollemodeller er, at deres historie og erfaringer giver lyst til og mod på at gøre noget lignende selv. Den betydning, som kendte og synlige succesfulde kvinder har for andre kvinders uddannelse, job og karriere, kan ikke overvurderes. Som eksempelvis et kvindelandshold i håndbold der klarer sig godt. Når TrygVestas koncernchef hedder Stine Bosse. Eller når Gun-Britt Zeller grundlægger en succesfuld frisørkæde. Vi inspireres og lærer af de erfaringer, kendte kvinder har gjort sig på deres vej til succes. I familiens fodspor Selv om din uddannelse og dit erhverv er dit eget valg, er der en stor sandsynlighed for, at du alligevel har haft dine forældre som rollemodeller - bevidst eller ubevidst. Undersøgelser viser i hvert fald, at hvis du er barn af en iværksætter, er der større sandsynlighed for, at du også selv bliver det, end hvis dine forældre er lønmodtagere. Men ny forskning kommer et spadestik dybere (CEBR 2008). Den viser nemlig, at døtre af kvinder, som selv er eller har været selvstændige, oftere vælger at blive iværksættere. Eller sagt med andre ord - som rollemodel for døtre er moren vigtigere end faren. Men selv om din mor ikke er iværksætter, behøver du heldigvis ikke savne rollemodeller. Som iværksætterhistorierne i denne publikation illustrerer, er der flere synlige og succesfulde kvindelige iværksættere, du kan lade dig inspirere af. Netværk og rådgivning At komme fra idé til succesfuld virksomhed er en stor udfordring, som kræver både hårdt arbejde, mod og talent. Men ydermere kræver det en lang række forskellige kompetencer lige fra salg og økonomi til markedsføring, jura og personaleledelse. Sandsynligheden for, at du selv mestrer alle disse områder, er lille. Så jo bedre du er til at trække på andres faglighed, erfaring og viden, des bedre vil det sandsynligvis gå for din virksomhed. Der findes mange kompetente rådgivere og iværksætternetværk, som kan hjælpe dig på rette vej. Det gælder for eksempel Væksthusene, som tilbyder gratis vejledning til iværksættere og mindre virksomheder med vækstambitioner. De formidler også kontakt til netværk og mentorer, og de henviser til private rådgivere og andre, der kan være relevante for dig, som iværksætter. Der findes fem væksthuse ét i hver af de fem regioner. Værdien af at være en del af et netværk er blandt andet, at du får adgang til vigtig information, eksempelvis om din branche og dens udfordringer, adgang til kunder og leverandører og at du udvider din virksomheds økonomiske grundlag. Der findes flere netværk, der er målrettet kvindelige iværksættere.

20 Dorte Mandrup Arkitekter Trods stor national og international anerkendelse og adskillige priser er arkitekt Dorte Mandrup blevet kaldt en af dansk arkitekturs mest diskrete skikkelser. Hun stiftede i 1995 arkitektfirmaet Fuglsang & Mandrup-Poulsen ApS sammen med Niels Fuglsang og udskilte i 1999 sin del af virksomheden til Dorte Mandrup Arkitekter. Lysten til at gøre tingene på sin egen måde, hvor hun kan arbejde med det kunstneriske udtryk uden at skulle stå til regnskab over for andre end sig selv, har inspireret hende til at blive selvstændig. Derudover har arkitektur i den grad været et mandefag. Så hvis man som kvinde skal gøre sig forhåbning om at blive taget alvorligt, må man gøre det alene, siger Dorte Mandrup. I 2007 blev tegnestuen kåret som en af Danmarks 200 hurtigst voksende virksomheder i Børsens gazelle-undersøgelse med en omsætning på 14,3 mio. kr., hvilket er en stigning på mere end 450 pct. i løbet af fire år. Ud over at være chef for 31 medarbejdere sidder Dorte Mandrup i bestyrelsen for flere betydningsfulde danske arkitektur- og kunstudvalg. Hun nævner arkitekten Henning Larsen som sit forbillede og tilføjer, at Pippi Langstrømpe er en glimrende rollemodel. For mig har det meste været learning by doing, med stor velvilje og støtte fra mere etablerede kræfter i faget, siger Dorte Mandrup, som er drevet af sin store kærlighed til faget. Det var det sjoveste og mest spændende, jeg kunne bruge mit liv til. Hvis den energi ikke er tilstede, giver det ikke meget mening at arbejde en hvis legemsdel ud af bukserne til minimumsløn de første mange år, siger hun og råder andre til at fokusere på at gøre det, man tror på er rigtigt, og sortere i nogle af de velmenende råd.

21 Symphogen Kirsten Drejer Adm. direktør Kirsten Drejer, der i 2000 var med til at stifte Symphogen A/S, er blevet kaldt rollemodellen i dansk biotekindustri. Symphogen har i alt syv stiftere, der er en blanding af kvinder og mænd. Kirsten Drejer er ph.d. i farmakologi og har 18 års erfaring fra Novo Nordisk. Biotekselskabet, der har 85 medarbejdere, har i 2008 indgået en milliardaftale med det amerikanske selskab Genentech om at færdigudvikle 3 lægemidler til virus- og bakteriebårne sygdomme. Næste skridt for Kirsten Drejer, 52 år, bliver at introducere virksomheden på Københavns Fondsbørs, når det rette tidspunkt melder sig. Det er spændende at være med til at skabe noget meningsfyldt. Det mener jeg, rekombinante polyklonale antistoffer er, siger hun. Symphogen producerer som den eneste virksomhed i verden de særlige antistoffer, der er banebrydende i forhold til at behandle og forebygge alvorlige sygdomme, hvor immunsystemet er involveret. Personligt har Kirsten Drejer adskillige rollemodeller og nævner blandt andre Virgins Richard Branson, Smithkline Beechams tidligere topchef Jan Leschly, Bill Clinton, Irmas adm. direktør Alfred Josefsen og Asger Aamund. Jeg plukker lidt fra forskellige personer, afhængigt af hvilken kompetence jeg leder efter. Nogle er gode kommunikatorer, andre er dygtige forretningsfolk, mens andre tænker visionært, siger hun. Kirsten Drejers bedste råd til iværksættere er, at de skal være modige og turde realisere deres drømme. Man skal være indstillet på, at det er hard fun. Det handler om at turde tænke stort og samtidig starte fokuseret, siger hun. Onkel og Tante Heidi Normann Bech Som nyuddannet pædagog stiftede Heidi Normann Bech i 2006 den private daginstitution Onkel og Tante i Vejle, der har 22 børn og 6 ansatte. Jeg ville gerne arbejde i en institution, hvor familielivet var i centrum. Men det eksisterede ikke. Derfor skabte jeg min egen arbejdsplads, siger Heidi Normann Bech, 39 år, der i 2007 havde en omsætning på 1,56 mio. kr. Onkel og Tante har netop fået bevilling til at have 36 børn fra årsskiftet, og på sigt er planen at ekspandere med flere institutioner. Heidi Normann Bechs far var selvstændig, så hun har altid været inspireret af den frihed, det giver selv at træffe beslutningerne. Mit store forbillede er Pippi Langstrømpe. Hun gør tingene på sin egen måde og tænker ikke på, hvad der kan lade sig gøre, men hvordan det kan lade sig gøre, siger hun og råder andre iværksættere til ikke at lade sig blokere, men tænke i muligheder i stedet for begrænsninger.

22 WELTKLASSE: Charlotte og Jeanett Alder: 33 og 30 år Uddannelse: Cand.mag i kommunikation og grafisk designer Med to chefer i den fødedygtige alder er man lidt sårbar som nystartet virksomhed. Heldigvis var der så mange ansatte, da jeg blev gravid, at vi var godt rustet. Men det satte gang i nogle tanker, og vi havde en masse bekymringer om, hvordan det nu skulle gå, siger Charlotte Stougaard, 33 år. Begge er enige om, at det har været sundt for virksomheden, fordi de har været nødt til at indføre nye rutiner og uddelegere flere opgaver til de øvrige medarbejdere.

23 Iværksætter og mor 23 Iværksætter og mor Mange kvinder vælger at starte virksomhed, mens de har helt små børn, fordi de ønsker at skabe balance mellem arbejdsliv og familieliv. Det kan ligne en farlig cocktail med to så store udfordringer, som det er at starte en ny virksomhed og at blive mor. Men virksomheder startet af kvinder med små børn har en lige så høj overlevelse som andre virksomheder. Weltklasse Børn og business går hånd i hånd Som iværksætter kan det være svært at få barsel og business til at gå op i en højere enhed. De to stiftere af reklamebureauet Weltklasse, Jeanett Kaare og Charlotte Stougaard, har rustet sig til udfordringen gennem åben dialog og planlægning i den udstrækning, det er muligt. Allerede inden vi startede virksomheden, talte vi med en advokat om det. Han opstillede forskellige scenarier for, hvad vi skulle være opmærksomme på. Derfor blev vi enige om at lave en pagt. Vi besluttede, at det første år skulle være børnefrit og at vi efterfølgende skulle forsøge at undgå at blive gravide på samme tid, siger grafisk designer Jeanett Kaare, 30 år, og understreger, at de selvfølgelig aldrig vil tvinge hinanden til at få en abort, hvis det skulle ske. De to kender hinanden fra en tidligere arbejdsplads og sagde i august 2005 deres job op for at realisere drømmen om at blive selvstændige. I dag har de seks ansatte, og omsætningen i 2007 var på 3,4 mio. kr. Vi supplerer hinanden utrolig godt. Charlotte er meget eftertænksom og organiseret, mens jeg er god til at sætte ting i gang og er mere åben og direkte, fortæller Jeanett Kaare. De ser det som en klar fordel, at de er to om det hele. Selvom Charlotte, der er cand.mag. i kommunikation, har ansvaret for tekst og Jeanett for billeder, bliver alle beslutninger nøje vendt i fællesskab. Konsekvenserne bliver overvejet meget grundigt, fordi vi har to vidt forskellige tankesæt. Samtidig bliver en sjov dag meget sjovere, når man har nogen at danse med på kontoret, siger Jeanett Kaare, der har haft begge chefkasketter på i de fire måneder, hvor Charlotte Stougaard var på barsel. Barslen har også gjort os mere selvstændige. Vi startede ud som en symbiose, der gjorde alting sammen. Nu handler vi mere på egen hånd og stoler på, at det er den rigtige beslutning, siger Charlotte Stougaard og understreger, at hun jo ikke forsvandt fra jordens overflade, fordi hun var på barsel. Jeg har hele tiden været med på sidelinjen. Det havde været noget mere kompliceret, hvis man havde siddet alene på toppen. Selvom det er lidt skræmmende, er det faktisk også dejligt at finde ud af, at verden går videre, og at man ikke er uundværlig, siger hun. De næste tre år er dømt børneår. Det står ikke sort på hvidt i deres kontrakt, men ligger i kortene, at det er Jeanett Kaares tur næste gang. Det afhænger selvfølgelig også af kemien inden for hjemmets fire vægge og det rette tidspunkt på måneden. Bliver Charlotte gravid igen før mig, finder vi ud af det, siger hun og uddyber: Vi er ikke så nøjeregnende, for det kan ikke hjælpe noget, at man tæller timer i sin lille sorte bog. Måske er det mig, der knokler mest lige nu, men forhåbentlig kommer det mig til gode på et andet tidspunkt, siger Jeanett Kaare. De to iværksætteres tilgang til barsel og børn afspejler sig også i resten af virksomheden. Vi vil ikke nøjes med at ansætte kvinder over 40 år og mænd. Faktisk er fire af vores ansatte kvinder i den fødedygtige alder. Når de på et tidspunkt skal have børn, passer det måske med, at vi ikke selv er på barsel. Vi har valgt efter kompetencer og kemi i stedet for potentielle udfordringer i fremtiden. For børn og barsel skal ikke være nogen hæmsko hos os, siger Charlotte Stougaard.

24 24 Iværksætter og mor Figur: Iværksætterens alder ved opstart af virksomhed og kvinders alder, når de får børn % Under 20 år år år år år år 45-49år 50-54år år år år Kvinder Mænd Fødsler Kilde: Danmarks Statistik Iværksætter med små børn Langt de fleste kvinder og mænd starter virksomhed, når de er mellem 25 og 44 år. Der er således et stort overlap tidsmæssigt med de år, hvor flest kvinder får børn. Ny forskning uddyber det tidsmæssige sammenfald mellem virksomhedsopstart og børnefødsler (CEBR 2008). Den viser, at privatansatte kvinder, der har helt små børn mellem 0-2 år, har en større tilbøjelighed til at blive iværksættere end dem, der ikke er småbørnsmødre. Det kan der være mange grunde til. For nogle kvinder er det at have små børn et motiv for at starte egen virksomhed. De ønsker at opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv, og hvis de er deres egen chef, kan de lettere planlægge arbejdstiden, så der også er tid til børnene. En sådan fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden hænger dog i nogen grad sammen med hvilken branche, der er tale om. Og ingen, der etablerer og driver egen virksomhed, kommer uden om, at det kræver en kæmpe arbejdsindsats især i de første år efter etableringen. Jo ældre børnene bliver, des færre kvinder bruger bedre balance mellem arbejds- og familieliv som motiv for at starte egen virksomhed. Faktisk har kvinder med større børn nærmest den modsatte forklaring på, at de starter virksomhed nemlig at børnene er blevet store nok til, at det nu kan lade sig gøre. Lige gode muligheder for overlevelse Det ligner en farlig cocktail, at starte virksomhed, samtidig med at man har helt små børn. Men hvis man ser på overlevelsen for samtlige virksomheder, der er startet af kvinder med helt små børn (0-2 år), sammenlignet med andre kvinder, er der ikke nogen forskel af betydning på, hvor stor en andel, der er overlevet de første fem år.

25 Iværksætter og mor 25 Figur: Andelen af virksomheder, der efter fem år stadig er i drift, etableret af kvinder med og uden små børn % Med småbørn Ingen småbørn Med småbørn Ingen småbørn Med småbørn Ingen småbørn I ALT DETAILHANDEL VIDENSERVICE Kilde: Danmarks Statistik Men de virksomheder kvinder starter inden for detailhandel samtidig med at de har små børn, har en lavere overlevelse end tilsvarende virksomheder, startet af kvinder, inden for videnservice. Faktisk er det kun hver fjerde detailforretninger, som er startet af kvinder med småbørn, der stadig er i gang efter fem år mens det er hver tredje blandt iværksættere uden småbørn, som overlever de første fem år. Tallet for iværksættere med småbørn i videnservice er noget højere, og her overlever næsten halvdelen af virksomhederne og der er næsten ingen forskel på, om kvinderne har småbørn eller ej. Det spiller derfor ikke den store rolle i forhold for din virksomheds overlevelsesmuligheder, om du har småbørn eller ej den store betydning ligger mere i dit valg af branche, som tidligere vist. Og der er ikke forskel på, hvilke brancher kvinder med og uden børn hyppigst starter virksomhed inden for topscorerne for begge grupper er detailhandel og videnservice. Hav en barselsplan klar Fordi mange kvinder starter virksomhed, mens de er i den fødedygtige alder, er barsel noget, der skal tages stilling til og indpasses i en nyetableret virksomhed. Som Weltklasses historie viser, kan det være en fordel på forhånd at udtænke en løsning for, hvordan du vil håndtere en barselsorlov, hvis du har helt små børn eller ønsker at få det. En måde kan være at starte virksomheden sammen med en anden eller at ansætte en, der kan overtage i de perioder, hvor du ikke selv kan være fuldt involveret i virksomheden. Du skal være opmærksom på, at der er forskellige barselsregler, alt efter om du har startet en personligt ejet virksomhed, eller om du har startet et anparts- eller aktieselskab. Hvis du har startet en personligt ejet virksomhed, og omfanget af det arbejde, du har lagt i virksomheden, i øvrigt opfylder en række krav, kan du få udbetalt barselsdagpenge af

26 26 Iværksætter og mor kommunen. Dagpengene bliver beregnet ud fra virksomhedens seneste overskud. Med en frivillig sygedagpengeforsikring er du imidlertid sikret minimum 2/3 af den maksimale dagpengesats, uanset din virksomheds indtjening. Hvis du arbejder i virksomheden under din barselsorlov, får du reduceret dagpengene. Arbejder du for eksempel op til halvdelen af en normal arbejdsuge, vil du få udbetalt halvdelen af dine ugentlige barselsdagpenge af kommunen. Du vælger fra uge til uge, hvor meget du vil arbejde, men dagpengene nedsættes lige meget, om du har arbejdet en time eller ti timer. For hver uge, du arbejder enten helt eller delvist, bliver orloven forlænget tilsvarende i den anden ende. Der gælder andre regler, hvis du har etableret din virksomhed som et selskab, hvor du selv er på lønningslisten. Du vil i så fald uanset om du har andre ansatte eller ej blive betragtet som både privat arbejdsgiver og lønmodtager. For at modtage barselsdagpenge som lønmodtager skal du opfylde et antal krav til, hvor meget og hvor længe inden orloven du har arbejdet. Lønmodtagere har flere muligheder for at tilrettelægge deres barselsorlov, herunder en eventuel arbejdsindsats i virksomheden under orloven. Disse regler kan du tale med din kommune om. De kan også hjælpe dig med beregningen af, hvor mange barselsdagpenge du er berettiget til. Alle private arbejdsgivere er forpligtet til at indbetale et fast beløb til en godkendt barselsudligningsfond. Barselsudligningsfonden dækker forskellen mellem barselsdagpengene fra kommunen og din løn under barselsorloven dog kun hvis lønnen overstiger dagpengesatsen. Refusionen svarer til forskellen mellem barselsdagpengerefusionen fra kommunen på 95 kr. og en løn på op til 142 kr. i timen. Formålet med barselsudligningsordningen er at begrænse lønudgifterne for virksomhederne til deres ansatte på barsel også når det gælder direktøren. Langt de fleste kvinder starter en personligt ejet virksomhed, men det er altså værd at overveje, om det i stedet kan være en fordel at starte for eksempel et anpartsselskab. Hvis du allerede har etableret din virksomhed som personligt ejet, men kunne få lyst til at ændre virksomhedsformen, og hvis din personligt ejede virksomhed giver overskud, kan den ændres til et aktie- eller anpartsselskab, uden at du skal betale skat (skattefri virksomhedsdannelse). Hvis du har brug for mere information, kan du gå du ind på eller kontakte Væksthusene. Du kan også bruge de links, der er nederst i boksen på modsat side.

27 Iværksætter og mor 27 Barselsorlovsregler Alle forældre har ret til at holde barselsorlov i tilsammen 52 uger. Forældre, der opfylder et beskæftigelseskrav har mulighed for at få udbetalt barselsdagpenge i samme periode. 1. Barselsdagpenge udbetalt af kommunen Krav, der skal være opfyldt Selvstændige har ret til barselsdagpenge, hvis de har drevet virksomhed inden for de seneste 12 måneder. Den seneste måned forud for fraværet og derudover mindst 5 andre måneder, skal arbejdet have været i et væsentligt omfang. Det vil sige, at den selvstændige skal have arbejdet mindst 18½ timer om ugen i virksomheden. Fastsættelse af dagpengesats Barselsdagpengene beregnes og udbetales af kommunen på grundlag af arbejdsfortjenesten ved den selvstændige virksomhed dokumenteret ved skattemyndighedernes årsopgørelse for det seneste regnskabsår. Der er dog fastsat et maksimumbeløb pr. uge, som i 2008 er kr. pr. uge. Det betyder, at der maksimalt kan udbetales ca kr. om året i barselsdagpenge. Må man arbejde i sin virksomhed under barsel? Man må arbejde i sin virksomhed i fraværsperioden, men kommunen nedsætter barselsdagpengene for de uger, hvor den selvstændige har arbejdet delvist. a. Hvis arbejdet er genoptaget med halvdelen eller mindre af den normale ugentlige arbejdstid, kan kommunen udbetale halvdelen af det fulde ugentlige barselsdagpengebeløb. For hver uge arbejdet er genoptaget delvist, vil barselsdagpengeperioden blive forlænget med en halv uge. Der er også muligt at udskyde orlov til senere afholdelse. 2. Frivillig forsikring Selvstændige kan tegne en frivillig sygedagpengeforsikring hos Beskæftigelsesministeriets AdministrationsCenter (BAC). Ved fravær som følge af barsel og adoption, vil en selvstændig, der ikke kan dokumentere en arbejdsfortjeneste, kunne forsikre sig til at få 2/3 af fuld dagpengesats. I 2008 svarer det til kr. pr. uge. 3. Udligningsordning for selvstændige med anparts- eller aktieselskab Hvis den selvstændiges virksomhed er et anparts- eller aktieselskab, kan den selvstændige udbetale løn til sig selv, og vil have mulighed for at blive betragtet som både lønmodtager og privat arbejdsgiver. Alle arbejdsgivere på det private arbejdsmarked skal være med i en barselsudligningsordning, hvorfra de i et vist omfang kan få refunderet løn, der er udbetalt under barselsorlov. Flere oplysninger om den lovbaserede barselsudligningsordning Barsel.dk på Links: Barselsorlov. Se under Temaer på Vejledning om barselsorlov og dagpenge på Vejledning om den frivillige sygedagpengeforsikring på Vejledning om barselsudligning på Blanket om barselsdagpenge på b. Hvis den selvstændige arbejder mere end halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, kan kommunen ikke udbetale barselsdagpenge for den uge. Kilde: Beskæftigelsesministeriet

28 LIS & ANNA Alder: 33 og 35 år Uddannelse: Cand. merc DCM og cand.merc IMM Vores bagage har givet os en god næse for det kommercielle. Den kreative del af virksomheden med at designe nye modeller er selvlært. En stor del af det at drive forretning handler om alt det uden om, fortæller Lis Beck. Det har været en organisk vækst, hvor vi stille og roligt har opgraderet de forskellige funktioner og gearet virksomheden til ekspansion med kompetente medarbejdere. Vi har delt ansvarsområderne mellem os, så jeg står for design og produktion, mens Anna tager sig af salg og marketing, siger Lis Beck.

29 Skridtet videre få din virksomhed til at vokse 29 Skridtet videre få din virksomhed til at vokse Danmark har brug for flere iværksættere, ikke mindst kvindelige, der kan få virksomheder til at vokse. Sæt dig høje mål for din virksomhed allerede fra starten - og realiser dem. Lån om nødvendigt de penge, der skal til. Og vær omhyggelig med at ansætte de rigtige medarbejdere. becksöndergaard Fra hobby til tocifret millionomsætning på fem år I Korea bringer det held at have åleskind på sig. Om det er held eller en professionel tilgang til det at drive forretning, der er hemmeligheden bag accessory-firmaet becksöndergaards succes, er ikke til at sige. Men sikkert er det, at de to iværksættere Lis Beck, 33 år, og Anna Søndergaard, 35 år, på blot fem år har gjort punge i åleskind og farverigt tilbehør til en kassesucces. I 2008 forventer de at omsætte for 20 mio. kr. Det hele startede i 2003, hvor jeg var udstationeret i Malaysia for Carlsberg Marketing. Anna besøgte mig og var ret bjergtaget af de mange sjove ting, jeg havde købt på forskellige markeder. Vi talte om, at vi kunne tage nogle ting med hjem og forsøge at sælge dem, fortæller Lis Beck. De to kender hinanden fra Copenhagen Business School, hvor de blandt andet har skrevet speciale sammen. Vi lavede en forretningsplan, fik et banklån på kr. og en kassekredit på kr. siger Lis Beck. Tilbage i Danmark lavede de butik-for-endag forskellige steder i København og fandt hurtigt ud af, at der var rift om de pangfarvede åleskindsprodukter, som var en del af det sortiment, de havde købt i Korea. Vi fik dem på hylderne i forskellige modebutikker, hvilket førte til, at pungene kom i modebladene. I januar 2004 meldte vi os til Formlandmessen i Herning. Det satte for alvor skub i udviklingen, fortæller Lis Beck. De fik 15 kunder ved messen og var nødt til at beslutte, om de ville satse på virksomheden. Anna Søndergaard, der har arbejdet som konsulent og projektleder hos McKinsey & Co. og Lowe Danmark, bestemte sig for at sige sit job op i løbet af sommeren, og kort efter fulgte Lis Beck trop. Vi havde slet ikke forestillet os, at det skulle være andet end en hobbyvirksomhed, siger hun. Ved næste modemesse fik de 100 kunder på fire dage. Der blev ansat to sælgere i løbet af efteråret, og forretningskonceptet blev defineret mere præcist. I 2005 satte de fokus på at få opbygget en professionel organisation, og her har deres uddannelsesmæssige baggrund og erhvervserfaring været guld værd. Fra at være to unge kvinder, som rejste rundt i verden, er de blevet chefer for otte medarbejdere på kontoret i København, to salgsagenter i Danmark og ti i udlandet, hvor becksöndergaard i dag er repræsenteret i lande. I princippet kan de det samme, men ressourcerne bliver udnyttet bedre ved, at de deler ansvarsområder mellem sig. Og det har været nødvendigt at frigive ansvar, da de begge har fået børn inden for det sidste år, forklarer hun. Det har været nogle hårde men sjove år, hvor vi har løbet rigtig stærkt for at nå det hele. Nu har vi en solid platform og et erfaringsgrundlag. Det er fantastisk at kunne læne sig lidt tilbage og koncentrere sig om det store overblik, siger Lis Beck. Med rammerne og de rette medarbejdere på plads regner de med at kunne øge omsætningen markant de kommende år. Den store udfordring er nu at sætte mere fokus på forretningsudvikling og ledelse. Vi har haft så travlt med at være inde over alting selv, at vi ikke har fået gjort så meget ud af lederrollen. Vi skal være vores lederansvar mere bevidst og blive bedre til at motivere medarbejderne, så vi kan få skabt en god virksomhedskultur, siger Lis Beck og fortæller, at de overvejer at nedsætte en professionel bestyrelse og eventuelt få en investor på banen for at realisere ambitionerne om fremtidig vækst i et hurtigere tempo.

30 30 Skridtet videre få din virksomhed til at vokse Hvor stor en bid af kagen går du efter? Når du starter virksomhed, har du nogle ambitioner. De kan pege i forskellige retninger og være høje eller lave. Under alle omstændigheder har de stor betydning for din virksomheds fremtid. Studier viser, at hvis du fra starten har ambitioner om vækst, er det mere sandsynligt, at din virksomhed rent faktisk bliver en vækstvirksomhed (Danmarks Statistik 2003). Så hvis du i etableringsfasen har planer om at ville ansætte medarbejdere, eksportere og udvide din virksomhed med nye forretningsområder og produkter, er du allerede godt på vej til at gøre det til virkelighed. Selvfølgelig skal dine vækstambitioner være realistiske i forhold til din virksomhed. Din forretningsidé eller dit produkt skal være nyt, innovativt eller på anden måde have appel til en større kundegruppe, men derudover er det også af betydning, at du besidder flere forskellige menneskelige og faglige kompetencer. Det kan være uddannelse, arbejdserfaring, brancheerfaring, ledelseserfaring og mere generel livserfaring. Hvad holder dig tilbage? Der er ikke mange af de virksomheder, som kvinder står bag, som bliver til store virksomheder med mange ansatte. Ofte hænger det sammen med et bevidst fravalg af vækst, blandt andet af hensyn til familien. I andre tilfælde beror det på, at kvinder i mindre grad er motiveret af at tjene mange penge. Det kan også være, at kvinder fravælger vækst, fordi de ønsker at bevare den fulde kontrol og overblikket over deres virksomhed. Eller måske er de helt tilfredse med at have en lille virksomhed, der omsætter nok til, at de kan forsørge sig selv. Det er svært at måle, om kvindelige iværksættere i højere grad end mænd oplever barrierer for vækst. Børn og familie kan være en stopklods for begge køn. Men især kvindelige iværksættere savner ofte et kommercielt orienteret netværk, som de kan trække på. Kvinder har heller ikke i så høj grad som mænd ledelseserfaring fra tidligere job. Hvad der vejer tungest, når det handler om manglende vækstambitioner, kan ikke siges entydigt. I debatten om kvindelige iværksættere fremhæves det ofte, at mange kvinder oplever det som særligt vanskeligt at låne penge til deres virksomhed (Erhvervsbladet 2008). Lad ikke økonomien stoppe dig Der findes forskellige finansieringsformer, som iværksættere mere eller mindre frit kan vælge imellem heriblandt finansieringsordninger som er særligt målrettet vækst i virksomheder. Som iværksætter kan du for eksempel bruge din egen opsparing, få et banklån, blive godkendt til et Kom-i-ganglån eller Vækstkaution, opnå business angel-finansiering eller skaffe venturekapital. Hvilken form for finansiering, der passer bedst til din virksomhed, afhænger blandt andet af dine vækstambitioner, hvor kapitalkrævende en branche du starter op i og hvor stor en del af ejerandelen, du er villig til at afgive til eksempelvis en investor. Men måden, du vælger at finansiere på, er ikke altafgørende for, om din virksomhed kan vokse. Tallene viser, at de hyppigst benyttede finansieringsformer blandt vækstvirksomheder faktisk er opsparing og banklån. En undersøgelse af bankers relationer til kvindelige iværksættere peger på, at kvinder er mere tilbageholdende med

31 Skridtet videre få din virksomhed til at vokse 31 at optage store lån end mænd. Denne tilbageholdenhed kan imidlertid vise sig at være dyr på sigt, da det kan betyde mindre og langsommere vækst i virksomheden. Undersøgelsen viser også, at det i det hele taget kan være en ulempe for kvindelige iværksættere at være tilbageholdende i finansieringsfasen. Banker har per definition størst fokus på at sikre, at de kan få lånet hjem igen og har derfor fokus på det langsigtede økonomiske perspektiv i din nystartede virksomhed. Ifølge undersøgelsen behandler bankerne ikke kvinder anderledes end mænd i en lånesituation (Erhvervsfremme Styrelsen 2000a). Kom-i-gang-lån og Vækstkaution Kom-i-gang-lån og Vækstkaution er statslige låneordninger for iværksættere og mindre virksomheder, som giver pengeinstitutterne mulighed for at opnå en garanti fra Vækstfonden til dækning af en del af risikoen på lånene. Garantien skal gøre det nemmere for dig at få lån til finansiering af virksomhedens udvikling. Når du søger om en af disse lånetyper, tages der udgangspunkt i din virksomheds forretningsplan. Det betyder, at du kun tilbydes lånet, hvis forretningens idé, model, økonomi og organisation vurderes at kunne bære. Kom-i-gang-lån er almindelige erhvervslån på op til en mio. kr. Sammen med lånet tilbydes iværksætteren rådgivning fra professionelle om opstart og drift af virksomheden. Ca. tre ud af ti Kom-i-gang-lån er ydet til kvindelige iværksættere (Vækstfonden 2008). Kvindernes andel er dermed lidt højere, end det kunne forventes ud fra deres iværksætteraktivitet. Vækstkaution, som i princippet ligner Kom-i-gang-lån, dog med en låneramme på op til fem mio. kr., er målrettet mindre, vækstorienterede virksomheder. Kun 14 procent af alle Vækstkaution-lån er stiftet af kvinder (Vækstfonden 2008). Det er mindre, end det kunne forventes i forhold til kvinders faktiske iværksætteraktivitet men lidt over niveauet for kvindernes andel af vækstiværksættere, som udgør ca. ti pct. Som udgangspunkt har alle uanset køn samme mulighed for at låne til opstart. Og ud fra tallene kan det ikke ses, at der foregår diskrimination mellem kvindelige og mandlige iværksættere, når det drejer sig om at få del i de statslige finansieringsordninger. Vælg den rigtige selskabsform Næsten otte ud af ti kvinder starter en personligt ejet virksomhed, mens færre end syv ud af ti mænd gør det. Kun få kvinder starter anpartsselskaber og endnu færre aktieselskaber. Mændene derimod er mere tilbøjelige til at starte især anpartsselskaber men også aktieselskaber. Om du vælger at etablere din virksomhed som en personligt ejet virksomhed eller som et aktie- eller anpartsselskab er ikke i sig selv afgørende for dine vækstmuligheder. De forskellige selskabsformer har hver deres fordele og ulemper. Men har du ambitioner om at skabe en stor forretning, har aktie- og anpartsselskaber nogle fortrin, som de personligt ejede ikke har eksempelvis professionel bestyrelse, muligheden for eksternt ejerskab og kapital samt mere fordelagtig beskatning. Ser vi på omsætningen, så er virksomheder etableret af mænd langt foran kvinders virksomheder. Faktisk er den samlede

32 32 Skridtet videre få din virksomhed til at vokse Figur: Nye virksomheders selskabsform, 2005 kvinder Aktieselskaber 1% Anpartsselskaber 20% Kilde: Danmarks Statistik Personligt ejede 79 % omsætning efter fem år i virksomheder etableret af mænd seks gange større end tilsvarende for kvinder. Dette tal skal ses i forhold til, at der kun er tre gange så mange mandlige som kvindelige iværksættere. Den gennemsnitlige omsætning er lige knap dobbelt så stor i mændenes virksomheder som i kvindernes virksomheder. Langt den største del af den samlede omsætning for kvinder kommer fra de personligt ejede virksomheder. For mænd fordeler omsætningen sig mere ligeligt mellem de tre selskabsformer, dog stadig med personligt ejede virksomheder som toneangivende i forhold til de to andre. Den gennemsnitlige omsætning fem år efter etablering er mere end ti gange større i aktieselskaber end i personligt ejede virksomheder uanset om virksomheden er startet af en kvinde eller en mand. Omsætningen i selskaberne er med andre ord markant større og særligt i aktieselskaberne. Se ud over landets grænser Studier har vist, at virksomheder, der eksporterer fra begyndelsen, umiddelbart klarer sig bedre på længere sigt end dem, der ikke gør (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2005). En forklaring på det kan være, at virksomheder, der eksporterer, bliver mindre afhængige af den danske økonomi og konjunkturudvikling, fordi de spreder risikoen over flere lande. Men en forklaring kan også være, at de iværksættere, der har eksport af deres produkter, er dem med de bedste og mest innovative forretningsidéer, som appelerer til en stor kundegruppe. Ansæt kompetente medarbejdere Når du ansætter arbejdskraft til din virksomhed, er dit valg af medarbejdere en vigtig brik på vejen til vækst. Dine ansatte kan styrke din virksomhed ved at repræsentere kompetencer, du ikke selv har. Eksempelvis kan det være en god idé at ansætte en til at tage sig af økonomien og/eller en til at sælge, mens du selv fortsætter med at udvikle virksomheden. Er din

33 Skridtet videre få din virksomhed til at vokse 33 Figur: Nye virksomheders selskabsform, 2005 mænd Aktieselskaber 3% Anpartsselskaber 33% Kilde: Danmarks Statistik Personligt ejede 64 % energi rettet mod at udvikle teknologien bag din virksomhed, kan det være en lettelse med en administrerende direktør, der er ansat til at hjælpe med at drive virksomheden. Sammensætningen af en god medarbejderstab og eventuel ledelse skal selvfølgelig tilpasses din virksomheds behov og specifikke udfordringer. De fleste virksomheder har brug for en bred vifte af kompetencer. Et studie af vækstvirksomheders sammensætning af medarbejdere viser, at der er flere ansatte med en lang videregående teknisk uddannelse og flere med indvandrerbaggrund end gennemsnitligt. Der er også en tendens til, at vækstiværksætternes ansatte har mindre arbejdserfaring end ansatte andre steder (Vækstredegørelse 2005). du skaber. Du kan også vælge at vokse i netværk, hvilket vil sige, at du outsourcer visse opgaver til samarbejdspartnere. Det kan give fleksibilitet og betyde, at du i samarbejde med andre kan byde på større opgaver, end hvis du kun er dig selv. Hvad der er den rigtige strategi for at få netop din virksomhed til at vokse, afhænger af flere faktorer. Men som du kan se i historien om becksöndergaard, er dine muligheder for at skabe en succesrig vækstvirksomhed åbne, også selv om du ikke har tænkt vækst ind fra start. Vækst på flere måder Det er ikke sikkert, at du som iværksætter opnår vækst målt på, hvor mange ansatte du har, eller hvor stor en omsætning

34 Kvinder har nøglen til vækst Regeringen har sat sig et ambitiøst mål om, at Danmark skal være blandt verdens bedste til at skabe vækst i nye virksomheder. For at det kan blive opfyldt, skal markant flere kvindelige iværksættere skabe vækstvirksomheder. Det kræver øget fokus på flere fronter.

35 Kvinder har nøglen til vækst 35 Vækst skaber velstand Regeringen ønsker at skabe vækst og velstand i Danmark også i fremtiden. Meget af den skal komme fra vækstiværksætterne dvs. de virksomheder, der hurtigt skaber nye arbejdspladser og høj omsætning. Vækstvirksomheder udfordrer de eksisterende virksomheder og skaber dermed dynamik og styrket konkurrence. Som nævnt tidligere har regeringen derfor opstillet et mål om, at Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere. Men for at vi kan nå målet, skal vi have flere nye vækstiværksættere ikke mindst kvindelige. Sammen med det amerikanske Bureau of Labor Statistics har Erhvervs- og Byggestyrelsen kigget på tallene og regnet ud, at hvis Danmark skal op på niveau med USA, og der tages højde for landenes forskellige størrelser, skal der i Danmark skabes mindst 130 vækstvirksomheder mere om året, end der gør i øjeblikket. I 2005 var der 230 vækstiværksættere, og der skal i alt skabes 360 vækstvirksomheder, for at komme op på niveau med USA. Da kvinderne kun udgør ca. en ud af ti vækstiværksættere, ligger der et stort potentiale blandt kvinderne for at skabe flere vækstvirksomheder. Langt flere kvinder skal være vækstiværksættere Hvor meget kvinder skal bidrage med for at få regnestykket til at gå op, kan anskues ud fra forskellige scenarier. En mulighed er, at kvinder i 2015 skaber halvdelen af alle vækstiværksættervirksomheder. Så skal kvinderne bidrage med 180 vækstvirksomheder. Da tallet lige nu er 23, skal de således mere end femdoble antallet af virksomheder, der skaber vækst. Et andet scenario er, at kvinder i 2015 skaber halvdelen af de ekstra vækstvirksomheder, vi mangler for at komme op på niveau med USA. I så fald skal kvinderne skabe 65 flere vækstvirksomheder, end de gør nu. Det er illustreret i figuren på side 36. Det betyder, at antallet skal tredobles. Så uanset hvordan man vender og drejer det, er der behov for markant flere kvindelige vækstiværksættere. Hvor skal initiativet komme fra? At der er for få kvindelige iværksættere i Danmark, har været tydeligt i mange år. Problemet har tidligere været analyseret indgående og belyst i en række rapporter fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Rapporterne har behandlet mange forskellige forhold, der har betydning for kvindelige iværksættere. Og i de andre nordiske lande har der længe været stort fokus på området. Både i Norge og Sverige er der inden for det seneste år opstillet nye strategier, og der afsættes ganske mange penge til forskellige initiativer. Også i Storbritannien findes særlige ordninger for kvindelige iværksættere. Det er dog svært at måle disse ordningers effekt på, hvordan kvinders virksomheder udvikler sig og om ordningerne bidrager til at skabe flere kvindelige iværksættere. I USA viser erfaringerne, at øget opmærksomhed omkring kvindelige iværksættere i befolkningen har ført til større opbakning fra både offentlig og privat side. De viser også, at et gunstigt erhvervsklima for kvinder, der starter egen virksomhed, ikke kan skabes af staten alene. Det skal ske gennem aktiv medvirken fra både de kvindelige iværksættere selv, deres organisationer, staten og andre aktører.

36 36 Kvinder har nøglen til vækst Figur: Kvinders og mænds bidrag til regeringens mål om flere vækstiværksættere, antal Kvindelige vækstiværksættere: 23 Mandlige vækstiværksættere: 207 Flere kvindelige vækstiværksættere: 65 Flere mandlige vækstiværksættere: 65

37 Kvinder har nøglen til vækst 37 Mulige statslige indsatsområder 1. Rollemodeller har givetvis en stor betydning, og her kan staten understøtte særlige events og initiativer for at synliggøre kvindelige forbilleder. 2. Kvinders valg af uddannelse og uddannelsesinstitutionerne spiller en vigtig rolle. Staten kan sørge for, at der udvikles særlige forløb for fx kvindelige ph.d.-studerende med fokus på udnyttelse af deres viden og kompetencer i kommercielle virksomheder. 3. Mange analyser fokuserer på vigtigheden af netværk og mentorer. Begge disse områder arbejder Væksthusene med allerede i dag, men en særlig målrettet indsats mod kvinder er en mulighed. 4. Endelig kan løbende offentliggørelse af kønsopdelte iværksættertal have en positiv effekt, fordi det sætter emnet på dagsordenen. Det kan altså diskuteres, hvilken og hvor stor en rolle staten skal have, når det handler om at få flere kvinder til at starte vækstvirksomheder. Den danske iværksætterpolitik har primært fokus på at skabe gode rammevilkår for alle iværksættere uanset køn. Derfor findes der ikke særlige nationale ordninger rettet mod kvinder, der starter virksomhed. Det gør der derimod regionalt, hvor EU s Socialfond blandt andet har været med til at finansiere en del projekter rettet mod kvindelige iværksættere. Det er i øvrigt muligt at søge om EU-finansiering til fx netværk for kvindelige iværksættere. Hvilke muligheder har staten? Umiddelbart tyder analyserne og iværksætterhistorierne ikke på et presserende behov for, at staten laver særlige ordninger eller regler for kvindelige iværksættere. De eksisterende ordninger opfylder allerede kvinders behov ved start og vækst af virksomhed. Eksempelvis tilbyder Væksthusene personlige vejledningsforløb, der målrettes den enkelte iværksætter og dermed de særlige behov eller udfordringer, som henholdsvis kvindelige eller mandlige iværksættere står overfor. Desuden bruges Kom-i-gang-lånene som tidligere nævnt allerede flittigt af kvindelige iværksættere. Fire områder fremstår dog som oplagte muligheder for et statsligt engagement, når det drejer sig om at motivere flere kvinder til at blive vækstiværksættere, se boks ovenfor. Konkrete tiltag på dette område skal udtænkes i et tæt samarbejde mellem kvindelige iværksættere og de aktører, der rådgiver og arbejder med kvindelige virksomhedsejere.

38

39 statistik

40 Hvor er der flest kvindelige og mandlige iværksættere? Højeste iværksætteraktivitet for kvinder på kommuneniveau Højeste iværksætteraktivitet for mænd på kommuneniveau Kvinder Mænd Region Hovedstaden 2,5 7,8 Region Sjælland 2,0 7,0 Region Nordjylland 1,8 5,4 Region Syddanmark 1,7 5,4 Region Midtjylland 1,6 5,7

41 Hvor er der flest kvindelige og mandlige iværksættere? 41 De ti kommuner med højst kvindelig iværksætteraktivitet, 2005 De ti kommuner med højst mandlig iværksætteraktivitet, 2005 Kommune Etableringshyppighed pr indbyggere Kommune Etableringshyppighed pr indbyggere 01 Læsø,7 02 Fanø 6,9 03 Samsø 4,9 04 Gentofte 3,9 05 Hørsholm 3,5 06 Frederiksberg 3,4 07 Solrød 3,4 08 Stevns 3,2 09 København 3,0 10 Rudersdal 3,0 01 Hørsholm 10,9 02 Stevns 10,8 03 Rudersdal 10,0 04 Gentofte,9 05 Hillerød,4 06 Lejre 8,7 07 Gribskov 8,5 08 København 8,4 09 Allerød 8,4 10 Ringsted 8,4 Kilde: Danmarks Statistik Etableringshyppigheden er et godt mål for, hvor stor iværksætteraktiviteten er i en kommune eller region. Etableringshyppigheden opgøres som antallet af iværksættere i forhold til antallet af potentielle iværksættere, hvor potentielle iværksættere er alle personer mellem 16 og 66 år. Etableringshyppigheden tager altså højde for, hvor mange mennesker der bor i regionen eller kommunen. Målt med etableringshyppigheden er der flest kvindelige og mandlige iværksættere i Region Hovedstaden. For kvinderne er den lavest i Region Midtjylland, mens den er lavest for mændene i Region Syddanmark og Region Nordjylland. På kommuneniveau er etableringshyppigheden højst blandt kvinderne på Læsø, Fanø og Samsø. Herefter følger syv kommuner i det østlige Danmark. Blandt mændene er de ti kommuner med højst etableringshyppighed alle i Region Sjælland og i Region Hovedstaden. Faktisk er de 24 kommuner med højst mandlig iværksætteraktivitet alle i de to regioner. De tre øer Læsø, Fanø og Samsø rangerer for de mandlige iværksættere på plads nr. 91, 25 og 45 blandt de 98 danske kommuner. Hvis der ses på, hvor der antalsmæssigt er flest iværksættere, er det selvfølgelig i de største danske kommuner med København suverænt øverst på listen og det gælder for begge køn. I 2005 startede 544 kvindelige iværksættere i København og mandlige. I Århus var tallet 189 kvindelige og 626 mandlige; i Aalborg var der 119 kvindelige og 341 mandlige iværksættere. Endelig startede 96 kvindelige og 345 mandlige iværksættere i Odense.

42 Virksomhederne i startårene Kvindelige iværksættere % Aktieselskab 1,6 0,9 1,4 1,1 1,1 Anpartsselskab 12,2 12,8 18,4 17,9 20,5 Personligt ejede 86,3 86,3 80,2 81,0 78,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal Mandlige iværksættere % Aktieselskab 5,0 3,3 5,5 3,1 3,1 Anpartsselskab 22,8 20,8 31,6 32,7 32,9 Personligt ejede 72,2 75,9 62,9 64,2 64,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal Kilde: Danmarks Statistik Antallet af kvindelige iværksættere er steget med 24 pct. siden 2001, mens antallet af mandlige er steget med 38 pct. i den samme periode. Fordelingen af opstarter på selskabsform har ændret sig fra 2001 til 2005, så en større andel af virksomhederne er startet som anpartsselskaber, og en lavere andel er startet som personligt ejede en udvikling som gælder begge køn og i særdeleshed for kvinderne. Der er flest kvinder inden for detailhandel og videnservice, mens størstedelen af de mandlige iværksættere starter inden for bygge og anlæg samt videnservice. De mange virksomhedsetableringer i 2005 inden for bygge og anlæg for mændene hænger sammen med gunstige konjunkturer. Kvinder starter forholdsvis flere virksomheder inden for service (detailhandel, viderservice, operationel service og øvrige serviceerhverv) end mænd. Der er således syv ud af ti kvinder, der starter inden for service, mens det kun er knap fire ud af ti mænd.

43 Virksomhederne i startåret 43 Virksomheder startet i 1999, som stadig er i drift i Industri Bygge og anlæg Engroshandel m.m. Detailhandel Hotel og restauration Transport mv. Videnservice Operationel service Øvrige serviceerhverv Kvinder Mænd Kilde: Danmarks Statistik

44 Hvilke virksomheder er stadig i drift efter fem år? % Kvindelige iværksættere i alt ALDER Under 30 år år 40 år og over UDDANNELSE Ingen erhvervsuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse ERHVERVSERFARING Ingen erhvervserfaring Erhvervserfaring EKSPORT Ingen eksport i startåret Eksport i startåret Kilde: Danmarks Statistik Figurerne viser, hvor stor en del af de virksomheder, der startede i 1999, der stadig er i drift i Virksomhederne er fordelt på egenskaber ved iværksætteren i startåret (1999). Virksomheder startet af kvinder overlever ikke de første fem år i lige så høj grad som virksomheder startet af mænd. Det skyldes primært kvinders branchevalg, som beskrevet i denne publikation. Jo ældre iværksætteren er, når vedkommende starter sin virksomhed, jo større er chancen for at virksomheden overlever de første fem år det gælder især for kvinder.

45 Hvilke virksomheder overlever længst? % Mandlige iværksættere i alt ALDER Under 30 år år 40 år og over UDDANNELSE Ingen erhvervsuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse ERHVERVSERFARING Ingen erhvervserfaring Erhvervserfaring EKSPORT Ingen eksport i startåret Eksport i startåret Kilde: Danmarks Statistik Har iværksætteren en erhvervsuddannelse, forøger det virksomhedens chance for at overleve de første fem år uanset iværksætterens køn. Iværksættere med en erhvervsfaglig uddannelse har bedre chancer for at overleve de første fem år end iværksættere med en videregående uddannelse. Virksomheder, hvor iværksættere har erhvervserfaring fra tidligere job, overlever mere hyppigt de første fem år sammenlignet med iværksættere uden erhvervserfaring. Det gælder for både kvinder og mænd. Hvis iværksætteren kan og vil eksportere allerede fra etableringsåret, overlever virksomheden hyppigere de første fem år end virksomheder, der ikke eksporterer. Også dette gælder for iværksættere af begge køn.

46 Virksomhederne efter fem år Gennemsnitlig omsætning kr Kvinder Mænd Kilde: Danmarks Statistik Den gennemsnitlige omsætning i mænds virksomheder er tredoblet i løbet af de første fem års drift. I kvindernes virksomheder er den genenmsnigtlige omsætning blevet 2½ gang større. Efter fem års drift er den gennemsnitlige omsætning i kvinders virksomheder noget lavere end i mænds virksomheder. Kvinders gennemsnitlige omsætning ligger omkring kr., mens tallet for mænd er godt 1,3 mio. kr. De kvindelige iværksættere ligger endnu længere fra deres mandlige modstykke, når det gælder størrelsen på eksporten efter fem år. Men når det drejer sig om den gennemsnitlige beskæftigelse, er der mindre forskel mellem kvinder og mænds virksomheder.

47 Virksomhederne efter fem år 47 Virksomheder startet i 1999, som stadig er i drift i 2004 Kvindelige iværksættere Hobby Life style Arbejdsgiver Stor virk. I alt kr Omsætning Gns. omsætning pr. virksomhed Eksport Gns. eksport pr. virksomhed (virksomheder med eksport) personer Beskæftigelse Gns. beskæftigelse pr. virksomhed Antal Mandlige iværksættere Hobby Life style Arbejdsgiver Stor virk. I alt kr Omsætning Gns. omsætning pr. virksomhed Eksport Gns. eksport pr. virksomhed (virksomheder med eksport) personer Beskæftigelse Gns. beskæftigelse pr. virksomhed Antal Kilde: Danmarks Statistik

48 hvordan ser en typisk iværksætter ud? KVINDELIG IVÆRKSÆTTER Alder: 38 Civil status: Gift eller samboende Antal børn: 1 Yngste barns alder: 0-2 år Højst fuldførte uddannelse: Handel og kontor (erhvervsfaglig) Erhvervsstatus året før: Lønmodtager Sektor året før: Privat Erhvervserfaring: 9,5 år Brancheskift: Ja Lønindkomst året før start: Formue før start: Kilde: Danmarks Statistik Den typiske iværksætter er konstrueret på grundlag af enten gennemsnit eller hyppigst forekommende egenskab blandt iværksættere i Den typiske kvindelige iværksætter er 38 år ved virksomhedens start. Hun er gift eller samboende. Det samme gælder for hendes mandlige modstykke. Hun har ét barn, og det er mellem 0 og 2 år. Den typiske mandlige iværksætter har ingen børn. Den typiske iværksætterkvinde har en erhvervsfaglig uddannelse inden for handel og kontor. Den typiske iværksættermand har ligeledes en erhvervsfaglig uddannelse men inden for bygge og anlæg. Både kvinden og manden var ansat som lønmodtager i den private sektor året før, de etablerede deres virksomhed.

49 Hvordan ser en typisk iværksætter ud? 49 MANDLIGE IVÆRKSÆTTER Alder: 38 Civil status: Gift eller samboende Antal børn: Ingen Yngste barns alder: Højst fuldførte uddannelse: Bygge og anlæg (erhvervsfaglig) Erhvervsstatus året før: Lønmodtager Sektor året før: Privat Erhvervserfaring: 11 år Brancheskift: Ja Lønindkomst året før start: Formue før start: Den typiske kvindelige iværksætter har 9,5 års erhvervserfaring, mens mændene har 11 års erhvervserfaring. Både den typiske kvindelige og den typiske mandlige iværksætter etablerer deres nye virksomhed i en anden branche end den, de var ansat i tidligere det vil sige, at de ikke umiddelbart har branchekendskab. Den gennemsnitlige lønindkomst for kvinder året før start ligger kr. under mændenes. Kvinders formue er også væsentligt lavere end den typiske mandlige iværksætters formue.

50 Baggrundsdata om iværksættere i 2005 Mænd Kvinder Alle Civilstatus, ultimo 2004 Enlig 29,1 28,7 29,1 Gift eller samboende 0,8 71,3 70,9 I alt 100,0 100,0 100,0 Erhvervserfaring, ultimo 2004 Med erfaring 3,0 65,9 71,3 Uden erfaring 27,0 34,1 28,7 I alt 100,0 100,0 100,0 Stilling i november året før opstart, 2004 Leder 13,7 8,4 12,4 Lønmodtager 1,0 66,9 70,0 Ledig 6,0 9,0 6,7 Uden for arbejdsstyrken,3 15,7 10,8 I alt 100,0 100,0 100,0 Sektor året før opstart, 2004 Offentlig sektor 5,9 15,5 8,2 Privat sektor 8,8 59,8 74,3 Uoplyst eller ikke relevant 15,3 24,7 17,5 I alt 100,0 100,0 100,0 Sidste års ledighed, 2004 Ingen ledighed 8,4 68,2 76,0 Op til et kvart år 10,3 14,6 11,4 Mere end et kvart år 11,3 17,1 12,6 I alt 100,0 100,0 100,0

51 Baggrundsdata om iværksættere i Mænd Kvinder Alle Sidste års lønindkomst, 2004 Under kr. 26,9 37,4 29, kr. 12,4 19,2 14, kr. 49,9 39,5 47, kr. og derover 10,8 3,9 9,2 I alt 100,0 100,0 100,0 Formue, 2004 Under kr. 68,6 73,6 69, kr. 15,0 14,5 14, kr. og derover 16,4 11,9 15,3 I alt 100,0 100,0 100,0 Anm.: Formue dækker inden- og udenlandsk indestående i pengeinstitutter, kursværdi af inden- og udenlandske aktier, kontantværdi af ejendomme i ind- og udland samt prioritets- og pengeinstitutgæld i ind- og udland. Kilde: Danmarks Statistik Tabellen giver et nuanceret billede af, hvem iværksætterne er. Data dækker de nye virksomheder i 2005, hvor iværksætteren kan identificeres som enten en kvinde eller en mand. Der er virksomheder, hvor det ikke kan lade sig gøre at identificere en iværksætter. Kvindelige iværksættere er oftere gift end deres mandlige modstykke. Langt de fleste kvinder og mænd kommer fra et lønmodtagerjob i den private sektor. En større andel af kvinderne end mændene kommer fra den offentlige sektor. Kvindernes lønindkomst året før start ligger noget under mændenes, og flere mænd end kvinder har større formuer, når de starter virksomhed. En større andel af mænd end kvinder kommer fra et lederjob. En større andel af kvinder har været uden for arbejdsstyrken eller arbejdsløs året før opstart og deres ledighed har varet i længere tid.

52 Iværksætteres uddannelse Iværksætteres og befolkningens (20-64 år) højst fuldførte uddannelse, 2004 Iværksættere Kvinder Mænd I alt % Erhvervsfaglig uddannelse 37,9 44,6 43 Kort videregående uddannelse 5,,3,0 Mellemlang videregående udd. 11,1,5,9 Lang videregående uddannelse,2,8 8,2 Uden uddannelse / uoplyst 35,9 30,7 31,9 I alt 100,0 100,0 100,0 Befolkningen Kvinder Mænd I alt % Erhvervsfaglig uddannelse 32,8 39,3 36,1 Kort videregående uddannelse 4,3 6,1 5,2 Mellemlang videregående udd. 17,8 10,5 14,1 Lang videregående uddannelse 4,8,0 5,9 Uden uddannelse / uoplyst 40,2 37,2 38,7 I alt 100,0 100,0 100,0 Der er en større andel af iværksætterne, der har en uddannelse uanset køn end der er i befolkningen generelt. Således har 68 pct. af iværksætterne en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det er 62 pct. af befolkningen. En større andel af mændene har en uddannelse end kvinderne både hvad angår iværksættere og i befolkningen. Dette billede vil ændre sig fremover, da flere kvinder end mænd har taget en erhvervsuddannelse i de seneste mange år. En meget stor del af iværksætterne har en erhvervsfaglig uddannelse. For mændene er det næsten hver anden iværksætter. Det er lidt flere end i befolkningen som helhed. Der er også en større andel af iværksættere af begge køn, der har en kort videregående uddannelse end der er i befolkningen generelt. Mens der er flere i befolkningen, der har en mellemlang videregående uddannelse. Af de kvindelige iværksættere har en større andel en lang videregående uddannelse end i befolkningen generelt og end de mandlige iværksættere. Det er således næsten hver tiende kvindelige iværksætter, der har en lang videregående uddannelse. De mandlige iværksættere har også oftere en lang videregående uddannelse end befolkningen.

53

54 litteraturliste CEBR (Centre for Economic and Business Research) (2008). Upublicerede forskningsresultater. Danmarks Statistik (2003). Undersøgelse af vækstiværksættere. Upubliceret arbejdspapir. Department of Business, Enterprise & Regulatory Reforms (2008). Enterprise: unlocking the UK s talent. Erhvervsbladet.dk (2008). Svært for kvindelige iværksættere at låne penge. Artikel bragt den 23. maj Erhvervsfremme Styrelsen (2000a). Bankers relationer til iværksætterkvinder. Erhvervsfremme Styrelsen (2000b). Iværksætterkvinders vilkår. Erhvervs- og Byggestyrelsen (2005): Vækst og dynamik i nye virksomheder 5. statistiske portræt. Erhvervs- og Byggestyrelsen (2007). Iværksætterindeks Eurostat (2006). The profile of the successful entrepreneur (data om Danmark er trukket fra Eurostats database). epp.eurostat.ec.europa.eu Global Entrepreneurship Monitor (2008) Report on Women and Entrepreneurship. Klyver, K. (2007) Kvindelige og mandlige iværksætteres sociale netværk - en analyse på tværs af fire udviklingsstadier i GEM Antologi Børsens Forlag, København. National Women s Business Council (2004). Best Practices in Supporting Women s Entrepreneurship in the United States. Nærings- og Handelsdepartementet (2008). Handlingsplan for meir entreprenørskab blant kvinnor. Nutek (2007). Främja kvinnors företagande Regeringen (2006). Fremgang, fornyelse og tryghed Strategi for Danmark i den globale økonomi. Regeringen (2005). Vækstredegørelse Vækstfonden (2008). Data om lån.

55 KVINDER KAN FÅ SUCCES MED EGEN VIRKSOMHED Udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen Forfattere Dorte Høeg Koch & Charlotte Holm Billund Journalistisk bearbejdning Bo Feierskov Tekst til iværksætterhistorier Louise Kastberg Foto Henrik Adamsen Design og layout 1508 A/S Publikationen kan bestilles hos Schultz Distribution Herstedvang 10 A, 2630 Albertslund Tlf.: Publikationen kan også hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside Oplag ISBN: (trykt) ISBN: (elektronisk) Trykt i Danmark, august 2008 af Scanprint

56 Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Telefon: