Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.
|
|
|
- Ejnar Davidsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: , , Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej Gråsten Dato: Den 30 oktober 2011 Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. Skovning foregår i vore dage med store maskiner og på udefinerede tidspunkter af året, hvilket på forskellig vis har konsekvenser for skovnaturen. Vi er klar over at Statsskovvæsenet er bekendt med FSC og PEFC standardernes indhold, og disses betydning for drift af Distriktets skovarealer. Det er derfor påfaldende at DN- Sønderborg har observeret, at de bindinger de to standarder pålægger forvaltning af skovene ikke overholdes. Vi er klar over at der kan opstilles mange forklaringer ift. overskridelserne, men det bortforklarer ikke, at der sker brud på de bindende aftaler, hvilket efter vores vurdering er meget beklageligt, og det er i øvrigt ikke første gang vi observerer brud på de bindende FSC og PEFC bindinger der er pålagt driften af skovene. Alle Statsskove er pr certificeret efter FSC og PEFC standarderne, hvilket betyder at der er opstillet regler der vedrører aktiviteter bla. også skovning: De observationer DN- Sønderborg har gjort vedrører følgende forhold: 1. Fældning af træer i fuglenes yngletid (rede træer). 2. Dybe kørespor i skovbunden 3. Fældning af træer i områder udlagt som urørt skov 4. Kørsel hen over gravhøj Uddybning og bemærkninger til ovenstående punkter: Indledningsvis kan der refereres til FSC og PEFC standarden med følgende udtryk: FSC standarden princip 1: Skovforvaltningen skal respektere alle relevante love i Danmark samt internationale traktater og aftaler, som Danmark har underskrevet samt overholde alle FSC s principper og kriterier. Princip 6: Skovforvaltningen skal bevare biologisk mangfoldighed og dets følge værdier, vandressourcer, jordbund og unikke sårbare økosystemer og landskaber og ved at gøre sådan opretholde de økologiske funktioner og helheder i skoven. Indikator Når entreprenøren udfører skovoperationer skal skovejeren/- forvalteren sikre, at entreprenøren overholder kravene i FSC standarden. PEFC Standarden indeholder et antal kriterier, der skal sikre, at skovdriften beskytter og fremmer en række miljøgoder, herunder biodiversiteten. Det gælder beskyttelse af særligt sårbare områder, etablering og bevarelse af stabile skovbryn med højt indhold af hjemmehørende træarter og buske, samt særligt forøgelse af mængden af dødt ved og gamle træer og beskyttelsen af eksisterende karakteristiske gamle træer. Afsnit 3.6 Uddannelse og information, beskriver at Skovejeren skal overvåge og føre tilsyn med skovdriften, og herunder sikre at de ansatte varetager deres arbejdsopgaver sikkert og kvalificeret, samt overholder de gældende retningslinjer for skovdriften samt lovgivningen.
2 Fældning af træer i fuglenes yngletid (rede træer). Desværre er tidspunktet for fældning af træer i dag afhængig af de aftaler Statsskoven indgår med deres kunder, og det betyder at skovning i princippet foregår året rundt, og uafhængig af træernes vækstsæson eller hensyn til dyr og planternes årsrytme. Det har stor betydning for fuglene at de har ro i yngletiden i perioden 15 marts til 15 juli. Det er både rovfuglereder og ikke mindst småfugelens reder, der hensynsløst ødelægges når de store og brutale maskiner farer løs på bevoksningen og de forsvarsløse fugles rede træer. I Sønderskoven blev der fældet meget i april mdr. og Nørreskoven stod for tur i juni mdr. upassende tidspunkter når der tænkes på hensyn til flora og fauna. Hvad siger FSC og PEFC standarderne. FSC - Princip 5 og 6: De miljømæssige påvirkninger skal vurderes forud for starten på arealforstyrrende operationer Der tages passende forholdsregler i forbindelse med skovning for at minimere negative effekter på jord, dyreliv, fisk og bunddække og skovydelser Træfældning og ekstraktion organiseres og udføres så skaden på bevoksningen, jorden og naturen minimeres Biologiske værdifulde træer som: gamle døde træer. Hule træer og rede træer fældes eller forstyrres ikke. PEFC. Der skal opbygges en struktur i skoven, så den består af forskellige træarter i forskellige aldre for at skabe variation af levesteder, samt en stabil og modstandsdygtig skov. Skovdyrkning skal medvirke til løbende at skabe store gamle træer og dødt ved i skoven. Belastende aktiviteter bør reguleres for at beskytte særligt sårbare områder. 2
3 Dybe kørespor i skovbunden. Samtidigt med rede træerne brutalt fældes, efterlader de store tunge maskiner mange steder dybe spor i skovbunden, hvilket er i strid med FSC og PEFC standardernes retningslinjer. Flere steder bl.a. i Nørreskoven og Sønderskoven er der gjort forsøg på efterfølgende at udjævne sporene, men de er dybe og mange steder på blød og sårbar bund, at udjævning ikke kan fjerne de dybe spor. Hvad siger FSC og PEFC standarderne: FSC - Princip 6: Kriterium 6.1 Den miljømæssige påvirkning skal vurderes forud for starten på de arealforstyrrende operationer. Indikator Metoder til at minimere negative miljøpåvirkninger efterfølges i felten, f.eks. håndtere våde jorde med forsigtighed for at undgå jordskader. Indikator Retningslinjer skal udarbejdes for kontrol af erosion; minimering af skader på skoven i forbindelse med skovning, etablering af kørespor, vejbygning og andre mekaniske forstyrrelser; og beskyttelse af vandressourcerne, er indarbejdet i driftsplanen. Indikator Miljømæssigt passende maskineri og økologisk tilpasset teknologi, som er blid ved jordbunden og miljøet anvendes. PEFC. Afsnit Der skal anvendes hugst-, transport- og foryngelsesteknikker, der skåner lokaliteten og bevoksningen med henblik på at sikre en gunstig jordbundstilstand. Færdsel i skoven udføres så skader minimeres. I særdeleshed skal betydende køreskader undgås, bl.a. gennem anvendelse af lokaltilpasset maskinvalg og/eller permanente kørespor og tidspunkt operationen gennemføres Dybe kørespor vist fra Laksemosen (1) samt fra Sønderskoven (2) i området nord for Strandvejen og nord/nordøstligt for Fredsmaj
4 Fældning af træer i områder udlagt som urørt skov DN- Sønderborg har observeret at der i Nørreskoven også er fældet træer i områder der er udlagt som urørt skov, og det er i øvrigt ikke første gang det sker. Der er mange gode forklaringer på hvorfor der trods forbud stadig sker fældning af træer i urørt skov, men det bortforklarer ikke at skovning i urørt skov er et klart brud på de bindinger der er pålagt urørt skov ift. FSC og PEFC standarderne. Særligt beskyttet naturskov: Urørt skov skal friholdes for skovdrift. Hvad siger FSC og PEFC standarderne: FSC - Princip 6 Indikator Naturskov og andre biologisk værdifulde gamle skove er kortlagt og renafdrives ikke og forynges ikke kunstigt. Biologisk værdifulde old growth skove består af bevoksninger fra før 1805 og bevoksninger ældre end normal rotationsalder med et højt naturindhold og et potentiale for at udvikle værdifuld naturværdier indenfor relativ kort tidshorisont. Indikator Områder med urørt skov sammen med områder der er reserveret til beskyttelse af biodiversiteten etableres og det afmærkes på kort. PEFC standarden behandler ikke urørt skov begrebet direkte, men en række hensyn til biodiversitet og gamle træer er opført. Afsnit 2 - Biodiversitet og naturværdier beskriver forskellige driftsformer og skovdyrkning, men også udlægning af biodiversitetsarealer, samt skovbryn og bevaring af gamle træer. Afsnit 3.9 Andre entreprenører og brugere af skoven f.eks. jægere, brændesankere, arrangører af friluftsaktiviteter mv. skal have konkret information om beskyttelser og udpegninger, såfremt aktiviteter vurderes at kunne påvirke disse. Fældning af træer i urørt skov: Laksemosen (1-B+2) samt indenfor skovbrynet (1A+3+4) der ligger ud til Bostedmade - spejdernes mark. 1 A 2 B 3 4 4
5 Kørsel hen over gravhøj Frydendal: Der er skovet sitkagran nord-nordøstligt for vejkryds i skoven, her ligger en samling gravhøj hvor der ses tydelige kørespor, fra såvel skovningsmaskine som udkørselsmaskine. Hvad siger FSC og PEFC standarderne: FSC princip 4 Indikator kendte historiske monumenter og kulturelle fortidsminder i skoven registreres, beskrives og markeres på kort. Indikator Skovejeren/forvalteren tager i driftsplanen hensyn til kendte historiske og kulturelle steder. PEFC. Afsnit 3.4 Der skal tages hensyn til fortidsminder og kulturhistoriske spor i driften og der skal sikres, at disse bevares. Afsnit 3.8. Ansatte og specialmaskinførere skal have adgang til den skriftlige dokumentation som er relevant for deres opgaveløsning, herunder til de registrerede natur-, kultur- og friluftsværdier. Gravhøjenes beliggenhed. Gravhøj udsat for kørespor. 5
6 Andre forhold der er nævnt i FSC standarden, og som er meget relevante for skovnaturen. Princip 6 Miljømæssige påvirkninger. Indikator Vådområder i skoven skal genoprettes i passende omfang ved lukning af grøfter eller naturlig forfald af drængrøfter. Indikator Vandløb og søer skal bevares eller reetableres til deres naturlige tilstand. DN-Sønderborg peger i den forbindelse på, at der er flere udgrøftede lavbundsområder i Nørreskoven der med fordel kunne gives tilbage til naturen, ved at afvandingsgrøfterne tilkastes. Oplagte områder kunne være: Karens mose, Lysemosen og andre afvandede lavbundsområder, der ses som røde markeringer på kortbilagene i driftsplan , afsnit 8 Kort over arealer til særlig behandling. Princip 9 Bevaring af skove med høj bevaringsværdi. Driftsaktiviteter i skove med høj bevaringsværdi skal bevare eller forbedre de kvaliteter som definerer sådan en skov. Kriterium 9.1 Det undersøges, om skoven rummer områder eller kvaliteter der medfører, at områder skal klassificeres som skov af Høj bevaringsværdi. DN-Sønderborg peger i den forbindelse på, at der bør ses nærmere på afd. litra 73, 74 og 75, hvor bøg, eg og ask er hovedtræarterne, og bøgen tillige med en høj alder dateret til De store gamle træer set ift. det kuperede terræn, med flere gode vandløb og skovsøer, er og hvis området skånes for hugst, vil udvikle sig til et spændende og varieret skovområde, der har stor betydning biodiversiteten. Desuden afgrænses skovområdet mod nord af Fjordmosen. Det er allerede nu et spændende og varieret stykke skovnatur, der har et stort potentiale til at kunne udvikle sig til en divers, besøgsværdig og varieret del af Nørreskoven. Lidt om konsekvenser ved manglende overholdelse af FSC standarden. Hvis certificeringsfirmaet konstaterer, at ejendommen afviger fra de regler, som er sat op i FSC s standard, udstedes der et krav om at korrigere afvigelsen. Større CAR s udstedes når afvigelserne er så alvorlige, at de indebærer brud på et eller flere certificeringskriterier, og ejendommen kan ikke certificeres før certificeringsfirmaet har bekræftet, at manglerne er blevet imødegået effektivt. Hvis større CAR s ikke opfyldes ved tidsfristens udløb, suspenderes certifikatet. De forhold vi har omtalt i denne skrivelse strider mod FSC certifikatets bestemmelser, og skal anmeldes til certificeringsfirmaet. Der er også et forhold der vedrører kørsel med tunge maskiner på fortidsminder. DN- Sønderborg er klar over at Naturstyrelsen Sønderjylland efter info fra DN- har været i medierne med sagen. Men vi beder alligevel om, at blive orienteret om hvad der videre sker i sagen, og hvad S&N vil gøre for at lignende ikke gentager sig. Vi beder om, at blive holdt orienteret om, hvad der er/bliver sat i gang fremadrettet, for at S&N kan leve op til kravene FSC standarden. 6
7 Referencer: 1. Standard for FSC certificering i Danmark, 15 udkast, November Det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift, 4 revision, marts 2007, med tilføjelser oktober 2007 og november Samt PEFC standard udkast til revision juni Driftsplan for Gråsten Statsskovdistrikt Særligt beskyttet Naturskov- lokaliteter i Statsskovene Bind 2, Jylland S&N Denne skrivelse er sendt til: 1. Naturstyrelsen Sønderjylland 2. DN København 3. Haderslev museum vedr. kørsel på gravhøje og evt. reetablering af kørespor. Med venlig hilsen Andreas Andersen Formand for DN Sønderborg. 7
Certificering af Aalborg Kommunes skove.
Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg
Certificering af statsskovene
Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering
Certificering og Naturhensyn
Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.
Kortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.
Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod
Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat
Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Kredsbestyrelsesseminar 30. marts 2019 Indhold 1. Baggrund om biodiversitetsskov 2. Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov
Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder
Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration
FSC-certificering af skove i Danmark. Indhold
FSC-certificering af skove i Danmark Indhold Certificering af skove... 1 Hvad er fordelene ved certificering?... 2 FSC's principper og kriterier for ansvarlige skovforvaltning... 3 FSC's 10 grundprincipper...
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018 Kommunens skove Svendborg kommune ejer 290 ha. skov fordelt på 22 lokaliteter, hvoraf de fleste er bynære skove. Målene for driften af kommunens
Naturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal
Naturstyrelsen [email protected] Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal Vi hilser NST s forslag til udpegning af urørt skov og skov til anden biodiversitetsformål
Thy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Naturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Naturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
19 Skove. Musefældeskoven, Rottefældeskoven og Kobberbækskoven danner sammen med Ørkild
19 Skove Svendborg Kommune ejer 22 skove med et samlet areal på ca. 300 ha. Næsten alle skovene ligger bynært i Svendborg med Gl. Hestehave, Hallindskoven og Stævneskoven som det største sammenhængende
Afbud: Tine Fricke, Aabenraa Kommune, Søren Gülck, Sønderborg Kommune, Søren Svennesen Landbosyd Karl Erik Olesen, Haderslev Kommune.
NOTAT Brugerrådet for Naturstyrelsen Sønderjylland Sønderjylland Ref. LARAN Den 4. januar 20197 Referat af brugerrådsmøde d. 3. december 2018 Deltagere: Helle Hartmann, Haderslev Kommune Christian Panbo,
OVERVÅGNING OG EVALUERING
OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt
FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.
FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale
Naturstyrelsen Sønderjylland Felstedvej 14, 6300 Gråsten
Danmarks Naturfredningsforening Sønderborg Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440 Augustenborg Telefon: 74 472234, 29404452, e-mail: [email protected] Augustenborg den 30 januar 2014. Naturstyrelsen
Krav til skoventreprenør
Krav der varetages af certificeret entreprenør 1. Skovens foryngelse 1.4 Jordbearbejdning minimeres. Dog kan punkt- og stribevise. overfladiske jordbehandlinger, der tilstræber at efterligne naturens egne
Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter
Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Aftale mellem: Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Miljøministeriet Formål: Støtte frivillige lokalt forankrede frilufts- og
Skovning i Pulverbæk skoven ved Gammelgaard, med ødelæggende konsekvenser for det beskyttede vandløb Pulverbækken.
DN Afd. for Sønderborg Kommune Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440 Augustenborg Telefon: 74 472234, 61341931, 29404452, e-mail: [email protected] Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade
Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål
Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål Græsning Græsning og anden påvirkning fra store, planteædende pattedyr
Hvordan kontrolleres bæredygtighed?
Hvordan kontrolleres bæredygtighed? Brancheaftalen Kriterier for bæredygtig biomasse 1. Lovligt fældet og handlet 2. Beskyttelse af skovenes økosystemer 3. Skovenes produktivitet og evne til at bidrage
1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Dispensation til oprensning af søer og ny sø på ejendommen Have Borupvej 141, Kr. Eskilstrup
PALUDAN ApS Hesnæsvej 71 Hesnæs 4850 Stubbekøbing HOLBÆK KOMMUNE Dato: 29. januar 2016 Sagsb.: Morten Holme Sagsnr.: 16 / 3338 Dir.tlf.: 72366291 E-mail: [email protected] Dispensation til oprensning af søer
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Natura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
PEFC Danmarks. krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift. PEFC Danmark standard PEFC DK 003-X
PEFC Danmark standard PEFC DK 003-X PEFC Danmarks krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift Arbejdsgruppens udkast til revideret standard august 2011 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg
m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland
Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere
Biodiversitetsskov i statens skove
Biodiversitetsskov i statens skove Program: TID Kl. 13.00 13.15 Kl. 13.15 13. 45 Kl. 13.45-13.50 Kl. 13.50 14.00 Kl. 14.00-14.10 Kl. 14.10-14.55 OPLÆG Jens Bjerregaard Christensen -Velkomst, præsentation
Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand
Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2
KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard
Kriterie: 1.1 Der skal anvendes selv- og/eller naturforyngelse, hvor arter og provenienser er tilpasset til lokaliteten og det er teknisk og økonomisk forsvarligt. Formålet med kriterium 1.1 er at sikre
Standard for FSC certificering i Danmark 1
Standard for FSC certificering i Danmark 1 (15. udkast) November 2004 Introduktion Forest Stewardship Council (FSC) er en international organisation som akkrediterer (dvs. autoriserer og overvåger) uafhængige
Naturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018
Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative
Tårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
4. Skovenes biodiversitet
4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,
Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer
Dette notat er senest ændret den 18. august 2015. Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 2. Stævningsdrift og skovgræsning... 2 2.1
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13
Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede
Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til
Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til [email protected] Fyn J.nr. NST-321-05150 Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg
... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Nybæk Plantage (skov nr. 73)
Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Dispensation til gennembrud af beskyttet dige nr. D på matr. nr. 2, 1154 og 1165 Felsted, Felsted
Evan Johansen Damm Lyngskovvej 5 Felsted 6200 Aabenraa Kultur, Miljø & Erhverv Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 www.aabenraa.dk Dato: 3-11-2015 Sagsnr.: 14/31343 Dok.løbenr.: 290820/15 Kontakt:
Den moderne skovarbejder
Den moderne skovarbejder Søndag den 25. august 2019 havde Danmarks Naturfredningsforening Bornholm samt Naturhistorisk Forening for Bornholm inviteret sine medlemmer på en tur med Tino Hjorth Bjerregaard
