Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat

Transkript

1 Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Kredsbestyrelsesseminar 30. marts 2019

2 Indhold 1. Baggrund om biodiversitetsskov 2. Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov 3. Placeringen af skovene 4. Overordnede retningslinjer for forvaltningen 5. Forvaltning i forhold til friluftsliv 6. Fordele og ulemper 7. Høring af individuelle forvaltningsplaner 8. Særlige opmærksomhedspunkter for friluftslivet 9. Særligt om hegning og store græssere 10. Intern proces i Friluftsrådet 11. Spørgsmål og debat

3 Baggrund om skov til biodiversitetsformål Naturpakken, 2016 Udlæg af ha ny skov til biodiversitetsformål ha urørt skov (6.700 løv og nåletræ) ha anden biodiversitetsskov ha ha statsskov til biodiversitetsformål Ca. 4 % af samlet skovareal og 19 % af statsskovsarealet Indfasning af biodiversitetsskoven Områderne bliver lagt urørt over en periode på 10 år for løvskovene 50 år for nåletræsplantagerne

4 Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov? Urørt skov Med urørt skov forstås forstligt urørt - dvs. skovdriften ophører. Det er ikke urørt for friluftsliv. Der kan gennemføres græsning og i et vist omfang andre plejetiltag til fordel for biodiversiteten, ligesom hensyn til fx friluftslivet skal tilgodeses. Efter overgangsperioden fældes som udgangspunkt ikke træer i de urørte skove - undtagen træer, som er til fare eller gene for borgerne og friluftslivet eller som er problematiske i relation til beskyttelse af biodiversitet f.eks. invasive. Fældede træer efterlades i givet fald i skoven som dødt ved. Træer kan dog tages ud i det omfang, det vurderes at være til gavn for biodiversiteten. Urørt skov er som udgangspunkt skov, hvor de naturlige dynamikker udfolder sig uden indgriben og biodiversiteten herigennem understøttes. Anden biodiversitetsskov Ved anden biodiversitetsskov forstås primært løvskove, hvor hensynet til biodiversiteten kombineres med en fortsat, men nedsat, træproduktion. Der efterlades minimum 15 træer pr ha til naturligt henfald og død. Genbrug af naturnær skovdrift.

5 Placeringen af 45 biodiversitetsskove (kort og faktaark) Se placering og faktaark:

6 Overordnet forvaltning af skov til biodiversitetsformål Der er udarbejdet en række overordnede retningslinjer for forvaltningen af skove til biodiversitetsformål Formål: at sikre ensartet forvaltning af skovene på tværs af geografi og over tid. I de overordnede retningslinjer beskrives f.eks. hugst i forbindelse med overgangen af skov til biodiversitetsformål, hydrologiske tiltag, plejetiltag, den fremtidige hugst i de skove/skovområder, der udlægges som anden biodiversitetsskov, mulige biodiversitetsindgreb i urørt skov muligheder for befolkningens fortsatte adgang. Se rapporten: Miljø- og Fødevareministeriet: Overordnede retningslinjer for skov til biodiversitetsformål, 2018

7 Overordnet forvaltning i forhold til friluftsliv Selv i urørt skov er det fortsat muligt at fælde træer for at sikre friluftslivets muligheder og sikkerhed. Det gælder fx på afmærkede spor mv. Offentlige veje, jernbaner og andre tekniske anlæg, som går gennem Naturstyrelsens arealer, må ikke påvirkes negativt af hydrologiske forhold. Vandafledning kan i nogle tilfælde være påkrævet for at opretholde et overordnet vejnet f.eks. af hensyn til friluftslivet Det er muligt at vedligeholde eksisterende friluftsfaciliteter og opføre nye friluftsfaciliteter efter en konkret vurdering af beliggenhed og hensyn til naturværdier, fx af hensyn til borgernes mulighed for at opleve og bevæge sig i de urørte skove. Indenfor de gældende økonomiske rammer vil NST have fokus på at opretholde en solid infrastruktur for friluftslivet. Det er fortsat tilladt at udøve alle de former for friluftsaktiviteter, som generelt kan gennemføres uden tilladelse i alle Naturstyrelsens skove. F.eks. mountainbikekørsel, ridning, fuglekiggerture m.fl. Udlægningen af skov til biodiversitetsformål kan give nye muligheder for friluftslivet [ ] Det må dog også forventes, at skovene bliver mindre tilgængelige med flere væltede træer, mere vand, indhegninger m.m. sammenlignet med traditionelt drevet skove. Naturstyrelsen [skal] fortsat arbejde for at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet og varetage formidling og information om arealernes værdier.

8 Eksempler på potentielle fordele og ulemper ved biodiversitetsskov Potentielle fordele for friluftslivet Unikke naturoplevelser gennem større biodiversitet Højere naturkvalitet i friluftslivet som fx vandreture, cykelture mv. Nye muligheder i forhold til naturformidling og undervisning Turisme og lokal udvikling (jf. fx Almindingen). Potentielle ulemper for friluftslivet Begrænset adgang ved nye vådområder Begrænset adgang pga. manglende vedligehold af veje og stier fx ved mindre skovning Begrænset adgang til hegnede arealer særligt for nogle brugergrupper Risiko for nedfaldende grene mv. Jf.: skovene forventes at bliver mindre tilgængelige med flere væltede træer, mere vand, indhegninger m.m. sammenlignet med traditionelt drevet skove. (Naturstyrelsen)

9 Høring af 45 individuelle forvaltningsplaner Alle forvaltningsplaner forventes udsendt i høring i løbet af Som indledende arbejde indkalder Naturstyrelsens enheder til offentlige møder om processen, ofte i form af en ekskursion. Denne proces er startet. De første planer 16 planer lanceres februar marts mandag den 1. april (meldt ud i går). De første planer, der forventes i høring, er følgende af Naturstyrelsens enheder: Bornholm, Hovedstaden, Sønderjylland, Trekantsområdet og Himmerland. Nordsjælland, som har meget store udpegninger, bliver de sidste forvaltningsplaner som udsendes, forhåbentlig inden jul Resten kommer løbende i Høringsperioden bliver mellem 8-12 uger men sandsynligvis kun 8 ugers høringsfrist. Enhedens Brugerråd indkaldes tidligt i forløbet for at udveksle synspunkter og info om planer, muligheder og proces.

10 Generelle opmærksomhedspunkter i driftsplanerne Hvad skal Friluftsrådet særligt være opmærksom på i planerne? Hvilke nye friluftsmuligheder skabes? Bliver adgangen til urørt skov forringet af eks. vådområder (eller på sigt dødt ved på stierne)? Bliver adgangen til urørt skov forringet af nye driftsformer, f.eks. hegning til græssende dyr? Må man fortsat cykle og ride i urørt skov? Bliver det sværere at etablere friluftsfaciliteter i urørt skov? Stopper udviklingen af friluftsliv og aktiviteter i urørt skov? Vedligeholdes infrastrukturen fortsat i urørt skov? Følges de overordnede retningslinjer på de vigtige områder? Gennemføres der kompenserende tiltag ved forringelser af friluftslivet? Lokal afvejning af positive effekter over for de negative!

11 Eksempel fra Nordsjælland

12 Eksempel fra Nordsjælland

13 Særligt om hegning og store græssere 1. Udlæg på baggrund af prioriteret liste med biodiversitet 2. Opmærksomhedspunkter Placering og størrelse Alternativer for både folde og friluftsliv? Forvaltning Typer dyr, racer og vildhed? En stor eller flere mindre folde variation og stop af gennemgående færdsel? Antal gennemgange? Information og oplysning Konflikthåndtering / afskydning Evaluering af hegning og udsætning 3. Sekretariatet udvikler opmærksomhedspunkter i vejledning

14 Intern proces for høringerne i Friluftsrådet 1. Kredsene udarbejder høringssvar til de enkelte planer. 2. Sekretariatet laver en vejledning til brug for høringen af forvaltningsplanerne, og sekretariatsmedarbejderne hjælper med sparring. Vejledning fra sekretariatet efter 4 uger ved første høringer Derfor lidt anderledes proces med de første 16 forvaltningsplaner 3. Sekretariatet udarbejder særlige opmærksomhedspunkter i vejledningen om hegning og udsætning af store græssere i urørt skov og anden biodiversitetsskov Input fra medlemsorganisationer og det naturpolitiske udvalg 4. Oplægget om urørt skov udsendes med andet materiale fra kredsbestyrelsesseminaret

15 Spørgsmål og debat? - Konsekvenser for friluftsliv? Afvejning af fordele og ulemper?

16 Tak for ordet