Certificering af statsskovene
|
|
|
- Johan Søndergaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Certificering af
2 Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering afsluttet, certifikater modtaget.
3 Kommende forløb Sept. 06: Aftale med NEPCon om certificering af alle distrikter Dec. 06: Interessenthøring ring Feb. 07: Evaluering (Driftsområdet samt 4-64 distrikter) Apr. 07: Evalueringsrapporter foreligger Medio 07 Certificering gennemført Herefter årlig opfølgning og kontrol
4 Certificeringsordningerne De grønne organisationer Det private skovbrug Tager udgangspunkt i bæredygtighedsb redygtigheds- trekanten (økon( kon./sociale/./sociale/økol.. kriterier), ret- ningslinier for bæredygtig b skovdrift og naturnær skovdrift. Begge har standarder som skal overholdes. Evaluering af akkrediterede firmaer.
5 Certificeringsordningerne Betydelig/Alvorlig afvigelse -skal rettes før f r certifikat kan udstedes. Mindre/væsentlig afvigelse -certifikat udstedes men afvigelse skal rettes inden f.eks. 3 eller 12 mdr. Observation/lille afvigelse -skovejer kan selv afgøre om man vil følge anbefaling.
6 Generelle erfaringer SNS arealdrift lever overordnet set op til kravene. FSC skrappere end PEFC. Handlingsplan for naturnær skovdrift afgørende. Driftsplaner afgørende.
7
8 Arealer På Fu og Kr har vi bedt om at certificeringen omfatter alle arealer Gødskning af pyntegrøntbevoksninger ntbevoksninger på FU medfører dog at disse arealer ikke kan medregnes (FSC) Produkter (3 m træ,, flis) fra disse bevoksninger måm ikke sælges s som certificeret
9 Gennemgang standarder Gennemgang af vigtigste kriterier og indikatorer med udgangspunkt i FSC-rapporten for Kronborg og Fussingø
10 Personalevilkår Plan for uddannelse samt journal Sundheds- og sikkerhedsudstyr OK Medarbejdere bevidste om sikkerhedsregler Uhelds- og sygdomsstatistik føresf
11 Naboer/brugere Rådføring før f r skovoperationer som påvirker p Dialog om skovforvaltning Sikkerhed
12 (Naturnær) r) skovdrift Produktion af kvalitetstræ Tilstrækkelige ressourcer til drift og pleje Planhugst overholdes Udnyttelse af øvrige skovprodukter er bæredygtig Permanent skovdække kke
13 Gødskning/pesticider Må ikke anvendes Pyntegrønt Landbrugsarealer? Vildtagre?
14 Skovteknik Miljøstandard for maskiner skal overholdes Skal undgå skader påp blivende træer, natur, fortidsminder mv. (faste spor) Efterlyser pas påp kort (FU/KR gennemgang med makskinstationsleder inden udførelse) Skal undgå brændstof ndstof- og olielækager Jordbearbejdning minimeres
15 Entreprenører rer Skal overholde certificeringsstandard!!! Krav om kontrol Krav om information til entreprenører rer Udenlandsk arbejdskraft??
16 Nøglebiotoper Type Bøgeskov m. flere etager Gl. overmoden løvskov Kontinuert skov Blandingsløvskov Lindeskov Gl. nåleskov Stævningsskov Græsningsskov Skovbryn Holme Egekrat Andre løvkrat Ellesump Askesump Birkesump Andre træbev. sumpe Søer og damme Moser Kildevæld Vandløb Tilgroningsgrøft Strandeng Skrænter Lyngpletter Overdrev Enge Kulturspor Levesteder for rødlistearter Registreres pt. Generelle retningslinier Skal registreres
17 Nøglebiotoper Hensyn til rovfuglereder (KR/FU praksis viser der tages hensyn) Dødt ved (foreløbig ikke krav om afmærkning!! KR/FU viste, der tages hensyn og medarbejdere er instrueret) 10% af skovareal udlagt til biodiversitetsformål, 5% til urørt rt Krav om tilsyn
18 SHBV = Skov af Høj BevaringsVærdirdi Skovbevoksede NATURA 2000 områder. Områder af særlig s drikkevandsbetydning (OSD). Bevaringsværdige rdige egekrat. 3 områder i skov. Nøglebiotoper. Naturskove. Kendte leve- og ynglesteder for rødlistede arter.
19 Skovhåndbog Bevokset areal Ubevokset areal Areal i alt Kulturareal Areal med gamle driftsformer Areal med intensive driftsformer Træarts- og aldersklassefordeling Areal med jordbundskortlægning Areal dom. af hjemmehørende arter Areal med blandingsskov Gødsket areal Påkrævede arealoplysninger Tilført mængde kvælstof Areal med tilførsel af pesticider Kulturareal med indblanding Selvforynget areal Størrelse af renafdrifter Jordbearbejdet areal Areal med urørt skov Gødsket areal (intensiv drift) Tilført mængde kvælstof (intensiv drift) Areal behandlet med pesticider (intensiv drift)
20
21 Opgaver inden ultimo feb. Entreprenører: rer: Krav om overholdelse af certificerings- standarder. Bedre kontrol Instruktion vedr. særlige s værdierv (nb. distrikt!) Informationsmateriale til entreprenører rer
22 Opgaver inden ultimo feb. Nøglebiotoper: Plan for indsamling af information om sjældne og truede arter. Liste over allerede kendte forekomster Plan for tilsyn (nb. distrikt!) Registrering af gammel nåleskov n med naturskovspræg g (nb. distrikt!) Revision generelle økologiske retningslinier
23 Opgaver inden ultimo feb. Dokumentation mv.: Formuleret målsm lsætning for alle distrikter Program for formidling (nb. distrikt!) Arealoplysninger ajour (nb. distrikt!)
24
Certificering og Naturhensyn
Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.
Kortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Certificering af Aalborg Kommunes skove.
Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg
Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.
DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: [email protected] Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder
Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration
OVERVÅGNING OG EVALUERING
OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt
KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard
Kriterie: 1.1 Der skal anvendes selv- og/eller naturforyngelse, hvor arter og provenienser er tilpasset til lokaliteten og det er teknisk og økonomisk forsvarligt. Formålet med kriterium 1.1 er at sikre
Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland
Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere
Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter
Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Aftale mellem: Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Miljøministeriet Formål: Støtte frivillige lokalt forankrede frilufts- og
Naturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018 Kommunens skove Svendborg kommune ejer 290 ha. skov fordelt på 22 lokaliteter, hvoraf de fleste er bynære skove. Målene for driften af kommunens
1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Nitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til grøn driftsplan
Bæredygtig skovdrift Vejledning om tilskud til grøn driftsplan 2014 Titel: Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til grøn driftsplan. Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk
Naturindhold og biodiversitet i skove
Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen
God praksis for skovarealer med flagermus
God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen
Krav til skoventreprenør
Krav der varetages af certificeret entreprenør 1. Skovens foryngelse 1.4 Jordbearbejdning minimeres. Dog kan punkt- og stribevise. overfladiske jordbehandlinger, der tilstræber at efterligne naturens egne
Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet
Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet Jacob Heilmann-Clausen Wilhjelm+ Højt fra bøgens grønne top 14. November 2017 Hvad er problemet? Danmarks skove 2017 Hvordan kommer vi videre? Center for Macroecology,
Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
FSC-certificering af skove i Danmark. Indhold
FSC-certificering af skove i Danmark Indhold Certificering af skove... 1 Hvad er fordelene ved certificering?... 2 FSC's principper og kriterier for ansvarlige skovforvaltning... 3 FSC's 10 grundprincipper...
Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove
Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &
FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.
FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale
BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?
12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Standard for FSC certificering i Danmark 1
Standard for FSC certificering i Danmark 1 (15. udkast) November 2004 Introduktion Forest Stewardship Council (FSC) er en international organisation som akkrediterer (dvs. autoriserer og overvåger) uafhængige
Hvordan kontrolleres bæredygtighed?
Hvordan kontrolleres bæredygtighed? Brancheaftalen Kriterier for bæredygtig biomasse 1. Lovligt fældet og handlet 2. Beskyttelse af skovenes økosystemer 3. Skovenes produktivitet og evne til at bidrage
OMTANKE FOR MILJØET. med døre fra JELD-WEN
OMTANKE FOR MILJØET med døre fra JELD-WEN Menneske & natur "I dag er vi ansvarlige for i morgen" Jens Bach Mortensen, CEO JELD-WEN Europe Omhu for det vigtigste Vores liv: Vores nærmeste, vores hjem og
Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer
Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner
PEFC seminar. viste vejen frem. Formålet med seminaret var at fortælle den danske træbranche
PEFC seminar viste vejen frem Af Tanja Olsen, PEFC Danmark og Jakob Rygg Klaumann, Dansk Træforening Formålet med seminaret var at fortælle den danske træbranche om produktion og handel med træprodukter
PEFC Skovdrift. Revision. Rapport for: WEFRI A/S Frijsenborg Skovdistrikt i Hammel, Danmark
Certificeret af: PEFC Skovdrift Revision Filosoofi 31 50108 Tartu Estonia www.nepcon.net Rapport for: WEFRI A/S Frijsenborg Skovdistrikt i Hammel, Danmark Certificering forvaltet af: NEPCon Tel: +45 8618
19 Skove. Musefældeskoven, Rottefældeskoven og Kobberbækskoven danner sammen med Ørkild
19 Skove Svendborg Kommune ejer 22 skove med et samlet areal på ca. 300 ha. Næsten alle skovene ligger bynært i Svendborg med Gl. Hestehave, Hallindskoven og Stævneskoven som det største sammenhængende
Naturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
Natura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier
Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan
Bæredygtig Biomasse Hvilke krav kan 3. part stille til dokumentationen?
Bæredygtig Biomasse Hvilke krav kan 3. part stille til dokumentationen? NEPCon aktiviteter og personale Selskaber i 12 lande Ca. 100 medarbejdere Globalt netværk Skovcertificering > 25 million hektar >
Naturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018
Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative
Naturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal
Naturstyrelsen [email protected] Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal Vi hilser NST s forslag til udpegning af urørt skov og skov til anden biodiversitetsformål
Thy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af
Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan
VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den
Den biologiske mangfoldighed i skove. - status for indsats og initiativer. Skov- og Naturstyrelsen Januar 2001
1 Den biologiske mangfoldighed i skove - status for indsats og initiativer Skov- og Naturstyrelsen Januar 2001 2 Forord Denne rapport er udarbejdet som et led i arbejdet med at sammenstille, analysere
FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej. Overvågning og evaluering
FSC og PEFC CERTIFICERING Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Overvågning og evaluering Januar 2014 Udarbejdet af: Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Søren Hoff Brøndum I samarbejde
FSC og PEFC CERTIFICERING Svendborg Kommunes skove. Procedurer for skovdriften
FSC og PEFC CERTIFICERING Svendborg Kommunes skove Procedurer for skovdriften Skovcertificering Svendborg Kommune FSC og PEFC procedurer for skovdriften i Svendborg kommunes skove Version 1: januar 2015
Lisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
