Certificering af Aalborg Kommunes skove.
|
|
|
- Patrick Thorsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg Kommune. Sagen blev udsat på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 15. august 2012, punkt 18. Sagen genoptages. Sagsbeskrivelse Teknik og Miljøforvaltningen har iværksat certificering af Aalborg Kommunes Skove. Aalborg Kommune har tradition for naturnær skovdrift og har drevet skovene med vægt på flersidighed i forhold til naturværdier, rekreative anvendelse og produktion af træ gennem årtier. Forvaltningen har vurderet, at den skovdrift, som er blevet drevet i Aalborg Kommune, i store træk lever op til certificeringsstandarderne. Ved certificering får Aalborg Kommune papir på, at skovene drives på en bæredygtig måde. Det var et mål i Bæredygtighedsstrategien , at de kommunalt ejede skove skulle certificeres. Retningslinierne for bæredygtig skovdrift bygger på principperne for naturnær skovdrift, hvis primære mål er at sikre en bæredygtig vedproduktion gennem valg af lokalitetstilpassede træarter og gennem driftsformer, der udnytter skovenes naturlige processer. Herved understøttes vedligeholdelse og forbedring af skovklima og jordbund og dermed naturlig foryngelsespotentiale og produktionsevne. En skov i naturnær drift vil typisk bestå af en blanding af mange træarter i forskellige aldre. Disse skove formodes i mange tilfælde at være mere stabile overfor f.eks. storm, klimaændringer og en række artsspecifikke skadevoldere. Skovdriften vil efter alt at dømme i højere grad tage hensyn til flora og fauna end de traditionelt dyrkede skove, hvor de fleste bevoksninger er karakteriseret ved én træart/én alder. Det forventes, at en mere naturnær dyrkning vil bidrage til sikring af biodiversiteten i produktionsskovene, fordi skovøkosystemet herved får større lighed med det økosystem, som skovenes biodiversitet naturligt har tilpasset sig. Tilsvarende forventes det, at naturnært dyrkede skove er mere fleksible og robuste i det lange løb overfor skiftende udnyttelses- og plejeintensitet fra menneskets side. Endelig vil naturnær skovdrift skabe et attraktivt og kontinuert skovbillede og dermed også styrke skovenes sociale funktioner f.eks. deres anvendelse til friluftsliv og naturformidling. Certificeringen medfører en fordel kommunikationsmæssigt. Det stempel, som certificeringen giver er kendt af borgere, interesseorganisationer og andre med interesse for skov- og naturforvalt-
2 ning. En afledt effekt af certificering er, at Aalborg Kommune får en ekstern og uvildig part til at se kommunens drift og administration efter i sømmene. Certificeret skovdrift At en skov er "certificeret" vil sige, at den har fået papir på, at forvaltningen af skoven lever op til en bestemt standard, herunder bestemte krav til naturen, miljøet og arbejdsmiljøet. Et krav for at opnå certificering er fx, at der skal bevares et vist antal træer til naturligt forfald på skovarealerne. Det skyldes, at en lang række truede insekter og svampe lever i og på dødt træ i skoven. Besøgende i skoven kan derfor komme til at se flere døde, døende og væltede træer, der indgår som en del af naturbeskyttelsen. Når en skov bliver certificeret, er det en garanti for, at træet fra den pågældende skov er produceret efter certificeringsordningens standard. Der er forskellige certificeringsordninger, hver med sin standard. I Danmark er der udviklet standarder efter to systemer: FSC (Forest Stewardship Council) og PEFC (Programme for the Endorsement of Forest Certifications schemes). De har forskellige krav til drift og kontrol mv., og der eksisterer også forskellige CoC-systemer for de to certificeringsordninger. Aalborg Kommunes skove certificeres efter både FSC og PEFC standard. Samme ordning har Miljøministeriet, Naturstyrelsen valgt for statens skove. Certificering af skove Certificeringsprocessen Der foregår en årlig evaluering af forskellige arbejdsområder i skovene. Skovene certificeres i slutningen af 2012, og Aalborg Kommune får dermed papir på, at forvaltningen af de kommunale skove sker på en bæredygtig og ansvarlig måde. Forvaltningen af skovene blev vurderet efter begge de systemer, der har udviklet standarder til brug for danske forhold. Det vil sige, at skovene er certificeret efter både FSC- og PEFC-standard. Det samlede skovareal, som bliver certificeret i Aalborg Kommune, er ha, som er fordelt på 67 lokaliteter.
3 Oversigtskort over Aalborg Kommunes skove Udstedelse af certifikat i forhold til certificeringsstandarderne foretages af konsulentfirmaet KWplan, på vegne af NepCon, der er underlagt Rainforrest Alliance og BMG-Trada, der er godkendt af hhv. FSC og PEFC. Fokusområder Krav til forvaltning af skovene. I certificeringsordningerne stilles en lang række krav til forvaltningen af skovene, og der er forskellige krav i de to ordninger. De mest centrale forhold omfatter: - Beskyttelse af naturværdier i skovene. - Hensyn til fortidsminder. - Ingen anvendelse af gødning og sprøjtemidler. - Der fældes ikke mere træ, end skoven kan producere i årlig tilvækst. - Vilkår for ansatte og sikring af arbejdsmiljø. - Inddragelse af lokalsamfundet i forvaltning af skoven. Ændringer i skovens udseende - i et længere perspektiv
4 Den daglige bruger vil ikke opleve voldsomme forandringer ved færdsel i kommunens skove, som følge af certificeringen. På langt sigt vil der dog ske ændringer i forhold til: - Udvikling mod mere blandede typer af skov med flere forskellige træarter og alderssammensætning på samme areal. - Flere døde træer i skovene - både som stående døde træer og som dødt træ på skovbunden. - Mange steder vil der blive mere vådt i skoven i takt med, at grøfter ikke længere oprenses, og fordi tidligere vådområder bliver genetableret. - Bevoksninger bestående af rene nåletræer, som for eksempel rødgran, vil blive udfaset og dermed forsvinder fældning af hele bevoksninger på en gang også. - Arealer, der er udlagt til urørt skov, vil med tiden blive mere ufremkommelige og få et mere vildt udseende med væltede træer, flere vådområder og tætte bevoksninger. Vandrestier i skovområderne friholdes, så borgerne fortsat kan færdes frit. Når skovene er certificeret, sker der en årlig opfølgning. Der gennemgås forvaltningen af skovene ved at fokusere på stikprøvevis gennemgang af forskellige arbejdsområder. Der følges op på eventuelle justeringer i forhold til sidste evaluering. Den årlige evaluering ligger typisk i august. Evalueringen består bl. a. i at tale med de medarbejdere, der udfører det praktiske arbejde i skovene, og høre om de har fået den nødvendige instruktion i forhold til de krav, der stilles i certificeringen. Kommer der bemærkninger i forbindelse med de årlige evalueringer, er Aalborg Kommune forpligtet til at justere de nævnte forhold inden for et bestemt tidsrum. For de fleste forhold af mindre betydning gives typisk en frist til næste evaluering. Begge certifikater er gyldige i 5 år, og derefter skal der ske en ny hovedevaluering. Beslutning: Til orientering.
5
Naturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.
DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: [email protected] Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:
Certificering af statsskovene
Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering
Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat
Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Kredsbestyrelsesseminar 30. marts 2019 Indhold 1. Baggrund om biodiversitetsskov 2. Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov
Certificering og Naturhensyn
Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.
OMTANKE FOR MILJØET. med døre fra JELD-WEN
OMTANKE FOR MILJØET med døre fra JELD-WEN Menneske & natur "I dag er vi ansvarlige for i morgen" Jens Bach Mortensen, CEO JELD-WEN Europe Omhu for det vigtigste Vores liv: Vores nærmeste, vores hjem og
Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove
Natur Natur og og Miljø Miljø Teknik Teknik og og Miljø Miljø Århus Århus Kommune Kommune Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Hjørret Skov Skødstrup Skov Hjortshøj Virup Skov Svinbo Skov Skæring
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018 Kommunens skove Svendborg kommune ejer 290 ha. skov fordelt på 22 lokaliteter, hvoraf de fleste er bynære skove. Målene for driften af kommunens
Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder
Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration
1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
19 Skove. Musefældeskoven, Rottefældeskoven og Kobberbækskoven danner sammen med Ørkild
19 Skove Svendborg Kommune ejer 22 skove med et samlet areal på ca. 300 ha. Næsten alle skovene ligger bynært i Svendborg med Gl. Hestehave, Hallindskoven og Stævneskoven som det største sammenhængende
Kortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Thy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.
FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale
Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til
Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til [email protected] Fyn J.nr. NST-321-05150 Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg
Klimatilpasset skov. Naturmødet 2018, Hirtshals. 25. maj kl Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen
Skovskolen, IGN Klimatilpasset skov Naturmødet 2018, Hirtshals 25. maj kl. 10-11. Oplæg v. Thomas Færgeman (thf.ign.ku.dk) Palle Madsen ([email protected]) Pointer i forhold til dyrkede skove i DK og Verden
Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet
Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Naturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018
Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative
Biodiversitetsskov i statens skove
Biodiversitetsskov i statens skove Program: TID Kl. 13.00 13.15 Kl. 13.15 13. 45 Kl. 13.45-13.50 Kl. 13.50 14.00 Kl. 14.00-14.10 Kl. 14.10-14.55 OPLÆG Jens Bjerregaard Christensen -Velkomst, præsentation
SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE
SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ
Det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift
Det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift Udkast til revideret dokument marts 2011 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail: [email protected] Web: www.pefc.dk
Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?
Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen
Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter
Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Aftale mellem: Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Miljøministeriet Formål: Støtte frivillige lokalt forankrede frilufts- og
ÅRHUS CO2 NEUTRAL I 2030. Skovudviklingsplan 2010-2020. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune
ÅRHUS CO2 NEUTRAL I 2030 Skovudviklingsplan 2010-2020 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Indhold 1. Århus Skovene natur og sundhed til alle tider 5 1.1 Naturværdier og rekreativ anvendelse en
Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009
J. Bo Larsen Skov & Landskab Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende
Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand
Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2
Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen
Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen Konference om moderne naturforvaltning Silkeborg 27.9.18 Peter Friis Møller De Nationale Geologiske
Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet
Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet Jacob Heilmann-Clausen Wilhjelm+ Højt fra bøgens grønne top 14. November 2017 Hvad er problemet? Danmarks skove 2017 Hvordan kommer vi videre? Center for Macroecology,
OVERVÅGNING OG EVALUERING
OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt
15. Fremtidens skovbrug i Danmark
15. Fremtidens skovbrug i Danmark J. Bo Larsen og Jens Emborg Skovbruget står netop nu i en vanskelig situation præget af usikkerhed, dårlig økonomi, nye krav, interessemodsætninger og ophedet debat. Situationen
Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger
PEFC en god investering Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger Mandag d. 22. april 2013 Tirsdag d. 23. april 2013 Torsdag d. 25. april 2013 Tanja Blindbæk Olsen 1 Oplæg
Biodiversitetshensyn i produktionsskoven umulige kompromiser og lavthængende frugter
Biodiversitetshensyn i produktionsskoven umulige kompromiser og lavthængende frugter Jacob Heilmann-Clausen Workshop om nationalt skovprogram 5. Maj Forskningsfokus: Dynamik og biodiversitet i Danske løvskove
Naturstyrelsen Sønderjylland Felstedvej 14, 6300 Gråsten
Danmarks Naturfredningsforening Sønderborg Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440 Augustenborg Telefon: 74 472234, 29404452, e-mail: [email protected] Augustenborg den 30 januar 2014. Naturstyrelsen
STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE. Staurby Skov
STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE Staurby Skov STAURBY SKOV PIXIUDGAVE - DEN KORTE VERSION AF MASTERPLANEN Middelfart Kommune har overtaget Staurby Skov i 2016. Skoven er en tidligere produktionsskov,
1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus
NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik
Levende skove - Danmarks Naturfredningsforenings skovpolitik
Dato: 2010-12-15 Til hele DN i høring frem til den 19. januar Sagsbehandler Nora Skjernaa Hansen HØRINGSUDKAST Levende skove - Danmarks Naturfredningsforenings skovpolitik Indhold Indledning - Fremtidens
Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer
Dette notat er senest ændret den 18. august 2015. Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 2. Stævningsdrift og skovgræsning... 2 2.1
Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål
Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål Græsning Græsning og anden påvirkning fra store, planteædende pattedyr
Forslag til folketingsbeslutning om etablering af Naturnationalpark Gribskov & Esrum Sø
Beslutningsforslag nr. B 103 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. marts 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL) og Johanne Schmidt Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om etablering af
FSC og PEFC Certificerede produkter
FSC og PEFC Certificerede produkter Fra skov til slutbruger NEPCon - fokus på bæredygtig skovdrift 15 års erfaring med skov- og sporbarhedscertificering FSC og PEFC serviceudbyder i Skandinavien, Østeuropa
BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN
BÆREDYGTIGT TRÆ I DANMARK OG VERDEN En introduktion til FSC-certificeret træ HVORFOR FSC? FSC, A.C. All rights reserved FSC-SECR-0104 Presentation October 9, 2008 1 WWF VURDERER: 50% af alt træ fra congo
Damgaard-Jensen A/S tænker på miljøet. Adresser
Damgaard-Jensen A/S tænker på miljøet Adresser Damgaard-Jensen A/S tænker på miljøet Som en større produktionsvirksomhed, er det vores pligt og ansvar at forholde os til miljøet. Vi arbejder derfor i Damgaard-Jensen
Udpegning af skov til biodiversitetsformål
Udpegning af skov til biodiversitetsformål Februar 2018 Udgiver: Naturstyrelsen Redaktion: Naturstyrelsen, Natur Forsidefoto: Jane Miriam Gilby 2 Naturstyrelsen / Udpegning af skov til biodiversitetsformål
Guide til grønne indkøb
Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration
Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene
Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene 2005 HANDLINGSPLAN FOR NATURNÆR SKOVDRIFT 1 Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,
PEFC seminar. viste vejen frem. Formålet med seminaret var at fortælle den danske træbranche
PEFC seminar viste vejen frem Af Tanja Olsen, PEFC Danmark og Jakob Rygg Klaumann, Dansk Træforening Formålet med seminaret var at fortælle den danske træbranche om produktion og handel med træprodukter
Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien.
FSC F000100 FSC FSC F000208 A.C. All rights - FSC reserved Danmark - All rights reserved Markedet for FSC-certificerede byggematerialer og værdien. FSC Danmark 14/09/2016 FSC F000208 Hvad er FSC og hvad
Varefakta-mærke Nøglehullet Fuldkornslogo
Bag om mærkerne Dyrevelfærdsmærket, Rainforest Alliance-logoet, Nøglehullet og Svanemærket Der kommer flere og flere mærker på varerne i supermarkedet. Logoer og symboler sættes på produkter for hurtigt
Den moderne skovarbejder
Den moderne skovarbejder Søndag den 25. august 2019 havde Danmarks Naturfredningsforening Bornholm samt Naturhistorisk Forening for Bornholm inviteret sine medlemmer på en tur med Tino Hjorth Bjerregaard
Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker
Aalborg D.12/14/2018 Kære Svend Klitgaard Lassen Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker Overordnet vision Hammer Bakker udvikles til et dynamisk og vildt naturområde af national betydning for dansk
Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
