Det teoretiske grundlag for en ny boligmodel
|
|
- Nora Lilian Laugesen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Statistik MODELRUPPEN Arbejdsair* Sofie Andersen 9. juli 202 Det teoretiske grundlag for en ny boligmodel Resumé: Det teoretiske grundlag for den nuværende boligmodel samles i dette air. Derefter udvides det til at omfatte bolig som et nest af kaital og grunde. SOA972 Nøgleord: bolig Modelgrueairer er interne arbejdsairer. De konklusioner, der drages i airerne, er ikke endelige og kan v re ndret inden ostillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgrueairerne efter aftale med Danmarks Statistik.
2 2. Introduktion Dette air har to formål. Det første formål er at samle det teoretiske grundlag for boligmodellen i ADAM. Pairet tager derfor udgangsunkt i tidligere modelgrueairer samt den seneste udgave af ADAM-bogen. Det andet formål er at udrede det teoretiske grundlag for en udvidelse af boligmodellen til at betragte bolig som et nest af grund og kaital med tilhørende mulighed for at substituere mellem varerne. Boligrisen i ADAM, hk, er risen for et enfamilieshus. Når man køber et hus i Danmark, køber man både selve huset samt den grund huset står å og oftest også noget grund rundt om. Dette betaler man en samlet ris for. Det er disse riser fra ejendomssalg, der bruges til at danne hk. Det kan derfor være lidt misvisende at bruge hk sammen med fkbh, som er kaitalmængden og derfor kun bygningsdelen af boligen. Når en bolig bliver mere værd, kan det enten skyldes, at bygningerne eller at grunden bliver mere værd (eller begge dele samtidig. vis grunden bliver mere værd, kan det være, at man vil klare sig med mindre have, når man skal ud og købe nyt og derfor bruge mindre grund. Dette kan man ikke se i den nuværende model. Man kan ikke se substitutionseffekter mellem land og kaital. I DREAM indgår land og kaital med en subsitutionselasticitet mellem dem å 0.2. Prisen å bolig er historisk steget mere end investeringsrisen. Dette kan vi ikke forklare i vores nuværende Tobins q set-u med de nuværende riser å grunde. Det kan skyldes et begrænset udbud af grunde. Derfor vil vi gerne indføre et ekstra nest i forbrugsfunktionen, hvor forbruget af bolig deles ud å at være et forbrug af kaital og et forbrug af grunde, jf. figur. Figur Forslag til forbrugssystemets nestningsstruktur. x yderligere slit af x 2 2. Den nuværende boligmodel Vi ser å en model, hvor en agent, der har en ES-nyttefunktion, skal bestemme sig for sit forbrug af bolig altså for eftersørgslen efter bolig. I denne udledning hedder den f. f er en aggregeret størrelse, der består af en mængde grund og en mængde kaital (bygningerne man sætter å grunden. Vi antager her, at grunde og kaital er erfekte komlementer, og deres substitutionselasticitet således er 0 (denne antagelse vil blive løsnet senere i airet. Dette er modelleret så grunde udgør 20 % af omkostningerne til en bolig i basisåret. erunder R06807, TV0806, JAO28N0, R200 og R Som nuværende
3 3 Forbrugeren har følgende nyttefunktion x x x (, δ ( + ( δ ( U f f A e f e f (2. er er forbrug af bolig, mens x er resterende forbrug. e erne er effektivitetsindeks. Funktionen er normeret, så den er mulig at estimere, men er ellers å generel ES form. Når sigma estimeres frit i ADAM, bliver værdien omkring 0.5. I dec09 bindes sigma til Foreløbige estimater af en ny boligmodel med andre tal for grundrisen viser, at sigma kan estimeres til omkring Dette er dog stadig langt fra at være større end. Sigma måler rundingen å nyttefunktionen, jf. figur 2. I figur 2 er forbruget af alle varer undtagen en holdt konstant. Figuren viser da, hvordan nytten ændres, når man øger forbruget af den ene vare. Når sigma er uendelig stor, da vil man få meget nytte af at få mere af blot en enkelt vare. Det svarer til at varerne er substitutter, mens hvis sigma er 0, da er linien vandret, og man bliver kun bedre stillet, hvis man får mere af alle varer. At sigma er mindre end er således ikke væsentligt forskelligt fra situationer med sigma større end, blot er kurven mindre rund dvs. har man noget fra begge varegruer, man ønsker at forbruge, da vil man ikke blive meget bedre stillet af at få en hel bunke af den ene varegrue; man ønsker at forbruge mere fra begge gruer. Figur 2 Nytte af mere c ved forskellige værdier af sigma Anm.: Den øverste graf har 2, den midterste har 2/3, mens den nederste har /3. ilde: Note fra Macroeconomics, efterår 200. Forbrugeren skal overholde sin budgetbetingelse, dvs. at værdien af boligforbruget og værdien af resterende forbrug ikke må overstige værdien af det samlede forbrug. Da forbrugeren er nyttemaksimerende, bruger forbrugeren hele sit budget. f + f (2.2 x x er er det samlede forbrug, mens og x er hhv. risen å boligforbrug og risen å resterende forbrug. er givet ud fra en livscyklus betragtning, hvor forbrugeren otimerer sin nytte intertemoralt, jf. TV0806.
4 4 Dermed kan forbrugerens roblem oskrives å følgende måde x x x ( δ ( + ( δ ( max U f, f A e f e f f, fx s. t. f + f x x (2.3 Problemet oskrives å Lagrange form og løses, jf. bilag A. Der fås følgende løsning. Denne løsning svarer til løsningen i R e f δ x ( δ + δ ex e På baggrund af (A.5 kan f oskrives å log-lineær form. δ e x log ( f log ( fx log + log + ( log x δ e (2.4 (2.5 I ADAM bruges ikke boligforbruget, men boligkaitalen. Det antages derfor at boligforbruget og boligkaitalen er roortionale, hvormed den ønskede boligkaital kan oskrives å samme måde (med ADAM variable indsat hk buibhx exh log ( fkbhw log ( fuxh log + kons tan t + ( log cuxh eh (2.6 er risen for at have en bolig i et år, altså usercost (dvs. usercostraten gange kontantrisen å et enfamilieshus. Effektivitetsindeksene defineres å følgende måde e x ζ log, hvor ζ er koefficienten, der skal e t e e estimeres. Denne trend er kalibreret for at forklare stigningen i boligmængden i 70 erne, jf. ADAMbogen ka. 3. Samlet fås hk buibhx log fkbhw log fuxh log + kons tan t + ζ cuxh t e e (2.7 Vi vil gerne udlede hk i ligevægt fra vores nuværende model. Phk har både en kortsigts og en langsigts ligevægt. I standard teori er boligmængden fast å kort sigt. Ved et stød til f.eks. eftersørgslen vil boligmængden ikke kunne tilasse sig, mens boligrisen tilasser sig med det samme. I den virkelige verden vil boligrisen tyisk ikke tilasse sig øjeblikkeligt, men bruge noget ( ( 25 3 Dette ses ved at isolere i (A.9 fra bilaget og indsætte i (A.7.
5 5 tid å at tilasse sig. Phk lander derfor i sin kortsigtsligevægt efter et ar år. Phk bestemmes å kort sigt ud fra eftersørgslen efter bolig, da boligmængden som sagt er fast. På lang sigt bestemmes hk af Tobins q. Boligmængden tager tilasningen og for at finde ligevægten skal man se å hvornår denne ikke længere åvirkes af boligrisen. På lang sigt bliver ligevægtsværdien for hk ( konst hk e ibh + hgk (2.8 Ligevægts hk udledes i bilag B. Det bemærkes, at hk å lang sigt skal være mindre end anskaffelsesrisen å en bolig (0.8ibh + 0.2hgk. Dette skyldes, at alle tre størrelser er indekseret til at være i år At hk skal være mindre end anskaffelsesrisen, skyldes, at hk var for stor i forhold til denne i 2005 i forhold til ligevægt. 3. En boligmodel med land Vi røver nu at inkororere en ligning for bestemmelse af grundrisen i boligmodellen ved at lave et yderligere nest. En bolig består som sagt af land, som vi fremover kalder grund,, og kaital,. Vi kalder fremover boligmængden for (og dermed den otimale boligmængde for *, mens kaital/grund aggregatet kaldes for (med stjerne som suffiks når der er tale om det otimale aggregat. Der gælder følgende sammenhæng. f ES f, f Laseyres f, f ( ( Ydermere definerer vi følgende ADAM variable. fbh er et aggregat af kaital og grund og kan tolkes som en bolig mængde. fbhu er nytten af forbruget af bolig (svarende til f h. fbhuw er det ønskede forbrug af bolig (svarende til f h i ligevægt. Ligningen for den grundris, der clearer markedet, (eftersørgslen efter grunde udledes i bilag og bliver θ f buc log ( + log ( hk log log (3. f buc Eftersørgslen efter bolig ændres ikke og er fortsat δ e x log ( f log ( fx log + log + ( log (3.2 x δ e Vi har nu et boligforbrug, fbhuw, som derfor indsættes i stedet for fkbhw som tidligere. Samtidig kaldes sigma for for ikke at forveksle den med sigma fra grundrisligningen, som kaldes. hk buibhx log fbhuw log fuxh log + kons tan t + ζ cuxh t e e (3.3 Trenden skal rekalibreres for at asse til den nye eftersørgsel. Dette gøres i et senere air. Foreløbig arbejdes der bare med den samme trend som hidtil. ( ( 25
6 6 Det ses af (.9, at hvis vi binder substitutionselasticiteten,, til at være 0 ligesom i den nuværende boligmodel så vil eftersørgslen efter grunde være roortional med bolig aggregatet, og dermed vil det faste forhold bibeholdes. Vi får altså samme resultat med det nye nest, hvis vi ålægger de samme restriktioner. Det er et godt tegn. Yderligere er der indført en ny formulering af nyrisen å en bolig. idtil har andelene til hhv. kaital og grund været faste i modellen. Dette har ikke været tilfældet i virkeligheden, hvor bygningskaitalens andel har været faldende fra 993 til 2006 og nåede under 50 %, jf. SOA299. Den nuværende formulering af kaitalakkumulationsligningen er hk hk d log ( fbh α3d log + γ 2 log 0.8 ibh hgk 0.8 ibh hgk + kortsigtsdynamik + trend hvor risen å at bygge en ny bolig er 0.8*ibh+0.2*hgk. Vi ændrer kaitalligningen til at være log ( 3 log hk d fbh d 2 log hk α + γ + konst + kortsigtsdynamik + trend bh bh (3.4 hgk fbh + ibh fbh hvor bh bh (3.5 hgk fbh + ibh fbh Den nye byggeris bliver nu bh. Denne er i højere grad dynamisk, så forholdet mellem grund og kaital kan ændre sig, hvilket var et af formålene med at lave et yderligere nest. På den måde bliver hk i ligevægt å lang sigt nu log hk log bh konst (3.6 ( ( Dette er det samme som i (2.7 blot er omkostningsandelene til hhv. grunde og kaital nu frie. Det bemærkes her, at bh også er indekseret til at være i år Prisstigningen i hk kan oskrives som risstigningen i hgk og ibh vægtet med deres omkostningsandele. Dette kan vises vha. (3.6. bh hgk fbh + ibh fbh bh hgk fbh + ibh fbh bh hgk hgk fbh ibh ibh fbh + bh hgk hgk fbh + ibh fbh ibh hgk fbh + ibh fbh η bh hgk ( η + ibh η bh hgk ibh η (3.7
7 7 4. Teoretiske forskelle Når man har bygget grunde ind som en ekslicit størrelse, er man nødt til at antage noget om, hvordan disse ofører sig fremadrettet for at kunne fremskrive. Man kan enten antage, at der er en fast mængde af grunde (f.eks. kan Danmarks grundareal ikke blive større blot, fordi der er en større eftersørgsel efter bolig, eller man kan antage at mængden af grunde godt kan stige (f.eks. udlægges mere landbrugsjord til bebyggelse, når eftersørgslen stiger. Samtidig er det relevant med hvilken hastighed grundmængden stiger. Stiger grundmængden i takt med boligmængden, eller stiger den enten hurtigere eller lavere, og er stigningen dermed eftersørgselsbestemt? Antagelserne, man lægger ned over grundmængden, er altafgørende i forhold til hvilke egenskaber, modellen giver. Der ses å et stød til forbruget eksklusiv bolig. Dette svarer til et ositivt eftersørgselsstød. På kort sigt kan boligmængden ikke give sig. Ligevægten gives derfor ud fra hk. Der ses å ligning (3.2. Når fuxh stiger, da vil højresiden stige. For at ligningen skal balancere må venstresiden stige, eller et andet sted å højresiden må ændre sig så højresiden samlet falder tilbage. I ligevægt er log(fbhwlog(fbh. Når boligmængden ikke kan give sig, kan den ønskede boligmængde heller ikke give sig i ligevægt. Derfor må hk stige for at balancere (3.2. Dette giver et videre udslag i grundrisen i ligning (3.. Når fuxh stiger med %, stiger hk med %4, hvilket får hgk til at stige med %. Dette sker som sagt å kort sigt, når boligmængden ikke kan give sig. Det er samtidig ræcis det samme, der sker, når man bygger grunden ind som i den nuværende boligmodel. Når man ser å det lange sigt, hvor både grundmængden og kaitalmængden kan give sig, er hk igen givet ud fra (3.6. Stigningen i bh kan skrives som et vægtet gennemsnit af stigningen i ibh og hgk, jf. (3.7. Dette kan, da alle er indekserede, omskrives til følgende η η hk ibh hgk (4. Når usercostraterne antages konstant, kan resten af ligning (3. indsættes i (4.. η fbhu η hk ibh hk fgbh 5 hk η η fbhu ibh fgbh η 4 Dette ses også af (B.. 5 Det antages, at den nytte, man får af bolig inkl. grund er roortional med Laseyres aggregatet af grund og kaital.
8 8 hk fbhu ibh fgbh η η 6 (4.2 Af dette kan udledes følgende: Når η er, følger hk risen å kaital. Dette følger helt naturligt af definitionen af η. Når denne er, da er anskaffelsesrisen å en ny bolig udelukkende risen for huset. Når går mod uendelig, følger hk også ibh. er er kaital og grunde erfekte substitutter, og hgk vil blot følge hk. Derfor må hk følge ibh. Når fgbh følger fbhu, da vil hgk igen følge hk, og hk vil følge ibh. Når vi ikke er i et af disse tilfælde, da vil der være ermanente effekter å hk af ermanente forskydninger i fbhu/fgbh forholdet. Jf. (.9 vil grundmængden for givne riser stige i samme takt som boligmængden ved et eftersørgselsstød, og der vil i dette tilfælde ikke være nogen langsigtede effekter å boligrisen. Ligningen giver dermed mængden for flydende grundmængde, men er grundmængden fast, giver den risen. vis grundmængden antages fast, og vi dermed har brugt al den jord, der ikke er fredet eller nødvendig for, at vi kan få noget at sise, da ses af (4.2, at der vil være en ermanent ositiv effekt å boligrisen, fordi fbh giver sig ved et eftersørgselsstød. vor stor en effekt et eftersørgselsstød har å grundrisen afhænger af substitutionselasticiteten, hvilket ses af (4.2. I vores model er det antaget, at den ikke er 0. Den estimeres dog generelt til at være lille, hvilket betyder, at et eftersørgselsstød vil have en stor effekt å grundrisen. Pt. bliver den ved nye grundriser og med denn formulering af modellen estimeret til at være ca Dette giver (ved at vende ligningen, at hvis grundmængden er fast, da vil en % stigning i eftersørgslen give en 5 % stigning i grundrisen. Da hk består af både ibh og hgk, skal hgk være større end hk i ligevægt (når grundmængden er fast. Dette sker, da ibh ikke ændres. Da man ikke kan ændre mængden/størrelsen af grundene, er man nødt til at bygge mere kaital, hvis man vil have mere bolig. Dette forskyder andelene af grunde og kaital, men ikke nødvendigvis omkostningsandelene. På lang sigt antages der i ADAM konstant realvækst og inflation større end 0. I den nuværende model er der modelleret et balanceret vækst scenarie. Alle eksogene riser samt udlandets riser er sat til at stige med 2 % om året. Phk stiger da også med 2 % om året jf. (4.2, da det er imlicit antaget at fbh følger fbhu. Dette bliver ikke tilfældet, når grundmængden er fast. Vi tager igen udgangsunkt i (4.2 og indsætter for fbhu, som i ligevægt er fbhuw. Dette gøres i bilag D. 6 Denne er forstørret, så man kan se arametrene og deres fodtegn.
9 9 Tager man udgangsunkt i (D., kan man finde hks vækstrate. Dette ses i (4.3. er er fjernet de led, der er konstante 7. η log ibh + log fuxh + log cuxh log fbh η log ( hk ( η + η (4.3 Dette kan omskrives til log ( hk log ( ibh + ( log ( fuxh log ( fbh η + η (4.4 ( log ( ibh log ( cuxh η + η ( ( ( ( ( ( istorisk set har ibh og cuxh haft meget ens vækstrater, og sidste led er derfor meget småt. I et stiliseret vækstforløb er de antaget ens. Når grundmængden holdes fast, bliver vækstraten i hk dermed større end vækstraten i ibh, da rivatforbruget ekskl. bolig stiger. I en simuleret model med fast grundmængde, hvor riser vokser med 2 % og mængder vokser med,5 %, kommer hk til at vokse med mere end 5 % om året altså væsentligt mere end i basisscenariet, hvor den ligesom alle andre riser vokser med 2 %. Dette er, når estimeres til 0.45, til og η kan så udregnes til onklusion Det teoretiske grundlag for boligmodellen er blevet samlet i dette air. Samtidig er det teoretiske grundlag udvidet til at have bolig som et nest af kaital og land. Pairet er lavet som forair til et air, hvor denne udvidelse kommes ind i boligmodellen, estimeres og aftestes. ilder: Nice to know about ES functions (reliminary af Ferdinand Mittermaier, University of Munich ADAM-bogen (202 R06807 R050 R200 JAO28N0 SOA299 TV onstantleddet, usercostraten samt trenden, der ikke er konstant, men som har en vækst meget tæt å 0
10 0 A. Udledning af otimalt boligforbrug Først oskrives roblem (.3 å Lagrange form. erefter løses Lagrange funktionen. x x x x L Aδ e f + δ e f + λ f + f ( ( ( ( ( (A. ( ( ( x x L Aδ e f + δ e f δ e f λ 0 f ( + ( ( x x Aδ e f δ e f δ e f λ (A.2 ( ( ( x x ( x x L Aδ e f + δ e f δ e f fx λ 0 x ( + ( ( x x ( x x x Aδ e f δ e f δ e f λ (A.3 L f x f x 0 λ f + f (A.4 x x ( + ( ( x x Aδ e f δ e f δ e f ( + ( ( x x ( x x Aδ e f δ e f δ e f δ ( δ e f x ex fx f x δ e δ e f x x δ ex f x f δ e x λ λ x
11 f x δ e x f x δ e (A.5 Forbrugeren vil således fordele sit forbrug å de to forbrugsgruer i forhold til riserne å forbrug, nyttevægten samt effektivitetsindeksene. Fra (A.5 kan f x udledes og (2.2 indsættes for at finde f x og f. f f δ e x x x δ e x f x f (A.6 δ ex f x δ x f e δ e x x + f x δ e f δ e x x + x δ e e f δ ex x + e x δ e f δ ex x + e δ e δ f δ e + δ e f (( x x e δ x ( δ + δ ex e (A.7 (A.7 indsættes i (A.6 for at finde f x. f x x ( δ e δ + δ ex e x
12 2 x ( δ + δ e δ ex e fx x x ( δ + δ ex e ( δ x ex + e δ e δ fx x x ( δ + δ ex e ( x ex f δ x x ( δ + δ ex e Dette giver følgende nytte e δ δ e + x ( δ + δ ex e U ( f, fx A ( δ x e 2 ( δ ex x ( δ + δ ex e δ e δ x ( δ + δ ex e U ( f, fx A x ( δ e x + ( δ x ( δ + δ ex e (A.8
13 3 (, e x ( δ + δ ex e U f fx A ( x δ e x + x ( δ + δ ex e δ e x ( δ + δ ex e U ( f, fx A ( x δ e x + x ( δ + δ ex e (, U f fx A + ( δ δ δ e x ( δ + δ ex e ( x δ ex x + δ ex e
14 4 e x ( δ + δ ex e U ( f, fx A x ( δ ex + x ( δ + δ ex e (, U f f A x δ ( δ x δ + e ex x ( δ + δ ex e x U ( f, fx A δ + ( δ e e x x U ( f, fx A δ + ( δ (A.9 e e x Normeres denne til, kan man udlede et fælles ris indeks, P, ved at løse for. vil da være risen å U. Ideen bag er, at hvis man antager konstant skalaafkast, da vil man så kende omkostningerne ved et hvilket som helst nytteniveau, der blot vil være P*U. x A δ + ( δ e e x x δ + ( δ e e x P A (A.0
15 5 B. Udledning af hk i ligevægt Først udledes ligevægtsværdien for hk å kort sigt. Der tages derfor udgangsunkt i ligningen for boligeftersørgsel. hk buibhx log ( fkbhw log ( fuxh log + kons tan t + ς trend cuxh buibhx log ( hk log ( fkbhw + log ( fuxh log + kons tan t + ς trend cuxh buibhx log ( hk log ( fkbhw + log ( fuxh log + kons tan t + ς trend cuxh log ( hk log ( cuxh log ( buibhx + log ( fuxh log ( fkbhw + ( kons tan t + ς trend (B. log log log log tan ( cuxh ( buibhx + ( fuxh ( fkbhw + ( kons t+ ς trend hk e (B.2 erefter udledes ligevægtsværdien for hk å lang sigt. er tages udgangsunkt i ligningen for boligkaitalen. På lang sigt er dlog(hk fast. Dermed åvirker hk kun boligkaitalen gennem leddet log hk + konst. Dette leades en eriode og sættes lig 0, 0.8 ibh hgk hvorefter hk udledes. hk log + konst 0 0.8ibh hgk log hk log 0.8 ibh hgk + konst 0 ( ( ( ( log hk log 0.8ibh hgk konst hk e ( log 0.8 ibh+ 0.2 hgk konst ( konst hk e ibh hgk + + (B.3
16 6. Udledning af otimalt forbrug af hhv. grunde og kaital Vi kan udlede eftersørgslen efter grunde å samme måde, som vi udledte eftersørgslen efter bolig. f angiver kaitalmængden i faste riser, f angiver grundmængden i faste riser, og angiver kaital/grund aggregatet i løbende riser. Først findes Lagrange funktionen (., som derefter løses. L D θ f + ( θ f ( ( + λ f + U f (. L D θ f + ( θ f θ f λ 0 fb D θ f + ( θ f θ f λ (.2 L D θ f + ( θ f ( f U 0 f θ λ D θ f + ( θ f ( θ f λ U (.3 L f U f 0 λ f + f (.4 U D θ f + ( θ f θ f D θ f + ( θ f ( θ f θ ( θ f f θ f θ f U U λ λ U
17 7 θ f f θ f f U U θ θ Fra (.5 kan f udledes og (.4 indsættes for at finde f og f. θ f f U θ U f f (.5 (.6 θ U f f U θ θ + f U θ f θ + U U θ U f θ + U θ U ( θ f ( θ + θ U (.7 Fordi roblemet er symmetrisk, kan oskrives tilsvarende. Denne skal dog ikke bruges i modellen og vil derfor ikke blive oskrevet her. Samtidig er roblemet identisk med roblemet løst i aendiks A. Derfor kan følgende risaggregat oskrives. U ( θ ( θ D + (.8 (.7 oskrives nu å loglineær form. log f log θ log θ + θ ( ( ( U ( U ( U ( U ( ( ( ( θ θ ( θ log f log log + log log + Det sidste led kan omskrives vha. (.8. ( ( ( ( + ( θ ( log f log log log log D U ( f ( ( + ( θ ( ( ( ( D log log log log log log U U log ( f log log + log ( θ ( log ( D θ
18 8 U log ( f θ + log log (.9 erfra kan grundrisen udledes, hvor uc er risen å ydelsen og dermed lig U og uc tilsvarende er risen å aggregatet og dermed lig usercost. uc log ( f θ + log log uc buc log ( f θ + log ( f log uc buc log θ + log ( f log ( f uc uc log ( log + ( θ + log ( f log ( f buc θ f buc log ( log log f uc θ f buc log ( + log ( hk log log f buc (.0
19 9 D. Udledning af hk ved fast grundmængde. η log log log log η ( hk ( ibh + ( ( fbhu ( fgbh g hk buibhx log ( fuxh log cuxh η log ( hk log ( ibh + η + kons tan t + ζ log 25 ( fgbh g t e e ( η log ( hk log ( ibh log ( hk η buibhx log ( fuxh log cuxh η + η + kons tan t + ζ log 25 ( fgbh t e e ( η log ( hk + log η log ( hk ( ibh buibhx log ( fuxh log cuxh η + η + kons tan t + ζ log 25 ( fgbh t e e buibhx log ( fuxh log cuxh η log ( ibh + η kons tan t ζ log 25 ( fgbh t e e ( η + η (D.
Grane Høegh 26. november Prisindeks. Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdsair* Grane Høegh 6. november 00 Prisindeks Resumé: Dette air beskriver helt grundlæggende, hvad risindeks er, og hvordan de knytter sig til mængder og størrelser
Læs mereVækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh 9. september 2009 Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger Resumé: Formålet med dette papir er at indføre vækstkorrektionsled i de dynamiske relationer,
Læs mereIndkomstbegrebet i boligprisrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 7. marts 011 Indkomstbegrebet i boligprisrelationen Resumé: Vi erstatter variablen for forbrug undtagen boligydelse, Cpuxh, i boligprisrelationen,
Læs mereSammenligning af estimerede koefficienter i makroforbruget med beregnede strukturelle koefficienter
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Olesen 20. juli 2000 Sammenligning af estimerede koefficienter i makroforbruget med beregnede strukturelle koefficienter Resumé: Papiret sammenligner
Læs mereReestimation af importrelationer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nis Mathias Schulte Matzen 28. november 211 Reestimation af importrelationer Resumé: Papiret estimerer import relationerne på to forskellige datasæt. Et korrigeret
Læs mereVariabel indkomstelasticitet i boligefterspørgslen II
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Asger Olsen Edith Madsen 16. januar 1998 Variabel indkomstelasticitet i boligefterspørgslen II Resumé: I dette papir estimeres kontantprisrelationen med variabel
Læs mereBoligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 10. april 1997 Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand Resumé: Papiret tager sit udgangspunkt i de multiplikator eksperimenter,
Læs mereForholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 22. september 1997 Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Resumé: Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde indgår
Læs mereSupplerende dokumentation af boligligningerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 13. september 2010 Supplerende dokumentation af boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation
Læs mereBygningskapital: K * /K-forhold og trend-kalibrering
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Morten Malle Pedersen 28. august 1997 Bygningskapital: K * /K-forhold og trend-kalibrering Resumé: For bygningskapitalens vedkommende er kapitalmængden meget
Læs mereReestimation af forbrugssystemet Okt15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Nicoline Wiborg Nagel Jacob Nørregaard Rasmussen Arbejdspapir 10. maj 2016 Reestimation af forbrugssystemet Okt15 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres reestimationen
Læs mereReestimation af boligligningerne til Okt16
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Britt Gyde Sønnichsen 9. januar 217 Reestimation af boligligningerne til Okt16 Resumé: Boligmodellen reestimeres på det nyreviderede nationalregnskab, NR16.
Læs mereReestimation af forbrugssystemet til okt15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kristian Skriver Sørensen 16. september 2015 Reestimation af forbrugssystemet til okt15 Resumé: I dette papir reestimeres forbrugssystemet til den kommende
Læs mereEstimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 11. september 213* Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport Resumé: I dette papir fremlægges
Læs mereTobins q og udbudssiden af boligmodellen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne
Læs mereReestimation af boligligningerne til ADAM Oktober 2015
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 14. januar 2016 Reestimation af boligligningerne til ADAM Oktober 2015 Resumé: I dette arbejdspapir dokumenteres reestimationen af boligligningerne
Læs mereReestimation af importligningerne i 2000-priser
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nina Boberg 10. december 2007 Reestimation af importligningerne i 2000-priser Resumé: I papiret reestimeres ligningerne for ADAMs konkurrende import, fmzrelationerne.
Læs mereLidt om ADAMs langsigtsegenskaber
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Thomas Thomsen 16. januar 1998 Lidt om ADAMs langsigtsegenskaber Resumé: Dette papir opkaster blot nogle strøtanker vedrørende ADAMs langsigtsegenskaber. Meget
Læs mereReestimation af boligrelationerne til ADAM modelversion Okt18
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nicoline Wiborg Nagel 11. oktober 218 Reestimation af boligrelationerne til ADAM modelversion Okt18 Resumé: Boligmodellen er reestimeret til modelversion ADAM
Læs mereImportrelationer til ADAM oktober 2015
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Uffe Bjerregård Friis 15. september 215 Importrelationer til ADAM oktober 215 Resumé: Der er udført en reestimation for modellens fire importgrupper med estimeret
Læs mereRalph Bøge Jensen 11. januar Boligligningerne. Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 11. januar 2011 Boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation og indeholder nogle beregninger,
Læs mereReestimation af lagerligninger til Okt16
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* UFR 5. april 217 Reestimation af lagerligninger til Okt16 Resumé: Reestimation af lagerligninger til Okt16 er gennemført uden ændringer af estimationsmetode.
Læs mereForbrugsfunktionen i BOF5
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 9. februar 1999 Forbrugsfunktionen i BOF5 Resumé: Papiret gennemgår forbrugsfunktionen i BOF5 (Bank of Finland). Baseret på et discussion
Læs mereBoligkapital og afskrivningsrater efter HR14
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kristian Skriver Sørensen 24. november 2015 Nikolaj Mose Hansen Boligkapital og afskrivningsrater efter HR14 Resumé: I arbejdspapiret KSR06415 blev der kigget
Læs mereErhvervenes faktorefterspørgsel
Oversigt Faktorblokkens betydning for ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til brug for ADAM oktober 2012
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Marcus Mølbak Ingholt 24. maj 22 Reestimation af sektorprisrelationerne til brug for ADAM oktober 22 Resumé: I dette modelgruppepapir reestimeres ADAM's sektorprisrelationer
Læs mereIvanna Blagova 23. maj Boligpriserne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 23. maj 2016 Boligpriserne Resumé: ADAMs boligprisindeks er DSTs prisindeks for 1-familiehuse. DSTs boligprisindeks, der dækker hele landet,
Læs mereReformulering af lagerrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 27. april 2009 Reformulering af lagerrelationen Resumé: Vi omformulerer lagerrelationen, hvor et skøn på lagerbeholdningen indgår.
Læs mereSammenligning af faktorblok og aggregeret produktionsfunktion for private byerhverv
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. september 2008 Sammenligning af faktorblok og aggregeret produktionsfunktion for private byerhverv Resumé: Vi afgrænser private byerhverv til
Læs mereReestimation af ejendomsskatterelationen til brug for ADAM oktober 2012
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Marcus Mølbak Ingholt 31. august 1 Reestimation af ejendomsskatterelationen til brug for ADAM oktober 1 Resumé: I dette modelgruppepapir estimeres ADAM s ejendomsskatterelation
Læs mereForbrug og selskabernes formue
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 5. juli 213 Dan Knudsen Forbrug og selskabernes formue Resumé: Dette papir behandler en af de udfordringer, der er opstået ved at opsætte
Læs mereReformulering af Lagerrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 24. september 21 Reformulering af Lagerrelationen Resumé: Vi omformulerer lagerrelationen, hvor der indgår et skøn på lagerbeholdningen.
Læs mereEt kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 10. juli 2012 Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Resumé: I dette papir gennemgås
Læs mereForslag til ændringer i boligkapitalmængdeligningen.
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Britt Gyde Sønnichsen 18. april 216 Forslag til ændringer i boligkapitalmængdeligningen. Resumé: I dette arbejdspapir fremlægges forslag til hvilke ændringer,
Læs mereEksogenisering i forbrugssystemet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Edith Madsen 7. juli 1997 Eksogenisering i forbrugssystemet Resumé: Papiret giver en metode til eksogenisering af forbrugskomponenter i det nye DLU og indeholder
Læs merePersoner i arbejdsmarkedsordninger (II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN *Arbejdspapir Sofie Andersen 13. september 13 Personer i arbejdsmarkedsordninger (II) Resumé: Formuleringen af personer i arbejdsmarkedsordninger ændres for at stabilisere
Læs mereEstimation af bilkøbsrelationen med nye indkomst- og formueudtryk
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Edith Madsen 21. juli 1997 Estimation af bilkøbsrelationen med nye indkomst- og formueudtryk Resumé: Papiret præsenterer en reestimationen af fcb-relationen.
Læs mereBoligforbrug på nye kapitaltal
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 16. juli 1997 Lena Larsen Boligforbrug på nye kapitaltal Resumé: I papiret gives et forslag til en ny specifikation af relationen for
Læs merePristilpasningen i ADAM, I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 16. november 1999 Pristilpasningen i ADAM, I Resumé: Papiret søger at erstatte sektorprisligningerne i ADAM, maj98, med estimerede ligninger
Læs mereEksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 28. marts 1996 Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger Resumé: Justeringsled
Læs mereErhvervenes faktorefterspørgsel
Oversigt Faktorblokkens betydning i ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning af input Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens
Læs mereReestimation af importrelationerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 3. oktober 23* Reestimation af importrelationerne Resumé: I dette papir reestimeres importrelationerne. Der benyttes en udvidet dataperiode
Læs mereKort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner. baseret på CES produktionsfunktionen.
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Per Bremer Rasmussen 8. juni 1993 Kort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner baseret på CES produktionsfunktionen Resumé: I dette papir gennemgås udledningen
Læs mereReestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN [UDAST] Arbejdspapir Erik Bjørsted 3. marts 5 Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april Resumé: Papiret dokumenterer reestimationen
Læs merePinsepakken og boligmodellen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 18. november 1999 Pinsepakken og boligmodellen Resumé: Med pinsepakken afskaffes beskatningen af lejeværdien af egen bolig. I stedet
Læs mereErhvervenes faktorefterspørgsel
Oversigt Faktorblokkens betydning i ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning af input Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens
Læs mereOm mindre boligpriselasticitet i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 4. maj 2009 Om mindre boligpriselasticitet i ADAM Resumé: I den officielle april08-adam deflateres forbrugsrelationens indkomst med en forbrugspris,
Læs mereRalph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,
Læs mereSammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse
Læs mereReestimation af DLU. Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 4. Oktober 2004 Reestimation af DLU Resumé: I papiret præsenteres en reestimation af forbrugssystemet. Baggrunden for reestimationen er ændringer
Læs mereSimpel pensionskassemodel
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse
Læs mereOm grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 1991 og marts 1995
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 7..96 Om grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 99 og marts 99 Resumé: ADAMs multiplikatorer
Læs mereBoligmarkedets tilpasningstid med fremadskuende forventninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 24. juni 215 Boligmarkedets tilpasningstid med fremadskuende forventninger Resumé: Betydningen af at indføre fremadskuende forventninger
Læs mereForventningsleddet i brugeromkostninger for boliger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 11. marts 2008 Thomas Jacobsen Forventningsleddet i brugeromkostninger for boliger Resumé: Dette papir beskriver, hvordan en sammensætning af rationelle
Læs mereStokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 29. september 2011 Stokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer Resumé: I dette papir aftrendes visse af de store makrovariable og
Læs mereRETTEVEJLEDNING til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2003 II
RETTEVEJLEDNING til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2003 II Opgave 1. Virkningerne af en stigning i centralbankens inflationsmål i en lukket økonomi (Vægt:
Læs mereTeknologiske fremskridt i translog- og CESproduktionsfunktionerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Karsten Theil Hansen 7. december 1993 Teknologiske fremskridt i translog- og CESproduktionsfunktionerne Resumé: De underliggende antagelser bag den hidtige
Læs mereKlimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem.
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Andreas Østergaard Iversen. november Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem. Resumé: Dette papir sammenligner resultaterne fra ARP (DLU forbrugssystem)
Læs mereReestimation af eksportrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 3. November 2015 Reestimation af eksportrelationen Resumé: I dette papir præsenteres reestimationen af eksportrelationen til modelversionen
Læs mereOut-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 31. oktober 2013 Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Resumé: Papiret reestimerer ADAMs lønligning og vurderer
Læs mereReestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lars Brømsøe Termansen 1. marts 1999 Reestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA Resumé: I dette papir beskrives kort datakonstruktionen
Læs mereArbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 6. august 15 Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Resumé: I dette papir vises fortrængningstiden for to typer af stød
Læs merePhillipskurven: Inflation og arbejdsløshed
Phillipskurven: Inflation og arbejdsløshed Vores udgangspunkt er AS-kurven, dvs. relationen mellem prisniveau og output så der er ligevægt på arbejdsmarkedet, og der har følgende form P = ( + µ) P e F
Læs mereRegneeksempel for forholdet mellem enkeltkøbspriser og pakkepriser
3. november 0 Regneeksempel for forholdet mellem enkeltkøbspriser og pakkepriser I notatet gennemgås en beregningsmodel, der kan give en fornemmelse af de prismæssige konsekvenser af at gå fra et tv-marked
Læs mereFinanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk
Læs mereFleksibel brændselssubstitution i EMMA-erhverv
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Thomas Thomsen 23. marts 2007 Fleksibel brændselssubstitution i EMMA-erhverv Resumé: Dette papir er blot et hurtigt overblik over nogle estimationer, som blev
Læs mereOm udnyttelseskorrigeret kapitalapparat i faktorefterspørgslen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* John Smidt 27. september 1994 Om udnyttelseskorrigeret kapitalapparat i faktorefterspørgslen Resumé: Dette papir ligger i umiddelbar forlængelse af modelgruppepapiret
Læs mereEksportørgevinst i eksportrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 4. maj 2016 Eksportørgevinst i eksportrelationen Resumé: Nogle muligheder for at inkludere eksportørgevinst i eksportrelationen er undersøgt.
Læs mereSammenligning af ADAM versionerne Apr08 og Dec09 øget offentligt varekøb
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 24. november 2010 Sammenligning af ADAM versionerne Apr08 og Dec09 øget offentligt varekøb Resumé: Der er sket meget med nogle af
Læs mereForbrug og rente. Danmarks Statistik. Henrik Olesen 29. august 2000 Michael Andersen N. Arne Dam
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Olesen 29. august 2000 Michael Andersen N. Arne Dam Forbrug og rente 5HVXPp Papiret skitserer nogle forskellige metoder, som medfører, at renten vil
Læs mereNy serie for ejendomsskatter på husholdninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 30. januar 2013 Ny serie for ejendomsskatter på husholdninger Resumé: I denne note fremlægges et forslag til hvordan en ny serie for ejendomsskatter
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne, april 2000
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 13.03.00 Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000 Resumé: Papiret præsenterer reestimationen af sektorprisrelationerne til ADAM, april
Læs mereKontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen /-996 Kontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II) Resumé: Med grundkørslen
Læs mereSammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Nina Bech Runebo & Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir* 2. februar 211 Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC Resumé: I denne note sammenlignes multiplikatorer
Læs mereReestimation af uddannelsessøgende
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir * Nina Bech Runebo 19. maj 21 Reestimation af uddannelsessøgende Resumé: I papiret reestimeres ligningen for uddannelsessøgende. Reestimationen giver ikke pæne
Læs mereReestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 5. oktober 2015 Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Resumé: Relationen for uddannelsessøgende reestimeres til modelversion
Læs mereEksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen..9 Henrik C. Olesen Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris
Læs mereNye arbejdstimetal og faktorefterspørgselsligninger til modelversionen Juli 2013
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen Nina Gustafsson. juni 3 Nye arbejdstimetal og faktorefterspørgselsligninger til modelversionen Juli 3 Resumé: Nationalregnskabet
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 26. januar 2017 Nicoline Wiborg Nagel Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres
Læs mereNote om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Peter Agger Troelsen 17. juni 2015 Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Resumé: Vi modellerer ADAM med fremadrettede forventninger i løndannelsen,
Læs mereEksperimenter med inflationsforventningerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Tony Maarsleth Kristensen 12. september 20 Eksperimenter med inflationsforventningerne Resumé: I papiret undersøges om ændringer i det geometriske lag, som
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2015
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel Nikolaj Mose Hansen 1. marts 216 Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 215 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres
Læs mereGentænkning af boligmodellen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Sofie Andersen 10. september 2013 Gentænkning af boligmodellen Resumé: Papiret søger at klarlægge to opgaver med fokus på udbudssiden af boligmodellen. Den
Læs mereReestimation af husholdningernes varmeforbrug
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Thomas Jacobsen 13. marts 26 Reestimation af husholdningernes varmeforbrug Resumé: I dette papir bliver modellen for husholdningens samlede varmeforbrug, opstillet
Læs mereFaktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh 26. juli 202 Faktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse Resumé: I dette papir undersøger jeg, hvordan overgangen fra apr08 til
Læs mereRettevejledning til Eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2002 II. (ny studieordning)
Rettevejledning til Eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2002 II. (ny studieordning) De relevante dele af pensum er især del 2 i kapitel 20 samt dele af kapitel
Læs mereSammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten
Læs mereReestimation af erhvervenes transportenergiforbrug i EMMA
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Sara Skytte Olsen Arbejdspapir*. april 6 Reestimation af erhvervenes transportenergiforbrug i EMMA Resumé: Papiret redegører for reestimationen af erhvervenes transportenergiforbrug
Læs mereMere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 22/9-1996 Mere dokumentation til Kapitel 1 i ADAM bogen Resumé: Sammenligning af multiplikatorer i ADAM Okt91 og ADAM Mar95, på ens
Læs mereGrundskitsen i boligmodellen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Asger Olsen 28. april 1997 Grundskitsen i boligmodellen Resumé: I dette papir gennemgås og diskuteres grundskitsen i boligmodellen. Der lægges vægt på grundtrækkene,
Læs mereReestimation af importpriser på energi
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mereEstimation af faktorblokken med nye usercostudtryk inkl. egenfinansiering til Jun14
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nina Gustafsson 1. maj 214 Estimation af faktorblokken med nye usercostudtryk inkl. egenfinansiering til Jun14 Resumé: Faktorblokken er estimeret med de nye
Læs mereReestimation af sektorpriserne, April 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 19. juni 2004 Reestimation af sektorpriserne, April 2004 Resumé: Papiret dokumenterer de reestimerede sektorprisligninger til ADAM, April 2004.
Læs mereSammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR.
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 7. november 1996 Sammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR. Resumé: Papiret præsenterer grafer, der sammenligner bruttoinvesteringerne
Læs mereKontrol af koefficienter i usercosthybriden
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 18. august 2009 Kontrol af koefficienter i usercosthybriden Resumé: I dette papir verificeres de koefficienter som der initialt er blevet
Læs mereData til husholdningernes elforbrug
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 5. maj 23 Data til husholdningernes elforbrug Resumé: I papiret redegøres for datagrundlaget til estimation af nye ligninger for husholdningernes
Læs mereReestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 20. april 2016 Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15 Resumé: Lønrelationen reestimeres til Okt15 med 2012 inkluderet og
Læs mereØvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi
Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Tobias Markeprand 18. november 2008 X3 Opgave 1 C = 275 + 0, 75(Y T ) (Privat forbrug) I = 75 6, 25i (Investeringer) G = 350 (Offentligt forbrug) T = 387,
Læs mereEn input-output model baseret på Laspeyres kædeindeks
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir [udkast] mow 2. Februar 2005 En input-output model baseret på Laspeyres kædeindeks Resumé: I papiret opstilles en lille input-output model med 6 tilgang og
Læs mereRelation for tsuih der tager højde for skattenedslaget
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nicoline Wiborg Nagel 27. november 2018 Tony Maarsleth Kristensen Relation for tsuih der tager højde for skattenedslaget Resumé: I ADAM modelversion Okt18
Læs mere