Grane Høegh 26. november Prisindeks. Resumé:
|
|
- Rudolf Johansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdsair* Grane Høegh 6. november 00 Prisindeks Resumé: Dette air beskriver helt grundlæggende, hvad risindeks er, og hvordan de knytter sig til mængder og størrelser i faste riser. Siden 005 har det været standard at benytte kædede værdier. Der beskrives hvad kædede værdier er, og hvordan de konstrueres. GRH6N0 Nøgleord: Priser Modelgrueairer er interne arbejdsairer. De konklusioner, der drages i airerne, er ikke endelige og kan vfre Fndret inden ostillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgrueairerne efter aftale med Danmarks Statistik.
2 . Indledning Det, vi virkelig har lyst til, er at kaste os over data og analysere virkninger af ændringer i f.eks. forbrugerrisindekset og modellere økonomiske modeller, så vi kan forudsige udviklingen. Inden da er det dog nødvendigt at vide, hvad en ris er. Det er let for en enkelt vare, men de fleste makroøkonomiske størrelser er aggragter af flere varer. Indtil 005 var alting i Nationalregnskabet ogjort i fastbase riser. Det var nemt at regne med, hvilket jeg vil gennemgå i det følgende. Senere er man dog gået over til kædede riser. Det har gjort alting mere komliceret. For eksemel må man ikke bare ligge to tal sammen, når man skal finde deres samlede værdi. Så, hvis man ikke skal begå store fejl, har man brug for lidt introduktion til risindeks. Indrømmet er det ensum i samfundsbeskrivelse, men ikke alle kan huske så meget af noget, der ligger flere år tilbage, så her kommer en lille osummering. Afsnit forklarer, hvad et risaggregat er. Der findes forskellige måder at lave risaggregater. Fastbaserisaggregatet er forklaret i afsnit 3, mens afsnit 4 ostiller et teoretisk risaggregat, som i afsnit 5 bruges til at belyse roblemet med fastbasemængde- og risaggregatet. Afsnit 6 beskæftiger sig med kædede Laseyres mængder og tilhørende Paasche kæderiser, mens afsnit 7 giver en konklusion.
3 3. Hvad er et risaggregat? Et risindeks for en enkelt vare er ret simelt. Det er blot at normere varen i et bestemt år. Med basisår i 000. Er risindekset lig i år 000. Herved er den tilhørende fastrisstørrelse i år 000 lig den nominelle værdi i år 000. Størrelser i faste riser er for en enkelt vare roortional med mængden, derfor kaldes størrelser i faste riser også for mængder eller mængdeindeks. Aggregerede størrelser i faste riser er også et mængdebegreb, men lidt mindre håndfast. Et risaggregat er en ris (tyisk et risindeks for et varebundt bestående af to eller flere varer. De forskellige varers riser skal vægtes sammen for at få risaggregatet. Sørgsmålet er, hvordan de skal vægtes sammen. Hvis man skal lave et risindeks for biler, kan man måske finde å at sige En bil er en bil og lade en billig bil vægte lige så tungt som en dyr. Skal man lave et risindeks for køretøjer inkl. cykler, så vil man ikke lade en cykel veje lige så tungt som en bil! Altså vil man ikke vægte å baggrund af stk. Selv om man ville, så ogør Nationalregnskabet ikke nogle størrelser i stk. De ogør kun størrelser i faste riser og i løbende riser. Jeg vil beskrive to måder at vægte riserne å. Den ene er den teoretisk korrekte måde, som kræver, at man kender forbrugernes nyttefunktioner og virksomhedernes roduktionsfunktioner. Den anden måde er at benytte ikketeoretiske risaggregater såsom Paasche og Laseyres. De to metoder vil blive beskrevet nedenfor.
4 4 3. Fastbase ris- og mængdeaggregatet Det er værd at vide, at til et Laseyres mængdeaggregat knytter der sig et Paasche risaggregat og omvendt. Det er også værd at vide, at Laseyres benytter foregående referenceunkt som vægte, mens Paasche benytter nuværende referenceunkt som vægte. Dette er beskrevet i detaljer i bilag A. Indtil 005 var Laseyres fastbase mængdeaggregatet og Paasche fastbase risaggregatet, hvad man benyttede i nationalregnskabet. Referenceunktet for fastbase Laseyres-aggregaterne er basisåret, hvilket i skrivende stund er år 000. Fortolkningen er: Hvis riserne er som i basisåret, hvad ville de samlede beløb så være. Derfor kaldes disse mængder også for målt i 000-riser.Alle mængder vægtes med risen i basisåret, da alle riser i basisåret er indekseret, kan man blot lægge komonenterne i fastbase aggregaterne sammen. Vil man gerne finde det samlede forbrug af frugt,, og grønt,, kan man blot lægge deres fastbasemængder sammen: + (3. Det tilhørende Paascherisindeks findes simelt ved: + (3. + Det ses, at risudviklingen måles baseret å mængderne i den aktuelle eriode. Fordelene ved fastbase indekset er, at de er let arbejde med, da både løbende og faste riser er additive (må lægges sammen. De er lette at fortolke, da det blot er, hvis riserne var som i basisåret. Ulemene ved fastbase er, at hvis riserne bliver meget anderledes end i basisåret, så vil forbrugerne/virksomhederne have substitueret over til de billigere rodukter. Hermed undervurderes risudviklingen, da rodukter med lav risudvikling vil veje tungere.
5 5 4. Et teoretisk risaggregat Findes der en reræsentativ forbruger, og kender man hans ræferencer, så bør man benytte det teoretisk korrekte risindeks. Idéen bag det er, som følger. Antag, at man er interesseret i risaggregatet for frugt og grøntsager. De indgår som komonenter i en større nyttefunktion, og risaggregatet vil helt generelt ikke være uafhængigt af riserne å andre varer. Så enten skal man have andre riser med i risaggregatet, ellers skal man antage seerabilitet i nyttefunktionen. Findes en reræsentativ agent, og kender man hans ræferencer, og er den seerabel, så kan man finde risaggregatet for frugt og grønt, som risen å nytteenhed af frugt og grønt. Nytte er et ordinalt begreb dvs. nytteenhed er ikke veldefineret, da man kan gange hele nyttefunktionen med, og de vil reræsentere samme ræferencer. Man tager derfor udgangsunkt i et indeksår f.eks. år 000 og siger, at kr. forbrug i år 000 giver en nytteenhed. Blev der brugt mio. kr. i år 000 å frugt og grønt, så var nytten af dette mio., mens risen å frugt og grønt var. Antag riserne å både frugt og grønt stiger frem til 00, mens der bliver købt samme mængde. Prisen å nytte beregnes som budgettet divideret med nytten i dette år. Så var nytten mio., og blev der brugt.5 mio kr, så er det teoretiske risaggregat.5. Lars Haagen Pedersen har i 998 skrevet et air: Egenskaber ved secificerede funktioner Cobb Douglas, CES og Nested CES. Her udledes risindeks for disse funktioner. Pairet er tilgængeligt å DREAMs hjemmeside. Forbrugeren maksimerer sin CES-nyttefunktion givet ved: / σ ( σ / σ / σ ( σ / σ ( ( ( ( (, + σ /( σ (4. Maksimeringen sker under bibetingelse af, at budgettet er overholdt: m + (4. hvor er den ene vare f.eks. frugt med risen, er den anden vare f.eks. grøntsager med risen, m er budgettet til vare og, er omkostningsandelen til vare i basisåret og σ er substitutionselasticiteten. Aggregatets CES risindekset er jf. bilag B givet ved: ( ( ( ( σ σ σ + (4.3 For σ er det en Cobb-Douglas funktion med risindekset: (4.4 For σ 0 er det en Leontief funktion med risindekset: + (4.5 ( Er nyttefunktionen searabel, så er den eller kan transformeres til en homotetisk nyttefunktion, hvor en stigning å en rocent i budgettet betyder en stigning å en rocent i nytten. Er ens nyttefunktion ikke homotetisk, så bør man omforme den til en som er.
6 6 5. Fastbaseindeksets roblem Antag, at vi har en forbruger som har en searabel CES-nyttefunktion med frugt og grønt med arametrene 0.5 og σ. Altså vil forbrugeren ved ens riser bruge lige meget frugt og grønt, og varerne er Cobb-Douglas. I basisåret 000 forbruges for 50 kr. frugt og 50 kr. grønt. Herefter stiger risen å vare med 0 rocent om året, risen å vare er uændret og forbrugsbudgettet til frugt og grønt øges med 0 rocent om året. På baggrund af nyttefunktionen vælger forbrugeren at øge forbruget af vare med 0 rocent om året, mens forbruget af vare er uændret. På baggrund af nyttefunktionen beregnes de otimale forbrug. Disse resultater er vist i tabel 5.. Tabel 5. Pris- og mængdeaggregat for Cobb-Douglas M _teori _fastbase _teori _fastbase _f/_t På baggrund af de observerede forbrug kan nemt beregnes et fastbase mængdeaggregat. Det er blot at lægge forbruget af frugt i faste riser sammen med mængden af grønt i faste riser. Det teoretiske mængdeaggregat for de to varer er i basisåret også lig summen af de to varer. Dette gælder derimod ikke efterfølgende f.eks. er den samlede mængde i , mens mængdeaggregatet er 0. Det teoretiske mængdeaggregat er altså mindre end den samlede mængde. Forbrugeren ville til ens riser helst forbruge lige meget af hver vare, men den skæve risudvikling har gjort at forbrugeren køber relativt mere af den billige vare. Forbrugerens nytte havde været højere ved et forbrug af 6 af hver vare, men dette tillader budgettet ikke. Dermed er forbrugeren ikke lige så godt stillet, som hvis han havde haft et budget å i år 000. Det er et generelt resultat, at fastbase mængdeaggregatet vil overvurdere udviklingen, hvis der er en forskellig risudvikling å underkomonenterne. Det ses også å tabel 5., at denne overvurdering bliver mere og mere markant, jo mere de relative riser fjerner sig fra de relative riser i basisåret.
7 Det klasiske eksemel å uhensigtsmæssigheden ved fastbase indeks er comutere. I 966 var risen å comutere meget høj og eftersørgslen var meget lav sammenlignet med år 000. Med Paascherisindekset bliver den meget høje ris å comutere fra 966 vejet sammen med den meget høje mængde af comutere i 000, hvilket i høj grad overvurderer risindekset i 966. Et voldsomt risfald for de få comutere der eksisterede i 960 erne kunne betyde, at risindekset ville være stabilt i erioden selvom de resterende riser steg. Dette er meget urimeligt. Hvorfor skulle comutere - der stort set ikke vejede noget i have så stor betydning for risindekset? Problemet er, at man kommer for langt væk fra basisåret. 7
8 8 6. Kædede Laseyres mængder og kædede Paasche riser Problemet med Laseyres fastbase mængdeindeks har gjort, at man i nationalregnskabet er gået over til at angive mængderne som kædede Laseyres mængder. Forskellen er, at i stedet for at bruge et basisår som grundlag for udviklingen i ris- og mængdeindeks, så bruger man året før. Det kædede Laseyres mængdeindeks er givet ved:, +, hvor fodtegn - betyder, at det er risen fra sidste eriode. (6. Her er det dog nødvendigt at kende det tilhørende Paashcerisindeks fra året før, som er givet ved: + (6. +,, Dette kræver dog det tilhørende Paascherisindeks for året før igen. Alle riser er stadig sat lig i år 000, så med udgangsunkt i år 000 kan ovenstående formel bruges for årene før. For før 000 kan man vende formlen om:, +, (6.3 + Den store fordel ved kædeindeks er, at vægtene ikke i samme grad forældes. De er kun en eriode gamle og ikke adskillige år gamle. En anden stor fordel er, at de er det officielle risindeks de er standard i Nationalregnskabet og langt de fleste andre steder. Hvis der ikke er nogen substitution mellem varerne i aggregatet, så vil vægtene være uændrede over tid. Det betyder, at den kædede Paasche ris og fastbase Paasche risen begge vil være lig det teoretiske risindeks. Dette er vist i bilag C. Jo større substitution der er mellem varerne, jo mere vil vægtene være ændret over tid, og jo dårligere vil de to Paasche riser afsejle det teoretiske risindeks. Fastbase Paasche risen vil have dårligere og dårligere vægte over tid, eftersom de relative riser fjerner sig fra udgangsåret. Den kædede Paasche ris vil aldrig stemme 00 rocent, men vil over tid tilasse sig til de nye vægte. Idet det kædede indeks løbende tilasser sig de nye vægte vil det aldrig komme alt for langt væk fra det teoretiske indeks. Derfor kaldes de kædede indeks for suerlative indeks. Ovenstående illustreres ved at beregne kædede mængder og riser for eksemlet vist i tabel 5.. Tabel 6. viser, hvordan kædede aggregater rammer i forhold til fastbase aggregaterne. Efter 7 år rammer fastbaseaggregatet over rocent over, mens kædeaggregatet rammer under 3 rocent over. Man skal være omærksom å, at ligesom det teoretiske mængdeaggregat er det kædede aggregat ikke lig summen af underkomonenterne, hvilket er en underliggende egenskab af ræcis fastbase mængdeaggregatet.
9 9 Tabel 6. Pris- og mængdeaggregat for Cobb-Douglas M _teori _fastbase _kæde _teori _fastbase _kæde _f/_t _k/_t Den store uleme ved kædede Laseyres mængder er, at de generelt ikke er additive:, (6.4, + + Det gør det mere besværligt, at hver man man skal finde værdien af to tal i kædede værdier, så skal man til at udregne et risaggregat, hvor man med fastbase blot kan lægge dem sammen. Det er den største uleme ved kædede værdier. Tag udgangsunkt i forsyningsbalancen: C, I, G, N, Y C + I + G + N Y, Y, Y, Y, (6.5 hvor Y er BNP, C er rivatforbrug, I er investeringer, G er offentligt forbrug og N er nettoeksorten alle i kædede mængder. Stiger det offentlige forbrug med C, mia. kr. vil det betyde, at BNP skal stige med mia. kr. Alternativt skal f.eks. nettoeksorten falde med C, N, Y, mia. kr. Dette gør det svært at tale om effekten af mia. kr. i kædede værdier, da denne mia. kr. vil åvirke de øvrige komonenter med noget forskelligt fra mia. kr. Er man langt fra basisåret, så kan de relative riser være markant forskellige. Hermed kan mia. mere offentlig forbrug give en stigning å 900 mio. kr. i BNP eller blive crowded out af 800 mio. kr. mindre eksort og 850 mio. kr. mindre nettoeksort. Dette kan drille mange brugere, som er vant til at arbejde med fastbasemængder.
10 0 7. Konklusion De fleste steder er BNP-væksten underforstået væksten i BNP i kædede Laseyres mængder. På samme måde er standarden at angive størrelser i kædede Laseyres mængder. Derfor skal man vide, hvad en kædet Laseyres mængde er, og hvordan man benytter disse tal i raksis. I dette air er gennemgået baggrunden for de forskellige anvendte risindeks og forklaret, hvordan man skaber et aggregat af to tidsserier.
11 Bilag A: Laseyres og Paasche indeks Et Laseyres indeks er givet ved: xt ω x + ω x x ω x + ω x, T0, T, T0, T T0, T0, T0, T0, T0 (A. hvor x og x er ting, der skal vægtes sammen til et aggregat x til tidsunktet T, mens ω,t 0 og ω,t 0 er vægtene å henholdsvis x og x, som gjaldt i eriode T 0. Man vejer ting sammen med deres vægte i eriode T 0. Udviklingen i de vægtede ting er så lig udviklingen i aggregatet. Et Paasche indeks er givet ved: x ω x + ω x x ω x + ω x T, T, T, T, T T0, T, T0, T, T0 (A. hvor x og x er ting, der skal vægtes sammen til et aggregat x til tidsunktet T, mens ω,t og ω,t er vægtene å henholdsvis x og x, som gjaldt i eriode T. Man vejer ting sammen med deres vægte i eriodet. Udviklingen i de vægtede ting er så lig udviklingen i aggregatet. Forskellen å Laeyres og Paasche indekset er, at Laseyres bruger vægte fra basisåret, T 0, mens Paasche bruger vægte fra indeværende år, T. Jeg vil nu gerne vise, at når mængdeindekset er et Laseyres indeks, så er risindekset et Paasche indeks. For mængder er vægtene riser. Et Laseyres mængdeindeks er givet ved: T, T 0, T +, T (A.3 0, T + T0, T0, T0, T0, T0 hvor er mængder og er riser. Ligningen kan omskrives til:, T 0, T +, T 0, T T da +., T0, T0, T0, T0 T0 T0 T0 (A.4 For riser er vægtene mængder. Et Paasche risindeks er givet ved: T, T, T +, T, T + T0, T, T0, T, T0 Denne ligning kan også omskrives til: + T da +., T, T, T, T T T, T0, T, T0, T T0 (A.5 (A.6 Det gælder også, at når mængdeindekset er et Paascheindeks, så er risindekset et Laseyres indeks.
12 Bilag B: CES risindeks CES roduktionsfunktionen er givet ved: / ( / ( ( ( / σ / σ σ σ σ σ σ σ (, + /( (B. Dette giver følgende forhold: (B. Det teoretiske risindeks for CES funktionen er: ( ( ( ( CES σ + σ σ Fastbaseindekset kan omskrives til: FB ( ( σ ( ( ( + ( + ( ( + ( + ( + + σ ( + + σ /( ( σ /( CES CES (B.3 (B.4 Jo mere de relative riser driver fra hinanden, jo mere driver de to risindeks fra hinanden:
13 3 FB x x x CES x x x FB x x x x CES x x x x x + x ( + Det kædede indeks kan omskrives til: x f + x f x x x f + x f,, ( x, + x, f / f x, f / f + x, x + x x x x x x σ x x x, + ( x, x x + ( x x + ( x,, x ( + ( x x x x x,, ( σ σ σ + ( x x, x + ( x, x x + ( x σ + ( ( x + ( x x, + ( x + ( x x σ + ( /( ( x + ( x x x + ( x x x, x x, x σ /( x x x, σ,, x, x, x, x,,, x CES x CES (B.5 (B.6
14 4 Bilag C: Leontief risindeks Leontief roduktionsfunktionen er givet ved: MIN, (C. ( ( Dette giver følgende forhold: (C. ( (C.3 Det teoretiske risindeks for Leontief funktionen er: + (C.4 ( Fastbaseindekset kan omskrives til: ( + Det kædede indeks kan omskrives til: + + ( + + ( ( ( ( ( ( (,,,, + +,, + +,,,, ( ( ,, + (C.5 (C.6 Idet man udnytter, at alle riser i basisåret er lig.
Det teoretiske grundlag for en ny boligmodel
Danmarks Statistik MODELRUPPEN Arbejdsair* Sofie Andersen 9. juli 202 Det teoretiske grundlag for en ny boligmodel Resumé: Det teoretiske grundlag for den nuværende boligmodel samles i dette air. Derefter
Læs mereFisher-indeks tal for NR-eksport og import
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 14. oktober 2013 1 Fisher-indeks tal for NR-eksport og import Resumé: Under DSI's arbejde med eksportmarkedstallene er behovet for
Læs mereEn input-output model baseret på Laspeyres kædeindeks
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir [udkast] mow 2. Februar 2005 En input-output model baseret på Laspeyres kædeindeks Resumé: I papiret opstilles en lille input-output model med 6 tilgang og
Læs mereSammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten
Læs mereAnne Lund Bender 8. marts Kædeindeks i EMMA. Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir [udkast] Anne Lund Bender 8. marts 2007 Kædeindeks i EMMA Resumé: I dette papir belyses det, hvilken betydning overgangen fra fastbaseindeks til kædeindeks
Læs mereSammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Nina Bech Runebo & Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir* 2. februar 211 Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC Resumé: I denne note sammenlignes multiplikatorer
Læs mereFisher prisindeks for vareimporten,
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 22. december 2014 1 Fisher prisindeks for vareimporten, 1966-1987 Resumé: Papiret præsenterer beregninger af prisindeks for aggregatet
Læs mere7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks
37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med
Læs mereOpsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet
Læs mereBoligprisudviklingen
Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks for enfamiliehuse med et Laspeyres indeks,
Læs mereOm grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 1991 og marts 1995
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 7..96 Om grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 99 og marts 99 Resumé: ADAMs multiplikatorer
Læs mereDET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005
7. marts 2006 af Martin Madsen dir. tlf. 33557718 Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 DET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005 2005 blev som ventet et år med vækst markant over middel. Væksten
Læs mereVækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh 9. september 2009 Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger Resumé: Formålet med dette papir er at indføre vækstkorrektionsled i de dynamiske relationer,
Læs mereKort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner. baseret på CES produktionsfunktionen.
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Per Bremer Rasmussen 8. juni 1993 Kort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner baseret på CES produktionsfunktionen Resumé: I dette papir gennemgås udledningen
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereOm datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 27. februar 2015 Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Resumé:
Læs mereReestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 10. januar 2017 Reestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016 Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mereBoligprisudviklingen
Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks med et Laspeyres indeks, som sammenvejer
Læs mereIvanna Blagova 23. maj Boligpriserne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 23. maj 2016 Boligpriserne Resumé: ADAMs boligprisindeks er DSTs prisindeks for 1-familiehuse. DSTs boligprisindeks, der dækker hele landet,
Læs mereEksogenisering i forbrugssystemet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Edith Madsen 7. juli 1997 Eksogenisering i forbrugssystemet Resumé: Papiret giver en metode til eksogenisering af forbrugskomponenter i det nye DLU og indeholder
Læs mereBeregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring
Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet
Læs mereFaktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh 26. juli 202 Faktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse Resumé: I dette papir undersøger jeg, hvordan overgangen fra apr08 til
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mereEksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen..9 Henrik C. Olesen Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris
Læs mereKapitel 7. Hvad er matematik? 1 ISBN Øvelse Øvelse a = 3 0, = 8 2,6 3 = 25 3, , =
ISBN 978877066879 Kaitel 7 Øvelse 71 1 3 4 ( x + 6) ( x 4) (y + 3 z) (y 3 z) (m + 10) Øvelse 74 a 3 5 = 4,6 49 7 = 7,0 3 0,1875 16 = 8,6 3 = 5 3,57148 7 = 10 0, 76930 13 = Stregerne over tallene efter
Læs mereMange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer
Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne
Læs mereNationalregnskab Marts-version
Nationalregnskab 216. Marts-version April 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Marts-version Danmarks Statistik April 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/1 Nationalregnskab
Læs mereØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C PROCENTREGNING
ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C PROCENTREGNING INDHOLDSFORTEGNELSE A Formler og eksemler... side B Procentregning uddbning (fremlæggelse)... side 5 Grundlæggende færdigheder... side 7 b Omregning mellem rocentændring
Læs mereReestimation af erhvervenes efterspørgsel efter el og øvrig energi i EMMA
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Sara Skytte Olsen 1. oktober Reestimation af erhvervenes efterspørgsel efter el og øvrig energi i EMMA Resumé: Dette papir gennemgår reestimationen af erhvervenes
Læs mereØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C PROCENTREGNING
ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C PROCENTREGNING INDHOLDSFORTEGNELSE A Formler og eksemler... side B Procentregning uddbning (fremlæggelse)... side 6 Grundlæggende færdigheder... side 8 b Omregning mellem rocentændring
Læs mereOpdatering af Eksporttal til FUSK
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Lars Brømsøe Termansen 4. februar 24 Tony Maarsleth Kristensen Opdatering af Eksporttal til FUSK Resumé: OECD præsenterer endnu engang en forringelse af databanken.
Læs mereOm ny beregning af kapitalbeholdninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 11. marts 15 Om ny beregning af kapitalbeholdninger 19-1995 Resumé: Vi vil gerne genberegne kapitalbeholdninger i faste priser for
Læs mereSimpel pensionskassemodel
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse
Læs mereDen offentlige og private sektors investeringer i ADAMBK
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN [UDKAST] Arbejdspapir Peter Rørmose Jensen 27. oktober 23 Den offentlige og private sektors investeringer i ADAMBK Resumé: Ved en gennemgang af de sektormæssigt fordelte
Læs mereReestimation af lagerligninger til Okt16
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* UFR 5. april 217 Reestimation af lagerligninger til Okt16 Resumé: Reestimation af lagerligninger til Okt16 er gennemført uden ændringer af estimationsmetode.
Læs mereNy serie for ejendomsskatter på husholdninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 30. januar 2013 Ny serie for ejendomsskatter på husholdninger Resumé: I denne note fremlægges et forslag til hvordan en ny serie for ejendomsskatter
Læs mereEstimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 11. september 213* Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport Resumé: I dette papir fremlægges
Læs mereSammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR.
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 7. november 1996 Sammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR. Resumé: Papiret præsenterer grafer, der sammenligner bruttoinvesteringerne
Læs mereOffentlige investeringer i kædede værdier for endelige år
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 28. april 2010 1 Offentlige investeringer i kædede værdier for endelige år Resumé: Aktuelt fokus på de offentlige investeringer i kædede
Læs mereSTOR OPJUSTERING AF INDUSTRIENS PRODUKTIVITET
16. januar 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR OPJUSTERING AF INDUSTRIENS PRODUKTIVITET De reviderede nationalregnskabstal (NR) for 3. kvartal 2006 peger samlet set på lidt lavere vækst
Læs mereDe makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1
De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at
Læs mereOpgavebesvarelse - Øvelse 3
Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs
Læs mereKlimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem.
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Andreas Østergaard Iversen. november Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem. Resumé: Dette papir sammenligner resultaterne fra ARP (DLU forbrugssystem)
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereSvag underliggende vækst i det private forbrug
Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning
Læs mereReduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000
Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000 Af chefkonsulent Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Side 1 af 11 Formålet med analysen er at undersøge hvorvidt de kommunale serviceudgifter
Læs mereOversigt over Procent, absolut og relativ tilvækst samt indekstal
Oversigt over Procent, absolut og relativ tilvækst samt indekstal Indhold Oversigt over Procent, absolut og relativ tilvækst samt indekstal... 1 Procent... 1 Hvad er én procent?... 1 Procentsatser over
Læs mereØjebliksbillede 2. kvartal 2015
Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereEstimation af bilkøbsrelationen med nye indkomst- og formueudtryk
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Edith Madsen 21. juli 1997 Estimation af bilkøbsrelationen med nye indkomst- og formueudtryk Resumé: Papiret præsenterer en reestimationen af fcb-relationen.
Læs mereReestimation af importpriser på energi
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mere12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.
12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen
Læs mereForbrugeren som agent
Kapitel 2: Budgetbegrænsninger Forbrugeren som agent 1. Paradigme: Forbrugeren vælger det bedste varebundt som han/hun har råd til. 2. Lyder banalt og noget abstrakt - men... 3....viser sig at give en
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereReestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 20. april 2016 Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15 Resumé: Lønrelationen reestimeres til Okt15 med 2012 inkluderet og
Læs mereForholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 22. september 1997 Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Resumé: Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde indgår
Læs mereOversigt over priselasticiteter i EMMA99
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Simon Kjær Poulsen 10. november 1999 Oversigt over priselasticiteter i EMMA99 Resumé: I papiret gives et overblik over de tidligere opnåede resultater i forbindelsen
Læs mereSamfundsøkonomisk gevinst af samkørsel
Samfundsøkonomisk gevinst af samkørsel 2. marts 2016 Ralph Bøge Jensen og Peter Stephensen, DREAM Indledning I dette notat vurderes den samfundsøkonomiske effekt af samkørsel. Analysen foretages ved hjælp
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereInvesteringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst
SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og
Læs mereStandardmultiplikatorer i EMMA
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Anne Lund Bender 21. september 26 Standardmultiplikatorer i EMMA Resumé: Papiret dokumenterer en række standardmultiplikatorer for EMMA version 26. Multiplikatorerne
Læs mereEt kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 10. juli 2012 Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Resumé: I dette papir gennemgås
Læs mereStigende udgifter til Patientforsikringen
Kapitel 11 112 Stigende udgifter til Patientforsikringen Patientforsikringsordningen giver erstatninger til patienter, som oplever at være udsat for skadesfremkaldende behandling i sundhedsvæsnet. Ordningen
Læs mereSammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 3 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereVedr. offentlige overførsler til udlandet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 15. august 2013 Vedr. offentlige overførsler til udlandet Resumé: Modelegenskaberne virker uhensigtsmæssige ved ændringer i de offentlige
Læs mereKapitel 4: Nyttefunktioner
Kapitel 4: Nyttefunktioner Hvad er nytte? - det gamle syn: 1. Nytte betragtet som en indikator for et individs overordnede velfærd. 2. Nytten er kardinal: Størrelsen på nyttedifferencer har betydning.
Læs mereReestimation af ejendomsskatterelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jakob Jans Johansen 4. Marts 2005 Reestimation af ejendomsskatterelationen Resumé: I dette papir reestimeres ejendomsskatterelationen og lagget i relationens
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereØjebliksbillede 1. kvartal 2015
Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst
Læs mereNote om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Peter Agger Troelsen 17. juni 2015 Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Resumé: Vi modellerer ADAM med fremadrettede forventninger i løndannelsen,
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mereKontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen /-996 Kontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II) Resumé: Med grundkørslen
Læs mere1. Datagrundlag. Prisindeks i Konkurrenceredegørelse 2007
/ Prisindeks i Konkurrenceredegørelse 2007 I dette notat beskrives, hvorledes risindeksene, der i Konkurrenceredegørelse 2007 anvendes til at sammenligne de danske riser med riserne i EU9-landene, er udregnet
Læs mereData for banker og sparekassers rentestrømme
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Henrik Christian Olesen 3. december 1997* Data for banker og sparekassers rentestrømme Resumé: Papiret diskuterer opdateringen af banker og sparekassers rentestrømme,
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereReestimation af importrelationerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 3. oktober 23* Reestimation af importrelationerne Resumé: I dette papir reestimeres importrelationerne. Der benyttes en udvidet dataperiode
Læs mereCenter for Statistik. Multipel regression med laggede responser som forklarende variable
Center for Statistik Handelshøjskolen i København MPAS Tue Tjur November 2006 Multipel regression med laggede responser som forklarende variable Ved en tidsrække forstås i almindelighed et datasæt, der
Læs mereFinanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk
Læs mereReestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN [UDAST] Arbejdspapir Erik Bjørsted 3. marts 5 Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april Resumé: Papiret dokumenterer reestimationen
Læs mereOm boligpriserne - En opfølgning
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 18. oktober 13 Om boligpriserne - En opfølgning Resumé: Nærværende papir sammenligner ADAMs boligprisindeks, som er Danmarks Statistik
Læs mereLidt om ADAMs langsigtsegenskaber
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Thomas Thomsen 16. januar 1998 Lidt om ADAMs langsigtsegenskaber Resumé: Dette papir opkaster blot nogle strøtanker vedrørende ADAMs langsigtsegenskaber. Meget
Læs mereReformulering af Lagerrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 24. september 21 Reformulering af Lagerrelationen Resumé: Vi omformulerer lagerrelationen, hvor der indgår et skøn på lagerbeholdningen.
Læs mereReformulering af lagerrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 27. april 2009 Reformulering af lagerrelationen Resumé: Vi omformulerer lagerrelationen, hvor et skøn på lagerbeholdningen indgår.
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 1 2018 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret
Læs mereErhvervenes faktorefterspørgsel
Oversigt Faktorblokkens betydning for ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens
Læs mereRealrenteafgiften i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 27.04.99 Gitte Terp Henriksen Realrenteafgiften i ADAM Resumé: I papiret gives en beskrivelse af den nuværende modellering af realrenteafgiften
Læs mereReestimation af erhvervenes transportenergiforbrug i EMMA
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Sara Skytte Olsen Arbejdspapir*. april 6 Reestimation af erhvervenes transportenergiforbrug i EMMA Resumé: Papiret redegører for reestimationen af erhvervenes transportenergiforbrug
Læs mereSammenligning af estimerede koefficienter i makroforbruget med beregnede strukturelle koefficienter
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Olesen 20. juli 2000 Sammenligning af estimerede koefficienter i makroforbruget med beregnede strukturelle koefficienter Resumé: Papiret sammenligner
Læs mereVariabel indkomstelasticitet i boligefterspørgslen II
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Asger Olsen Edith Madsen 16. januar 1998 Variabel indkomstelasticitet i boligefterspørgslen II Resumé: I dette papir estimeres kontantprisrelationen med variabel
Læs mereData til husholdningernes elforbrug
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 5. maj 23 Data til husholdningernes elforbrug Resumé: I papiret redegøres for datagrundlaget til estimation af nye ligninger for husholdningernes
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 2 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 4 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret
Læs mereTjek af prisindekset på enfamiliehuse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tanja Tan Quach 27. august 2008 Tjek af prisindekset på enfamiliehuse Resumé: papiret sammenlignes Told & Skats prisindeksserie med Danmarks Statistiks statiske
Læs mereStokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 29. september 2011 Stokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer Resumé: I dette papir aftrendes visse af de store makrovariable og
Læs mereERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs merePRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER
i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper
Læs mere