Rejsebeskrivelse. 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn

Transkript

1 Rejsebeskrivelse 6 sem. udveksling på G4 i Tórshavn Jeg har længe drømt om at bruge sygeplejeuddannelsen i udlandet, det var blandt andet også derfor jeg valgte uddannelsen i sin tid. Dette både for at gøre en forskel i evt. kriseramte områder, men også fordi, at jeg altid har været eventyrlysten og tanken om at kombinere arbejde og rejser altid har tiltalt mig. Under uddannelsen har jeg ikke følt at udveksling var noget der tiltalte mig, da jeg havde mine tvivl omkring hvorvidt jeg ville kunne nå mine mål i et fremmed land med en anderledes kultur og uddannelsessystem. Derfor ville jeg lade de mere eksotiske rejsedrømme ligge til uddannelsen var afsluttet, og jeg havde kompetencen til at arbejde selvstændigt. Færøerne er mit hjemland, det er der jeg har min familie og det er der jeg hører til. Mens jeg har været studerende i Danmark, har jeg arbejdet på sygehuset i Tórshavn hver sommerferie, hvilket jeg har været utrolig glad for. Min mor foreslog, at jeg kunne tage min afsluttende klinik hjemme på Færøerne. Den overvejelse havde jeg slet ikke gjort mig, men tænkte med det samme selvfølgelig. Jeg så det som en god mulighed for at kombinere familieliv med faglighed. Jeg var utrolig spændt og glædede mig til at starte på Landssygehuset i Tórshavn, især fordi jeg havde fået min første prioritet vedrørende afdeling/afsnit opfyldt, som var det kirurgiske afsnit. Jeg gjorde mig mange overvejelser inden afrejsen blandt andet, hvordan det ville være at undvære læsegruppen - holdet et helt semester, og om det ville få nogle 1

2 konsekvenser fagligt og socialt. Dernæst tænkte jeg meget på om det, at jeg kendte sygehuset i Tórshavn var en fordel eller at det også kunne være en ulempe, hvor jeg bare var billig arbejdskraft. Men i og med, at jeg ikke havde arbejdet på det kirurgiske afsnit før, ville fordelene efter min overbevisning opveje ulemperne. Både min far og farfar har været overlæger på det kirurgiske afsnit i Tórshavn, og min farmor og faster har arbejdet der, som sygeplejersker i mange år, dette så jeg heller ikke kun som positivt. Vist er det godt at kende huset og nogle kollegaer, men de små forhold kan også være svære at arbejde under f.eks. ville jeg ikke bare være Tóra sygeplejestuderende, men være Jógvan Róins barnebarn på godt og ondt. Nepotisme har altid skræmt mig, men det forekommer desværre hyppigt i et øsamfund med indbyggere. Jeg ønskede bare ikke ufrivilligt at være en del af det. En anden problematik med de små forhold, er at patienterne næsten aldrig er anonyme, men ofte har nære eller perifere relationer til personalet. Under disse forhold får tavshedspligten en helt anden betydning. Alle disse bekymringer viste sig at være helt unødvendige jeg fik en fantastisk start. Alle i personalegruppen (sygeplejersker, læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter) var så søde, imødekommende og kompetente. Jeg fik en god og grundig introduktion til afsnittet og alle de mange specialer, der omfattede alt fra ortopædkirurgi, mave tarmkirurgi, gynækologi mm. Jeg fik tildelt to vejledere, der var dygtige og engagerede. De var meget gode til at samarbejde og til at tilrettelægge forløbet således, at jeg kunne få den optimale læring. Jeg var så privilegeret at være den eneste sygeplejestuderende i denne periode, hvilket var en klar fordel, der medførte, at jeg fik mulighed for at deltage i samtlige operationer, undersøgelser og få de patientforløb jeg ønskede mig. 2

3 De første fire uger var jeg på sengeafsnittet, hvor jeg primært havde fokus på den grundlæggende sygepleje og lærte afdelingens procedurer, rutiner og indretning at kende, hvor jeg havde vejlederne bag mig dagligt. Siden havde jeg to uger hvor jeg arbejdede mere selvstændigt og deltog i et venflon og I.V kursus. Da sygehuset var opdelt i enheder og ikke havde separate specialer, så anbefalede de mig at få en turnus ordning rundt i den kirurgiske enhed, der bestod af skadestue, intensiv, dagkirurgi, OP og ambulatoriet. Den kirurgiske enhed blev bygget for 4 år siden, så de fysiske rammer er top moderne, men i en overskuelig størrelse. Derfor virkede turnusordningen ikke overvældende, det gav tværtimod et rigtig godt overblik over helheden. Skadestuen og intensivafdelingen lå i forlængelse af hinanden og samarbejdet mellem afdelingerne fungerede rigtig fint. Der var ikke overbelægning de to uger jeg var der, så personalet havde tid og overskud til at sætte mig ind i tingene. Det var en helt ny verden for mig og jeg lærte så meget. Dagkirurgien fungerer således, at der løbende kommer eksterne specialister fra Skandinavien af en uges varighed. Der var en urolog fra Skejby sygehus, den uge hvor jeg var i dagkirurgien. Her arbejdede jeg selvstændigt ved at modtage patienterne og klargøre dem til OP, og være i opvågningen og siden udskrive dem om eftermiddagen. Ugen på OP var utrolig spændende, det var så fascinerende at være med til diverse operationer. Sygeplejen var meget anderledes i forhold til sengeafdelingen eller intensiv, hvor man følger patienterne og har en tættere patientkontakt. På OP var patienterne under fuld anæstesi, hvor sygeplejen derfor blev mere teknisk og instrumentel. Der var gennemsnitligt 6 operationer per team per dag. De første par 3

4 dage havde jeg svært ved at vende mig til, at det fungerede som samlebåndsarbejde, hvor jeg ikke havde mulighed for at følge patienterne videre. Men jeg lærte at fokusere på opgaven her og nu. Især fordi jeg efterhånden kendte huset og vidste, hvor patienterne blev kørt hen efter OP og, hvordan forholdene på intensiv og sengeafdelingen var. På ambulatoriet kom patienterne til kontrol eller undersøgelser. Her havde jeg mulighed for at følge op på nogle af de patienter jeg havde haft på sengeafdelingen og, som nu kom for at fjerne gips eller til anden opfølgende behandling, det var første gang, at jeg har oplevet kontinuitet på den måde. Efter turnusforløbet var jeg den resterende tid på sengeafdelingen, hvor fokus var på ledelse og organisation. Jeg var i denne periode gruppeleder og uddelegerede opgaver til de andre i gruppen. Jeg var tovholder og stod for stuegang, men deltog også aktivt i plejen. Allerede efter den første måned i klinikken begyndte jeg at tage ekstra vagter på sengeafdelingen. Jeg var meget glad for arbejdet og indgik i normeringen når jeg var på arbejde, men ikke når jeg var der som studerende. Men min vekslende funktion som kollega vs. studerende var selvfølgelig svær at finde ud af for alle parter, hvilket resulterede i, at jeg måske fungerede mere som ansat end som studerende. Jeg følte ikke at det gik udover min læring, tværtimod følte jeg, at den tillid de viste mig og det ansvar og varierende arbejdsopgaver jeg fik, kun var med til at styrke mig fagligt. Tiden gik stærkt, alt for stærkt, og lige pludselig skrev vi januar Nu nærmede opholdet sin ende, hvilket var trist og vemodigt. Eksamen foregik ud fra de kriterier, der anvendes på sygeplejeskolen i Tórshavn. Det var et forløb med fire følgedage, hvor jeg havde ansvaret for fire patienter. Forløbet blev afsluttet med en mundtlig 4

5 eksamen med en sensor fra sygeplejeskolen i Tórshavn. Følgedagene forløb fint og eksamen gik rigtig godt, de gav mig 11 på den gamle skala, det var jeg glad og tilfreds med. Alt i alt har det været en fantastisk oplevelse, jeg er så glad og taknemmelig for at UCL gav mig muligheden for at opleve et uforglemmeligt semester i Tórshavn. 5