ALT OM DIN HUND OG KATS SUNDHED - ET MAGASIN FRA DIN DYREKLINIK OM DIT FAMILIEDYR

Transkript

1 ALT OM DIN HUND OG KATS SUNDHED - ET MAGASIN FRA DIN DYREKLINIK OM DIT FAMILIEDYR

2 VELKOMMEN INDHOLDSFORTEGNELSE GLEM IKKE DYRET I KRISETIDER 3 HVAD KAN DIN DYREKLINIK? 4 BAG KULISSERNE HOS DIN DYRLÆGE 6 PASNING OG PLEJE EFTER INDLÆGGELSE 8 PETSHOP HOS DIN DYRLÆGE 10 VACCINATION AF HUND 12 GADEHUNDEPROJEKTER I VERDEN 14 REJSE MED HUND OG KAT 16 FORSIKRING HUND 18 SYGEFORSIKRING KAT 20 ALENE-HJEMME-PROBLEMER 22 HAR MINE KATTE DET GODT SAMMEN? 24 FODRING AF HUND OG KAT 26 STERILISATION OG KASTRATION 28 FODRING EFTER NEUTRALISERING 30 HUD OG PELS HAR BETYDNING 32 FOR DYRETS SUNDHED 32 HAR DIN HUND EN SUND HUD 34 MAVETARMLIDELSER HOS HUND OG KAT 36 SLIDGIGT HOS HUND 38 SELV KATTE FÅR GIGT 40 LEDPROBLEMER OG 42 SLIDGIGT HOS HUNDE 42 DET SIDSTE FARVEL TIL DIT KÆLEDYR 44 LOPPEN... EN FAST FØLGESVEND 46 HVORFOR VIRKER LOPPEKUREN IKKE SKOVFLÅT 50 Alt om din hund og kats sundhed 9. udgave Marts 2012 FOTOGRAF: CARINA FISCHER, Ansvarshavende redaktør: Mogens Hansen Prepress: 1W Multimedia Stolbjergvej Snekkersten Tlf Tryk: KLS Grafisk Hus Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Annoncer og artikler: Mogens Hansen Nordkystens Dyrehospital Fabriksvej Helsingør tlf mogens@nkdyrehospital.dk ISSN Oplag : Vi takker de annoncører og sponsorer, som har været med til at gøre dette magasin muligt: ADA s Kæledyrskrematorium Agria Dyreforsikring Boehringer Ingelheim Danmark Ceva Animal Health Dechra E Vet Eukanuba Hills Pet Nutrition MSD Animal Health Jørgen Kruuse A/S Merial Norden Royal Canin Virbac Danmark 2 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED

3 GLEM IKKE DYRET I KRISETIDER VELKOMMEN Alle i Danmark er påvirket af krisen. Selvom vi ikke er ramt så hårdt som mange af landene i Europa, så er der meget usikkerhed til stede. Er ens job sikkert, kan man få solgt sit hus, bliver der skåret i kontanthjælp og pensioner, og kommer ens aktier nogensinde op igen. Ja, bekymringer på forskellige niveauer, men alle er utrygge. Og man sparer på mange ting, hvilket er meget naturligt. Man sparer op til, hvis man skulle miste sit arbejde, eller der kommer endnu trangere tider. Og et af stederne, hvor der også bliver sparet, er på dyrene. Man køber mere ind i lavpriskæderne, og man venter lidt længere tid, inden man opsøger dyrlæge, især med vaccinationer og sundhedseftersyn. Ved mere alvorlige ting, som måske kræver nærmere undersøgelser og operation, vælger man nu mere hyppigt aflivning. Når man anskaffer sig et dyr, som er dybt afhængig af ejerens omsorg og pleje, så bør diverse konjunkturer i samfundet ikke kunne påvirke dette. Ejeren har et ansvar for, at dyret får et kvalitetsfoder, som passer til dyrets alder og sundhedstilstand. Man har også et ansvar for, at dyret jævnligt får et sundhedseftersyn samt de vaccinationer, som er nødvendige. Samtidig bør man også være forberedt på, at dyret kan blive sygt og måske skal gennem kostbare undersøgelser og behandlinger. Dyrlæger over hele landet ser desværre alt for tit dyr, som er overvægtige og har hudlidelser, fordi man fodrer på en forkert måde. Vi ser også mange tandlidelser og ledlidelser, som kan være smertefulde og invaliderende for dyrene, men hvor man som dyreejer har ventet for længe med at opsøge dyrlæge. Og økonomien får som sagt også mange til at vælge aflivning istedet for behandling. Dette kunne undgåes, hvis man havde sit dyr i sygeforsikring. Ligesom mange andre ting bør dyret være en del af det månedlige budget. Forskellen på et lavprisfoder og et kvalitetsfoder er måske højt pr. kilo, men der skal bruges mindre af kvalitetsfoderet, så på dagsprisen er der tit ikke den store forskel. Og sæt ca. 200,- af pr. måned, så har man både til det årlige sundhedseftersyn samt til en kombineret ansvars- og sygeforsikring. Det skylder man et levende væsen, som i det daglige giver så meget ubetinget glæde og kærlighed! God fornøjelse med læsningen! ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 3

4 DYREKLINIK HVAD KAN DIN DYREKLINIK? I EN IKKE SÅ FJERN FORTID VAR HUNDE OG KATTE BRUGSDYR, HVOR DEN LOKALE LANDDYRLÆGE LIGE KIGGEDE PÅ DEM, NÅR HAN ALLIGEVEL VAR UDE OG TAGE SIG AF DE RIGTIGE DYR SÅSOM KØER OG GRISE. SITUATIONEN HAR ÆNDRET SIG ME- GET SIDEN. NU ER VORES HUNDE OG KATTE FAMILIEMEDLEMMER, HVOR MAN ØN- SKER DEM ET LANGT, GODT OG SUNDT LIV Brug din dyreklinik! Din dyrlæge har den suverænt højeste uddannelse i Danmark indenfor fodring, pleje, sundhed og sygdom, ligesom danske veterinærsygeplejersker har godt tre års uddannelse i dyrs sundhed og fodring. Og de beskæftiger sig kun med dit dyrs sundhed og pleje! Hvis du køber foder i et supermarked eller en dyrehandel, skal du tænke på, at i supermarkedet får du oplysning om foderet af en 17-årig skoleelev, og i dyrehandelen er der ingen krav om uddannelse af butikspersonalet. Tænk på tilsvarende situation, hvis du skulle have din bil til service! Hvorfor ikke bruge din dyreklinik som totalløsning? Ja, hvorfor ikke bare bruge ét sted, når det drejer sig om dit dyr? Du kan på din dyreklinik altid få den bedste service, når det drejer sig om dit dyrs velfærd. Bare for lige at nævne nogle få af de mange tilbud, som din dyrlæge og veterinærsygeplejerske kan tilbyde i dag: Grundig vejledning inden anskaffelse af dit nye familiedyr Hvalpe- og killingeaftener Hjælp og vejledning i alle spørgsmål, der berører dit familiedyr, som forsikring, rejser, pension, pasning og pleje Sundhedseftersyn Senioreftersyn af gamle dyr Tandeftersyn Adfærdsbehandling og hundetræning Genoptræning og fysioterapi efter operationer Alternativ behandling, bl.a. homøopati og akupunktur Grundig vejledning og salg af kvalitetsfoder Professionel fodringstilpasning gennem hele dyrets liv Vægtkontrol med tilpasning af foder Vejledning og salg af mange produkter til familiedyr, bl.a. loppemidler, badning og pelspleje, tilskudsfoder Meget ofte kan din dyrlæge, ved dette forebyggende arbejde, hindre, at dit dyr bliver sygt senere i livet. Derfor bliver det stadigt vigtigere for dit dyrs velfærd, at man som ansvarlig dyreejer benytter sig af disse tilbud. Hvorfor er det nødvendigt med et sundhedseftersyn hvert år? Mange sygdomstilfælde kunne have været undgået, hvis man som ansvarlig dyreejer sørgede for, at ens dyr fik et sundhedseftersyn mindst en gang årligt. Under disse eftersyn finder dyrlægen ofte tilstande, som ved rettidig indgriben kan behandles, således at dyret ikke får varige og måske livsfarlige lidelser. Tandlidelser kan nævnes som en tilstand, som kan medføre dyrets død. Ved dybtliggende rodbetæn- TEKST: JOURNALIST HENRIK LANDMARK FOTOS: FOTOGRAF CARINA FISCHER, OG DYRLÆGE MOGENS HANSEN 4 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED

5 DYREKLINIK delser, som ejeren hyppigt ikke er opmærksom på, kan der blive ført bakterier fra mundhulen til bl.a. hjertet og nyrer, og her medføre hjerte- og nyresvigt. Derfor er det vigtigt for dit dyrs sundhed, at der bliver foretaget jævnlige sundheds eftersyn. Disse eftersyn kan hos ældre dyr suppleres med blodprøver og hjerteundersøgelse. Et udstyrsstykke Hvad du ikke ser, når du kommer til et sundhedseftersyn hos din dyrlæge, er alt det udstyr, som selve klinikken ofte har. Her er en liste over bare noget af det udstyr, som mange har i dag: Digitalt røntgenudstyr, hvor man ser billedet på en skærm efter ganske få sekunder. Dette sparer tid, og er også mere skånsomt for dyret, da det skal være kortere tid på røntgenbordet. Avanceret laboratorieudstyr, hvor ejeren får besked på mange blod- og urinprøver på kort tid, således at en korrekt behandling kan sættes i gang hurtigt Moderne tandplejeudstyr, hvor dyrlæger i dag kan behandle komplicerede tandlidelser Kikkert udstyr, hvor man har mulighed for at undersøge og operere gennem disse skoper. Man kan bl.a. undersøge og operere ledlidelser, mavetarmlidelser samt bughulelidelser. Man kan også sterilisere tævehunde på denne måde. Avanceret operationsudstyr, hvor der kan foretages komplicerede operationer som f.eks ryglidelser, knoglebrud og brysthuleoperationer. Ultralyd-, MR- og CT scannere er meget kompliceret (læs:dyrt) udstyr, hvor en del klinikker i dag har ultralydsscannere, som er gode til organ og hjerteundersøgelser, mens meget få hospitaler i dag har CT- og MR scannere. CT- og MR scannere sætter i dag en ny standard for, hvad man kan diagnosticere hos vores dyr. Overvågningsudstyr er en ekstra sikkerhed for, at dit dyr har en sikker bedøvelse. Dette udstyr kan bl.a. måle hjerterytme, respiration, blodtryk samt iltmætning. Anæstesiudstyret på mange klinikker er det samme, som man bruger på menneskehospitaler, og på de klinikker, hvor man bruger dette udstyr sammen med overvågningsudstyr, er der en stor sikkerhed for dit dyr. Der er i dag meget udstyr til genoptræning efter behandling og operationer. Således bruger man tit waterwalker, som er et løbebånd under vand. Der er også som noget nyt laserterapimaskiner, som kan nedsætte inflammation og smerter og fremme heling. ISO dyrlægen Gennem mange år har mange dyreklinikker og -hospitaler haft en godkendelsesordning under Den Danske Dyrlægeforening, som var en intern kvalitetskontrol. Denne bliver i 2012 erstattet af en ISO 9001 godkendelse, hvor det norske firma Veritas foretager selve godkendelsen. Og Danmark er det første land i verden, som får denne godkendelse. Den vil stille meget store krav til de forløbig 24 klinikker, som har tilmeldt sig ordningen. Det vigtigste i ordningen er, at patienter og klienter kan stole på, at klinikken følger procedurer, som giver en tryghed og sikkerhed for både klienter og patienter. At klinikken gør hvad de siger, og siger hvad de gør. Man kan læse mere på Er det ikke dyrt at gå til dyrlæge? Det er klart, at en dyreklinik, som skal leve op til disse krav, har store omkostninger til både indretning, udstyr, personale og kursusaktiviteter alt sammen til gavn for dit dyr. Men det medfører også, at det kan være dyrt at besøge en dyreklinik. Mange dyreejere bliver chokeret over en dyrlægeregning, men glemmer, at der inde bagved konsultationsrummet er udstyr for måske flere millioner kroner. Og for øvrigt er 20% af regningsbeløbet moms! Man har i dag mulighed for at sikre sig mod disse udgifter ved at tegne en sygeforsikring. Ved at tegne en sygekasse, som ikke koster mere end tre pakker cigaretter om måneden, behøver man aldrig at vælge den billigste løsning, men kan trygt vælge den klinik, hvor man får den bedste service og behandling. Brug din dyreklinik - også når dit dyr er rask! Hvor hunde og katte før var nyttedyr, er de i dag blevet et familiemedlem, og dyreejerne kræver derfor mere af dyreklinikken rent service og behandlingsmæssigt. Samtidig er der sket en kæmpe udvikling rent fagligt og teknisk indenfor smådyrsområdet, således at en fuldt udstyret dyreklinik eller -hospital i dag har det samme tekniske apparatur som et menneskehospital. Behandlinger og operationer, som var utænkelige for 20 år siden, er i dag rutine på mange klinikker. Her kan bl.a. nævnes operationer for diskusprolaps, hjertefejl og hofteledsdysplasi. Alternative behandlinger som homøopati og akupunktur er i dag også et almindeligt tilbud til dyreejerne. Således er guldakupunktur for gigtlidelser en meget brugt behandling med forbløffende gode resultater. ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 5

6 DYREKLINIK BAG KULISSERNE HOS DIN DYRLÆGE HVAD SKER DER EGENTLIG, NÅR DIT DYR BLIVER INDLAGT HOS DIN DYRLÆGE? HVAD SKER DER INDE BAG KULISSERNE? DENNE SIDE VIL BESKRIVE, HVORDAN EN NORMAL INDLÆGGELSES- OG OPERATIONSPROCEDURE FOREGÅR OPERATIONSSTUEN PÅ EN DYREKLINIK ER IKKE MEGET FORSKELLIG FRA ET MENNESKEHOSPITAL. Hvorfor skal mit dyr indlægges? Der kan være mange forskellige årsager til, at dit dyr skal indlægges. Der behøver ikke at være tale om sygdom, men at dyret skal have en grundig tandrensning, øretatoveres eller neutraliseres. Men det kan også dreje sig om sygdom, hvor din dyrlæge vurderer, at det for dyrets skyld er nødvendigt at indlægge det. Der kan være tale om, at man skal tage blodprøver, røntgenbilleder, laboratorieprøver eller foretage andre undersøgelser for at stille en diagnose. Herefter vil man så vurdere, om dyret kan komme hjem med behandling i hjemmet, eller om det skal have behandling enten medicinsk eller operativt hos dyrlægen. Dyrlægen vil inden indlæggelsen fortælle, hvad der skal foregå, og her vil der samtidig blive aftalt, hvilke undersøgelser og behandlinger, der kan blive tale om. Hvordan foregår indlæggelsen? Hvis det ikke drejer sig om akut sygdom, vil der hyppigt blive lavet en aftale om, at man møder op om morgenen hos dyrlægen med sit dyr, der er fastet og (for hundenes vedkommende) velluftet. Hvis dyret skal i bedøvelse, vil der blive foretaget en vejning og en hjerte-/lungeundersøgelse. Denne undersøgelse vil i mange tilfælde blive suppleret med en blodundersøgelse, hvis dette er aftalt på forhånd. Disse undersøgelser foretages for at sikre den mest optimale behandling og bedøvelse til netop dit dyr. Herefter vil man hyppigt give en indsprøjtning med lidt beroligende. Dette gøres for dels at berolige dyret, som jo er stresset over de nye omgivelser, og dels for at gøre selve bedøvelsen mere sikker. Mange dyreejere er meget nervøse for deres dyr, når de bliver indlagt, og dette er man bevidst om hos din dyrlæge. Man har derfor de fleste HER UNDERSØGES PATIENTEN FØR BEDØVELSE steder en telefontid, hvor man kan ringe og spørge om, hvordan det går med ens dyr. Typisk vil dit dyr komme hjem samme dag, som det blev indlagt. Dyret bliver nemlig mindre stresset og hurtigere rask ved at være i dets vante omgivelser, så i alle de tilfælde, hvor det er forsvarligt, bliver dyret sendt hjem. Hvad sker der under indlæggelsen? Denne periode er forbundet med store spekulationer hos ejeren. Bliver ens dyr behandlet ordentligt, er bedøvelsen sikker nok, og gør det ondt? Der er derfor mange dyreklinikker, som i dag viser dy- TEKST: JOURNALIST HENRIK LANDMARK FOTOS: CARINA FISCHER 6 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED

7 DYREKLINIK DER ER DIGITALT RØNTGENUDSTYR PÅ MANGE DYREKLINIKKER I DAG reejerne rundt på klinikken, så man har set lokalerne, hvor dyret skal være. Dette beroliger mange dyreejere, som tit ikke forestiller sig, hvor meget en dyreklinik i dag ligner et menneskehospital. Når ejeren går ud af klinikken, vil dyret blive sat i et bur i et opvarmet lokale, indtil undersøgelsen eller bedøvelsen skal foretages. Hvordan foregår en bedøvelse? Når dyret bliver bedøvet, foretages det som regel fuldstændig som på et menneskehospital. Først gives en indsprøjtning direkte i en blodåre. Dette bevirker, at dyret falder i søvn indenfor få øjeblikke. Derefter foretages en intubering, hvor der føres en gummislange (tubus) ned i dyrets luftrør. Denne tubus kobles så til et avanceret bedøvelsesudstyr, hvor man meget nøjagtigt kan tilføre ilt og bedøvelsesmiddel til dyret under hele operationen. Under selve bedøvelsen er der mulighed for at følge dyrets livsfunktioner med overvågningsudstyr, således at bedøvelsen bliver ligeså sikker som på et menneskehospital. Derudover vil der hyppigt i forbindelse med bedøvelsen blive givet væske for at forhindre udtørring af dyret. er farligt. Samtidig vil disse undersøgelser og behandlinger stresse dem meget, og der kan også være unødvendig smerte forbundet med behandlingerne. Og da bedøvelse i dag er meget sikker, er det bedre at lade dyret sove under indlæggelsen end at påføre det unødig stress og smerte. Hvordan foregår en operation? Operationerne bliver naturligvis foretaget under helt sterile forhold. Dit dyr bliver barberet på området for operationen, hvorefter operationsstedet bliver rengjort, således at det er sterilt. Dyrlægen opererer derefter i sterilt operationsudstyr fuldstændigt ligesom på hospitalerne. Der er steril afdækning på operationsområdet, og dyrlægen har steril operationsdragt, handsker, hue og maske på. Alle instrumenter er naturligvis også sterile. Under operationen overvåger veterinærsygeplejersken, at dit dyr trækker vejret normalt, og at alle værdier på måleinstrumenterne er normale. Samtidig overvåges bedøvelsesapparaturet, således at dit dyr får lige præcis den mængde ilt og bedøvelsesmiddel, som den har brug for. En operation kan tage alt fra få minutter til mange timer. Efter operationen vil der være konstant opsyn med dyret, indtil det er helt vågent. Der vil i langt de fleste tilfælde blive givet smertestillende efter behandlinger og operationer. Får jeg ordentlig besked, når jeg henter mit dyr? Ved udleveringen vil du blive informeret om de undersøgelser og evt. operation, der er foretaget. Der vil blive aftalt en tid til kontrol og evt. fjernelse af operationstråde eller kontrol af såret, hvis det er blevet limet, og der vil blive informeret om behandlingen i hjemmet. Og efter denne samtale med din dyrlæge om alle de praktiske ting, så kommer tidspunktet, som både ejer og dyr har ventet på. Nemlig genforeningen efter den (for dyret i hvert fald) lange adskillelse. Hvorfor skal mit dyr bedøves til en lille undersøgelse? Man bedøver dyr af flere årsager, end man bedøver mennesker. Årsagen til dette er, at mange undersøgelser og behandlinger er nærmest umulige, hvis dyret ikke er bedøvet. Her kan nævnes tandbehandlinger, ørerensning og røntgenundersøgelser. Dyrene kan ikke forstå, hvad der sker, og man kan jo ikke fortælle dem, at det ikke HER UNDERSØGES EN PATIENT FØR TANDBEHANDLING ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 7

8 DYREKLINIK PASNING OG PLEJE EFTER INDLÆGGELSE SELVOM DU VIL FÅ EN GOD INFORMATION PÅ DIN DYREKLINIK, NÅR DU HENTER DIT DYR EFTER INDLÆGGELSE, SÅ ER DET ALLIGEVEL RART AT KUNNE LÆSE LIDT OM DE PRAKTISKE TING, NÅR MAN SIDDER I RO OG MAG DERHJEMME. DENNE ARTIKEL SKULLE GERNE VÆRE DEN HJÆLP i forbindelse med bedøvelsen. Dette kan give en forbigående irritation i form af tør hoste i et par dage. Hvordan kan jeg bedst hjælpe derhjemme? Her er det vigtigt, at dit dyr får så meget fred og ro som muligt og ligger i varme omgivelser. Berolig dyret ved dit nærvær, men undgå, at andre dyr og især børn kommer til at forstyrre eller ophidse det. Det første døgn må hunde normalt ikke komme ud uden snor, da de kan være usikre på benene, og katte må ikke komme ud overhovedet. Derefter er det individuelt, hvornår de må få mere frihed, og det vil din dyrlæge informere dig om. Hvad med operationssår og forbindinger? Hvis dit dyr er blevet opereret, vil der være et operationssår. Du skal dagligt se efter, at såret ser pænt og tørt ud, og at stingene er hele. Forsøg at undgå, at dit dyr slikker eller bider i såret. Det kan forsinke helingen og i værste tilfælde medføre, at såret springer op. Du bliver måske nødt til at sætte krave på dyret for at undgå dette. I stedet for krave, som kan være ubehageligt for dyret, kan man i dag få et sårmiddel lavet af naturprodukter, som holder såret rent. Samtidig indeholder det produkter, som smager ubehageligt for dyret, og derved nedsætter risikoen for, at dyret slikker i såret. Det kan hyppigt anbefales at lægge en is- Hvad skal jeg være forberedt på? Dit dyr vil være mere eller mindre påvirket af bedøvelsen alt efter dyrets alder, race og helbredstilstand. Derudover vil også bedøvelsens type og længde og operationen/ undersøgelsens art være af betydning. Du kan dog forvente, at dit dyr vil sove meget det første døgn. Derudover kan der forekomme små rystelser af hele kroppen, nærmest som om dyret fryser. Dette er helt normalt, ligesom det er normalt, at den går usikkert på benene. I mange tilfælde er et lille område på forbenene blevet barberet. Her er indsprøjtning af bedøvelsesmiddel foretaget, og hvis det var aftalt på forhånd, kan det være, at der er udtaget en blodprøve før bedøvelsen for at undersøge dit dyrs sundhedstilstand. Pelsen vokser normalt ud i løbet af 6-8 uger, og dette gælder naturligvis også, hvis dyret er barberet andre steder, f.eks. ved operation. Måske har dit dyr haft en gummislange i halsen pose eller lignende på såret for at undgå hævelser. Normalt fjerner man stingene (operationstrådene) efter ca. 10 dage. Man er også begyndt at lime operationssårene i huden i stedet for at sy dem, ligesom på mennesker. Dette giver pænere ar og irriterer ikke huden i samme grad som stingene, så dyrene ikke slikker sig så meget. Det er meget vigtigt, at forbindinger og gipsbandager holdes tørre. Under luftning anvendes en plasticpose eller en specialsok (kan købes hos din dyrlæge) TEKST: DYRLÆGE MOGENS HANSEN FOTOS: ISTOCK PHOTO 8 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED

9 DYREKLINIK Du skal altid kontakte dyreklinikken, hvis: dit dyr får feber der er opkastninger der er blødning fra operationssåret eller andre steder vejrtrækningen bliver besværet dit dyr bliver unaturligt sløvt eller ikke vil rejse sig ikke vil spise eller drikke efter 24 timer har smerter der kommer betændelse fra operationssår operationssåret er gået mere eller mindre op du er i tvivl om noget! over bandage og forbindinger på poter og ben, men husk at fjerne plastikposen igen, når I har gået tur. Katte med krave, forbindinger og bandage må ikke komme ud! Det er også vigtigt, at dyret bliver holdt i ro og ikke bider i forbindingen. Hvis forbindingen eller gipsen bliver våd/ beskadiget, begynder at lugte, eller dyret bliver sløvt, får feber og måske interesserer sig unormalt meget for forbindingen, skal dyreklinikken kontaktes. Hvad skal jeg være opmærksom på efter tandbehandling Du bør give opblødt foder i 3-4 dage, hvis dit dyr har fået tandbehandling. Hvis der er blevet fjernet tandsten, kan du forebygge nye belægninger ved at fodre med specialfoder fra din dyrlæge, ved at børste tænder og ved at lade dit dyr bide i gnaveben eller tyggeben. Efter tandbehandlinger kan der være en let forbigående blødning fra tandkødet, og dette er normalt i et par dage. Ved længerevarende blødning skal du kontakte din dyrlæge. Der kan også være tale om fjernelse af tænder. Her vil du hyppigt skulle give smertestillende medicin og abtibiotika Hvad må jeg give at spise og hvad med motion? I langt de fleste tilfælde er det godt at give dyret et godt og velsmagende foder samme dag. Din dyrlæge eller veterinærsygeplejerske kan anbefale et foder, som er specielt godt til brug efter operationer og indlæggelser. Alt efter dit dyrs sygdom og behandling vil der derefter kunne blive tale om at fodre med specielle sammensatte sygdomsfoder. Det anbefales, at du holder dit dyr helt i ro de første 24 timer efter hjemkomst, medmindre du har fået andet at vide. Derefter er omfanget af motionen afhængig af, hvilken behandling dyret har fået. Hvad med smerter? Man er i dag meget opmærksom på smertens indflydelse på dyrene. Smerter kan forsinke heling og medføre længere rekonvalescenstid. Derfor er det vigtigt at behandle smerter efter en operation. Som regel har dyret fået smertebehandling i forbindelse med indlæggelsen, men der kan blive tale om videre behandling i hjemmet. Din dyreklinik vil også i denne situation være din og dit dyrs bedste ven. LASERTERAPI n Reducerer inflammation n Reducerer smerte uden brug af medicin n Fremmer heling Tal med din dyrlæge om mulighederne for laserterapi til din hund eller kat Alt om din hund og kats sundhed Laserterapit ann.indd 1 27/01/ ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 9

10 DYREKLINIK PETSHOP HOS DIN DYRLÆGE MANGE DYREEJERE KØBER DERES DYRS FODER OG DYREPRODUKTER I SUPER- MARKEDET. HVORFOR DET, NÅR ENS DYRLÆGE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKE HAR DEN HØJESTE UDDANNELSE OG ERFARING INDENFOR DYRS SUNDHED OG PLEJE, OG MAN HAR MULIGHED FOR AT TAGE SIT DYR MED OG FÅ VURDERET SIT DYRS BEHOV FOR BL.A. FODER GANSKE GRATIS? Hvor får jeg den bedste vejledning? På din dyreklinik kan du, i modsætning til i særdeleshed supermarkederne, men også mange dyrehandler, regne med en seriøs og professionel information om produkterne. Man skal ikke glemme, at danske dyrlæger og veterinærsygeplejersker har den højeste uddannelse indenfor dit dyrs sundhed, pleje og fodring i Danmark! Og husk også, at der hos dyrehandlerne og særdeleshed supermarkederne ikke er krav om nogen form for uddannelse eller viden om produkterne. Dette er skræmmende, når man tænker på, at det er levende dyrs sundhed og helbred, man sætter på spil. Og det er mere skræmmende, at ca. 70 % af alt hunde og kattefoder bliver købt i supermarkederne. Men hvad skal man vælge? Når man står i et supermarked og skal vælge foder, så er man på Herrens mark. Der er et utal af fodertyper at vælge imellem, og det ene ligner det andet. Og tit kan man kun spørge en ung mand, som har et job udenfor skoletid. Så derfor tager man et tilfældigt foder og tænker, at det jo er nok ligeså godt som alt muligt andet. Men foder er ikke bare foder. Dyr har forskellige behov alt efter race, alder, størrelse, vægt, aktivitet og sygdom. Og tit er det discountfoder, der står på hylderne i supermarkederne. Vil du bevare dit dyr sundt og rask gennem hele livet?»sikke et dumt spørgsmål«, tænker du nok. Men der er mange, der bare køber et tilfældigt foder uden tanke på, at dyr har forskellige behov. Hvis du vil bevare dit dyr sundt og aktivt gennem hele livet, så kræver det, at du vågner op og tænker på dit dyrs sundhed og velfærd! Gå til din dyreklinik, og få en ordentlig og professionel snak med din dyrlæge eller veterinærsygeplejerske om det rigtige foder til netop dit dyr. For dyr har individuelle behov. Og det samme foder, som man bruger til det unge dyr, er ikke det samme, som man skal bruge til det ældre eller overvægtige dyr. Og her kan dit supermarked eller dyrehandler ikke give dig den rigtige information, da de ikke har en ekspertise indenfor dyrenes ernæringsmæssige behov. TEKST: DYRLÆGE MOGENS HANSEN FOTOS: FOTOGRAF CARINA FISCHER 10 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED

11 DYREKLINIK Skal jeg vælge foder fra min dyreklinik? Efter al den omtale i diverse medier, hvor det blev fremlagt, at supermarkedsfoder er ligeså godt som foder fra dyrlægen, så skulle man ikke tro det. Men det er som at sige, at bare en bil har 4 hjul, et rat og en motor, så er alle biler ens. De opfylder jo kravene til transport. Men ligesom med bilerne så er der en meget stor forskel på kvaliteten. Den seriøse undersøgelse, som medierne udførte, tog kun hensyn til meget få hovedingredienser og ikke til kvaliteten af disse ingredienser samt alle de andre faktorer, som afgører kvaliteten af foderet. Det svarer til at se på en bil udefra og ikke kigge under kølerhjelmen eller prøvekøre den! Ville du tage en sådan undersøgelse seriøst? Faktisk kunne de have vurderet et foder bestående af skosåler, motorolie og romkugler som et udemærket fuldfoder til hunde og katte, da det indeholder protein, sukker og fedt! På dyreklinikkerne sælges kun foder, som lever op til meget høje kvalitetskrav. Således er der mange faktorer, der skal være opfyldt: Foderet er såkaldt fixed formula. Det vil sige, at alle råvarer kommer fra de samme leverandører. Dette er ikke tilfældet ved de billige fodertyper, hvor man typisk for at holde prisen nede på foderet, får råvarer fra de steder, hvor det nu er billigst. Dette betyder varierende kvalitet og smag Der er konstant kvalitetskontrol med måling af næringsstoffer før og efter produktion Der testes for fordøjelighed og biologisk værdi; faktorer, som er meget vigtigere end totalindhold af protein, sukker og fedt Foderet er udviklet i samarbejde med ernæringseksperter og dyrlæger og er baseret på langvarige foderundersøgelser Der anvendes proteinkilder af meget høj kvalitet Der anvendes naturlige antioxidanter af meget høj kvalitet Der anvendes omega 3 og 6 fedtsyrer af høj kvalitet med et meget lavt indhold af tungmetaller. Dette har du ingen garanti for med et billigt fuldfoder! Ved brug af dyreklinikkens foder forebygger man udviklingen af urinvejssten, en lidelse, som er meget smertefuld og farlig. Den ses især hos katte, og ved fodring med billigt foder er risikoen for udvikling af disse urinvejssten stor Så hvis man gerne vil have, at ens hund eller kat skal have et godt og sundt liv og ikke bare overleve, så skal man købe et kvalitetsfoder. Og kvalitetsfoder kan du få mange steder, også i supermarkedet. Men her får du den bedste rådgivning på dyreklinikken. Din dyrlæge og veterinærsygeplejerske kender dit dyr og ved, hvilket foder, som passer til dens alder, vægt og sundhedstatus. Det er også kun på dyreklinikken, at du kan få specialfoder, hvis dit dyr er overvægtigt eller har sygdomme. Derudover er der smagsgaranti på foderet hos langt de fleste dyreklinikker godbidderne ud. Der er også avanceret legetøj, hvor dyret skal flytte plader eller skiver for at få godbidder. Tit bruges denne slags legetøj også i forbindelse med adfærdsbehandling, og også her kan din dyreklinik hjælpe med rådgivning, idet mange dyrlæger og veterinærsygeplejersker har ud d an n elsen til at tage sig af adfærdsproblemer. Mange hunde med alene hjemme problemer, aggresivitet eller nervøsitet har haft stor glæde af denne hjælp. Mange dyreklinikker har idag alt! Du kan idag nøjes med at besøge din dyrlæge, når det drejer sig om dit familiedyrs behov. Lige fra hvalp eller killing vil din dyrlæge kunne hjælpe dig med alt tilbehør til dit nye dyr. Og til forskel fra supermarkederne og dyrehandlerne får du professionel information om fodring, pleje, adfærd, ormekur, loppekur, sygdomme og mærkning. Så hvorfor være i tvivl om dit valg, når det drejer sig om det nye familiemedlem? KKEN TEBA TIL KAT VIL BEMÆRKE! E DU IKK E XTRA S TRENGTH SCENT ED E XTRA S Maksimal klumpende sand med en klar ren duft. Udløses kun ved kontakt med fugt, når der er behov for det. M U LT I- C RYSTALS Multi-Crystals indkapsler fugt med det samme. Ideel til katte med stærk urinlugt og lugtproblemer. Uparfumeret. Og dyr har også På dyreklinikker med Petshop er der i dag et rigt udvalg i legetøj til dyr. Og dyreklinikkerne stiller krav til dette legetøj. Derfor udgør»intelligent«legetøj en stor del af udvalget. Det er legetøj, som skal aktivere dyret hjernemæssigt og virke udviklende. Af eksempler kan nævnes bolde eller kasser med godbidder i, som hunden eller katten skal bevæge for at få M ULTIPL E C AT Maksimal klumpende styrke. Et duftfrit sand til katte (og mennesker), der er overfølsomme overfor parfume. Maksimal klumpende styrke med en let duft af lavendel. Udløses kun ved kontakt med fugt. L ESS T RACK Specielt lavet til hjem med forskellige typer katte. Den rene duft udløses kun ved fugt-kontakt. A Q UA H UNSCEN TE D L AV EN DER TM behov for aktivitet TR EN GT Større sandkorn, der minimerer sand udenfor kattebakken. 99 % støvfrit. Ideel til langhårede katte, hvor spredning af sand kan være et problem. BR EEZE Stærk klumpende, samt en frisk Aqua Breeze duft, som sammen med det aktive kulstof straks neutraliserer selv de stærkeste lugte. Indeholder ægte rødt cedertræ. Ceder er en naturlig deodorant og luftfrisker. ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 11

12 VACCINATION VACCINATION AF HUND VED VACCINATION BESKYTTER MAN IKKE KUN DET ENKELTE INDIVID MOD SYGDOM, MEN HINDRER OGSÅ SPREDNING AF SMITSTOF TIL OMGIVELSERNE. MED ANBEFALEDE VACCCINATIONSPROGRAMMER SØGER MAN ALTSÅ AT TAGE HENSYN TIL DEN SAMLEDE HUNDEBESTAND OG IKKE KUN TIL ENKELTINDIVIDER Hvorfor skal hunden vaccineres? Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod sygdomme, som er aktuelle, hvor den bor og færdes. Når en hund udsættes for en smitsom sygdom, vil dens immunsystem udvikle antistoffer (modstandskraft), som skal bekæmpe det aktuelle smitstof. Hvis hunden overlever sygdommen, vil de udviklede antistoffer blive i kroppen i en periode, nogle gange livslangt for at forhindre, at hunden bliver syg af det pågældende smitstof igen. Ved en vaccination smittes hunden med et dræbt eller svækket smitstof, som provokerer hundens immunsystem til at danne beskyttende antistoffer, uden at hunden bliver syg af den pågældende sygdom. Valg af vaccine Som hovedregel vaccineres der ikke oftere eller mod flere sygdomme, end det skønnes nødvendigt i hvert enkelt tilfælde. Desuden skal risikoen for evt. bivirkninger opvejes mod gevinsten ved at vaccinere. De vacciner, der vurderes at være af så stor betydning for den samlede hundebestand, at man anbefaler dem til alle hunde i området, kaldes kernevacciner. I Danmark er vaccination mod hundesyge, parvovirus og smitsom leverbetændelse kernevaccinationer. Ud over kernevaccinerne kan der være individuelle behov for vaccination mod andre sygdomme afhængig af den enkelte hunds type, levevis og rejseaktivitet. Disse forhold vil dyrlægen tage stilling til sammen med hundens ejer. I Danmark gælder det vaccination mod kennelhoste og leptospirose. Rabiesvaccination er derimod et krav fra myndighederne ved rejse over landegrænserne. Vaccinationsprogrammet Vaccinationsprogrammet vil indeholde vaccination med kernevaccinerne plus de vacciner, som skønnes fordelagtige for den enkelte hund. Generelt anbefales tidlig vaccination af hvalpe, så de kan komme ud blandt andre hunde og mennesker og sikres en god socialisering. Herefter genvaccineres med 3-4 ugers interval, indtil hvalpen er ca. 12 uger gammel. Når hvalpen er basisvaccineret, skal den genvaccineres med 1-3 års interval afhængig af hvilke sygdomme, den skal være beskyttet mod. Hundesyge Hundesyge skyldes et virus. Hundesygevirus smitter hund, ræv, ulv, væsel, fritte, mink og skunk. Sygdommen rammer især hvalpe og unghunde. Sygdomstegn er feber, flåd fra øjne og næse, hoste, opkast, diarré og evt. kramper. Dødeligheden hos ikke-vaccinerede hunde er høj. Hunde, som overlever hundesyge, er ofte så medtagede, at de må aflives. Hundesyge smitter direkte fra hund til hund. Parvovirusdiarré Parvovirusdiarré skyldes et virus, som kan smitte hunde og katte. Sygdommen rammer især hvalpe og unghunde. Sygdomstegn er nedstemthed, vandig blodtilblandet diarré og opkastninger. Dødeligheden FORFATTER : DYRLÆGE MOGENS HANSEN FOTOS : MSD ANIMAL HEALTH 12 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED

13 VACCINATION blandt hunde, som ikke hurtigt kommer under dyrlægebehandling, er høj. Parvo virus smitter dels direkte fra hund til hund og dels gennem smittede hundes efterladenskaber. Parvovirus er udbredt i Danmark. Kennelhoste Hepatitis Hepatitis (smitsom leverbetændelse) skyldes et virus. Sygdommen rammer især unghunde. Sygdomstegn er feber, nedstemthed, appetitløshed, blødninger i slimhinder og evt. gulsot. Leptospirose Leptospirose skyldes en bakterie. Sygdommen rammer hunde i alle aldre. Sygdomstegn er feber, nedstemthed, opkast, bugsmerter og slimhindeblødninger. Leptospirose smitter via gnavere i vådområder. Udbredelsen i Danmark kendes ikke i detaljer. Rabies Rabies (hundegalskab) skyldes rabiesvirus. Virus smitter alle varmblodede dyr, men kun direkte fra dyr til dyr (bid). Efter smitte angriber virus nervesystemet. Sygdomstegn er kramper og ændret ad- færd. Sygdommen er dødelig. I Danmark findes rabiesvirus kun i flagermus, hvor virus ikke giver anledning til sygdom (flagermus virker som raske smittebærere). Smitte fra flagermus til andre dyr er meget sjælden. Kennelhoste er fællesbetegnelsen for en række forskellige infektioner i hundens øverste luftveje. De to mest almindelige årsager til kennelhoste er infektion med bakterien Bordetella bronchiseptica og parainfluenzavirus. Kennelhoste rammer hunde i alle aldre. Risikoen for at blive smittet er størst, hvor mange hunde er samlet, f.eks. ved ophold på kenneler, på udstillinger el. lign. Sygdomstegn er tør hoste, let feber og opkastning af slim. I nogle tilfælde ses flåd fra næse og øjne. Sygdommen er oftest mild og selvbegrænsende, men kan i nogle tilfælde udvikle sig til bronchitis og lungebetændelse. Smitte sker direkte fra hund til hund. Kennelhoste er meget udbredt. Vacciner mod kennelhoste består af vaccine mod parainfluenza som indsprøjtning, eller en kombinationsvaccine mod Bordetella bronchiseptica og parainfluenza, som dryppes i hundens næsebor. Sidstnævnte vaccine er en overfladevaccine, dvs. at den fremkalder et forsvar mod kennelhoste helt ude i næsens slimhinde, hvor en evt. smitte optages af hunden. ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 13

14 GADEHUNDE GADEHUNDEPROJEKTER I VERDEN GADEHUNDE ER ET MEGET STORT PROBLEM I STORE DELE AF VERDEN. DERFOR ER DET VIGTIGT AT STØTTE NOGLE SERIØSE PROJEKTER FOR AT HJÆLPE rabiesvaccination af ca. 70 % af hundepopulationen i området. Hvis man samtidig kan få reguleret mængden af madaffald i området og få lokalbefolkningen til at være foderværter, så vil dette være det optimale. De andre positive effekter af et sådan projekt er en meget bedre tilstand for de hunde, som er tilbage, og så er der ikke langt til målet for en kontrolleret og sund hundepopulation. Det startede i Indien Da Indien er det land i verden, hvor man ser flest rabiestilfælde hos mennesker (ca. 50 % af samtlige rabiestilfælde i verden), så var det ikke helt tilfældigt, at det var her, at man var interesseret i en mere langsigtet løsning. Det var dyreorganisationerne Blue Cross og HIS (Help in suffering), der først fik overtalt lokalstyret i Jaipur og Chennai (tidl. Madras) om, at den eneste langsigtede løsning var ABC programmer. Det hjælper. I Chennai havde man siden 1860 slået hunde ihjel, først med gift og senere med elektricitet. På trods af at antallet af disse inhumane aflivninger steg og steg fra 100 hunde i 1860 til hunde i 1995, så øgedes antallet af hunde, hundebid og rabiestilfælde hos mennesker. Einstein har engang sagt: Dumhed er at gentage den samme fejl gang på gang i forventning om et andet resultat. Så i 1995 fik man endelig overbevist myndighederne i Chennai om at forsøge ABC projekt i området. Det blev meget hurtigt tydeligt, at antallet af hundebid og rabiestilfælde I Europa skal man ikke længere væk end Spanien og Italien, før der er gadehunde, og det er et stort problem i Grækenland og Tyrkiet, hvor mange nordeuropæere gør et stort arbejde for disse hunde. Også i Asien er der et stort problem, men hvordan yder man den bedste indsats for at afhjælpe gadehundeproblemerne? Aflivning I mange områder over hele verden er der blevet brugt gift og elektricitet til aflivning af gadehunde, men det har vist sig, at når man afliver hundene på denne inhumane måde, opstår der et tomt biologisk rum, som lynhurtigt bliver fyldt ud af mange nye hvalpe, og at man ender med en meget større population af hunde. ABC programmer Den rigtige løsning har vist sig at være såkaldte ABC programmer, som betyder Animal Birth Control programmer, hvor man foretager neutralisering, mærkning samt faldt drastisk. I dag bliver denne metode brugt over hele verden med gode resultater. Lokalbefolkningen Dette er også i lokalbefolkningens interesse, da antallet af hundebid, og dermed tilfælde af den dødelige sygdom rabies, falder drastisk. Denne virusinfektion dræber officielt mere end mennesker hvert år. Heraf er langt størstedelen børn, som jo er i tættere kontakt med hundene FORFATTER: DYRLÆGE MOGENS HANSEN, FOTOS: MSD ANIMAL HEALTH 14 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED

15 GADEHUNDE er tilknyttet beboerne i landsbyerne som vagthunde, jagtkammerater og kæledyr. Da hundene er i tæt kontakt med børnene, men også de vilde dyr, kan hovedparten af de fatale humane rabiesangreb undgås ved vaccination af hundene i området. En gennemgribende rabiesvaccinationskampagne af hundene i de rabiesramte områder er til gavn for både menneske- og hundepopulationen, samt for områdets bestand af vilde dyr. Det er naturligvis en bonus, at smittepresset på de vilde dyr lettes, og at hundene spares for lidelser og til tider barbariske aflivningsmetoder. Det er ikke ualmindeligt, at rabiesmistænkte hunde bliver aflivet ved stening, fordi folk ikke tør røre ved hundene. og ofte ikke har den naturlige respekt for dyrene. Det uofficielle dødstal er langt større, da mange tilfælde, især i fattige landdistrikter i Indien og Afrika, ikke bliver registreret. Derudover skal man ikke glemme, at hundene kan overføre mange andre alvorlige sygdomme, og alene hundebidene medfører behov for forebyggende behandling til mere end 10 millioner mennesker om året. Der er mange, som ikke har råd til den forebyggende rabiesbehandling, som koster ca. 500,- kr. pr. behandling. Dette skal ses i relief til en løn for en landarbejder i mange udviklingslande på mindre end 10,- kr. pr dag. Afya Serengeti Der er nu mange steder i verden, hvor disse projekter bliver støttet af både statslige og private organisationer. Et af disse projekter, som er i Kenya i Afrika, er Afya Serengeti, som betyder Sundhed til Serengeti på swahili, hvor danske dyreklinikker sammen med MSD Animal Health i de senere år har støttet projektet. Forebyggelse og kontrol af rabies Undersøgelser viser, at domesticerede hunde er primærreservoir for rabies i udviklingslandene. Hundene omkring Serengeti-sletten løber frit omkring, men Selve arbejdet Målet med Afya Serengeti projektet er at forebygge og kontrollere rabiesudbrud i Serengeti. Hvert år organiserer projektteamet omfattende vaccinationskampagner for at vaccinere hundene i området. Det fungerer således, at for hver rabiesvaccine fra MSD Animal Health, som danske dyreejere får vaccineret deres dyr med, så donerer firmaet en vaccine til områdets hunde. Der er lavet en vaccinationszone omkring Serengeti National Parken med deciderede vaccinationsklinikker. Her kan hundeejere komme med deres hunde, som registreres, vaccineres og udstyres med et plasthalsbånd, som viser, at de er beskyttet mod rabies. Har det hjulpet? Afya Serengeti projektet har allerede haft stor indflydelse på Serengeti området i Tanzania. På nuværende tidaspunkt har projektet opnået følgende: Antallet af mennesker, som har behov for lægehjælp efter bid af rabiessyge hunde, er faldet med 93%. Rabies er på nuværende tidspunkt udryddet i Serengeti National Park og Ngorongoro området, men man skal naturligvis fortsætte vaccinationerne for at undgå, at sygdommen kommer ind i disse områder igen. Oprettelse af så mange vaccinestationer i området, at langt de fleste ikke har mere end 5 km til nærmeste station Vaccinationen af de private hunde har betydet en fremgang i bestanden af den tidligere truede afrikanske Vildhund, som er en stor attraktion for safariturister. Læs mere om projektet på Læs også mere om gadedyrsprojekter i verden på ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 15

16 REJSE MED HUND OG KAT Kan det lade sig gøre at tage sit dyr med til udlandet? Ja, og det er nemmere i dag end for bare 10 år siden. Reglerne er lempet meget i Europa. Før havde alle lande deres egne regler, således at hvis man skulle rundt i Europa, så skulle man tit have 10 forskellige attester med, som skulle underskrives og stemples både på dyreklinikken og i Veterinærdirektoratet (som nu hedder Fødevarestyrelsen). I dag har man et pas, som er gyldigt i hele EU. Men ingen regel uden undtagelse. Hvad er reglerne da i EU? For at rejse i EU, er der følgende grundregler, som er gældende: Dyret skal være mærket med en mikrochip. Dog kan dyr, som er øremærket før 3. juli 2011, rejse lovligt uden krav om chipmærkning Dyret skal være vaccineret mod rabies mindst 21 dage før udrejse. Vaccinationsintervallet for rabies er i dag hvert 3. år i Danmark. Dog skal dyr, som vaccineres før 1 års alderen revaccineres igen efter 1 år, og først herefter hvert 3. år. Man skal være opmærksom på, at alle rabiesvaccinationer, som er foretaget før en mærkning, ikke kan skrives ind i dyrepasset. Dyret skal have sit eget pas. Dette pas udstedes på din dyreklinik Og undtagelserne..? Ja, efter 1. januar 2012 er der faktisk ikke mange særregler mere. De specielle krav, som der var for at rejse i Sverige, Norge og Storbritanien, er nu væk, således at der gælder de samme regler som i de øvrige EU lande. Dog er der indført nye EU regler vedr. ormebehandling, hvis man skal rejse til lande, som er fri for rævens lille bændelorm. Denne orm kan medføre alvorlig sygdom hos mennesker, og derfor har man indført disse regler. Så hvis man skal rejse i Irland, Storbritanien, Malta og Finland, skal man sørge for at få behandlet dyret med et godkendt ormemiddel hos dyrlægen min. 24 timer og max. 120 timer før indrejse i det pågældende land. Og igen en lille undtagelse - Norge får også de regler i løbet af 2012, men lige nu skal man sørge for behandling med ormemiddel max. 10 dage før indrejse i Norge samt sørge for en ormebehandling i Norge efter 7 dage hos en lokal dyrlæge. Hvad med Bornholm? Ja, Bornholm er jo en del af Danmark, men ikke hvis man skal gennem Sverige for at komme med færgen. Før har der været særregler, hvor man kunne køre direkte til færgen uden blodprøver, vaccinationer osv, men nu ændres reglerne. Der gælder nu samme regler, som hvis dyret skulle være i Sverige, så det kræver mærkning, vaccination mod rabies samt gyldigt pas. Til gengæld falder alle de andre regler for Bornholm væk. TEKST: DYRLÆGE MOGENS HANSEN FOTO: DYRLÆGE MOGENS HANSEN 16 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED

17 MENNESKER REJSER MERE I DAG END NOGENSINDE FØR. MANGE HAR HUS I SVERIGE, FRANKRIG OG ANDRE EUROPÆISKE LANDE, OG DER ER OGSÅ EN DEL, SOM BLIVER UDSTATIONERET I KORTERE ELLER LÆNGERE PERIODER I UDLANDET, OG SÅ VIL MAN JO GERNE HAVE HUNDEN ELLER KATTEN MED! Hvad med udenfor EU? Der er en række lande, som accepterer EU passet. Men der er igen undtagelser. Schweiz, som vi jo betragter som et ærkeeuropæisk land, er ikke med i EU, og selvom de accepterer EU passet i store træk, så accepterer de for eksempel ikke, at rabiesvaccinationen i dag gælder i 3 år i EU. De vil have årlig revaccination mod rabies for at tillade indrejse. Skal man til mere eksotiske lande, kan der være mere specielle regler. Hvordan skal jeg forholde mig som dyreejer? Det bedste, som du kan gøre, er at kontakte din dyreklinik i god tid inden afrejse, gerne et par måneder før. Kender du din rejserute på forhånd, så kan man på dyreklinikken lægge en plan for vaccinationer, mærkning, blodprøver, ormekur og meget andet. Og så er det en god ide at gå ind på Fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor du kan læse alle reglerne vedr. rejse med hund og kat. Du skal kontakte din dyreklinik hvis... Du planlægger en rejse med din hund eller kat Du vil have tryghed omkring hele papirsiden af rejsen. Din dyreklinik kender til de nødvendige attester Du skal have dit dyr vaccineret mod rabies eller andre sygdomme Du skal have dyret chipmærket Du skal have lavet en sundhedsattest før udrejse Du skal have rådgivning om nødvendige ormekure, loppemidler og evt. flåtmidler Har man farlige sygdomme i andre lande? Der er mange sygdomme, som man skal være opmærksom på, når man rejser, og man skal faktisk ikke længere væk end Bornholm og Sverige, før man har meget alvorlige sygdomme, som overføres med flåter. Og i de mere sydlige og varme lande kan flåterne overføre alvorlige sygdomme, som f.eks babesiose. Babesia er en encellet parasit, som ødelægger de røde blodlegemer, og dette medfører dyrets død. Det er også i de varme lande, at stikmyg kan overføre de meget farlige sygdomme tropisk hjerteorm og leishmaniose. Leishmaniose kan også forårsage alvorlig sygdom hos mennesker. Endelig er der rævens dværgbændelorm, som ikke forårsager sygdom hos dyrene, men kan forårsage alvorlig og livstruende sygdom hos mennesker. Hvad kan man gøre for at undgå disse sygdomme? Man bør behandle sine dyr mod orm, især bændelorm, med et bredspektret ormemiddel dagen før hjemrejse til Danmark. For øvrigt er denne behandling obligatorisk ved rejse til Norge, England og enkelte andre lande. Derudover kan man behandle dyrene mod flåter med mange forskellige midler, Disse midler gives inden afrejse og med de anbefalede intervaller under rejsen. Disse midler virker også mod lopper, så dem undgår man også, og dermed er man også med til at nedsætte mængden af parasitter på feriestedet. ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 17

18 FORSIKRING FORSIKRING HUND NÅR MAN HUSKER PARAPLYEN, SÅ KOMMER DET IKKE TIL AT REGNE, MEN HVIS MAN GLEMMER DEN. PÅ SAMME MÅDE ER FORSIKRINGER NOGET, SOM MAN BØR KØBE FOR EN SIKKERHEDS SKYLD, MEN SOM MAN HÅBER ALDRIG AT FÅ BRUG FOR. DET GÆLDER OGSÅ DYREFORSIKRINGER ofte er dyrere. Her kan det betale sig at være opmærksom, da der er forskel mellem selskaberne om, hvornår denne ansvarsforsikring er påkrævet. Nogle selskaber kræver udvidet ansvarsforsikring, bare man går til hvalpetræning eller på udstilling med sin hund. Andre selskaber kræver kun udvidet ansvarsforsikring, hvis man laver forsvars eller fastholdelsesarbejde med sin hund. Sygeforsikring Det kan være en rigtig god ide at sygeforsikre din hund. Mange hundeejere undervurderer, hvor meget det koster, hvis hunden brækker benet eller sluger et fremmedlegeme; 2 meget almindelige hændelser især tidligt i hundens liv. Disse lidelser kan nemt løbe op i beløb, som nærmest kan lægge et almindeligt budget i ruiner. Beløb på ,- er ikke ualmindelige i dag. Jo tidligere du forsikrer hunden, desto bedre dækning får den. Har den først fået en alvorlig sygdom, får du en ringere dækning, da forsikringsselskabet typisk tager forbehold for det, som hunden har fejlet, før forsikringen blev tegnet. Sygeforsikringer til hunde dækker generelt for diagnostiske undersøgelser, dyrlægebehandling og pleje i tilfælde af sygdom eller skade. Der er stor forskel på, hvilke dækninger forskellige selskaber tilbyder. Nogen af de ting, som vi På klinikkerne oplever vi desværre ofte, at kunder står med en hund, der er kommet til skade, eller er syg, og hvor ejeren kommer ud i alvorlige økonomiske overvejelser. Her bliver beslutningen i mange tilfælde at aflive hunden, selvom hunden med den rigtige behandling kunne være blevet helt rask igen. Hvis ejeren havde tegnet sygeforsikring, da de fik hunden, ville den eneste bekymring være at sikre, at hunden fik den rette behandling og pleje. Lovpligtig ansvarsforsikring samt udvidet ansvarsforsikring Det er lovpligtigt at tegne en ansvarsforsikring, når man har en hund. Ansvarsforsikringen dækker, hvis hunden gør skade på andre mennesker eller deres ting (herunder andre hunde). De fleste danske forsikringsselskaber tilbyder hundeansvarsforsikringen. Har man ikke den lovpligtige ansvarsforsikring, kan man risikere at få en bøde af politiet, ligesom man kan komme til at betale de udgifter, som ens hund forårsager. Der er også noget, der hedder en udvidet ansvarsforsikring, som anbefaler, at du undersøger, inden du vælger forsikring Dækker sygeforsikringen hele hundens liv eller udløber den, når hunden bliver ældre Hvor tidligt kan hvalpen forsikres Jo tidligere, jo bedre Er der specifikke ting, der ikke er dækket, eller er der begrænset dækning på netop din race Kan jeg få dækket receptpligtig medicin Hvor meget skal jeg selv betale, hvis min hund bliver syg? TEKST: SONJA KARAOGLAN FOTO: AGRIA DYREFORSIKRING 18 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED

19 FORSIKRING Fremmedlegeme Cykler Labrador fra 75 kr om måneden Hudsygdom Bidskade Hofteskade Øjenskade Biler Diarre Hvor lang er selvrisikoperioden, og skal jeg betale en ny selvrisiko for hver ny diagnose Er vagttillæg dækket, hvis der sker noget akut uden for normale åbningstider Er der mulighed for selv at skræddersy dækningen, så jeg ikke skal betale for dækninger, som jeg ikke ønsker Dyreforsikringsspecialister kan være en fordel (så hunden kan beholde sygeforsikringen, selv om du skulle vælge at flytte bil- og indboforsikringen) Spørg evt. din dyreklinik til råds om gode forsikringsløsninger Tandskader Benbrud Unikt tilbud Tegn sygeforsikring og få lovpligtig hundeansvar med i købet Tegner du sygeforsikring til din hvalp inden den bliver 4 måneder, får du den lovpligtige hundeansvarsforsikring med i købet. Værdi 35 kr om måneden. Ring nu på og få en pris der er skræddersyet til din hund og dine ønsker til dækning. Vi giver dig råd, hvis det går galt Læs mere og tegn forsikring online på ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 19

20 FORSIKRING SYGEFORSIKRING KAT KATTEN ER SELVSTÆNDIG, MYTEN SIGER, AT DEN HAR NI LIV, OG MANGE KATTE HAR VÆRET NÆSTEN GRATIS AT ANSKAFFE MEN NÅR DEN BLIVER SYG, HAR DEN OFTE BRUG FOR DYRLÆGEHJÆLP FOR AT KOMME SIG. FLERE OG FLERE TAGER DE- RES KAT TIL DYRLÆGEN, NÅR DEN ER SYG ELLER KOMMER TIL SKADE For bare et par årtier siden arbejdede katten ude i laden for at holde rotter og mus væk. I dag er mange katte flyttet fra stalden og lader ind i dagligstuen. Denne udvikling, kombineret med fremskridt inden for veterinærmedicin, har gjort det interessant for mange at tegne forsikringer, der dækker kattens dyrlægeregning. Udekatte... Ligesom mennesker kan dyr desværre blive syge. Knoglebrud og bidskader er rimelig almindelige skader hos udekatte. Er katten ikke vaccineret, kan den også blive ramt af kattesyge eller katteinfluenza. Indekatte kan også blive smittet, ved at ejerne tager virus med hjem på sko eller overtøj....og indekatte Indekatte er derimod ofte beskyttet mod trafikulykker og ukendte kattes tænder og klør. Når indekatten kommer til skade, er det ofte ved faldskader (åbent vindue eller altan), problemer med urinvejene eller noget, som katten har slugt, der sætter sig fast og må opereres ud. En forsikring er også rigtig god at have, hvis katten eksempelvis får diabetes (sukkersyge), hyperthyreoidisme (forhøjet stofskifte) eller en hjertesygdom. Bliver katten behandlet på et tidligt tidspunkt, har den gode forudsætninger for, at den kan behandles med succes. For mange katte har sygdomme og skader resulteret i afslutningen af deres liv i en meget ung alder. Men i dag er det heldigvis normalt for de fleste katteejere at tage syge og sårede katte til dyrlægen, der ofte kan hjælpe dyret med at blive helt rask igen. Men det er langt fra gratis TEKST: SONJA KARAOGLAN FOTO: AGRIA DYREFORSIKRING 20 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED