PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan for tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder for Børn og Unge b) Specialiseringsmuligheder for Mennesker med nedsat funktionsevne c) Specialiseringsmuligheder for Mennesker med sociale problemer Institutionens navn: Adresse: A. Beskrivelse af praktikstedet Tlf.: adresse: Hjemmesideadresse: Åbningstider: Institutionsleder: Fysiske rammer, ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Antal unge/voksne: 36 Aldersgruppe: Beskrivelse af målgruppen: Indsatsområder/ aktuelle projekter: Arbejdsmetoder: Bofællesskaberne Inge og Sofie Marie Skansen 1-3, 4100 Ringsted [email protected] Døgnåbent. Administration: kl. 8 15, hverdage Forstander Rikke Christensen Inge og Sofie Marie, er 2 u formede bygninger med 18 lejligheder hvert sted. Husene er omkranset af græsarealer, bålplads, trampolin m.m. Bofællesskaberne ligger i gåafstand til centrum, 2 min. til offentlig transport og lige midt i et dejligt naturområde. 21og opefter primært i 20- og 30 erne. Unge, voksne med diagnoser indenfor autismespektret, beslægtede udviklingsforstyrrelser, blinde/svagtseende med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. -Specialiserer sig i blindepædagogiske metoder -Visualisering - KRAP - Intern kollegial- og beboer supervision -Teamudvikling/ JBTA Med udgangspunkt i den enkelte unges 1

2 Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Personalegruppens sammensætning: Linjefagsmuligheder på praktikstedet Hvilke linjefagsområder er der fokus på, sæt kryds Specialiseringsmuligheder på praktikstedet: For hurtigt overblik sæt kryds ved de specialiseringsmuligheder, der er på praktikstedet forudsætninger/behov, arbejdes med KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik). Udviklingspsykologien er den teoretiske referenceramme for den pædagogiske praksis og 85 handleplanerne er arbejdsredskabet. Se også beskrivelse på hjemmesiden: Hvad vil vi gerne kendes for: - At være et fagligt professionelt tilbud der vægter samarbejde, etik, sundhed, trivsel, åbenhed og medindflydelse - At Inge og Sofie Marie er et sted, de unge og deres pårørende oplever som trygt og hjemligt. - At være en attraktiv arbejdsplads der kan tiltrække højtkvalificerede - og fastholde dygtige medarbejdere. Pårørende, sagsbehandlere, jobkonsulenter, div. kommunale/private tilbud, private- og off. arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner m.m. psykiater, psykologer, læger. Knud Lavard centret, ITC Køge og Roskilde, Unges, NSV, Østagergaard, Ravnshøjgaard, Stifinderen Nord og VASAC Forstander, souschef, 4 daglige ledere, pædagoger, kontor- og kostassistent, pedel, pædagogmedhjælpere, servicemedarbejdere, sundhedsfaglige medarbejdere, vikarer. Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Børn og Unge Mennesker med funktionsnedsættelser Mennesker med sociale problemer x Praktikvejlederens kvalifikationer: Hvis der er flere vejledere sættes antal ud for de forskellige kvalifikationer. Hvis der er en vejleder, sættes kryds ud de forskellige Praktikvejleder kursus (2 dages kursus) Praktikvejlederuddannelse (6-8 ugers uddannelsesforløb) x 2

3 kvalifikationer. Andet/andre uddannelser Forbesøgets tilrettelæggelse Hvorledes inddrager praktikstedet flg. i forbesøget: Den studerendes praktikdokumentet med den studerendes forberedelse til forbesøget Dialog om praktikstedsbeskrivelsen Dialog om gensidige forventninger inden praktikkens start Introduktion til praktikstedet Straffe- og børneattest, tavshedspligt, ansættelsesbrev til lønnede praktikker m.v. Praktikstedets forventninger til den studerende Drøftelsen af læringsmål, uddannelsesplan og målformuleringen Den studerendes mødeplan Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen i forbindelse med Alle studerende, praktikvejledere og praktikansvarlige samles i mødelokalet til kaffe/te. Præsentation af studerende, praktikvejleder og de praktikansvarlige. Herefter en rundvisning i begge husene, hvorefter der gives De studerende en kort præsentation af beboergrupperne samt en gennemgang af det daglige arbejde på Inge og Sofie Marie. Udlevering af diverse lovstof. Inden besøgets afslutning, aftales tidspunkt for 2. forbesøg med vejleder. Ved 2. forbesøg medbringer den studerende praktikdokumentet. Læringsmålene laves af den studerende og godkendes af vejlederen. Vejlederen sikrer at vejledning og drøftelser kan tage udgangspunkt i praktikdokument og læringsmål, men vi forventer at den studerende selv tager ansvar for at inddrage disse. Forventninger til den studerende: At tage ansvar for egen uddannelse, være opsøgende og aktiv At leve op til periodens faglige kompetencemål og opnå indsigt i periodens kundskabs- og færdighedsområder. Sætte mål for egne læreprocesser og tage medansvar for praktikforløbet og det faglige udbytte. Stiller sig nysgerrig og undrende til vores pædagogiske praksis. Skriver logbog med faglige observationer og refleksioner Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og andres praksis, motiver og konsekvenser. At ny orientere sig, udvikle og forholde sig til ny viden, træffe valg og være åben overfor andre synsvinkler og bevidst om egne fordomme. Kommende arbejdsplan udleveres. Kontakten til seminariet sker i tæt samarbejde mellem den studerende og praktikvejlederen. Såfremt der er problemer/bekymring i 3

4 Godkendelse af læringsmål 2/3 udtalelse Afsluttende evaluering og indstilling Hvordan og hvornår finder det sted? Uddyb hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet Dato for sidste revidering: Februar 2014 praktikken, forsøges det løst via dialog og såfremt bekymringer/problemer er af væsentlig karakter, - kontaktes seminariet, for at den studerende, vejleder og seminariet, finder en fælles løsning. B. Uddannelsesplan for første praktikperiode Tema: Den pædagogiske relation Kompetencemål for første praktikperiode Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan: a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for første praktikperiode a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. Vi modtager ikke studerende i den første praktikperiode. 4

5 Særlige informationer om 1. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Anbefaling af relevant faglitteratur C. Uddannelsesplan anden praktikperiode Tema: Den pædagogiske institution Kompetencemål for anden praktikperiode Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan: a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for anden praktikperiode a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de 5

6 faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. Den studerende støttes i: At tage ansvar for egen uddannelse, - at være opsøgende og aktiv Etablere gode relationer til beboere, personale og pårørende. Tage ansvar for praktisk og teoretisk planlægning af selvstændig pædagogisk proces. Det forventes af studerende: At leve op til periodens faglige kompetencemål og opnå indsigt i periodens kundskabsog færdighedsområder. Tage ansvar for planlægning, udførsel, dokumentation og evaluering af projekter/processer. Begrunde, forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og andres praksis, motiver og konsekvenser. At kende til psykologiske forhold der vedrører menneskers selvforståelse og muligheder, samt møder de unge i den nærmeste udviklingszone. Tilegne sig viden om de mangeartede opgaver og funktioner på Inge og Sofie Marie, - det være sig organisatorisk, ledelse og kultur. Aktivt indgå i det interne og eksterne samarbejde, hvor den studerende forholder sig undrende og reflekterende. Herunder bl.a. på Inge og Sofie Maries værdigrundlag, Mariefondens opbygning samt de samfundsmæssige vilkår. Udarbejde en skriftlig opgave der har relevans for stedet og som tager udgangspunkt i en erfaret problemstilling, hvor omdrejningspunktet er magt og etik. Ud fra erhvervet indsigt i det pædagogiske arbejde og med omsorgspligten som pejling, kunne bidrage med forslag til fortsat udvikling i det pædagogiske felt. Særlige informationer om 2. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Den studerende arbejder morgen/aften og hver anden weekend. Alenevagter kan forekomme Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Beslutning om den studerendes placering, træffes ved det 1. forbesøg. Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Vejledning 2 timer hver 14 dag, hvor det forventes at den studerende er aktiv ift. indhold. Daglig mulighed for sparring /kollegial feedback Løbende drøftelse af logbog med refleksioner Mulighed for at besøge arbejds- og dagtilbud. 6

7 Anbefaling af relevant faglitteratur Ditte Sørensen: Omsorgskonstruktioner om socialpædagogik og mennesker med multiple udviklingshæmninger Susanne Freltofte: Hjernen på begynderstadiet Ida Schwartz: Livsværdier og ny faglighed Litteratur om blinde og svagtseende Bent Madsen: Tæt på relationen Uta Frith: Autisme- en gådes afklaring Lorna Wing: det autistiske spektrum Theo Peeters: Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis D. Uddannelsesplan tredje praktikperiode Tema: Den pædagogiske profession Kompetencemål for tredje praktikperiode Målet er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for tredje praktikperiode a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e) Professionsbevidsthed og -identitet f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. Se også beskrivelse af C.K.F fra tidligere praktikforløb 7

8 Arbejde med respekt, anerkendelse og accept af den enkelte beboer Sætte fokus på Inge og Sofie Maries overordnede struktur, f.eks. virksomhedsplaner, adm. arbejde, forældresamarbejde samt samarbejde med andre faggrupper. Tilegne sig viden om Love og, - vores vigtigste arbejdsredskab Udvikle kommunikationsfærdigheder og redegøre denne betydning for pædagogens profession. Aktiv medspiller ift. udarbejdelse af pædagogiske handleplaner, - hvor der opstilles mål, hypoteser, metoder m.m. for beboernes udvikling. Indgå i dialog om hvordan samfundets individualisering påvirker udvikling af handicapområdet, politisk og pædagogisk. Eks. Fra sygdomsopfattelse til fokus på beboerens udviklingspotientaler og afdækning af individuelle støttebehov. At indgå i dialog om det pædagogiske fags udvikling. Professionsbevidsthed og identitet opnås af den studerende ved, at indgå i ligeværdighed med øvrige medarbejdere. - Selv tage beslutninger og selv finde løsningsforslag. Særlige informationer om 3. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Den studerende arbejder morgen/aften og hver anden weekend. Alene vagter kan forekomme. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Beslutning om den studerendes placering, træffes ved 1. forbesøg. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen Herunder, hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet Se beskrivelse i tidligere praktikforløb. Anbefaling af relevant faglitteratur Se relevant litteratur i tidligere praktikforløb. 8

9 D. a) Specialiseringsmuligheder Børn og Unge Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Børns og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Forebyggende arbejde og interventionsformer 9

10 Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole Andre specialiseringsmuligheder? D. b) Specialiseringsmuligheder Mennesker med nedsat funktionsevne Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Arbejde med dette felt ved at forholde sig til menneske-, lærings-, og udviklingssyn i det pædagogiske arbejde. Observere, reflektere og dokumentere diverse etiske problemstillinger samt sætte fokus på etik og indflydelse på eget liv, via punkt Gråzone på teammøde samt handleplaner. Levevilkår, livsformer og identitet samt kulturforståelse. Etik og værdiers betydning for menneskesyn og menneskesynets betydning for pædagogisk arbejde. At være reflekterende over rammerne for beboernes livsbetingelser og trivsel komme med konstruktive forslag til forbedringer/udvikling Som studerende vil du få et indblik i beboernes handicaps, som kan være blindhed, autisme eller overbygninger indenfor autismespektret. Dette har indflydelse på deres livsmuligheder. 10

11 Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder F.eks. har beboere med autisme behov for rammer og struktur Arbejde med eks. mobility og kommunikation så beboerne kan kompensere for deres funktionsnedsættelser og øge deres livsmuligheder/livskvalitet. At den studerende prøver at være blind eller på anden måde være funktionshæmmet. Den studerende varetager en opgave/projekt med en beboer, hvor beboeren støttes i at udføre opgaven selvstændigt, - i stedet for at personalet udfører arbejdsopgaven. Beboerne er trygge i bofællesskaberne, dog kan deres sociale brug af hinanden/relationer være begrænsede bl.a. qua deres handicaps. Refleksioner og fælles drøftelser er gennemgående ift. tilrettelæggelse af praksis, herunder pædagogens rolle i mødet/samspillet med beboerne. Den studerende observerer og reflekterer over det der sker i teamet. Evt. problemstillinger tages op på teammøder, vejledertimer osv. Deltage aktivt i dialoger, - møder med eksterne samarbejdspartnere, beboermøder, pårørenderådsmøder m.m. Støtte beboerne i aktiviteter og udfoldelsesmuligheder til gavn for sundhedsfremme og livskvalitet. Være aktiv omkring ideer til Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder Den studerende opfordres til at bidrage med emner til debat på teammøder Der arbejdes med systematiske arbejdsmetoder og KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik) Vi anvender kommunikationsværktøjerne: Boardmaker (der minder meget om Talking mats), konkreter, Tactus, Billeder, Tegn-Til-Tale, Talebøffer, symboler samt pc/ipads og lign. Vi udbygger dagligt de systemer vi allerede har. Kommunikative processer og alternative kommunikationsprocesser Se ovenfor. 11

12 Andre specialiseringsmuligheder? D. c) Specialiseringsmuligheder Mennesker med sociale problemer Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise 12

13 Andre specialiseringsmuligheder? 13